Lokalplanen består af to dele: 1. Redegørelsen. Redegørelsen kan betragtes som forordet til planens 2. del, Bestemmelserne

Transkript

1

2 Lokalpla bstår af to dl: 1. Rdgørls Rdgørls ka btragts som forordt til plas. dl, Bstmmlsr (paragraffr). Rdgørls skal bskriv plas forhold til ad plalægig f.ks. kommupla og til ad lovgivig og om d krævr tilladlsr fra adr mydighdr. Dr skal tillig rdgørs for plas påvirkig af miløt i kystærhdszo og om dr skal udarbds miløvurdrig. I Rdgørls bskrivs områdts særg karaktr gm tkst og billdr og dr rdgørs for baggrud for Bstmmlsr. Stilblad r faglig gmgag af d forskllig arkitkturtraditior. Stilblad har dat grudlag for Bstmmlsr. Rdgørls r al til oritrig og oplysig i modsætig til Bstmmlsr, d uridisk dl, dr r bidd for grudr.. Bstmmlsr og 5 kortbilag Lokalplas. dl omfattr d gtlig lokalpla. D dl idholdr bstmmlsr (paragraffr) samt 5 kortbilag. Bstmmlsr r uridisk bidd for d klt grudr i områdt. 15 i lov om plalægig fastlæggr, hvilk mr lokalpla ka idhold. I Bstmmlsr fastsætts rglr om avdls, udstykig, v- og stiforhold, friaralr, bbygglss omfag og placrig, bbygglss ydr frmtræd, m.v. id for dt områd, dr r omfattt af pla. Byrådt skal pås at bstmmlsr ovrholds og sørg for at ulovlig forhold, som tablrs ftr plas vdtagls, lovliggørs. Eksistrd lovlig forhold ka oprtholds også slvom lokalpla forskrivr adr løsigr. Dt r først i forbidls md frmtidig ædrigr på si dom, at ma skal hadl i ovrsstmmls md lokalplas bstmmlsr. Lokalpla r udarbdt af Hlsigør Kommu, Tkisk Forvaltig. Proktldr: Arkitkt Mtt Galtt Proktgrupp: Arkitkt Susa Eriks Arkitkt Js Riis Jørgs Arkitkt Sv Wis Christs Ladskabsarkitkt Prill Bruu Biolog Adras Jarløv Busch Biolog A-Mari Møldrup Tgigr udført af Tkisk Dsigr Pia Edholm Ptrs Adr bidragydr: Hlsigør Bymusum vd Lars Bør Mads Historisk oplysigr og fotos vd Kld Damgaard Skov- og Naturstyrls vd skovridr Hrik Vithr Arkitkt MAA/ DANSKE ARK Erik Ivrs har udarbdt stilblad md tilhørd fotos. Lokalpla r bladt adt blvt til på baggrud af offtlig mødr, som r afholdt i 008 og 009 md bbor i Skkrst og på baggrud af ftrfølgd mødr md lag rækk lokal forigr og kltprsor.

3 Lokalpla r. 1.1 Dt gaml Skkrst Idhold Rdgørls Baggrud for lokalpla... 5 Eksistrd forhold... 7 Lokalplas idhold Stilblad Fiskrlhus... 1 D historicistisk villa D atioalromatisk villa Bdr byggskik-hust Fukisbugalow og d fuktioll traditio... 0 Murrmstrvilla fra 1950 r... D modristisk villa... 4 Typhust... 6 Ispirrt arkitktur... 8 Udstur og balkor Dt grø og dt ubbyggd... 3 Kort ovr stilartr...36 Lokalplas forhold til ad plalægig Bstmmlsr 1 Områdts afgræsig Lokalplas formål Zostatus Områdts avdls Udstykig V, sti og parkrigsforhold Bygglir Bvarigsværdig bbyggls Bbygglss ydr frmtræd Bbygglss omfag og placrig Ergibstmmlsr Ubbyggd aralr Skiltig og markisr Ophævls af Partil Byplavdtægt r. 3 og lokalpla Lokalplas rtsvirkigr Bilag Kortbilag r. 1: Matriklkort, mål 1:5000 Kortbilag r. : V, stir og matrialr, mål 1:5000 Kortbilag r. 3: Bvarigsværdig bygigr md stilart, mål 1:5000 Kortbilag r. 4: Havtypr, mål 1:5000 Kortbilag r. 5: Frdigr m.v. mål 1:5000

4 4

5 Rdgørls Lokalplaområdt D lokalpla omfattr d gaml dl af Skkrst. Lokalplaområdt strækkr sig lags kyst fra Egbæksvag i syd til Mulborg i ord. Mod øst afgræss områdt af Ørsud og mod vst af Kystba og af bbygglsr Røbærhav og Platahav. S områdts afgræsig på dståd tgig. Baggrud for lokalpla Dt gaml Skkrst r t af d mst ftrtragtd villa-områdr i Hlsigør. Hr fidr ma rigtig mag fi ksmplr på god arkitktur og godt bygigshådværk. Områdts atur r hlt uik og dt smukk ladskab lags kyst og d bagvdliggd kystskræt md gaml trær r md til at giv områdt si særlig karaktr. Kulturhistori og bygigsarv r md til at skab uikk stdr. Dt r Hlsigør Kommus opgav at vær om ældr bygigr af arkitktoisk, kulturhistorisk og milømæssig værdi. Lokalpla skal vær t rdskab for all, dr bor i områdt, til at sikr at boligs og ærmiløts kvalittr ikk forrigs, samtidig md at d skal giv mulighd for at arkitktur fortsat ka udvikls i ovrsstmmls md d tid vi lvr i. Dialog md borgr - workshops Fra 1. workshop d Områdts kvalittr: D 8. oktobr 008 blv dr holdt workshop på Borupgårdskol, hvor ca. 80 borgr fra områdt dltog. Gm gruppopgavr frmhævd borgr områdts kvalittr samt øskr til d frmtidig plalægig. Som ogl af områdts væstligst kvalittr frmhævd ma ærhd til atur, havt, strad, stlbakkr, kystskræt, udsigt og d stor trær og livt på hav. Også områdts magfoldighd i bbyggls, kulturhistori og d grø åb forhavr blv frmhævt som kvalitt. Mulborg Park Klostrmosv Smakkv Skol Røbær All Tørv Nørrv Ctr Nørrv s Agtv Nordba Kystba Stradv Skkrst Hav Klostrmosv Skol Kro Egbæksvag Mirasol Skkrst 5

