SAMSØ FESTIVAL DEN KULTURELLE OG ØKONOMISKE BETYDNING
|
|
- Rasmus Villadsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Til FestivalDanmark Dokumenttype Rapport Dato Marts, 2011 SAMSØ FESTIVAL DEN KULTURELLE OG ØKONOMISKE BETYDNING
2 SAMSØ FESTIVAL DEN KULTURELLE OG ØKONOMISKE BETYDNING Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T F
3 DEN KULTURELLE OG ØKONOMISKE BETYDNING INDHOLD 1. Sammenfatning De kulturelle og sociale effekter Danskerne om Frivilligt arbejde på 6 4. De lokaløkonomiske effekter Musikfestivalens omsætning Musikfestivalens forbrug Deltagernes forbrug Samlede lokaløkonomiske effekter Brandværdien Medieomtale Perspektivering 13
4 1 1. SAMMENFATNING Denne delrapport omhandlende er en del af en større undersøgelse af den kulturelle og økonomiske betydning af de danske musikfestivaler. Undersøgelsen er baseret på oplysninger fra og om ti musikfestivaler 1, der er medlem af Festival Danmark. I forbindelse med undersøgelsen er der gennemført en landsdækkende, elektronisk spørgeskemaundersøgelse, hvor et repræsentativt udsnit af danskerne har svaret på spørgsmål vedrørende deres kendskab til og opfattelse af de danske musikfestivaler samt musikfestivalernes hjembyer. Ligesom oplysninger fra interviews med eksperter på området samt resultater fra en måling af musikfestivalernes medieomtale også indgår i datagrundlaget for analysen. De ti festivaler har mange fællestræk, for så vidt angår arrangementernes opbygning og indhold. Ikke desto mindre er der forskelle i forhold til festivalernes omsætning, besøgstal og ansatte: Forhold, der er vigtige, i en vurdering af festivalerne lokaløkonomiske betydning. Figur 1.1 viser, hvordan musikfestivalerne i undersøgelsen kan grupperes efter størrelse. Figur 1.1: De ti festivaler 2 Store musikfestivaler Danmarks Smukkeste Festival Roskilde Festival Mellemstore musikfestivaler Jelling Musikfestival Nibe Festival Skive Festival Vig Festival Små musikfestivaler Bork Havn Musikfestival Nordals Musikfestival Vilde Vulkaner Festival I det følgende vil resultaterne fra undersøgelsen, der specifikt angår, blive præsenteret. Afhængigt af fokus og emne vil resultaterne enten bliv sat i forhold til Bork Havn Musikfestival, Nordals Musikfestival og Vilde Vulkaner Festival, der som også karakteriseres som en lille musikfestival, eller det samlede resultat for de ti musikfestivaler. Efter en kort præsentation af i afsnit 2 indeholder afsnit 3 en belysning af de kulturelle og sociale effekter. Afsnit 4 indeholder en beskrivelse af de lokaløkonomiske effekter, mens delrapporten afsluttes med en perspektivering. Boks 1.1 resumerer delrapportens væsentligste resultater. Resultaterne kan med fordel sammenholdes med resultaterne i undersøgelsens hovedrapport, der dækker alle ti musikfestivaler. 1 Musikfestival vil blive anvendt som betegnelse i stedet for festival, da netop denne betegnelse passer bedst på de medvirkende festivaler, der alle har et hovedfokus på musikken. 2 Kategoriseringen bekræftes af tre eksperter, som er interviewet i forbindelse med nærværende undersøgelse.
5 2 Boks 1.1: Konklusioner vedrørende har stor kulturel og social betydning særligt i lokalområdet og for de danskere, der eksempelvis som frivillig er knyttet til musikfestivalen. Omkring halvdelen af de voksne danskere har hørt om. Gæsterne på kommer primært på grund af hyggen og samværet med vennerne. genererer økonomiske effekter i lokalområdet for ca. 13,9 mio. kr. Mindst 7 arbejdspladser i lokalområdet kan tilskrives s beliggenhed. Brandværdien af målt på medieomtale medieomtalen i de skrevne medier beløber sig til ca. 0,83 mio. kr., der samtidig er en markedsføring af Samsø og Samsø Kommune. Medtages al omtale beløber værdien sig til ca. 2,7 mio. kr.
6 3 2. SAMSØ FESTIVAL Den første udgave af fandt sted i er i dag en etableret musikfestival, og har årligt mellem besøgende inkluderende betalende gæster, frivillige medarbejdere, kunstnere mv. Arrangøren af festivalen er Forening. Ud over de faste frivillige, der arbejde løbende på musikfestivalen hele året, er der hvert år ca frivillige, der deltager i afviklingen af. Forening bestræber sig på at skabe, det de kalder Danmarks Hyggeligste Festival. Det primære formål med er derfor at skabe en hyggelig musikfestival. Musikfestivalen har desuden en lang række samarbejdspartnere, heriblandt lokale foreninger og virksomheder, som er en central del af festivalens afvikling. Hvert år præsenteres et bredt udbud af kendte danske musiknavne samt enkelte udenlandske, som primært er inden for genrerne rock og pop. Deltagerne på har en gennemsnitsalder på mellem år, og målgruppen er således hele familien I Tabel 2.1 præsenteres en kort beskrivelse af de musikfestivaler som benævnes små, lokalt favnende musikfestivaler, hvor hører under sammen med Bork Havn Musikfestival, Nordals Musikfestival og Vilde Vulkaner Festival. Tabel 2.1: De små, lokalt favnende musikfestivaler Karakteristika Musik Målgrupper Samlet besøgstal (inkl. gæster, frivillige, kunstnere mv.) Omsætning Fastansatte Frivillige Primært kendte danske musiknavne, men også amatører og mindre kendte musiknavne Familier og/eller børn besøgende 4 10 mio. kr. Primært baseret på frivilligt arbejde, dog har enkelte af festivalerne én fast medarbejder frivillige Kilde: Tilsendt materiale fra de enkelte musikfestivaler og deres respektive hjemmesider Note: 2009 tal Størstedelen af deltagerne på kommer fra landsdelene 3 Østjylland, hvor Samsø er beliggende, og Københavns by, jf. Tabel 2.2 og Figur 2.1. Den første kolonne i tabellen viser, hvor de danske gæster på kommer fra, mens den anden kolonne illustrerer, hvor de danske musikfestivalsdeltagere generelt er bosat. Kortet viser hvor stor en andel af de besøgende, der kommer fra de forskellige kommuner i Danmark. Der er en tendens til, at gæsterne på de små musikfestivaler primært kommer fra lokalområdet. Undtagelsen ser dog ud til at være. Grundet festivalens beliggenhed og afholdelsestidspunkt, tæller gæsterne relativt mange turister, der holder sommerferie på øen med eller uden musikfestivalen som feriens hovedattraktion. 3 Landsdele refererer til den opdeling på landsdele, som Danmarks Statistik anvender.
