Danskernes KULTUR. vaner Epinion og Pluss Leadership

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danskernes KULTUR. vaner 2012. Epinion og Pluss Leadership"

Transkript

1 Danskernes KULTUR vaner 2012 Epinion og Pluss Leadership

2 Danskernes kulturvaner 2012

3 Danskernes kulturvaner 2012 Udarbejdet af Epinion og Pluss Leadership for Kulturministeriet

4 Danskernes Kulturvaner 2012 Udarbejdet af: Epinion A/S og Pluss Leadership A/S Lene Bak, Anne Sophie Madsen, Bettina Henrichsen og Søren Troldborg. November 2012 Udarbejdet for: Kulturministeriet Publikationen (trykt og som e-bog) forhandles gennem Bog og bilagsmateriale kan endvidere downloades fra Spørgsmål vedrørende undersøgelsen kan rettes til Pluss Leadership, Grafisk tilrettelæggelse: Karen Hedegaard Tryk: Specialtrykkeriet Viborg Oplag: eksemplarer Publikationen kan citeres med kildeangivelse. ISBN

5 Indhold Indledning 11 Formål og fokus 11 Sammenfatning 13 Metode og læsevejledning 19 Del I. De enkelte kulturområder Voksne 1. Musik Musikforbrug Musikgenrer Koncerter og musikarrangementer Festivaler og events Egen udøvelse Nydanskere særlige perspektiver Teater og anden scenekunst Teater og anden scenekunst over tid Forskellige former for scenekunst Nydanskere særlige perspektiver Film Film derhjemme Film i biografen Festivaler og events på filmområdet Genrer og oprindelseslande Nydanskere særlige perspektiver Museer og kulturarv Museer og andre udstillinger Historiske arkiver 71 Indhold 5

6 4.3 Kulturarv uden for museerne Hjemmesider og nettilbud Nydanskere særlige perspektiver Biblioteker Det fysiske bibliotek Hvordan bruges biblioteket? Bibliotekernes tilbud på nettet Nydanskere særlige perspektiver Bøger Skøn- og faglitteratur Nydanskere særlige perspektiver Sport og motion Sport og motionsvaner Sportsgrene og motionsformer Tilskuer til entrébelagte sportsarrangementer Nydanskere særlige perspektiver Andre fritidsaktiviteter Forskellige attraktioner Tværkulturelle festivaler og events Fritid, folkeoplysning og læring Frivilligt arbejde Nydanskere særlige perspektiver Computerspil/digitale spil Brug af computerspil/digitale spil Typer af spil Nydanskere særlige perspektiver TV TV-forbrug TV-kanaler Programtyper TV-stationernes netsider Nydanskere særlige perspektiver Radio Radioforbrug Radiokanaler Programtyper Nydanskere særlige perspektiver Danskernes kulturvaner

7 12. Aviser og blade Aviser Danske og udenlandske mediers netsider Typer af artikler, TV-indslag mm Blade og tidsskrifter Nydanskere særlige perspektiver Internet, computer og mobiltelefon Internet i fritiden overordnet brug Forskellige aktiviteter på internettet Brug af forskellige apparater Nydanskere særlige perspektiver 190 Del II. De enkelte kulturområder Børn 14. Musik Børns musikforbrug Musikgenrer Koncerter og musikarrangementer Musikfestivaler Egen udøvelse Teater og anden scenekunst Børn og scenekunst Forskellige former for scenekunst Egen udøvelse Film Børns forbrug af film derhjemme Film i biografen Forskellige typer af film Egen udøvelse Museer Børns brug af museer og udstillinger Forskellige typer af museer Egen udøvelse Biblioteker Børns brug af folkebiblioteket Hvordan bruges biblioteket 228 Indhold 7

8 19. Bøger Børns forbrug af bøger Hvordan læses bøgerne Egen udøvelse Sport og motion Børnenes sports- og motionsvaner Typer af sport og motion Andre fritidsaktiviteter Forskellige attraktioner Computerspil/digitale spil Børns forbrug af computerspil/digitale spil Forskellige typer af spil TV Børns TV-forbrug Forskellige programtyper Radio Hvilke programmer hører børnene Aviser og blade Børns forbrug af aviser Børns forbrug af blade Internet Børns internetforbrug i fritiden Hvad bruges internettet til Brug af forskellige typer apparater 280 Del III. Tværgående analyse tendenser og mønstre 27. Voksnes kulturvaner på tværs Kulturvaner over tid Den teknologiske udvikling Kunst & Kultur Fritid Medier De unges kulturvaner Danskernes kulturvaner

9 28. Børns kulturvaner på tværs Børnenes kulturvaner over tid Hvem deltager børn i kulturaktiviteter sammen med? Voksne brugere og ikke-brugere Brugere og ikke-brugere Ikke-brugere over tid Årsager til fravalg af Kunst & Kultur Ikke-brugere blandt nydanskerne Børn brugere og ikke-brugere Brugere og ikke-brugere på de tre hovedområder Hvad har betydning for børns kulturaktivitet? Generationernes kulturvaner Metode Klassisk koncert Biograf Kunstmuseeum/-udstilling Bibliotek Sport og motion Avislæsning Kulturøkonomi Befolkningens syn på det offentliges kulturudgifter Borgernes egne kulturudgifter 368 Metode 33. Det metodiske grundlag Tilrettelæggelse Fremgangsmåde Repræsentativitet Fokusgrupper Metodiske og formidlingsmæssige valg 380 Indhold 9

10

11 Indledning Formål og fokus Danskernes kulturvaner 2012 følger op på tilsvarende analyser over de seneste knap 50 år, første gang udkommet i 1964, senest i Undersøgelsen er bestilt af Kulturministeriet og udført af de to konsulentfirmaer Epinion og Pluss Leadership i samarbejde. Undersøgelsen belyser befolkningens prioriteringer og forbrug af kulturtilbud. Af hensyn til overskueligheden er de enkelte kulturområder underopdelt i tre hovedområder; Kunst & Kultur, Fritid samt Medier. Kunst & Kultur Musik Teater/scenekunst Film Museer/kulturarv Biblioteker Bøger Fritid Sport/motion Andre fritidsaktiviteter Computerspil/ digitale spil Medier TV Radio Aviser, blade Internet Indledning 11

12 Bogen følger denne struktur, ligesom opdelingen anvendes i nogle af de tværgående analyser. Ved at se på tværs af et hovedområde frem for samtlige kulturområder kan der skabes mere interessante analyseresultater. Undersøgelsen belyser hhv. voksne danskeres (15 år og derover) og børns (7-14 år) kulturvaner. Som noget nyt i 2012-undersøgelsen indgår også en selvstændig dataindsamling og analyse af kulturvanerne blandt voksne nydanskere. Gruppen er repræsenteret ved nogle af de største ikke-etnisk danske nationaliteter i Danmark; tyrkere, pakistanere, irakere, ex-jugoslaver og libanesere. I kapitlerne perspektiveres til resultater for denne gruppe særskilt. Nydanskere generelt indgår naturligvis samtidig som en del af den samlede befolkning. Undersøgelsen afdækker i hovedtræk følgende spørgsmål på de enkelte områder for hhv. børn og voksne: 1. I hvilket omfang prioriteres pågældende kulturtilbud/aktivitet (fx teater/scenekunst) og underkategorier (teater, opera, ballet, stand up mv.). 2. Hvordan varierer kulturforbrug og -vaner over tid. 3. Hvem bruger tilbuddet/aktiviteten, målt på køn, alder, uddannelsesmæssig baggrund, indkomst, bopæl mv. 4. I hvilke situationer og sammenhænge deltager borgerne. 5. Hvad er årsagerne til, at nogle borgere ikke prioriterer tilbuddet/aktiviteten. 6. Hvad er omfanget af borgernes egen aktivitet inden for området. Hertil kommer en tværgående analyse, der blandt andet ser på temaerne: 7. Udviklingen over tid, på tværs af kulturområder. 8. Brugere og ikke-brugere. 9. Kulturforbrug og -vaner i forskellige generationer. 10. Borgernes holdninger til kulturøkonomi og egne udgifter til kultur. Undersøgelsen er formidlet i form af denne bog, et metodebilag og en række omfattende tabelrapporter én for hvert af de berørte kulturområder. Bogen foreligger i trykt version, som e-bog og som PDF-fil med mulighed for download. Den er opdelt i tre dele og et afsluttende metodekapitel. 12 Danskernes kulturvaner

