Arbejdstilsynets informationssystem (ATIS) & Virksomhedsovervågningen (VOV)

Transkript

1

2

3 Arbejdstilsynets informationssystem (ATIS) & Virksomhedsovervågningen (VOV) En komparativ analyse af tilsynsreaktioner og virksomheders rapportering om eget generelt forebyggende arbejdsmiljøarbejde Betina Holbæk Pedersen Kim Lyngby Mikkelsen Christian Roepstorff Helle Gram Quist Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, København 2009

4 NFA rapport Arbejdstilsynets informationssystem (ATIS) & Virksomhedsovervågningen (VOV) En komparativ analyse af tilsynsreaktioner og virksomheders rapportering om eget generelt forebyggende arbejdsmiljøarbejde Betina Holbæk Pedersen Kim Lyngby Mikkelsen Christian Roepstorff Helle Gram Quist ISBN: København 2009 Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Lersø Parkallé København Ø Tlf.: Fax: E-post: Hjemmeside: 2

5 Indholdsfortegnelse KONKLUSION... 5 INDLEDNING... 8 Data... 9 Metode Dataoparbejdning Variabelbeskrivelse ATIS Variabelbeskrivelse VOV RESULTATER...16 Indledende analyse af ATIS-data Tidsudvikling af tilsynsbesøg og reaktioner Fordeling af reaktionsformer Reaktioner pga. manglende opfyldelse af krav til egenindsats ATIS 2003 VOV Reaktioner pga. manglende opfyldelse af kravene til egenindsats Arbejdsmiljøproblemer ved krav til egenindsats Sammenligning af ATIS 2003 og VOV-spørgsmål Reaktion pga. APV og VOV-spørgsmål 6 om gennemført APV Reaktion pga. APV og VOV-spørgsmål 6, 7 og 8 om kriterier til APV Reaktion uanset årsag og VOV-spørgsmål 9 om opmærksomhed på arbejdsmiljøproblemer inden for de sidste tre år Skala for efterlevelse af kravene til det generelle arbejdsmiljøarbejde Opsummering af sammenligning af koblingen ATIS 2003 VOV VOV 2004 ATIS Arbejdsmiljøproblemer ved krav til egenindsats Datakoblingen VOV ATIS Repræsentation af VOV-arbejdssteder i ATIS Sammenligning af VOV 2004-spørgsmål og ATIS VOV-spørgsmål 6 om gennemført APV og reaktion pga. manglende opfyldelse af APV.. 34 VOV-spørgsmål 6, 7 og 8 om kriterier til APV og reaktion pga. APV VOV-spørgsmål 9 om opmærksomhed på arbejdsmiljøproblemer inden for de sidste tre år og reaktion uanset årsag Selektion til ATIS Prædiktion af reaktioner Gennemgang af model E Opsummering af sammenligning af koblingen VOV 2004 ATIS REFERENCER...47 BILAG...48 Bilag 1. Beskrivelse af Arbejdstilsynets reaktioner Bilag 2. Beskrivelse af Arbejdstilsynets besøgsformer Bilag 3. Problememner ATIS 2003 og Bilag 4. Variabelliste ATIS 2003 VOV 2004 samt ATIS 2005 VOV Bilag 5. Spørgsmål om generelt forebyggende arbejdsmiljø i VOV Bilag 6. Arbejdstilsynets reaktioner i Bilag 7. Arbejdstilsynets reaktioner i Bilag 8. Arbejdstilsynets reaktioner i

6 Bilag 9. Definition af krav til virksomheders egenindsats APPENDIKS...61 Sammenligning af VOV 2006 med ATIS hele år 2005 og første halvår af

7 Konklusion I denne rapport undersøges sammenhængen mellem følgende to datasæt: Virksomheders vurdering af eget generelt forebyggende arbejdsmiljøarbejde som rapporteret i VOV (VirksomhedsOvervågningen) og Arbejdstilsynets tilsynsbesøgsdata om virksomheders arbejdsmiljø registreret i databasen ATIS (ArbejdsTilsynets InformationsSystem). Undersøgelsen af data fra VOV og ATIS har haft metodisk afsæt i et før og -efter design. To forskellige datakoblinger er analyseret, hvilket ses illustreret med nedenstående model: ATIS 2003 VOV 2004 VOV 2004 ATIS 2005 På baggrund af analysen kan følgende hovedpointer fremhæves: I perioden er antallet af Arbejdstilsynets reaktioner (AT-reaktioner) over for virksomheder med utilfredsstillende arbejdsmiljøforhold steget fra til per år. Samtidig finder særligt fra 2004 en markant stigning i antallet af kontrolbesøg sted, der overgår antallet af reaktioner. Det hyppigst forekommende arbejdsmiljøproblem er ifølge ATIS, at danske virksomheder ikke opfylder kravene til egenindsatsen, dvs. udviser mangler i forhold til den grundlæggende forebyggende indsats for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen (udarbejdelse af arbejdspladsvurdering APV, sikkerhedsarbejde, anmeldelse af arbejdsulykker mm.). Ved koblingen ATIS 2003 VOV 2004 kunne 905 arbejdssteder identificeres, der har haft Arbejdstilsynet på besøg. Af disse fik 67 % konstateret utilfredsstillende arbejdsmiljøforhold og blev tildelt en reaktion. For undersøgelsesperioden VOV 2004 ATIS 2005 kunne 812 arbejdssteder identificeres, der har haft Arbejdstilsynet på besøg. Af disse fik 71 % konstateret utilfredsstillende arbejdsmiljøforhold og blev tildelt en reaktion. 5

8 Som oftest udløstes den hyppigste reaktion manglende opfyldelse af kravene til egenindsats på grund af manglende eller mangelfuld APV eller manglende eller mangelfuld Brugsanvisningsmateriale for arbejde med faremærkede stoffer/materialer og maskiner/teknisk udstyr. For datakoblingen ATIS 2003 VOV 2004 udgør andelen af disse to problememner tilsammen 63 % af alle reaktioner. For datakoblingen VOV 2004 ATIS 2005 udgør andelen af disse to problememner tilsammen 66 % af alle reaktioner. Hovedspørgsmål om effekt: Bliver Arbejdstilsynets reaktioner fulgt op af arbejdsmiljøforbedringer ifølge virksomhederne selv? VOV-arbejdssteder, som har fået en reaktion ved et tilsynsbesøg i 2003, adskiller sig ikke fra øvrige VOV-arbejdssteder registreret i ATIS i deres selvvurdering af væsentlige arbejdsmiljøfaktorer målt i VOV Forskellige effekt-scenarier kan forklare dette: Mindre effekt scenarium: Arbejdstilsynets reaktioner er tildelt for arbejdsmiljølovovertrædelser, som arbejdsstederne hurtigt har rettet op på, og bortset fra disse specifikke forseelser adskiller de reaktionsramte arbejdssteder sig basalt set ikke fra resten af VOV-arbejdsstederne. Større effekt scenarium: De VOV-arbejdssteder, som Arbejdstilsynet tildeler reaktioner, er basalt set ringere end de VOV-arbejdssteder, som ikke får reaktioner, og reaktionen medfører, at arbejdsstedet har forbedret sig og opnået samme niveau som alle andre VOVarbejdssteder. Hovedspørgsmål om hvorvidt Arbejdstilsynet sanktionerer de arbejdssteder, der selv hævder at have arbejdsmiljøproblemer: VOV-arbejdssteder, der efterfølgende har fået en reaktion i 2005, er overrepræsenteret med 18 % i forhold til øvrige reaktionsramte arbejdssteder registreret i ATIS. Følgende faktorer er prædiktorer for, om tilsynsbesøget i 2005 munder ud i en reaktion: Etablering af sikkerheds- og samarbejdsudvalg (SiSu-, MED- eller MiO-udvalg) Opfyldelse af lovkrav til APV Graden af efterlevelse af krav til det formelle arbejdsmiljøarbejde Holdning til at forebygge og forbedre arbejdsmiljøet Virksomhedsstørrelse 6

