KRESTON DANMARK Et landsdækkende samarbejde mellem uafhængige statsautoriserede revisionsvirksomheder.

Transkript

1 S tat s a u t o r i s r d R v i s o r r Sid 2 Dyrt at sjusk md ansættlssforhold Sid 2 Virksomhdspant udgiftr til tinglysning m.v. Sid 3 Fastforrntd lån vrsus rnt til pas ningslån Fordl og ulmpr Sid 4 Ændring i arbjdstid btydning for lønnn på fritidspunktt? Sid 5 Skærpt anmldlsspligt for udnlandsk mdarbjdr Dt konstruktiv altrnativ: KRESTON DANMARK Et landsdækknd samarbjd mllm uafhængig statsautorisrd rvisionsvirksomhdr. Vi kombinrr dn mindr rvisionsvirksomhds fordl md dn stors rssourcr. Sid 6 Forældrkøbsljlighdr Sid 7 Udligningsskat på stor pnsionr Sid 7 Vi notrr at... Mmbr of Krston Intrnational A global association of indpndnt accountants

2 2 DyrT AT SJuSk MD AnSæTTlSSforholD Af Juli Grds, Snior Tax Managr Rod i ansættlssforholdn kan kost virksomhdr og arbjdsgivr dyrt. Dt har n dom fra Købnhavns Byrt ntop undrstrgt vd at tildl n mdarbjdr md manglnd ansættlsskontrakt n rkordhøj godtgørls. Og d høj godtgørlsr r tilsynladnd kommt for at bliv. Købnhavns byrt har dømt n arbjdsgivr til at btal 20 ugrs løn til n mdarbjdr, dr ingn ansættlsskontrakt havd. Og dt r ny danmarksrkord indn for godtgørlsr, og dt maksimal som n arbjdsgivr kan dømms til at btal. Dsudn skal virksomhdn md tilbagvirknd kraft også btal mdarbjdrn løn undr sygdom. Sagn drjd sig om n mdarbjdr, dr startd som timlønnt tjnr på n café i 2007, udn at dr blv lavt n ansættlsskontrakt. Imidlrtid skt dr dt uhldig, at dn pågældnd i 2008 kom ud for n arbjdsulykk. Partrn blv hrftr unig om, hvorvidt mdarbjdrn fortsat var timlønnt tjnr, slvom hun i 2008 var ovrgåt til ansættls som bstyrr af cafn. Sålds vill n ansættls som bstyrr giv funktionærstatus i ovrnsstmmls md funktionærlovns almindlig rglr hrom. Funktionærstatus vill også brttig mdarbjdrn til løn undr sygdom. Mdarbjdrn rykkd hrftr arbjdsgivrn for n ansættlsskontrakt, dog udn hld. Rttn fastslog på baggrund af vidnudsagn, at mdarbjdrn var blvt forfrmmt til bstyrr og drmd funktionær, udn dog af dn grund at få n ansættlsskontrakt. Rttn tilkndt på dn baggrund mdarbjdrn 20 ugrs løn i godtgørls samt løn undr sygdom md tilbagvirknd kraft. VirkSoMhDSpAnT udgiftr Til TinGlySninG M.V. Af Stn Mørup, Sniorskattkonsulnt Bankr og andr långivr bnyttr sig i stignd grad af mulighdn for at få virksomhdspant som sikkrhd for lån til mindr og mllmstor virksomhdr. Oft som altrnativ til n prsonlig kaution fra indhavrn. Virksomhdspant r n pantsætningsform, hvor dr f.ks kan givs sikkrhd i virksomhdns dbitorr, varlagr, driftsmidlr og goodwill. Altså ikk i spcifikk aktivr. Dt r dyrt at tablr virksomhdspant. Ud ovr gbyr til bankn skal dr btals tinglysningsafgift md 1,5 procnt af pantts værdi. Dn skattmæssig bhandling af diss udgiftr r ndnu ikk afklart i praksis. I all tilfæld forliggr dr ingn offntliggjort afgørlsr fra SKAT om spørgsmålt. Dt r min opfattls, at udgiftrn skal bhandls som lånomkostningr. Dtt støttr jg på, at SKAT i praksis dfinrr lånomkostningr som udgiftr, dr r md til at rhvrv, sikr og vdlighold t gældsforhold. Som fradragsbrttigd lånomkostningr nævnr SKAT slv blandt andt stiftlssprovisionr og tinglysningsafgift. For slvstændig btydr dtt, at d normalt kun vil få fradrag, hvis dr r tal om sikkrhdsstillls for lån i frmmd valuta. Slskabr vil drimod normalt få fradrag, uanst om dr r tal om sikkrhd for lån i dansk kronr llr i frmmd valuta. Kun i få tilfæld vil udgiftrn kunn fradrags vd indkomstopgørlsn i dt år, hvori virksomhdspantt