7 4 Tabel 2.2: Bosætningsmønstret for besøgende på Landsdel De ti musikfestivaler Københavns by 25,9 23,5 Københavns omegn 8,6 10,3 Østsjælland 1,7 4,1 Nordsjælland 3,4 3,9 Bornholm 0,0 0,5 Vest- og Sydsjælland 8,6 6,9 Fyn 5,2 5,5 Sydjylland 6,9 7,9 Vestjylland 6,9 5,1 Østjylland 29,3 19,5 Nordjylland 1,7 9,2 Ukendt 1,7 3,5 Total 100,0 100,0 Kilde: Spørgeskemaundersøgelse Note: Resultaterne i tabellen bygger på oplysninger om de medvirkende deltagere i den gennemførte panelundersøgelse. Selvom panelisterne er repræsentativt udvalgt i forhold til demografien på landsplan, så skal resultaterne alene ses som en indikation af, hvor de besøgende på de enkelte musikfestivaler kommer fra. Særligt for de mindre musikfestivaler, hvor relativt få panelister har besøgt den pågældende musikfestival, bør resultaterne fortolkes med et vist forbehold. Figur 2.1: Besøgende til, fordeling på bopælskommuner Kilde: Spørgeskemaundersøgelse
8 5 3. DE KULTURELLE OG SOCIALE EFFEKTER Musikfestivalerne har stor betydning for dansk kultur- og musikliv, og de spiller hver især en central rolle for det lokalområde og de borgere, som de er knyttet til. har ligesom de andre musikfestivaler udviklet sig til at være en lokal kulturinstitution og et socialt samlingspunkt, som mange danskere besøger hvert år, enten som betalende gæst eller som frivillig medarbejder. I de følgende afsnit gennemgås undersøgelsens resultater angående s kulturelle og sociale effekter. I afsnit 3.1 gennemgås resultater vedrørende danskerne om, mens det frivillige arbejde på musikfestivalen berøres i afsnit Danskerne om Ca. halvdelen danskerne har hørt om, hvilket i forhold til de andre musikfestivaler må siges at være en relativt høj kendskabsgrad, jf. Figur 3.1. Det formodes, at årsagen til, at forholdsvis mange har hørt om skyldes, at der er en større geografisk spredning i bosætningsmønstret for de besøgende på sammenlignet med de tre andre musikfestivaler i kategorien, hvor de besøgende hovedsageligt kommer fra lokalområdet. Figur 3.1: Kendskabsgrad til musikfestivalerne (andel af danskerne, der har hørt om musikfestivalerne) Nordals Musikfestival Vilde Vulkaner Festival Bork Havn Musikfestival 6,6% 11,5% 19,9% 50,1% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Kilde: Spørgeskemaundersøgelse Årsagen til at mange kender formodes at skyldes, at Samsø er et yndet turismeog feriemål for mange danskere. Feriegæsterne stifter gennem deres besøg på Samsø derved bekendtskab med uanset om de besøger selve festivalen eller ej. Ca. 60 pct. af de voksne danskere har været på en musikfestival i Danmark. Af de voksne danskere har ca. 5,5 pct. på et eller andet tidspunkt besøgt, jf. Figur 3.2. Figur 3.2: Andel af danskerne, der har besøgt én af musikfestivalerne Nordals Musikfestival Vilde Vulkaner Festival 1,1% 1,6% Bork Havn Musikfestival 2,4% 5,5% 0% 1% 2% 3% 4% 5% 6% 7% 8% 9% 10% Kilde: Spørgeskemaundersøgelse Størstedelen af de deltagere, der har været på, angiver hyggen som den primære årsag til at tage på festivalen, mens der også er en stor del for hvilke samværet med vennerne er den primære årsag. Generelt er hovedårsagen til at deltage i en musikfestival samværet med
9 6 vennerne jf. Tabel 3.1. Dette er med til at understrege musikfestivalernes væsentlige sociale aspekt. Tabel 3.1: Årsager til at tage på Top 12 Årsager til at tage på De ti musikfestivaler Det er hyggeligt 61,4 47,5 Samværet med vennerne 47,7 51,8 Festivalens størrelse (antallet af gæster) 31,8 22,1 Festivalens beliggenhed (eksempelvis afstand til bopælen) 25,0 28,5 Samværet med familien 25,0 10,3 Det er en ferieform jeg er glad for 25,0 6,5 Festivalens udvalg af musik 22,7 51,3 Festen/sjov og ballade 15,9 41,2 Det er en tradition 15,9 15,4 For at arbejde/være frivillig 11,4 16,3 Andet 6,8 9,4 Ved ikke 0,0 1,9 Kilde: Spørgeskemaundersøgelse Note: Respondenterne havde mulighed for at give mere end ét svar Under svarmuligheden 'Andet' for, blev der blandt andet skrevet, at årsagen var, at de selv er fra Samsø eller, at de var turist på Samsø. Ca. 63,6 pct. tillægger værdien/udsagnet 'hyggelig', hvilket støtter op Forenings mål om at skabe Danmarks Hyggeligste Festival, jf. Tabel 3.2. Tabel 3.2: Hvilke værdier/udsagn tillægger du? Top 8 Værdier/udsagn om De ti musikfestivaler Hyggelig 63,6 39,3 Folkelig 52,3 36,4 Familievenlig/Børnevenlig 45,0 22,8 Flot/smuk 28,6 20,7 Festlig 23,4 35,9 Jeg forbinder ikke festivalen med noget 14,8 16,4 En festival for unge 3,5 30,2 Andet - Angiv venligst 1,8 6,0 Kilde: Spørgeskemaundersøgelse Note: Respondenterne havde mulighed for at give mere end ét svar Under kategorien 'Andet' ligger udsagn som 'god lille festival', 'hyggelig' og 'afslappet'. 3.2 Frivilligt arbejde på Der er et gennemsnitligt antal deltagere på ca pr. dag på, hvoraf ca er frivillige. Dette svarer til, at ca. 22 pct. af deltagerne på musikfestivalen er frivillige. For Bork Havn Musikfestival er andelen af frivillige ca. 14 pct., for Vilde Vulkaner Festival ca. 8 pct. og for Nordals Musikfestival ca. 5 pct. Andelen af frivillige varierer således relativt meget på tværs af de små musikfestivaler. Den primære motivation for at arbejde frivilligt på én af de ti festivaler, er, at det er sjovt og hyggeligt, mens der også er en stor del, der svarer, at deres motivation er for at spare billetten.
10 7 4. DE LOKALØKONOMISKE EFFEKTER De større musikfestivaler har direkte og indirekte indflydelse på økonomien i lokalområdet gennem omsætning og jobskabelse, mens de små, lokale musikfestivaler i højere grad kan siges at skabe værdi på et lokalkulturelt, musikalsk og socialt plan. Ikke desto mindre kan der identificeres økonomiske effekter i lokalområdet som følge af de små musikfestivalers tilstedeværelse, om end på et lavere niveau. I de følgende afsnit præsenteres resultaterne for s lokaløkonomiske effekter. I afsnit 4.1 illustreres s omsætning sammenlignet med de tre andre lokale musikfestivaler. I afsnit 4.2 præsenteres resultater vedrørende musikfestivalens forbrug, mens deltagernes forbrug belyses i afsnit 4.3. De samlede lokaløkonomiske effekter som følge af er opgjort i afsnit 4.4, mens afsnit 4.5 giver et kvalificeret bud på brandværdien af, herunder medieomtalen. 4.1 Musikfestivalens omsætning havde i 2009 en omsætning på ca. 10 mio. kr., jf. Figur 4.1. Målt på omsætning er den største af de fire små, lokalt favnende musikfestivaler i undersøgelsen. Figur 4.1: Musikfestivalernes omsætning (mio. kr.), Bork Havn Musikfestival 7 Nordals Musikfestival 5 Vilde Vulkaner Festival mio. kr. Kilde: Oplysninger fra musikfestivalerne 4.2 Musikfestivalens forbrug En relativ stor del af de små musikfestivalers forbrug lægges i lokalområdet i modsætning til de store musikfestivaler, hvor forbruget i lokalområdet relativt set er begrænset. På baggrund af oplysninger fra musikfestivalerne forventes det, at bruger ca. 4,4 mio. kr. i lokalområdet, jf. Figur 4.2. Det er særligt indkøb til videresalg, hotel til optrædende samt pladsudgifter og udgifter til reklame mv., som musikfestivalerne afholder i lokalområdet.