6 Fra 1. workshop d Øskr til plalægig: Dr frmkom mag fælls øskr for områdts frmtid. Områdt øsks forbholdt boligr, m ma sr gr idpasig af ogt libralt rhvrv i tilkytig til boligr, såfrmt dt ikk grr områdt som hlhd. Også gr ogl butikkr. Områdts rkrativ aralr øsks fastholdt, m brug af dm må gr opgradrs f.ks. vd flr bord/bæk, offtlig bål-/grillplads på strad md bræd, styrkls af badkultur. All var ig om at områdt ikk skal udbyggs væstligt. Cirka halvdl sagd klart til flr y boligr. Fra. workshop d Om kvalittr vd lokalpla og øskr til ædrigr D. april 009 blv dr holdt du workshop, hvor ca. 70 borgr fra områdt dltog. På mødt præstrd Tkisk Forvaltig t udkast til lokalpla. Opgav på workshopp var dls at frmhæv kvalittr vd udkastt og dls at frmhæv maglr og giv forslag til ædrigr af udkastt. Grlt var dr tilfrdshd md udkastts ittior om at sikr bygishistori, kulturhistori og områdts ladskablig kvalittr. Dr var stor tilfrdshd md stilblad. I forhold til ædrigr af bbyggls blv dt drøftt, at dr ku bør stills særlig krav til d bvarigsværdig hus i ovrsstmmls md stilblad og at stilblad hrudovr ka vær abfalig ovr for d øvrig hus. Dsud var dr drøftls af placrig af carport og garagr. Dr blv ftrlyst krav til skiltig og blysig i områdt. Adr mr dr blv ævt var Skkrst Hav, som øsks idarbdt i lokalpla. Hrudovr blv dr frmført øskr om kystsikrig og stradfodrig, trafikk og blysig på Stradv, gplatig af trær på kystskræt, pl og rholdls af stradaralr. Diss mr ka imidlrtid ikk rgulrs gm lokalpla. D offtlig dbat og lokalplaforslagt Dr var brd ighd om at d bvarigsværdig hus skal sikrs gm bstmmlsr i lokalpla, og d itroducrd stilblad blv godt modtagt. Gruppr var mgt ig om, at dr ikk må fortags trrærgulrigr llr placrs støttmur, bygigr skal placrs i trræ. Stor ighd om at d stor trær skal bvars, især trær på kystskræt blv ævt. Nogl forslog pl og gplatig af trær. Dr var også stor ighd om lvd hg lags v, ogl gruppr forslog, at hg skal idpasss ftr områdts karaktr. Strad skal bvars som d r md fri passag, ogl forslår kystsikrig md hblik på at forbdr badstrad. Flr forslår bdr rholdls. Stlbakkr øsks bvart og vdligholdt. Dr forslås aturpl m.h.p. rkrativt brug. Dt forliggd forslag til lokalpla imødkommr rækk af d øskr som blv frmført på d to workshops og d ftrfølgd kommtarr som forvaltig har modtagt. Forvaltig har gm procss modtagt mag forskllig iputs til d pla også modstridd iputs. For at ku træff d dlig bslutig i forhold til d mag iputs, har Hlsigør Kommu drfor først og frmmst tagt udgagspukt i d ighd dr r bladt områdts bbor om, at dt r god id at sikr områdts ladskablig kvalittr, områdts grø karaktr tillig md sikrig af magfoldighd i bbyggls og spcilt sikrig af d bvarigsværdig bbyggls. Dt r drfor hsyt til d hlhd som har vært vægtt høst i udformig af dt forliggd forslag til lokalpla. Formålt md lokalpla Lokalpla r udarbdt md dt formål at sikr områdts kulturhistori og d magfoldighd, som fids i bbyggls, ladskabt og d grø lmtr, samtidig md at dr givs mulighd for frmtidig foryls af bbyggls. 6

7 Om- og tilbygig til d bvarigsværdig hus skal sk md rspkt for husts opridlig stilart og kvalittr. Områdts ladskabskaraktr og grø præg, hrudr stor gaml trær og d grø hg skal bvars. Kyst skal friholds for ydrligr bbyggls. supplrs md psioatr, kro og friboligr. D udviklig acclrrr md alæggls af Kystba og Skkrst Statio i ; dr udstykks stor grud i områdt omkrig statio og flr friboligr byggs lags Stradv og ovfor skræt. Hlsigør Visio Lokalplaforslagt for dt gaml Skkrst r i mgt fi ovrsstmmls md Hlsigør Kommus Visio Tættr på og visios fir værdir: Autticitt D lokal forakrig, dt r uikt, røddr, d lokal historir Ro Givr plads, udkik, mulighd for at drømm, at fordyb sig Stradv 14-6, ca Nærhd Ma følr sig vlkomm, varm, tryghd og samvær, tæt på skov, tæt på vadt Gådfuldhd områdt appllrr til s ysgrrighd, stir ispirrr til udforskig, dt r ovrraskd. Eksistrd forhold Hlhdsvurdrig af lokalplaområdt D dl af Skkrst, som idgår i lokalpla fugrr i dag som t attraktivt havboligområd md mulighd for fritidsaktivittr vd kyst. I d forudgåd 150 år har områdt gmgåt dyamisk udviklig fra at vær t bskdt fiskrl og sr også t friområd til dts uværd fuktio som villaområd. Udviklig har afsat markat spor i udformig af ladskabt, i områdts bbygglssstruktur og i områdts bygigskultur; spor som r væstlig for områdts historisk og visull idtitt. Historisk udviklig Skkrst var frm til midt af 1800-tallt t af Ørsudskysts mag fiskrlr, bståd af lav stråtækt hus bliggd på stradbrdd dfor skræt. Som dt var tilfældt for d adr fiskrlr, fik Skkrst st si hav som blv alagt I slutig af 1800-tallt opdags Skkrst som t attraktivt friområd, og fiskrlt Paralllv ca I d ftrfølgd år forgik dr fortsat udstykig af parclhusgrud på d stor aralr ovfor skræt, ligsom dr skt fortætig af d allrd udstykkd områdr. Skræt blv i stor udstrækig bbyggt, og dr blv udstykkt parclhusgrud fra d først friboligr md d stor grudaralr. I diss år fik områdt fuktio som boligområd, rhvrvsfiskrit bbd ud og friboligr kovrtrds til hlårsboligr. Ladskab/trræ Dt markat ladskab r i særlig grad idtittsskabd for områdt. Dt bstår af tr ladskabslmtr: Stradbrdd og dt flad stradovrdrv, d markat skræt og dt svagt bakkd ladskab ovfor skræt. I fiskrl-tid ku ladskabt bskrivs som t traditiolt guldaldr-ladskab ; domirt af stradbrdd og d stl bøgtræsbvoksd skræt, dr markrd ovrgag til d bakkd ladbrugsaralr i bagladt. Fiskrlt var midr bbyggls md 7

8 tilhørd små havr og midr arbdsbygigr samt åb stlbakkr md rbslagri, tærlad, stadst m.v.. Ladskabt lags kyst r stadig uikt stradovrdrvt r i stor udstrækig friholdt for bbyggls og får lov at frmstå md ds særlig flora. Eklt stlbakkr har også ovrlvt udviklig. Ms dr på skrætr ku r få strimlr md frdskov og stor trær. Diss frdskovsområdr md d stor trær r md til at udrstrg d stor trræforskl dr r i kystladskabt. D bbyggd skrætområdr slørr i og grad områdts ladskablig karaktr. Dt kuprd baglad ovfor skræt givr havboligområdt fi trræmæssig variatio, og skabr god udsigtsmulighdr for flrtallt af boligr i områdt. Hav Skkrst Hav har stor btydig båd lokalhistorisk og rkrativt. På borgrmødt d blv dt af mag frmhævt at hav oplvs som områdts aturlig samligspukt. I Hlsigør Kommupla r dr givt mulighd for, at dr ka alæggs sadfagr md maksimal hød på 1,5 m ovr daglig vad. Sadfagr må ikk vær ladfast og d må ikk avds til færdsl, forakrig af bådbror og fortøig af båd. I kommupla r dr tillig givt mulighd for at dr ka tablrs 15 5 ydrligr bådpladsr, såfrmt midr y bådbror fæsts til d ksistrd mol. Skkrst Hav r ikk mdtagt i d lokalpla, fordi dr udr plas udarbdls ikk lå t samlt forslag til vtull ædrigr på havs områd. Skkrst Hav vil sålds fortsat vær udrlagt aturbskyttlsslovs 15 som omhadlr stradbskyttlssli. Dt btydr at, vtull ædrigr af facilittr på ladaralr skal forlæggs Miløctr Roskild, hvis opgav dt r at admiistrr lovgivig rstriktivt. I forbidls md sadfagr, r dt Kystdirktoratt dr skal mddl tilladls. Havby All boligområdr har karaktr af havby md t markat grøt islæt og t bskdt omfag af bfæstd aralr. D klt områdr r oft prægt af é gmgåd havtyp, som givr dt klt områd homog hlhdsvirkig. Områdrs forskllig havtypr r t fortælld kulturhistorisk fæom. Tr havtypr domirr i boligområdr. D ældst, fiskrhav (opridligt fra 1800-tallt), r udbrdt i områdt dfor skræt. I bagladt r d flst områdr prægt af d lukkd hav fra ca , dr har stor hækk i skl mod v og markat trær i havr. Edlig r klt områdr i bagladt prægt af d dlvist åb havtyp fra ca og sr som ikk har markrt skllt mod v md stor hækk, m drimod har åb bvoksigr i forhavr. Bagladts havtyp - md hø hækk i skl og markat trær i havr - udmærkr sig md si rumdad gskabr i gadrummt. S stilblad Dt grø og dt ubbyggd sid Bbygglssstruktur D uværd bbygglssstruktur afsplr områdts udviklig. Områdt dfor skræt: Fiskrlt var bskd samlig hus, dr lå dfor skræt på rækk lags kyst, hvor huss bygigskropp var oritrt paralllt md kyststrækig. Ku gask få hus vd Gydv afvigr fra d struktur. Fra slutig af 1800-tallt blv dr opført sommrvillar lags kyst og i slv fiskrlt, hvor d t rstattd gaml fiskrlhus llr blv byggt id imllm d ksistrd fiskrlhus. Hrmd kom kyststrækig til at frmstå md lag sammhægd bbyggls dfor skræt; fiskrlts kl bbygglssmøstr blv fortættt. Områdt ovfor skræt: Omkrig år 1900 og d følgd årtir blv dr byggt frihus ovfor skræt og i områdt vd statio. Sr blv dt kuprd trræ vst for skræt gradvist udstykkt til parclhus. Skræt: I midt af 1900-tallt blv dr udstykkt parcllr på slv skrætflad. Adgag til grud skt via small såkaldt kotltb, small passagr dr var udstykkt fra modrgrud. Bagladt: I bagladt r dr i og grad tal om bbygglssstruktur, dr som årrig brdr sig fra skrætområdt og id i ladt, altså md d ygst udstykigr lægst fra skræt. D årrigstruktur frmstår dog ikk kroologisk itakt i dag da dr dls r fortagt ydrligr udstykigr af parcllr fra d opridlig stor frihus-grud, og dls r dl ældr hus blvt drvt og rstattt af y hus. 8