tablrs. Normalt vil udgiftrn nmlig skull fradrags i takt md afviklingn af d bagvdliggnd lån. Er dr tal om sikkrhdsstillls for n kasskrdit, kan udgiftn sålds først fradrags vd indfrilsn af dnn, hrundr vd skift af pnginstitut. Fradrag i takt md afviklingn gældr også, slvom virksomhdn anvndr lagrprincippt i forhold til valutakursændringr. Kun hvis virksomhdn har fåt tilladls til gnrlt at anvnd lagrprincippt, kan omkostningrn indgå hri. I nogl tilfæld har tablring af virksomhdspant ingn sammnhæng md n konkrt lånoptagls, ligsom d bagvdliggnd lån ovr tid kan varir. Eftr min opfattls bør dtt ikk hav btydning for dn skattmæssig bhandling af udgiftrn altså at udgiftrn r fradragsbrttigd idt virksomhdspant i d flst tilfæld tablrs, fordi bankn krævr dtt. Udgiftn sikrr drfor virksomhdn mod n opsigls af lånt.

3 3 fastforrntd lån VrSuS rnttilpasningslån fordl og ulmpr Af Johan Juul-Jnsn, Økonom, nykrdit koncrnrådgivning Fordln vd rnttilpasningslån r mulighdn for at få n lav rnt mns dt vd fastforrntd lån r sikkrhdn i at knd ydlsrn i hl lånts løbtid. Hvad man fortrækkr afhængr af ns prsonlig præfrncr. I dag har vi t stort antal forskllig lånmulighdr, dr all har forskllig fordl og ulmpr. Kndt vi dn frmtidig rntudvikling, vill valgt ikk vær svært, mn dt gør nd ikk ksprtrn. Drfor afhængr valgt imllm d mang typr først og frmmst af ns prsonlig præfrncr, f.ks. om man kan lv md ikk at knd sin frmtidig ydlsr llr j. At sammnlign dt traditionll fastforrntd lån md rnttilpasningslån givr t godt billd af d fordl og ulmpr, vi skal vægt op mod vors præfrncr. Lav rnt, mn også risici Ulmpn vd rnttilpasningslån r først og frmmst, at man kun kndr rntn og drmd ydlsn frm til næst rnttilpasning. Dt givr n btydlig usikkrhd om størrlsn af d frmtidig ydlsr. Og dt kan få stor btydning da d typisk udgør n btydlig post i dt samld husholdningsbudgt. At rnttilpasningslån r mgt kursstabil btydr også, at man ikk har mulighd for aktiv gældsplj i form af konvrtring. Fastforrntd lån: Fordl Dn primær fordl vd fastforrntd lån r dn sikkrhd, dr liggr i at knd d frmtidig ydlsr for hl lånts løbtid. D lang fastforrntd lån har dsudn n btydlig højr kursfølsomhd nd rnttilpasningslånn, hvilkt muliggør aktiv gældsplj. Tagt d nuværnd lav rntr i btragtning vil mulighdn formodntlig vær n opkonvrtring som følg af stignd rntr. Dtt vil følglig sænk rstgældn, mn samtidig typisk før til n stigning i ydlsn, hvorfor n opkonvrtring kun r n ntydig fordl såfrmt man snr kan ndkonvrtr. For all konvrtringr gældr dt ydrmr, at dr r omkostningr forbundt hrmd. Sikkrhd og mulighd for konvrtring kostr Tryghd forbundt md fastforrntd lån kostr i form af n rlativ høj rnt sammnlignt md rnttilpasningslån. Dsudn r kursudsvingn rlativt størr på grund af dn længr løbtid og drmd rntfølsomhd. Dt r især t problm, hvis man r tvungt til at indfri før tidn, da man kan risikr at få t kurstab. Rnttilpasningslån: Fordl Et rnttilpasningslån r t ralkrditlån md variabl rnt. Dt rnttilpasss typisk én gang om årt (F1), mn kan blandt andt også fås i udgavr, hvor rntn tilpasss hvrt 3. llr 5. år (F3 og F5). Vd hvr tilpasning kan rntn og drmd ydlsn bliv ntn højr llr lavr, mn mllm rnttilpasningrn r rntn fast. Dn altovrskyggnd fordl vd t F1-lån r, at rntn sammnlignt md t fastforrntt lån typisk vil vær lavr. Dt r især tilfældt i øjblikkt, og dt btydr at man løbnd afdragr btydligt mr på sin gæld ndda pt. vd n lavr ydls. Dsudn vil kursn på især F1-lån oft ligg mgt tæt på 100. Dtt givr n rlativ lav kursrisiko og btydr, at man har sikkrhd om størrlsn af rstgældn.