9 Det kan konkluderes, at Arbejdstilsynet i høj grad reagerer med reaktioner over for de relevante arbejdssteder, som også selv vurderer, at arbejdsmiljøet ikke lever op til kravene på disse områder. Risikoen for en reaktion fra Arbejdstilsynet i 2005 er eksempelvis betydelig større, hvis VOV-arbejdsstederne i 2004 har svaret, at holdningen på arbejdsstedet er, at arbejdsmiljøet som regel kun bliver forbedret, hvis arbejdsstedet bliver presset til det. I forhold til variablen virksomhedsstørrelse har store VOV-arbejdssteder med flere end 20 ansatte 61 % højere risiko for at få en reaktion end små og mellemstore arbejdssteder. Overrepræsentationen af store VOV-arbejdssteder i ATIS 2005 synes dog ikke at kunne forklares af arbejdsstedernes selvvurderede arbejdsmiljø, men kan tænkes at være begrundet i, at Arbejdstilsynet i højere grad kan forefinde arbejdsmiljøproblemer, når et større antal ansatte udfører et større antal arbejdsfunktioner, samt at forventningerne til store arbejdssteder kan være højere grundet antageligt større ressourcer til investering i gode og sunde arbejdsmiljøforhold. 7

10 Indledning Undersøgelser af udviklingen i danske virksomheders forebyggende arbejdsmiljøaktiviteter er et vigtigt element i Beskæftigelsesministeriets strategi for permanent overvågning af arbejdsmiljøet i Danmark 1. Som et led i de overvågningsaktiviteter, der var rettet mod regeringens handlingsprogram Rent arbejdsmiljø år 2005, er virksomheders forebyggende arbejdsmiljøarbejde og udviklingstendenser på området blevet belyst gennem flere rapporter (Jensen & Laustsen 2005; Arbejdstilsynet 2005, Arbejdstilsynet 2007). I forlængelse af afrapporteringen af Rent arbejdsmiljø år 2005 blev en række nye spørgsmål rejst af blandt andet arbejdsmarkedets parter og branchearbejdsmiljørådene (BAR er), herunder spørgsmålet om sammenhæng mellem data fra Arbejdstilsynet informationssystem (ATIS) og data fra Virksomhedsovervågningen (VOV). En sådan sammenligning blev efterspurgt, fordi begge datakilder på hver deres måde undersøger omfanget af virksomhedernes interne indsatser for forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer. På denne baggrund er hensigten med denne rapport at undersøge hvilken sammenhæng, der findes mellem danske virksomheders generelt forebyggende arbejdsmiljøarbejde rapporteret af virksomhederne selv i VOV 2004 og de utilfredsstillende arbejdsmiljøforhold fundet af Arbejdstilsynet under deres tilsynsbesøg, og som er registreret i ATIS i 2003 hhv Med ATIS er det muligt at se, hvorledes Arbejdstilsynet bedømmer arbejdsmiljøet på arbejdspladser i Danmark og hvilke arbejdsmiljøproblemer, der synes at dominere. Heroverfor er det relevant at se nærmere på, hvilken indsats virksomhederne selv hævder at gøre for at styrke arbejdsmiljøet, og om der kan observeres områder inden for virksomhedernes generelle forebyggelsesarbejde, der synes at være særlige problematiske at efterkomme. Her leverer Virksomhedsovervågningen (VOV) brugbare informationer om danske virksomheders forebyggende arbejdsmiljøarbejde indberettet af virksomhederne selv. 1 Strategien for permanent overvågning af arbejdsmiljøet er i 2003 udviklet af en embedsmandsgruppe nedsat af Beskæftigelsesministeriet bestående af fageksperter fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen. 8

11 De to væsentlige spørgsmål, som rapporten vil søge at afdække, er: 1) om Arbejdstilsynets reaktioner bliver fulgt op af arbejdsmiljøforbedringer ifølge virksomhederne selv? 2) om Arbejdstilsynet reagerer overfor virksomheder, der ifølge dem selv ikke overholder arbejdsmiljøreglerne eller omvendt reagerer overfor virksomheder, der selv mener at overholde arbejdsmiljøreglerne? Et indblik i virksomhedernes udsagn om forebyggende aktiviteter sammenholdt med information om Arbejdstilsynets tilsynsarbejde vil bidrage med nyttig viden om forholdet mellem handlingerne på virksomhederne og reaktionerne fra Arbejdstilsynets side. Satspuljemidler knyttet til overvågningen af Handlingsprogrammet 2005 har muliggjort en sådan sammenlignende undersøgelse af data fra ATIS og fra VOV. Denne type viden er ny og imødekommer dermed behovet for yderligere uddybende analyser med nytteværdi for arbejdsmiljøsystemets aktører. Data VOV 2004 er gennemført af COWI, Teknologisk Institut samt Anvendt KommunalForskning (AKF) og er baseret på svar fra såvel ledelsesrepræsentant som medarbejderrepræsentant. I alt er foretaget telefon- og arbejdsstedsinterview: med en ledelsesrepræsentant og med en medarbejderrepræsentant. Respondenterne repræsenterer tilsammen arbejdssteder i Danmark fra 35 ud af i alt 49 branchegrupper. Grunden til, at ikke samtlige branchegrupper er inddraget, er, at VOV 2004 retter sig mod særligt belastede branchegrupper udpeget således, at de dækker følgende otte fokusområder fremhævet i handlingsprogrammet for et Rent arbejdsmiljø år : Ensidigt, gentaget arbejde Indeklima Kemisk arbejdsmiljø (kræftfremkaldende og nerveskadende stoffer) Psykisk arbejdsmiljø Støj Tunge løft Ulykker Børn og unges arbejdsmiljø 2 Se rapport 10 år med Handlingsprogrammet Rent Arbejdsmiljø År 2005 : 9

