UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M

Transkript

1 B450300N - JBJ UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M Afsagt den 10. september 2014 af Østre Landsrets 19. afdeling (landsdommerne Bo Østergaard, Linde Jensen og Peter Thønnings). 19. afd. nr. B : Europolitan Finance A/S under konkurs ved kurator advokat Boris Frederiksen (advokat Boris K. Frederiksen ved advokat Morten H. Larsen) mod 1) A (advokat Thomas Færch) 2) B (advokat Thomas Færch) 3) C (advokat Michael Amstrup) 4) D (advokat Søren Lundsgaard) 5) Advokat E (advokat Søren Lundsgaard) Glostrup Rets dom af 7. december 2012 (BS 10A-52/2011) er anket af Europolitan Finance A/S under konkurs (tidl. ASH Ejendomme A/S) med påstand om, at de indstævnte A, B, C (nu C ), D og advokat E in solidum til appellanten

2 - 2 - skal betale ,61 kr. med tillæg af rente svarende til det i rentelovens 5, stk. 1 og 2, fastsatte med tillæg af 2 % fra den 24. april 2006 til betaling sker, subsidiært et efter rettens skøn mindre beløb. De indstævnte har samstemmende påstået stadfæstelse, subsidiært betaling af et mindre beløb end påstået samt således, at landsretten træffer afgørelse om en fordeling af erstatningspligten mellem eventuelt solidarisk forpligtede. Supplerende sagsfremstilling Denne sag angår særligt spørgsmålene, om der i forbindelse med A salg af aktierne i ASH Ejendomme A/S til Thorion Ejendomsholding ApS i foråret 2006 skete overtrædelse af bestemmelsen om forbud mod selvfinansiering, jf. den dagældende aktieselskabslovs 115, stk. 2, og i givet fald, om de indstævnte i denne anledning er erstatningspligtige over for konkursboet efter ASH Ejendomme A/S. 1. Om parterne og andre involverede B er bestyrelsesmedlem i samt ejer af A (i det følgende benævnt A ), som i 2005 ejede blandt andet ASH Ejendomme A/S, senere Europolitan Finance A/S (i det følgende benævnt Finance ). Det er oplyst, at B koncern blandt andet drev rengøringsvirksomhed og tillige beskæftigede sig med investering i blandt andet fast ejendom. B selskaber havde efter det oplyste bankkonti i FIH Erhvervsbank A/S og Sydbank A/S. C var registreret som revisor for A fra 16. september 1999 til 23. marts 2005, og var ligeledes registreret som revisor for Europolitan Finance ApS fra den 4. februar 2000 til selskabet den 24. september 2008 blev erklæret konkurs. Europolitan Finance ApS havde i perioden 23. marts 2005 til 5. april 2006 tillige registreret som yderligere revisor Revisionsfirmaet Tage Sørensen, Statsautoriseret Revisionsaktieselskab. Thorion Ejendomsholding ApS, senere Blackbriar ApS, var ejet af Kenneth Schwartz Thomsen, som via en række koncernforbundne selskaber drev virksomhed med investering i fast ejendom. Koncernens bankforbindelse var Roskilde Bank A/S. C var registreret som revisor for Thorion Ejendomsholding ApS fra den 8. september 2005 til selskabet blev erklæret konkurs den 24. september 2008.

3 - 3 - Advokat E blev i 2003 advokat for Kenneth Schwartz Thomsen og bistod herefter denne med køb af selskaber, herunder i regi af D i forbindelse med den i denne sag omhandlede overdragelse af aktierne i ASH Ejendomme A/S. Erik Friedlænder var i 2005 tilknyttet C fra 17. september 2009 været bestyrelsesmedlem i A. og har 2. Oplysninger om salgsbestræbelser ultimo 2005 og primo 2006 B forhandlede i december 2005 og januar 2006 med forskellige investorer om salg af den af ASH Ejendomme A/S ejede ejendom beliggende. Det fremgår af korrespondance mellem en i forhandlingerne involveret ejendomsmægler og B, at der med de to investorer forhandledes om en salgspris på mio. kr. for ejendommen. Disse forhandlinger førte ikke til et salg. Senere i januar-februar 2006 forhandlede B med en tredje investor om et salg, nu af ASH Ejendomme A/S som ejer af ejendommen. Af en mellem sælgeren A og køberen indgået aktieoverdragelsesaftale dateret 9. februar 2006 fremgik det blandt andet, at ejendommen, der var belånt hos FIH Erhvervsbank A/S, var prissat til 43,5 mio. kr., og at køberen i en nærmere fastlagt due diligence periode fra aftalens underskrift havde mulighed for at træde tilbage fra handlen. Det var endvidere aftalt, at A s revisor skulle udarbejde en opgørelse over ASH Ejendomme A/S egenkapital og senest 21 dage efter aftalens underskrift til køber skulle levere revideret årsrapport for Den 10. februar 2006 sendte C en opgørelse over købesummen til købers advokat. På baggrund af due diligence-undersøgelser meddelte køberen ved mail af 22. marts 2006, at man ønskede kursværdien for aktierne nedreguleret med 2 mio. kr. Parterne kunne ikke enes om dette, og købers advokat meddelte ved brev fredag den 24. marts 2006 til B advokat, advokat Thomas Berg, at køber trådte tilbage fra handlen. 3. Forløbet i forbindelse med og efter salget af ASH ejendomme A/S i 2006

4 - 4 - Mandag den 27. marts 2006 sendte B en til advokat E vedrørende Ejendommen. Det var anført, at der som aftalt blev fremsendt oplysninger om ejendommen, og at der senere samme dag ville blive overbragt materiale til advokaten. Det var endvidere anført, at salgsprisen var 43,5 mio. kr., og at køber selv skulle sørge for finansiering, men at FIH var meget interesserede i at afgive tilbud til ny køber. Det fremgår af brev af 27. marts 2006 fra B til advokat E, at der under henvisning til telefonsamtale tidligere i dag blev fremsendt mapper med materiale vedrørende ejendommen. Onsdag den 29. marts 2006 sendte advokat E til revisor F, C, udkast til købsaftale mellem Thorion Ejendomsholding ApS som køber og A som sælger vedrørende aktierne i ASH Ejendomme A/S. Bestemmelserne i købsaftalen dateret 29. marts 2006 er gengivet i den indankede dom. Det fremgår af købsaftalen blandt andet, at ejendommen var værdisat til 43,5 mio. kr., at købesummen for aktierne udgjorde kr., svarende til ASH Ejendomme A/S egenkapital pr. 31. december 2005, at købesummen skulle deponeres i sælgers pengeinstitut den 31. marts 2006, at de deponerede midler kunne frigives, når A havde udlignet sin mellemregningskonto med ASH Ejendomme A/S og indbetalt det skyldige beløb på ASH Ejendomme A/S konto, og at A skulle overtage fire lån med samlet restgæld på kr., som ASH Ejendomme A/S havde med FIH Erhvervsbank A/S, og at dette beløb skulle udlignes over mellemregningskontoen mellem A og ASH Ejendomme. Det fremgår af tingbogsudskrift, at ejendommen den 29. marts 2006 var behæftet med pantebrev til BRFkredit stort 17,3 mio. kr. (med FIH Erhvervsbank A/S som anmelder) samt tre efterstående ejerpantebreve noteret med meddelelser til FIH Erhvervsbank på henholdsvis 2,4 mio. kr., 2,7 mio. kr. og 2,0 mio. kr. Ved to telefaxer dateret torsdag den 30. marts 2006 til advokat E sendte FIH Erhvervsbank A/S kopi af pantebrevet til BRFkredit på 17,3 mio. kr. samt kopi af låneaftale mellem ASH Ejendomme og FIH Erhvervsbank stor 2,7 mio.kr., sidstnævnte med A som selvskyldnerkautionist for op til 6 mio. kr. Det var i telefaxerne anført, at debitorskifte krævede kreditmæssig behandling, og at FIH Erhvervsbank ville tage kontakt til Kenneth Schwartz Thomsen med det samme.

5 - 5 - Om formiddagen fredag den 31. marts 2006 sendte advokat E s sekretær vedhæftet udkast til købsaftale til A advokat og til Morten Eriksen, Roskilde Bank A/S. Senere på dagen fredag den 31. marts 2006 sendte advokat E s sekretær en e- mail med vedhæftet fil til Morten Eriksen, Roskilde Bank. I en hedder det vedhæftet lån i ejendommen, der overtages. Ligeledes fredag den 31. marts 2006 sendte B en til advokat E med angivelse af oplysninger om A bankforbindelse, Sydbank A/S, herunder navnet på A s kontaktperson i banken samt et kontonummer Det var i mailen ikke anført, om der var tale om en til formålet oprettet deponeringskonto, jf. købsaftalens punkt 1.5. Sydbank A/S har i erklæring af 21. november 2013 oplyst, at banken ikke er bekendt med en deponeringsaftale og/eller bekræftelse på oprettelse af deponeringskonto, hvortil købesummen blev foretaget. Mandag den 3. april 2006 sendte advokat E pr. telefax en kopi af købsaftalen til Erik Friedlænder, som opholdt sig på et hotel i Spanien med B og F. Ligeledes den 3. april 2006 sendte advokat E pr. telefax den underskrevne købsaftale til Morten Eriksen, Roskilde Bank. I telefaxen instruerede advokat E Roskilde Bank om at overføre købesummen som med tillæg til nærmere angiven rente var opgjort til ,61 kr. til sælgers konto i Sydbank. Der var ikke angivet et kontonummer for sælgers konto, og det var ikke angivet, at købesummen skulle deponeres i sælgers pengeinstitut i overensstemmelse med købsaftalens pkt Af kontoudskrift fra Roskilde Bank vedrørende en kassekredit til Thorion Ejendomsholding ApS fremgår blandt andet, at kontoens startsaldo pr. 3. april 2006 var 0 kr., og at kassekreditten den 4. april 2006 blev debiteret ,61 kr. ved en postering med teksten Køb ASH Ejendomme A/S. Kassekreditten blev ligeledes debiteret kr. den 5. april 2006 ved en postering benævnt nota.

6 - 6 - Købesummen med tillæg af renter, i alt ,61 kr., blev den 4. april 2006 indbetalt til A konto i Sydbank. Af Roskilde Bank A/S udbetalingskvittering til Thorion Ejendomsholding ApS dateret 4. april 2006 fremgår M. Eriksen som kontakt og H. Sørensen som ekspedient. Af et generalforsamlingsreferat for ASH Ejendomme A/S fremgår det blandt andet, at der den 4. april 2006 på advokat E s kontor blev afholdt ekstraordinær generalforsamling i selskabet. I den forbindelse fratrådte den hidtidige bestyrelse herunder B. Kenneth Schwartz Thomsen og to andre personer blev indvalgt i bestyrelsen. Det fremgår endvidere, at Kenneth Schwartz Thomsen tillige blev valgt som selskabets direktør, og at C indtrådte som selskabets revisor. Af selskabets ændrede vedtægter fremgik det, at selskabet kunne tegnes af en direktør eller af den samlede bestyrelse. Af en af Roskilde Bank A/S oprettet kreditaftale erhverv dateret 4. april 2006 fremgår det, at ASH Ejendomme A/S fik indrømmet en løbende kredit på kr. I kreditaftalen var det anført blandt andet, at kreditten vedrørte Ejendommen, og at kreditten var gældende indtil videre, dog at aftalen skulle tages op til drøftelse hvert år den 1. august, første gang den 1. august Kenneth Schwartz Thomsen personligt og selskaber i Kenneth Schwartz Thomsens koncern havde afgivet selvskyldnerkaution eller stillet anden sikkerhed for kreditten. Kreditaftalen fremstår som underskrevet af Kenneth Schwartz Thomsen for blandt andet ASH Ejendomme A/S den 5. april 2006 med vitterlighedspåtegning af sagsbehandler Helen Sørensen, Roskilde Bank. I en sendt kl. 11:59 den 5. april 2006 fra Helen Sørensen, Roskilde Bank, til advokat E hedder det: Hej E Tak for sidst og undskyld at jeg ikke hilste dig ordentlig velkommen, men jeg anede jo ikke at Kenneth havde taget dig med og da jeg aldrig har set dig før, troede jeg at det bare var en af Kenneths venner, inden du selvfølgelig præsenterede dig Nå, men vi talte omkring indfrielseskvittering på det store pantebrev til BRF (FIH) nu har jeg kigget sagen igennem og det eneste som Morten har modtaget er en kopi af pantebrevet samt en FIH/Låneaftale på lån stor kr. Med venlig hilsen

7 - 7 - Helen Sørensen I en sendt kl. 12:42 den 5. april 2006 fra advokat E s sekretær til Helen Sørensen vedrørende ASH Ejendomme A/S fremsendtes som aftalt tegningsudskrift, generalforsamlingsreferat samt nye vedtægter. I en telefax af 5. april 2006 til advokat E sendte FIH Erhvervsbank A/S aftale af 5. april 2006 om indfrielse af FIH-lånenummer med restgæld på 2,7 mio. kr. samt to tilbud af 5. april 2006 vedrørende indfrielse af realkreditlån til BRF Kredit med restgæld på 17,3 mio. kr. Indfrielsesdatoen var angivet til den 7. april Det var anført i telefaxen, at accepten for de to indfrielsestilbud for lånet til BRF Kredit skulle være BRF Kredit i hænde inden kl samme dag. De to indfrielsestilbud angik indfrielse af henholdsvis realkreditlånets obligationsrestgæld eller kontante restgæld og indebar indbetaling til BRF Kredit af mere end 17 mio. kr. Af kontoudtog for ASH Ejendomme A/S kassekredit med Roskilde Bank A/S fremgår det, at der den 6. april 2006 blev hævet ,54 kr. vedrørende indfrielse FIH. Det fremgår endvidere, at der den 7. april 2006 blev hævet ,02 kr. vedrørende fonds Af BRF Kredits meddelelse om indfrielse fremgår det, at ASH Ejendommes realkreditlån blev indfriet den 7. april Af skærmprint fra FIH Erhvervsbanks lånesagssystem synes det vedrørende lånenummer af notater i skærmbilledets bemærkningsfelt at fremgå, at lånet blev indfriet af Roskilde Bank, og at alle tre originale ejerpantebreve ( EP ) ifølge aftale med advokat E blev sendt til Roskilde Bank ( ros ). Ved brev af 6. april 2006 til Roskilde Bank, att. Helen Sørensen sendte advokat det originale endelige skøde som aftalt. E Ligeledes den 6. april 2006 sendte Erik Friedlænder en til Kenneth Schwartz Thomsens ejendomskontor, advokat E, B og F en opgørelse over mellemregningen mellem A og ASH Ejendomme. Af opgørelsen fremgår det, at indgangsbeløbet var saldoen for mellemregningskontoen pr. 31. december 2005 iflg. Årsregnskab 2005 hvilket årsregnskab på dette tidspunkt alene forelå i udkast på ,09 i ASH Ejendommes favør. Det fremgår, at A over mellemregningskontoen var godskrevet restgælden på de fire FIH-lån, i alt cirka 4 mio. kr.,

