Projektforslag for udvidelse af forsyningsområde til Haldum og Vitten ved Hinnerup Fjernvarme A.m.b.a.

Transkript

1 Projektforslag for udvidelse af forsyningsområde til Haldum og Vitten ved Hinnerup Fjernvarme A.m.b.a. NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel Fax MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Århus C Tel Fax SJÆLLAND A.C. Meyers Vænge 15 DK-2450 København SV Besøgsadresse: Frederikskaj 10 A, 1. sal DK-2450 København SV Tel: Marts 2015 Version 5 planenergi@planenergi.dk CVR:

2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Projektets baggrund Projektforslagets formål Projektforslagets tekniske forhold Afgrænsning af projektet Lokalplan Tilknyttede projekter Indstilling Organisatoriske forhold Projektets gennemførelse 10 2 Forhold til overordnet planlægning og lovgivning Varmeplanlægning Undtaget for tilslutningspligt Fysisk planlægning Styringsmidler Anden lovgivning Arealafståelser og servitutpålæg 12 3 Redegørelse for projektet Varme- og effektbehov Forsyningsmæssige forhold Varmeproduktioner Anlægsomfang 16 4 Konsekvensberegninger Forudsætninger Fælles forudsætninger Referencen Alternativet fjernvarme Samfundsøkonomi Samfundsøkonomisk følsomhed Energi og miljø Forbrugerøkonomiske forhold Forbrugerøkonomi for konverteringer Forbrugerøkonomi for nye udstykninger Selskabsøkonomi 23 5 Konklusion 26 Projektforslag udarbejdet af: Linn Laurberg Jensen Civilingeniør Tel llj@planenergi.dk Projektforslag kvalitetssikret af: Jakob Worm Projektleder Tel jw@planenergi.dk Bilag A: Energitjek opgørelse 27 Bilag B: Oplysninger, Frode Laursen A/S 28 Bilag C: BBR Haldum og Vittenvej 29 Bilag D: Lokalplan 30 Bilag E: EnergyPRO udskrifter 31 Bilag F: Takster oplyst af Hinnerup Fjernvarme 35 Bilag G: Samfundsøkonomiske beregninger 36 Bilag H: Forbrugerøkonomi 38 Bilag I: Selskabsøkonomi 39 Bilag J: Lokalplan 43 planenergi@planenergi.dk CVR: Side 2 af 44

3 1 Indledning Denne rapport omfatter et projektforslag for udvidelse af forsyningsområdet ved Hinnerup Fjernvarme A.m.b.a. Projektforslaget er udarbejdet ifølge Varmeforsyningsloven. Projektforslaget omfatter konvertering af boliger og erhverv fra forskellige typer af individuel opvarmning til fjernvarmeforsyning. Konverteringer af boliger er i de nærliggende landsbyer Vitten og Haldum, der i dag ikke har eksisterende kollektiv varmeforsyning. Derudover tilkobles virksomheden Frode Laursen A/S, Vittenvej 90, 8382 Hinnerup. Af Figur 1 ses projektområdet for udvidelse af forsyningsområdet. Det fremgår, at der i Vitten og Haldum ikke er eksisterende kollektiv varmeforsyning. Projektforslaget omfatter således: Konverteringer af boliger og erhverv i projektområdet fra individuel forsyning til fjernvarmeforsyning fra Hinnerup Fjernvarme A.m.b.a. Etablering af fjernvarmedistributionsnet i projektområdet. Hinnerup Fjernvarme A.m.b.a. er projektejer og anlægsvært for udvidelsen af forsyningsområdet. Alle beløb i projektforslaget er i 2015-kr. ekskl. moms med mindre andet er nævnt. 1.1 Projektets baggrund Ejendommenes ejere i projektområdet har vist positiv interesse for tilslutning til fjernvarme. Boligerne i Haldum og Vitten er i dag opvarmet med varmepumpe, oliefyr, elvarme eller fast brændselsfyr. Det antages, at kun boliger med oliefyr eller elvarme konverterer til fjernvarme. Fordelingen for Haldum er vist i Tabel 1. Der er regnet med et standardvarmebehov på 18,1 MWh årligt pr. bolig. Haldum MWh Varmepumpe 3 Boliger 54 Oliefyr 23 Boliger 416 Elvarme 10 Boliger 181 Fast brændselsfyr 6 Boliger 109 Samlet 42 Boliger 760 Konvertering 33 Boliger 597 Tabel 1: Individuel opvarmning i Haldum. kilde: BBR I Landsbyen Vitten er der foretaget energitjek med følgende fordeling: Side 3 af 44