13 Del I. Hovedanalyse, voksne Del I omfatter 13 kapitler et for hvert kulturområde, struktureret jf. de tre hovedområder. Hvert kapitel indeholder en analyse af voksne danskeres vaner og præferencer på det pågældende område. Ligeledes indgår en særskilt perspektivering af de kulturelle præferencer for gruppen af nydanskere isoleret set. Del II. Hovedanalyse, børn Del II omfatter tilsvarende analyser af børnenes kulturvaner, struktureret efter de samme hovedområder. Del III. Tværgående analyse Del III omfatter tværgående analyser af de voksnes kulturvaner opdelt i de tre hovedområder, samt tilsvarende for børnene. Videre indgår analyser af brugere og ikke-brugere, både voksne og børn, en analyse af kulturvaner i forskellige generationer samt analyser af økonomiske forhold vedr. kultur. Metodebeskrivelsen præsenterer afslutningsvist selve undersøgelsesdesignet i forhold til tilrettelæggelse, fremgangsmåde og repræsentativitet. PDF, bilag og tabelrapporter foreligger på Kulturministeriets hjemmeside (www.kum.dk). Tabelrapporterne for de enkelte kulturområder er omfattende, men tilknyttet enkle søge funktioner, så man nemt kan søge målrettet information. Rapporterne er delt op på hhv. voksne, nydanskere og børn med kryds på følgende baggrundsvariabler: Køn, alder, region, urbanisering og uddannelse. Hver enkelt rapport fylder op til 700 sider, og det må derfor frarådes at trykke print til tabelrapporten som helhed. Sammenfatning I det følgende sammenfattes hovedpunkterne fra analyserne. Det sker i form af en indkredsning af de mest centrale udviklingstræk og en udfoldelse af disse. Hvis andet ikke er angivet, refereres til andele af befolkningen, der har deltaget i kulturaktiviteterne inden for det seneste år. For sammenfatninger på de enkelte kulturområder henvises til indledende sammenfatninger for hvert kapitel i Del I og II. Indledning 13

14 De 10 mest markante udviklingstræk i borgernes kulturvaner, Den teknologiske udvikling over de seneste år har ændret borgernes kulturvaner gennemgribende. Den overordnede tendens er, at de traditionelle kulturområder og medier holder niveau, mens nye medier og apparater skaber yderligere forbrug. 2. Der er sket en stigning i befolkningens kulturforbrug fra både blandt voksne og børn og inden for hovedparten af kulturområderne. De største stigninger i voksnes forbrug og aktivitet ses inden for musik, sport og motion, frivilligt arbejde og brug af internettet. 3. Der er stabilitet eller nedgang i den voksne befolknings forbrug af film, biblioteker, attraktioner, TV, aviser og blade. 4. Gruppen af nydanskere bruger oftere biblioteket og arbejder frivilligt i større omfang end befolkningen som helhed. Nydanskere benytter i mindre omfang kunst- og kulturtilbud som teater, museer og koncerter. 5. De største stigninger i børns forbrug og aktivitet ses inden for musik, computerspil/digitale spil, teater/scenekunst, skønlitteratur og brug af internettet. Børnene har generelt et højere aktivitetsniveau end de voksne. 6. Langt hovedparten af den voksne befolkning kan karakteriseres som aktive eller meget aktive på områderne Kunst & Kultur, Fritid og Medier. På Kunst & Kulturområdet er kvinderne stærkest repræsenteret, på Fritidsområdet er der ikke den store kønsforskel, og på Medieområdet er mændene stærkest repræsenteret. 7. Uddannelse og indkomst er betydende faktorer for kulturforbruget. Ikke-brugerne findes især blandt personer med grundskole eller faglig uddannelse som højeste uddannelse og blandt personer med lav husstandsindkomst. 8. Søgningen til områderne opera, ballet, skuespil, musical, klassisk koncert og kunstmuseum tilsammen kan måles over tid. Andelen af ikke-brugere er her den laveste siden 1964 med halvt så mange ikke-brugere som i Det er især de ældre over 60 år, de årige samt kvinderne, der er blevet mere aktive kulturbrugere. 9. Børnene er generelt aktive på alle hovedområderne. På områderne Kunst & Kultur og Medier er piger mere aktive end drenge. På Fritidsområdet er drenge de mest aktive. Der ses desuden en markant sammenhæng mellem forældres og børns kulturvaner. 10. Halvdelen af befolkningen vurderer, at det offentliges kulturudgifter er passende. Desuden er der cirka lige store andele, der mener, at der bruges hhv. for få og for mange penge til kultur. Borgernes egne kulturudgifter er generelt set faldet siden Den teknologiske udvikling og nye sports- og motionsvaner slår især igennem her. 14 Danskernes kulturvaner

15 Den teknologiske udvikling og den omfattende digitalisering har ændret borgernes kulturvaner gennemgribende. Den overordnede tendens er, at de traditionelle kulturområder og medier holder niveau, mens nye medier og apparater skaber yderligere forbrug. Særligt på Medieområdet er den teknologiske udvikling central. De landsdækkende og lokale/regionale dagblade har siden de første undersøgelser haft en støt faldende andel af brugere. I 2012 læser 46% aviserne dagligt det gjaldt 92% i Andelen af voksne danskere, der ser TV dagligt, er desuden faldet fra 95% til 91% siden Set over en længere periode har TV-forbruget dog været stabilt med omkring 90% daglige seere. Langt de fleste danskere ser TV på et almindeligt TV-apparat; dog ser en stor del i aldersgruppen år (også) TV via internettet. Det er dog samtidig aldersgruppen år, der generelt ser mindst TV. 74% af danskerne hører radio dagligt, hvilket er en stigning set i forhold til Desuden benyttes danske og udenlandske netmedier dagligt af 36% af befolkningen. Voksne danskeres daglige brug af internettet i fritiden er øget fra 43% i 2004 til 74% i 2012, og det er de unge, der i særlig grad bruger internettet 96% af de årige bruger internettet dagligt. Andelen, der bruger internettet, falder jævnt med alderen, men bibeholder et vist niveau også hos de ældste danskere (48% af danskerne over 70 år bruger internettet dagligt). 72% af børnene bruger internettet dagligt. Andelen stiger med alderen, og det gælder således 91% af de årige. Der er sket en generel stigning i danskernes kulturforbrug fra både blandt voksne og børn, og inden for hovedparten af kulturområderne. De største stigninger i de voksnes forbrug og aktivitet ses inden for musik, litteratur, museer, sport og motion, frivilligt arbejde, computerspil/digitale spil og brug af internettet. Andelen af voksne, der lytter til musik dagligt, er 79%. De årige er langt de største forbrugere her. En stadig større andel af danskerne prioriterer endvidere livemusik ved koncerter og festivaler. 45% har i 2012 været til rytmisk koncert, 17% til klassisk koncert, og 19% har været til musikfestival (alle genrer). Det er især de yngre aldersgrupper, der går til koncerter og deltager i musikfestivaler, dog med undtagelse af koncerter med klassisk musik og jazzmusik, hvor især den ældre del af befolkningen deltager. Læsning af litteratur har været i stigning siden Andelen af danskere, der læser skønlitteratur dagligt/ugentligt, er 45% i 2012 mod 31% i Andelen af læsere af faglitteratur er dalet fra 32% i 2004 til 29% i Museumsbesøg er steget for alle museumskategorier. 41% af de voksne danskere har besøgt et kunstmuseum/-udstilling i 2012 mod 35% i % har besøgt et kulturhistorisk museum og 18% et naturhistorisk museum i Det er ikke muligt at foretage en direkte sammenligning over tid på disse to museumskategorier, men andelen, der besøgte andre museer i 2004, var 32%. På området sport og motion kan noteres en permanent stigning fra de første målinger i 1964 til I 2012 dyrker 68% af den voksne befolkning sport og motion (mindst en gang ugentligt) mod 58% i Stigningen er sket for alle aldersgrupper, dog mest markant for gruppen af 60-årige og derover. Danskernes engagement i frivilligt arbejde er steget markant siden Andelen i 2012 er 53% mod 39% i Det er først og fremmest på idrætsområdet, at mange Indledning 15