9 Agtv Vttt Stradv skillr sig ud vd at vær ovrordt v af rgioal btydig md gmgåd trafik, ms d øvrig v i områdt stort st r frdlig boligv. Flr v r udstyrt md trafik-chikar for at miimr gmkørd trafik. Dt varird trræ og d grlt small v, klt v i skrætområdt r båd rt stl og kstraordiært small, givr samm md d mag blid v områdts villav itim og varirt karaktr. Mag af d midr v i områdt frmtrædr md blægigr dr r md til at giv områdt idbydd karaktr. Dsud r dt stor kvalitt vd områdt, at parcllr har grø facadr mod v altså hækk og platr i skl mod v. Områdts mag gagstir r vigtig for områdts fuktio, d forbidr d klt villav og frmmr især adgag til kystområdt. Navlig har gagstir i områdt vd skræt mag fi kig mod sudt for d gåd. Bygigskultur Lokalplaområdts bygigskultur r t fortælld historisk lmt. I stor træk følgr bygigskultur d grll udviklig i d samtidig dask bygigskultur. Dr r dog viss variatior, som r btigt af områdts fortid som fiskrl, som frilad og af d attraktiv kystær bligghd. Fiskrlhus: Områdt rummr t asligt atal af ældr fiskrhus, flr af dm i vlbvart stad. D ældst udgavr, læghus md bidigsværk, r hovdsaligt fra 1800-tallt, klt dog btydligt ældr. D ygr udgavr r grudmurd. D tidligst sommrvillar r fra slutig af 1800-tallt og oftst opført i historicistisk stil. I start af 1900-tallt blv frihus i områdt ovrvd opført i atioalromatisk stilart; dr r adskillig fi rpræstatr for stilart i områdt. Stilart Bdr byggskik afløst atioalromatikk i 0 r og 30 r, stilart dr blv byttt til båd frihus og hlårsboligr. I 1930 r opførts dr fukisbugalowr ogt bskd boligtyp brgt for hlårsbrug. I 1950 r blv dr ovrvd byggt såkaldt murrmstrvillar, som i 1960 r afløsts af typhust og d modristisk villar. Ovævt villars karaktristika r bskrvt på såkaldt stilblad, dr også givr abfaligr til, hvorda hus ka bvars og vtult ædrs ud at sætt stilarts karaktristika ovr styr. Stilblad fids fra sid 1 til 35. N Klostrmosv Smakkv Røbær Allè Nørrv Nørrv s Stradv Klostrmosv Vstatus Kommuv Privat fællsv Offtlig sti Lokalplaområdts afgræsig 9

10 Følgd villatypr følgr i dt stor og hl d traditioll dask stilhistori: d historicistisk villa, d atioalromatisk villa, Bdr byggskik-hust, fukisbugalow og d fuktioll traditio, murrmstrvilla fra 1950 r, d modristisk villa og typhust. D få afviglsr optrædr i stilbladt D atioalromatisk villa, dr også idholdr hus md træk fra cottag-stil og skøvirk. Edligt har klt hus i stilbladt Bdr byggskik-hust viss træk fra yklassicism, cottag-stil og atioalromatik. D attraktiv bligghd har tilsyladd aimrt flr byghrrr til at tilfø drs hus stmigsskabd lmtr. Områdt rummr også klt hus dr i stilhistorisk hsd må btgs som udfor katgori, dt ka f.ks. vær hus, dr r kraftigt ombyggd og tilbyggd, og som drfor frmstår ud arkitktoisk opridlighd llr dt ka vær hus af yr dato. Ud for katgori btydr ikk at hus r ud kvalittr. D kystær bligghd har mdført særlig forkærlighd for at udstyr villar i områdt md udstur og balkor. Dtt fæom bskrivs i t særligt stilblad, sid 30 og 31. Områdt rummr også flr bbygglsr af kstraordiær arkitktoisk kvalitt, som r brigd for områdt. Diss hus bskrivs også i t særskilt stilblad, sid 8 og 9. Lokalplas idhold Avdls Dt mst af lokalplaområdt udlæggs til hlårsboligformål og hl kyststrækig udlæggs til stradområd. Dt vil vær muligt at idrtt libral rhvrv, som ikk r til g for områdt som hlhd. Eksistrd lovlig avdlsr ka bibholds. Fortætig Igm mag år r dr udstykkt y grud og byggt y boligr i områdt. E ydrligr fortætig af områdt vil forrig områdts ladskablig kvalittr hrudr d åb grø karaktr md udsigt og kik til vadt. Drfor givr lokalpla ikk mulighd for flr y bygggrud, dr ka ikk udstykks llr sammlæggs til y parcllr. Bbyggls For at sikr områdts magfoldighd og d klt huss arkitktoisk særpræg idholdr lokalpla bstmmlsr, dr tagr udgagspukt i rgistrrig af all hus i områdt. Hus i områdt rpræstrr 8 forskllig stilartr, som kyttr sig til forskllig tidspokr. For hvr stilart r dr udarbdt t stilblad, dr rdgør for dt karaktristisk vd stilart og abfaligr til vdligholdls af bygig. I lokalpla r dr for hvr stilart fastsat bstmmlsr dr forholdr sig til dt karaktristisk vd stilarts form og matrialr. Mulighdr r valgt ud fra arkitkturfaglig vurdrig af hvilk arkitktoisk virkmidlr og matrialr, dr hørr til husts opridlig arkitktur. Ombygig af all hus som r udpgt som bvarigsværdig skal følg lokalplas bstmmlsr. For d øvrig hus ka stilblad avds som ispiratio vd ædrigr samt til- og ombygig af bygig. Nybyggri Lokalpla givr mulighd for at ybyggri ka opførs som modr byggri, sålds at områdt fortsat ka få tilføt y spædd stilartr. Dr stills imidlrtid krav om, at ybyggrit i matrialr og proportior rspktrr dt ksistrd byggris kvalittr, sålds at arkitktur og matrialr fortsat r af hø kvalitt. Bygglir For at fasthold områdts grø karaktr r dr udlagt 3,5 m byggli lags all områdts v. Områdt mllm byggli og v ka i pricippt ikk bbyggs. Lags Stradv r dr vd dklaratio fastsat vbyggli 1,5 m fra Stradvs vmidt. D dklaratio r i 197 tiglyst på all domm lags Stradv. God råd For at sikr d bvarigsværdig bygigrs origial værdi r dt vigtigt, at ma avdr d rtt matrialr, år ma vdligholdr/ ombyggr sit hus. Vd brug af forkrt matrialr llr vd at sltt særlig arkitktoisk dtalr risikrr ma at kvæl husts sæl. Dr ka sk ødlæggls af llrs vlholdt vidur, dør og bærd kostruktior. Og ma ka risikr at forrig si doms samld værdi. 10