11 8 Figur 4.2: Musikfestivalernes forbrug i lokalområdet (mio. kr.), ,4 Bork Havn Musikfestival 3,0 Vilde Vulkaner Festival 1,5 Nordals Musikfestival 1,1 0,0 1,0 2,0 3,0 4,0 5,0 mio. kr. Kilde: Oplysninger fra musikfestivalerne og Rambølls beregninger Note: Kun Bork Havn Musikfestival, Danmarks Smukkeste Festival, Nibe Festival, Nordals Musikfestival og Roskilde Festival har oplyst, hvor meget af deres forbrug, der tilfalder erhvervslivet i lokalområdet. Baseret på disse oplysninger er de øvrige festivalers forbrug i lokalområdet estimeret som et gennemsnit af andelene for Nibe Festival, Nordals Musikfestival og Bork Havn Musikfestival. Set i forhold til deres deltagerantal er musikfestivalernes udgifter, som bliver afholdt lokalt, relativt ens på tværs af deres størrelse. Således afholder musikfestivalerne udgifter i lokalområdet i omegnen af kr. pr. deltager. For er dette tal beregnet til ca. 153 kr. I 2009 havde udgifter for ca. 9,5 mio. kr., hvoraf altså ca. 4,4 mio. kr. blev afholdt i lokalområdet. Det svarer til, at ca. 46,3 pct. af udgifterne blev afholdt i lokalområdet, mens resten af udgifterne blev afholdt andre steder (ca. 53,7 pct.), jf. Figur 4.3. Figur 4.3: forbrug lokalt og andre steder (mio. kr.), ,1 4,4 mio. kr. Afholdt lokalt Afholdt andre steder Kilde: Oplysninger fra musikfestivalerne og Rambølls beregninger
12 9 4.3 Deltagernes forbrug Figur 4.4 viser, hvor meget deltagernes samlede forbrug set over hele musikfestivalen beløber sig til. For anslås det, at deltagernes samlede forbrug foruden billetten beløber sig til ca. 16 mio. kr. over de fire dage musikfestivalen varer. Figur 4.4: Deltagernes samlede forbrug (ekskl. billet) i forbindelse med musikfestivalens afholdelse (mio. kr.), 2009 Bork Havn Musikfestival Nordals Musikfestival 6 Vilde Vulkaner Festival mio. kr. Kilde: Oplysninger fra musikfestivalerne og Rambølls beregninger Note: Det samlede forbrug er beregnet ud fra antagelsen om, at en gennemsnitlig deltager bruger 555 kr. pr. dag, som festivalen varer. For Vilde Vulkaner Festival er dagsforbruget sat til en tredjedel af 555 kr. Det skal bemærkes, at der er forskel på musikfestivalernes varighed. Det er festivalgæsternes forbrug i de lokale boder på og omkring festivalpladsen samt i lokale butikker, der genererer de lokaløkonomiske effekter som følge af musikfestivalfestivalerne. Mindst 70 % af deltagernes forbrug i forbindelse med de ti musikfestivaler forventes at tilfalde foreninger og erhvervsdrivende i lokalområdet Figur 4.5 viser omsætningen i lokale boder på og omkring festivalpladsen i forbindelse med musikfestivalernes afholdelse. Omsætningen i lokale boder på og omkring beregnes til ca. 4,5 mio. kr., jf. Figur 4.5. Figur 4.5: Omsætning i lokale boder på og omkring festivalpladsen (mio. kr.), ,5 Bork Havn Musikfestival 3,5 Nordals Musikfestival 2,0 Vilde Vulkaner Festival 0,7 0,0 1,0 2,0 3,0 4,0 5,0 Kilde: Oplysninger fra musikfestivalerne og Rambølls beregninger mio. kr.
13 10 I forlængelse heraf viser Figur 4.6 omsætningen i lokalområdet (uden for festivalpladsen) i forbindelse med afholdelsen af (ca. 5,0 mio. kr.). Figur 4.6: Omsætning i lokalområdet som følge af musikfestivalen (mio. kr.), 2009 Bork Havn Musikfestival 5,0 4,9 Nordals Musikfestival 1,9 Vilde Vulkaner Festival 1,4 0,0 1,0 2,0 3,0 4,0 5,0 6,0 mio. kr. Kilde: Oplysninger fra musikfestivalerne og Rambølls beregninger Note: Andelen af deltagernes forbrug, der lægges i lokalområdet uden for festivalpladsen er sat til 17 % for Roskilde Festival og Danmarks Smukkeste Festival. For de øvrige festivaler antages andelen af være 31 % Der er generelt en tendens til, at de deltagende på de store musikfestivaler lægger en større andel af deres forbrug på og omkring festivalpladsen modsat de mindre musikfestivaler, hvor en større andel lægges i lokalområdet. Dette kan skyldes, at jo større musikfestival, desto større er udbuddet på festivalpladsen. 4.4 Samlede lokaløkonomiske effekter Tabel 4.1 viser en samlet opgørelse over de forventede lokaløkonomiske og beskæftigelsesmæssige effekter i lokalområdet som følge af afholdelsen af. Tabel 4.1: Samlede lokaløkonomiske effekter (mio. kr./antal arbejdspladser), 2009 Festivalens udgifter lokalt Forbrug i boder Forbrug i lokalområdet Økonomiske effekter i alt Beskæftigelse Kilde: Oplysninger fra musikfestivalerne, Danmarks Statistik og Rambølls beregninger 4,4 mio. kr. 4,5 mio. kr. 5,0 mio. kr. 13,9 mio. kr. 7 arbejdspladser Det skal bemærkes, at omsætningen i boder, der tilfalder interessenter i lokalområdet, ikke er medtaget, da det i de fleste tilfælde ikke har været muligt at adskille omsætningen i musikfestivalernes egne boder fra den øvrige omsætning på og omkring festivalpladsen. Således er de beskæftigelsesmæssige effekter af musikfestivalernes tilstedeværelse potentielt større. Hovedparten af arbejdspladserne er i detailhandlen, mens en mindre del er indenfor hotel- og restaurationsbranchen samt erhvervsservice (jurister, kommunikation, revision).