4 4 ændring i ArBJDSTiD BTyDninG for lønnn på fritidspunktt? Af advokatfuldmægtig Jns Grud Jakobsn og advokat hln Amsinck, kromann rumrt Mdarbjdr md rt til løn undr fri oppbærr normalt blot dn løn, dr r gældnd på fritidspunktt, når d holdr fri. Frilovns 23, stk. 3 indholdr imidlrtid n særrgl om rgulring af lønnn undr fri, hvis dr r skt n væsntlig ændring i arbjdstidn i forhold til Vi forklarr i dnn artikl, hvornår særrgln findr anvndls, og hvordan frilønnn i givt fald brgns. Frilovns udgangspunkt Frilovn sondrr mllm to gruppr af lønmodtagr: Lønmodtagr, som optjnr rt til fri md løn, og lønmodtagr, som modtagr frigodtgørls. (S faktaboks Fri md løn ). D lønmodtagr, som optjnr rt til fri md løn, modtagr som udgangspunkt drs aktull løn på fritidspunktt. Opnår lønmodtagrn n lønstigning som følg af forfrmmls, lønforhandling llr andt, får lønmodtagrn altså dn ny høj løn undr frin, slvom han fik n lavr løn i Hvis n lønmodtagr går nd i løn, har han tilsvarnd kun krav på dn lav løn, når han holdr fri, slvom hans løn var højr, da han optjnt rttn til btalt fri. Dtt udgangspunkt fravigs dog, når ændringn i lønnn skylds n væsntlig ændring i arbjdstidn llr arbjdsomfangt. Væsntlig ændringr Frilovns 23, stk. 3 indholdr n særlig bstmmls, som skal sikr n mr rimlig løsning for bgg partr vd væsntlig ændringr i arbjdstidn llr arbjdsomfangt. Hr skal lønnn undr fri stå i t rimligt forhold til forholdn på optjningstidspunktt. Lønnn skal rgulrs op llr nd, alt ftr om arbjdstidn i optjningsårt var højr llr lavr nd på fritidspunktt. Hvis dr aln r tal om n ændring af lønnn, udn n ændring i arbjdstidn, skr dr ingn rgulring af lønnn på fritidspunktt, uanst hvor mgt lønnn afvigr fra lønnn i 20 %-grænsn 23, stk. 3 fastlæggr væsntlighdsgrænsn til 20 %. Frilønnn skal rgulrs, hvis lønmodtagrns gnnmsnitlig arbjdstid llr arbjdsomfang på fritidspunktt afvigr mr nd 20 % i forhold til Udn dnn rgl vill dn lønmodtagr, som på fritidspunktt arbjdr på halv tid md tilsvarnd mindr løn, mn som undr optjningsårt arbjdd på fuld tid md drtilhørnd højr løn, aln hav krav på dn lav løn undr fri. Lønmodtagrn vill i så tilfæld formntlig føl sig snydt. Dtt skal sammnholds md, at lønmodtagrn i tilfæld af fratrædn jo vill hav haft krav på frigodtgørls af dn høj løn i Uanst om n rgulring findr std, modtagr lønmodtagrn dt samm fritillæg. (S faktaboks Fritillæg ). Som dt frmgår, gældr rgln ikk kun ændringr i arbjdstid, mn også ændringr i arbjdsomfang. Hrmd tænks på ksmplvis dagpljmødr, som aflønns ftr dt antal børn, d har i pasning. I dnn artikl vil vi koncntrr os om ændringr i arbjdstid. Gnnmsnitsbrgning