16 arbejder frivilligt (13%). Herefter følger det sociale område, fritid og hobby samt andet (alle tre kategorier 11%). 44% af befolkningen spiller computerspil/digitale spil i større eller mindre omfang mod 40% i 2004 og 24% i Med hensyn til spil på ugentlig basis ses dog en markant stigning fra 17% i 2004 til 32% i Særligt udbredelsen af spil til mobiltelefoner/smartphones og nye former for konsolspil har betydet et ændret forbrugsmønster, hvor ældre og kvinder spiller i langt højere grad end tidligere. Der er endvidere sket en vis stigning i forbruget inden for teater og anden scenekunst. Andelen af voksne borgere, der har set teater/scenekunst, er i % mod 39% i 2004 og 41% i Der ses en stabilitet eller nedgang på områderne film, attraktioner, TV, aviser og blade og biblioteker. Biografbesøg har i perioden ligget stabilt på 66%, der har været i biografen inden for det seneste år, men de, der går i biografen, gør det oftere. For film, som ses derhjemme (på video, DVD eller via internettet), ses en nedgang i det daglige/ugentlige brug (fra 30% i 2004 til 22% i 2012). Besøg i de brede, kommercielle attraktioner har generelt holdt niveau. 55% har besøgt forlystelses- og temaparker/sommerlande inden for det seneste år, og der er en stigning fra 40% (2004) til 42% (2012) for besøg i zoologiske haver/dyreparker. Der ses dog fald i perioden for besøg i oplevelsescentre (fra 29% til 23%) og akvarier (fra 22% til 17%). Andelen af voksne borgere, der ser TV og læser aviser og blade, er faldet som også beskrevet tidligere. Faldet i læsningen af dagblade gælder også magasiner og ugeblade, som 38% læser dagligt/ugentligt mod 51% i For fagblade og tidsskrifter ses et fald fra 40 til 33% daglige/ugentlige læsere i perioden For bibliotekerne ses ligeledes en nedgang i perioden Andelen af voksne, der har været på biblioteket mindst en gang inden for det seneste år, er 54% mod 65% i Andelen, der kommer en gang om måneden eller oftere, er 25% mod 29% i Gruppen af nydanskere kommer oftere på biblioteket. 36% af nydanskerne kommer mindst én dag om måneden eller oftere, mens det samme gælder 25% af den samlede befolkning. Nydanskere arbejder også frivilligt i større omfang end befolkningen som helhed (73% overfor 53% af den samlede befolkning). Nydanskere bruger i mindre omfang traditionelle kunst- og kulturtilbud som teater/ scenekunst (26% mod 43% af den samlede befolkning), koncerter/festivaler og museer. Fx har 30% været til rytmisk koncert, mod 45% af den samlede befolkning. I forhold til museer er der særligt stor forskel på brugen af kunstmuseer/-udstillinger (24% mod 41% af befolkningen som helhed). Disse forskelle i kulturforbrug kan ikke tilskrives forskelle mellem de to grupper hvad angår alder, uddannelse, indkomst mv. De største stigninger i børns forbrug og aktivitet ses inden for musik, computerspil/ digitale spil, teater/scenekunst, skønlitteratur og brug af internettet. Andelen af børn, der lytter til musik dagligt, er 70%, og det er her de ældste 16 Danskernes kulturvaner

17 (13-14-årige), der er langt de største forbrugere. Børnene hører i høj grad musik på mobiltelefon/smartphone, digital medieafspiller, computer og tablet og bruger gratis streaming fra internettet. 42% af alle børn spiller eller synger selv. Dette er en markant udvikling i forhold til 2004 (30%). En tilsvarende stigning ses i andelen af børn, der har været til koncert eller musikfestival inden for det seneste år. Her er andelen 45% i 2012 mod 29% i I 1998 lå samme andel på 39%, og set i det lys er stigningen over tid mindre. 61% af børnene spiller computerspil/digitale spil dagligt. Det er en markant stigning i forhold til 2004, hvor andelen var 34%. Dette skal bl.a. ses i sammenhæng med de digitale spilmuligheder, som er kommet til i perioden. Flere børn ser teater/scenekunst i 2012 end tidligere. 54% har således set scenekunst (børneteater/dukketeater, musical/teaterkoncert, andet teater/skuespil, moderne dans, ballet eller opera) i 2012 mod 39% i Resultatet er dog på niveau med 1998-undersøgelsen (52%). Også flere børn læser bøger. I 2012 læser 64% af børnene romaner, historier, eventyr ugentligt mod 40% i Bøger om særlige emner (fx computer/teknik eller dyr) læses ugentligt af 26% mod 19% i Herudover ses i perioden en vis stigning i andelen af børn, der går i biografen (fra 85% til 90%) og ser film derhjemme ugentligt (fra 43% til 46%) samt i andelen af børn, der dyrker sport og motion fast (fra 88% til 92%) og i andelen, der besøger forlystelses- og temaparker/sommerlande (fra 84% til 89%). Besøg i zoologiske haver/dyreparker holder niveau, mens børnenes besøg i de øvrige brede, kommercielle attraktioner (cirkus, oplevelsescentre og akvarier) er faldet. 41% af alle børn bruger et folkebibliotek månedligt eller oftere. Børns brugermønster har ændret sig i perioden, og en mindre andel kommer på biblioteket månedligt (fra 30% i 2004 til 22% i 2012), mens en større andel kommer dagligt eller ugentligt (fra 9% i 2004 til 19% i 2012). Andelen af børn, der kommer på et kulturhistorisk eller et naturhistorisk museum, er steget. 44% har besøgt et kulturhistorisk og 35% et naturhistorisk museum. Det er ikke muligt at foretage en direkte sammenligning over tid på disse to museumskategorier, men andelen, der besøgte andre museer i 2004 var 47%, mens samlet set 53% i 2012 har været på enten kulturhistorisk eller naturhistorisk museum. Andelen af børn, der besøger kunstmuseer/-udstillinger, er dog faldet fra 44% til 33% i perioden Børns forbrug af hhv. TV, radio, aviser og blade holder niveau i forhold til % af børnene ser TV dagligt, 32% hører radio dagligt, 14% 1 læser avis hver uge og 33% læser underholdende blade dagligt/ugentligt. Langt hovedparten af den voksne befolkning kan karakteriseres som aktive eller meget aktive brugere på de tre hovedområder Kunst & Kultur, Fritid og Medier. Køn, alder, bopæl og uddannelse har væsentlig betydning for aktivitetsniveauet. 1 Af de årige. Indledning 17