14 Brandværdien Ca. 56,3 pct. af dem, der har hørt om, mener i høj eller i nogen grad, at musikfestivalen bidrager positivt til deres opfattelse af Samsø. Dette er en god indikation på musikfestivalens brandmæssige værdi for Samsø, jf. Tabel 4.2. Tabel 4.2: I hvilken grad mener du, at bidrager positivt til din opfattelse af Samsø? Grad De ti musikfestivaler I høj grad 19,1 19,3 I nogen grad 37,2 36,1 I lav grad 12,1 14,5 Slet ikke 13,1 14,5 Ved ikke 18,6 15,7 Total 100,0 100,0 Kilde: Spørgeskemaundersøgelse En anden indikation af brandværdien af for Samsø er de svar, der gives, hvis man spørger folk om, hvad de først tænker på, når de hører ønavnet. Ca. 5,2 pct. af de voksne danskere tænker således på kultur og musik, når de hører navnet Samsø, hvilket blandt andet kan tilskrives. Natur og ferie er de værdier og udsagn, som Samsø oftest tillægges, jf. Tabel 4.3. Tabel 4.3: Det første du tænker, når du hører ønavnet Samsø? Værdi/udsagn Samsø De ti musikfestivalbyer/-øer Ferie 50,5 10,5 Kultur og musik 5,2 20,6 Natur 33,6 12,2 Et godt sted at bo 2,8 5,3 Et godt sted at arbejde 0,0 2,5 Andet 2,3 8,9 Forbinder ikke øen med noget 5,7 39,9 Total 100,0 100,0 Kilde: Spørgeskemaundersøgelse Note: De ti musikfestivalbyer/-øer er følgende: Skanderborg, Roskilde, Jelling, Nibe, Skive, Vig, Bork, Nordborg, Samsø og Vordingborg Kategorien 'Andet' for Samsø dækker hovedsagligt over udsagnet 'kartofler', mens der også blev svaret 'ost' og 'natur' Medieomtale Et andet udtryk for den brandværdi, som tilfalder lokalområdet (og kommunen generelt) som følge af musikfestivalens beliggenhed, er medieomtalen. Nedenfor ses en oversigt over den omtale, målt på antal artikler i de skrevne medier, som de enkelte musikfestivaler har fået i løbet af de sidste 12 måneder (måling foretaget ultimo august 2010), jf. Tabel 4.4. Der blev i alt fundet 183 artikler i Infomedias artikeldatabase ved en søgning på over 12 måneder. Tabel 4.4 Antal artikler om musikfestivalerne (12 mdr.) Musikfestival Antal artikler Bork Havn Musikfestival Nordals Musikfestival/Nord Als Musikfestival 134 Vilde Vulkaner Festival 37 Kilde: Infomedia
15 12 Markedsføringsværdien af medieomtalen er betydelig. Tabel 4.5 viser et estimat på, hvad artiklerne ville koste, såfremt de var led i en kampagne i de skrevne medier, og dermed hvilken markedsføringsværdi, de har for såvel musikfestivalen som lokalområdet, hvor festivalen afholdes. Markedsføringsværdien af medieomtalen om vurderes at være over 0,8 mio. kr. Tabel 4.5: Værdi af musikfestivalernes medieomtale i skrevne medier inden for 12 mdr. (mio. kr.) Festival Festival (by) Festival (kommune) Bork Havn Musikfestival 1,18 0,18 0,83 0,83 Nordals Musikfestival/Nord Als Musikfestival 0,61 0,10 Vilde Vulkaner Festival 0,17 0,16 Kilde: Infomedia og Rambølls beregninger Note1: Den gennemsnitlige artikelpris er udregnet på baggrund af en medieanalyse af fire landsdækkende kampagner. Der er således en vis usikkerhed forbundet med dette estimat, og dermed også med den estimerede værdi af medieomtalen. Note2: Ifm beregnede festivalens egne pr-medarbejdere værdien af omtale mv. af til 2,7 mio. kr. Årsagen til forskellen i værdi skal findes i forskellige opgørelsesmetoder. Samlet set forventes medieomtalen i forbindelse med de ti musikfestivaler at have en markedsføringsværdi på ca. 63 mio. kr., hvoraf Roskilde Festival står for langt hovedparten. Det skal bemærkes at indslag om musikfestivalerne i radio og tv ikke indgår i opgørelsen, hvorfor den samlede medieomtale og værdien af denne forventeligt er langt større. For at kunne give en indikation på musikfestivalernes brandeffekt for den kommune festivalen ligger, er der blevet foretaget en krydssøgning i Infomedias artikeldatabase, hvor kombinationen af kommunenavnet og festivalens navn bliver målt. Værdien af artikler i de skrevne medier, hvor kommunenavnet også fremgår, beløber sig til samlet ca. 56 mio. kr. for de ti musikfestivaler, heraf vurderes markedsføringsværdien af Samsø og Samsø Kommune som følge af at være ca kr.
16 13 5. PERSPEKTIVERING Analyserne af de kulturelle og økonomiske effekter af de danske musikfestivaler har afsløret en række potentialer og opmærksomhedspunkter i forhold til musikfestivalernes virke. Således har musikfestivalerne betydelige styrker og muligheder set i forhold til andre kulturelle og musikalske tilbud, hvilket er afgørende i forhold til musikfestivalernes fortsatte udvikling. Omvendt kan der også peges på en række punkter, der med fordel kunne tillægges et større fokus. Mange af musikfestivalernes styrker og svagheder, muligheder og trusler er de samme på tværs af musikfestivaler. Der kan dog også peges på en række fokusområder, der er særligt relevante for henholdsvis de lokale, regionale og nationale musikfestivaler. Nedenfor diskuteres potentialerne og de mulige udfordringer for en lokal musikfestival. Det skal understreges, at der er tale om generelle observationer på baggrund af undersøgelsens resultater. Konklusionerne skal således ses i lyset af de enkelte festivalarrangørers visioner for musikfestivalerne. De små, lokale musikfestivalers styrke ligger særligt i, at de over mange år og med stor succes - har oparbejdet erfaringer og kompetencer indenfor ledelse og afvikling af en velfunderet kulturel begivenhed med deltagelse af flere tusinde mennesker. På den baggrund har musikfestivalerne skabt lokal opbakning og engagement omkring den årligt tilbagevendende musikfestival, blandt andet via samarbejde med lokale foreninger, frivillige og virksomheder i lokalområdet. Musikfestivalerne har således udviklet sig til en lokal kulturinstitution, hvor personer fra lokalområdet og opland mødes og har gode oplevelser sammen år efter år. Musikfestivaldeltagerne har været medvirkende til at påvirke musikfestivalens identitet, ligesom musikfestivalen også spiller en rolle for identitetsskabelsen hos deltagerne: Et vigtigt led i musikfestivalernes værdiskabelse. Den lokale støtte er helt afgørende for de lokale musikfestivalers eksistens. De lokale musikfestivaler er relativt små, og det samme er deres budgetter. Netop heri ligger også deres væsentligste svaghed. Et relativt lille budget sammenlignet med de større musikfestivaler kan begrænse de lokale musikfestivalers evne til at tilpasse sig den løbende udvikling i efterspørgslen efter kulturelle og musikalske produkter. Af samme grund er de lokale musikfestivaler relativt afhængige af den store opbakning, som de nyder godt af fra forskellige interessenter i lokalområdet. Omvendt er de også sårbare overfor vigende støtte fra eksempelvis sponsorer eller kommune. Et andet svagt punkt for de lokale musikfestivaler er, at de er relativt mange og relativt ens i forhold til form og indhold. Flere af de små, lokale musikfestivaler har kun i begrænset omfang formået at skabe et unikt produkt eller brand inden for oplevelsesøkonomien. Således risikerer de at blive én blandt mange, såfremt forbrugerne står over for en prioritering. Begrænsede midler kan være en del af, men ikke hele, forklaringen på dette, hvorfor dyrkelsen og synliggørelsen af hver enkelt musikfestivals særlige karakteristika vurderes at være forbundet med store potentialer. Andre potentialer og muligheder for de lokale musikfestivaler ligger i arrangørernes erfaringer og kompetencer, i forhold til at lede og afvikle større begivenheder. Arrangørerne bør gennem dialog og samarbejde med musikfestivalens interessenter - herunder betalende gæster, frivillige, det lokale forenings- og erhvervsliv samt kommunen - tilstræbe en kontinuerlig udvikling af musikfestivalen, under hensynstagen til tidens trend såvel som i respekt for musikfestivalens historie og særegenhed. Skal der omvendt peges på en række af de udfordringer og trusler, som de lokale musikfestivaler står over for, er det relevant at fremhæve festivalbranchen, der er i konstant bevægelse. Det kræver således mange ressourcer af arrangørerne at sikre, at musikfestivalen er attraktiv for forskellige interessenter, både som et kulturelt tilbud såvel som en investering. I konstant bevægelse er også kunstnernes honorarer, der for de fleste musikfestivaler udgør den største udgiftspost. Musikken er musikfestivalernes kerneprodukt, men udgifterne til dette er ikke noget, som musikfestivalerne har fuld kontrol over. Det er derfor en stor opgave for musikfestivalerne at sammensætte et attraktivt musikudbud inden for de økonomiske rammer, som formår at skille musikfestivalen ud fra mængden.
