Halsnæs Kommune Tilstandsrapport - specialundervisningsområdet

Transkript

1 Halsnæs Kommune Tilstandsrapport - specialundervisningsområdet 27. juni 2011

2 Indholdsfortegnelse 0. Indledning Er der klare mål og konkrete retningslinjer for inklusion? Har forvaltningen og topledelsen et samlet overblik over området? Sammenlignes skolernes eksklusionsfrekvens systematisk med hinanden? Og hvordan bruges det i den løbende styring? Økonomiske incitamenter til at inkludere på den enkelte skole Hvordan fungerer samspillet mellem PPR og den enkelte skole? Budgetforudsætninger Er der i kommunen en skolestruktur, som understøtter inklusion? Er der gennemført en kompetenceindsats? Hvordan sikres den nødvendige viden om tilbudsviften? Hvordan ageres ved tegn på budgetoverskridelse? KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - 2

3 0. Indledning Halsnæs Kommune har rettet henvendelse til KL's Konsulentvirksomhed (KLK) med henblik på at få gennemført en overordnet vurdering af styringspraksis på kommunens specialundervisningsområde. Med denne tilstandsrapport udarbejdet af KLK, kan kommunen på en række væsentlige styringsparametre klargøre, hvilke indsatser der bør iværksætte med henblik på en styrkelse af styringen af specialundervisningsområdet. Afgrænsning Projektets fokus er afgrænset til specialundervisningsområdet. Dvs. ydelser efter 20 stk. 2 i Folkeskoleloven og omfatter specialundervisningstilbud i tilknytning til almenundervisningen samt specialklasser og skoler. Projektet er endvidere afgrænset ved de ti kategorier, som er nævnt nedenfor. Metode KLK s koncept for tilstandsrapporter indebærer en metode, hvor KLK s konsulenter ved screening af områdets styringsdokumenter samt interviews med en række nøglepersoner danner sig et billede af den styringspraksis, der i dag er gældende på området. KLK har taget udgangspunkt i ti kategorier for god styringspraksis på området, som vurderinger af styringsmaterialet og interviews er spejlet op imod. De ti kategorier er aftalt i samspil mellem Halsnæs Kommune og KLK. For hver af disse ti kategorier, som denne rapport konkret er disponeret efter, giver KLK en af følgende vurderinger af kommunes styringspraksis. A: Styringspraksis er god B: Styringspraksis er nogenlunde, men der er plads til forbedring C: Styringspraksis bør ændres Da der med dette koncept alene er tale om en overordnet screening af kommunes styringspraksis af specialundervisningsområdet, vil KLK på baggrund af vurderingerne ikke kunne give detaljerede anvisninger på, hvad kommunen skal gøre. Men rapporten indeholder konkrete bud på, hvorledes kommunen kan arbejde videre med at forbedre de identificerede styringsudfordringer, som rapporten belyser. KLK skal fremhæve, at rapportens indhold og dermed vurderinger alene bygger på kommunens fremsendte materiale og mundtlige udsagn dels fra interviews og dels fra den afholdte kvalitetssikringsworkshop med inter- KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - 3

4 viewede personer. KLK tager på den baggrund forbehold for øvrige forhold, som KLK ikke er gjort bekendt med i vurderingsperioden. Projektets organisering Projektet er gennemført i perioden maj til juni Der har været nedsat en styregruppe bestående af følgende medlemmer: skolechef Claus Herbert (formand), familiechef Jan Dehn, stabsmedarbejder Claus Hauritz, økonomisk konsulent Kirsten Schaksen og økonomisk konsulent Søren Holst Rasmussen (kontaktperson). Derudover har KLK deltaget i styregruppens møder. Samtlige vurderinger og anbefalinger i rapporten er udarbejdet af KLK og er alene KLK s ansvar. Generelle forhold og disponering af rapporten Mange kommuner har svært ved at holde styr på økonomien på specialundervisningsområdet. Udfordringerne handler både om den konkrete styringspraksis på området og om en tilsyneladende kraftig udvikling i specielle behov. Endvidere udfordres kommunerne også af, at styring af området ikke alene handler om de økonomiske udfordringer, men ligeledes om kultur og styring af de faglige inklusionsmæssige tiltag, som er vigtige for at kunne styre økonomien. Inklusionsbegrebet og håndteringen af dette er af afgørende betydning for styringen af såvel faglighed som økonomi på dette område. KL s overordnede holdning til inklusionsbegrebet er, at såvel børn med almene som med specialle behov, skal mødes med udgangspunkt i deres sociale, indlæringsmæssige og fysiske forudsætninger. Dette skal ske med henblik på, at både børn med almindelige og særlige forudsætninger og behov i videst muligt omfang bliver aktive og ligeværdige deltagere i det sociale- og læringsmæsige miljø i klassen og i skolen. Set i forhold til udfordringerne på området er det KLK s vurdering, at Halsnæs Kommune har en styringspraksis med mange gode elementer. Der er tænkt og bliver stadig tænkt mange gode tanker om, hvordan der kan opnås en god og sikker styring med vægt på både faglighed og økonomi. Der er imidlertid en række områder, hvor der ville kunne opnås en yderligere forbedring ved ændringer eller justeringer af styringspraksis. I rapporten er både de gode elementer og forbedringspotentialer beskrevet. Der er imidlertid lagt mest vægt på at beskrive forbedringspotentialerne, da det er disse, Halsnæs Kommune efter KLK s vurdering vil skulle arbejde videre med. Denne vægtning i beskrivelserne er væsentlig at være opmærksom på ved læsning af rapporten. KLK skal i denne forbindelse gøre opmærksom på, at de givne vurderinger under de ti kategorier alene er givet ud fra KLK s oplevelse af styrings- KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - 4