8 - 8 - som A i medfør af købsaftalens pkt. 1.9 skulle overtage fra ASH Ejendomme. Saldoen for mellemregningen udgjorde efter yderligere posteringer ,12 kr. i ASH Ejendommes favør. Ved en af 7. april 2006 fra advokat E til B hvorved Erik Friedlænders med bilag blev videresendt til B var det anført, at saldoen for mellemregningen skulle overføres til et nærmere angivet kontonummer. Dette angik en konto benævnt renteaftale, som ASH Ejendomme havde åbnet den 4. april 2006 hos Roskilde Bank. Beløbet blev den 7. april 2006 indbetalt til ASH Ejendommes nævnte konto af A fra dette selskabs konto i Sydbank med kontonummer , hvilken konto købesummen for aktierne i ASH Ejendomme den 4. april 2006 var blevet overført til. Af huskeliste fra FIH Erhvervsbank vedrørende ASH Ejendomme A/S fremgår det af notat dateret 10. april 2006, at banken fra B afventede modtagelse af 4 underskrevne erklæringer vedrørende debitorskifte, indbetaling af gebyr samt indbetaling af 4 mio. kr. til sikkerhed. Af notat dateret 12. april 2006 fremgår det, at banken efter modtagelse af ovennævnte dokumenter og betalinger skulle ekspedere de tre originale håndpantsatte ejerpantebreve til Roskilde Bank med kopi til E. Ved brev af 12. april 2006 sendte FIH Erhvervsbank A/S iht. aftale med advokat E de tre originale ejerpantebreve til Roskilde Bank, att. Helen Sørensen. Dette brev blev til orientering ved brev af 12. april 2006 sendt til advokat E. Ved dette brev orienterede FIH Erhvervsbank samtidig advokat E om, at BRFkredit ville sende det indfriede realkreditpantebrev direkte til Roskilde Bank, og at de øvrige 4 lån ville blive flyttet, når FIH Erhvervsbank lige efter påske havde modtaget aftaler om debitorskifte for de fire lån retur fra B. Af kontoudskrift for Thorion Ejendomsholding ApS kassekredit med Roskilde Bank fremgår, at denne konto pr. 24. april 2006 blev ophævet. Saldoen var pr. 24. april 2006 negativ med ,68 kr., hvilket beløb var summen af selskabets betaling af købesummen for aktierne i ASH Ejendomme A/S stor ,61 kr. den 4. april 2006 samt debitering af nota på kr. samt renter. Den negative saldo blev inddækket ved overførsel af ,68 kr. den 24. april 2006 fra ASH Ejendommes kassekredit med Roskilde Bank A/S. Saldoen på ASH Ejendommes kassekredit med en variabel nominel debetrente på 4,369% var herefter pr. 24. april 2006 negativ med ,93 kr., hvilket i det væsentlige udgjordes af summen af udlægget til indfrielse af realkreditlånet med

9 - 9 - rentetilpasning og afdragsfrihed hos BRF Kredit med godt 17,3 mio. kr., indfrielsen af FIH-lånet på 2,7 mio. kr. til FIH Erhvervsbank samt selskabets udlæg til inddækning af Thorion Ejendomsholdings kassekredit oprettet den 3. april Advokat E afgav ved brev af 24. januar 2007 til Roskilde Bank, att. Morten Eriksen, en udtalelse om forståelsen af aktieselskabslovens 115 i forhold til Thorion Ejendomsholding ApS køb af selskaber. Brevets ordlyd er som følger: Vedr. Thorion Ejendomsholding ApS køb af selskaber. Thorion Ejendomsholding ApS har anmodet undertegnede om at redegøre nærmere for reglerne om finansiering i forbindelse med køb af aktier. Aktieselskabslovens 115 forbyder et selskab at yde lån eller forskud, stille sikkerhed eller på anden måde stille midler til rådighed for erhvervelsen af aktier eller anparter i selskabet. I de pågældende sager, hvor Thorion Ejendomsholding ApS har købt aktier, har Roskilde Bank stillet hele kapitalen til rådighed uden at modtage sikkerhed i det selskab, som Thorion Ejendomsholding ApS skulle erhverve. Proceduren er derfor fuldt lovlig. Ifølge aktieselskabslovens 115 A er det ikke i strid med aktieselskabslovens 115, at et datterselskab yder lån til et moderselskab, og det er derfor heller ikke i strid med aktieselskabslovens regler, at datterselskabet efterfølgende yder et lån til moderselskabet, der herefter kan afregne banken et eventuelt tilgodehavende. Hvis datterselskabet først efter erhvervelsen af aktierne yder et lån til dets nye moderselskab, har der jo således ikke været tale om selvfinansiering, da der hverken er ydet lån, stillet sikkerhed eller på anden måde stillet midler til rådighed i forbindelse med køb af aktierne. Jeg skal derfor meddele, at undertegnede ikke mener, at den måde, som Roskilde Bank og Thorion Ejendomsholding ApS har valgt at finansiere købet af diverse selskaber, strider mod aktieselskabslovens regler om selvfinansiering. Forklaringer Der er i landsretten afgivet supplerende forklaringer af B, F, E, Per Frederiksen, Erik Friedlænder og Morten Eriksen.

10 B har supplerende forklaret, at han ikke husker nærmere om pengeoverførslen til A konto i Sydbank, eller om hvorfor der ikke, som anført i købsaftalen, blev oprettet en deponeringskonto i Sydbank. Han var ikke i kontakt med køber i forbindelse med dette. Finance værdipapirer blev solgt inden salget til Thorion, fordi køber skulle have et rent selskab. Der skulle ikke være noget, der forstyrrede billedet. Driftsselskabet i hans koncern havde et stort cashflow, og der var mange mellemregninger blandt selskaberne i koncernen. Koncernen havde en stor likviditet, der blev brugt aktivt. Der blev omsat årligt ca. 130 mio. kr. plus moms alene i koncernens rengøringsdel. Da likviditeten var til rådighed i koncernen, var der ingen risiko forbundet med den skete mellemregning i forbindelse med handelen af Finance ejendom. Han underskrev Finance regnskab for 2005 i maj 2006, fordi alle koncernens regnskaber blev gjort færdige på én gang. Han havde jo ledet forretningen i Finance i 2005 og mente derfor, at det var naturligt at færdiggøre regnskabet for dette år. Det var ikke specifikt aftalt med køber. Det var hans hustru, Annette Kuntkes, der stod for udførelsen af betalingerne i A. Opskrivningen af Finance ejendoms værdi med ca. 16 mio. kr. til ca. 43 mio. kr. skete efter en vurdering af markedsværdien på det tidspunkt. De var i en salgsproces og havde modtaget bud i dette leje. Ejendommen blev prissat efter den forventede salgsværdi. Efter salget af ejendommen i april 2006 havde hans ansatte stadig prokura til Finance konto i Sydbank i en periode. A var ikke i øvrigt involveret i den fortsatte drift af Finance, selvom der blev foretaget nogle betalinger fra kontoen i Sydbank. Han var ikke involveret i eller bekendt med, at køber efter overtagelsen af Finance foretog refinansiering. Han anbefalede FIH til den nye køber, fordi han havde haft et godt samarbejde med FIH, så det føltes naturligt. Han var ikke involveret i eller bekendt med de pengeoverførsler, som Kenneth Schwartz Thomsen foretog efter erhvervelsen af Finance. Han havde ingen kontakt med advokat E - eller med Kenneth Schwartz Thomsen forud for den , som han sendte til advokaten den 27. marts Han har ikke udleveret nøgler til køber forud for salget, men køber besigtigede vist ejendommen udefra. Der medvirkede ingen ejendomsmægler til gennemførelsen af handelen. Hans advokat på det tidspunkt var advokat Thomas Berg. F har ikke fået noget honorar i forbindelse med salget af ejendommen.

11 Uanset det gennemførte salg var han dirigent på Finance ordinære generalforsamling den 30. maj 2006, og han underskrev ledelsesberetningen i selskabets årsregnskab for 2005 sammen med Finance tidligere bestyrelsesmedlemmer. Det var revisor Per Frederiksen, der reviderede og påtegnede 2005-regnskabet, der blev gennemgået på generalforsamlingen. Selv havde han ingen kontakt med køber eller den nye ledelse af selskabet i denne forbindelse. Erik Friedlænder var ikke revisor for Finance, men var behjælpelig med ejendomsadministrationen i A og håndterede bogholderiet. Han vil tro, at Kenneth Schwartz Thomsen og Erik Friedlænder var bekendt med, at han også efter salget havde adgang til Finance konto i Sydbank, men der var ingen nærmere kontakt herom. Det er rigtigt, at salget indebar en frigørelse for kautionsforpligtelser for 6 mio. kr. som selvskyldner, men dette var ikke et punkt, der var genstand for nærmere overvejelser. Det var naturligt, at kautionsforpligtelsen ophørte i forbindelse med salget af Finance. F har supplerende forklaret, at det rettelig var regnskaber for , som han udarbejdede for Kenneth Schwartz Thomsen. Når C udtrådte som revisor for A den 23. marts 2005, havde det sammenhæng med, at han og B sammen havde handlet en ejendom, men det var ikke ejendommen på Vesterbrogade 124. Han har gennemgået aftalen angående købet af Finance som led i sin revision for Kenneth Schwartz Thomsen, og han har derfor også forholdt sig til forbuddet mod selvfinansiering i 115 i den dagældende aktieselskabslov. Det var og er hans vurdering, at der ikke forelå selvfinansiering. Derfor var der ingen grund til at omtale dette punkt i forbindelse med revisionen. Når han og hans medarbejdere reviderede for Kenneth Schwartz Thomsens koncern, indebar revisionen blandt andet gennemgang af mellemregningerne blandt koncernens selskaber, og om angivne aktiver havde den anførte værdi. Det fremgik, at der efter handelen var ydet et lån til moderselskabet, men han anså ikke mellemværendet for truet, da der trods den omstændighed, at egenkapitalen var negativ med 70 mio. kr., fortsat var opbakning fra banken. Roskilde Bank var dengang meget pro Kenneth, og mellemregninger mellem koncernens selskaber var uproblematiske. Når han i regnskabet for august 2005 til udgangen af 2006 for Thorion Ejendomsholding ApS 1. regnskabsår i revisors påtegning af 31. juli 2007 har oplyst, at selskabet har tabt 50 % af anpartskapitalen, men at kreditfaciliteter kan opretholdes, og den fortsatte drift er sikret, har dette sammenhæng med, at Roskilde Bank havde tilsikret, eller i hvert fald ikke indikeret andet end, at banken ikke ville stram-

12 me kreditgivning til Kenneth Schwartz Thomsens selskaber. Banken vurderede hvert af Kenneth Schwartz Thomsens selskaber for sig, og banken gav fuld opbakning til, at Finance udlånte 18 mio. kr. til moderselskabet. Når der i C s faktura af 29. juni 2006 på kr. plus moms til Finance faktureres for assistance udført primært af F, herunder med angivelse af Deltagelse i møder vedrørende salg og Gennemgang af udbudsmateriale mv., må de møder, der henvises til, være møder med Thylander, ejendomsmægleren hos Gaarde og advokat Thomas Berg. Fakturaen må dog også indeholde timer, som Erik Friedlænder har faktureret for, selvom han udførte selvstændige konsulentopgaver. Selv husker han ikke at have set noget udbudsmateriale. Han ringede alene til Kenneth Schwartz Thomsen for at høre, om han var interesseret i Finance ejendom. Prisen for ejendommen skulle være 43,5 mio. kr. Derefter var det advokat E, der blev omdrejningspunktet. Når der i anbringenderne i appellantens sammenfattende processkrift af 7. januar 2014 påberåbes en række omstændigheder, der skulle godtgøre hans aktive indsats i forbindelse med A salg af Finance til Kenneth Schwartz Thomsen, må han tilbagevise dem alle. Han har i forbindelse med salget af Finance aldrig over for omverdenen erklæret sig som revisor for B eller hans selskaber, og han var ikke involveret i mere end forklaret, der primært angik tilvejebringelsen af kontakten til advokat E. Han har ikke med Erik Friedlænder gennemgået dennes arbejde for A, herunder Finance, og han har ikke revideret Finance regnskab for Der var aldrig tale om et korthus af regnskaber, der var med til at oppuste ejendomspriserne. Der blev handlet til de priser, som sælger og køber kunne blive enige om. Der var dengang 4 interesserede købere, der ville give mindst 40 mio. kr. for Finance ejendom. Markedet var dengang i det niveau. Det er korrekt, at Revisornævnets kendelser er gået ham imod, men den ene kendelse angår hans medejerskab af CAF Holdings ejendom, og den anden et mageskifte i forbindelse med C køb af Kenneth Schwartz Thomsen af et domicil på Gersonsvej. Dengang, hvor tingene skete, anså han sig ikke for inhabil som revisor for Kenneth Schwartz Thomsen. Det er Erik Friedlænder, der har udarbejdet udkastet til 2005-regnskabet for Finance som en konsulentopgave for A, selvom C s brevhoved er anvendt på regnskabsudkastet. Det var i overensstemmelse med A ønske, at det var revisor Per Frederik-

13 sen hos revisionsfirmaet Tage Sørensen, der primo 2006 var revisor for Finance, der som revisor stod for 2005-regnskabet. Når der i 2006-regnskabet for Finance er angivet en mellemregning med Thorion Ejendomsholding på cirka 19 mio. kr., er denne mellemregning opstået efter handelen. Han har ikke undersøgt andet herom, end at handelen skete efter købsaftalen og med Roskilde Banks tiltræden. Købsaftalen indikerede, at der var tale om en helt ren handel. Roskilde Bank bakkede Kenneth Schwartz Thomsen op økonomisk. Han undersøgte derfor ikke omstændighederne ved købet nærmere, herunder spørgsmålet om en tidsmæssig sammenhæng mellem pengeoverførslerne eller overførslerne af Finance aktiver. Havde han fundet, at der var sket ulovlig selvfinansiering, ville dette være anført som en supplerende oplysning i årsregnskabet. E har supplerende forklaret, at en af 5. april 2006 fra Helen Sørensen i Roskilde Bank ikke indebærer, at han deltog i et egentligt møde i Roskilde Bank om det, som denne sag angår. Han ledsagede Kenneth Schwartz Thomsen, der havde et ærinde i banken, da de kom forbi i anden anledning. Morten Eriksen var ikke til stede, men han mødte Helen Sørensen, som han hilste på. Han kan ikke huske forløbet eller tidspunktet nærmere, men det var formenligt tæt på datoen for en. Som det fremgår af Sydbanks brev af 21. november 2013 blev købesummen ikke indsat på en deponeringskonto i Sydbank, men han havde imidlertid i sit brev af 3. april 2006 anmodet Roskilde Bank om at overføre købesummen til sælgers konto Sydbank. Han var ikke i besiddelse af et kontonummer til sælgers depot i Sydbank, og den mail af 31. marts 2006, som han modtog fra B, viste ikke, om kontonummeret angik sælgers depot. Han gik ud fra, at Roskilde Bank som financier ville sørge for, at købesummen blev overført til Sydbank i overensstemmelse med købsaftalens bestemmelser om depotanbringelse. Der var ingen tanker hos ham om, at fremgangsmåden skulle lette en adgang til at disponere over købesummen. Han blev involveret i handelen, da Kenneth Schwartz Thomsen ringede til ham og bad ham udarbejde en købsaftale og medvirke ved handelens gennemførelse. Hans senere brev af 27. januar 2007 til Roskilde Bank angår ikke denne sag. Det blev skrevet, da Kenneth Schwartz Thomsen på et tidspunkt bad om det. Han kender ikke den nærmere baggrund for Kenneth Schwartz Thomsens anmodning herom, og han husker ikke, om han opkrævede

14 særskilt betaling for at udfærdige dette brev. Han kan ikke svare ja eller nej til, om det er normalt for ham som advokat at udfærdige sådanne breve for sine klienter. Erik Friedlænder har supplerende forklaret, at han havde hørt om handelen, inden han var med på turen til Spanien, men ikke om de nærmere omstændigheder. Han kendte alene advokat E af navn, og når advokaten sendte købsaftalen til ham i Spanien, var baggrunden herfor, at han på sit hotelværelse havde besvaret advokatens telefonopkald. Han udarbejdede udkast til Finance årsregnskab for 2005, idet han havde ført Finance bogholderi for Han husker ikke, om han fik en direkte anmodning om at udarbejde udkastet af B, men det var det letteste, hurtigste og billigste. Revisor Per Frederiksen stod for revisionen og revisors påtegning. Der var ikke indtrådt begivenheder efter regnskabsårets afslutning, der skulle omtales i regnskabet. Dette var i øvrigt ikke noget, han skulle undersøge. Selskabet var blevet solgt, og det skulle fremgå af moderselskabets regnskab, men ikke nødvendigvis af 2005-regnskabet for Finance. Han koncentrerede sig ikke om, hvorvidt der var kommet ny ledelse i Finance. Han koncentrerede sig om det regnskabsmæssige. Når 2005-regnskabet blev underskrevet af Finance tidligere ledelse, havde dette nok sammenhæng med, at regnskabet blev gennemgået samtidig med gennemgang af regnskaber for andre af B selskaber. Han kan ikke huske, hvad hans betalingsanmodning til Annette Kuntkes i af 27. juni 2006 angår. Finance havde stadig i en konto i Sydbank, og B hustru havde stadig fuldmagt til at foretage betalinger fra selskabets konto i Sydbank. Dette var ikke odiøst. Per Frederiksen har supplerende forklaret, at han kendte F via en tidligere partner i C, men han kendte ikke advokat E. Han kendte B, og alle havde hørt om Kenneth Schwartz Thomsen. Han kan ikke i dag huske, om han reviderede 2005-regnskabet for Finance i maj 2006, men det var Erik Friedlænder, der havde udarbejdet et udkast til årsrapporten. Han modtog udkastet og forskelligt dokumentationsmateriale i revisormappen. Dette gennemgik han. Vidnet havde anmodet F om at stille en medarbejder til rådighed, da F oplyste, at han var inhabil som revisor. For så vidt angår indtrufne begivenheder efter regnskabsårets afslutning, som skulle oplyses i regnskabet, husker han det sådan, at det var Finance ejendom, der var solgt, men ikke selskabet som sådan.