For at kunn vurdr, om rgln kommr i spil, skal dr fortags n sammnligning mllm optjningsårt og fritidspunktt. Eftrsom dr kan indtræd ændringr i arbjdstidn i løbt af t optjningsår, r dt dn gnnmsnitlig arbjdstid i optjningsårt, dr anvnds vd sammnligningn. Hvis arbjdstidn på fritidspunktt afvigr md mr nd 20 % i forhold til dn gnnmsnitlig arbjdstid i optjningsårt, skal lønnn på fritidspunktt rgulrs. Eksmplr på ændringr af arbjdstidn Lad os kigg nærmr på t par ksmplr: Eksmpl 1: En lønmodtagr går fra n gnnmsnitlig arbjdsug på 37 timr i optjningsårt til n 30 timrs arbjdsug på fritidspunktt. Ændringn (7 i forhold til 37 timr) udgør 18,9 %, og dr skal sålds ikk sk n rgulring af lønnn undr fri. Eksmpl 2: En lønmodtagr går fra n gnnmsnitlig arbjdsug på 30 timr i optjningsårt til n arbjdsug på 37 timr i friårt. Ændringn (7 ud af 30 timr) udgør 23,3 %. Lønmodtagrn skal rgulrs i løn, sålds at lønmodtagrn aln modtagr 30/37 dl af sin nuværnd løn undr frin. Bmærk, at dr i ksmpl 1, hvor lønmodtagrn går 7 timr nd i tid, ikk r tal om n væsntlig ændring, mns n forhøjls af arbjdstidn på 7 timr i ksmpl 2 r n væsntlig ændring i lovns forstand. Dtt skylds, at dr r tal om n rlativ vurdring i forhold til dn gnnmsnitlig arbjdstid i

5 Eksmpl 3: En lønmodtagr arbjdr 37 timr i gnnmsnit i optjningsårt Uglønnn udgør kr Pr. 1. januar 2010 modtagr lønmodtagrn n lønforhøjls, hvorftr lønnn udgør kr pr. ug. Pr. 1. maj går lønmodtagrn nd til 25 timr om ugn (ændring på 32,4 %), og lønnn rducrs til kr Lønnn undr fri udgør 37/25 gang kr , i alt kr pr. friug. At lønnn undr fri r højr nd lønnn i optjningsårt afspjlr dn rlativ lønstigning, dr r skt fra optjningsårt til fritidspunktt. Eksmplt illustrrr, at lønnn i optjningsårt r udn btydning for brgningn, da dt r lønnn på fritidspunktt, dr rgulrs. Kollktiv ovrnskomst Rgln om rgulring af løn undr fri kan fravigs vd kollktiv ovrnskomst. Hrudovr r dt naturligvis muligt at indgå individull aftalr, som stillr lønmodtagrn bdr nd bstmmlsrn i frilovn. Fri md løn? Lønmodtagr, dr r ansat måndsvist og får fuld løn på søgnhlligdag og på sygdag får løn undr fri i stdt for frigodtgørls, jf. frilovns 23, stk. 1. Funktionærr opfyldr diss kritrir. Andr lønmodtagr får frigodtgørls, jf. frilovns 24. Rttn til løn undr fri skal dog optjns først. Dr optjns 2,08 btalt fridag pr. månd, svarnd til 25 optjnt fridag i løbt af t fuldt optjningsår (1. januar til 31. dcmbr), jf. frilovns 7, stk. 1. Frin afholds i dt ftrfølgnd friår, dr løbr fra dn 1. maj til 30. april. En funktionær, dr tiltrædr n ny stilling, har ikk rt til fri md løn hos dn ny arbjdsgivr, før dr r optjnt rt hrtil, mn har stadig rt til at hold 5 ugrs fri, jf. frilovns 8, stk. 1. Arbjdsgivrn r brttigt til at fradrag 4,8 % af måndslønnn for hvr dag, hvor dr holds fri, jf. frilovns 8, stk. 2. En funktionær, som kommr dirkt fra t andt ansættlssforhold, kan i stdt brug dn frigodtgørls, dr r afrgnt i forbindls md dtt ansættlssforhold til at hold fri for (12,5 % af lønnn i optjningsårt). 