5 praksis og dermed ikke ud fra en gennemsnitlig skalering i forhold til, hvorledes andre kommuners styringspraksis på området er tilrettelagt. Beskrivelsen i det følgende er disponeret sådan for hver enkelt kategori, at først opstiller KLK kortfattet sine indtryk i tilknytning til kategorien, herefter følger KLK s vurdering af styringspraksis og endeligt KLK s konkrete anbefalinger til indsatser. 1. Er der klare mål og konkrete retningslinjer for inklusion? Når en kommune praktiserer mål- og rammestyring som styreform, er klare mål en forudsætning for, at målstyringen kan fungere. Det være sig både som styringsredskab for kommunalpolitikerne, styringsanvisning for de udførende led og som grundlag for dokumentation af målopfyldelse. Klare mål er målbare, men ikke nødvendigvis kvantitative. Klare mål bør samtidig være realistiske og ikke mindst konkrete. Et mål er konkret, når den retning der ønskes angivet med det pågældende mål er tydelig for ledere, medarbejdere og brugere. Med politisk målstyring følger et politisk fokus, som også kan være væsentlig for det udførende niveau i relation til at legitimere indsatsen. I Halsnæs Kommune er der formuleret et politisk mål for implementering af den nye skolestruktur som indsatsområde, hvortil inkluderende praksis og fagligt løft i læsningen er formuleret som fokusområder. I tilknytning hertil er der for så vidt angår inklusion formuleret et resultatkrav for perioden gående på, at andelen af børn med specialpædagogiske behov i stigende grad får dækket deres behov i inkluderende tilbud. Der tages endvidere udgangspunkt i, at 30 % af behovsbørnene er inkluderet ultimo Det kan således konstateres, at der er formuleret mål for området. Det er på baggrund af interviewene KLK s indtryk, at der i organisationen generelt er en bevidsthed om at være målstyret og en orientering mod de politisk formulerede mål. Men det er samtidig KLK s erfaring, at hvis målstyring skal virke, skal de politiske mål være forankret i organisationen. Det gælder både på det politiske niveau såvel som i resten af organisationen. Det er imidlertid samtidig KLK s indtryk, at der i Halsnæs Kommune ikke er en veldefineret og udbredt forståelse af begrebet inklusion. Det skaber problemer med forståelsen af målet, hvilket igen svækker målets værdi som styringsanvisning. Det samme gælder for resultatkravet til virksomhederne, idet måltallet 30 % ikke er forstået. Flere interviewpersoner har således spurgt: 30 % af hvad og med hvilket udgangspunkt?. Det er i flere KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - 5

6 af interviewene endvidere nævnt, at der savnes en faglig og pædagogisk begrundelse for målene. Det er ved interviewene blevet oplyst, at målformuleringsprocessen i 2010 blev ændret i forhold til de forudgående år. I 2010 valgte Udvalget for Familie og Børn selv at formulere de politiske mål på området frem for en bredere involvering af interessenter på området, som tidligere har været praksis. Det er tilkendegivet, at det har givet udvalget et større ejerskab til målet for området. Det er dog samtidig tydeligt, at målet ikke er forankret på det udførende niveau. På udførende niveau savnes der således en drøftelse af, hvorfor der ønskes øget inklusion samt hvad inklusion er. I tilknytning hertil ønskes en klarhed over hvilke målgrupper, der i højere grad søges inkluderet. Der er således ikke viden om, hvorvidt målet udelukkende omfatter børn med generelle indlæringsvanskeligheder eller om det omfatter alle børn, der modtager en form for specialtilbud, herunder børn med adfærdsvanskeligheder og støttekrævende børn. Det er KLK s erfaring, at forankring af mål i en organisation kræver en målrettet kommunikationsindsats. KLK s vurdering: C: Kommunens styringspraksis bør ændres. KLK anbefaler At der udarbejdes en fælles definition af inklusion. Idet begrebet inklusion er helt centralt for det politiske mål, bliver en fælles forståelse og anvendelse af begrebet en forudsætning for, at det politiske mål giver mening og styringsværdi. Men i dag opfattes inklusion forskelligt i organisationen. Der kan derfor med fordel iværksættes en proces, der klarlægger, hvorledes inklusion i Halsnæs Kommune skal forstås samt hvilken faglig begrundelse, der lægges til grund for målet. Med en fælles definition sikres samtidig et grundlag for at sammentænke inklus i- onsindsatser på tværs, så der er en fælles inklusionsindsats for hele 0-18 års området. At det drøftes, hvilke målgrupper der søges inkluderet og hvilke der som udgangspunkt ikke skal. Der er i øjeblikket ingen fælles retningslinjer for hvilke målgrupper, der er omfattet af det politiske mål. For at sikre en målrettet indsats kan det således med fordel beskrives nærmere, hvem der tænkes omfattet af en forstærket inklusionsindsats, fx børn med generelle indlæringsvanskeligheder eller også børn med adfærdsvanskeligheder samt støttekrævende børn. KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - 6

7 At der iværksættes en kommunikativ proces omkring målet for inklusion. Den kommunikative proces skal tage afsæt i definitionen af inklusion og sikre forståelse af motiverne for inklusion i hele organisationen. Formålet med en sådan proces er for det første at sikre, at organisationen arbejder i samme retning, når der arbejdes med inklusion. For det andet at skabe grundlag for en dialog om kommunens indsats for øget inklusion. Målgruppen for den kommunikative proces er i høj grad det udførende niveau, dvs. særligt lærere og pædagoger på skolerne samt PPR-medarbejdere. 2. Har forvaltningen og topledelsen et samlet overblik over området? Et fokus på budgetopfølgning og ledelsesinformation er afgørende for at kunne agere i forhold til budgettet og den nødvendige styring. KLK stiller derfor spørgsmålet i relation til, om den politiske ledelse, direktionen og områdets øvrige ledelse tilvejebringes de nødvendige styringsdata, der skal til for at holde budget og overvåge de forudsætninger, som ligger til grund for det vedtagne budget. Forvaltningen i Halsnæs Kommune afholder jævnligt møder (BRO-møder = Budget, Regnskab og Områder), hvorpå økonomien på skoleområdet, herunder specialskoleområdet, gennemgås. På disse møder gennemgås alle specialskoleelever, ligesom udgiften til eleverne holdes op imod budgettet. Til brug for disse møder er udarbejdet oversigter og forbrugsprocenter. Efter sommerferien er det planen at involvere skolelederne i gennemgangen af økonomien på området. Det tilkendegives, at der er god information om udgiften til undervisning af de enkelte elever, som undervises i kommunen. Men der er ikke overblik over de samlede omkostninger til specialundervisningstilbuddene, fordi der ikke er overblik over udgifter til befordring af elever. Der er tillige ikke noget løbende overblik over udgiften til de tilbud, der benyttes uden for kommunen. KLK har i det fremsendte materiale modtaget dispositionsregneark indeholdende oplysninger over elever i skole- og dagbehandlingstilbud samt i tilbud udenfor kommunen. Det er i tilknytning hertil KLK s indtryk, at der er kendte, men ikke beskrevne og systematisk anvendte arbejdsgange med henblik på opdatering og anvendelse af dispositionsregnearkene. Dispositionsregnearkene anvendes således primært som led i budgetlægningen og ikke til den løbende monitorering af området. KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - 7