DEN KULTURELLE OG ØKONOMISKE BETYDNING
Til FestivalDanmark Dokumenttype Rapport Dato Marts, 2011 VILDE VULKANER FESTIVAL DEN KULTURELLE OG ØKONOMISKE BETYDNING VILDE VULKANER FESTIVAL DEN KULTURELLE OG ØKONOMISKE BETYDNING Rambøll Hannemanns
Læs mereROSKILDE FESTIVAL DEN KULTURELLE OG ØKONOMISKE BETYDNING
Til FestivalDanmark Dokumenttype Rapport Dato Marts, 2011 ROSKILDE FESTIVAL DEN KULTURELLE OG ØKONOMISKE BETYDNING ROSKILDE FESTIVAL DEN KULTURELLE OG ØKONOMISKE BETYDNING Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300
Læs mereJELLING MUSIKFESTIVAL DEN KULTURELLE OG ØKONOMISKE BETYDNING
Til FestivalDanmark Dokumenttype Rapport Dato Marts, 2011 JELLING MUSIKFESTIVAL DEN KULTURELLE OG ØKONOMISKE BETYDNING JELLING MUSIKFESTIVAL DEN KULTURELLE OG ØKONOMISKE BETYDNING Rambøll Hannemanns Allé
Læs mereNIBE FESTIVAL DEN KULTURELLE OG ØKONOMISKE BETYDNING
Til FestivalDanmark Dokumenttype Rapport Dato Marts, 2011 NIBE FESTIVAL DEN KULTURELLE OG ØKONOMISKE BETYDNING NIBE FESTIVAL DEN KULTURELLE OG ØKONOMISKE BETYDNING Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København
Læs mereDEN KULTURELLE OG ØKONOMISKE BETYDNING
Til FestivalDanmark Dokumenttype Rapport Dato Marts, 2011 DANMARKS SMUKKESTE FESTIVAL DEN KULTURELLE OG ØKONOMISKE BETYDNING DANMARKS SMUKKESTE FESTIVAL DEN KULTURELLE OG ØKONOMISKE BETYDNING Rambøll Hannemanns
Læs mereDEN KULTURELLE OG ØKONOMISKE BETYDNING
Til FestivalDanmark Dokumenttype Hovedrapport Dato Marts, 2011 DE DANSKE MUSIKFESTIVALER DEN KULTURELLE OG ØKONOMISKE BETYDNING DE DANSKE MUSIKFESTIVALER DEN KULTURELLE OG ØKONOMISKE BETYDNING Rambøll
Læs mereMUSIKTEATRET HOLSTEBRO KULTUREL OG ØKONO- MISK BETYDNING
Til Musikteatret Holstebro Dokumenttype Rapport Dato Marts 2018 MUSIKTEATRET HOLSTEBRO KULTUREL OG ØKONO- MISK BETYDNING MUSIKTEATRET HOLSTEBRO KULTUREL OG ØKONOMISK BETYDNING Rambøll Olof Palmes Allé
Læs mereÅRSRAPPORT EVENTS 2018
ÅRSRAPPORT EVENTS 2018 Odense Kommune Borgmesterforvaltningen Effekt og Analyse Flakhaven 2 5000 Odense C Fotografer: : Solvejg Christensen ESL: Bart Oerbekke Årsrapport Odense Kommune brugte i 2018 14,3
Læs mereFakta om Spejdernes Lejr 2012
Fakta om Spejdernes Lejr 2012 Fakta om Spejdernes Lejr 2012 Vidste du at: Lejrens afvikling blev en stor succes målt på samtlige parametre. 7.300 spejdere deltog på Spejdernes Lejr, hvor af de 26.400 spejdere
Læs mereDanskernes sommerferie 2003 - planlægning og præferencer. Maj 2003
Danskernes sommerferie 2003 - planlægning og præferencer Maj 2003 Indhold Side 1. Indledning og sammenfatning af analyseresultater... 1 2. Ferievalget at blive i Danmark eller rejse ud... 4 3. Ferieplanlægning
Læs mereEFFEKTMÅLING AF SPEJDERNES LEJR 2012 RAPPORT AUGUST 2012
EFFEKTMÅLING AF SPEJDERNES LEJR 2012 RAPPORT AUGUST 2012 INDHOLD 1 2 3 4 5 INDLEDNING OG SAMMENFATNING Side 3 ØKONOMISKE EFFEKTER PÅ KORT SIGT Side 10 GÆSTERNES VURDERING AF HOLSTEBROEGNEN Side 18 BORGERNES
Læs mereÅRSRAPPORT Odense Kommune investerer derfor hvert år i oplevelsesevents, der er med til at sætte Odense på landkortet.
Indledning Odense skal være kendt som en dynamisk og attraktiv by, der tiltrækker og udvikler nationale og internationale sports-, kultur- og vidensevents, da det medvirker til at fastholde og tiltrække
Læs mereAnalyse 3. februar 2014
3. februar 2014 Hvor bor de økonomisk fattige? Af Kristian Thor Jakobsen I 2013 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. I dette notat ses på, hvordan fattige personer
Læs mereNotat. Personer med begrænset økonomisk gevinst ved at være i beskæftigelse er især koncentreret i provinsen. 29. oktober 2017
Under 2. 2.-3. 3.-6. 6.-9. 9.-12. 12.-15. 15.-18. 18..21. 21.-24. Over 24. Notat 29. oktober 217 Personer med begrænset økonomisk gevinst ved at være i beskæftigelse er især koncentreret i provinsen For
Læs mereANALYSENOTAT 2017 blev godt, 2018 bliver rekordernes år
ANALYSENOTAT 2017 blev godt, 2018 bliver rekordernes år AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN Resumé 2017 går på hæld og så kan det jo være meget nyttigt at gøre status over året, der gik, samt kaste et hurtigt blik
Læs mereKendskab og holdning til Syddjurs Kommune Nulpunktsmåling maj 2016 analyse og konklusioner
Side 1 af 10 Kendskab og holdning til Syddjurs Kommune Nulpunktsmåling maj 2016 analyse og konklusioner Metode Spørgeskemaundersøgelse blandt 510 respondenter som: - er bosiddende i Favrskov, Norddjurs,
Læs mereDM I SKILLS DEN ØKONOMISKE BE- TYDNING FOR VÆRTS- BYEN
Til SkillsDenmark Dokumenttype Rapport Dato Oktober, 2016 DM I SKILLS DEN ØKONOMISKE BE- TYDNING FOR VÆRTS- BYEN DM I SKILLS DEN ØKONOMISKE BETYDNING FOR VÆRTSBYEN Rambøll Olof Palmes Allé 20 DK-8200 Aarhus
Læs mereÅRSRAPPORT EVENTS 2017
ÅRSRAPPORT EVENTS 2017 Årsrapport Events 2017, 1. udgave Trykt af Odense Kommune, Flakhaven 2 5000 Odense C Fotografer: Helena Kristiansson, Odincon Jonathan Notlev, Tinderbox Odense Kommune, NBA3X Starke,
Læs mereØkonomisk kortlægning af koncerter i Aarhus
Økonomisk kortlægning af koncerter i Aarhus Tekst: Stefan Rasmussen Udgiver: Arrangørgruppen Aarhus / Promus Foto: Bertand Ønsker du yderligere oplysninger om undersøgelsen kontakt: info@promus.dk 1 0.
Læs mereLØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2011
Til Danske Ark Dokumenttype Rapport Dato Januar, 2012 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2011 LØN- OG PERSONALESTATISTIKKEN 2011 INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 2 3. Månedsløn og uddannelsesretning
Læs mereFebruar 2009. dog med store regionale forskelle. Visse jyske byer som Randers, Aalborg og Århus adskiller sig fra den generelle nedadgående tendens.