18 I forhold til hovedområdet Kunst & Kultur er kvinderne stærkest repræsenteret. Tendensen er desuden, at de yngste er de mest aktive. Eksempelvis kan 4% af de årige karakteriseres som ikke-brugere af Kunst & Kultur, mens 30% omvendt er meget aktive. Overordnet set er der dog stor aldersmæssig spredning blandt de meget aktive brugere. Bopæl har særlig betydning. Beboere i Region Hovedstaden og i bykommuner er generelt de mest aktive kulturbrugere, og den største andel ikke-brugere ses i yderkommunerne. På Fritidsområdet ses der ikke så store forskelle mellem mænd og kvinders aktivitetsniveau. Tendensen er dog, som på Kunst & Kulturområdet, at yngre er mere aktive end ældre. Der ses ikke nær så markante forskelle mellem kommunetyper og regioner som på Kunst & Kulturområdet. På Medieområdet er mændene stærkest repræsenteret. Aldersmæssigt er det de midaldrende mellem 40 og 59 år, der er de mest aktive. De yngste og de ældste er de mindst aktive. Der ses ikke forskelle på aktivitetsniveau alt efter bopæl, hvilket står i modsætning til tendensen på de øvrige hovedområder. På alle tre hovedområder slår uddannelse og indkomst igennem som betydende faktorer. Personer, der alene har gennemført grundskole eller en faglig uddannelse, er således som gruppe mindre aktive inden for alle tre hovedområder. Tilsvarende er gruppen af personer med en lang videregående uddannelse meget aktive set på tværs af områderne. Personer med lav indkomst er ligeledes mindre aktive på alle tre områder. Søgningen til de mere finkulturelle kunst- og kulturtilbud opera, ballet, skuespil, musical, klassisk koncert og kunstmuseum kan tilsammen måles over tid. Andelen af ikke-brugere er her den laveste siden 1964 med en halvering af andelen af ikke-brugere siden Alene fra 2004 til 2012 ses en markant udvikling, idet 36% af befolkningen i 2012 kan karakteriseres som ikke-brugere mod 47% i Ses på andelen af ikke-brugere, er det især de yngste (15-19 år) og de ældste (over 60 år), der er blevet mere aktive. Børnene er generelt aktive på alle hovedområderne Kunst & Kultur, Fritid og Medier. På Kunst & Kulturområdet er pigerne (som for de voksne) stærkest repræsenteret. Andelen af brugere og ikke-brugere er nogenlunde lige stor i alle aldersgrupper, mens bopæl har relativt stor betydning. Børn, der bor i Hovedstadsregionen, er således stærkest repræsenteret som brugere af dette område, mens børn, der bor i Region Nordjylland og Region Syddanmark, er svagest repræsenteret. På Fritidsområdet er drengene stærkest repræsenteret, mens alder ikke har nogen særlig betydning for aktivitetsniveauet. Bopæl har en omvendt betydning set i forhold til Kunst & Kulturområdet. Børn, der bor i Region Nordjylland, er stærkest repræsenteret som brugere af dette område, mens Hovedstadsregionen har den mindste andel af aktive børn. På Medieområdet er pigerne stærkest repræsenteret, om end forskellen ikke er så stor. De yngste er de mindst aktive, og aktivitetsniveauet stiger med alderen. Bopæl har ikke nogen væsentlig betydning. Generelt ses en markant sammenhæng mellem forældres og børns kulturvaner. Mønstret gælder især på Kunst og Kulturområdet. 18 Danskernes kulturvaner

19 Halvdelen af befolkningen vurderer, at det offentliges kulturudgifter er passende, og nogenlunde lige store andele mener, at der bruges hhv. for få (12%) og for mange (15%) penge til kultur. De specifikke kulturelle formål, hvor flest svarer, at der bruges for mange penge, er Det Kongelige Teater (35%), billedkunstnere (29%) og forfattere (25%). De formål, hvor flest svarer, at der bruges for få penge, er breddeidrætten ((31%), fritidsundervisning for voksne (28%) og biblioteker (18%). Borgernes egne kulturudgifter er opgjort i hhv. kulturelle indkøb og aktiviteter (billetudgifter mv.) I gennemsnit bruger hver husstand ca kr. om året på kulturelle indkøb bredt. Her er de største poster TV-kanaler, sport og motion samt aviser, blade og tidsskrifter. Herudover bruger hver husstand i gennemsnit ca kr. om året på kulturelle aktiviteter, her især til koncerter, biograf, cirkus, forlystelsespark, zoologisk have og lign. Borgernes kulturudgifter er generelt set faldet siden Den teknologiske udvikling særligt på musikområdet og nye sports- og motionsvaner slår især igennem her. Metode og læsevejledning Dette afsnit beskriver undersøgelsens mest centrale metodiske greb og giver en overordnet læsevejledning i relation til de statistiske analyser og de udviklede kulturkort. Den detaljerede metodebeskrivelse findes efter Del III i kapitel 33 samt i metodebilaget. Dataindsamling Dataindsamlingen er baseret på omfattende spørgeskemaundersøgelser med deltagelse af voksne og 1502 børn. Som noget nyt i forhold til de tidligere kulturvaneundersøgelser er der endvidere gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt en gruppe af nydanskere udvalgt fra nogle af de største repræsentationer af nydanskere i Danmark (i alt 1292 interviews). Stikprøvernes repræsentativitet er tilfredsstillende. Der er visse variationer mellem stikprøver og populationer, men forskellene er ikke betydelige og meget lig både tidligere kulturvaneundersøgelser og lignende befolkningsundersøgelser. Supplerende den kvantitative dataindsamling er der gennemført en række fokusgrupper med hhv. voksne og unge, aktive og mindre aktive kulturbrugere, i hovedstaden og i provinsen. I alt har 65 personer været inddraget i den kvalitative dataindsamling. Særlige forhold i 2012-undersøgelsen I det anvendte undersøgelsesdesign i 2012 er der lagt vægt på: Aktualitet og relevans. Der er sket rigtig meget på kulturområdet siden 1964 og siden Undersøgelsen skal spejle den aktuelle situation og de gældende tilbud, termer og tendenser. Tilpasninger og ændringer er således foretaget de steder, hvor det har givet den mest tidssvarende beskrivelse af nutiden. Kontinuitet og sammenlignelighed. Det betyder, at hvor det gav mening er hidtidige tematiseringer og kategoriseringer bibeholdt. Indledning 19