8 Forvaltningen forholder sig alene til udgiftstal og ikke til antallet af elever, der modtager specialundervisning eller gennemsnitspriser. Som konsekvens heraf forelægges topledelsen også kun udgiftstal. Der er udtrykt ønske om at få mere dynamiske værktøjer til monitorering af udgiftsudviklingen end de regnearksløsninger, der anvendes i dag. Flere har i interviewene nævnt, at visitationsudvalget ikke har noget overblik over den samlede økonomi på området, ligesom det heller ikke har noget præcist billede af den samlede pris på undervisningstilbud (inkl. befordring) til specialklasser og specialskoler i eller uden for kommunen. Kommunalbestyrelsen og Udvalget for Familie og Børn forelægges en opfølgning på de politiske mål en gang årligt. Frekvensen og formen på målopfølgningen har de seneste år antaget forskellige former. Det er i projek t- forløbet tilkendegivet, at målopfølgningen til det politiske niveau endnu ikke har fundet en form, hvormed målopfølgningen har tilstrækkelig politisk interesse. KLK s vurdering: B: Kommunens styringspraksis er nogenlunde, men der er plads til forbedring. KLK anbefaler At det afklares med kommunalbestyrelsen i hvilken udstrækning, der ønskes foretaget målopfølgning samt hvorledes målopfølgningen skal foregå. Afklaringen er væsentlig, idet opfølgning på et politisk mål er essentiel for at opretholde den styringsmæssige værdi. At der sker sikring af valide data i dispositionsregnskabet gennem tættere samarbejde mellem økonomistab og visitationen. Der bør beskrives en fast arbejdsgang, der sikrer opdaterede data. At der sker en fortsat udvikling af ledelsesinformationen. Herunder særligt oplysninger om forudsatte mængder og priser på området og faktisk udvikling i mængder og priser. Ledelsesinformationen kan med fordel også indeholde oplysninger som: o Hvor mange visiterede er der i de enkelte tilbud o Gennemsnitlig udgift pr. undervisningstilbud o Gennemsnitligt antal timer der visiteres til specialtilbud interval opdelt efter timer KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - 8

9 3. Sammenlignes skolernes eksklusionsfrekvens systematisk med hinanden? Og hvordan bruges det i den løbende styring? Opgørelse og sammenligning af almenskolernes eksklusionsfrekvens kan indebære en væsentlig styringsmæssig fordel for en kommune. De primære fordele ved en sammenligning og synliggørelse af eksklusionsfrekvenser er todelt: For det første kan synlighed af om eksklusionsfrekvensen set i forhold til andre skolers eksklusionsfrekvens lede til en dialog på den enkelte skole. Denne dialog kan fokusere på, hvorvidt skolens eksklusionsfrekvens er tilstrækkelig lav - eller om eksklusionsfrekvensen giver anledning til at ledelse og lærere drøfter, hvordan en større andel af elever kan inkluderes. For det andet kan en opgørelse og sammenligning af eksklusionsfrekvensen i kommunens almenskoler give anledning til en dialog på tværs af skoler omkring best practice og hvilke tiltag de skoler, som har laveste eksklusionsfrekvens eller for nyligt har sænket deres eksklusionsfrekvens har taget for at opnå disse resultater. Det vigtigste kommunen kan opnå med en sammenligning af eksklusionfrekvensen (også kaldet benchmarking) er således læring om, hvilke faglige og kulturmæssige tilgange og metoder i bred forstand, som giver de bedste resultater (også kaldet benchlearning). Det er imidlertid væsentligt at være opmærksom på, at sammenligning af almenskolernes eksklusionsfrekvens skal ske med opmærksomhed på, at også forhold, som ikke kan påvirkes af den enkelte skole, kan påvirke eksklusionsfrekvensen. Her tænkes særligt på socio-økonomiske forhold, som i de fleste kommuner vil være forskellige fra skole til skole. I Halsnæs Kommune sker der ikke en systematisk opgørelse og sammenligning af eksklusionsfrekvenserne. Dog nævner en af de interviewede, at eksklusionsfrekvensen opgøres i kvalitetsrapporten, men nævner samtidig, at denne opgørelse ikke bruges aktivt og at der ikke sker nogen sammenligning på tværs af skoler. I forbindelse med dette emne nævnes endvidere af en af de interviewede økonomimedarbejdere, at vedkommende netop er blevet bedt om at lave en opgørelse over, fra hvilke almenskoler eleverne i specialtilbud kommer. Blandt de interviewede nævner flere, at det ville være en stor fordel, hvis der produceres og styringsmæssigt benyttes statistik for graden af eksklusion fra de enkelte skoler. En af de interviewede siger: Vi mangler statistik. Fordi meget beror på fornemmelser, som måske ikke engang rigtige. Flere af de interviewede siger i forlængelse heraf, at de har en fornemmelse af, KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - 9

10 at der er stor forskel i skolernes eksklusionsgrad, og at det i nogen grad hænger sammen med forskelle i såvel kultur og tradition som i kompetencer. En af de interviewede siger således: Jeg tror, at både kulturen og vanetænkning spiller meget ind, når vi på skolen skal arbejde med inklusion. I sammenhæng med dette påpeger mange af de interviewede imidlertid også, at såfremt man vælger at bruge eksklusionsgraden som et styringsmæssigt parameter, er det meget vigtigt at være opmærksom på, at socioøkonomiske forhold i skoledistrikter kan betyde væsentlige forskelle på de enkelte skolers muligheder for at have en lav eksklusionsgrad. Således fortæller en interviewperson: Nogle af skolerne i vores kommune er sværere at sammenligne med andre, fordi man har nogle områder, der socialt set har flere problemer. Endvidere påpeger flere af de interviewede, at for at lave en meningsfuld sammenligning af eksklusionsfrekvenserne, må man have en fælles definition af inklusion og eksklusion i Halsnæs Kommune (jf. også kategori 2). KLK s vurdering: C: Kommunens styringspraksis bør ændres. KLK anbefaler: At der etableres en procedure for på halvårlig basis at sammenligne eksklusionsfrekvenserne for almenskolerne i Halsnæs Kommune. At der med indførelsen af sammenligning af eksklusionsfrekvenserne fra starten er åbenhed omkring formålet med sammenligningen, og at dette formål inkluderer: Skabelsen af bevidsthed om forskelle i kultur, metoder og tilgange og hvilken betydning disse har for muligheden for at skabe yderligere inklusion. Opmærksomhed på at forskelle i rammevilkår mellem de enkelte skoler - herunder socio-økonomiske forhold i skoledistrikter - tages i betragtning ved sammenligning af eksklusionsfrekvenserne. At der etableres et forum, hvor der sikres fokus på læring af sammenligningen af eksklusionsfrekvenser. Herunder drøftelse og videndeling mellem kommunens skoler om metoder, tilgange og løsninger i forhold til måden man arbejder med inklusion og dermed nedbringer eksklusionsfrekvensen. KL s Konsulentvirksomhed (KLK)