11 Id ma går i gag md arbdt ka ma vd hvdls til Ctr for Tkik og Milø få god råd og hvisigr til rlvat littratur m.v. På hmmsid ka ma tillig få iformatio, råd og vldig om ædrigr af t bvarigsværdigt hus. Hmmsid r oprttt af Kulturarvsstyrls og Raldaia. Hvad gældr for bvarigsværdig bygigr? All bygigr i lokalplaområdt r i forbidls md udarbdls af d lokalpla blvt vurdrt md hsy til bvarigsværdi. D hus dr r udpgt som bvarigsværdig r udpgt dls på baggrud af huss idividull karaktr og kvalitt og dls på baggrud af husts btydig for dt samld kulturhistorisk milø. Dt btydr i øvrigt, at dr r forskl i forhold til d rgistrrigr, dr fids i Kommuatlasst, som r fortagt i 1998 (hus opført idtil 1940) og i 007 (hus opført mllm 1940 og 1970). Ovr 600 bygigr r rgistrrt og dr r udpgt 335 bygigr som bvarigsværdig. All bygigsarbdr på bvarigsværdig bygig krævr tilladls fra Byrådt, hvis arbdt går ud ovr almidlig vdligholdls. Også vd opsætig af lysistallatior, skiltig, atr, parabolatr og ligd skal dr idhts tilladls. Asøgig skal sds til By og Byg, Ctr for Tkik og Milø, Mørdrupv 15, 3060 Esprgærd, tlf , -mail: tm@hlsigor. dk. Asøgig skal vær ldsagt af d ødvdig plar, tgigr og bskrivlsr til forståls af proktt. Byrådt ka i særlig tilfæld tillad drivig af bvarigsværdig bygig. Til vurdrig af asøgig ka Byrådt kræv oplysigr om formålt md drivig og om d frmtidig avdls af d pågældd dom. Ndrivig må ikk fortags, før dr r givt tilladls ftr forudgåd offtliggørls af drivigsasøgig. Bplatig og friaralr Lokalpla idholdr bstmmlsr som skal sikr områdts karaktristisk ladskablig og grø struktur. Dr r fastsat bstmmlsr for bvarig af trær og for d karaktristisk typr af hg dr forkommr i områdt. Dr r tillig fastsat bstmmlsr, dr skal bgræs fast blægigr i forhavr. Bgrudlsr hrfor r at domird fast blægigr brydr md områdts grø karaktr, som bladt adt r dt, dr øsks fastholdt md lokalpla. Dsud har dt vist sig, at fast blægigr ka giv skadr på trræ og hus i forbidls md voldsomm rgskyl, hvor fast blægigr forhidrr hurtig dsivig af rgvad. V og stir Områdts v md drs særlig bfæstlsr og områdts mag stir fastholds md lokalplas bstmmlsr. Srvituttr Md lokalplaforslagt r dr ikk tagt stillig til bståd srvituttr. Dt gældr i følg plalovs 18, at privat tilstadssrvituttr bortfaldr, hvis lokalpla og srvitut ikk ka opfylds på samm tid. Er og byghrrr må slv sikr sig ovrblik ovr tiglyst srvituttr, dr har btydig for bygg- og alægsarbdr. Ma skal vær opmærksom på, at ikk all rør, kablr og ldigr r tiglyst. Drfor bør rlvat forsyigsslskabr hørs, id ordarbdr påbgyds. Dt ka f.ks. dr sig om lkablr, tlfo-, tl- og TV-kablr, vadldigr, gasldigr og spildvadsldigr. Kommu ka vær bhælplig md at oplys, hvilk forsyigsslskabr, dr dækkr områdt. Dt skal især bmærks at flr af d stor trær på kystskræt t r frdskov llr omfattt af dklaratior dr har til formål at frd trær. Hadicapforhold Hlsigør Kommus målsætig r, at byggri og udaralr r gd for all. Byrådt abfalr drfor, at byghrrr og arkitktr hlt fra start af proktrig af byggrir sikrr hlhdsløsig for all. Dt vil sig at hadicapforhold r idarbdd og omfattr båd udaralr og idrtig af bygigr. Dt r vigtigt at ovrgag mllm ud og id blivr udført i ivau. Byghrrr og proktrd hviss drfor til udr proktrig at følg vldig i Dask Stadard, DS 308 Tilgæglighd for all. Krav vdr. hadicapgthd for v-, sti-og parkrigsforhold idgår i d lovmæssig lokalplatkst, dr idbrtts til Plasystm.dk. Krav til bygigrs hadicapgthd r slvstædigt lovgivt i Bygigsrglmtt og stills i forbidls md udstdls af byggtilladlsr og idgår sålds ikk i lokalplar. 11

12 stilblad Fiskrlhus Bbygglssstruktur Fiskrlhus r Skkrsts ældst bygigr, D lå på t strøg md adgag til kyst, ovfor stradg og dfor skræt. D blv opført som idividull hus, og flr af dm var sammbyggt på rækk. Bygigskropp oritrd sig koskvt paralllt md kystlii, så d dad lagstrakt facadfrot, dr ku blv afbrudt af stlbakkr. Hus lå i paralllforskudt formatior; dr samm md d små arbdsbygigr i fiskrlhuss forhavr gav d kl bbygglssstruktur t sprigd forløb. Eklt af hus blv udbyggt til gårdalæg md flr viklrtt flø. På sidv, Gydv, r få ældr hus placrt på skrætaralt paralllt md kyst. Hustypr D ældst hus r læghus opført i bidigsværk - hustyp r udgåt fra d traditioll dask ladhustyp. D r karaktristisk md d small husdybd, dt taktfast bidigsværk, d rlativt lav facadhødr og dt stråtækt sadltag. Dt tærd bidigsværk, tavlrs kalkd murværk, d tærd soklr llr soklr md rå kampst gav samm md dt sølvgrå stråtag hustyp kl og udtryksfuld stoflighd. D ygst hustyp r grudmurt og har størr husdybd m midr facadlægd d læghust. Hustyp r t bskdt -tags borgrhus. Vidur og dør var placrt i taktfast facadord ftr klassicisms idr. D pudsd facad var udstyrt md taggsims, og sadltagt ku hav små symmtrisk tagkvist. 1

13 stilblad Fiskrlhus Abfaligr D opridlig bbygglssstruktur prægr stadig områdt, om d d r blvt fortættt md frihuss akomst sidst i 1800-tallt, hvor frihus båd rstattd flr af fiskrlhus og startd bbyggls af skrætområdt. E ydrligr bbygglssmæssig fortætig bør udgås og d historisk struktur oprtholds. Læghusts bidigsværk var gtræ og md tappd samligr, ogl hus havd spcilt udformd tømmrsamligr - slags kostruktiv dkoratio. Læghus fra 1800-tallt ku hav midr taggsims. Tagt ku hav llr to kvist md halvcirkulær vidur. Tækig af tag og tilhørd dtalr ka udførs ftr Tækkvldig. Tagtags gavl var oft bklædt md bræddr opsat 1 på. Vidur af træ var mald - liolimalig - karm og ramm i dt sprossopdlt og kitfalsd vidu ku hav forskllig farvr. Læghust ka i pricippt forlægs, år husts proportior, matrialvalg og bidigsværkts struktur rspktrs. Borgrhust udgør stram arkitktoisk hlhd, som vil skæmms af tilbygigr og bygigsædrigr. Søg udr all omstædighdr ksprtbistad. Vd borgrhust havd all rudfltr samm størrls, skorst var placrt i husts midt og på tagrygg, vt. kvist var ltt trækostruktior md zikbklædt flukr. Skorst var placrt i tagrygg og i husts midt. Bygigsædrigr og tilbygigr. Bgg hustyprs proportior, matrialr og kostruktior r ikk al rsultat af ratiol byggskik udviklt gm århudrdr, m også udtryk for tablrt bygigsæsttik. Dt vil sig bryds huss proportior vd f.ks. at forøg facadhød llr tilfør hus stor facadvidur og tagkvist llr ædrs stoflighd vd f.ks. at plastikmal facadr i stdt for at kalk tc. så spolrs huss uikk harmoisk udtryk. 13