20 Ensartethed og fremadrettethed. Både inden for de enkelte kulturområder og i spørgeskemaerne er der arbejdet med mest mulig ensartethed. Samtidig er der i 2012-undersøgelsen gennemført en revision/ajourføring af kulturområder og en ny definition af bruger-/ikke-brugerkategorier. Dette er sket i respekt for mest mulig sammenlignelighed over tid og med ønsket om anvendelighed fremadrettet i kommende kulturvaneundersøgelser. Hertil kommer en ændret aldersgruppesammensætning. I 2012-undersøgelsen er aldersgrænsen mellem børn og voksne blevet flyttet et år, således at kategorien børn i denne undersøgelse er defineret som 7-14 år, mens voksne er 15 år og derover. Det er sket af hensyn til international sammenlignelighed og i samråd med Kulturministeriet og den tværministerielle enhed, Børnekulturens Netværk. Statistiske analyser De enkelte kapitler er baseret på omfattende statistisk arbejde, søgt formidlet i et let tilgængeligt sprog. Særlige analyser og metodiske forhold er udfoldet i metodebilaget. I analyserne af de enkelte kulturområder er der undersøgt for signifikante sammenhænge. Metodisk er disse baseret på såkaldt logistiske regressionsanalyser. Hvor der er tale om signifikante sammenhænge, er det i selve teksten formuleret som: De statistiske analyser viser, hvilket er gjort af hensyn til læsevenligheden. De bagvedliggende data vedrørende styrken af sammenhængen findes i metodebilaget. Følgende baggrundsvariable er medtaget i regressionsanalyserne: Køn, alder, uddannelse, beskæftigelse, hustandsindkomst, civilstatus, børn i familien, region og kommunetype. I analyserne af gruppen af nydanskere er der gennemført regressionsanalyser på et samlet datasæt bestående af både den samlede gruppe af voksne danskere og gruppen af nydanskere. Dette er gjort for at kontrollere eventuelle forskelle mellem de to populationer for evt. indflydelse af baggrundsvariable (alder, køn, uddannelse mv.). Blandt andet er der som udgangspunkt en større andel af unge i den samlede population af nydanskere set ift. befolkningen som helhed. I forhold til variablen kommunetype anvendes det klassifikationssystem, som Danmarks Statistik benytter. Det er udarbejdet af det danske landdistriktsprogram , og det deler landets kommuner op i fire forskellige kommunetyper, defineret af landdistriktsgraden for den enkelte kommune: 1) yderkommuner, 2) landkommuner, 3) mellemkommuner og 4) bykommuner. De samme betegnelser bruges i analyserne. Den konkrete inddeling er vist på kortet. 20 Danskernes kulturvaner

Danskernes KULTUR. vaner 2012. Epinion og Pluss Leadership

Danskernes KULTUR. vaner 2012. Epinion og Pluss Leadership Danskernes KULTUR vaner 2012 Epinion og Pluss Leadership Danskernes kulturvaner 2012 Danskernes kulturvaner 2012 Udarbejdet af Epinion og Pluss Leadership for Kulturministeriet Danskernes Kulturvaner 2012

Læs mere

Epinion og Pluss Leadership

Epinion og Pluss Leadership Epinion og Pluss Leadership DANSKERNES KULTUR,- FRITIDS- OG MEDIEVANER 2012 1964 1975 1987 1993 1998 2004-2012 Kvantitativ: Spørgeskema til mere end 12.000 borgere 3.600 voksne (15 +) 1.500 børn (7-14

Læs mere

Fremtidens Biblioteker Tænketanken 30.0 2013. Epinion og Pluss Leadership

Fremtidens Biblioteker Tænketanken 30.0 2013. Epinion og Pluss Leadership Fremtidens Biblioteker Tænketanken 30.0 2013 Epinion og Pluss Leadership ALLE DE PROCENTER Alt kan ikke måles og vejes! Kvantitet som udgangspunkt for: Kvalificeret debat, Udvikling og Kvalitet State of

Læs mere

Danske Museer - Chefnetværket 04.12 2012. Epinion og Pluss Leadership

Danske Museer - Chefnetværket 04.12 2012. Epinion og Pluss Leadership Danske Museer - Chefnetværket 04.12 2012 Epinion og Pluss Leadership DANSKERNES KULTUR,- FRITIDS- OG MEDIEVANER 2012 1964 1975 1987 1993 1998 2004-2012 Spørgeskemaundersøgelse. Spurgt mere end 12.000 Besvarelser

Læs mere

Noter til tabeller vedrørende Kulturvaneundersøgelsen 2012

Noter til tabeller vedrørende Kulturvaneundersøgelsen 2012 Noter til tabeller vedrørende Kulturvaneundersøgelsen 2012 I forbindelse med at Kulturvaneundersøgelsen 2012 er lagt i Statistikbanken, er der for en række af tabellerne sket en ændring i tabelleringsformen.

Læs mere

Museer og Tal. Danskernes museumsvaner 2012

Museer og Tal. Danskernes museumsvaner 2012 Museer og Tal Danskernes museumsvaner 2012 1 Udarbejdet af: Pluss Leadership A/S, Lene Bak. Marts 2013 Udarbejdet for: Organisationen Danske Museer Grafisk tilrettelæggelse: Karen Hedegaard Tryk: Kailow

Læs mere

Danskernes kulturvaner 2012. Metodebilag. Epinion og Pluss Leadership

Danskernes kulturvaner 2012. Metodebilag. Epinion og Pluss Leadership Danskernes kulturvaner 2012 Metodebilag Epinion og Pluss Leadership Indhold 1. Kulturkort metodisk baggrund... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Kulturkortets udformning... 3 1.3 Grundlag og operationalisering...

Læs mere

FAKTAARK OM PRODUKTION OG LÆSNING AF LITTERATUR

FAKTAARK OM PRODUKTION OG LÆSNING AF LITTERATUR Januar 2013 FAKTAARK OM PRODUKTION OG LÆSNING AF LITTERATUR Hvordan er udviklingen i danskernes læsning af bøger? Ifølge Kulturministeriets seneste kulturvaneundersøgelse er andelen af voksne danskere,

Læs mere

Det gode unge liv. 1. Det gode liv

Det gode unge liv. 1. Det gode liv Det gode unge liv De unge fra 16-24 år forbinder i høj grad det gode liv med familie, venner og kærlighed. De fleste unge føler sig generelt lykkelige, men mere end hver tredje af de unge føler sig altid

Læs mere

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danida, februar 2013 1 D INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning... 3 2. Indledning... 5 3. Danskernes syn på udviklingsbistand... 6 Den overordnede

Læs mere

Kultur- og fritidsaktiviteter 1975-1998 Torben Fridberg

Kultur- og fritidsaktiviteter 1975-1998 Torben Fridberg Kultur- og fritidsaktiviteter 1975-1998 Torben Fridberg København 2000 Socialforskningsinstituttet 00:1 Kultur- og fritidsaktiviteter 1975-1998 Forskningsleder: Niels Ploug. Forskningsgruppen om komparativ

Læs mere

Individualisten er primært karakteriseret ved, at alle i segmentet har individuel sport som en hovedinteresse.

Individualisten er primært karakteriseret ved, at alle i segmentet har individuel sport som en hovedinteresse. 1.1 Individualisten Man kan blive inspireret på biblioteket; hvad de lige har stillet frem. Jeg finder tit nogle bøger, som jeg ikke havde tænkt på, og som viste sig at være rigtig gode. Kvindelig individualist,

Læs mere

3.2 KULTUR. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.2 KULTUR. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.2 KULTUR Randers Kommune - Visionsproces 2020 Kulturpolitikken i Randers Kommune Der er tre temaer i kulturpolitikken: 1. Børn og kultur Sikring af børns møde med den professionelle kunst og kultur 2.