15 Morten Eriksen har supplerende forklaret, at den kassekredit, som kontoudskriften af 27. april 2006 angår, ikke var bevilget af ham, men af bankens bestyrelse, idet bestyrelsen havde meddelt Kenneth Schwartz Thomsen en rammebevilling på 750 mio. kr. til definerede formål, herunder køb af ejendomme. Bevillingen indebar, at hvert enkelt køb af en ejendom ikke skulle godkendes specifikt, men tilbagebetalingsbetingelserne for en konkret kassekredit oprettet i henhold til rammebevilllingen ville være forskellig fra sag til sag. Kassekreditten, som kontoudskriften angår, er formentlig oprettet af Helen Sørensen eller en anden administrativ medarbejder efter vidnets instruks. Det samme gælder formentlig den kassekredit, som kontoudskriften af 1. juli 2006 angår. Også denne kassekredit må have været inden for Kenneth Schwartz Thomsens rammebevilling. Når kassekreditten var på 35 mio. kr. og ikke alene på 20 mio. kr., vil han tro, at det hænger sammen med, at der nok indgik et beløb til ombygning eller istandsættelse af den omhandlede ejendom. Forevist et foto af ejendommen, Ejendommen, mener han, at han dengang beså ejendommen udefra, men i øvrigt besigtigede han rigtig mange ejendomme, som Kenneth Schwartz Thomsen erhvervede, og har derfor svært ved at huske dem alle konkret. Når Kenneth Schwartz Thomsen ønskede at erhverve en ejendom, drøftede han og vidnet dette, herunder hvilke planer Kenneth Schwartz Thomsen havde for ejendommen efter erhvervelsen. Vidnet har ikke deltaget i sådanne drøftelser med andre end Kenneth Schwartz Thomsen. Forespurgt om omstændighederne i forbindelse med Helen Sørensens af 5. april 2006 til advokat E, forklarer vidnet, at han havde rigtig mange møder med Kenneth Schwartz Thomsen, og han kan derfor ikke huske de enkelte møder konkret. Han har ingen konkret erindring om, at advokat E skulle have været til møde i banken sammen med Kenneth Schwartz Thomsen. Han kan heller ikke huske i hvilken forbindelse, advokaten udarbejdede brevet af 24. januar 2007 om Thorions køb af selskaber. Som forklaret for byretten er det fortsat således, at han ikke i andre sammenhænge er blevet bedt om at redegøre for nærmere oplysninger om låneforløbet i Roskilde Bank. Det ville normalt fremgå af dokumenterne for oprettelse af en kassekredit i banken, hvornår kreditten blev oprettet og en eventuel periode for kredittens varighed. Tilgik der banken vigtige oplysninger vedrørende et låneforhold, blev dette noteret skriftligt, og det var også vidnets fremgangsmåde. Når vidnet tidligere i byretten har omtalt Kenneth Schwartz Thomsens opkøb af selskaber for frie midler, kan det angå situationer, som ikke var dækket af rammebevillingens for-

16 målsangivelser. Bestyrelsens godkendelse og stillingtagen angik Kenneth Schwartz Thomsens låneramme, mens den konkrete handel ikke blev forelagt for bestyrelsen. Der var helt sikkert ikke en særskilt bevilling fra bestyrelsen til oprettelse af en kassekredit i denne sag. Procedure Europolitan Finance A/S under konkurs har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med påstandsdokument af 7. januar 2014, hvoraf fremgår blandt andet: Til støtte for den nedlagte betalingspåstand påberåber appellanten de samme anbringender som for byretten, jf. dog videre nedenfor. Det følger klart af det tidsmæssige sammenfald mellem oprettelsen af mellemfinansieringskontoen for Blackbriar hos Roskilde Bank A/S og oprettelsen af kassekreditten for Finance med trækningsret på 35. mio. kr., at det ved købsaftalens indgåelse var hensigten, at trækningsretten efterfølgende skulle udnyttes til at låne penge til Blackbriar til dækning af købesummen for aktierne i Finance, dvs. til dækning af Blackbriars lån hos Roskilde Bank. Det er på denne baggrund appellantens opfattelse, at den af Finance oprettede trækningsret reelt udelukkende havde til formål, dels at indfri de på ejendommen tinglyste hæftelser samt den af Blackbriar oprettede midlertidige mellemfinansieringskonto. Den anførte fremgangsmåde er beskrevet af advokat brev af 24. januar 2007 (bilag 23). E i dennes Der er tilsyneladende ingen, som kan erindre den konkrete anledning til, at advokat E udfærdigede brevet til Roskilde Bank A/S - end ikke advokat E selv. Men brevet forholder sig helt konkret til den anvendte fremgangsmåde ved Blackbriars køb af datterselskaber, herunder købet af Finance. Der er således ikke tale om et generelt notat om samspillet mellem henholdsvis lovligt og ulovligt udlån til et moderselskab. Det gøres gældende, at den af Blackbriar anvendte konstruktion ved erhvervelse af datterselskaber, som beskrevet af advokat E (bilag 17), hvorved banken stiller kapital til rådighed som mellemfinansiering i forbindelse med betalingen af købesummen og samtidig belåner målselskabets ejendom op for "efterfølgende" at udlåne midlerne fra datterselskabet til Blackbriar, der var et nystiftet selskab med en anpartskapital på kr ,-, ikke bringer forholdet uden for forbuddet mod selvfinansiering. Det fremgår således af Betænkning 540/1969 om en fælles nordisk aktieselskabslovgivning s. 159, at det dagældende selvfinansieringsforbud i aktieselskabslovens 115, stk. 4 "..navnlig tager sigte på de i praksis forekommende tilfælde, hvor en køber - evt. et i dette øjemed stiftet holdingselskab - erhverver samtlige aktier i et selskab på kredit og samtidig opnår et lån i det pågældende selskab til finansie-

17 ring af købet med den udtrykkelige eller stiltiende aftale, at lånet efter overtagelsen af selskabet skal indfries ved hjælp af det overtagne selskabs midler". Forbuddet er objektivt og der gælder således også efter overtagelsen et forbud mod selvfinansiering og kan ikke omgås med selv en tidsmæssig forskydelse af udlånet på et halvt år i henhold revisornævnets kendelse af 12. maj 2012, side 1, hvoraf fremgår: Den omstændighed, at A A/S' låneoptagelse fandt sted ca. ½ år efter købet af selskabet, kan efter nævnets opfattelse ikke føre til andet resultat henset til, at lånet blev anvendt til at indfri den gæld, som moderselskabet havde påtaget sig i forbindelse med erhvervelsen af datterselskabet, og at datterselskabets låneoptagelse efter moderselskabets manglende kapitalberedskab må anses for af have været en forudsætning for købet af selskabet." Som det mindre i det mere, så må forbuddet så meget desto mere være overtrådt, når datterselskabets låneoptagelse er sammenfaldende med overdragelsestidspunktet, i modsætning til ovenstående sag, hvor datterselskabet først et halvt år senere optager lånet i banken og indfrier moderselskabets akvisitionsgæld. Dertil kommer, at det på baggrund af købsaftalens vilkår, om at B gældsovertager 4 lån for i alt kr. 4 mio., idet A ' mellemregning blev reduceret med et tilsvarende beløb, kan lægges til grund, at en trækningsret for Finance på ca. kr. 20 mio. var tilstrækkelig til indfrielse af ejendommens prioriteter på ca. kr. 20 mio. Det gøres således gældende, at der heller ikke var nogen (driftsmæssig) begrundelse for, at Finance på overdragelsesdagen, den 4. april 2006, oprettede en kassekredit med en trækningsret på kr. 35 mio. Det forekommer i hvert fald på ingen måde sandsynligt, at Finance til sin egen drift af ejendommen havde et likviditetsbehov, svarende til den overskydende trækningsret i størrelsesordenen kr. 15 mio., hvorfor det må have formodningen i mod sig, at kassekreditten blev oprettet i Finances interesse. Det gøres således sammenfattende gældende, at der utvivlsomt foreligger tilstedeværelse af ulovlig selvfinansiering. Det spørgsmål, der herefter rejser sig, er, om og mod hvem der i givet fald kan rejses et erstatningskrav, jf. aktieselskabslovens 115, stk. 5, og dansk rets almindelige regler om erstatningsansvar for medvirken til retsbrud. A samt B (indstævnte 1-2) I relation til ansvarsgrundlaget for henholdsvis indstævnte 1-2 kan der i det hele henvises til appellantens anbringender i tidligere indleverede processkrifter til byretten, senest appellantens sammenfattende processkrift af 25. oktober 2012, idet dog sagens dokumenter og det under hovedforhandlingen passerede giver anledning til følgende yderligere anbringender.

18 Det kan lægges til grund, at B ved mail af 27. marts 2006 (bilag 6) forudsatte, at Blackbriar til sin erhvervelse af Finance havde behov for finansiering, og at dette er drøftet mellem parterne, og at B i denne forbindelse oplyste, at FIH var interesseret i at afgive et tilbud til den nye køber. Det gøres gældende, at ligesom B ønskede oplysninger om Thylander & Co. A/S' betalingsevne og sikkerhed herfor (bilag IT), så har det samme og med endda større styrke som følge af Blackbriars manglende kapitalberedskab gjort sig gældende i forhold til Blackbriars køb. Med fremlæggelsen af bilag 37 og 38 kan det således også lægges til grund, at denne oplysning fra B til advokat E konkret førte til, at der mellem FIH og advokat E blev drøftet finansiering. Det fremgår således også af købsaftalen, hvilke 4 lån hos FIH, i alt ca. kr. 4 mio., der skulle debitorskiftes fra Finance til B, men derimod forholder købsaftalen sig ikke til de tilbageværende 2 lån i ejendommen, i alt kr. 20 mio., jf. straks nedenfor. Imidlertid indfries lånet hos BRF Kredit på oprindeligt kr. 17,3 mio. og lånet hos FIH på oprindeligt kr. 2,7 mio., som B kautionerede for, uden at dette er omtalt i købsaftalen, eller at der var indsat et vilkår om frigivelse af kaution for B, for det tilfælde at lånene skulle fortsættes (bilag 9). Det er ikke af de indstævnte under sagens forberedelse eller under den mundtlige forhandling for byretten givet nogen fyldestgørende forklaring på, hvorfor lånene indfries. Der er ikke ved aktieoverdragelsen tale om debitorskifte, og der er derfor ikke uden andet grundlag en forpligtelse til at indfri gælden. I mangel af de indstævntes erindring må det derfor uden videre lægges til grund, at det var forudsat, at lånene, som ikke blev gældsovertaget af B, skulle indfris i forbindelse med overdragelsen den 4. april 2006, idet samtidig hermed blev frigjort for sin kautionsforpligtelse, idet det for B B, som det var tilfældet ved salget af CAF Hundested, uden videre må antages, at være af afgørende betydning at blive frigjort for sin kautionsforpligtelse. Dette understøttes også af note 8 udkast til årsrapporten 2005 for Finance (bilag 17) som fremsendt af B til advokat E den 27. marts 2006 (bilag 36), at Finances langfristede gældsforpligtelser skulle afdrages med kr ,- i næste regnskabsår, dvs. i år Denne note 8 skal imidlertid sammenholdes med note 10 i udkast årsrapporten 2005 for Finance, hvoraf fremgår, "Til sikkerhed for bank og prioritetsgæld på kr. xxxxxxxxxxxx, er tinglyst ejerpantebreve på kr. xxxxxxxx." Det ses også efterfølgende afspejlet i den til Erhvervsstyrelsen indleverede årsrapport for 2005 (bilag 33), idet det af note 10 til årsrapporten fremgår:

19 "Til sikkerhed for bank og prioritetsgæld på kr , er tinglyst ejerpantebreve på kr " Det er i den forbindelse en skærpende omstændighed, at advokat E havde gjort frigivelsen af købesummen betinget af A ' udligning af mellemregningen. Det må lægges til grund, at det var B, som via online homebanking effektuerede udligning af mellemregningen fra samme konto, som købesummen var indsat på efter instruktion fra advokat E. Det kan således umiddelbart lægges til grund, at dette var en fravigelse af det mellem parterne skriftligt aftalte i henhold til købsaftalen (bilag 9), hvorefter købesummen skulle deponeres og først frigives, når bl.a. mellemregningen var indfriet. Der var således ved denne samtidighed en nærliggende risiko for, at køber/købers koncern ville forgribe sig på mellemregningen, hvilket også konkret var tilfældet, såvel som der herved i realiteten var tale om nettoafregning. Det gøres ydermere gældende, at A ' udtagelse af aktiver og oparbejdelse af mellemregning med Finance fra 1. januar 2005 og frem til opgørelsen af mellemregningen den 4. april 2006 ikke var forretningsmæssigt begrundet/forsvarligt, og således var et maskeret udbytte, jf. den dagældende aktieselskabslovs 113, stk. 1. Ved således efter rådgivning fra statsautoriseret revisor F systematisk at tømme Finance for aktiver i umiddelbar tilknytning til indledningen af salgsbestræbelserne og i tilknytning til den endelige overdragelsen i kombination med dels umiddelbar manglende betalingsevne for A, dels opskrivningen af ejendommen med kr. 16 mio., må det derfor lægges til grund, at det aldrig har været hensigten, at der skulle ske effektiv tilbagebetaling af mellemregningen fra A men fra Finance selv. Det er en skærpende omstændighed, at der ikke var mulighed for lovligt at udlodde udbytte af den størrelsesorden, idet udlodning af udbytte kun kan ske med beløb, som i selskabets seneste godkendte årsrapport er opført som overskud og reserve, dog fortsat underlagt forsvarlighedskriteriet, jf. den dagældende aktieselskabslovs 110, stk. 1 og 2. Heri indgår således ikke reserve for opskrivninger. Grundet Finances driftsoverskud før finansielle poster og belåningsgraden, var driften betinget af afdragsfrihed for hovedstolen på kr. 20 mio. Afdragsfriheden udløb imidlertid den 31. marts En afværgelse af tilbagebetaling fra A til Finance forudsatte derfor et salg af selskabet, hvilket som følge af opskrivningen af ejendommen var reserveret til en begrænset kreds af ejendomsaktører, for hvem det fortsat var muligt bistået af revisorer/advokater at opnå belåning, herunder belåning i målselskabets aktiver. Det gøres derfor samlet set gældende, at mellemregningen, kr ,12, i kombination med reglerne om ulovlig selvfinansiering dels er et maskeret udbytte, og derfor også skal tilbagebetales af indstævnte 1-2, jf. aktieselskabslovens 113, dels at de indstævnte udover de allerede anførte anbringender også som følge af vilkåret om indbetaling af mellemregningen forud for frigivelse af købesummen indså eller burde have indset, at der var en sådan nærliggende risiko for, at køber ville forgribe sig på den likviditet, som ved A ' udligning af mellemregning var tilført Finance. Det er i den forbindelse en