14 stilblad D historicistisk villa Historicism dækkr priod fra midt af 1800-tallt til bgydls af 1900-tallt, hvor ma valgt frit bladt d historisk stilartr - drladsk, italisk llr frask ræssac, glsk gotik, barok, romatism osv. - fra byggri til byggri. Dt klt hus ku hav lmtr fra flr stilartr. I villabyggrit blv dt italisk ladhus t populært motiv md dts lvd sammsætig af flr bygigskropp. Et lill tår md t lavt pyramidtag, totags bygig md samm flad taghældig og -tags bygig md 45 gradrs sadltag. Bygigskropp var ikk orgaisrt i t symmtrisk hirarki m i slags charmrd kopskydig, dr md tårt øvrst fik vis podus. Gægs var også d kl, murd, halvadtags villa md sadltag, som ma tilført historisk rfrcr. Profilrd idramigr af vidur og dør, gsimsbåd, udskårt træværk vd tagudhæg, facadoramtik, karappr møstrmurværk m.m. D historicistisk villa holdt af dt idividull udtryk. Ma prioritrd morsomm og stmigsfuld dtalr frm for historisk korrkthd og mådhold. For ksmpl ku karap vær drt diagoalt i forhold til huskropp for at vækk opsigt, llr husts sokkl var skråd og md kvadrmøstr som rfrc til d rustikk, italisk ladhus. Udsmykig af facad var vital for dt historicistisk hus, forbilldrs brug af aturst som marmor, grait og sadst var økoomisk krævd, så ma gik y v. Facadstuk og btoafstøbigr rstattd aturst. Murværksdkoratio blv udført på g præmissr: spcilt formd tglst ku avds til gsimsr og idramigr af dør og vidur. D glasrd tglst blv idmurt som facadbåd llr idgik som dl af t raffirt møstrmurværk. Ellr ma idmurd tglst diagoalt for at opå rustik rlifvirkig. Træværkt blv også dkorrt: tagudhægts spær ku hav oramtal udskærigr llr vær hlt skult bag t vadrt tagudhæg udført som t kassttloft. Tagkvist ku hav filigra af træ udskårt i t orgaisk møstr. 14

15 stilblad D historicistisk villa Abfaligr Bygigsdl og ovrfladr. D historicistisk villas ydr r oft utraditiol i forhold til forbilldr, m kostruktior og hådværk r dt kdt og traditioll. Facad ku stå pudst llr i blak murværk. D pudsd mur var kalkt llr bhadlt md idfarvt mørtl. Murværkt var oft opført af glatt maskist, t yt produkt, budrt for si præcis dimsior. Fugr var dl af facads udtryk: skrabfug llr tilbagtruk fugr llr spcilt formd md fugsk. E skåsom afrsig af tglst og rtablrig af fugr vil rvitalisr hust. Vadskurig llr tydpudsig af facad ka ikk abfals. Vidur var sprossopdlt. Sidst i 1800-tallt vadt d lidt størr rudfltr idpas. Farvsætig af trævidur var afstmt md facad, ksmplvis farv på tagudhægt llr d kulørt tglst i facad. Dt ka ikk abfals at udskift til vidur af plast llr alumiium; stoflighd r for frmmd. Tagbklædig var tglst llr aturskifr; vigtig dl af husts stoflighd, og t udtryk, som ikk ka opås md adr tagmatrialr. Bygigsædrigr og tilbygigr. D såkaldt italisk ladvilla r kompositio af forskllig bygigskropp, som ka ædrs llr tilbyggs. D historicistisk halvadtags villa har oft t mr fastlagt formsprog md symmtri og præcis proportior. Uast typ krævr ædrigr btydlig faglig idsigt og historisk idlvls. 15

16 stilblad D atioalromatisk villa D atioalromatisk villa - fra 1890 r og frm til først vrdskrig - skull vær idividul og stmigsfuld. D vlkdt klassicism og italisk ræssac fadt ma stiv og hæmmd. Ma fadt y motivr i dt ægt hmlig og i dt ordisk. Motivr som ladlig bidigsværkshus, mald svsk træhus, orsk stavkirkr, dask middlaldrborg, vstysk stradgård. Bygigskropp ku u sammsætts på orgaisk vis af flr forskllig hdr og var ikk budt af stram symmtri, ma sværmd for dtalr md morsomm rfrcr som udskår trægavl md vikigsymbolr, soklr udført i kampst, dørhådtag md dyrmotivr, og idvdigt d rustikk bælkloftr. I d atioalromatisk villa vil ma gr frmvis dt god hådværk, d flott kostruktio og brug af hmlig matrialr som rød tglst, kalkt murværk og især træværkt i tagkostruktio og bidigsværkt. Et symbol på tids forkærlighd for dt atioal og atur. Arkitktur var livlig og farvrig. Villa mått gr udtrykk rs prsolighd via valgt af arkitkturmotivr, dt krævd til ggæld t godt arkitktoisk grb at idpass diss påfud i harmoisk hlhd. E præcis bygigskrop md t stort sadltag ku vær d rolig ballast til markat tagkvist og spraglt facad md båd kalkt murværk og blak mur samt vidur i forskllig formatr. Ms sammsat bygigskrop md t sartt matrialvalg ku opå stoflig homogitt. 16

17 stilblad D atioalromatisk villa Abfaligr Bygigsdl og ovrfladr. Soklr af grait, mur md rød tglst, kalkt murværk llr murværk md bidigsværk blv btragtt som atioal og aturlig. Ma ksprimtrd md at sammsætt d forskllig murværkstypr, og ma frmhævd særlig dtalr som udskår bidigsværkskosollr og glasrd tglst. Saddltagt var dækkt md tglst llr aturskifr, i sæld tilfæld tagspå llr tækig md strå. Tagt havd udhæg md sylig, taktfast spær, dr var dkorrd og udskår. I gavl var vidskd t ydt obkt for farvsætig og oramtik. Tagkvist ku vær frmhævt md bidigsværk llr mald træværksdtalr. Kvist ku også vær små og diskrt, placrt i flr tagr for at frmhæv tagflads størrls. Vidur var oftst småsprossd og udført md kitfals. Formatr varird, ligsom vidusovrliggr ku vær murstik i stor cirklslag llr flad graitbælkr. Mur- og træværk, vidusovrliggr og -idramigr m.m. ku vær udsmykkt md oramtr fra ordisk mytologi llr md r gomtrisk figurr og møstr. D atioalromatisk villa har t kraftfuldt udtryk; dr spills på kotrastr i matrialr, farvsammsætigr og i bygigsformr. D livlig facadlmtr idgår i afbalacrt kompositio. Dt ka ikk abfals at ædr vidusformatr, dæmp farvsætig llr sløf bygigsdtalr md mr, dt vil svækk udtrykkt. Matrialr og kostruktior r grlt af god kvalitt og gt for hsigtsmæssig rovrig. Spcill bygigsdl vil kræv ksprtbistad. Bygigsædrigr og tilbygigr. D atioalromatisk villas arkitktur r robust og markat. D forskllig udgavr, såsom d stramm bygigskrop md dt livlig facadudtryk llr d orgaisk sammsatt bygigskrop md dt forholdsvis rolig matrialvalg, ka tilbyggs llr ædrs, år ma vidrførr drs formudtryk, matrialvalg tc., m dt krævr idlvls i d klt bygigs karaktristika. 17