Læs mere

Musik som brandingplatform En MEC analyse af danskernes musikforbrug

Musik som brandingplatform En MEC analyse af danskernes musikforbrug Musik som brandingplatform En MEC analyse af danskernes musikforbrug ER MUSIK VIGTIGT? Vi har taget temperaturen på om forbrugeren er parat til at mærkevarer bruger musik som indholdsplatform: Hvad er

Læs mere

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Køn og alder: Kvinde Alder: 42 år Familie: Hjemmeboende børn under 18 år Bosted: København Handler på nettet: Mindst én gang om en Varer på nettet:

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk 40 KULTUR OG OPLEVELSER KULTUR Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk vækst. José Manuel Barroso, formand for Europakommissionen

Læs mere

1.1 Unge under ungdomsuddannelse

1.1 Unge under ungdomsuddannelse 1.1 Unge under ungdomsuddannelse Jeg plejer at bruge biblioteket meget, jeg læser gerne flere bøger hver uge, men har ikke så meget tid nu jeg er startet på gymnasiet. Ung kvinde under ungdomsuddannelse,

Læs mere

DANMARK LÆSER SEGMENTERINGSSTUDIE

DANMARK LÆSER SEGMENTERINGSSTUDIE DANMARK LÆSER SEGMENTERINGSSTUDIE INDHOLD METODE TRE IKKE-LÆSER -SEGMENTER SEGMENTERNE PROFIL LÆSEADFÆRD BESLUTNINGSPROCES DRIVERS OG BARRIERER SEGMENTERNE FORDELT PÅ REGIONER METODE 1 Fokusgruppe 2 Segmenteringsstudie

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

1.1 Den kulturelle superbruger

1.1 Den kulturelle superbruger 1.1 Den kulturelle superbruger Jeg bruger biblioteket meget. Jamen, minimum én gang om ugen, sommetider hyppigere. Kvindelig kulturel superbruger Den kulturelle superbruger er særligt kendetegnet ved at

Læs mere

Man burde jo bruge det (biblioteket) men jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal bruge det til

Man burde jo bruge det (biblioteket) men jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal bruge det til 1.1 Senioren Man burde jo bruge det (biblioteket) men jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal bruge det til Mandlig senior, ikke-bruger Seniorerne skiller sig primært ud ved at være det ældste segment samt

Læs mere

Sideløbende ser vi også en stigning i andelen af danskere, der siger, de kun hører musik i radio og tv.

Sideløbende ser vi også en stigning i andelen af danskere, der siger, de kun hører musik i radio og tv. 1 2 Spørgsmål: Sc.1 Hvor ofte hører du musik enten på cd, mobiltelefon, computer, mp3- afspiller (ipod) eller lign det vil sige musik du selv vælger at sætte på og som ikke kommer fra radio eller tv? Base:

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling 2014/Mobil-Tablet Side 1 af 26

Indholdsfortegnelse. Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling 2014/Mobil-Tablet Side 1 af 26 MEDIERNES UDVIKLING 20 I DANMARK 014 MOBIL / TAB BLET H. C. Andersens Boulevard 2 DK-1553 København V +45 3373 3373 www.kulturstyrelsen.dk medieudviklingen@kulturstyrelsen.dk Indholdsfortegnelse 1 Introduktion...

Læs mere

Her følger en gennemgang af hovedpointerne.

Her følger en gennemgang af hovedpointerne. Undersøgelsen bygger på to sørgeskemaundersøgelser foretaget af YouGov fra KODA. Begge undersøgelser af rundspørgelser blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning i alderen 12-64 år. Den ene

Læs mere

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Brugerundersøgelse 2009 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater...1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...1

Læs mere

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Side 1 af 12 YouSee A/S, Presse DATO 17/4-2013 INITIALER BWJ/IKJE Version: FINAL Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Forord Denne analyse er den fjerde i en række, som YouSee

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Han ses relativt sjældent på biblioteket. Når han bruger biblioteket, har han dog relativ stor interesse for bibliotekets digitale tilbud.

Han ses relativt sjældent på biblioteket. Når han bruger biblioteket, har han dog relativ stor interesse for bibliotekets digitale tilbud. 1.1 Nørden Jeg bruger det ikke så meget mere, fordi meget af den info, jeg har brug for, får jeg fra nettet. Mandlig nørd, ikke- bruger Nørdsegmentet består af unge mænd, der har nørdede interesser som

Læs mere

Biblioteker og biblioteksbrug i tal. Statistisk vidensbank anno 2012 Tænketank for fremtidens biblioteker - Danmarks Biblioteksforening

Biblioteker og biblioteksbrug i tal. Statistisk vidensbank anno 2012 Tænketank for fremtidens biblioteker - Danmarks Biblioteksforening Biblioteker og biblioteksbrug i tal Statistisk vidensbank anno 2012 Tænketank for fremtidens biblioteker - Danmarks Biblioteksforening Indhold: 1. Eksisterende Statistiske Databaser a. KPI Index b. Folke-

Læs mere

1.1 Den unge arbejder

1.1 Den unge arbejder 1.1 Den unge arbejder Jeg bruger det nok ikke så meget. Bøger har aldrig rigtig interesseret mig Ung kvindelig arbejder, ikke- bruger De unge arbejdere er defineret ved at være mellem 20 og 29 år og ved

Læs mere

Odense Centralbibliotek 2015

Odense Centralbibliotek 2015 Odense Centralbibliotek 2015 Medie- og læsekompetencer Odense Centralbibliotek den 29. maj 2015 Projektet er støttet af kulturstyrelens udviklingspulje 1 Disposition 1. Introduktion, formål og metode 2.

Læs mere

NonUsers - Fynske ikke-brugere 2012. DB-syd 24. september

NonUsers - Fynske ikke-brugere 2012. DB-syd 24. september NonUsers - Fynske ikke-brugere 2012 DB-syd 24. september 1 Indhold 1. Undersøgelsens formål og gennemførelse 2. Høj ikke-bruger andel (brugshyppighed) 3. Potentiale for biblioteksbrug (kendskab, sandsynlighed

Læs mere

E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013. post på din måde

E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013. post på din måde E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013 post på din måde E-HANDEL 2013 Post Danmark A/S & Megafon 2013 Internetundersøgelse foretaget af Megafon, juli 2013 Respondenter: 1042

Læs mere

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 Projekt Engelsk for alle. Bilag 1. Brugerundersøgelse Overordnet konklusion Engelsk for alle Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 630 brugere deltog i bibliotekets spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Hvordan du bruger medier: Bibliotekets hjemmeside bliver brugt af og til, nettet bruges til kortere info, tv, mobil, sms tjenester

Hvordan du bruger medier: Bibliotekets hjemmeside bliver brugt af og til, nettet bruges til kortere info, tv, mobil, sms tjenester A Du bruger biblioteket en del, både i forbindelse med dit arbejde, men også sammen med dine børn. Du synes, det er en fantastisk mulighed for at introducere børnene til leg og læring og samtidig bruge

Læs mere

Segmentering af biblioteksbrugere

Segmentering af biblioteksbrugere Segmentering af biblioteksbrugere - En analyse af 4 segmenter af brugere af Fredericia Bibliotek Moos-Bjerre Analyse Vartov, Farvergade 27A 1463 København K tel. 2624 6806 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund Fælles ældre Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Publikationen Fælles ældre kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne

Læs mere

Bilag 1. Der er en rar og hyggelig atmosfære. interesseret i Frekvens Antal 85 102 147 43 Procent 54,5 % 65,4 % 94,2 % 27,6 %

Bilag 1. Der er en rar og hyggelig atmosfære. interesseret i Frekvens Antal 85 102 147 43 Procent 54,5 % 65,4 % 94,2 % 27,6 % Bilag 1 Datasæt for Bjæverskov: Frekvenstabeller Tabel B.1 Bjæverskov Bibliotek Grunden til benyttelse af netop dette bibliotek Frekvenstabel Hvorfor benytter du netop dette bibliotek? Der er en rar og

Læs mere

Ældres anvendelse af internet

Ældres anvendelse af internet ÆLDRE I TAL 2014 Ældres anvendelse af internet Ældre Sagen Marts 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Ud af Børnepanelets 62 6. klasser deltog 56 klasser med i alt 1073 elever 49 procent drenge og 51 procent piger.