20 skærpende omstændighed, at køberselskabet, Blackbriar ApS, var et nystiftet selskab og kun kapitaliseret med den dagældende lovpligtige minimumskapital på kr ,-, såvel som det er en skærpende omstændighed, at køber, jf. købsaftalen (bilag 9), garanterer en minimumsleje på kr ,-, hvilket lejeniveau ikke var opnået af Finance under A ' ejerskab (bilag A3), og at der er foretaget en ubegrundet opskrivning af ejendommen, Vesterbrogade 124, med kr. 16 mio. fra kr. 27,5 mio. til kr. 43,5 mio. Det gøres derfor samlet set gældende, at B som underskrivende ledelse på årsrapporten for 2005 for Finance og dermed opretholdelsen af den ulovlige selvfinansiering er ansvarlig, jf. den dagældende aktieselskabslovs 115, stk. 5, og tilbagebetalingspligtig af maskeret udbytte, jf. den dagældende aktieselskabslovs 113, stk. 1, samt ansvarlig efter dansk rets almindelige culpaansvar for medvirken til retsbrud. C (indstævnte 3) Særligt vedrørende sagsøgte 3 gøres det gældende, at denne som revisor har en professionel og sagkyndig viden, og dermed er underlagt en skærpet ansvarsbedømmelse. Baseret på de for byretten afgivne forklaringer af dels Erik Friedlænders, dels statsautoriseret revisor Per Frederiksens, dels statsautoriseret revisor F, dels Kenneth Schwartz Thomsen og ikke mindst Dines Bagenkop- Nielsen - som udenforstående tredjemand til nærværende sag - samt den af C fakturerede ydelse (bilag 76) og mail korrespondancen mellem B og ejendomsmægler Henning Reinholdt, Gaarde Erhverv A/S, kan det lægges til grund, at statsautoriseret revisor F i forhold til omverdenen fremstod som revisor og rådgiver for B og hans selskaber. Derudover kan det lægges til grund, dels at statsautoriseret revisor F var involveret i re- og tillægsbelåningen i 2005 hos FIH og har rådgivet herom og dermed vidende om FIHs vurdering, dels i tilknytning hertil "styrkelsen af kapitalberedskabet" og dermed forøgelsen af mellemregningen, dels i omfattende grad har medvirket til at søge Finance solgt i 2005 og i tilknytning hertil gennemgået udbudsmaterialet og dermed den stærkt opskruede udbudspris, dels var den som formidlede salget til Blackbriar og indgående var involveret heri og således gennemgik købsaftalen, dels var vidende om Kuntkes kautionsforpligtelser, dels medvirkede til yderligere opbyggelse af mellemregningen og dermed maskeret udbytte efter aftale mellem de indstævnte, dels at det reelle arbejde med revisionen af Finance - også efter C s udtrædelse som revisor for Finance i marts blev forestået af C, dog således at Erik Friedlænder var tilknyttet opgaven med arbejdet for B, men gennemgået af F og derved aktivt medvirkede til at muliggøre den ulovlige selvfinansiering ved dels at lade opskrivningen af ejendommen med 16. mio. kr. og ledelsesberetningen passere uden forbehold/supplerende oplysninger om udlånet af. ca. kr. 18 mio. til ny moder, idet disse oplysninger baseret på de afgivne forklaringer og sagens dokumenter i øvrigt entydigt viser at være godkendt af F. Dertil kommer, at C også ved den efterfølgende revision af Blackbriar og datterselskaberne, herunder Finance, ikke tog forbehold eller afgav

21 supplerende oplysninger om det ulovlige moderselskabslån og dermed også efterfølgende medvirkede til opretholdelsen af den ulovlige selvfinansiering, hvilket må medføre, at ansvarsgrundlaget skærpes. Hele C s virke var således med til at skabe et "korthus" af regnskaber, der medvirkede til at oppuste ejendomspriserne, som aflæggelsen af årsrapporten for Blackbriar ApS for 2007 og underliggende datterselskaber er et lysende eksempel på. For så vidt angår indstævnte 3s efterfølgende manglende supplerende oplysninger i årsrapporten for 2006 gøres det overordnet gældende, at det er en skærpende omstændighed, at statsautoriseret revisor F ikke var uafhængig, jf. revisorlovens 11, stk. 1. Idet de indstævnte selv under nærværende sag som begrundelse for, at de indstævnte ikke havde anledning til at undersøge Blackbriars forhold har lagt vægt på oplysninger om Kenneth Schwartz Thomsens og hans koncerns økonomiske kapacitet, må det derfor lægges til grund, at selskabets daværende ledelse ville have sikret, at det ulovlige moderselskabslån blev tilbagebetalt, såfremt revisor havde givet supplerende oplysninger herom. D og advokat E (indstævnte 4-5) Det gøres gældende, at indstævnte 4 som advokat og rådgiver har en professionel og sagkyndig viden og dermed er underlagt en skærpet ansvarsbedømmelse. Endvidere gøres det gældende, at appelindstævnte 4 på baggrund af sin rådgivning og bistand i forbindelse med overdragelsen af aktierne, der var i strid med den dagældende aktieselskabslov 115, stk. 2, og efter almindelige erstatningsretlige regler er erstatningsansvarlig for sagsøgers tab. Indstævnte 4 udarbejdede således købsaftalen af 29. marts 2006 (bilag 9) og deltog aktivt i tilvejebringelsen af finansieringen til købet, i berigtigelsen af købesummen for aktierne i selskabet og i indfrielsen af FIH Erhvervsbanks og BRF Kredits lån i ejendommen. Det gøres gældende, at det baseret på de fremlagte bilag i sagen og senest ovennævnte bilag 71 og 72 kan lægges til grund, at indstævnte 4-5 har været det centrale omdrejningspunkt i re- og tillægsbelåningen af ejendommen Vesterbrogade 124. Det må i den forbindelse tillægges indstævnte 4-5 processuel skadevirkning, at indstævnte 4-5 dels ikke har besvaret fremsatte opfordringer, dels trods anledning til at belyse sagen under forberedelsen har reserveret sin oplysning af sagen til den mundtlige forhandling såvel for byretten som for landsretten. I øvrigt må det anses som en skærpende omstændighed, at indstævnte 4-5 dels uden selv at have oplyst herom under nærværende sag har været til møde hos Roskilde Bank A/S i forbindelse med købet af Finance, og dels øjensynligt den 4. april 2006 har afholdt ekstraordinær generalforsamling i Finance og dermed med ændring af vedtægterne og ændringerne i Finances ledelse skabte grundlaget for re- og tillægsfinansieringen, således at det kan lægges til grund, at advokat E udover utvivlsomt at have deltaget aktivt i berigtigelsen af købesummen for Finance (bilag 12) og udligningen af

22 mellemregningen (bilag 10) også har rådgivet om den ved erhvervelsen af Finance anvendte fremgangsmåde, idet det gøres gældende, at en sådan rådgivning må anses for en kerneydelse for købers rådgivende advokat. På baggrund af de foreliggende oplysninger må det således anses for dokumenteret, at indstævnte 4-5 har deltaget i refinansieringen af ejendommen og havde fuldt kendskab og indsigt til de enkelte transaktioner, hvortil bemærkes, at indstævnte 4-5 har undladt at redegøre for, hvad kontakten og mødet med Roskilde Bank A/S i modsat fald vedrørte, idet det gøres gældende at advokat E i forhold til Roskilde Bank A/S fremstod som legitimeret til at disponere på Kenneth Schwartz Thomsens vegne. I lyset af sagens bilag og senest ovennævnte bilag findes det bemærkelsesværdigt, at advokat E har forklaret følgende for byretten (dommen side 8): "Kenneth havde sagt, at Roskilde Bank ville financiere handlen." hvilket kunne give det indtryk, at advokat af Finance med Roskilde Bank A/S. E ikke har drøftet købet Indstævnte 4-5 har i sit ankesvarskrift blandt andet fremsat en række opfordringer (C 4-5, D4-5, E4-5, F4-5, G4-5 og H4-5), som de øvrige indstævnte har tiltrådt, vedrørende finansieringen af ejendommen og Roskilde Banks involvering heri. Henset til det nu fremkomne om, at advokat E dels har deltaget i et møde hos den tidligere Roskilde Bank A/S i forbindelse med Blackbriars køb af Finance, dels selv har leveret det grundlag for re- og tillægsbelåningen af ejendommen, som opfordringerne blandt andet vedrører, kan det konstateres, at opfordringerne er fremsat mod bedre vidende. Denne måde, hvorpå de indstævnte har forholdt sig til sagens oplysning under forberedelsen, må anses som en skærpende omstændighed, der tillige støtter appellantens anbringende om, at indstævnte 4-5 har rådgivet om finansieringen og havde fuldt indsigt i de enkelte transaktioner. Indstævnte 4 og 5 har trods gentagne opfordringer herom konsekvent afstået fra at redegøre for sagen. Appellanten er således først kommet i besiddelse af en væsentlig del af de i sagen fremlagte bilag i forbindelse med indsættelsesforretningen hos indstævnte 4-5. Advokat E har for byretten forklaret, at han ikke har gemt materiale, der var mere end 5 år gammelt, og at appellanten ved indsættelsesforretning fik adgang til alt materiale. For det første blev denne sag anlagt i år 2010, dvs. mindre en 5 år efter den kritiserede rådgivning. For det andet bestrides det, at appellanten har haft afgang til alt materiale. Således har appellanten alene haft adgang til de fysiske sager og således ikke adgang til de elektroniske sagsakter, herunder E s e- mailkorrespondance, hvilke på baggrund af de allerede fremlagte dokumenter

23 må antages at have spillet en central rolle i forbindelse med Blackbriars erhvervelse af Finance samt finansieringen heraf. For det tredje stemmer advokat E s forklaring ikke overens med det forhold, at advokat E i korrespondance med kurator (bilag 44) krævede de af ham udleverede sager tilbage efter udlån heraf til konkursboet med henblik på kopiering for så derefter at destruere sagerne. Dét culpaansvar, der påhviler advokater, har over tid bevæget sig i retning af en mere objektiveret culparegel, således at det som udgangspunkt er tilstrækkeligt for at etablere et culpaansvar, at den udførte handling objektivt set må karakteriseres som uforsvarlig. Det gøres hertil gældende, at det baseret på de fremlagte bilag i sagen og senest ovennævnte bilag 74 må lægges til grund, at indstævnte 4-5 har været det centrale omdrejningspunkt i re- og tillægsbelåningen af ejendommen Vesterbrogade 124, idet det af indstævnte 4-5s faktura nr fremgår, dels at indstævnte 4-5 har indhentet tingbogsoplysninger, dels har krævet sig og modtaget betaling på kr ,- som honorar, hvilket arbejde henset til honorarets størrelse må have omfattet yderligere arbejde end udarbejdelse af en endog meget kortfattet købsaftale. Det må i den forbindelse tillægges indstævnte 4-5 processuel skadevirkning, at indstævnte 4-5 ikke har fremlagt/redegjort for det af indstævnte 4-5 udførte arbejde, herunder ved fremlæggelse af tidsregistrering mv. Det skal i den forbindelse tillægges indstævnte 4-5 processuel skadevirkning, at indstævnte 4-5 ved sin manglende beskrivelse af det udførte arbejde, som den der er nærmest til at redegøre herfor, har undladt at redegøre herfor. Det er i den forbindelse en skærpende omstændighed, at manglende redegørelse er i strid med de dagældende advokatetiske regler. Det følger således af AER pkt , at afregning bør foretages uden unødigt ophold, og at afregningen bør indeholde den efter forholdene fornødne beskrivelse af det arbejde, som kræves vederlagt. Dette skal også ses i lyset af det grundlæggende princip om transparens, hvorefter udgangspunktet er, "at advokaten må lægge kortene på bordet og spille rent spil", jf. Advokatretten af Mads Bryde Andersen, 1. udgave Der følger af reglerne om god advokatskik en pligt for indstævnte 4-5 til at sikre opdragets transparens, hvilken bevisbyrde ikke kan reserveres til hovedforhandlingen. Hertil kommer, at der for indstævnte 4-5 er pligt til at oplyse om omfanget af den rådgivning, der vedrører selskaberne Finance og Blackbriar ApS, som begge er under konkursbehandling med advokat Boris Frederiksen, som nu er klientforholdet, hvorfor der ikke gælder nogen tavshedspligt. Som en afledet konsekvens af professionsansvaret har dette også betydning for bevisbyrden, når det gælder beviset for, hvad der er passeret eller ikke passeret. Det må således antages, at der påhviler advokaten en tung bevisbyrde. Det gøres derfor samlet i forhold til alle de indstævnte 1-5 gældende, som følge af dels statsautoriseret revisor F, Erik Friedlænder og B forudgående salg af CAF Hundested ApS til Blackbriar ApS, dels