11 4. Økonomiske incitamenter til at inkludere på den enkelte skole Det er KL s erfaring, at det er centralt for inklusionsindsatsen, at det kan betale sig at arbejde med inklusion ude på den enkelte skole. Det kræver, at budgetmodellen er indrettet på en måde, som skaber økonomiske incitamenter for inklusion for den enkelte skoleleder. En udfordring i mange kommuner består i, at segregerede tilbud finansieres gennem en central pulje i forvaltningen, mens den enkelte skole selv f i- nansierer udgifterne til den inkluderende specialundervisning. Dermed skal den enkelte skoleleder betale for at arbejde med inklusion, mens en indsti l- ling til et segregeret tilbud er gratis for skolen. For at imødekomme den udfordring anbefaler KLK, at budgettet til specialundervisning lægges ud på den enkelte skole. På den måde får skolerne bedre økonomiske betingelser for at inkludere flere elever. Samtidig betyder det, at hvis skolerne henviser en elev til et segregeret tilbud, koster det skolen en (eksklusions)takst. I Halsnæs Kommune er budgettildelingen i dag indrettet på den måde, at skolerne får penge til den almindelige specialundervisning (under 12 timer) og enkeltintegrerede elever (over 12 timer). Derimod finansieres specialklasser og skoler af en central pulje, som administreres af et visitationsudvalg med skolechefen som formand (jf. kapitel 9). Endelig eksisterer der en central pulje til praktisk hjælp (fx blinde børn) og midlertidige løsninger i tilfælde, hvor elever må vente på fx et specialskoletilbud. Den almindelige specialundervisning har gennem en årrække været lagt ud til skolerne, men budgettet til de enkeltintegrerede elever er først lagt ud i det indeværende skoleår som resultat af en markant stigning i indstillinge r- ne til enkeltintegration. Tildelingen af budgetramme til skolerne til enkeltintegration sker på baggrund af elevtal. Der er ikke i tildelingen taget højde for, hvilke skoler der har oplevet det største behov. Udlægningen havde til formål at bremse en ekstraordinær udgiftsudvikling i kommunen, men nogle interviewpersoner fremhæver dog, at udlægningen er blevet opfattet som en spareøvelse. Eftersom udlægningen ikke har taget højde for det behov, som den enkelte skole oplever, kan det i praksis have betydet, at nogle skoler ved omlægningen har fået færre penge end hvis pengene var blevet tildelt gennem et visitationsudvalg. Samtidig har udlægningen netop haft til formål at sætte en grænse for de stigende udgifter. KL s Konsulentvirksomhed (KLK)

12 Flere af interviewgrupperne giver samtidig udtryk for, at udlægningen af midlerne til enkeltintegrerede elever til den enkelte skole har skabt et pres på indstillingerne til specialklasser og specialskoler. Ved den nuværende budgettildeling er det netop gratis at indstille elever til specialklasser og specialskoler, mens midler til enkeltintegration nu skal findes af skolen selv. Flere skoleledere gav i interviewene udtryk for, at de var positive overfor udlægningen af midlerne til enkeltintegration. Dog gav ledelsen på nogle skoler udtryk for en usikkerhed over om udlægningen af midlerne kan føre til budgetoverskridelser. KLK s vurdering: B: Styringspraksis er nogenlunde, men der er plads til forbedring KLK anbefaler At budgettet til også de segregerede tilbud lægges ud til den enkelte skole. Hele budgettet behøver ikke blive lagt ud, men udlægningen bør have en størrelse, så det vil have en betydning for den enkelte skole (se overvejelser i boksen nedenfor). Udlægningen af budget er alene en ændring i budgettildelingen me l- lem forvaltningen og de almindelige skoler. Eksklusionstakster betales således til forvaltningen. Ændringerne vil derfor ikke betyde en ændring i den måde de segregerede tilbud tildeles budget på. Dog må det forventes at mindske efterspørgslen efter de segregerede tilbud, hvilket er formålet med udlægningen. At der i forbindelse med udlægningen iværksættes en målrettet indsats for at forklare, hvilke inklusionsmuligheder udlægningen skaber for den enkelte skole, idet skolerne får et potentielt større råderum. Herunder bør det tydeliggøres, at udlægningen af midlerne segregerede tilbud adskiller sig væsentligt fra den udlægning af midlerne til enkeltintegration, som har fundet sted. Mens udlægningen af midlerne til enkeltintegration betød, at skolerne blev tildelt de samme penge på en ny måde, så vil en udlægning af midlerne til segregerede tilbud betyde nye penge for skolerne. Det skyldes, at skolen bliver belønnet med et større økonomisk råderum, hvis den inkluderer mere og dermed flyttes penge fra de segregerede tilbud til skolerne. KL s Konsulentvirksomhed (KLK)

13 At der iværksættes en indsats for at understøtte skolerne i de ændrede administrative opgaver en udlægning vil medføre. Det kan fx ske ved, at økonomiafdelingen går i tættere direkte dialog med det administrative personale på den enkelte skole. KL s Konsulentvirksomhed (KLK)

14 Eksempel på en model for udlægning af midler til segregerede tilbud I eksemplet nedenfor er det illustreret, hvordan en udlægning af midlerne til de segregerede tilbud til den enkelte skole kan finde sted. Processen består af to skridt: 1. Budget lægges ud til skolerne: Den enkelte skoles budget dannes typisk på baggrund af elevantallet. Når budgettet til segregerede tilbud lægges ud på skolen sker det ved at øge den takst skolen modtager pr. elev. På den måde tildeles skolerne et øget råderum til arbejdet med inklusion. 2. Skolerne betaler for segregerede tilbud (eksklusionstakst): Skolerne betaler en takst for de af skolens elever, som den henvises til segregerede tilbud. Taksten for at have elever gående i segregerede tilbud er årlig. Beregning af udlægning og eksklusionstakster For at udlægningen i første omgang er udgiftsneutral, bør det beløb pr. elev der lægges ud til skolerne svare til det beløb, som skolerne forventes at betale i eksklusionstakst: Udlagt beløb pr. elev = (eksklusionstakst x antal eksisterende segregerede elever) /det samlede antal elever i kommunen Eksklusionstaksten bør fastsættes ud fra følgende hensyn: Beløbet skal have en størrelse, så det kan betale sig for skolen, dvs. mere end det beløb skolen i dag ville miste for en elev Beløbet skal tage højde for skolernes sårbarhed, så hvis beløbet fra start bliver for stort kan det underminere den enkelte skoles økonomi En eksklusionstakst vil være lavere end de reelle udgifter til segregerede tilbud og typisk ligge omkring kr. til at begynde med. Jo større og dermed mere robuste skolerne er desto større kan udlægningen være. En øget inklusion vil betyde større råderum for både den enkelte skole og kommunen som helhed. Hvis skolerne inkluderer flere elever, vil skolerne beholde de udlagte midler. Samtidig vil kommunen som helhed få et øget råderum, da eksklusionstaksten vil være mindre end den reelle udgift til et segregeret tilbud. I forbindelse med udlægningen kan Halsnæs overveje at korrigere for socioøkonomiske forhold, så nogle skoler får udlagt flere penge pr. elev end andre ud fra en antagelse om, at behovet er forskelligt. Når skoledistrikterne bliver tilstrækkeligt store, vil de socio-økonomiske forhold dog ofte blive udlignet. KL s Konsulentvirksomhed (KLK)