12 ATIS er Arbejdstilsynets database med registreringer af samtlige tilsynsbesøg hos danske virksomheder, der giver information om fund af arbejdsmiljøproblemer, arten af reaktion på problemerne, besøgsform og baggrundsoplysninger om virksomhederne i form af fx branchetilhørsforhold og antal ansatte. ATIS omfatter registrering af Arbejdstilsynets både systematisk tildelte og simpelt tilfældigt udvalgte tilsynsbesøg hos danske virksomheder i perioden fra januar 2003 til og med december Tidsintervallet involverer således virksomheder inden for branchegrupper, der: 1) Tilhørte særligt arbejdsmiljøbelastede og ligesom i selektionen til VOV 2004 derfor er prioriterede erhvervsbrancher med høj sandsynlighed for problemer med: - arbejdsulykker - psykisk arbejdsmiljø - tunge løft - ensidigt, gentaget arbejde - støj - muskel- og skeletbesvær 2) Tilhørte de brancher, der modtog screeningsbesøg mellem 1. januar 2005 og 31. december ) Trods konstatering af uvæsentlige arbejdsmiljøproblemer ved et tidligere screeningsbesøg tilfældigt igen blev udtaget til en stikprøvekontrol. Strukturudvalgets anbefalinger i 2003 om målrettet tilsyn af virksomheder med alvorlige arbejdsmiljøproblemer har påvirket valget af tilsete brancher. Undtaget fra ovennævnte tre kategorier er såkaldte tilpassede tilsyn og detailtilsyn i 2003, der ikke alene var begrundet i de i punkt 1 beskrevne arbejdsmiljøbelastninger samt omkring tilpassede tilsyn i starten af år 2005, der 3 Som udgangspunkt screenes alle arbejdssteder inden år Undtaget herfra er: Arbejdssteder, der har et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat samt arbejdssteder, der udelukkende har medarbejdere ansat, der hører under arbejdsmiljølovens udvidede område, fx au pair, arbejde der udelukkende udføres af medlemmer af arbejdsgiverens familie, som hører til dennes husstand eller militærtjeneste. Tidligere BST-pligtige arbejdssteder screenes alle inden 2008 i en bestemt rækkefølge, se Forpligtelsen til at være tilsluttet en bedriftssundhedstjeneste (BST) ophørte med ikrafttrædelsen af Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 556 af 17. juni 2004, der samtidig fastslog, at BSTforpligtelsen afvikles med screeningsbesøget i udfasningsperioden 1. januar december I henhold til Handlingsprogrammet 2005 har screeningsprocessen særlig fokus på virksomheder med høj forekomst af ulykker og/eller problemer med psykisk arbejdsmiljø, muskel-skeletbesvær eller støj. 10

13 ikke var efterfulgt af en screening, som nævnt i punkt 2. Det skal desuden fremhæves, at ATIS besøgsdata ikke er repræsentative for byggebranchen, idet data ikke omfatter byggepladsbesøg. Metode Det empiriske metodegrundlag er funderet på en deskriptiv analyse af data fra Virksomhedsovervågningen (VOV) fra år 2004 leveret af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø samt data fra Arbejdstilsynets informationssystem (ATIS) fra årene 2003 og I en indledende beskrivelse af ATIS-data vil data fra 2003 til og med 2006 tillige blive inddraget. ATIS-data fra år 2004 er fravalgt i nærværende analyse, fordi det har vist sig problematisk at udrede, om virksomhederne har fået besøg af Arbejdstilsynet før eller efter VOV-undersøgelsen, der strakte sig over en stor del af dette år. Data fra VOV 2001 er fravalgt, fordi der ikke er tilgængelige ATIS-data fra 2001 eller 2002 at sammenligne med. Data fra VOV 2006 er foreløbig fravalgt grundet oparbejdningsproblemer, men tilføjes eventuelt i en supplerende analyse. For at undersøge om Arbejdstilsynets besøg har effekt på VOV-virksomhedernes generelle arbejdsmiljøarbejde og om udfaldet af Arbejdstilsynets besøg stemmer overens med den arbejdsmiljøindsats, virksomheden selv tilkendegiver at udføre, er det valgt, at nedenstående metode vil gøre problemformuleringen empirisk målbar: ATIS 2003 VOV 2004 VOV 2004 ATIS 2005 Effektmåling af Arbejdstilsynets besøg måles ved at undersøge ATIS-data fra 2003 og sammenholde disse med arbejdspladsernes selvvurdering af eget generelt forebyggende arbejdsmiljøarbejde i VOV-data fra

14 Udfaldet af Arbejdstilsynets besøg i 2005 skal sammenlignes med VOV-virksomhedernes selvvurdering i 2004 for at se, om reaktioner på grund af utilfredsstillende arbejdsmiljø gives til VOV-virksomheder, som også selv rapporterer at have arbejdsmiljøproblemer. Dataoparbejdning Koblingen af ATIS og VOV er foretaget af Danmarks Statistik, eftersom datasættene indeholder personfølsomme oplysninger og virksomhedsinformationer, som ikke må være offentligt tilgængelige, og som Danmarks Statistik er beføjet til at behandle. VOV-undersøgelsen er begrænset til virksomheder med ansatte, idet enkeltmandsvirksomheder ikke har deltaget. Dette har betydet, at personfølsomme oplysninger allerede til at begynde med er minimeret. Af samme årsag har det ikke været påkrævet, at datakoblingen blev registreret hos Datatilsynet. De datafiler, som Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø efterfølgende har modtaget fra Danmarks Statistik, har således kun indeholdt virksomhedernes produktionsenhedsnummer (P-nummer). P-nummeret er et 10-cifret nummer, som tildeles den enkelte virksomhed for hvert fysisk sted, virksomheden opererer fra. Det vil sige, at den samme virksomhed kan have flere P-numre tildelt, da disse hver især repræsenterer én fysisk beliggenhed. Virksomheden har dog kun ét unikt CVR-nummer for den samlede juridiske enhed. Ved at koble ATIS-tilsynsbesøgsdata med VOV-spørgeskemadata på virksomhedens P- nummer muliggøres en sammenligning af data fra den samme virksomhed. (Se bilag 3 for en nærmere beskrivelse af de variable, som indgår i datakoblingen mellem ATIS- og VOV-variablene). Variabelbeskrivelse ATIS I ATIS indgår betegnelser, der har en særskilt betydning i denne rapports sammenhæng og derfor fordrer en tydeliggørelse. Eksempelvis skal det her fremhæves, at betegnelsen arbejdssted benyttes synonymt med den mere korrekte betegnelse produktionsenhed. Herudover er ordet reaktion i rapportens henseende ensbetydende med tildeling af en negativ sanktion. Endelig gennemgås i det følgende betydningen af de af Arbejdstilsynets forskellige besøgs- og reaktionsformer, som omtales i rapporten. Reaktionsformer i ATIS Under Arbejdstilsynets tilsynsbesøg er det opgaven for de tilsynsførende at reagere overfor arbejdssteder, der ikke lever op til arbejdsmiljøreglerne. Der findes forskellige former for reaktioner afhængig af alvorligheden af overtrædelsen. I rapporten anvendes nedenstående gruppering af reaktioner (se bilag 1 for en uddybende beskrivelse af de enkelte reaktioner): 12