18 stilblad Bdr byggskik-hust Bdr byggskik-bvægls blv tablrt i 1915, m allrd i 1907 havd akadmisk arkitktr tablrt Tghælp, hvor dr blv ydt prisbillig rådgivig til byghrrr og især bygmstr. Ma havd i flr år itrssrt sig for d kl, dask byggtraditio - stilfærdig saglighd, prægt af solid hådværkstraditior. Dt var diss rfarigr, diss traditior, som ma øskd at udbrd. Tids byggboom havd ftr bvæglss opfattls afslørt så stort ukdskab til kvalitt og traditio bladt bygmstr, at dr var bhov for kydig vldig. For bvægls var stilart ikk dt primær - bladt hustypr var dr spor af ybarok, ordisk gotik, atioalromatik, yklassicism - ma forsøgt at skab grl forståls for kvalitt i byggrit. God, klassisk proportiorig, korrkt dtalr og ærlighd i valgt af byggmatrialr var budskabt. Ma øskd, at hus skull vær kl, hmlig og smukk, samt at idrtig skull vær praktisk og tidssvard. Proportior agik især forholdt mllm facad og tagt, vidurs størrls i forhold til facad og ikk midst drs placrig i facad. Bvægls avist korrkt ksmplr på udførls af bygigsdtalr som skorst, tagkvist, tagfod, gsimsr, murstik, sålbæk m.m. Tak om dt kl og homog matrialvalg kom til at btyd sylig forskl. Facadr ku opførs i blak mur md rød tglst llr md glatpudst ovrflad, dr var kalkt. Dt galdt også for facadrs udsmykig, dr bgræsd sig til taggsims og hørkvadrr. Dt var t opgør md d llrs frmhrskd trag til facaddkoratior, ksmplvis vidusidfatigr og gsimsbåd, udført oppudst i mørtl, illudrd aturst, facadguirladr udført i stuk, møstrt murværk i kulørt tglst; dt var u ildst. Murstsarkitktur var svart på d øskd klhd og ærlighd, samtidig blv tglst btragtt som atioal rfrc. Tagbklædig var t aturskifr llr tglst. Rødstsvilla i halvad tag md rødt tgltag og halvvalmd gavl og symmtrisk vidur r d mst kdt kspot for Bdr Byggskik; dt r dog ku klt af dt brd spktr af hustypr, som bvægls frmhævd. D glsk idr om havby vadt idpas samtidig md Bdr byggskik-bvægls og ført til fi bbygglsr prægt af homogitt. 18

19 stilblad Bdr byggskik-hust Abfaligr Bygigsdl og ovrfladr. Bdr byggskikhust ka vær dærvt llr mgt forfit, m kdtgd r d klassisk proportior og hådværksmæssig kvalitt. D rød tglstsmur r robust og patirr smukt. Fugr vil oft bliv mørd, og hr r udkradsig og y opfugig løsig. Dt kalkd murværk har stor stoflig kvalittr, og r udrlagt sudt, dt vil sig fri for fugtskadr, så har kalkig rlativ lag lvtid. Vidur r oft dl af husts klassisk proportiorig, hvor dr r sammhæg mllm rudfltrs størrls og hl viduts størrls, som ig r proportiort ftr facads mål. Ædrr ma vidurs formatr, får dt btydig for husts hlhdsudtryk. D kitfalsd vidur og d tilhørd profilrig af sprossr og karm givr lysidfald af stor kvalitt. Vidur udført af krtræ har md d rtt ovrfladbhadlig særdls lag lvtid. Vil ma bgræs vidurs varmtab tilråds fortsatsrammr. Tglst r samm md aturskifrpladr d avdt tagmatrialr. D blv btragtt som smukk og ærlig matrialr og r væstlig for husts stoflighd. Etrit, stålpladr llr farvd cmtst ka ikk abfals som tagbklædig. Glasrd tglst avdt på rødstshus r for pragd i forhold til Bdr byggskiks takr om ærlighd og mådhold i matrialvalgt. Bygigsædrigr og tilbygigr. Et Bdr byggskik-hus proportiort ftr d klassisk rglr r ikk umiddlbart disport for ædrigr og tilbygigr, fordi dt vil forstyrr hlhd af symmtri og balac. Ma ka fortag ædrigr og tilbygigr, år ma vidrførr bygigs formsprog i form af gavlkvist, karappr, vitrstur, som i forv r kdt lmtr i Bdr Byggskiks formsprog. Størr tilbygigr r sældt mulig ud at hlhd lidr skad. 19

20 stilblad Fukisbugalow og d fuktioll traditio D itratioal fuktioalism fik i 1930 rs Damark si g vrsio i form af fukisarkitktur. Bugalow r bvidst fortolkig af d modr strømigr. D tog dt kubistisk ispirrd formsprog til sig i udgav, dr blv tilpasst dask byggtkologi og dask vrlig. Bugalow har to karaktristisk, arkitktoisk lmtr - grudplas kvadratur og pyramidtagt. Grudpla ka vær t rgulært kvadrat llr t modificrt kvadrat, hvor dr r skårt lmtr ud og/llr byggt lmtr til kvadratt. Ma lgd md d skulpturll ffktr, m dt var dog pyramidtagt md d lav taghældigsgrad og dt lgat udhæg, som visult karaktrisrd hustyp og rlatrd d til d dask traditio. Bugalow r opført i tglst, dr ka vær pudst og malt llr stå i blak mur. Murværkt ka hav idbyggt vadrtt stribr llr fltr i kotrastrd farv, slags gomtrisk dkoratior, som idgår i facads kubistisk udtryk. Tagts bskd taghældig hidrr praktisk udyttls af tagrummt, drfor r husts stupla hævt op ovr trræ, så dr ka bliv plads til kældr md vidur. D forøgd facadhød havd god ffkt på husts kubistisk udtryk. Frm til 1960 får fuktioalism klar ordisk drig, d fuktioll traditio, md murst og tgl og md hø tagrsigr og md udyttls af tagtagr. 0

21 stilblad Fukisbugalow og d fuktioll traditio Abfaligr Ovrfladr og bygigsdl. Pyramidtagt md d flad taghældig var dækkt af t tritskifr llr tagpap, mds tag md hø rsig var dækkt af tglst llr tritskifr. Vd d lav hældigr r dt vigtigt, at tagt frmstår md pla ovrflad; bølgtritpladr og ligd profilrd bklædigr slørr husts skarphd. D sylig tagrdr i zik har t halvcirkulært llr t rktagulært profil. Tagrdrs præcisio i udførls r vigtig dtal for husts frmtræd. Murværkt frmstod som pla flad ud gsimsr llr kraftig, murd sålbæk til at forstyrr flad. Sålbæk var udført i mtal md t lill frmsprig fra facad, oft lgat dtal. Vidur ku vær md rammr af træ llr r, og d havd lodrtt sprossdligr. Dr skabts harmoi mllm vidusformatr vd at gtag fltstørrls fra d små vidur som oplukklig fltr i d stor vidur. D udvdig trappr ku hav diskrt roll i hlhd llr vær udformt som markat, skulpturll alæg. D var murd op llr støbt i bto, tri var oft bklædt md klikr, for ksmpl Haslklikr. Ltt rækværk i r kotrastrd murværkts tygd. Bygigsædrigr og tilbygigr. I pricippt r dt kubistisk formsprog åbt ovr for variatior, idt dt oprrr md forskllig formr og formatr, m i praksis udgør facadudtrykkt kompositorisk hlhd. Dr r balac mllm vidushullrs placrigr, døråbigr, placrig af udvdig trappr, trrassr, facadlægd og -hød, som r vital for husts udtryk. Vd bygigsædrigr abfals dt at vidrfør dt kubistisk formsprog og hav stor opmærksomhd på hlhd. Bugalows kl udtryksmidlr - d skarp tagflad og murflad md d præcis åbigr - udrstrgs af klhd i dtalr. Dt btydr også, at typ r sårbar ovr for at få tilført frmmd lmtr såsom småsprossd vidur, vidur md brd rammr, rokokodør og ligd. 1

22 stilblad Murrmstrvilla fra 1950 r Murrmstrvillar r ftrkrigstids drøm om dt solid hådværkrhus. Hustyp r variat af d mst udbrdt dask hustyp: dt halvadtags hus opført i tglst og md tgltag. Hvor Bdr byggskik og D fuktioll traditio tidligr havd barbdt typ ud fra bstmt arkitktoisk idr, så r 50 rs murrmstrudgavs idgrudlag mr udrspillt og i stdt styrt af bladig af hådværksmæssig traditio, tilsat få yskablsr, samt stor forkærlighd for tglstsarkitktur. E forkærlighd, dr ku udvikl sig til, at d llrs så øgtr hustyp fik tilføt klt ostalgisk facaddtalr. Til gægæld var dr stor koskvs omkrig hustyps to arkitktoisk grudlmtr: Tagt og murværkt. Et markat tag md t stort tagudhæg, 45 gradrs taghældig dækkt md tglst og bårt af sylig, taktfast spær. Murst skull hlst vær blødstrøg, d gul st gr flammt og d rød i klar rød farv. Fugr var trukkt lidt tilbag for at frmhæv sts rustikk stoflighd, dr var stærk kotrast til dt mald træværk. Kotrast mllm d rød mur og d hvidmald vidur, tagspær og rrækværk var t populært tma. Facadr havd flr motivr: I gavl ku vidur og dør vær placrt i rgulær symmtrisk ord, mds lægfacad var komport mr frit. Facad ku bstå af forskllig lmtr og formr, som for ksmpl t stort blomstrvidu, dr var trukkt ud fra facad, trdør, dr var afsluttt forov md halvrud murt bu, og dlig t køkkvidu, dr flakrds af markat, mald vidusskoddr for at opå d rtt balac i dt samld facadbilld. Ma holdt af at pift hust op md ostalgisk lmtr som blyidfattd rudr md kulørt glas, smdrslampr og ikk midst d murd idramigr af vidur og dør.