Ud af Børnepanelets 62 6. klasser deltog 56 klasser med i alt 1073 elever 49 procent drenge og 51 procent piger. Computerspil fylder en stor del af børns fritidsliv. 9 ud af 10 børn spiller - men der er stor forskel på piger og drenges spillevaner. Næsten alle de børn, der spiller computerspil, ønsker, at computerspil

Læs mere

GRAFIKKER AF HOVEDRESULTATER 2015

GRAFIKKER AF HOVEDRESULTATER 2015 GRAFIKKER AF HOVEDRESULTATER 2015 Danske husstandes forbrug på de medierelaterede udgiftsposter stiger og udgør i 2012*) 11,3 % af husstandenes samlede forbrug mod 5,5 % i 1994. For husstande med de laveste

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

Reklameanalysen 2013 Danskernes holdning til reklamer

Reklameanalysen 2013 Danskernes holdning til reklamer Reklameanalysen 2013 Danskernes holdning til reklamer Indhold Formål og metode Spørgeskema indhold Generel holdning Fanger opmærksomhed Reklame & irritation Brug Præference Baggrundsvariable 2 Reklameanalysen

Læs mere

1.1 Modne fra lavere middelklasse

1.1 Modne fra lavere middelklasse 1.1 Modne fra lavere middelklasse Det er dæleme lang tid jeg har brugt biblioteket. Det er nok ti år. Jeg brugte det meget i en periode, da jeg var yngre ( ) det har nok noget med mageligheden at gøre

Læs mere

1.1 Unge på videregående uddannelse

1.1 Unge på videregående uddannelse 1.1 Unge på videregående uddannelse Jeg kan godt finde på at bruge mit lokale bibliotek som læsesal, fordi der er en egentlig læsesal. Ung mand på videregående uddannelse, bruger Segmentet unge på videregående

Læs mere

FREMTIDENS BIBLIOTEKER Målgruppebaseret viden til biblioteksudvikling. Formidlingskonference Nørrebro teater 5. marts 2014

FREMTIDENS BIBLIOTEKER Målgruppebaseret viden til biblioteksudvikling. Formidlingskonference Nørrebro teater 5. marts 2014 FREMTIDENS BIBLIOTEKER Målgruppebaseret viden til biblioteksudvikling Formidlingskonference Nørrebro teater 5. marts 2014 1 Disposition 1. Undersøgelsens formål og metode 2. De ti målgrupper 3. Målgruppernes

Læs mere

KULTURSTYRELSEN PRÆSENTATION AF SEGMENTERINGSSTUDIE CARATDEEPBLUE FEBRUAR 2014

KULTURSTYRELSEN PRÆSENTATION AF SEGMENTERINGSSTUDIE CARATDEEPBLUE FEBRUAR 2014 KULTURSTYRELSEN PRÆSENTATION AF SEGMENTERINGSSTUDIE CARATDEEPBLUE FEBRUAR 2014 AGENDA 1. Baggrund og formål 2. Metode 3. Resultater 4. Strategiske anbefalinger for segmenter BAGGRUND OG FORMÅL Undersøgelser

Læs mere

Indledning. Hvem streamer?

Indledning. Hvem streamer? Indledning Producentforeningen har udarbejdet en undersøgelse af streaming af nye danske film; det såkaldte VOD-meter. Undersøgelsen gennemføres en gang i kvartalet og har til formål at belyse hvordan

Læs mere

BRUGERTILFREDSHED PÅ DAGTILBUDS-, FOLKESKOLE- OG HJEMMEPLEJEOMRÅDET

BRUGERTILFREDSHED PÅ DAGTILBUDS-, FOLKESKOLE- OG HJEMMEPLEJEOMRÅDET h BRUGERTILFREDSHED PÅ DAGTILBUDS-, FOLKESKOLE- OG HJEMMEPLEJEOMRÅDET RAPPORT ØKONOMI- OG INDERIGSMINISTERIET APRIL I samarbejde med: INDHOLD 1. INDLEDNING 4 1.1 Baggrund og formål 4 1.2 Metodisk resumé

Læs mere

Befolkningens brug af radio, TV og Internet

Befolkningens brug af radio, TV og Internet Radio- og tv-nævnets Lytter- og seerundersøgelse nr. 1 Befolkningens brug af radio, TV og Internet - kommenteret tabelsamling på baggrund af spørgeskemaundersøgelse gennemført for Radio- og TV-nævnet,

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Segmenter og landdistrikter

Segmenter og landdistrikter Segmenter og landdistrikter Analyse af segmenter med fokus på landdistrikter Herning Bibliotekerne den 26. maj 2015 1 Disposition 1. Målgruppebaseret biblioteksudvikling 2. Segmentfordeling i landdistrikter

Læs mere

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater Statistisk oversigt Spørgeskema resultater 1 Vi har lavet to forskellige spørgeskemaer. Et spørgeskema til Biibo.dks eksisterende brugere, hvor vi fik lov til at bruge Biibo.dks brugerdatabase og et til

Læs mere

Borgernes holdning til trafik

Borgernes holdning til trafik Borgernes holdning til trafik Region Syddanmark Rapport Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Resumé af resultater Side 5 Borgerprioriteringer af trafikforbindelser Side 7 Kattegatbroens betydning Side

Læs mere

Fremtidens TV Af Dan Pedersen (Senior TV Planner), Mads Peter Olsen (Digital Director) og Casper Christiansen (Invention Director) fra Mindshare

Fremtidens TV Af Dan Pedersen (Senior TV Planner), Mads Peter Olsen (Digital Director) og Casper Christiansen (Invention Director) fra Mindshare Fremtidens TV Af Dan Pedersen (Senior TV Planner), Mads Peter Olsen (Digital Director) og Casper Christiansen (Invention Director) fra Mindshare Danskerne har været trofaste TV-seere i mange år, men efter

Læs mere

Voksne københavneres kultur- og fritidsvaner

Voksne københavneres kultur- og fritidsvaner Voksne københavneres kultur- og fritidsvaner Kultur- og fritidsvaner / 2 Sammenfatning af rapport udarbejdet juni 2007 af Claus Syberg Henriksen, Kultur- og Fritidsforvaltningen, Københavns Kommune Indhold

Læs mere

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige

Læs mere

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011 Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22 Hjertekarsygdomme i

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Formål Scharling.dk Side 1 af 14 Metode

Læs mere

1.1 Børneforældre over 30

1.1 Børneforældre over 30 1.1 Børneforældre over 30 Jeg kommer der med mine børn de bruger det rigtig meget i skolen. De tager derned for at søge efter bøger. Børneforælder over 30, kvindelig bruger Segmentet er, som navnet antyder,

Læs mere

Plejetestamenteskabelon

Plejetestamenteskabelon Plejetestamenteskabelon Med et plejetestamente har du den tryghed, at du på forhånd har taget stilling til helt almindelige hverdagsting. Eksempelvis hvilket tøj du gerne vil have på, og hvilke interesser,

Læs mere

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information Brugerundersøgelse Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter Ibureauet, Information 26. august 2013 Side 2 1. Baggrund Rigspolitiet gennemførte i 2011 en foranalyse samt udarbejdede en business

Læs mere

National brugerundersøgelse på de statslige og statsanerkendte museer i Danmark

National brugerundersøgelse på de statslige og statsanerkendte museer i Danmark National brugerundersøgelse på de statslige og statsanerkendte museer i Danmark 2010 TITEL: National brugerundersøgelse på de statslige og statsanerkendte museer i Danmark 2010 UDGIVER: Kulturarvsstyrelsen

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

Plejetestamente. Navn: CPR nr.:

Plejetestamente. Navn: CPR nr.: Plejetestamente Med et plejetestamente har du den tryghed, at du på forhånd har taget stilling til helt almindelige hverdagsting. Eksempelvis hvilket tøj du gerne vil have på, og hvilke interesser der

Læs mere

DANSKERNES ALKOHOLVANER

DANSKERNES ALKOHOLVANER DANSKERNES ALKOHOLVANER 2008 Danskernes alkoholvaner 2008 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: Hhttp://www.sst.dk Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af: Center for Alkoholforskning,