24 B re- og tillægsbelåning af Finances ejendom beliggende Vesterbrogade 124 i maj 2005, dels A ' opbyggelse af mellemregningen til kr. 10 mio., dels revisors manglende forbehold/supplerende oplysning om lovligheden af mellemregningen, dels advokat E s øjensynlige manglende stillingtagen til lovligheden af mellemregningen i forbindelse med udarbejdelsen af købsaftalen (bilag 9), dels opskrivningen af ejendommen i årsrapporten 2005 for Finance med kr. 16 mio., dels C s opgørelsen af egenkapitalen, dels afdragsfriheden for realkreditlånet kr mio. og banklånet kr. 2,7 mio. og dermed en objektiv indikation på værdien af ejendommen, dels A ' overtagelse af de 4 lån hos FIH, som ikke var afdragsfrie, dels betingelsen om indfrielse af mellemregningskontoen forud frigivelsen af købesummen og den efterfølgende fravigelse af kravet om deponeringskonto, dels indfrielse af den eksisterende belåning, herunder billig realkreditbelåning, rentesats 2,25320 %, dels manglende vilkår i købsaftalen om A frigørelse af selvskyldnerkautionsforpligtelse, dels refinansieringen og tillægsbelåningen af ejendommen med yderligere ca. kr. 11. mio. til i alt kr. 35 mio. som banklån, rentesats 4,277 %, dels fraværet af krav om pantsætning af aktierne i Finance i forbindelse med overdragelsen, dels manglende kapitalisering af Finance med ca. kr. 17,5 mio., dels oplysningerne i udkast til årsrapporten 2005 for Finance om forfald af hele den langfristede gældsforpligtelse på kr. 24,4 mio., dels som følge heraf revisors efterfølgende manglende forbehold for going concern i den på generalforsamlingen aflagte årsrapport 2005 for Finance, dels revisors manglende forbehold for ledelsesberetningen i årsrapporten 2005 for Finance om væsentligt udlån til Blackbriar af kr. 18,2 mio., dels oplysningerne i årsrapporten 2005 for Finance om pantesikkerhed på kr. 35 mio., dels Kenneth Schwartz Thomsen dels B og den tidligere ledelse i Finance efterfølgende påtegning af årsrapporten 2005 for Finance, dels som følge af statsautoriseret revisor F manglende uafhængighed, at der er en sådan sammenhæng, at det kan lægges til grund, at overdragelsen ikke var en normal forretningsmæssig disposition, og at opskrivningen af ejendommen ikke havde andet formål end at skabe mulighed for købers reog tillægsbelåning af ejendommen, hvorfor de indstævnte indså eller burde indse, at Finance allerede til dels med udlånet til A var og endeligt ville blive erhvervet med sine egne midler i strid med reglerne om ulovlig selvfinansiering. Årsagsforbindelse og adækvans Der gøres gældende, at der er en klar årsagsforbindelse mellem den af de sagsøgte aftalte og gennemførte købsaftale af 29. marts 2006, der er i strid med forbuddet mod selvfinansiering i aktieselskabslovens 115, stk. 2, og det selskabet påførte tab. Endvidere er dette tab en påregnelig følge af dispositionerne. Tabet Finances tab er opgjort til den i henhold til købsaftale af 29. marts 2006 betalte købesum kr ,61 med tillæg af rente efter den dagældende aktieselskabslovs 115, stk. 4, fra tidspunktet for Finances betaling af sin egen erhvervelse den 24. april 2006 og til betaling sker, jf. rentelovens 5, stk. 1 og 2, med tillæg af 2 %. A ' tilbagebetaling af den i 2005 opbyggede mellemregning fra kr pr. 1. januar 2005 til kr pr. den 6. april 2006 har in-

25 gen betydning for opgørelsen af tabet. Tværtom må omprioriteringen og opbyggelsen af mellemregning anses for en foruddiskontering af overdragelsen og betalingen for aktierne i Finance i strid med forbuddet mod ulovlig selvfinansiering, som ovenfor beskrevet. Identifikation og egen skyld De indstævnte har under sagens behandling for byretten anført, at Finance skal identificeres med Finances bankforbindelse Roskilde Bank A/S, og at Finance derved har udvist egen skyld. Det forholder sig dog således, at det krav, der rejses ud af boet, er et krav på tilbageførelse af et pengebeløb, der blev skabt ved at belåne Finances væsentligste aktiv, nemlig ejendommen beliggende. Dvs., at der er tale om et aktiv i målselskabet Finance, som nu er det tilbagesøgende konkursbo. Hvis Finance ikke var taget under konkurs, så ville dette tilbagesøgningskrav stadig være et aktiv i selskabet, som selskabet efter en lovhjemlet tabsopgørelse skulle kræve betalt af Blackbriar og krævet erstattet af andre, som måtte have medvirket til dette retsbrud, såfremt Blackbriar enten ikke havde betalingsevne eller -vilje. Der er således ikke tale om, at det nu tilbagesøgende konkursbo kræver et beløb tilbageført, som kunne være rejst af kreditorerne i boet. Tilbagesøgningskravet tilfalder alene det besvegne målselskab. Det giver således ikke nogen mening at gøre et anbringende gældende om, at konkursboet skal identificeres med en kreditor i boet - i dette tilfælde Roskilde Bank A/S. Egen skyld betragtningen er i modstrid med den objektive tilbagebetalingspligt, jf. den dagældende aktieselskabslovs 115, stk. 5. Skulle de appelindstævntes synspunkt følges, ville det betyde, at den objektive tilbagebetalingspligt, jf. den dagældende aktieselskabslovs 115, stk. 5, ville være indholdsløs, idet målselskabet nødvendigvis for at udlåne penge forudsættes at deltage - modstykket hertil ville være tyveri. De appelindstævntes ønske om belysning af Roskilde Bank A/S' rolle må forstås som belysning af Roskilde Bank A/S medvirken til retsbrud, og at banken således i forhold til konkursboet skal betragtes som skadevolder. Appellanten har i processkrift 1 af 7. oktober 2011 for byretten redegjort nærmere for, hvorfor Roskilde Bank A/S ikke er medindstævnt under sagen. Herudover kan henvises til UfR H, hvoraf det følger, at konkursboet har valgfrihed med hensyn til, hvem af flere (potentielt) solidarisk erstatningsansvarlige, konkursboet ønsker at gøre ansvar gældende over for. A og B har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med påstandsdokument af 7. januar 2014, hvoraf fremgår blandt andet: Selvfinansiering bestrides

26 Indstævnte 1 og 2 bestrider, at der i denne sag er tale om en situation, som udgør ulovlig selvfinansiering i henhold til den dagældende Aktieselskabslovs 115. Indstævnte 1 og 2 er således på dette punkt enige med Retten i Glostrup. Allerede fordi der ikke foreligger ulovlig selvfinansiering er de indstævnte ikke erstatningsansvarlige i medfør af hverken Aktieselskabslovens 115 eller culpa. Det bestrides, at Retten i Glostrup ikke skulle tage stilling til spørgsmålet om ulovlig selvfinansiering. Hvis ikke der foreligger ulovlig selvfinansiering er det jo i sagens natur meningsløst at bede retten om at tage stilling til et evt. ansvar som følge heraf. Retten i Glostrup har ved dom vurderet, at det af Appellanten kritiserede hændelsesforløb ikke udgør ulovlig selvfinansiering. Denne vurdering og præmisserne herfor tiltrædes i det hele af Indstævnte 1 og 2. Det bestrides, at Appellantens processkrifter og nye bilag kan føre til et andet resultat end byrettens frifindende dom. Herudover bestrides det, at de af Appellanten fremlagte dokumenter på nogen som helst vis, og da slet ikke entydigt (som anført af Appellanten i ankestævningen), skulle pege på, at det var en klar forudsætning for parterne, at Appellanten skulle betale for erhvervelsen af sig selv. Virkeligheden er derimod den, at der intet som helst fremgår af de af Appellanten fremlagte dokumenter, som blot tilnærmelsesvis indikerer, at der mellem parterne skulle have eksisteret en forudsætning om selvfinansiering. Appellantens postulater bestrides I mangel af relevant dokumentation har Appellanten i sine processkrifter fremsat en række udokumenterede postulater, hvoraf de væsentligste bestrides i det følgende: Appellantens likviditetsbehov Det bestrides, at Appellanten, som anført i ankestævningen, ultimo 2005 havde et udækket likviditetsbehov for år 2006 i størrelsesordenen kr. 15 mio. Det bestrides endvidere, at Appellantens likviditetsmæssige situation i 2005 overhovedet har nogen relevans for bedømmelse af de i sagen kritiserede dispositioner. Blackbriars finansieringsforhold - refinansiering Det bestrides, at det, som anført i ankestævningen, skulle kunne lægges til grund som ubestridt, at Blackbriars datterselskaber i umiddelbar sammenhæng med Blackbriars erhvervelse af disse selskaber, belånte de erhvervede selskabers ejendomme og anvendte midlerne til at betale for erhvervelsen af datterselskaberne. Der er intet fremlagt i sagen herom og Indstævnte 1 og 2 har intet kendskab til Blackbriars aktiviteter eller finansieringsstruktur udover det i denne sag fremlagte materiale vedrørende Blackbriars køb af Appellanten fra Indstævnte 1. Indstævnte 1 og 2 er heller ikke bekendt med hvor mange ejendomme hver enkelt af Blackbriars datterselskaber ejede, hvilket næppe heller er relevant i denne sag.

27 Det bestrides, at det skulle kunne lægges til grund, at Indstævnte 2 ved sin fremsendelse af af 27. marts 2006 (bilag 6) skulle have forudsat, at Blackbriar havde behov for finansiering, ligesom det bestrides, at dette skulle have været drøftet mellem parterne. Indstævnte 2 og Kenneth Schwartz Thomsen har samstemmende forklaret, at parterne på intet tidspunkt drøftede Blackbriars finansiering, jf. forklaringerne i byrettens frifindende dom på side 4 og 10. Det fremgår endvidere af forklaringerne i byretten, at Indstævnte 2 og Kenneth Schwartz Thomsen slet ikke kendte hinanden. Det bestrides, at det skulle kunne lægges til grund eller på nogen måde skulle have været forudsat af Indstævnte 1 eller 2, at der efterfølgende overdragelsen skulle ske en refinansiering af Appellantens lån. Hvorvidt dette måtte have været påtænkt eller planlagt af Appellanten er hverken Indstævnte 1 eller Indstævnte 2 bekendt med. Kaution I relation til Appellantens bemærkninger i ankestævningen omkring tilstedeværelsen af en kaution fra Indstævnte 1, er Indstævnte 1 ikke klar over, hvorfor købsaftalen ikke behandler dette spørgsmål. Indstævnte 1 formoder, at det skyldes, at Indstævnte 1 s advokat formentlig ikke var klar over tilstedeværelsen af en kaution i forbindelse med dennes gennemgang af udkastet til købsaftale modtaget fra E. Det samme er i øvrigt tilfældet i relation til den tidligere indgåede købsaftale med Thylander & Company (bilag I G), som heller ikke omtaler kautionen. Det bestrides, at det som anført af Appellanten, skulle kunne lægges til grund, at der som følge heraf skulle være indgået yderligere mundtlige aftaler mellem parterne. Der er intet som helst grundlag for denne antagelse, og Indstævnte 1 og 2 bestrider, at der skulle være indgået andre aftaler mellem de Indstævnte end hvad der fremgår af købsaftalen. De af Appellanten fremlagte bilag illustrerer i øvrigt blot, at der ca. et år forinden overdragelsen af Appellanten blev foretaget en sædvanlig refinansiering af den af Appellanten ejede ejendom,, og at FIH i den forbindelse frigav den tidligere af Indstævnte 2 afgivne kaution for Appellantens engagement med FIH A/S. Dokumenterne er helt sædvanlige og uden relevans for nærværende sag. Mellemregning mellem Appellanten og Indstævnte 1 Det bestrides, at det skulle kunne lægges til grund, at Indstævnte 1 og 2, som følge af etableringen af en sædvanlig mellemregning mellem Indstævnte 1 og Appellanten forud for Indstævnte 1 s salg af Appellanten til Blackbriar, og Indstævnte 1 s lige så sædvanlige indfrielse af mellemregningen i forbindelse med det senere salg af Appellanten, samt en evt. efterfølgende udokumenteret og af Appellanten antaget frigørelse af Indstævnte 1 for kautionsforpligtelser, på nogen vis skulle have truffet eller medvirket til at træffe beslutning om de af Appellanten efter overdragelsen foretagne kritiserede dispositioner. Det bestrides, at Indstævnte 2 ikke skulle have været i stand til at betale mellemregningen med Appellanten på ca. kr. 8 mio. pr. 31. december Alle selskaber i den af Indstævnte 1 ejede koncern indgik i en fælles cash-pool ordning. Spørgsmålet er dog ikke relevant for sagen, idet mellemregningen ikke

28 forfaldt til indfrielse pr. 31. december Mellemregningen forfaldt til indfrielse i forbindelse med salget af appellanten til Blackbriar, i hvilken forbindelse mellemregningen ubestridt blev betalt kontant til Appellanten. Det bestrides, at det som anført af Appellanten i ankeprocesskrift 1, skulle kunne lægges til grund, at det aldrig har været hensigten, at der skulle ske effektiv tilbagebetaling af mellemregningen. Appellantens anbringende forekommer fuldstændig løsrevet fra og uden sammenhæng med sagens faktum som dokumenteret i sagens bilag og ved de afgivne forklaringer. Det bestrides, at det kan lægges til grund, at det var Indstævnte 1, som foretog en online overførsel af mellemregningen. Der er ikke dokumenteret i sagen hvorledes overførslen af mellemregningsbeløbet blev foretaget. Maskeret udbytte Appellanten har i ankeprocesskrift 1 og 3 gjort gældende, at etableringen af en helt sædvanlig og lovlig koncernmellemregning mellem Indstævnte 1 og Appellanten forud for overdragelsen af Appellanten skulle udgøre maskeret udbytte med deraf følgende tilbagebetalingskrav. Det bestrides, at etableringen af mellemregningen, som var et lovligt moderselskabslån i medfør af dagældende aktieselskabslovs 115a, på nogen måde skulle kunne klassificeres som maskeret udbytte. Hertil kommer, at mellemregningen blev tilbagebetalt til Appellanten i forbindelse med overdragelsen af Appellanten til Blackbriar. Appellantens øvrige anbringender i forbindelse med mellemregningen afvises i det hele af Indstævnte 1 og 2 som udokumenteret spekulation fra Appellantens side, som ikke er overensstemmende med eller finder støtte i det faktiske og dokumenterede hændelsesforløb, jf. sagens bilag og de afgivne forklaringer. Forretningsmæssig disposition Overdragelsen af Appellanten til Blackbriar og prissætningen af ejendommen i forbindelse hermed var en helt sædvanlig forretningsmæssig disposition mellem to uafhængige parter. Der er intet i sagens dokumenter eller i de afgivne forklaringer som tilnærmelsesvis indikerer, at der skulle være andre årsager til overdragelsen af Appellanten end at Indstævnte 1 ønskede at sælge Appellanten og Blackbriar ønskede at købe Appellanten, ligesom der ikke er noget i sagen som indikerer, at parternes prissætning af ejendommen skulle have nogen anden baggrund end at det var parternes opfattelse af ejendommens værdi i handel og vandel på det pågældende tidspunkt. Dette fremgår også klart af de for byretten afgivne forklaringer, jf. side 4 og 10 i byrettens dom. Værdiansættelse af ejendommen De af Appellanten som bilag 62, 63 og 64 fremlagte vurderinger af ejendommen foretaget af FIH udviser ikke som anført af Appellanten, at FIH s vurderinger i en periode over 9 år har været næsten den samme (ankereplik side 16, midt). Appellanten søger at tillægge de af FIH foretagne vurderinger en bevismæssig værdi, som objektivt ikke finder støtte i dokumenterne. De tre vurderinger udviser alene, at FIH i tre forskellige år vurderede ejendommen til nogenlunde samme pris. Der er imidlertid tale om vurderinger i tre år, som er uden relevans for nærværende sag.