15 1. Vejledning i problemløsning og regler. Problem indføjet i APV med acceptabel tidsfrist. Øvrigt problem. 2. Påbud (om fristsættelse for udbedring eller autoriseret rådgivning). Evne/vilje til løsning af psykisk arbejdsmiljømiljøproblem. Væsentligt problem. 3. Strakspåbud pga. arbejdsmiljøproblem, som kræver løsning med det samme. 4. Forbud om fortsættelse af arbejdsproduktion pga. uforsvarligt arbejdsmiljø. Besøgsformer i ATIS Som den forvaltende myndighed på arbejdsmiljøområdet i Danmark er det Arbejdstilsynets ansvar at føre tilsyn med, at arbejdsstederne følger og overholder arbejdsmiljøloven. Gennemførelsen af tilsynsbesøg foregår i tæt kontakt med arbejdsstedets ledelse og medarbejdere. Arbejdstilsynet arbejder med følgende for rapporten relevante tilsynstyper til kortlægning af arbejdssteders arbejdsmiljø (se bilag 2 for en uddybende beskrivelse): 1. Screening: Uanmeldt tilsynsbesøg hvor alle aspekter af arbejdsstedets arbejdsmiljø gennemgås over ca. to timer og samlet set vurderes med en grøn smiley i fald arbejdsmiljøet findes tilfredsstillende (gul eller rød smiley tildeles først efter et tilpasset tilsyn, jf. punkt 2). 2. Tilpasset tilsyn: Anmeldt længerevarende besøg med det formål at undersøge de arbejdsmiljøproblemer nærmere, som blev konstateret ved screeningsbesøget. Før indførelsen af screeningsbesøg blev arbejdsstederne blot udtaget til et tilpasset tilsyn. 3. Opfølgningsbesøg: Som hovedregel uanmeldt besøg ca. to år efter sidste besøg, hvor Arbejdstilsynet konstaterede et væsentligt arbejdsmiljøproblem. Der skal følges op på, at arbejdsstedet følger de anvisninger, Arbejdstilsynet gav ved sidste besøg. Herudover kontrolleres også for eventuelle nye arbejdsmiljøproblemer. 4. Detailtilsyn: Fokus på et enkeltstående arbejdsmiljøproblem, fx hvis AT har mistanke om et alvorligt arbejdsmiljøproblem, eller en alvorlig arbejdsulykke har hændt. Det kan også dreje sig om en uanmeldt kontrol af et arbejdsmiljøproblem fundet ved sidste tilsyn. 13

16 Kategorier af arbejdsmiljøproblemer i ATIS I ATIS registreres de enkelte arbejdsmiljøproblemer i overordnede problememnegrupper, hvilket vises i tabel 1. Tabel 1. Overordnede grupper af arbejdsmiljøproblemer, ATIS 2003 og 2005 ATIS 2003 ATIS 2005 Andet og øvrigt Bygherrer, udbydere mv. Elevatorer Ergonomisk arbejdsmiljø Hudbelastninger Ikke-ioniserende stråling Indeklima Kemiske og biologiske belastninger Krav til egenindsatsen Psykisk arbejdsmiljø Støj Termiske belastninger Ulykkesrisici Unges arbejde Vibrationer Andet og øvrigt APV & SIO (kun ved prob., ud over periodepåbudbek) Bygherrer, udbydere mv. Elevatorer Ergonomisk arbejdsmiljø Hudbelastninger Ikke-ioniserende stråling Indeklima Kemiske og biologiske belastninger Krav til egenindsatsen Psykisk arbejdsmiljø Støj Termiske belastninger Ulykkesrisici Unges arbejde Vibrationer Variablen Problememnegruppe er yderligere opdelt i undergruppen Problememne, hvis variabel leverer den mest detaljerede viden fra Arbejdstilsynet om arbejdsmiljøproblemer på de enkelte arbejdssteder. I denne analyse omtales udelukkende problememner, der er tilknyttet den overordnede problememnegruppe krav til egenindsats. Disse er optalt i tabel 2 (se bilag 3 for samtlige problememner ). 14

17 Tabel 2. Underordnede arbejdsmiljøproblemer ifm. krav til egenindsats, ATIS 2003 og 2005: Andre lovpligtige uddannelser APV (arbejdspladsvurdering) Arbejdsmiljøuddannelse Arbejdsulykker Brugsanvisning for stoffer/materialer og maskinelle/tekniske hjælpemidler Brugsanvisning for maskinelle/tekniske hjælpemidler BST (kun ATIS 2003) Instruktion SiO (sikkerhedsorganisation) Variabelbeskrivelse VOV VOV 2004 indeholder 20 spørgsmål til arbejdspladsers generelt forebyggende arbejdsmiljøarbejde. Spørgeskemaet stiller spørgsmål til en række konkrete handlinger og overordnede holdninger, som giver mulighed for en bedømmelse af, i hvilket omfang arbejdspladserne selv vurderer at leve op til arbejdsmiljølovens bestemmelser. De udvalgte spørgsmål, som anvendes i denne analyse, vil kort blive præsenteret i tabel 3 (se bilag 5 for samtlige VOV-spørgsmål vedrørende det generelt forebyggende arbejdsmiljøarbejde). Tabel 3. Udvalgte spørgsmål om generelt forebyggende arbejdsmiljø, VOV 2004 Spørgsmål 6: Har I gennemført arbejdspladsvurderinger også kaldet APV på arbejdsstedet? Spørgsmål 7: Hvornår har I sidst gennemført APV på arbejdsstedet? Spørgsmål 8: Var den sidste APV, I gennemførte, skriftlig? Spørgsmål 9: Er I inden for de sidste tre år, fx i forbindelse med en kortlægning, blevet opmærksomme på nogen problemer i arbejdsmiljøet på arbejdsstedet? Spørgsmål 13: Er der udarbejdet skriftlige handlingsplaner for, hvordan arbejdsmiljøproblemerne skal løses? Spørgsmål 14: Er der sat tidsfrister for, hvornår arbejdsmiljøproblemerne skal være løst? Spørgsmål 16: Følger I løbende op på, om arbejdsmiljøproblemerne bliver løst som planlagt? Spørgsmål 17: Arbejdsmiljøet bliver som regel kun forbedret, hvis arbejdsstedet bliver presset til det Spørgsmål 18: Den fremherskende holdning på arbejdsstedet er, at arbejdsmiljøet helst skal være bedre end det, reglerne kræver. Spørgsmål 19: Arbejdsstedet prioriterer forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer højt. Spørgsmål 20: Den fremherskende holdning på arbejdsstedet er, at arbejdsmiljølovgivningen giver meget unødvendigt arbejde. 15

18 Resultater Med udgangspunkt i en indledende analyse af ATIS-data fra årene skal sammenhængen mellem ATIS år 2003 og 2005 og VOV 2004 undersøges nærmere. Hensigten med en indledende præsentation er at fremvise de observationer, som danner grundlaget for den videre empiriske analyse. Indledende analyse af ATIS-data De anvendte data fra ATIS vil i det følgende blive introduceret for at give et overblik over den seneste tids udvikling af Arbejdstilsynets brug af tilsyn og reaktioner på kritisable arbejdsmiljøforhold på danske arbejdssteder. Ligeledes vil baggrundsfaktorer, der kan antages at påvirke arbejdsmiljøforhold på arbejdsstederne, blive omtalt. Tidsudvikling af tilsynsbesøg og reaktioner Betragter man forekomsten af reaktioner 4, som påføres virksomheder med problematiske arbejdsmiljøforhold, ser man af figur 1 nedenfor, at antallet af reaktioner har været støt stigende i den udvalgte årrække, samt at antallet af tilsynsbesøg fra midten af 2004 overgår antallet af reaktioner. Antallet af tilsynsbesøg er naturligt højere end antallet af besøgte arbejdssteder, eftersom virksomheder kan få op til flere tilsynsbesøg alt efter arbejdsmiljøtilstand. I 2003 reagerede Arbejdstilsynet i alt gange på arbejdssteders arbejdsmiljøforhold mod gange i Tilsvarende ses det, at antallet af tilsynsbesøg og besøgte arbejdssteder i samme tidsrum og i samme grad er stigende med antallet af reaktioner fra 2003 til 2004, men at antallet herefter stiger markant mere fra 2004 til I 2003 foretog Arbejdstilsynet tilsynsbesøg mod tilsynsbesøg i At antallet af reaktioner stiger, og at antallet af tilsynsbesøg stiger mere, kan have den forklaring, at der er givet færre reaktioner per besøgt arbejdssted, og at arbejdsstederne er blevet bedre til at arbejde for et sundt og sikkert arbejdsmiljø. En anden forklaring kan være, at der i perioden internt i Arbejdstilsynet fandt betydningsfulde ændringer sted, der kan have haft indflydelse på tilsynsmetoderne og dermed antallet af reaktioner, fx at forholdet mellem reaktionen Påbud og Vejledning blev ændret. 4 Tallene for de samlede reaktioner afviger en kende fra Arbejdstilsynets egne offentliggjorte opgørelser grundet forskelle i oparbejdning af data, bl.a. er reaktion pga. elevatortilsyn ikke medtalt i nærværende analyse. 16