23 stilblad Murrmstrvilla fra 1950 r Abfaligr Ovrfladr og bygigsdl. Murværkts stoflighd fik stor opmærksomhd; sttyp, forbadtt, fugtyp og -farv r valgt md omhu. Ovrfladbhadligr som vadskurigr og ligd ka ikk abfals, dt ka omfugig af mørd fugr drimod. Tagt, dækkt md rød tglst, r hustyps særlig kdtg; samm md murværkt givr dt hust flot, homog, stoflig kvalitt. Adr tagdækigsmatrialr, iklusiv glasrd tglst, ka ikk rstatt d uikk stoflighd. Vidur har båd vært udført md t stort glasflt ud sprossr og md lodrt sprossdlig. Blomstrvidut har si hlt g opdlig i midr fltr. Rammr og karm har vært af træ, oftst hvidmald. Plasticvidur skæmmr husts stoflighd. Etrdørs karm var mald, mds dør ku vær i lakrt aturtræ. Rækværk blv udført md slak, hvidmald rprofilr. Udvdig trappr var oft bklædt md klikr, for ksmpl Haslklikr, dr også avdts til sålbæk. Bygigsædrigr og tilbygigr. Hustyp r robust og fids i mag variatr. Dt ka til- og ombyggs ud at mist sit særpræg, år ma fastholdr dt markat tag og stoflighd. Vd tilbygig bør d y tagrygs hød holds udr hovdhusts. Huskropp ka forlægs, tilbyggs viklrt llr paralllforskyds. Påbygig af kvist r problmatisk, da dt brydr husts grudtræk - d stor tagflad. Tilbygigr md fladt tag ka ikk abfals. 3

24 stilblad D modristisk villa D itratioal modrism opstod i 190 r, m fik sit gmbrud i tid ftr ad vrdskrig. Dt var d ærmst rvolutiord, y byggtkisk mulighdr, som kom i kølvadt på hastig idustril og tkologisk udviklig, dr gav aldig til ytækig. D y, modr tidsaldr skull hav sit gt udtryk, modr æsttik. Bladt yhdr var ydrvægg af glas, flad krydsfirtag bårt af stærk limtræsdragr og slak stålsølr. Dt btød frigørls fra d traditioll, bærd vægg md d bskd vidusåbigr. Nu ku bolig idrtts md åb plaløsig, hvor rumm i t glidd flow afløst hiad, og facadrs stor glaspartir ophævd skllt mllm id og ud. Id i dt modristisk udtryk var at vis bygig som klar, forklt, modr kostruktio. Et systm af sølr og dragr bærr dt flad tag, facadr åbs md glas llr lukks md vægskivr af tgl, træ bto llr aturst. Bygigskropp ku frmstå som kl kass, llr grupprig af flr kassr, dr forskød sig id i hiad som dl i kubistisk hlhd. Ellr bygigs kostruktio ku kspors som kompositio af skivr: Dt flad tag md dt stor udhæg som d vadrtt skiv, og facadrs ltt glasfladr og kompakt mur som lodrtt skivr. Ma sigtd ftr, at bygig fik karaktr af klhd og kostruktiv lgac. Tr arkitktoisk tmar udgord slags basis i formsprogt: Bygigs rgulær moduliddlig gav proportior rytmisk ro, dtalrs klhd udrstrgd hlhd, og d forskllig ovrfladrs stoflighd - blak mur, malt mur, rå bto, bræddbklædig, aturst, mtal, glas - lvdgord udtrykkt. Facadkompositio blv t spil mllm rtt lir og fladr, mllm tygd og lthd, mllm dyamik og ro. Dt horisotal hus md flugtd strkatr, aflag murskivr, brudt af d brd, lodrtt skorst - forlægls af d rumdad ps i opholdstu, hvor d stor vidur md glas til gulv trak hav og udsigt id i stu - var populær udgav af d modristisk villa. 4

25 stilblad D modristisk villa Abfaligr Ovrfladr og bygigsdl. D modristisk villas udtryk r btigt af, at hust har kostruktiv klarhd, og af at facads forskllig lmtr udrordr sig hlhd. Dt flad tag md dt stor udhæg skal frmstå som præcis skiv, d bærd dragr og sølr skal vær sylig, d modulopdlt vidusfacadr r budt til modult, idgagsdør har pla ovrfladr og frmtrædr som diskrt facadlmtr, vægfladrs sartd fladr har samm diskrt fuktio. Ædrr ma tagform, igorrr ma vidusmodult, tilfør ma historistisk bygigsdtalr, a så rygr hlhd. D modristisk villas kvalitt r særdls afhægig af, at ds dllmtr idordr sig hlhd. Evtull ædrigr af bygigsdl skal fortags md idlvls i villas hlhdsudtryk. Farvsætig md stærk grafisk ffkt blv udrtid brugt til at frmhæv husts kostruktio. D sortmald vidusrammr stod samm md dt mørk vidusglas i stærk kotrast til d hvidmald murflad. D mørk strbræddr gav tagt liær facadvirkig, ms farv på tagudhægts bklædig frmkaldt trdimsiol skivvirkig. D bærd limtræsdragr markrd adskillls mllm husts lodrtt og vadrtt skivr. Bygigsædrigr og tilbygigr. D modristisk villa r i pricippt flksibl i forhold til bygigsædrigr og tilbygigr. Plas modulsystm ka forlægs llr paralllforskyds, og kocptt i dt modristisk formsprog byggr i forv på modulfast gtaglsr af facadlmtr. Dt vasklig og vigtig i tilbygigsprocs r at få tilbygig til at bliv fuldt itgrrt dl af husts hlhd; især r dt vigtigt at husts klhd bvars. Tilfør ma hust y arkitktoisk lmtr, svækkr ma samtidigt styrk i husts opridlig arkitktur. 5

26 stilblad Typhust I 1960 r og d følgd årtir boomd familihusbyggrit i Damark til rkordhødr. Typhust blv dt idustrill svar på ftrspørgsl. Vd hælp af præfabrikrd lmtr som idrvægg af ltbto, fabrikslavd tagspær, srifrmstilld vidus- og dørpartir ku ma rducr d hådværksmæssig adl i byggprocss, og drmd forkort opførlsstid. Typhusts kostruktio blv også ds karaktristika: D lav skalmurd facad ovr dørhød afslutts af bærd rm, hrpå hvilr tagkostruktio, som r sparat bygigsdl, t saddltag md taghældigr fra 15 til 45 gradr, og t stort udhæg til bskyttls af facad. Tagts lodrtt gavl r bklædt md træ llr pladmatrial. Husts rktagulær pla sikrr kl tagkostruktio. I facad r vidur til d midr rum oft motrt i båd, bståd af skiftvis vidur og ltt træpartir. Typhus opår drs sartd udtryk gm to domird arkitktoisk lmtr - d lav Ma ka gfid træk i typhust fra båd statslåshust og d modristisk villa, m vd typhust r dr størr opmærksomhd på d brugsmæssig kvalittr - havbolig som ramm om dt travl famililiv - d på at udvikl y, arkitktoisk idr. horisotal facad og d hvild tagkostruktio. Til ggæld r dr t væld af variatior i matrialvalgt, facadopdlig, dtaludformig og farvsætig, som idividualisrr dt klt hus. Fra d tidlig, lidt karsk, rgulær udgavr gik udviklig mod dt mr komplks - tagt blv afsluttt md valm, ovrdækkd lækrog skabts vd idhak i bygigskropp, viklstur blv tilbyggt, psskorst blv trukkt ud i facad, hæv-sæk skyddør åbd opholdsstu ud mod hav. Samtidigt stg boligaralt år for år. Dt ført til halvadtags udgav, hvor førstsal blv idrttt md ovlysvidur og altar i gavl. D stor fokus på typhusts brugsværdi fortrægt til tidr husts arkitktoisk pottial. Dts arkitktur fugrr bdst, år dr r t farvmæssigt og stofligt samspil mllm matrialr til tag, mur og træværk, som følgs op md bvidst proportiorig af tagflad i forhold til facad, af omhygglig dtailudformig af udhæg og tagprofil samt af facad md rytm og balac mllm vidusformatr og murfladr. 6