15 Endelig kan det i forbindelse med indfasning af modellen, overvejes at skolerne i en overgangsfase (et skoleår) får lagt penge efter hvor mange elever, der går i segregerede tilbud ved indførelsen af den nye model. I denne meget lempelige model vil den enkelte skole i udgangspunktet ikke kunne mærke en forskel, fordi udlægningen vil svare til summen af eksklusionstakster. Derimod vil skolerne få mere eller mindre råderum såfremt de fremover henviser flere eller færre elever til segregerede tilbud. 5. Hvordan fungerer samspillet mellem PPR og den enkelte skole? Samarbejdet mellem PPR og den enkelte skole kan have stor betydning for en kommunes succes med inklusion. PPR s medarbejdere er faglige eksperter på inklusion af børn og unge med særlige behov. Skolelederen og de enkelte lærere og pædagoger på skolen har den specifikke viden om de behov og udfordringer, som den enkelte elev og den enkelte klasse har. I et godt samspil mellem PPR, skoleleder, lærere og pædagoger ligger derfor en del af nøglen til succesfuld inklusion. Når dette samarbejde er velfung e- rende i en kommune, kan det være med til at skabe god inklusion af enkeltelever. Herudover kan det også bidrage til at skabe retning i den måde, der arbejdes med inklusion på tværs af kommunens skoler samt understøtte, at inklusionen sker på en måde, så der er tale om en reel social og indlæringsmæssig inklusion. Der tegner sig generelt et billede af et meget velfungerende samspil mellem PPR og de enkelte skoler i Halsnæs Kommune. Samarbejdet er bygget op om en konstruktion, hvor der til hver enkelt skole er tilknyttet en fast psykolog samt en fast tale-hørekonsulent. PPR-medarbejderne har ikke base på den enkelte skole, men opholder sig en stor del af tiden på skolen og indgår som en del af skolens specialcenter. Skolelederne beskriver samarbejdet som konstruktivt og til glæde for skolerne. Der beskrives generelt tilfredshed med kommunikationen mellem PPR og skolerne. Skolelederne vurderer generelt, at den balance, der skal være for PPR mellem det at arbejde konsultativt i forhold til det at arbejde intervenerende, ligger på et rimeligt niveau. Dette niveau vurderes af skolelederne som værende med mest fokus på det konsultative arbejde. Og flere oplever, at der de senere år har været et stigende fokus på den konsultative del af PPR s indsats. En af de interviewede siger: Vi taler ikke primært om elevsager, men særligt om udfordringer, der går bredere. Dette giver en bredere støtte og sommetider nye kompetencer til lærerne. KL s Konsulentvirksomhed (KLK)

16 Der er blandt de interviewede skoleledere bred enighed om, at det øgede konsultative fokus bl.a. skyldes, at der bruges mindre tid på papirarbejde fx i forbindelse med udredninger m.m. Det pointeres dog, at der ikke er dokumentation for dette, men at der er tale om en god mavefornemmelse. En skoleleder gør imidlertid også opmærksom på, at det opleves som vanskeligt at få støtte til tale-hørehæmmede elever. Også de interviewede medarbejdere fra PPR beskriver generelt samarbejdet som frugtbart. Fra PPR s side lægges der vægt på, at skolelederne generelt har været gode til at informere lærerne om, hvilke ydelser man kan forvente fra PPR. Endvidere har der været en god dialog omkring den forberedelse, den enkelte lærer eller det enkelte team skal foretage som udgangspunkt for dialog med PPR. Således udtaler en medarbejder fra PPR: Det betyder meget for min relation til lærerne, at det blev udtrykt klart, hvad det er for noget forberedelse, der forventes af dem. De ved også, hvad de kan forvente af mig. Flere af de interviewede medarbejdere fra PPR oplever, at selvom lærerne altid gerne vil have, at PPR er lidt mere intervenerende, så er der en bred grad af accept af, at PPR ikke står til rådighed i alle sager som er vanskelige. Flere af de interviewede såvel lærere som fra PPR oplever dog også, at der kan påvises forskelle på, hvor godt sammenspillet fungerer fra skole til skole. Det påpeges bl.a. fra PPR s side, at det har stor betydning, hvordan specialcentret fungerer. Herunder særligt om kulturen er, at drøftelser sker med fokuseret henblik på indstilling til PPR eller med et bredere fokus. Særligt fra lærernes side påpeges det, at samspillets karakter også i nogen grad er personafhængigt. Vurdering: A: Styringspraksis er god KLK anbefaler: At Halsnæs Kommune fortsat har fokus på PPR som en konsultativ enhed. Herunder en skarpere tydeliggørelse af de gensidige forventninger som skolen og PPR kan have til hinanden. Samtidig er det vigtigt at nævne, at PPR også fortsat i nogle situatiner vil skulle arbejde intervenerende. KL s Konsulentvirksomhed (KLK)

17 Nedenstående figur giver en grafisk fremstilling af PPR s konsultative henholdsvis intervenerende roller. At der i PPR sikres ledelsesstyret erfaringsudveksling om best practice i det daglige samspil med skolerne med henblik på at sikre, at der ikke over længere tid findes skole-ppr-relationer, som ikke er velfungerende. Og at dette tiltag suppleres med en udvidelse af den årlige dialog mellem den enkelte skoleleder, lederen af PPR og specialcenterkoordinatoren på skolen, således at denne dialog fremadrettet gøres halvårlig. At der med den eventuelle udlægning af en større andel af specialundervisningsmidlerne til den enkelte skole (jf. kategori 4) sættes fokus på skolens forpligtelse til at bruge PPR som en konsultativ rådgiver - særligt i en situation, hvor antallet af PPV er er faldende. 6. Budgetforudsætninger Tydelige budgetforudsætninger er afgørende for den løbende styring på området både centralt og på den enkelte skole. Budgetforudsætningerne er afgørende for løbende at kunne følge op på, om den realiserede aktivitet stemmer overens med det, som er forudsat i budgettet og for at have konkrete handlingsmuligheder i tilfælde af afvigelser. Tydelige budgetforudsætninger betyder grundlæggende, at budgettet er brudt ned i konkrete forudsætninger om særligt antallet af elever samt gennemsnitsudgifterne til den enkelte elev. Hvis der er stor forskel på udgifterne til forskellige typer af elever kan man med fordel arbejde med flere kategorier (som vist i boksen under anbefalingerne). KL s Konsulentvirksomhed (KLK)