19 Figur 1. Arbejdstilsynets samlede antal afgivne reaktioner, antal besøgte virksomheder og antal tilsynsbesøg Antal reaktioner, tilsynsbe søg og be søgte arbejdssteder, ATIS Reaktioner Tilsynsbesøg Besøgte arbejdssteder Dokumentation: ATIS datafiler: Besøgsformalle0304 (variable med produktionsenhedsnummer=0 er frasorteret), besøgsform0506, screening30506 samt reaktioner (reaktioner for elevatorer indgår ikke Udviklingen hen imod flere og flere tilsynsbesøg og reaktioner skal desuden ses i lyset af den overordnede arbejdsmarkedspolitiske vision om at styrke arbejdsmiljøindsatsen, som blev vedtaget med Handlingsprogrammet for Rent Arbejdsmiljø År 2005 og i forlængelse heraf de nye prioriteter, som regeringsskiftet i 2001 førte med sig. Særlig betydning for antallet af tilsynsbesøg fik Arbejdsmiljøreformens lovændring i 2004 om indførelse af screening af alle virksomheder med ansatte i årene , og som blev fulgt op med afsættelse af store ressourcer til formålet. Den markante stigning i antallet af besøgte arbejdssteder fra år 2004 til 2005 afspejler således det ventede resultat af lovændringen. Fordeling af reaktionsformer Bortset fra udstedelsen af forbud er alle reaktionstyper steget i antal i perioden som følge af stigningen i reaktioner. Sammenlignes andelen af de enkelte reaktioner med hinanden, som illustreret i figur 2, ses det, at den alvorligste reaktion, Forbud, udgør blot en forholdsvis lille del af reaktionerne (2 % af de samlede reaktioner i 2003 og 1,3 % af de samlede reaktioner i 2006). Dette kan tilskrives, at forbud oftest kun forekommer i byggebranchen. Til sammenligning tegner den hyppigste reaktion, Påbud, sig for % af alle reaktioner i samme periode. Værdien 17

20 Vejledning følger umiddelbart efter med omkring %, mens værdien Strakspåbud, som rangerer efter Forbud i grad af alvorlighed, udviser den største procentmæssige stigning i andel af samlede reaktioner fra 5,9 % i 2003 til 9,6 % i Figur 2. Fordeling af reaktionstyper, ATIS ,00 90,00 80,00 70,00 60,00 50,00 40,00 30,00 %-fordeling af reaktionstyper , ATIS Vejledning i problemløsning og regler; Problem indføjet i APV med acceptabel tidsfrist; Øvrigt ikke-akut problem Påbud (om prof. rådgivning el. fristsættelse); Evne/vilje til løsning af psykisk arb.miljøproblem; Væsentligt problem Strakspåbud pga. arbejdsmiljøproblem, som kræver løsning med det samme 20,00 10,00 0, Forbud om fortsættelse af arbejdsproduktion pga. uforsvarligt arbejdsmiljø Dokumentation: ATIS datafiler: reaktioner (reaktioner for elevatorer indgår ikke) samt variablen reakalvor fra datasættet VOV04rea03 Reaktioner pga. manglende opfyldelse af krav til egenindsats Siden 2001 har det for regeringen været en af de væsentligste målsætninger at afdække de alvorligste arbejdsmiljøproblemer og prioritere disse i det nationale arbejdsmiljøarbejde. Fra blev det således besluttet at sætte særligt ind over for alvorlige ulykker, tunge løft, ensidigt, gentaget arbejde samt over for psykisk arbejdsmiljø. I perioden fra 2005 frem til udgangen af 2010 genfindes prioriteten af arbejdsulykker og psykisk arbejdsmiljø i den gældende nationale handlingsplan Fremtidens arbejdsmiljø 2010, mens de nye fokusområder Støj og Muskel- og skeletbesvær er kommet til i stedet for Tunge løft og Ensidigt, gentaget arbejde. Med baggrund i de nyeste data fra ATIS fra 2006 illustrerer nedenstående figur 3, at det hyppigst forekommende arbejdsmiljøproblem er arbejdsstedernes manglende opfyldelse af kravet til 18

21 egenindsats. Samme tendens går igen for årene 2003, 2004 og 2005 (se bilag 6-8). Med krav til egenindsats menes, at det enkelte arbejdssteds forebyggende arbejde med APV, organisering af sikkerhed, ulykker og instruktion til farlige maskiner, materialer eller kemiske stoffer skal vurderes som tilstrækkeligt velunderbygget (se bilag 9 for definition af krav til egenindsats). At kravene til egenindsatsen i et sådant omfang ikke efterleves af de besøgte arbejdssteder indikerer, at det forebyggende arbejde endnu ikke har vundet så bredt indpas i det daglige virksomhedsarbejde, som det kunne ønskes. Der synes dermed at bestå en stor udfordring i at motivere og facilitere arbejdsstedernes generelle forebyggelsesarbejde. Figur 3. Antal reaktioner år 2006 per problememnegruppe, ATIS 2006 Antal reaktioner fordelt på arbejdsmiljøemnegruppe, ATIS 2006 Vibrationer 21 Unges arbejde 440 Ulykkesrisici 8509 Termiske belastninger 83 Støj 1099 Psykisk arbejdsmiljø 1717 Krav til egenindsatsen Kemiske og biologiske belastning 4051 Indeklima 2459 Ikke-ioniserende stråling 10 Hudbelastninger 353 Ergonomisk arbejdsmiljø 6606 Bygherrer, udbydere mv. 206 Andet og øvrigt Samtidig ses det, at arbejdsulykker og ergonomiske belastninger (tunge løft, ensidigt, gentaget arbejde og muskel- og skeletbesværende arbejde) stadigvæk er problemer, der i høj grad reageres 19