29 Dels er der vurderinger fra 1999 og 2001, som er 2-4 år før opsvinget på ejendomsmarkedet for alvor satte ind (og ca. 5 år før den i nærværende sag omhandlede transaktion fandt sted), og dels er der en vurdering fra 2008, som er efter at finanskrisen var brudt ud og rasede for fuldt blus (og ca. 2,5 år efter den i nærværende sag omhandlede transaktion). De tre interne vurderinger er udarbejdet af FIH på tidspunkter, som enten ligger længe før eller længe efter den i nærværende sag omhandlede transaktion, og udviser således intet om ejendommens markedsværdi primo Det bestrides, at der ikke forelå dokumentation for værdiansættelsen af ejendommen til kr. 43,5 mio. Dokumentationen forelå i form af konkrete købstilbud på ejendommen i niveauet kr mio. Herudover var værdiansættelsen af ejendommen i tråd med den generelle prissætning af investeringsejendomme på ejendomsmarkedet på det pågældende tidspunkt, hvilket også gav sig udtryk i de offentlige ejendomsvurderinger i denne periode. Det gøres gældende, at ejendommen havde en dokumenteret markedsværdi primo 2006 på kr. 43,5 mio., idet ejendommen blev handlet til denne pris mellem uafhængige parter. Det bemærkes, at Appellanten ikke har begæret afholdt syn & skøn vedr. ejendommens værdi primo 2006, hvilket ville have været det korrekte at gøre hvis Appellanten på trods af dokumentationen i sagen om det modsatte fortsat er uenig i, at ejendommen havde en anden værdi, end den rent faktisk blev handlet til mellem to uafhængige parter. Bevisbyrden for Appellantens anbringender om ejendommens værdi påhviler Appellanten. Aktieselskabslovens 115, stk. 5 For at blive pålagt ansvar i henhold til aktieselskabslovens 115, stk. 5, skal man have "truffet eller opretholdt" en ulovlig selvfinansiering. I henhold til retspraksis, betyder det, at man beviseligt skal have stillet eller have medvirket til at stille det solgte selskabs midler til rådighed for køber, således at køber herved kan finansiere købet af selskabet. Indstævnte 1 og Indstævnte 2 har ikke stillet eller medvirket til at stille selskabets midler til rådighed for køber forud for dennes betaling af købesummen. Overdragelsen er sket mod betaling af købesummen fra køber gennem Roskilde Bank, der på anmodning fra købers advokat, E, overførte købesummen til Indstævnte 1. Købesummen blev finansieret af Roskilde Bank i henhold til en af køber oprettet kreditfacilitet, og således ikke af målselskabets (Appellantens) midler. Af retspraksis følger det, at i de tilfælde, hvor det er aftalt, at målselskabets midler skal overføres til målselskabets konto i et af køber anvist pengeinstitut og altså ikke til køber eller købers konto og betalingsinstruksen fra sælger er i overensstemmelse med denne aftale, så hæfter sælger ikke for målselskabets tab, jf. f.eks. U /2H. Det samme gælder i de tilfælde, hvor køber selv træffer beslutningen om at overføre målselskabets midler til køber, jf. f.eks. U H.

30 I nærværende sag var det mellem Indstævnte 1 og køber (Blackbriar) aftalt, at målselskabets midler skulle overføres til en konto tilhørende målselskabet, jf. bilag 9. Det er ubestridt i sagen, at målselskabets midler rent faktisk også blev overført til en konto tilhørende målselskabet og ikke køber. Det er også ubestridt, at disse midler ikke efterfølgende er blevet overført til køber. Hverken Indstævnte 1 eller Indstævnte 2 har haft nogen som helst andel i eller kendskab til købers efterfølgende beslutning om, at lade målselskabets ejendom refinansiere og anvende en del af låneprovenuet til indfrielse af den af køber optagne kreditfacilitet i forbindelse med købet. Det er ene og alene køber, som har truffet denne beslutning. Det blotte forhold, at Indstævnte 1 på sædvanlig vis og i overensstemmelse med købsaftalen, jf. bilag 9, pkt efter transaktionens afslutning og købesummens betaling - lod køber udskifte ledelsen i målselskabet, medfører naturligvis ikke at Indstævnte 1 eller Indstævnte 2 derved på nogen måde kan siges at have medvirket til målselskabets nye ledelses eventuelle overtrædelse af den dagældende aktieselskabslovs 115, stk. 1 og 2. Ligeledes har det heller ingen betydning i relation til målselskabets dispositioner efter overdragelsen, at Indstævnte 2 har underskrevet regnskabet for målselskabets forudgående regnskabsår 2005, hvor målselskabet var ejet af Indstævnte 1. Indstævnte 1 og Indstævnte 2 har således ikke truffet eller opretholdt dispositioner som beskrevet i aktieselskabslovens 115, stk. 1 eller stk. 2. Bevisbyrden for, at Indstævnte 1 og/eller Indstævnte 2 skulle have truffet eller opretholdt dispositioner som beskrevet i aktieselskabslovens 115, stk. 1 eller stk. 2, påhviler Appellanten. Appellanten har ikke fremlagt nogen form for dokumentation for, at Indstævnte 1 eller Indstævnte 2 skulle have foretaget sådanne dispositioner, og bevisbyrden er således ikke løftet. Såfremt Landsretten således (modsat retten i Glostrup), måtte komme frem til, at der er tale om et forhold, som er omfattet af selvfinansieringsforbuddet i aktieselskabslovens 115, hæfter Indstævnte 1 og Indstævnte 2 ikke for Appellantens eventuelle tab. Erstatningsansvar For at man kan ifalde erstatningsansvar for et selskabs tab som følge af ulovlig selvfinansiering kræves, at man har handlet culpøst. Culpa foreligger ikke blot fordi, at man som sælger af et selskab indgår i en handel med en køber, som det senere viser sig har foretaget ulovlig selvfinansiering. Det er et krav, at sælgeren enten vidste eller burde vide, at køberen havde til hensigt at foretage ulovlig selvfinansiering, samt at sælgeren, uagtet dennes viden eller burde viden, ikke greb ind. I henhold til retspraksis på området er der to elementer, som skal være til stede for, at sælgeren burde have vidst eller haft mistanke om, at køberen havde til hensigt at foretage ulovlig selvfinansiering. Der skal være tale om en overpris i

31 forhold til selskabets egenkapital, og der skal være aftalt samtidighed mellem på den ene side overførsel af målselskabets kontante midler til køberen, og på den anden side betaling af købesummen, således at købesummen de facto betales ved anvendelse af målselskabets kontantbeholdning, jf. f.eks. U H, U H og U H. Hvis en sælger på normal vis betinger sig, at købesummen skal deponeres i sælgers bank før køber får rådighed over målselskabet og dettes midler, og betaling af købesummen sker i overensstemmelse med denne aftale, så lægger Højesteret som udgangspunkt til grund, at sælger ikke har pådraget sig et erstatningsansvar for en efterfølgende selvfinansiering gennemført af køber efter overdragelsen, jf. herved U H. I nærværende sag var der ikke tale om en overpris i forhold til værdien af målselskabets aktiver. Tværtimod svarede købesummen til målselskabets egenkapital pr. 31. december 2005, jf. bilag 9, købsaftalen, sammenholdt med bilag 17, udkast til årsrapport for målselskabet 2005, og bilag 16, årsrapport for målselskabet Egenkapitalen var endvidere dokumenteret ved flere konkrete købstilbud på ejendommen, som understøtter værdiansættelsen af ejendommen i regnskabet til 43,5 mio. Der var således intet ved prisen, der gav anledning til, at Indstævnte 1 og Indstævnte 2 burde have været mistroiske overfor køber eller skulle have foretaget nærmere undersøgelser. Herudover var det i nærværende sag aftalt, at købesummen skulle deponeres i Indstævnte 1 s bank, før målselskabets tilgodehavende hos Indstævnte 1 skulle overføres til målselskabets bankkonto, jf. bilag 9. Det er ubestridt i sagen, at pengeoverførslerne skete som aftalt. Det er ligeledes ubestridt, at målselskabets kontantbeholdning ikke blev anvendt til finansiering af købesummen for målselskabet. For så vidt angår købers økonomiske situation, så er det dokumenteret ved Bilag IQ, at Kenneth Schwartz Thomsens holdingselskab, Kenneth Schwartz Thomsen ApS, i 2004 havde et resultat efter skat på ca. kr. 20,9 mio. og en egenkapital på ca. 33,7 mio. Indstævnte 1 og Indstævnte 2 havde således heller ikke af denne årsag nogen grund til at betvivle, at Kenneth Schwartz Thomsen ville kunne opnå finansiering til købet af målselskabet. Dette støttes endvidere af Helen Sørensens og Morten Eriksens vidneforklaringer om Kenneth Schwartz Thomsens daværende lånefaciliteter i Roskilde Bank, som er gengivet i Københavns Byrets dom af 1. marts 2012, bilag 30, side 11. Det bemærkes endvidere, at hverken Indstævnte 1 eller Indstævnte 2 havde nogen personlig kontakt til Kenneth Schwartz Thomsen eller dennes koncern forud for indgåelsen af aftalen om købet af målselskabet, og at der ikke var nogen form for korrespondance eller drøftelser mellem parterne omkring købesummens finansiering. Indstævnte 1 og Indstævnte 2 var umiddelbart forinden overdragelsen af målselskabet til køber involveret i en længere salgsproces med flere interesserede købere til ejendommem, herunder Thylander & Company A/S, og det var først da denne salgsproces faldt til jorden, at statsautoriseret revisor F etablerede kontakten til Kenneth Schwartz Thomsen.

32 Den betingede overdragelsesaftale med Thylander & Company A/S, jf. bilag IG, blev indgået på tilsvarende sædvanlige vilkår som den efterfølgende overdragelsesaftale med Blackbriar, og der var således heller ikke som følge af den forudgående salgsproces med de øvrige interesserede købere nogle forhold, som burde have givet Indstævnte 1 eller Indstævnte 2 anledning til at overveje, om køber efter overtagelsesdagen havde til hensigt at refinansiere ejendommen og anvende en del af låneprovenuet til at indfri en del af den af køber etablerede kredit i Roskilde Bank. Salgsprocessen og den forudgående indgåede betingede overdragelsesaftale med Thylander & Company A/S dokumenterer, at salget af målselskabet til Blackbriar var en helt almindelig forretningsmæssig transaktion for Indstævnte 1 og Indstævnte 2, som blev indgået på sædvanlige og markedsmæssige vilkår. Indstævnte 1 og Indstævnte 2 vidste ikke, og burde heller ikke have vidst, at køber havde til hensigt at indfri en optaget kreditfacilitet ved delvis anvendelse af midler hidrørende fra en refinansiering i målselskabet, og der foreligger således ikke culpa. Dette støttes endvidere af, at den efterfølgende fuldstændige indfrielse af købers kredit i Roskilde Bank de facto alene kunne ske ved at foretage et ubevilget overtræk på kassekreditten i målselskabet, hvilket ingen andre end Roskilde Bank og målselskabets nye ledelse kan have været bekendt med og ansvarlige for. Bevisbyrden for culpa påhviler Appellanten. Appellanten har ikke fremlagt nogen form for dokumentation for, at Indstævnte 1 eller Indstævnte 2 skulle have handlet culpøst og har således ikke løftet bevisbyrden. Herudover kan det ikke i en aktiehandel anses som påregneligt, at en køber efterfølgende gennemfører handlinger, der strider mod reglerne for ulovlig selvfinansiering, såfremt dette overhovedet måtte være tilfældet i denne sag, hvilket bestrides. Indstævnte 1 og Indstævnte 2 kan derfor ikke pålægges et erstatningsansvar for Appellantens eventuelle tab som følge af, at Blackbriar efterfølgende er gået konkurs og således ikke er i stand til at tilbagebetale det af Appellanten ydede lån. Identifikation For det tilfælde, at Indstævnte 3 måtte blive fundet erstatningsansvarlig, så gøres det gældende, at hverken Indstævnte 1 eller Indstævnte 2 kan identificeres med Indstævnte 3 og herved pådrage sig et erstatningsansvar som følge af dennes handlinger. Indstævnte 3 var ikke revisor for Indstævnte 1 og Indstævnte 2, og skal allerede af den årsag ikke identificeres med Indstævnte 3. I relation til Indstævnte 1 og Indstævnte 2 var Indstævnte 3 en del af netværket og bekendtskabskredsen, men Indstævnte 3 s rolle i relation til selve salget af målselskabet var alene som formidler af kontakten til køber. Uanset om Indstævnte 3 imidlertid havde været revisor for Indstævnte 1, er der alligevel ikke grundlag for at identificere Indstævnte 1 eller Indstævnte 2 med Indstævnte 3. Identifikation kræver enten lovhjemmel eller en helt klar interes-

33 sesfære mellem de parter, som identificeres, som f.eks. i visse tilfælde en eneanpartshavers identifikation med sit selskab. Typisk er der også tale om, at de parter, som må tåle identifikation, ikke har haft adskilt økonomi eller ikke overfor omverdenen har fremstået tydeligt som to forskellige parter. Appellanten har i nærværende sag ikke dokumenteret et eneste relevant forhold til støtte for anbringendet om, at Indstævnte 1 og Indstævnte 2 skal tåle identifikation med Indstævnte 3. Det er selvsagt ikke nok til at statuere identifikation, at folk kender hinanden, har haft forretninger sammen, er i samme netværk mv. Hertil kommer, at eventuelle ansvarspådragende handlinger fra Indstævnte 3's side ikke er foretaget efter instruks fra Indstævnte 1 og Indstævnte 2, hvorfor Indstævnte 1 og Indstævnte 2 heller ikke af denne grund kan pådrage sig et ansvar for Indstævnte 3's mulige ansvarspådragende handlinger. Såfremt Indstævnte 3 måtte have pådraget sig et erstatningsansvar, må dette i sagens natur skyldes, at Indstævnte 3 enten har handlet i strid med aktieselskabslovens 115, og/eller har handlet culpøst. Indstævnte 1 og Indstævnte 2 skal naturligvis ikke tåle identifikation med Indstævnte 3 s handlinger, som indebærer enten overtrædelse af aktieselskabsloven eller revisorloven, eller som skyldes en i øvrigt culpøs adfærd, som ikke ligger inden for det, som man med rimelighed kan påregne som sædvanlig adfærd for en statsautoriseret revisor. Endvidere gøres det gældende, at de rådgivningsydelser, som Indstævnte 1 og Indstævnte 2 aftog fra Erik Friedlænder, ikke skete som led i dennes arbejde for Indstævnte 3. Erik Friedlænder har som forklaret i Retten i Glostrup ikke på noget tidspunkt udført opgaver for selskaber ejet direkte eller indirekte af Kenneth Schwartz Thomsen, og heller ikke i sin egenskab af ansat hos Indstævnte 3. Erik Friedlænder bistod heller ikke køber eller Kenneth Schwartz Thomsen i forbindelse med erhvervelse af målselskabet, og havde intet kendskab til købers overvejelser om finansieringen af købesummen. Fordeling af skyld For så vidt angår fordeling af ansvaret mellem flere muligt solidarisk ansvarlige gøres det gældende, at fordeling af ansvaret skal ske i henhold til erstatningsansvarslovens 25, stk. 1 og 2. Årsagsforbindelse og adækvans Det bestrides, at der foreligger årsagsforbindelse og adækvans mellem de kritiserede dispositioner og det påståede tab. Appellantens tabsopgørelse Hvis Landsretten, modsat Retten i Glostrup, måtte komme frem til, at overførslen af kr ,61 fra Appellanten til Blackbriar har karakter af ulovlig selvfinansiering i medfør af den dagældende aktieselskabslovs 115, stk. 2, gøres det gældende, at de kr ,92, som blev finansieret ved overtræk på kreditten, skal fratrækkes, da der ikke er tale om Appellantens midler og derfor ikke er tale om et tab omfattet af aktieselskabslovens 115, stk. 5. Herudover er der ikke noget ansvarsgrundlag, da det ikke var påregneligt, at Appellanten ville have adgang til at overtrække en nyetableret kreditfacilitet i et så væsentligt omfang. Egen skyld Roskilde Bank