5 Fritillæg Lønmodtagr dr optjnr rt til fri md løn får ud ovr lønnn udbtalt t fritillæg på 1 % af lønnn i Tillæggt udbtals snst vd bgyndlsn af frin. Fritillæggt skal ikk rgulrs vd væsntlig ændringr i arbjdstidn, da dt jo undr all omstændighdr basrr sig på lønnn i Mang arbjdsgivr vælgr at udbtal fritillæggt vd friårts bgyndls 1. maj s faktaboks 1. Fratrædr lønmodtagrn indn frin afholds, kan arbjdsgivrn ikk kræv for tidligt udbtalt fritillæg tilbagbtalt llr modrgn fritillæggt i frigodtgørlsn vd fratrædn. Dog kan n sådan modrgningsadgang følg af kollktiv ovrnskomst. Dt r ikk muligt at aftal n modrgningsadgang md dn nklt lønmodtagr. SkærpT AnMlDlSSpliGT for udnlandsk MDArBJDr Af Juli Grds, Snior Tax Managr Ny rglr btydr, at båd privat og virksomhdr kan risikr bød, hvis d hyrr udstationrd udnlandsk mdarbjdr og ikk sikrr, at d r rtmæssigt anmldt til d dansk myndighdr. Pr. 1. juni 2010 kan dansk virksomhdr og privat, som får udført arbjd af udstationrd udnlandsk mdarbjdr indnfor bygg- og anlægsbranchn, risikr at skull btal n bød, hvis ikk d sikrr sig, at dn udnlandsk virksomhd og d udnlandsk mdarbjdr r anmldt rtmæssigt til d dansk myndighdr. Dt r konskvnsrn af t ntop vdtagt lovforslag fra Bskæftiglssministrit, og d ny rglr r n væsntlig skærpls af d hidtil gældnd rglr om arbjd, som udførs af udstationrd udnlandsk mdarbjdr. En udnlandsk virksomhd, dr udstationrr lønmodtagr til Danmark i forbindls md lvring af tjnstydlsr, har sålds sidn 1. maj 2008 haft pligt til at anmld forskllig oplysningr om dn udnlandsk virksomhd samt om d udnlandsk mdarbjdr, som virksomhdn udstationrr i forbindls md arbjdt i Danmark. Anmldlsn skal sk til Erhvrvs- og Slskabsstyrlsns såkaldt RUT rgistr. Anmldlsspligtn skal bl.a. sikr, at fagforningrn kan få dn fornødn indsigt i, hvor mang udnlandsk mdarbjdr, som udførr arbjd i Danmark og indnfor hvilk branchr. Dt kan gør dt lttr for fagforningrn at sikr, at dn dansk udstationringslovgivning og kollktiv ovrnskomstr blivr ovrholdt af udnlandsk virksomhdr. Dt blivr dt dansk Arbjdstilsyn, som frmovr skal før tilsyn md anmldlsspligtn. Arbjdstilsynt får drvd ansvart for at undrsøg ovrtrædlsr af anmldlsspligtn på samm måd som vd ovrtrædlsr af arbjdsmiljøbstmmlsr.