22 imod, når arbejdsstederne kontrolleres af Arbejdstilsynet. Antallet af reaktioner pga. ulykkesrisici og ergonomiske arbejdsbelastninger indtager således henholdsvis anden- og tredjepladsen som hyppigste årsag til en tilsynsreaktion. På fjerdepladsen kommer arbejdsmiljøproblemer, som opstår i forbindelse med kemisk og biologisk arbejdsmiljøbelastning. I forhold til de politisk prioriterede områder figurerer psykisk arbejdsmiljø og støj ikke blandt de fem højst placerede problemgrupper. Det femte hyppigste arbejdsmiljøproblem gennem alle fire år er arbejdsstedernes indeklimaproblemer. Støj og psykisk arbejdsmiljø figurerer skiftevis på pladsen (se bilag 6-8). Overordnet tegner der sig det billede, at arbejdsmiljøproblematikken, set ud fra andelen af reaktioner, hovedsageligt centrerer sig omkring manglen på generelt forebyggende arbejde, arbejdsulykker, ergonomi, kemisk/biologisk belastning samt indeklimaproblemer. Det er valgt at fortsætte den videre analyse med en undersøgelse af det mest dominerende arbejdsmiljøproblem og dermed at se nærmere på sammenhængen mellem det, hos Arbejdstilsynet hyppigst forekommende, arbejdsmiljøproblem, dvs. krav til egenindsats, og det forebyggende arbejde på arbejdsstederne målt ved VOV-spørgeskemadata. For i det følgende at resumere reaktionerne på arbejdsstedsniveau er antal reaktioner optalt på den enkelte virksomhed. I første omgang er arbejdssteder blevet karakteriseret på basis af reaktioner i I anden omgang er arbejdssteder karakteriseret på basis af reaktioner i Det er valgt at sortere efter den alvorligst afgivne reaktion ved tilsynsbesøg. Det vil sige, at har et arbejdssted fået både en mildere og en alvorligere reaktion fra Arbejdstilsynet, er det valgt at bruge den alvorligste reaktion afgivet til arbejdsstedet i det pågældende år. 20

23 ATIS 2003 VOV 2004 Datakoblingen ATIS 2003 VOV 2004 udgør en totaltælling af samtlige arbejdssteder, der både har fået tilsynsbesøg af Arbejdstilsynet i år 2003 og besvaret VOV-spørgeskemaundersøgelsen i Ved totaltællingen kunne der identificeres 905 arbejdssteder (produktionsenheder), hvoraf 606 arbejdssteder, har fået en reaktion fra Arbejdstilsynet på grund af utilfredsstillende arbejdsmiljøforhold (tabel 4) 5. Som det også fremgår af tabel 4, svarer andelen af VOV-arbejdssteder, der har fået en reaktion i 2003, til andelen med reaktioner i resten af de besøgte arbejdssteder registreret i ATIS. Begge grupper af arbejdssteder har fået en reaktion i to ud af tre besøgstilfælde. Tabel 4. Tilsynsbesøg og reaktioner, ATIS 2003 VOV-arbejdssteder ATIS i øvrigt Total i ATIS N % N % N Reaktion % % Ej reaktion % % Total % % Pearson chi2(1) = 0,2207; P = 0,638 (Dokumentation: variabel invinr03 og antal tilsynsbesøg sum fra datasættet VOV04rea03 ) Reaktioner pga. manglende opfyldelse af kravene til egenindsats I det følgende afsnit søges det indkredset nærmere, hvilke arbejdsmiljøproblematikker, der synes at gøre sig gældende for de VOV-arbejdssteder, der har fået en reaktion fra Arbejdstilsynet. Som det også gør sig gældende for tilsynsbesøgte arbejdssteder generelt, er det hyppigste problem for VOVarbejdsstederne med en reaktion i 2003, at det generelt forebyggende arbejdsmiljøarbejde vurderes som utilstrækkeligt af Arbejdstilsynet. I tabel 5 nedenfor ses det, at 104 virksomheder ud af i alt 606 virksomheder med reaktioner er tildelt en reaktion fra Arbejdstilsynet i 2003 på grund af manglende opfyldelse af krav til egenindsatsen. Dette modsvarer en andel på 17 %. 5 De 606 VOV-arbejdssteder med en reaktion fra Arbejdstilsynet inkluderer 52 arbejdssteder, der har fået en reaktion i 2003, men som ikke er registreret med et tilsynsbesøg samme år. Inklusionen er sket på baggrund af en antagelse om, at et besøg under alle omstændigheder har fundet sted, og at den administrative reaktionsprocedure har strakt sig over længere tid end normalt. 21

24 Tabel 5. Reaktioner pga. manglende opfyldelse af krav til egenindsats, ATIS 2003 Krav til egenindsats VOV-arbejdssteder i ATIS ATIS i øvrigt Total N % N % N Reaktion % % Ej reaktion % % Total % % Pearson chi2(1) = 28,7147; P = 0,000 (Dokumentation: Variablene Egenindsats og invinr03 fra datasættet VOV04rea03) Ovenfor ses, at andelen af reaktionsramte arbejdssteder i ATIS i øvrigt, der har fået en reaktion på grund af manglende opfyldelse af krav til egenindsatsen, en del højere, nemlig 27 %. Forskellen på 10 % er statistisk højsignifikant og peger på, at VOV-arbejdsstederne har lidt bedre styr på det generelt forebyggende arbejdsmiljøarbejde sammenlignet med øvrigt besøgte arbejdssteder i Arbejdsmiljøproblemer ved krav til egenindsats Betragter man forekomsten af arbejdsmiljøproblemer, der begrunder den manglende opfyldelse af kravene til egenindsatsen, ses det, at især arbejdet med APV samt manglende tilstedeværelse eller for ringe kvalitet af Brugsanvisninger til arbejde med stoffer/materialer og maskinelle/tekniske hjælpemidler ligger til grund for Arbejdstilsynets reaktioner. Som det fremgår af figur 6, udgjorde disse to problememner alene to tredjedele af samtlige reaktioner afgivet i 2003 for manglende egenindsats. Herefter følger virksomhedernes organisering af sikkerhedsudvalg ( SiO ) som det tredjestørste problem med 11 reaktioner. 22

25 Figur 6. Arbejdsmiljøproblemer ifm. reaktion for krav til egenindsats ATIS 2003 Arbejdsmiljøproblemer ifm. reaktion for krav til egenindsats, ATIS 2003 Andre lovpligtige uddannelser APV Arbejdsmiljøuddannelse Arbejdsulykker.Br ugsanvis. stoffer/mat. og mask./tekn.hjælpemidl.brugs anvis. mask./tekn.hjælpemidl BST Instruktion SiO Antal reaktioner år 2003 N= 104. (Dokumentation: Variablene krav til egenindsats, arbejdsmiljøproblememne og invinr03 fra datasættet VOV04rea03) Sammenligning af ATIS 2003 og VOV-spørgsmål I dette afsnit sammenknyttes ATIS-data fra år 2003 med de udvalgte VOV 2004-spørgsmål for at søge efter svar på, om Arbejdstilsynets besøg kan siges at have haft en effekt for VOVarbejdsstederne i det efterfølgende år. Reaktion pga. APV og VOV-spørgsmål 6 om gennemført APV VOV-spørgsmål 6: Har I gennemført arbejdspladsvurderinger også kaldet APV på arbejdsstedet? Det er for det forebyggende arbejdsmiljøarbejde et helt centralt aspekt, at det enkelte arbejdssted med flere ansatte end ejeren/lederen selv gennemfører en generel vurdering af arbejdspladsen med det sigte at opdage og italesætte eventuelle belastende faktorer i arbejdsmiljøet, inden de fører til arbejdsulykker eller andre helbredsskader. I et bredere perspektiv understøtter arbejdet med APV den bedst mulige udnyttelse af potentialet for forbedring af specifikke områder af arbejdsmiljøet som fx kemisk arbejde med risiko for inhalering af giftdampe eller støjbelastning med risiko for høreskader. 23