Februar 2009 Boligudbuddet steg svagt i februar Efter 3 måneder med fald steg boligudbuddet svagt gennem februar. En stigning i udbuddet af parcel- og rækkehuse var årsag til dette, idet udbuddet af ejerlejligheder
Læs mereSocial arv i de sociale klasser
Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den
Læs mereHver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse
Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største
Læs mereOmdømmeundersøgelse af Danmarks Statistik
5. november 18 Omdømmeundersøgelse af Danmarks Statistik I foråret 18 har Epinion gennemført en undersøgelse af den danske befolknings kendskab og tillid til Danmarks Statistik ved at spørge et repræsentativt
Læs mereErhvervsnyt fra estatistik April 2014
Erhvervsnyt fra estatistik Fremgang i antallet af fuldtidsstillinger København, Fyn og Østjylland trækker væksten For første gang i fem år skabes der nu flere fuldtidsstillinger i Danmark. Der er dog store
Læs mereWAVES FESTIVAL DEN KULTURELLE OG ØKONOMISKE BETYDNING
Til Vordingborg Kommune Dokumenttype Rapport Dato 01. februar, 2016 WAVES FESTIVAL DEN KULTURELLE OG ØKONOMISKE BETYDNING WAVES FESTIVAL DEN KULTURELLE OG ØKONOMISKE BETYDNING Ramboll Olof Palmes Allé
Læs mereBy- og Boligudvalget 2014-15 B 112 Bilag 2 Offentligt
By- og Boligudvalget 2014-15 B 112 Bilag 2 Offentligt NOTAT Dato: 15. april 2015 Kontor: Boligøkonomi Sagsnr.: 2015-345 Skøn over konsekvenserne ved ophævelse af maksimalprisbestemmelsen ud fra DREAM (2012)
Læs mereRegion Syddanmarks Vækstbarometer. Lokalt engagement
Region Syddanmarks Vækstbarometer Lokalt engagement Region Syddanmarks Vækstbarometer er et repræsentativt panel af mere end 900 direktører for små og mellemstore virksomheder i Region Syddanmark. Virksomhederne
Læs mereJobpatruljens Evalueringsrapport 2012
Jobpatruljens Evalueringsrapport 2012 Ref: Kasper Tolstrup Andersen September 2012 1. Indledning... 3 1.1. Målene for Jobpatruljen 2012... 3 1.2. En bred Jobpatrulje... 3 2. Resultater fra Jobpatruljen...
Læs mereaf integrationsrådenes høringsret og økonomiske midler
UNDERSØGELSE af integrationsrådenes høringsret og økonomiske midler Rådet for Etniske Minoriteter Marts 2004 BAGGRUND FOR UNDERSØGELSEN Rådet for Etniske Minoriteter afholdt den 3. maj 2003 en konference
Læs mereTurismens økonomiske betydning i kystbydestination Marielyst
Turismens økonomiske betydning i kystbydestination Marielyst September 2014 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 1 Om rapporten... 1 Turismens økonomiske betydning i Marielyst... 2 Turismeforbrug... 2
Læs mereANALYSENOTAT To ud af tre danskere køber julegaver på nettet
ANALYSENOTAT To ud af tre danskere køber julegaver på nettet AF MARKEDSCHEF LONE RASMUSSEN OG ANALYSEKONSULENT JAKOB KÆSTEL MADSEN Juletiden er for danskerne tæt forbundet med julegaveindkøb. Mange gaver
Læs mereOpsamling på Toppen af Danmarks jule- og nytårsundersøgelse 2010
Opsamling på Toppen af Danmarks jule- og nytårsundersøgelse 2010 Undersøgelsen er en del af helårsturismeprojektet Naturen+ indsatsområdet Profilering af årstider Udviklet med støtte af Hjørring, Frederikshavn
Læs mereFestivalen som trækplaster - en turismeøkonomisk analyse af Danmarks største kulturfestival 08
Festivalen som trækplaster - en turismeøkonomisk analyse af Danmarks største kulturfestival 08 ØSTDANSK TURISME SJÆLLAND, MØN, LOLLAND-FALSTER Roskilde Lejre Turistbureau Forord Roskilde Festival er Danmarks
Læs mereÅRSRAPPORT 2015. Odense&Co investerer derfor hvert år i oplevelsesevents, der er med til at sætte Odense på landkortet.
0. PERSPEKTIVERING Odense skal være kendt som en dynamisk og attraktiv by, der tiltrækker og udvikler nationale og internationale sports-, kultur- og vidensevents, da det medvirker til at fastholde og
Læs mereTabel 1: Udbudte boliger (antal, ultimo måneden)
Tabel 1: Udbudte boliger (antal, ultimo måneden) København by 600 649 721 735 1,94% 22,50% Københavns omegn 1.746 1.460 1.614 1.621 0,43% -7,16% Nordsjælland 2.709 2.444 2.645 2.683 1,44% -0,96% Bornholm
Læs mereTabel 1: Udbudte boliger (antal, ultimo måneden)
Tabel 1: Udbudte boliger (antal, ultimo måneden) København by 542 610 649 721 11,09% 33,03% Københavns omegn 1.543 1.402 1.460 1.614 10,55% 4,60% Nordsjælland 2.499 2.379 2.444 2.645 8,22% 5,84% Bornholm
Læs mereTabel 1: Udbudte boliger (antal, ultimo måneden)
Tabel 1: Udbudte boliger (antal, ultimo måneden) København by 565 594 572 584 2,10% 3,36% Københavns omegn 1.509 1.487 1.463 1.414-3,35% -6,30% Nordsjælland 2.474 2.631 2.505 2.375-5,19% -4,00% Bornholm
Læs mereTabel 1: Udbudte boliger (antal, ultimo måneden)
Tabel 1: Udbudte boliger (antal, ultimo måneden) København by 539 584 610 649 6,39% 20,41% Københavns omegn 1.512 1.414 1.402 1.460 4,14% -3,44% Nordsjælland 2.420 2.375 2.379 2.444 2,73% 0,99% Bornholm
Læs mereTabel 1: Udbudte boliger (antal, ultimo måneden)
Tabel 1: Udbudte boliger (antal, ultimo måneden) København by 649 681 699 693-0,86% 6,78% Københavns omegn 1.460 1.423 1.423 1.498 5,27% 2,60% Nordsjælland 2.444 2.425 2.392 2.417 1,05% -1,10% Bornholm
Læs mereTabel 1: Udbudte boliger (antal, ultimo måneden)
Tabel 1: Udbudte boliger (antal, ultimo måneden) København by 721 699 693 752 8,51% 4,30% Københavns omegn 1.614 1.423 1.498 1.597 6,61% -1,05% Nordsjælland 2.645 2.392 2.417 2.545 5,30% -3,78% Bornholm
Læs mereTabel 1: Udbudte boliger (antal, ultimo måneden)
Tabel 1: Udbudte boliger (antal, ultimo måneden) København by 808 784 784 779-0,64% -3,59% Københavns omegn 1.649 1.685 1.677 1.677 0,00% 1,70% Nordsjælland 2.797 2.721 2.741 2.784 1,57% -0,46% Bornholm
Læs mereTabel 1: Udbudte boliger (antal, ultimo måneden)
Tabel 1: Udbudte boliger (antal, ultimo måneden) København by 730 779 734 695-5,31% -4,79% Københavns omegn 1.502 1.677 1.534 1.555 1,37% 3,53% Nordsjælland 2.665 2.784 2.672 2.678 0,22% 0,49% Bornholm
Læs mereTabel 1: Udbudte boliger (antal, ultimo måneden)
Tabel 1: Udbudte boliger (antal, ultimo måneden) København by 749 752 784 784 0,00% 4,67% Københavns omegn 1.612 1.597 1.685 1.677-0,47% 4,03% Nordsjælland 2.736 2.545 2.721 2.741 0,74% 0,18% Bornholm
Læs mereJanuar 2010. Udbudsprisen for et typisk parcel- og rækkehus på 140 kvadratmeter var i januar 2010 ca. 2.130.000 kr.