18 I Halsnæs Kommune arbejder man rammestyring af de enkelte virksomheder (skoler). Hver virksomhed har en kontrakt med byrådet og det betyder, at der principielt ikke er noget led mellem byrådet og den enkelte virksomhed. Samtidig er det dog skolechefen, der har det samlede økonomiske ansvar for skoleområdet. Ligesom man fra økonomiafdelingens side har fokus på den samlede ramme. Dermed er budgetansvaret i praksis uklart. På almenområdet bliver de enkelte skolers budget fremskrevet og korrig e- ret på baggrund af elevtal. Ligeledes bliver budgettet til enkeltintegration beregnet på baggrund af elevtal. De segregerede tilbud finansieres gennem takster pr. elev eller pr. klasse (inklusionsklasser med seks elever i hver). Tildelingen sker på baggrund af afgørelser fra det centrale visitationsudvalg. Der indgår dog ikke økonomiske overvejelser i visitationsudvalgets vurderinger og udvalget har ikke en egentlig budgetramme, som er bygget op på baggrund af tydelige budgetforudsætninger. Der eksisterer dog en samlet ramme for de segregerede tilbud, som er kendt af økonomienheden. I visitationsprocessen for det kommende skoleår anvendes den samlede ramme dog ikke løbende i visitationsudvalgets drøftelser. Derfor var der sidste år behov for afslutningsvist at tilpasse indstillingerne, så rammen ikke overskrides. Endelig er der alene en samlet ramme til transport, som ikke er delt op på de enkelte elever. Hverken i skoleafdelingen eller økonomiafdelingen er der derfor oversigt over, hvad den enkelte elev koster i transportudgifter. KLK s vurdering: B: Styringspraksis er nogenlunde, men der er plads til forbedring KLK anbefaler At der præciseres et budgetansvar entydigt hos både skolelederen og skolechefen, således at skolelederen refererer til skolechefen omkring overholdelse af budgettet. At der i til grund for budgetrammen til segregerede tilbud udarbejdes konkrete forudsætninger omkring antallet af elever og gennemsnitspriser pr. elev. Som en del af disse forudsætninger skal indgå transport, som der følges op på på individbasis. KL s Konsulentvirksomhed (KLK)

19 Eksempel på budgetforudsætninger Elever i tilbud udenfor kommunen: Elever i specialklasser: Elever i specialskoler: forventet antal x gennemsnitspris forventet antal x gennemsnitspris forventet antal x gennemsnitspris = samlet budgetramme til segregerede tilbud At skolelederen på den enkelte ved en evt. udlægning af budgettet til de segregerede tilbud arbejder med forudsætninger om antallet af henvisninger til segregerede tilbud. Ligeledes bør skolechefen og udvalget tage højde herfor i den samlede budgetramme. 7. Er der i kommunen en skolestruktur, som understøtter inklusion? Sammenhængen mellem en kommunes skolestruktur og evnen til at inkludere har på nationalt plan været meget omdiskuteret. Herunder har der været særlig fokus på, om der er en direkte sammenhæng mellem en skoles størrelse og dens mulighed for at inkludere et større antal elever. I rapporten Specialundervisning i folkeskolen Veje til en bedre organisering og styring, som er lavet i samarbejde mellem KL, Finansministeriet og Undervisningsministeriet konkluderes det: Undersøgelsen viser, at relativt flere elever segregeres fra små skoler end fra store. Det kan muligvis hænge sammen med, at små skoler økonomisk er mindre fagligt og økonomisk bæredygtige og (derfor) har dårligere mulighed for at finde ressourcer til inkluderende specialundervisning og til kompetenceudvikling mv. Dette aspekt er også en del af nærværende tilstandsrapport. Det skal imidlertid bemærkes, at på byrådsmødet 28. februar 2011 vedtog byrådet en ny struktur på skoleområdet i Halsnæs Kommune. Denne struktur betyder, at otte skoledistrikter/skoler nedlægges og erstattes af tre nye distrikter/skoler med undervisning på de nuværende otte matrikler. Strukturen ændres med iværksættelse fra skolestart i august KLK har fået oplyst, at den nye skolestruktur vil betyde, at den gennemsnitlige klassekvotient stiger. Det er en velkendt diskussion på nationalt plan, hvorvidt klassekvotienten har en betydning for evnen til inklusion. Det er KLK s erfaring, at der kan være en tendens til at inklusionen sker lidt lettere i små klasser end i store. Dette er KL s Konsulentvirksomhed (KLK)

20 dog kun en blandt en række forskellige faktorer, som påvirker inklusion s- mulighederne i almenskolen. Interviewpersonerne har naturligvis ikke haft mulighed for at gøre sig erfaringer med den skolestruktur og har derfor ikke har kunnet forholde sig erfaringsbaseret til hvordan denne påvirker inklusionsmulighederne. Med udgangspunkt i den skolestruktur der eksisterer i dag i Halsnæs kommune, er der hos mange af de interviewede en oplevelse af, at forskellen mellem skolerne i størrelse og fysiske faciliteter, har en væsentlig betydning for arbejdet med inklusion. Der er således mange, som oplever at mulighederne for succesfuld inklusion er bedre på de større skoler i Halsnæs Kommune end små. Årsagerne der nævnes er blandt andet, at de mindre skoler ikke i samme omfang som større skoler har mulighed for at etablere de specialmiljøer, som er befordrende for inklusionsindsatsen. En lærer fra en af kommunens mindre skoler siger således: Vi har nogle dårlige fysiske rammer vi har ikke mulighed for lige at tage fire børn et andet sted hen, når der er behov for det. Flere af de interviewede har endvidere den oplevelse, at de store skoler i højere grad end små skoler i Halsnæs Kommune er i stand til at allokere lærerressourcer til projekter, som er med til at udvikle nye inklusionsmæssige metoder og praksisser. Flere af de interviewede gør opmærksom på, at man i dag på mange af kommunens skoler har en specialcenterkoordinator, som kun kan afsætte en tredjedel af arbejdstiden til dette arbejde, og at det er uhensigtsmæssigt i forhold til ønsket om at opprioritere inklusionsindsatsen. I forhold til den nye skolestruktur, som træder i kraft fra august 2011 pointeres det fra kommunens topledelse, at inklusion er et væsentligt mål i vedtagelsen af den skolestruktur. Det fremgår blandt andet, at der i forbindelse med omstruktureringen vil blive tænkt i muligheden for, at det specialpædagogiske ledelsesansvar samles hos én person på tværs af matrikler, således at de nye tre skoler har en specialpædagogisk leder. Så vidt KLK har fået oplyst, vil der imidlertid med bevarelsen af de nuværende otte matrikler være en række af de inklusionsmæssige fordele og ulemper, som eksisterer i dag, der vil blive bevaret. Det vil således fortsat være de samme bygninger mange steder, som ikke giver mulighed for at arbejde med differentieret undervisning som en del af inklusion. KLK har fået oplyst, at der er planer om at oprette flere inklusionsklasser, men at der på nuværende tidspunkt ikke er lavet konkrete planer om at lave nye tilbud som følge af den nye struktur På den baggrund er det KLK s vurdering, at en ny skolestruktur i tre distriktsskoler giver markant bedre forudsætning for at arbejde med inklusion, KL s Konsulentvirksomhed (KLK)