26 Sammenholder man VOV-spørgsmålet om gennemført APV med Arbejdstilsynets reaktioner afgivet et år tidligere i 2003 pga. APV, kan det konstateres, at der eksisterer et så at sige positivt misforhold mellem det enkelte arbejdssteds rapporterede arbejdsmiljøarbejde og den bedømmelse, som Arbejdstilsynet afgiver i forbindelse med tilsynsbesøg. Således fremgår det af tabel 6, at 29 ud af de i alt 34 arbejdssteder, der i 2003 har fået en reaktion pga. manglende eller mangelfuld APV, beretter i VOV at have gennemført APV året efter Arbejdstilsynets besøg. Fem ud af de 34 arbejdssteder, der i 2003 fik en reaktion pga. manglende eller mangelfuld APV, anfører, at de endnu ikke har gennemført APV i Dette indikerer, at en andel på 85 % har et forbedret APV-arbejde året efter reaktionen, dvs. at reaktionen kan have haft en effekt på VOV-arbejdsstederne. Tabel 6. Reaktion i 2003 pga. APV og VOV-spørgsmål om gennemført APV VOV-spørgsmål nr. 6: Har I gennemført arbejdspladsvurderinger også kaldet APV på Reaktion VOVarbejdssteder i ATIS Ej reaktion VOVarbejdssteder i ATIS VOV i øvrigt Total arbejdsstedet? N % N % N % N % Ja, APV gennemført % % % % Nej, APV ikke gennemført 5 15 % 34 4 % % % Total % % % % Pearson chi2(2) = 142,6780; P = 0,000 (Dokumentation: Variablene AQ6, invinr03 og arbejdsmiljøproblememne fra datasættet VOV04rea03) Procentdelen for VOV-arbejdssteder med en reaktion pga. APV kan tillige sammenholdes både med andelen af VOV-arbejdssteder uden en reaktion pga. APV og med andelen af VOV-arbejdssteder, som ikke blev besøgt af Arbejdstilsynet i 2003 (78 %). Denne sammenligning viser, at betydeligt flere VOV-arbejdssteder uden en reaktion gennemfører APV (96 %), end det er tilfældet hos reaktionsramte VOV-arbejdssteder (85 %) og hos ikke-tilsynsbesøgte VOV-arbejdssteder (78 %). Kontrolleres der imidlertid for virksomhedsstørrelse, er der ikke signifikant forskel på reaktionsramte og ikke-reaktionsramte tilsynsbesøgte arbejdssteder. Begge tilsynsbesøgte grupper ligger dog stadig signifikant højere end de ikke-tilsynsbesøgte VOV-arbejdssteder. 24

27 Reaktion pga. APV og VOV-spørgsmål 6, 7 og 8 om kriterier til APV VOV-spørgsmål 6: Har I gennemført arbejdspladsvurderinger også kaldet APV på arbejdsstedet? VOV-spørgsmål 7: Hvornår har I sidst gennemført APV på arbejdsstedet? VOV-spørgsmål 8: Var den sidste APV, I gennemførte, skriftlig? Danske arbejdspladsers arbejde med APV forudsætter i medfør af arbejdsmiljøloven, at tre helt basale kriterier skal opfyldes, førend at APV-arbejdet kan godkendes. Disse tre kriterier kan henføres til VOV-spørgeskemaets spørgsmål 6, 7 og 8. Kan et arbejdssted svare bekræftende på disse tre VOV-spørgsmål om, hvorvidt der er foretaget en konkret og skriftligt nedfældet APV, der ikke kan dateres længere end tre år tilbage, er kriterierne for en nødvendig grundlæggende forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer i henhold til arbejdsmiljøloven imødekommet. For at undersøge om undersøgelsespopulationen indfrier de tre lovkrav til APV, er det til formålet valgt at sammenlægge VOV-spørgsmål 6, 7 og 8 til én variabel og definere udfaldsrummet til enten ja eller nej til spørgsmålet om opfyldelse af APV-kriterier. Som det fremgår af nedenstående tabel 7, har 26 ud af i alt 34 arbejdssteder med en reaktion for utilfredsstillende APV i 2003 året derpå svaret i VOV, at de opfylder kriterierne for APV. Heroverfor har 8 arbejdssteder, ligeledes med reaktion i 2003 pga. utilfredsstillende APV, svaret i VOV i 2004, at de ikke opfylder lovkravene for APV. Tabel 7. Reaktion i 2003 pga. APV og VOV-spørgsmål om opfyldelse af APV-kriterier VOV-spørgsmål nr. 6, 7 og 8: Bekræftende svar på alle tre APVkriterier? Reaktion VOVarbejdssteder i ATIS Ej reaktion VOVarbejdssteder i ATIS VOV i øvrigt Total N % N % N % N % Ja, opfylder alle APVkriterier Nej, opfylder ikke alle APV-kriterier % % % % 8 24 % % % % Total % % % % Pearson chi2(2) = 99,9249; P = 0,000 (Kilde: Variablene apv_ok, arbejdsmiljøproblememne og invinr03 fra datasættet VOV04rea03) 25

28 Det vil sige, at langt størstedelen (76 %) af disse arbejdssteder angiver, at de året efter at have fået en reaktion, nu imødekommer de fundamentale krav til det forebyggende APV-arbejde. Dette indikerer, at en andel på 76 % har et forbedret APV-arbejde året efter reaktionen, dvs. at reaktionen kan have haft en effekt på VOV-arbejdsstederne. Denne andel på 76 procent er på niveau med andelen gældende for tilsynsbesøgte ikke-apv-reaktionsramte VOV-arbejdssteder (79 pct.) (også efter kontrol for virksomhedsstørrelse), og disse er igen signifikant højere end andelen gældende for de VOV-arbejdssteder, der ikke har haft tilsynsbesøg. Data fra tabel 6 og tabel 7 kan tolkes dels som en positiv effekt af Arbejdstilsynets reaktioner (idet de APV-reaktionsramte arbejdssteder er på niveau med de ikke-reaktionsramte) og dels som en positiv effekt af Arbejdstilsynets besøg (idet de tilsynsbesøgte arbejdssteder ligger højere end de ikke-tilsynsbesøgte arbejdssteder). En anden fortolkning af samme data kunne være, at de reaktionsramte og ikke-reaktionsramte arbejdssteder fra start lå på samme niveau, og at begge grupper ligger højere end de øvrige VOV-arbejdssteder pga. en udvælgelse af mere positive arbejdssteder til tilsynsbesøg. Reaktion uanset årsag og VOV-spørgsmål 9 om opmærksomhed på arbejdsmiljøproblemer inden for de sidste tre år VOV-spørgsmål 9: Er I inden for de sidste tre år, fx ved en kortlægning, blevet opmærksomme på nogen problemer i arbejdsmiljøet på arbejdsstedet? Sammenligner man besvarelser af VOV-spørgsmål 9 med reaktioner givet i 2003 (N=606), ses det i tabel 8 nedenfor, at 69 % (413/602) af arbejdsstederne med en reaktion svarer, at de ved en kortlægning eller lignende i løbet af de sidste tre år er blevet opmærksomme på problemer i arbejdsmiljøet. Opmærksomheden på arbejdsmiljøproblemer kan være blevet vakt på grund af: 1. Arbejdstilsynets besøg året før. 2. Arbejdsstedet har haft opmærksomheden rettet mod arbejdsmiljøproblemer også forud for tilsynsbesøget, men har overset netop det problem, som Arbejdstilsynet reagerer imod. De resterende 31 % (184/602) af arbejdsstederne, der har fået en reaktion i 2003, angiver, at de i løbet af de sidste tre år ikke har været opmærksomme på arbejdsmiljøproblemer. I forhold til disse 26