34 Indstævnte 4 og 5 s redegørelse og kommentarer i ankesvarskrift af 5. februar 2013 og påstandsdokument af 6. januar 2014 om appellantens egen procesførelse for byretten og konsekvenserne heraf, kan i det hele tiltrædes af Indstævnte 1 og 2. Indstævnte 1 og 2 gør endvidere gældende, at appellantens manglende besvarelse af de af indstævnte 4 og 5 fremsatte opfordringer skal tillægges processuel skadevirkning, således at det lægges til grund, at Roskilde Bank har været bekendt med, og formentlig selv har forestået og gennemført, enhver pengeoverførsel i regi af Appellanten og Blackbriar i relation til de kritiserede dispositioner, og at Roskilde Banks viden som følge af identifikation/egen skyld/medvirken under alle omstændigheder fører til, at Appellantens påståede erstatningskrav er tabt. Hertil kommer, at det af sagens bilag fremgår, at det er Roskilde Bank, som for Appellanten har forestået refinansieringen af ejendommen efter overdragelsen af Appellanten til Blackbriar, og Morten Eriksen fra Roskilde Bank har alene drøftet sagen med Kenneth Schwartz Thomsen, jf. forklaringer afgivet af Morten Eriksen og Kenneth Schwartz Thomsen som refereret i byrettens dom side 10 og 11. C har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med påstandsdokument af 7. januar 2014, hvoraf fremgår blandt andet: Indstævnte 3 kan tiltræde præmisserne i byrettens dom, og påberåber sig for landsretten samme anbringender og indsigelser, som for byretten. Til støtte for den nedlagte påstand bestrides det indledningsvist, at der foreligger ulovlig selvfinansiering, jf. også byrettens dom. 1. Ad ansvarsgrundlag Til støtte for den nedlagte påstand gøres det vedrørende ansvarsgrundlaget gældende, at indstævnte 3 ikke har haft nogen bestemmelses- eller dispositionsret i de tre involverede selskaber. Aktieselskabslovens 115 stk. 5 har følgende ordlyd; Kan tilbagebetaling og ophør af sikkerhedsstillelse ikke finde sted, indestår de, der har truffet eller opretholdt dispositionerne efter stk. 1 og 2, for selskabets tab. Indstævnte 3 har hverken truffet beslutning om eller været med til at opretholde den påståede ulovlige selvfinansiering. Allerede som følge heraf foreligger der intet ansvarsgrundlag for indstævnte 3 som følge af en eventuel overtrædelse af bestemmelsens ordlyd. Indstævnte 3 har heller ikke haft kendskab til købers finansieringsforhold, og indstævnte 3 burde heller ikke have et sådant kendskab, idet købers finansieringsmåde hverken fremgår af købsaftalen eller sagens omstændigheder i øvrigt.

35 Det gøres gældende, at indstævnte 3 hverken vidste eller burde vide, at Finance angiveligt blev eller ville blive erhvervet for egne midler. Indstævnte 3 har på ingen måde været involveret i købers overvejelser vedrørende købet af sagsøger, og beslutningen om og gennemførelsen af den påståede ulovlige selvfinansiering er alene truffet af ledelsen i Blackbriar ApS / Kenneth Schwartz Thomsen. Indstævnte 3 har først opnået kendskab til de faktiske omstændigheder i forbindelse med revisionen af Blackbriar ApS en revision, der blev påbegyndt i sommeren 2007, mere end 14 måneder efter overdragelsen af anparterne. Det gøres videre gældende, at indstævnte 3 ikke på baggrund af sit relativt korte virke som valgt revisor i det nystiftede køberselskab skulle have haft et sådant indgående kendskab til selskabets forhold herunder økonomi og forretningsførelse, at indstævnte 3 vidste eller burde vide, at Finance angiveligt blev eller ville blive erhvervet for egne midler. Det bemærkes herved at indstævnte 3 s første reviderede årsrapporter for Kenneth Schwartz Thomsens selskaber blev revideret i løbet af foråret Opgørelsen af mellemregningskontoen er udarbejdet af Erik Friedlænder, der ikke har udført arbejdet som led i sit ansættelsesforhold i indstævnte 3, men derimod som personlig rådgiver for B. Det gør dog ingen forskel, om man måtte anse mellemregningskontoen for opgjort af indstævnte 3, idet det bemærkes, at opdraget netop alene var opgørelse af en mellemregningskonto. ********** Indstævnte 3 har som revisor for Blackbriar ApS revideret og påtegnet årsrapporten for 2006, hvilket er sket den 31. juli Mellemregningen mellem sagsøger og Blackbriar ApS er korrekt behandlet regnskabsmæssigt. Der er derfor intet grundlag for at kritisere indstævnte 3 som følge af dennes revision af årsrapporten, og der foreligger derfor heller ikke et ansvarsgrundlag som følge af indstævnte 3 s revisionsmæssige bistand til sagsøger. Indstævnte 3 har ikke fungeret som hverken rådgiver eller revisor for målselskabet, Finance, eller for indstævnte 1 og indstævnte 2 hverken forud for eller efter transaktionen, ligesom indstævnte 3 ikke har rådgivet køber eller målselskabet om transaktionen. Erik Friedlænder har uafhængigt af sin ansættelse hos indstævnte 3 løst enkelte afgrænsede opgaver i 2005 og 2006 for indstævnte 1, og det forhold, at Erik Friedlænder har valgt at sende en vedrørende en helt anden køber og på et langt tidligere tidspunkt kan ikke medføre, at indstævnte 3 kan anses for at have rådgivet hverken målselskabet eller indstævnte 1 og indstævnte 2.

36 Det kan heller ikke på baggrund af en fax sendt på indstævnte 3 s brevpapir (bilag 17) lægges til grund, at indstævnte 3 har udarbejdet udkastet til årsrapport for 2005 for Finance. Det bemærkes, at årsrapporten for 2005 er revideret af Finances daværende revisor, Revisionsfirmaet Tage Sørensen, hvilket må være det centrale element. Det bestrides i den forbindelse, at indstævnte 3 blot som følge af den relativt simple registreringsfejl, for hvilken sagsøger selv bærer ansvaret har virket som revisor for målselskabet. ********** Indstævnte 3 har på intet tidspunkt været involveret i drøftelser omkring Blackbriar ApS køb, herunder finansieringen af købesummen. Indstævnte 3 har ikke haft nogen grund til på egen hånd at foranstalte undersøgelser af finansieringen, idet det klart fremgår af købsaftalen (bilag 9), at købesummen deponeres og først frigives, når mellemregningskontoen er udlignet. Det fremgår således klart af ordlyden, at købesummen ikke kan anvendes til udligning af mellemregningen. De dispositioner, der har været foretaget vedrørende købet og finansieringen har været foretaget af ledelsen i Blackbriar ApS, herunder specielt Kenneth Schwartz Thomsen, der ganske egenrådigt har gennemført de pågældende dispositioner i samarbejde med Roskilde Bank A/S uden at involvere indstævnte 3 i beslutningsprocessen. ********** Supplerende gør indstævnte 3 til støtte for den nedlagte påstand om stadfæstelse gældende, at det hverken var forudset eller forudsat af indstævnte 3, at Finance skulle erhverves for egne midler, ligesom indstævnte 3 hverken indså eller burde have indset, at Finance angiveligt blev erhvervet for egne midler. Det bestrides, at det kan anses for en skærpende omstændighed, at Blackbriar var nystiftet, når henses til den betydelige kreditfacilitet på kr., som koncernen havde til rådighed, jf. Morten Eriksens forklaring. Det bestrides videre, at statsautoriseret revisor F, Erik Friedlænder og B forudgående salg af CAF Hundested ApS til Blackbriar ApS har haft nogen betydning for nærværende sag, således som ellers gjort gældende af appellanten, allerede da salget først er gennemført d. 1. maj 2006, jf. bilag III C, og således ikke er forudgående salget af Finance. Endvidere bestrides det, at de af appellanten opremsede forhold kan indikere nogen som helst form for sammenhæng eller lignende i det tidsmæssige forløb, at overdragelsen af Finance herved ikke skulle kunne anses som en normal forretningsmæssig disposition, endsige at der herved var lejlighed for de indstævnte til at indse, at Finance angiveligt blev eller ville blive erhvervet for egne midler.

37 Det gøres gældende, blandt andet med henvisning til Østre Landsrets dom af 6. juni 2013 (bilag III C), at indstævnte 3 under alle omstændigheder ikke kan anses for at have medvirket til opretholdelse af den påståede ulovlige selvfinansiering ved ikke at have taget forbehold herfor ved revision af Finances årsrapport 2006 i juli ********** Endelig bestrides, at der skulle kunne være et ansvarsgrundlag som følge af, at indstævnte 3 skulle have undladt at foretage visse handlinger. For det første forudsætter et sådant ansvar, at revisor har haft en positiv viden omkring den ulovlige selvfinansiering og herefter har undladt at forholde sig til denne. Som nævnt ovenfor, har indstævnte 3 ikke haft nogen viden om disse forhold, hvorfor indstævnte 3 allerede af denne grund ikke har haft nogen mulighed for at reagere herpå. Mellemregningen er korrekt behandlet i årsrapporten (bilag 3). Selv i tilfælde af, at mellemregningen skulle have været opført som et ulovligt anpartshaverlån bemærkes, at selskabet som anført i stævningen ved aflæggelsen af regnskabet havde en negativ egenkapital på over 70 mio. kr., og at over 50 % af egenkapitalen således var tabt. Selskabet er efterfølgende gået konkurs uden egenkapitalen har været retableret, og sagsøgers påståede tab ville således have været aktualiseret uanset indholdet af årsrapporten for Blackbriar ApS for ********** Vedrørende Roskilde Banks A/S rolle i sagen bemærkes, at det fremgår af bilag 13, at Helen Sørensen fra Roskilde Bank A/S har medvirket til på vegne Roskilde Bank A/S at formidle Blackbriar ApS mellemfinansiering og udbetalingen af denne til Finance, at samme medarbejder samme dato har udarbejdet Finances kreditaftale (bilag 14), og endelig at samme medarbejder har underskrevet bilag 14 som vitterlighedsvidne dagen efter. Det kan konkluderes, at Roskilde Bank A/S har haft viden omkring samtlige forhold vedrørende finansieringen og den ulovlige selvfinansiering. Indstævnte 3 kan i øvrigt i det hele tilslutte sig det af indstævnte 4 & 5 anførte vedrørende Roskilde Bank A/S og appellantens manglende besvarelse af provokationerne (C 4-5) til (O 4-5). 2. Ad årsagsforbindelse og adækvans Det gøres gældende, at der ikke er årsagsforbindelse mellem indstævnte 3 s udarbejdelse af årsrapport og det påståede tab. Indstævntes eneste bistand i sagen har været revisionen af regnskabet af Blackbriar ApS for Denne bistand blev ydet i 2007 og er således uden betydning for spørgsmålet om den påståede ulovlige selvfinansiering.

38 I tilfælde af, at retten måtte finde, at der skulle foreligge ulovlig selvfinansiering, gøres det gældende, at det påståede tab ikke skyldes netop denne finansiering, men derimod de øvrige økonomiske og forretningsmæssige dispositioner hos Blackbriar ApS. Gældsforholdet mellem sagsøger og Blackbriar ApS fremgår på korrekt vis af årsrapporten for sagsøger for 2006 (bilag 16), hvoraf ses, at sagsøger har et tilgodehavende hos Blackbriar ApS på kr , svarende til det påståede ulovlige lån med tillæg af renter. Såfremt Blackbriar ApS ikke var gået konkurs, ville der ikke være lidt et tab hos sagsøger. Blackbriar ApS var et selskab ejet af Kenneth Schwartz Thomsen, der ligeledes har været ejer af en lang række andre selskaber, der alle har beskæftiget sig med køb og salg af fast ejendom. Kendetegnende for disse selskaber er, at de alle efterfølgende blevet erklæret konkurs, og der er efter det oplyste indledt politimæssig efterforskning mod Kenneth Schwartz Thomsen i anledning af flere af disse konkurser. Ved bilag B3 er fremlagt udskrift fra CVR-registeret, der viser et udsnit af de selskaber, som Kenneth Schwartz har været involveret i, og som er gået konkurs efter Det Store Pantebrevscirkus væltede. Det gøres på den baggrund gældende, at baggrunden for tabet ikke skyldes den påståede ulovlige selvfinansiering, men derimod det faktum, at samtlige selskaber ejet af Kenneth Schwartz Thomsen er gået konkurs sammen med ham selv som følge af de dispositioner, denne har foretaget i sine selskaber. 3. Ad tab Appellanten har nedlagt krav om betaling af kr ,61 svarende til købesummen for aktierne. Det fremgår af købsaftalen (bilag 9), at købesummen for aktierne skulle deponeres i sælgers pengeinstitut, og at sælger for at få frigivet købesummen først skulle udligne mellemregningskontoen. Det fremgår af bilag 10, at mellemregningskontoen udgjorde kr ,12, som er blevet betalt til sagsøger i forbindelse med handelen, hvorefter den resterende del af købesummen er blevet frigivet til sælger. Da appellanten ved at indgå i handelen (herunder at deltage i den påståede selvfinansiering) har opnået en betaling på ovenstående beløb, gøres det gældende, at det reelle tab maksimalt kan udgøre kr D og advokat E har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med påstandsdokument af 6. januar 2014, hvoraf fremgår blandt andet: De indstævnte 4 og 5 kan tiltræde præmisserne i byrettens dom.

39 De indstævnte 4 og 5 påberåber sig samme anbringender og indsigelser som for byretten. Det bestrides, at indholdet af appellantens processkrifter for landsretten kan føre til et andet resultat end byrettens frifindende dom. Appellanten kommenterer i ankestævningen, side 3, næstsidste afsnit, på, hvad byretten reelt skulle tage stilling til. Følgende fremgår heraf: Spørgsmålet, som byretten reelt skulle tage stilling til, var, hvem der eventuelt kunne gøres ansvarlig for den ulovlige selvfinansiering. Retten skulle dermed således ikke tage stilling til, hvorvidt der var tale om ulovlig selvfinansiering, hvilket er ubestridt af parterne og klart er tilfældet. Det bemærkes, at det ikke tilkommer appellanten at definere, hvad byretten reelt skulle tage stilling til, og at der synes at være tale om en mærkelig problematisering af, at dommeren i byretten har tilladt sig at tage et synspunkt til efterretning, som appellanten er uenig i. Det forhold, at byretten ikke fandt, at der havde fundet ulovlig selvfinansiering sted, er en ikke svært forudsigelig konsekvens af appellantens egen procesførelse. Denne procesførelse indebar for byretten og fortsat for landsretten hemmeligholdelse af alle oplysninger vedrørende Roskilde Banks rolle i sagen og det forløb i banken, som førte til den nu kritiserede situation. Den herved etablerende situation førte til, at byretten ikke kunne lægge til grund, at der havde fundet ulovlig selvfinansiering sted. Der henvises herom i øvrigt til punkt 3 nedenfor. * Det bestrides, at indstævnte 4 og 5 på ansvarspådragende vis har tilsidesat nogen dem påhvilende forpligtelse over for appellanten med noget relevant tab til følge for denne. Advokat E virkede som advokat i sagen og hverken forestod eller rådgav til den nu kritiserede finansiering, som han hverken havde eller burde have haft kendskab til. Advokat E har ikke været involveret i administrationen af ejendommen beliggende. Advokat E s bistand til udarbejdelse af købsaftale af 29. marts 2009 og fremsendelse af fax af 3. april 2009 til Roskilde Bank A/S var i alle henseender ukritisabel. Appellanten fremkommer i tilknytning til fremlæggelsen af bilag 71 og 72 i Ankeprocesskrift 2, side 3-4, med en argumentation til støtte for blandt andet en hævdelse af, at advokat E deltog i købesummens berigtigelse og rådgav om den ved erhvervelsen af målselskabet anvendte fremgangsmåde. Appellantens hævdelser herom bestrides. Med henvisning til bilag 72 med underbilag kan det bekræftes, at indstævnte 5 forestod afholdelse af en ekstraordinær generalforsamling, hvor ledelsen og revisionen blev skiftet ud, alt i overensstemmelse med indholdet af bilag 9, punkt 1.8.