Januar 2010 Boligudbuddet falder fortsat 53.932 boliger var på landsplan til salg på internettet ved udgangen af januar 2010. Udbuddet fordelte sig med 36.740 parcel- og rækkehuse, 8.703 ejerlejligheder
Læs mereANALYSENOTAT Oplevelsesøkonomiens afledte effekter:
ANALYSENOTAT Oplevelsesøkonomiens afledte effekter: koncerter og livemusik AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Når tusinder af danskere hvert år går til koncerter på spillesteder, festivaler, på værtshuse og
Læs mereDecember 2009. I forhold til november 2009 er udbudspriserne for parcelog rækkehuse, ejerlejligheder og fritidshuse stort set uændrede.
December 2009 Boligudbuddet falder fortsat 54.371 boliger var på landsplan til salg på internettet ved udgangen af 2009. Udbuddet fordelte sig med 36.982 parcel- og rækkehuse, 8.851 ejerlejligheder og
Læs mereHøjvækstvirksomheder sikrer fremgang i økonomien
Claus Aastrup Seidelin, seniorchefkonsulent clas@di.dk, 2779 6422 Mads Højbjerg, stud.polit mahp@di.dk, 3377 455 JANUAR 219 Højvækstvirksomheder sikrer fremgang i økonomien Højvækstvirksomheder sikrer,
Læs mereUnges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti
Unges madkultur Sammenfatning Forfattet af Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti 2013 Introduktion Denne sammenfatning præsenterer de væsentligste fund fra en undersøgelse
Læs mereStore dele af landet indhenter ikke de tabte job fra krisen
Store dele af landet indhenter ikke de tabte job fra krisen AE s jobprognose viser, at der i år og næste år vil komme op mod 48.000 flere personer i beskæftigelse. Beskæftigelsen forventes at stige over
Læs mereDanskerne har taget Black Friday til sig
ANALYSENOTAT Danskerne har taget Black Friday til sig Black Friday betyder store besparelser og julegaveindkøb Den årligt tilbagevendende shoppingdag Black Friday sidst i november er dagen, hvor butikker
Læs mereDanske selskabers evne til at skabe overskud
FSR ANALYSE / JANUAR 2019 Danske selskabers evne til at skabe overskud 2010-2017 Undersøgelse af selskabernes årsregnskaber På baggrund af data for regnskaberne leveret af Experian har FSR danske revisorer
Læs mereApril parcel- og rækkehus på 140 kvadratmeter udbydes således til knap kr.
April 2009 Boligudbuddet øget i april Udbuddet af ejerboliger til salg på internettet fortsatte i april stigningen gennem de seneste måneder. Parcel- og rækkehuse og fritidsboliger trækker fortsat stigningen,
Læs mereFokus på forsyning INVESTERING OG FINANSIERING 2. INVESTERING OG ALDER FIGUR 1 INVESTERINGER OG LEDNINGSNETTETS ALDER
Gennemførte investeringer kr./solgt m3 INVESTERING OG FINANSIERING 1. BAGGRUND Mange spildevandselskaber forventer stigende investeringer i de kommende år. Konsulent firmaet SPERA har undersøgt 44 spildevandsselskabers
Læs mereJuni 2007. fjernet, fordi sælger har valgt opgive salget eller sælge hos en anden ejendomsformidler.
Juni 2007 Fortsat mange ejerboliger til salg Der er 30.381 parcel- og rækkehuse, 15.493 ejerlejligheder og 8.512 fritidshuse i alt 54.386 boliger til salg på internettet. Det viser Realkreditrådets boligudbudsstatistik,
Læs mereUdsatte grupper eksporteres til udkantsdanmark
Udsatte grupper eksporteres til udkantsdanmark Mange af de udsatte grupper, som bor i udkantsdanmark, er tilflyttere fra andre kommuner. På Lolland udgør udsatte tilflyttere 6,6 pct. af generationen af
Læs mereInformations og vidensdeling blandt undervandsjægere i Danmark
Informations og vidensdeling blandt undervandsjægere i Danmark Den 12. september 2015 blev der sendt en undersøgelse ud på tre af de største Facebook grupper. Alle tre grupper fokuserer på undervandsjagt
Læs merePRÆSENTATION AF DANSK MUSIK STATISTIK 2013
PRÆSENTATION AF DANSK MUSIK STATISTIK 2013 OM DANSK MUSIKSTATISTIK 2013 DANSK MUSIKSTATISTIK 2013 er en klassisk branchestatistik, som opgør musikbranchens samlede økonomiske værdi for 2013. Musik er overalt
Læs mereEjerledede og familieejede en ejerform med stor betydning
Kathrine Lange, Seniorchefkonsulent kala@di.dk, 6136 5157 APRIL 18 Ejerledede og familieejede en ejerform med stor betydning Ejerledede og familieejede er antalsmæssigt helt dominerende i dansk erhvervsliv
Læs mereSCULPTURE BY THE SEA 2011
SCULPTURE BY THE SEA 2011 RAPPORT GÆSTEANALYSE AUGUST 2011 INDHOLD 1 2 INDLEDNING OG SAMMENFATNING Side 3 HVOR KOMMER GÆSTERNE FRA? Side 6 3 HVORDAN BESØGES UDSTILLINGEN? Side 9 4 HVAD SYNES DE OM UDSTILLINGEN?
Læs mereRapport. Grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus. September 2009 0Capacent. Capacent
Rapport Grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus September 2009 0Capacent Kort om undersøgelserne Etablering af færgeforbindelse Benyttelse af færgeforbindelse Styrkelse af Mols? Prioritering
Læs mereStatistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu)
Statistik for erhvervsgrunduddannelsen (egu) 2002 November 2003 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning og resumé... 2 2. Indgåede aftaler... 2 3. Gennemførte og afbrudte aftaler... 5 4. Den regionale aktivitet...