Læs mere

HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL. Borgerne og it. Undersøgelsen er gennemført på vegne af Grønlands Selvstyre Juli 2013

HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL. Borgerne og it. Undersøgelsen er gennemført på vegne af Grønlands Selvstyre Juli 2013 HS ANALYSE BOX 30 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL 1 Borgerne og it - en status over brugen af it i det grønlandske samfund år 2013 Undersøgelsen er gennemført på vegne af Grønlands Selvstyre

Læs mere

Musikundersøgelse 2010

Musikundersøgelse 2010 Musikundersøgelse 2010 En analyse om danskernes musikforbrug udarbejdet af mediebureauet MEC Kontakt: Katja Moesgaard Katja.moesgaard@mecglobal.com Telefon 26721602 OM ANALYSEN Målgruppe Personer 12-70

Læs mere

Oplevelsesøkonomi i et folkeoplysningsperspektiv. eller folkeoplysning i et oplevelsesøkonomisk perspektiv

Oplevelsesøkonomi i et folkeoplysningsperspektiv. eller folkeoplysning i et oplevelsesøkonomisk perspektiv Oplevelsesøkonomi i et folkeoplysningsperspektiv eller folkeoplysning i et oplevelsesøkonomisk perspektiv Trine Bille Associate Professor, Ph.D. Institut for Innovation og Organisationsøkonomi Copenhagen

Læs mere

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER MAJ 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Tabeloversigt... 1 3 Figuroversigt... 2 4 Sammenfatning... 3 5 Undersøgelsen

Læs mere

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring Hvad giver dig lyst til at lære? Analyse af danske skolebørns lyst til læring 1. BAGGRUND Vi giver ordet til skolebørnene

Læs mere

ÅRS- STATISTIK. Udgivet af Forlæggerforeningen Børsen 1217 København K Tlf. +45 33 15 66 88 danskeforlag@danskeforlag.dk

ÅRS- STATISTIK. Udgivet af Forlæggerforeningen Børsen 1217 København K Tlf. +45 33 15 66 88 danskeforlag@danskeforlag.dk ÅRS- STATISTIK 2013 Udgivet af Forlæggerforeningen Børsen 1217 København K Tlf. +45 33 15 66 88 danskeforlag@danskeforlag.dk Forlagenes omsætning 2013 Omsætning 2013 på niveau med 2012 Forlagenes omsætning

Læs mere

03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 NonUsers 2012 en kortlægning af de fynske ikke-brugere 1 Bilag 1.1 Bilag 1: Spørgeskema - NonUsers 2012 Kortlægning af ikke-brugere i det fynske Page 1 - Question 1 - Choice

Læs mere

Økonomisk kortlægning af koncerter i Aarhus

Økonomisk kortlægning af koncerter i Aarhus Økonomisk kortlægning af koncerter i Aarhus Tekst: Stefan Rasmussen Udgiver: Arrangørgruppen Aarhus / Promus Foto: Bertand Ønsker du yderligere oplysninger om undersøgelsen kontakt: info@promus.dk 1 0.

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

Tal, tendenser og nyheder om dansk e-handel

Tal, tendenser og nyheder om dansk e-handel Tal, tendenser og nyheder om dansk e-handel 4. kvartal 2009 Partnere: Copyright 2009 e-handelsfonden og Gilling Communication & Consulting Indholdsfortegnelse Dansk e-handelsanalyse...side 3 Hovedtendenser

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Webstatus. Brugertilfredshedsundersøgelse

Webstatus. Brugertilfredshedsundersøgelse Brugertilfredshedsundersøgelse http://www.radikale.dk Det Radikale Venstre 25. februar 4 Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på http://www.radikale.dk. Der

Læs mere

1.1 De unge børneforældre

1.1 De unge børneforældre 1.1 De unge børneforældre Når jeg så kommer på biblioteket, er det også fordi, min datter gerne vil have, der kommer nogle nye ting. Det er så ikke kun bøger, det er også puslespil. Ung børneforælder,

Læs mere

TEST AF RUBRIKANNONCER I IBYEN

TEST AF RUBRIKANNONCER I IBYEN TEST AF RUBRIKANNONCER I IBYEN Formål Måle hvor mange der kigger på siderne med rubrikannoncer Måle hvor længe de kigger på siderne Måle om de på siderne finder information de ikke ser andre steder Måle

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

Lige i øjet, lige i øret, lige nu, lige her!

Lige i øjet, lige i øret, lige nu, lige her! Lige i øjet, lige i øret, lige nu, lige her! Vil du se en film eller høre noget ny musik? Gør brug af bibliotekets netmedier Gratis og helt lovligt giver Aarhus Kommunes Biblioteker adgang til spillefilm,

Læs mere

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Morten Bue Rath og Martin Hornstrup Januar 2010 Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Betragter man den samlede ugentlige på arbejdsmarkedet og i hjemmet, arbejder mænd og kvinder stort

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

Børn bruger biblioteker Spørgeskemaundersøgelse blandt københavnske børn og unge

Børn bruger biblioteker Spørgeskemaundersøgelse blandt københavnske børn og unge Børn bruger biblioteker Spørgeskemaundersøgelse blandt københavnske børn og unge KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen KØBENHAVNS KOMMUNE 2004 Børn bruger biblioteker Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Danskernes nye Tv- og videovaner tiden efter OTT-tjenesternes indtog

Danskernes nye Tv- og videovaner tiden efter OTT-tjenesternes indtog Danskernes nye Tv- og videovaner tiden efter OTT-tjenesternes indtog En forbrugerundersøgelse af danskernes adfærd, holdninger og forventninger til forbrug af film og Tv-serier Metode Dataindsamling Gennemført

Læs mere

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner:

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner: U nges f lyttemønstre Tilbageflytninger Motivationen til at flytte kan være mangeartet, herunder afsøgning af nye jobmuligheder, uddannelse, etablering af familie eller en form for tilknytning til det

Læs mere

Ældres anvendelse af internet

Ældres anvendelse af internet Ældres anvendelse af internet Størstedelen af den voksne befolkning anvender internettet enten dagligt eller flere gange om ugen. Anvendelsen af internet er også udbredt blandt de 65+årige om end i mindre

Læs mere

Thisted Bibliotek Brugerundersøgelse 2013 Rambøll og Thisted Bibliotek

Thisted Bibliotek Brugerundersøgelse 2013 Rambøll og Thisted Bibliotek Thisted Bibliotek Brugerundersøgelse 2013 Rambøll og Thisted Bibliotek Endelig rapport, Thisted Bibliotek. En række irrelevante rubrikker er fjernet. Er du? Hvis du er i beskæftigelse, hvilken sektor arbejder

Læs mere

biblioteker, som ventes etableret i 2013 samt med effektivisering og forbedringer i forhold til informationsformidling både centralt og decentralt.

biblioteker, som ventes etableret i 2013 samt med effektivisering og forbedringer i forhold til informationsformidling både centralt og decentralt. Fokusområder Kulturudvalget gennemfører i 2012 en temadrøftelse på kulturområdet, hvor der er fokus på en række temaområder: - udvikling af biblioteksområdet - evt. etablering af en kulturskole for børn

Læs mere

SVT Sydnytt & Tv2/Lorry

SVT Sydnytt & Tv2/Lorry SVT Sydnytt & Tv2/Lorry Integration i Øresund Gennemført i August/september 2004 Udarbejdet af Pernille Bjørnholt Cand. scient. soc. JYSK ANALYSEINSTITUT A/S Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Formål

Læs mere

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Børnekultur og børns kultur børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Det børnekulturelle system Den litterære institution (forfattere manus forlag konsulenter bøger formidlere) Den dramatiske

Læs mere