21 men at det fulde potentiale ved oprettelsen af en skolestruktur med tre sk o- ler i en kommune med cirka borgere først fuldt ud vil kunne realiseres ved yderligere initiativer til inklusionsmæssigt at benytte de rammer den nye skolestruktur giver. En af de inklusionsmæssige muligheder, som en skolestruktur med tre store skoler giver, er at reducere de væsentlige transportgener (for eleverne) og transportudgifter (for kommunen), der er forbundet med, at elever med særlige behov skal køres på tværs af kommunen til skoler med specialiserede tilbud. Nogle kommuner har med succes valgt at oprette tilbud på hver skole, der betyder, at hver af de store skoler rummer stort set hele kommunens tilbudsvifte indenfor specialundervisning. Dette beskrives bl.a. i et udsagn fra en af de interviewede: Jeg kunne godt forestille mig, at der fremadrettet var tilstrækkelige tilbud i hvert distrikt, således at eleverne ikke skulle køres på tværs af kommunen. Det ville kræve at specialklasserne nedlægges og der tænkes oprettelse af specialundervisningstilbud af skolerne lokalt. Andre af de interviewede bemærker, at de ressourcer, der bruges på specialklasser, i stedet kunne bruges på at have to lærere i klasserne. KLK s vurdering: B: Styringspraksis er nogenlunde, men der er plads til forbedring KLK anbefaler: At Halsnæs Kommune i implementeringen af den skolestruktur, som skal træde i kraft 1. august 2011 sikrer et endnu stærkere fokus på inklusion end det indtil videre er tænkt. Bl.a. ved: Fysiske miljøer, som understøtter en bred vifte af inklusionsmæssige tiltag. Dette bør også indtænkes i forbindelse med om- eller nybygning af skoler. Tilstrækkelig personalemæssig fleksibilitet til at kunne arbejde fokuseret med holddeling i forhold til inklusion og kunne dedikere ressourcer til specialkompetencer. Optimering af tværfaglig videndeling om inklusion på tværs af hele sk o- leområdet i Halsnæs Kommune. At Halsnæs Kommune medio 2013 iværksætter evaluering af, om man i implementeringen af den nye skolestruktur har fået skabt organisering og rutiner som i bedst muligt omfang udnytter de fysiske og personalemæssige muligheder til at understøtte de mål for inklusion, som kommunen har. At Halsnæs Kommune overvejer og undersøger muligheden for oprettelse af inkluderende tilbud til en meget bred vifte af specialbehov på hver enkelt KL s Konsulentvirksomhed (KLK)

22 af de nye store skoler. Således at langt færre elever vil skulle køres på tværs af kommunen til undervisning. Viften af inkluderende tilbud skal være så multifaceteret og fleksibel - og i videst muligt omfang integreret i den almene undervisning - at det sikres, at børn med specielle behov indgår som aktive og ligeværdige deltagere i det almene læringsmiljø. 8. Er der gennemført en kompetenceindsats? Det er vigtigt, at lærerne dels er og dels oplever, at de er kvalificerede til at udvikle en styrket almenundervisning med plads til flere elever med behov for ekstra støtte. Mange kommuner oplever en tendens til, at lærerne lægger pres på skolelederen for, at elever skal ekskluderes fra almenundervisningen, fordi de ikke føler sig i stand til at håndtere de pågældende elever. Samtidig oplever mange skoler et pres fra forældrenes side. Forældrene til de børn, der har behov for ekstra støtte, presser måske på for at få et mere omfattende tilbud. Forældrene til de øvrige børn ønsker ikke, at børn med udadreagerende adfærd skal forblive i klassen. Derfor er det afgørende at lærerne kan forebygge og modstå dette pres og det kræver, at de føler sig kvalificerede hertil. Tilvejebringelsen af de nødvendige specialpædagogiske kompetencer kan ske på mange måder. Det er ikke afgørende, at samtlige lærere på skolen har specialpædagogiske kompetencer, men det er afgørende, at alle har adgang til personer med relevante kompetencer, der kan træde til, når der opstår et behov for det. I Halsnæs Kommune har alle lærere gennemført et 24 timers kursus omkring klasserumsledelse. De fleste har gennemført kurset kort tid efter, at de er begyndt som lærere. Samtidig er der i Halsnæs fokus på teamsamarbejde og kultur blandt lærerne. Lærerne oplever generelt sig selv som kompetente i forhold til at styre en klasse også i forhold til situationer med ekstraordinær larm mv. Også af de øvrige interviewgrupper er lærerne blevet beskrevet som ikke pivede. Der er derimod kun få, som har gennemført kurser med fokus på specialpædagogiske kompetencer. De som har gennemført disse kurser er typisk specialcenterkoordinatorer og specialpædagogisk personale. Der er blandt lærere, skoleledere og andre en usikkerhed og mangel på systematik omkring det specialpædagogiske arbejde. Særligt mangler der et fælles sprog og fælles forståelse af centrale begreber. Stort set alle in- KL s Konsulentvirksomhed (KLK)