27 stilblad Typhust Abfaligr Bygigsdl og ovrfladr. Typhust r d mst udbrdt dask hustyp. Typs ratioll byggsystm og ds praktisk idrtig r ds grll kdtg, mds typs arkitktoisk ambitior spædr fra at vær fraværd til dt raffird og gmarbdd. Vd dt ambitiøs typhus r dr samklag mllm sttyp, træværk og tagmatrial, som dt abfals at rspktr. Stort st all sttypr r i spil - blødstrøg, glatt, tglst llr kalksadst. Farvspktrt går fra mocca, gul, orag, rød og flammd til d hvidmald tglst. Træværkt r malt fuldtdækkd llr lasrd i ordfarvr, træfarvr llr klar kulørr. Tagmatrialt r afhægig af tagts hældigsgrad. Vd d lav hældigr r dt oftst tritskifr llr -bølgpladr, dr avds, mds dr vd hældigr ovr 30 gradr også ka avds tglst og ligd matrialr. Vd udskiftig af tagbklædig abfals matrialr, dr i lighd md murværkt patirr smukt og i øvrigt idgår i husts stoflig hlhd. Str og tagudhægts mød md rm llr murværk r formdad dtal, dr r vigtig for husts udtryk Bygigsædrigr og tilbygigr. Typhust ka forlægs llr tilbyggs viklrt. Vd at vidrfør matrialvalgt og dt kostruktiv systm ka udtrykkt fastholds. Typhust har oft ku -3 forskllig vidusformatr. Tilførs y formatr risikrs udvadig af hlhd. 7

28 stilblad Ispirrt arkitktur Dt karaktrfuld ladskab vd kyst og fiskrlts gaml rustikk bygigr har vært katalysatorr for byggrir, hvor byghrrr og arkitktr har skabt ispirrt arkitktur, dr rpræstrr forskllig stilartr og arkitktoisk idr. Bygigr r t værdifuldt bidrag til områdts bygigskulturll milø. Skkrst Statiosv 3 D atioalromatisk bygig r tgt af arkitkt Thorvald Jørgs i 1904 og udvidt i 195 af arkitkt Kai Rasmuss. Dt fri og fabulrd formsprog - i forhold til d disciplird klassisk stilartr - skabt samm md bidigsværkt og d gdig hådværksdtalr t uformlt, rustikt udtryk, som ma fadt passd stmigsfuldt til d sud ladlig omgivlsr. D vlbvard bygigs mag kotrastrig bygigsdl - karap, alta, udskårt træværk i gavl, små vidusgluggr osv. - r komport samm til afstmt hlhd. Skkrst Statiosv 3 Grøgag 14 Grøgag 14 r opført omkrig 195 md Bdr-Byggskik stils karaktristisk harmoisk proportior. Hust har flr usædvalig dtalr: hørvidut, d sylig kraftig tærd ovrliggr-bælkr, tagalta idskårt i tagts profil. Husts har kraftfuld stoflighd md kulbrædt tglst, brd hvidmald vidusrammr, tærd sålbæk og soklr. Dalsborg, Lokkrupv 4 Arkitkt Louis Hygom tgd i 191 bygig i Cottag-stil, ha var ispirrt af d glsk Arts & Crafts bvægls. Dt to-tags bygigsalæg bstår af 3 flø. D to parallll flø har lgat slak gavlfacadr, og lægfacadr md kl og taktfast vidur dar rolig ramm for d brdr midtrfløs mr spktakulær ydr. Akomstfacad har idgagsportal md glatt sadst, småsprossd blyidfattd rudr, udkragt dkorativ trækarap og på 1. sal t markat lodrt stribt bidigsværk. Dt rustikt pudsd hus md kampstssoklr r form rpræstat for stilart, dr hyldd dt ladlig og dt solid hådværk på raffirt måd. Lokkrupv 4 8

29 stilblad Ispirrt arkitktur Sommrhust Nørrv 18 opført 195 i atioalromatisk stil ispirrt af orsk bælkhyttr md fi udskår bygigsdtalr afspld dt uformll ladliggrliv. Hrikspark r tgt af arkitkt Erik Budgaard i 1951 i t modristisk dask formsprog. Rækkhus-klav i skovbryt r sammsat af 10 præcis bygigskropp, hvor gtaglssffkt skabr arkitktoisk hlhd. Dt gul murværk md d tilbagliggd fug og dt mørkt mald træværk har diskrt stoflighd. Stradv 198F r tgt af arkitkt Norma Krists. Villa r opført i 1965 som prototyp for t avacrt byggsystm md bærd færdigstøbt btokompotr, dr md stor flksibilitt ku sammsætts til forskllig strukturr, og bl.a. som hr avds i kuprt trræ. Et uikt, ambitiøst modristisk byggri. Kysts Prl, Stradv 130 A-F r tgt af arkitkt og scograf Max Louw i Dt markat rød-hvid bygigsalæg r opført som hotl og udrholdigsdomicil. Byggrit r t sældt ksmpl på byggstil, dr md baggrud i modrism, ftrstræbt t bvidst udrholdd udtryk. 9

30 stilblad Udstur og balkor Villaområdt har qua si kystær bligghd og fortid som friområd udviklt forkærlighd for udstur og udsigtsaltar - t karaktristisk islæt i stdts bygigskultur. Vradar ka idgå som fuldt itgrrd dl af bygigs arkitktoisk hlhd f.ks. karappr, llr d ka vær påbygigr, dr md drs lthd i kostruktio og matrialvalg ksporr hovdbygigs tygd. Vd d historicistisk og atioalromatisk villar og Bdr byggskik-hus ka karappr vær dl af bygigskocptt, i modsætig til fukisbugalow, murrmstrvilla fra 1950 r, typhust og dt modristisk hus, hvor karapp r t frmmd lmt Udsigtskarap md afrudd blyidfattd rudr.. Udstu md traditioll spikl dimsio. 3. Natioalromatisk villar - hr r karappr og altar itgrrt i arkitktur. 4. Historicistisk villa - udstu og tagtrrass idgår i d arkitktoisk hlhd. 5. Miimalistisk bygig, hvor altar og udsigtsvidur r dl af dt kubistisk udtryk

31 stilblad Udstur og balkor Abfaligr D ltt påbygig - vd størr hus opført i historicistisk, atioalromatisk og Bdr byggskik stil r dt i pricippt muligt at udfør ltt påbygigr, dr givr fi kotrastvirkig til hovdhust. Dt krævr arkitktoisk idlvls og faglig komptc; matrialvalgt skal vær lt f.ks. spikl trækostruktior; proportior f.ks. størrls på vidusfltr skal ligsom matrialvalg, farvr og dtaludformig vær afstmt md hovdhusts ditto. I fukisbugalows formsprog idgik altar - dr ku vær ltt åb kostruktior llr tugr md murd brystigr, som idgik i husts kubistisk udtryk. Vd murrmstrvilla fra 1950 r vil lt påbygig og tagtrrassr svækk husts arkitktur Historicistisk villa md karap og udsigtsalta.. Typhus md udsigtsalta i gavl. 3. Bdr byggskik-hus hvor udsigtstrrass på 1. sal r itgrrt i hlhd. 4. Bdr byggskik-husts udstu og alta r båd lt påbygig og dl af hlhd. 5. Md påbygig af udstu har fiskrlhust tagt træk fra frihus til sig. 6. D modristisk villa md udsigtsvidur og trrass. 7. Spikl sprossr i fiskrlhusts udstu. Vd typhust ka forlægls af bygigskropp md stor facadvidur få karaktr af udstu, og vd hus md halvad tag r dt muligt at idrtt tagalta i gavl. I d modristisk hus r stor vidusfladr og udtrrassr oft itgrrt dl af hustyps arkitktoisk udtryk