6 6 ForælDrkøBsljlighDr Af Advokat Bodil D. Christiansn, Advokatfirmat Tommy V. Christiansn Md d stagnrnd boligprisr r forældrs køb af jrljlighdr til boligsøgnd børn formntlig på vj mod n rnæssanc. Dt aktualisrr flr ovrvjlsr, ikk blot om driftn, mn tillig om dn snr afvikling af ljlighdn. Købt Forældrn bør i forbindls md købt ovrvj, om ljlighdn skal placrs i t slskab llr købs i prsonligt rgi. Udovr finansiringn bør vd dnn bslutning også inddrags dls dn løbnd bskatning, dls bskatningn vd dn snr afvikling af ljlighdn. Et trdj altrnativ r at lad barnt slv køb ljlighdn, vntult sålds, at barnt lånr t kontant bløb af forældrn, hvis dtt r n mulighd. I sidstnævnt fald vil dt indnfor viss rammr vær muligt at udlån bløbt rntfrit på anfordringsvilkår til barnt. Barnt skal i så fald udovr d løbnd priorittsydlsr og andr fast udgiftr tillig btal jndomsværdiskat. Driftn Slvom ljlighdn udljs til gt barn, må dt særligt ud fra skattmæssig btragtningr anbfals at udvis samm rttidig omhu i hnsnd til tablring af ljkontrakt og andr aftalr, som vd udljning til n frmmd. Skattmæssigt anss udljning af ljlighdn som n rhvrvsmæssig virksomhd. Dn løbnd bskatning skr på samm måd som for andr udljningsjndomm, dvs. hlt uafhængigt af, om ljlighdn udljs til gt barn llr til n frmmd. Forældrn skal bskatts af markdsljn for ljlighdn, mn markdsljn skal fastsætts undr hnsyn til d ljrtlig rglr om ljfastsættls, hrundr i først rækk rglrn om opgørls af omkostningsbstmt huslj i d såkaldt rgulrd kommunr. Forældrn har omvndt fradrag for rntr og driftsomkostningr vd udljning af ljlighdn. Btalr barnt kun n favørlj, modtagr barnt i princippt n gav svarnd til forsklln mllm markdsljn og favørljn. Gavn til barnt skal afgiftsbrigtigs for dn dl, dr ovrstigr dt årlig bundfradrag for gavr. Bundfradragt r i år på kr. Forældrn skal bskatts af markdsljn, uanst om barnt kun btalr n favørlj. Købs ljlighdn i t slskab, må forældrn i kraft af drs hovdaktionærstatus pårgn ydrligr at skull bskatts af forsklln mllm markdsljn og n lj opgjort ftr d skmatisk hovdaktionærrglr som prsonlig indkomst. Købs ljlighdn af forældrn prsonligt, kan ljlighdn placrs i virksomhdsskattordningn llr vntult kapitalafkastordningn, hvis dt mått vær favorablt. I så fald vil dr vær fuld fradragsffkt for rntr. Afvikling Vd forældrns snr salg af ljlighdn skal n fortjnst bskatts som kapitalindkomst, dvs. md op til højst marginal bskatning, mdns tab kan fratækks i snr gvinstr vd afståls af andn jndom. Er ljlighdn placrt i virksomhdsordningn, vil n avanc bliv bskattt som virksomhdsindkomst og i sidst nd som prsonlig indkomst. Gør forældrn slv brug af ljlighdn forud for t vntult salg, kan ljlighdn i viss tilfæld sælgs skattfrit. Dr stills hr strng krav for accpt af dnn brug md ftrfølgnd skattfrihd vd salg. Ønskr forældrn at sælg ljlighdn til barnt, vil dt alt afhængigt af konjunkturudviklingn kunn vær n fordl at gør brug af rglrn om værdiansættls af ljlighdn vd dtt salg til +/ 15 % af dn offntlig vurdring. Tidligr har dt vært favorablt at indrømm barnt n købrt til ljlighdn til fast pris allrd på tidspunktt for forældrns køb af ljlighdn. Eftr gnnmførls af ny rglr om lagrbskatning af gvinstr på sådann købrttr, bør man tænk sig grundigt om, før n sådan aftal tablrs. Er ljlighdn købt af t slskab, mdførr n ny afgørls fra Landsskattrttn, at forældrn bør ovrvj at køb ljlighdn ud af slskabt, før vidrsalgt til børnn. Landsskattrttn har accptrt, at n ljlighd vd salg fra slskab til forældrn kan værdiansætts til dn mgt lav offntlig vurdring som følg af, at ljlighdn r udljt (ikk-fri), idt ljlighdn r udljt til barnt. I dn konkrt sag ralisrd slskabt samtidig t tab til frmførsl vd afstålsn. Forældrn kan hrftr vidrsælg ljlighdn til barnt ftr n normal offntlig vurdring, vntult +/ 15 %, dr frmkommr, når ljlighdn vurdrs som ikk-udljt (fri), idt ljlighdn sælgs til barnt som ljr af ljlighdn. Sælgs ljlighdn drimod dirkt fra slskabt til barnt, skal ljlighdn ftr n højstrtsdom fra 2005 værdiansætts som n fri ljlighd, og da basrt på n konkrt markdsvurdring og ikk dn lmpligr offntlig vurdring. Frmgangsmådn Diss og andr facttr vd forældrkøbsljlighdr vil normalt mdfør, at forældrn bør konsultr rvisor forud for købt. Md n hldig hånd rummr forældrkøbsljlighdn ikk blot mulighd for at hus barnt, mn tillig lmntr af t gnrationsskift.