29 31 % ses en uoverensstemmelse mellem de to datakilder, som der ikke umiddelbart findes en logisk forklaring for. Tabel 8. Reaktion i 2003 uanset årsag og VOV-spørgsmål 9 om opmærksomhed på arbejdsmiljøproblemer inden for de sidste tre år VOV-spørgsmål nr. 9: Er I inden for de sidste tre år, fx ved en kortlægning, blevet opmærksomme på nogen problemer i arbejdsmiljøet på arbejdsstedet? Reaktion Ej reaktion Total N % N % N Ja % % 618 Nej % % 271 Ved ikke 5 1 % 6 2 % 11 Total % % 900 Pearson chi2(2) = 2,4071; P = 0,300 (5 missing. Dokumentation: Variablene aq9, arbejdsmiljøproblememne og invinr03 fra datasættet VOV04rea03) Af tabel 8 kan det ligeledes ses, at VOV-arbejdssteder, der har fået en reaktion uanset årsag fra Arbejdstilsynet, ikke adskiller sig fra de ikke-reaktionsramte tilsynsbesøgte VOV-arbejdssteder, når det gælder spørgsmålet om at være blevet opmærksom på arbejdsmiljøproblemer. Tabel 9 viser, at andelen af reaktionsramte VOV-arbejdssteder med reaktion pga. manglende opfyldelse af kravene til egenindsatsen, og som året efter reaktionen selv angiver at være blevet opmærksom på arbejdsmiljøproblemer inden for de sidste tre år, ligger langt lavere end den tilsvarende andel for ikke-egenindsats-reaktionsramte VOV-arbejdssteder. Dette er også tilfældet efter kontrol for virksomhedsstørrelse, hvor det kun er de ikke-egenindsats-reaktionsramte, der ligger signifikant over de VOV-arbejdssteder, der ikke har haft tilsynsbesøg. Lidt over halvdelen (54 %) af de egenindsats-reaktionsramte VOV-arbejdssteder svarer året efter reaktionen, at de inden for de seneste tre år er blevet opmærksomme på arbejdsmiljøproblemer. Dette indikerer, at Arbejdstilsynets reaktioner pga. egenindsats rammer VOV-arbejdssteder i samme grad uafhængig af, om de året derpå selv rapporterer at have haft opmærksomhed på problemer i arbejdsmiljøet eller ej. Det vil sige, at med ATIS registreringer for øje kan det ikke umiddelbart udledes, at VOV-arbejdssteder, der oplyser ikke at have været opmærksomme på 27

30 arbejdsmiljøproblemer, er ringere end VOV-arbejdssteder, der oplyser at have været opmærksomme på arbejdsmiljøproblemer. Tabel 9: Reaktion i 2003 pga. manglende opfyldelse af krav til egenindsats og VOVspørgsmål 9 om opmærksomhed på arbejdsmiljøproblemer inden for de sidste tre år VOV-spørgsmål nr. 9: Er I inden for de sidste tre år, fx ved en kortlægning, blevet opmærksomme på nogen problemer i arbejdsmiljøet på arbejdsstedet? Reaktion pga. egenindsats VOVarbejdssteder i ATIS Ej reaktion pga. egenindsats VOVarbejdssteder i ATIS VOV i øvrigt (For reaktion pga. egenindsats: N= missing. For ej reaktion pga. egenindsats: N= missing. Dokumentation: AQ9, invinr03 og krav til egenindsats fra datasættet VOV04rea03) Total N % N % N % N % Ja % % % % Nej % % % % Total % % % % Pearson chi2(2) =150,3091; P = 0,000 Skala for efterlevelse af kravene til det generelle arbejdsmiljøarbejde Mikkelsen et al. (2008) har udviklet en skala til rangordning af undersøgte VOV-virksomheder ud fra omfanget af generelt forebyggende arbejdsmiljøaktiviteter. Skalaen er en kriterie-refererende sum-skala, og et kriterium betragtes som opfyldt, hvis VOV-virksomheden svarer positivt på et eller flere af følgende fire VOV-spørgeskemaspørgsmål, dvs. at hvert spørgsmål udgør et kriterium og udløser et point ved positiv besvarelse: VOV-spørgsmål 8: Var den sidste APV, I gennemførte, skriftlig? VOV-spørgsmål 13: Er der udarbejdet skriftlige handlingsplaner for, hvordan arbejdsmiljøproblemerne skal løses? VOV-spørgsmål 14: Er der sat tidsfrister for, hvornår arbejdsmiljøproblemerne skal være løst? VOV-spørgsmål 16: Følger I løbende op på, om arbejdsmiljøproblemerne bliver løst som planlagt? 28

31 Idet alle ovenstående spørgsmål, dvs. kriterier, kan betragtes som tilnærmelsesvis jævnbyrdige, udløser opfyldelsen af hvert kriterium ét point på skalaen. Skalaen kan således udgøre en samlet vurdering af, hvor godt virksomhederne lever op til de lovpligtige formelle arbejdsmiljøkrav. Skalaen er også anvendelig i denne analysesammenhæng til at vurdere, om der er forskel på reaktionsramte og ikke-reaktionsramte VOV-arbejdssteders opfyldelse af ydre kriterier for generelt forebyggende arbejdsmiljøarbejde. Som tabel 10 nedenfor viser, adskiller de VOV-arbejdssteder, som har fået tildelt en reaktion uanset årsag, sig ikke fra resten af VOV-arbejdsstederne i score på skalaen for "efterlevelse af kravene til generelle arbejdsmiljøarbejde". Tabel 10. Skala for "efterlevelse af kravene til generelle arbejdsmiljøarbejde" ATIS VOV Score Total Ej reaktion N % 6,35 36,45 13,71 18,39 25, % Reaktion N % 5,28 36,47 14,52 17,00 26, % Total N % 5,64 36,46 14,25 17,46 26, % Pearson chi2(4)=0,9338;p = 0,920 Opsummering af sammenligning af koblingen ATIS 2003 VOV 2004 Overordnet set tildeles VOV-arbejdssteder reaktioner uanset årsag med samme frekvens som øvrige arbejdssteder registreret i ATIS. Fordelingen af reaktionstypen er dog forskellig, idet VOV-arbejdssteder i mindre grad tildeles reaktioner pga. manglende opfyldelse af krav til egenindsats sammenlignet med de øvrige arbejdssteder registreret i ATIS I forhold til VOV-arbejdsstedernes selvvurdering af opfyldelse af kravet om en APV (både enkelt spørgsmål om gennemført APV og spørgsmål om de tre APV-kriterier) ses ingen forskel i svarfordelingen mellem de VOV-arbejdssteder, som har fået en reaktion pga. APV, og resten af de tilsynsbesøgte VOV-arbejdssteder (når der kontrolleres for virksomhedsstørrelse). Begge tilsynsbesøgte grupper ligger dog signifikant højere end de ikke-tilsynsbesøgte VOV-arbejdssteder, hvilket indikerer, at tilsynsbesøg og -reaktioner kan have haft en positiv effekt på APV-arbejdet. En anden fortolkning af samme data kan være, at blot 29