40 Det gøres korrekt af appellanten ikke gældende, at indstævnte 4 eller 5 har medvirket til overtrædelse af bestemmelsen i den dagældende aktieselskabslov, 115, stk. 2. Det gøres alene gældende, at disse indstævnte har handlet erstatningspådragende. Appellanten ses ikke at have fremsat noget krav over for Roskilde Bank, som indstævnte 4 og 5 har procestilvarslet. Det gøres gældende, at boet må tåle identifikation med kreditors viden. Appellanten er opfordret til at oplyse om de undersøgelser, konkursboet har iværksat med henblik på en undersøgelse af Roskilde Banks rolle. Konkursboets manglende besvarelse af opfordringer herom må tillægges processuel skadevirkning, jf. nedenfor punkt 3. Vedrørende den som bilag 23 fremlagte skrivelse af 24. januar 2007 til Roskilde Bank henvises til, at denne skrivelse ligger senere i tid end det for nærværende sag relevante handlingsforløb. Advokat E fik på tidspunktet for skrivelsens udfærdigelse præsenteret de i denne gengivne faktiske oplysninger og vurderede da den juridiske situation som beskrevet. Indstævnte 4 og 5 finder ikke, at U H udgør et relevant præjudikat for bedømmelsen af advokat E s forhold i nærværende sag. Der henvises til, at såvel sagens konkrete omstændigheder, som advokatens placering i sagen U H, ikke kan sammenlignes med forholdene i nærværende sag. Det gøres yderligere gældende, at selskabets ledelse efter appellantens egne hævdelser har været bekendt med den kritiserede øjensynlige selvfinansiering, hvorfor appellanten allerede som følge heraf ikke kan rejse noget krav over for selskabets eksterne rådgiver. Der henvises herom til U H. Appellantens rentepåstand bestrides. Det gøres gældende, at appellanten ikke er berettiget til at modtage et eventuelt krav forrentet fra noget tidspunkt tidligere end sagens anlæg og med nogen rentesats højere end sædvanlig procesrente. Indstævnte 4 og 5 inkorporerer de øvrige indstævntes indsigelser som sine egne i den udstrækning, de øvrige indstævntes indsigelser kan finde anvendelse for indstævnte 4 og 5. Til støtte for den subsidiære påstand henvises til det ovenfor anførte, som i det mindste må føre til, at det rejste krav reduceres til en beskeden brøkdel. Vedrørende fordeling mellem eventuelt solidariske erstatningsansvarlige gøres gældende, at fordeling skal ske under hensyn til, hvem af de indstævnte, der har opnået økonomisk vinding samt efter den skyldgrad, retten måtte statuere i forhold til hver enkelt indstævnte. Det gøres gældende, at manglende besvarelse af provokationer ikke er forenelige med en hensigtsmæssig procesførelse og må tillægges processuel skadevirkning og således, at det lægges til grund, at Roskilde Bank har været bekendt med et hvert relevant forhold knyttende sig til den nu kritiserede disposition, og at Roskilde Banks viden i kraft af identifikation/egen skyld hos bag-

41 vedliggende kreditorer må føre til, at det sagsøgende konkursbos hævdede erstatningskrav under alle omstændigheder må anses som tabt. Landsrettens begrundelse og resultat Ifølge købsaftalen af 29. marts 2006 skulle købesummen på kr., der svarede til Finance egenkapital, deponeres i sælgers pengeinstitut og først frigives, når sælgers mellemregning med Finance var udlignet. Det købende selskab oprettede den 3. april 2006 i Roskilde Bank en kassekredit, der den 4. april 2006 blev debiteret med købesummen, der med tilskrivning af rente var opgjort til ,61 kr., hvilket beløb samme dato blev indbetalt på sælgers konto i Sydbank. Samme dato oprettede Roskilde Bank for købers direktør, Kenneth Schwartz Thomsen, der nu var tegningsberettiget for Finance, en kassekredit for Finance på 35 mio. kr. vedrørende ejendommen. Det købende selskabs kassekredit blev udlignet og ophævet den 24. april Før ophævelsen var kassekreditten negativ med ,68 kr., svarende til købesummen for Finance med tillæg af renter og en nota på kr. som Roskilde Bank havde debiteret kontoen. Udligningen skete ved en overførsel på det angivne beløb fra Finance førnævnte kassekredit i Roskilde Bank. Finance kassekredit var herefter negativ pr. 24. april 2006 med ,93 kr., hvilket i det væsentlige udgjordes af summen af udlæg til indfrielse af realkreditlån i ejendommen på 17,3 mio.kr., et lån til FIH Erhvervsbank på 2,7 mio.kr. og udlægget til inddækning af købers kassekredit vedrørende ejendommen. Landsretten finder det på denne baggrund godtgjort, at Finance blev erhvervet for selskabets egne midler i strid med selvfinansieringsforbuddet i den dagældende aktieselskabslov 115, stk. 2. Det er ubestridt, at tilbageførslen af de anvendte midler samt rente heraf, jf. den dagældende aktieselskabslov 115, stk. 4, ikke kan ske, da Finance gik konkurs i 2008, ligesom andre selskaber i Kenneth Schwartz Thomsens koncern gik konkurs.

42 For landsretten er det herefter afgørende, om det er godtgjort, at de indstævnte sammen eller hver for sig har pådraget sig et erstatningsansvar efter den dagældende aktieselskabslov 115, stk. 5, henholdsvis dansk rets almindelige erstatningsregler. Landsretten bemærker herom, at det var advokat E, der udfærdigede udkast til købsaftalen som advokat for Kenneth Schwartz Thomsen på baggrund af oplysninger om ejendommen, som advokaten havde modtaget blandt andet i flere mapper fra B. E fik således fra starten udførlige oplysninger vedrørende handelen og ejendommen, herunder ejendommens belåning i FIH Erhvervsbank og BRFkredit. Den 31. marts 2006 sendte E eller hans sekretær et udkast til købsaftalen til Roskilde Bank samt en vedrørende ejendommens lån i Roskilde Bank. Samme dato modtog E oplysning fra B om sælgers konto i Sydbank. Det var uoplyst, om kontoen var en deponeringskonto. Den 3. april 2006 sendte E pr. telefax en kopi af købsaftalen til Erik Friedlænder i Spanien, hvor denne opholdt sig sammen med B og F. Samme dato sendte E en kopi af den underskrevne købsaftale til Roskilde Bank med instruktion om at overføre købesummen til sælgers konto i Sydbank. Det var ikke angivet, at købesummen skulle indsættes på en deponeringskonto, og det er ubestridt, at sælgers konto i Sydbank ikke var en sådan konto. Den 4. april 2006 afholdt E på sit kontor generalforsamling i Finance, hvorefter Kenneth Schwartz Thomsen blev bestyrelsesmedlem samt tegningsberettiget direktør. Den 4. eller den 5. april 2006 var E til stede i Roskilde Bank sammen med Kenneth Schwartz Thomsen. Efter indholdet af den af 5. april 2006 kl , som E modtog fra Roskilde Bank, lægger landsretten til grund, at mødet i banken fandt sted efter underskrivelsen af købsaftalen og angik blandet andet indfrielse af lån i ejendommen og dermed finansieringen af handelens gennemførelse. Dette bestyrkes af, at Finance kreditaftale stor 35 mio. kr. i Roskilde Bank er underskrevet af Kenneth Schwartz Thomsen den 5. april 2006 med Roskilde Banks medarbejder Helen Sørensen som vitterlighedsvidne. Det bemærkes, at der for landsretten ikke er fremkommet oplysninger, som troværdigt underbygger, at Finance primo april 2006 selvstændigt havde et finansieringsbehov i størrelsesordenen 35 mio. kr., hvilket beløb langt oversteg udgifterne til indfrielse

43 af selskabets lån. At mødet i banken angik også handelens finansiering findes yderligere bestyrket ved den , som E samme dato sendte til Roskilde Bank vedlagt som aftalt tegningsudskrift for Finance, generalforsamlingsreferat samt Finance nye vedtægter. Samme dato modtog E endvidere en telefax fra FIH Erhvervsbank vedrørende indfrielse af bankens lån på 2,7 mio. kr. samt lånetilbud vedrørende indfrielse af lån til BRFkredit på 17,3 mio. kr. Den 6. april 2006 sendte E som aftalt det originale skøde på ejendommen til Roskilde Bank, og samme dato modtog E fra Erik Friedlænder en opgørelse over sælgers mellemregning med Finance. Opgørelsen blev også sendt til B og F. Den 7. april 2006 sendte E til B en med anvisning om overførsel af saldoen for sælgers mellemregning med Finance til en konto i Roskilde Bank. Kontoen var oprettet for Finance den 4. april 2006 og benævnt renteaftale. Saldoen blev den 7. april 2006 indbetalt til kontoen fra sælgers konto i Sydbank. Denne konto nr var den konto, som købesummen for Finance var overført til den 4. april 2006 fra Roskilde Bank. Den 7. april 2006 blev BRFkredits lån endvidere indfriet, og et skærmprint fra FIH Erhvervsbank må forstås således, at tre originale pantebreve i forbindelse med indfrielsen af denne banks lån skulle sendes til Roskilde Bank ifølge aftale med E. Det fremgår af fremlagte notater fra FIH Erhvervsbank, at banken den 12. april 2006 iflg. aftale med E sendte tre originale pantebreve til Roskilde Bank samt orienterede E om blandt andet, at det indfriede realkreditpantebrev af BRFkredit ville blive sendt til Roskilde Bank. På baggrund af det anførte om selvfinansieringen og om E s aktive og detaljerede bistand vedrørende handelens finansiering og gennemførelse, herunder indfrielsen af ejendommens lån, finder landsretten det godtgjort, at E som Kenneth Schwartz Thomsens faste advokat må have haft en sådan indsigt i tilvejebringelsen af midlerne til købers erhvervelse af Finance, at det må have stået E klart, at der var tale om selvfinansiering i strid med den dagældende bestemmelse i aktieselskabsloven. Landsretten finder dette bestyrket ved den erklæring, som E afgav den 24. januar 2007 til

44 Roskilde Bank, og hvis fremkomst eller betydning i forholdet mellem Kenneth Schwartz Thomsens holdingselskab, Thorion Ejendomsholding ApS, og Roskilde Bank hverken E, de øvrige indstævnte eller vidnet Morten Eriksen har givet nogen forklaring på. Landsretten finder, at der i det beskrevne forløb påhvilede E en pligt til som advokat at være opmærksom på og gøre indsigelse mod den omhandlede selvfinansiering, og at E ved sin advokatbistand i forløbet og ved at undlade at gøre indsigelse har pådraget sig og D erstatningsansvar over for konkursboet for dets tab, der var en påregnelig følge heraf. Landsretten finder, at tabet, som påstået af konkursboet, kan opgøres til købesummen på ,61 kr. Hverken sælgers mellemregning med Finance og udligningen heraf som led i handelen, appellantens sagsførelse, egen skyld eller identifikationssynspunkter i forholdet mellem appellanten og Roskilde Bank kan føre til, at appellantens krav skal reduceres eller ikke kan gøres gældende over for E og D. Erstatningsbeløbet tillægges procesrente fra sagens anlæg. For så vidt angår de øvrige indstævnte finder landsretten, at det efter det beskrevne forløb må have fremstået som en nærliggende mulighed for B og F, at Kenneth Schwartz Thomsen i strid med selvfinansieringsforbuddet lod sit selskabs køb af Finance finansiere med Finance egne midler. Landsretten finder imidlertid ikke tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at B har deltaget i beslutningen herom eller medvirket til forholdets opretholdelse, så han ifalder ansvar efter den dagældende aktieselskabslov 115, stk. 5, eller at han eller F i øvrigt i forbindelse med handelen ved deres handlinger eller undladelser har pådraget sig erstatningsansvar for selvfinansieringen. Vedrørende A og B har landsretten således fundet, at det oplyste om fastsættelsen af ejendommens handelspris, den skete frigivelse af B selvskyldnerkaution i forbindelse med refinansieringen af Finance, udligningen af mellemregning med Finance fra den konto i Sydbank, som købesummen var indsat på, og den skete regnskabsaflæggelse den 30. maj 2006 for Finance for 2005 fra den fratrådte bestyrelse, ikke uden yderligere oplysninger om eller bekræftelse af en sammenhæng mellem disse omstændigheder og selvfinansieringen kan anses for tilstrækkelige til tillige at anse A og B for erstatningsansvarlige.

45 Vedrørende C bemærkes, at B og F begge har bestridt, at F og dermed C skulle have fungeret som revisor eller rådgiver for B i forbindelse med salget af Finance til Kenneth Schwartz Thomsens selskab. Henset hertil og til det af Erik Friedlænder forklarede har landsretten for C som for de indstævnte A og B tilsvarende fundet, at det oplyste om F s formidling af kontakten til Kenneth Schwartz Thomsen vedrørende Finance, fakturaen af 29. juni 2006 fra C til ASH Ejendomme på kr. med tillæg af moms, og det forhold, at C ved senere revision i 2007 af selskaber i Kenneth Schwartz Thomsens koncern, herunder Finance, ikke tog forbehold eller oplyste om selvfinansiering uanset forbuddet herimod, ikke uden yderligere oplysninger om eller bekræftelse af en sammenhæng mellem disse omstændigheder og selvfinansieringen kan anses for tilstrækkelige til tillige at anse C for erstatningsansvarlig. Byrettens frifindende dom vedrørende A, B og, nu C, stadfæstes derfor. C Sagsomkostninger Advokat E og D skal hver især i sagsomkostninger for begge retter til appellanten betale kr. Af beløbet angår kr. retsafgift og det resterende beløb udgifter til advokatbistand inkl. moms. Appellanten skal i sagsomkostninger for landsretten til A og til B hver betale kr. Beløbet angår udgifter til advokatbistand inkl. moms. Appellanten skal i sagsomkostninger for landsretten til betale kr. Beløbet angår udgifter til advokatbistand ekskl. moms. C Ved fastsættelsen af beløbene til dækning af udgifterne til advokatbistand er der ud over sagens udfald og værdi taget hensyn til sagens omfang og varighed, herunder sagsforberedelsen for landsretten. T h i k e n d e s f o r r e t:

46 Advokat E og D skal til Europolitan Finance A/S under konkurs v/kurator advokat Boris Frederiksen in solidum betale ,61 kr. med procesrente fra den 30. december Byrettens frifindende dom vedrørende A, B og stadfæstes. C Advokat E og D skal hver især i sagsomkostninger for begge retter til Europolitan Finance A/S under konkurs v/kurator advokat Boris Frederiksen betale kr. Europolitan Finance A/S under konkurs v/kurator advokat Boris Frederiksen skal i sagsomkostninger for landsretten til A og til B hver betale kr. Europolitan Finance A/S under konkurs v/kurator advokat Boris Frederiksen skal i sagsomkostninger for landsretten til C betale kr. Det idømte skal betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens 8 a. (Sign.) Udskriftens rigtighed bekræftes. Østre Landsret, den Janis Bjørnestad Souschef