7 7 udligningsskat på STor pnsionr Af Stn Mørup, Sniorskattkonsulnt Rgringn og Dansk Folkparti har vdtagt lovforslag L 213 om n udligningsskat på stor pnsionsudbtalingr. Sidst år indgik d samm partr som bkndt n skattrform, som btydr, at skattn på dn sidst tjnt kron r ndsat markant nmlig fra ca. 60 % til ca. 52,5 %. Dnn skattndsættls har vi allrd mærkt, for dn trådt i kraft dn 1. januar i år. Skattrformns ovrordnd mål var at ndsætt skattn på dn sidst tjnt kron, og dt r også allrd skt. Rgringn har btont, at skattbsparlsrn r fuldt ud finansird altså at d mistd skattindtægtr hnts ind vd andr initiativr. Et af lmntrn til at finansir skattbsparlsrn skull vær n udligningsskat på stor pnsionsudbtalingr. Tankgangn bag n sådan udligningsskat r, at d prsonr, som i tidligr år har fåt skattfradrag for drs pnsionsindbtalingr i indkomst md høj bskatning, skal btal n udligningsskat, når pnsionrn kommr til udbtaling. Dt skal d, fordi skattn på udbtalingstidspunktt r væsntligt lavr, nd da d fik skattfradrag for pnsionsindbtalingrn. Eftr længr politisk tovtrækkri har Rgringn og Dansk Folkparti nu vdtagt t lovforslag, som må btgns som t politisk forlig om n udligningsskat. Dr r indgåt aftal om: n udligningskat på 6 % i 4 år bgyndnd i 2011 kun for samld pnsionsudbtalingr ud ovr t bundfradrag på kr. (2010-nivau) ovrførsl af uudnyttt bundfradrag fra ægtfæll md indtil kr. (2010-nivau) udligningsskattn aftrapps md 1 % årligt fra 2015 udligningsskattn ophørr drfor fra og md 2020 udligningsskattn pålæggs ikk kapitalpnsionsordningr, invalidpnsion, førtidspnsion og ftrløn. Dt skønns, at udligningsskattn typisk vil bliv aktul for prsonr, dr har haft n årlig indtægt på ovr kr., og dm r dr ifølg Skattministrit ca af % 6 % 6 % 6 % 5 % 4 % 3 % 2 % 1 % 0 % VI NOTERER AT... Af rik høgh, Tax partnr Bidrag til vlgørnhd Gavr til vlgørnd forningr r fradragsbrttigd vd opgørls af dn skattpligtig indkomst, for dn dl af årts gavr, som ovrstigr 500 kr. Årts gavr til dn nklt forning skal udgør mindst 500 kr. Gavfradragt kan for indkomstårt 2010 dog maksimalt udgør kr. Hvr af ægtfællrn kan fradrag sin gavr, ligsom d nævnt fradragsbgrænsningr gældr for hvr ægtfæll. Hvis dn n ægtfæll ikk udnyttr gavfradragt i fuldt omfang, kan t ovrskydnd bløb ikk ovrførs til dn andn ægtfæll. Gavfradragt r t ligningsmæssigt fradrag og btingt af, at dn modtagn forning m.m. r godkndt hr i landt llr i t andt EU/EØS land som almn vlgørnd llr trossamfund. Fradragt r ndvidr btingt af, at forningn m.m. fortagr indbrtning til skattmyndighdrn. Bundfradragt for d vlgørnd gavr ophævs md virkning fra indkomstårt Sommrhusudljning Md virkning for indkomstårt 2010 r bundfradragt i forbindls md anvndls af dn såkaldt 40 % rgl for sommrhusudljning ændrt fra kr. til kr. D først kr. i ljindtægt vil hrftr vær skattfri og dt ovrskydnd bløb vil bliv ndsat md 40 %. Dr kan ikk fortags fradrag for d faktisk udgiftr inkl. jndomsskat, ligsom jrn ikk kan få ndsættls af jndomsværdiskattn, slvom jrn ikk har haft rådighd ovr fritidsbolign i udljningspriodn. Vd bruttoljindtægtn forstås ljindtægtn ftr fradrag for honorar til udljningsburau, mn md tillæg af særskilt btaling for l, gas, varm, tlfon m.v. Eksmpl: Ljindtægt kr Bundfradrag kr kr % kr. Til bskatning kr.