Læs mereTilbageflytninger. Hovedkonklusioner:
U nges f lyttemønstre Tilbageflytninger Motivationen til at flytte kan være mangeartet, herunder afsøgning af nye jobmuligheder, uddannelse, etablering af familie eller en form for tilknytning til det
Læs mereIfølge SFI-rapporten Kommuners rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen 1 fra 2013 kan man ud fra Aabenraa kommunes rammebetingelser forvente, at borgere i kommunen i gennemsnit er på arbejdsløshedsdagpenge
Læs mereDen Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark
Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark November 216 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 322 6792 Den Sociale Kapitalfond Management ApS HOVEDKONKLUSIONER
Læs mereFørste fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år
5. november 212 Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år Boligmarkedet har været i svag bedring gennem 212, og vi har siden foråret oplevet en skrøbelig form for prisstabilisering. Trods
Læs mereDen Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark
Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark November 2016 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 3022 6792 Den Sociale Kapitalfond Management ApS HOVEDKONKLUSIONER
Læs mereTilliden til politiet i Danmark 2010
Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010
Læs mereRisiko for brud i fødekæden på boligmarkedet
NR. 8 NOVEMBER 2011 Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet Mere end 25 pct. af ejerlejlighederne på Sjælland kan kun sælges med tab. Konsekvenserne er alvorlige. Risikoen er, at ejerne stavnsbindes,
Læs mereNATIONALREGNSKAB OG BETALINGSBALANCE
STATISTISKE EFTERRETNINGER NATIONALREGNSKAB OG BETALINGSBALANCE 2018:12 14. december 2018 Regionale regnskaber 2017 Resumé: En større del af Danmarks BNP skabes nu i København sammenlignet med for ti år
Læs mere25,0 20,0 15,0 10,0 5,0. Antal gæster Omsætning 0,0
Medlemsanalyse Af Jonas Kjær & Benedikte Rosenbrinck TEMA: Branchens forventninger til 2009 og 2010 HORESTA har valgt gennem i alt fire analyser at sætte fokus på den aktuelle økonomiske afmatning og konsekvenserne
Læs mereAnalyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11
Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data
Læs mereAppendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK
Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK September 2013 Indholdsfortegnelse Introduktion 3 Identifikation af socialøkonomiske virksomheder 3 Forskellige typer af socialøkonomiske
Læs mereBESØG NATIONALPARK THY
BESØG I NATIONALPARK THY 2013 BESØG Hvor mange er Nationalpark Thy? Målet med rapporten, er at formidle det årlige antal i Nationalpark Thy (NPT). Der tages udgangspunkt i år 2013. Antallet af giver os
Læs mereJylland og Fyn trækker det halve af joblokomotivet de kommende år
Jylland og Fyn trækker det halve af joblokomotivet de kommende år Frem mod 219 forventer AE, at beskæftigelsen stiger med ca. 68. personer. Geografisk er det især København og Østjylland, der driver joblokomotivet,
Læs mereVi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen
1. maj 2013 Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen Danskerne kræver mere og mere plads i boligen til sig selv. Det skal ses i lyset af, at vi er blevet rigere over tid, og dermed har råd til flere
Læs mereRegional udvikling i beskæftigelsen
Regional udvikling i beskæftigelsen af Forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk
Læs mereJanuar Fritidshuse blev udbudt til gennemsnitlige kvadratmeterpriser, som lå 3 pct. lavere end på samme tid sidste år.
Januar 2009 Boligudbuddet faldt i januar Boligudbuddet faldt med 1.444 boliger hen over måneden. Faldet markerer den 3. måned i træk med lavere boligudbud. 61.177 boliger var til salg på internettet ved
Læs mereSILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK. - for dummies...
SILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK 2 0 1 3-2 0 1 6 - for dummies... Velkommen... Først og fremmest tak fordi du interesserer dig for din kommune! Med denne lille flyer har vi forsøgt at indkapsle essensen
Læs mereMarts Fritidshuse blev udbudt til gennemsnitlige kvadratmeterpriser, som lå 4 pct. lavere end i samme måned sidste år.
Marts 2009 Boligudbuddet fortsætter svag stigning i marts Efter et fald i boligudbuddet igennem vintermånederne steg antallet af boliger til salg på internettet i marts for anden måned i træk. Det er fortsat
Læs mereDAGPLEJEN SOM TILBUD TIL BØRN I SOCIALT UD- SATTE POSITIONER
Til Fagforbundet Fag og Arbejde (FOA) Dokumenttype Rapport Dato Maj, 201 -[Valgfri DET 1 - If no optional KOMMUNALE text is needed then remember to delete PERSPEKTIV the fields.] [Tekst - If no optional
Læs mereFaktaark: Iværksættere og jobvækst
December 2014 Faktaark: Iværksættere og jobvækst Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvor mange jobs der er
Læs mereProduktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014
Eniro Krak Produktsøgning Tabelrapport Oktober 2014 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold
Læs mereStigende pendling i Danmark
af forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk Chefkonsulent i DJØF Kirstine Nærvig
Læs mereSamfundsregnskab Bornholms Regionskommune
Samfundsregnskab Bornholms Regionskommune Notat Maj 2010 Manto A/s Knabrostræde 30, 1. sal 1210 København K Denmark Phone: +45 3311 0111 CVR: 2867 2322 www.manto-as.dk Indhold 1 De hårde facts...1 1.1
Læs mereApril 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold
April 2016 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder Indhold Opsummering...2 Metode...2 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder...3 Ansættelse af studerende... 10 Tilskudsordninger... 11
Læs mereLønmodtageres finansielle formuer
Analyse Lønmodtageres finansielle formuer De ca. 2,1 mio. danske lønmodtagere havde i 215 en gennemsnitlig finansiel formue på over 2. kr. pr. person. Størstedelen var placeret på indlånskonti, mens resten
Læs mereFebruar Udbudsprisen for et typisk parcel- og rækkehus på 140 kvadratmeter var ca kr. i februar 2010.
Februar 2010 Lille stigning i boligudbuddet i februar 54.286 boliger var på landsplan til salg på internettet ved udgangen af februar 2010. Udbuddet fordelte sig med 37.064 parcel- og rækkehuse, 8.747
Læs mereSyddanmark 2007 2011. Monitorering og effektmåling Strukturfondsindsatsen i
Monitorering og effektmåling Strukturfondsindsatsen i Syddanmark 2007 Design og kreative erhverv Energieffektivisering Offshore Sundheds- og velfærdsinnovation Turisme Brede indsatser DEN EUROPÆISKE UNION
Læs mereVækstinitiativer gavner hele landet
Klaus Rasmussen, Chefanalytiker, KR@DI.DK Thomas Q. Christensen, Seniorchefkonsulent, TQCH@DI.DK OKTOBER 216 Vækstinitiativer gavner hele landet Afskaffelse af PSO og effektivisering af forsyningssektoren
Læs mereOp mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen
137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og
Læs mereStigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København
Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,
Læs mereMonitoreringen og effektvurderingen omfatter kun strukturfondsprojekter og medtager ikke andre projekter igangsat af Vækstforum Midtjylland.
Danmarks Statistik, regionerne, Bornholms regionskommune og Erhvervsstyrelsen har udviklet et værktøj, som gør det muligt at følge (monitorere) den faktiske udvikling i de virksomheder, der deltager i
Læs mereTurismens økonomiske betydning i kystbydestination Hals
Turismens økonomiske betydning i kystbydestination Hals September 2014 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 1 Om rapporten... 1 Turismens økonomiske betydning i Hals... 2 Turismeforbrug... 2 Samfundsøkonomiske
Læs mereStatistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab.
Ejendomspriser 1. kvartal 2009 21. april 2009 Statistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab. Den gennemsnitlige kvadratmeterpris for parcel- og rækkehuse
Læs mereStrukturfondsindsatsen i Region Midtjylland
Monitorering og effektvurdering af strukturfondsindsatsen Side 1 Strukturfondsindsatsen i Region Midtjylland Monitorering og effektvurdering De fem regioner, Bornholms Regionskommune, Danmarks Statistik
Læs mereAntallet af private job er vokset i alle landsdele
Antallet af private job er vokset i alle landsdele Det seneste er lønmodtagerbeskæftigelsen i den private sektor vokset med godt 33.000 personer. Samtidig er det nu ikke kun hovedstadsområdet, der trækker
Læs mereOplevelsesøkonomi. - definitioner og afgrænsning
Oplevelsesøkonomi - definitioner og afgrænsning Bred definition: Økonomisk værdiskabelse baseret på oplevelser, hvor oplevelsens andel af og integration i et produkt eller service kan variere En stadig
Læs mereStatistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab.
Ejendomspriser 3.. kvartal 2009 22. oktober 2009 Statistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab. Den gennemsnitlige kvadratmeterpris for parcel- og rækkehuse
Læs mereI mange udkantskommuner er hver sjette på førtidspension
I mange udkantskommuner er hver sjette på førtidspension I Danmark er der i dag ca. 237.000 personer, der modtager førtidspension. Målt i forhold til befolkningen er der flest førtidspensionister på Fyn
Læs mere