23 terviewgrupper har fx problematiseret, hvad der er forstås ved begrebet i n- klusion. KLK s vurdering: B: Styringspraksis er nogenlunde, men der er plads til forbedring KLK anbefaler At der tages initiativ til at arbejde med inklusion ud fra en systematisk pædagogisk tilgang, fx LP-modellen. I den sammenhæng er det dog afgørende at være opmærksom på, at en bestemt model kan være en anledning til at arbejde mere systematisk, men modellen er ikke en løsning i sig selv. At der tages initiativer til at udvikle og implementere et fælles sprog omkring inklusion blandt lærerne. Det fælles sprog skal spille sammen med den måde de politiske målsætninger formuleres på. At en del af kompetenceudviklingen kobles sammen med økonomien ved, at noget af det økonomiske rationale, der kan findes ved en udlægning af budgettet, anvendes til oprettelsen af nye tilbudsformer og pædagogiske tilgange, herunder efteruddannelse af lærere, pædagoger mv. 9. Hvordan sikres den nødvendige viden om tilbudsviften? For at tilbudsviften skal have et inkluderende sigte er det afgørende, at den er bred og fleksibel. Tilbudsviften omfatter i denne sammenhæng både de inkluderende tilbud på den enkelte skole og segregerede tilbud som dog ligeledes kan og bør have et inkluderende sigte. En bred tilbudsvifte giver alternative handlemuligheder i visitationsprocessen, og gør det nemmere at foretage de justeringer, der kan være nødvendige for at kunne overholde budgettet. For at tilbudsviften kan udnyttes er det afgørende, at der er kendskab til den og at de forskellige muligheder løbende drøftes i bl.a. visitationsudvalget. I Halsnæs Kommune arbejdes der nogle steder allerede med specialtilbud med et meget inkluderende sigte. Et eksempel på det er de såkaldte inklusionsklasser. Klasserne har den fordel, at de er en del af almenundervisningen, men at der samtidig tages højde for elevernes særlige behov. Erfaringer fra Skole- og Dagbehandling (fremover Halsnæs Heldagsskole) viser, at når eleverne først kommer i specialskole væk fra almenundervis- KL s Konsulentvirksomhed (KLK)

24 ning er det svært at vende tilbage igen. Det skal naturligvis også ses i sammenhæng med den problemtyngde, som er på specialskoler. Visitationsprocessen foregår overordnet ved, at eleverne i første omgang drøftes på et specialcentermøde med deltagelse af bl.a. specialcenterkoordinator, PPR konsulent, skolelederen og de relevante lærere. På nogle skoler eksisterer der også såkaldte mini-visitationsudvalg, som giver nærhed og god viden om tilbud på skolen. Efter specialcentermøderne besluttes det, om eleven skal indstilles til et segregeret tilbud. Indstillingen omfatter en udredning og vurdering fra PPR. PPR påpeger i forhold til processen, at skriftligheden omkring eleverne ikke er tilstrækkelig systematisk fra skolens side. Det betyder fx, at det er svært at opstille konkrete mål for eleven. En manglende praksis omkring opstilling af mål og fokus på målopfyldelse kan ses i sammenhæng med, at meget få elever vender tilbage til almenundervisningen efter at være blevet visiteret til et segregeret tilbud. Et centralt visitationsudvalg tager beslutning om visitation til segregerede tilbud. Udvalget består af syv medlemmer med skolecheferne som formand. Desuden er lederen af PPR repræsenteret. I visitationsudvalget drøftes mulighederne for det enkelte barn. Flere interviewpersoner tilkendegav dog, at prisen på de enkelte tilbud i den forbindelse ikke indgår systematisk. Typisk foregår dialogen omkring den samlede ramme mellem skolechefen og økonomiafdelingen. Endelig er der i fo r- hold til visitationsprocessen ikke et egentligt visitationsgrundlag. Der eksisterer samtidig usikkerhed om PPR s rolle i visitationsprocessen. PPR beskriver i indstillingen til visitationsudvalget undervisningsbehovet, og dermed også hvad tilbuddet skal levere. Der er dog en usikkerhed omkring, hvorvidt PPR henviser til konkrete tilbud, da praksis har varieret, men for tiden gør vi ikke. PPR er dermed ikke en del af drøftelsen om den konkrete løsning i forhold til barnet. Dermed er heller PPR ikke er en aktiv del af en systematisk undersøgelse af, hvordan nye og tilbud kan imødekomme elevens behov. Det er især problematisk, fordi Halsnæs køber relativt mange tilbud i andre kommuner. KLK s vurdering: C: Kommunens styringspraksis bør ændres. KL s Konsulentvirksomhed (KLK)

25 KLK anbefaler At der udarbejdes serviceniveaubeskrivelser for visitationsudvalget i forlængelse de politiske målsætninger. Beskrivelserne skal danne grundlag for visitationen og dialogen mellem den enkelte skole, PPR og visitationsudvalget At visitationsudvalget får et tydeligt overblik over den økonomiske ramme, som udvalget disponerer over samt at de samlede priser på de enkelte tilbud indgår i visitationsudvalgets drøftelser. Desuden bør udvalget have sammenlignelige beskrivelser af de enkelte tilbud, så tilbuddets indhold kan vurderes i forhold til prisen. At PPR s rolle afklares, så PPR mere tydeligt indgår i belysningen af de konkrete muligheder til brug for PPRs drøftelse i de enkelte sager. Samtidig bør PPR indgå i en løbende evaluering af den samlede tilbudsvifte særligt i forhold til de tilbud som købes i andre kommuner. At der sættes fokus på udarbejdelse af konkrete mål for elever med særlig behov. Særligt i forhold elever som visiteres til segregerede tilbud skal det være tydeligt at se, om en elev har opfyldt sit mål - eller om der muligvis skal iværksættes en anden foranstaltning. 10. Hvordan ageres ved tegn på budgetoverskridelse? Når KLK vælger at stille dette spørgsmål, er det ud fra præmissen om, at den styringsmæssige evne også er kendetegnet ved, at der ved budgetu d- fordringer er tilrettelagt klare procedurer for, hvordan områdets økonomi kan afbalanceres. Ved at have velbeskrevne procedurer herfor sikres, at der ikke igangsættes utilsigtede indsatser, som ikke har nogen sammenhæng med de reelle problemer og det arbejde, der skal udføres. Med andre ord god økonomisk styring er også styring, når et forudbestemt grundlag ikke holder. Der er som udgangspunkt ikke nogen konkrete administrative nødplaner i tilfælde af, at økonomien på området skrider. Det er KLK s erfaring, at det er af væsentlig betydning for de personer, som har budgetansvar, at de har kendskab til evt. retningslinjer i tilfælde af budgetskred. Retningslinjerne kunne fx gælde ændring af visitationspraksis eller iværksættelse af kompenserende aktiviteter. I forlængelse heraf kunne den administrative nødplan skitsere, hvornår de kompenserende aktiviteter iværksættes inden for fx virksomhedens (skolen) eget budget, inden for skoleområdet på tværs af skolerne eller skal håndteres tværkommunalt. KL s Konsulentvirksomhed (KLK)