8 8 Vi notrr AT... Af rik høgh, Tax partnr Rgulring af moms i forbindls md dbitor tab Skat har nu ændrt praksis md hnsyn til momsrgulring for dbitor tab. Tidligr har dt vært sålds, at dr for krav ovr 3000 kr. skull vær skt indnrtlig bhandling af sagrn, og dr har sålds skull forligg tvangsakkord, cirkulærskrivls llr lignnd for at dr kunn accptrs momsrgulring. Eftr ny praksis r tabt nu konstatrt, når Fordringrn har vært gnnm n rykkrprocdur i inkassoafdlingn i virksomhdn, Fordringrn hrftr r forsøgt inddrvt af n uafhængig inkassovirksomhd, dr har fortagt d inddrivlssskridt, som inkassovirksomhdn i rlation til fordringn størrls har fundt mulig og En uafhængig inkassovirksomhd har fortagt n individul vurdring af dn nklt dbitor og fordring og i dn forbindls har vurdrt, om fordringn skal anss for tabt og ovrførs til ovrvågningslistn. Følgnd btinglsr skal dog tillig vær opfyldt. Dr skal fortags n konkrt vurdring af dn nklt dbitors btalingsvn, idt n procntvis ndskrivning på dn nklt llr på dn samld dbitormass ikk tillads. Dt r n forudsætning, at fordringn r uomtvistlig og ndlig Dr skal vær fortagt tilstrækklig til fordringns inddrivls, idt dr skal vær t rimligt forhold mllm fordringns størrls og d omkostningr, dr r forbundt md inddrivls af fordringn Dt r normalt n forudsætning, at handlsforpligtlsn md dn pågældnd dbitor r ophørt, før fradragt kan fortags, mn dtt r dog ikk nogn absolut btingls Konskvnsrn af praksisændringn r, at virksomhdr, dr har krav, dr r uomtvistlig og ndlig, kan btragt tabt som konstatrt, allrd når n uafhængig inkassovirksomhd har fortagt inddrivlsskridt, som vil vær naturlig at fortag st på baggrund af fordringns størrls og i forhold til omkostningrn vd at inddriv. Toldoplag I forbindls md import fra trdjland vil dr skull btals told. Dnn told r ikk mulig at få godtgjort, hvis varrn ftrfølgnd rksportrs til t land udnfor EU. For virksomhdr, dr sælgr varr til kundr udnfor EU vil dnn situation kunn undgås vd, at dr oprtts t toldoplag. Virksomhdn undgår drmd, at btal told til EU vd indførsl af varrn. Drmd skal dr aln btals told i modtagrlandt, når varrn indfortolds dr. Virksomhdn opnår sålds n bsparls svarnd til dt toldbløb, dr skull hav vært btalt i forbindls md indførsl af varrn til EU. Et toldoplag r t områd, dr r godkndt af SKAT og undrlagt SKAT s kontrol. Mdns varrn r oplagt på toldlagrt opkrævs dr ikk told. Virksomhdn skal i forbindls md oplagringn før lagrrgnskab md til og fraførsl af varrn. Mindstrntn 1/1 30/ ,00 % Dato Diskonton Nationalbankns udlånsrnt Fra 16. januar ,75 % 3,00 % Fra 6. marts ,00 % 2,25 % Fra 3. april ,75 % 2,00 % Fra 11. maj ,40 % 1,65 % Fra 8. juni ,20 % 1,55 % Fra 14. august ,10 % 1,45 % Fra 28. august ,00 % 1,35 % Fra 25. sptmbr ,00 % 1,25 % Fra 8. januar ,00 % 1,15 % Fra 15. januar ,75 % 1,05 % Ansvarshavnd rdaktør: Statsautorisrt rvisor Nils Lyng Pdrsn Rdaktion: Statsautorisrt rvisor Finn Stn Christnsn Statsautorisrt rvisor Finn Elkjær Statsautorisrt rvisor Torbn Madsn Statsautorisrt rvisor Svnd Thrchilsn Rdaktørr, Thomson Rutrs Profssional A/S Majbritt Cordt og Birgitt Strang Dsign/Sats: Thomson Rutrs Profssional A/S Tryk: Silkborg Bogtryk ISSN nr.: Rdaktion afsluttt d. 19. juli 2010