4 Vitten - Opgørelse uden Frode Laursen A/S Opvarmningsform Antal i Vitten 1. Varmepumpe Oliefyr Elvarme Fast brændselsfyr (flis, træpiller) 16 Tabel 2: Individuel opvarmning i Vitten. Kilde: Energitjek Der er derved i alt 60 boliger, der konverteres til fjernvarme. Fra energitjekket er der lavet en opgørelse over det reelle varmebehov for 24 boliger. For de resterende er der regnet med standardbehovet på 18,1 MWh årligt. Det samlede konverterede behov er vist i følgende tabel: 25 Opgjort kwh 35 Standard kwh I alt MWh Tabel 3: Konverteringsbehov i Vitten. Opvarmningen ved Frode Laursen A/S varetages i dag af et oliefyr og elvarme i kontorbygningen, mens værkstedet opvarmes af et oliefyr alene. I 2012 sås følgende fordeling på varmeforsyningen: Kontor Samlet varmebehov 597 MWh Oliefyr 511 MWh Elvarme 86 MWh Værksted Samlet varmebehov Oliefyr 324 MWh 324 MWh Varmebehov i alt Tabel 4: Opvarmning ved Frode Laursen A/S. 921 MWh I projektet lægges en transmissionsledning mellem Haldum og Vitten langs Vittenvej. Det er derfor nærliggende, at konvertere med individuel opvarmning, der ligger langs Vittenvej. Fra BBR er der fundet følgende oplysninger: Vittenvej MWh Varmepumpe 1 Boliger 18,1 Oliefyr 5 Boliger 90,5 Elvarme 0 Boliger 0 Fast brændselsfyr 3 Boliger 54,3 Samlet 9 Boliger 162,9 Konvertering 5 Boliger 90,5 Tabel 5: Opvarmningsformer langs Vittenvej. Der er medregnet de bygninger, der ikke ligger mere end ca. 60 m væk fra transmissionsledningen. Side 4 af 44

5 Energitjek opgørelserne for Vitten og Frode Laursen A/S er vedlagt i Bilag A. Det oplyste varmebehov og brændselsforbrug ved Frode Laursen er vedlagt i Bilag B. BBRoplysninger fra Haldum og Vittenvej er vedlagt i Bilag C. Der forelægger en ny lokalplan for Haldum, vedtaget 16. december 2014: Lokalplan nr. 346 Landsbyen Haldum omhandlende udstykninger i landsbyen, se mere i Afsnit Lokalplanen inddeler Haldum i seks delområder; fire delområder til nybyggeri: ét delområde bestående af den eksisterende landsbybebyggelse og et delområde med grønne arealer: I delområderne I til IV kan der udstykkes i alt 21 nye parcelhusgrunde og muliggør opførelse af ni tæt-lave grunde. Kommuneplan 13 angiver mulighederne for udbygningstakten i landsbyerne. Byggetakten i udpegede landzonebyer må normalt ikke overstige 10 boliger over fire år, og udbygningen skal foregå inden for landsbyafgrænsningen. I modellen antages det, at alle udstykninger realiseres, for at sikre tilstrækkelig kapacitet på værket. Energiforbruget i de nye udstykninger er sat efter bygningsreglementet for ny bebyggelse. I 5.2 Energiramme for nye enfamilieshuse må det samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling og varmt brugsvand pr. m² opvarmet etageareal højst være 70 kwh/m² pr. år tillagt kwh pr. år divideret med det opvarmede etageareal. Dvs. for et parcelhus med et areal på 130 m 2 er det årlige varmebehov 11,3 MWh. I Energiramme for etageboliger, kollegier, hoteller m.m. må bygningens samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling og varmt brugsvand pr. m² opvarmet etageareal højst være 70 kwh/m² pr. år tillagt kwh pr. år divideret med det opvarmede etageareal. Det antages at hver lejlighed er 75 m 2. Dvs. for en lejlighed i et dobbelthus er det samlede årlige varmebehov på 7,5 MWh. Samlet set er der 21 parcelhuse og 9 bygninger af tæt-lav bebyggelse, altså 18 lejligheder. Det samlede ekstra varmebehov er derved 372 MWh årligt fra de nye udstykninger. Der ses derved en konvertering af: 33 boliger med 597 MWh i Haldum, 5 boliger langs Vittenvej med 91 MWh, 60 boliger med MWh i Vitten, 921 MWh ved Frode Laursen, samt 372 MWh ved de nye udstykninger i Haldum. I alt konverteres MWh. Der etableres distributionsnet i landsbyerne, der forsynes af Hinnerup Fjernvarme gennem en transmissionsledning. Der antages et transmissions- og nettab på 15 %. Dvs. det samlede varmebehov, der skal leveres af Hinnerup Fjernvarme er MWh. Side 5 af 44

6 Hinnerup Fjernvarme producerer i dag varme på værkets egne halm-, og fliskedler. Naturgaskedler benyttes hovedsageligt til at dække spidslast. Værket har til formål at sikre en stabil varmeforsyning med en lav varmepris. Varmeproduktionen sker fortrinsvis med CO 2 -neutrale brændsler under hensyntagen til forsyningssikkerhed og miljø. Figur 2 viser det nye forsyningsområde efter udvidelse af forsyningsområdet ved Hinnerup Fjernvarme. I det efterfølgende belyses konsekvenserne af projektet efter Varmeforsyningslovens retningslinjer (Bekendtgørelse af lov om varmeforsyning, nr af 24. november 2014). 1.2 Projektforslagets formål Formålet med dette projektforslag er at belyse, om fjernvarmeforsyning af landsbyerne Vitten og Haldum sammen med virksomheden Frode Laursen A/S er det samfundsøkonomiske mest attraktive for området både økonomisk og miljømæssigt. Projektforslaget belyser derfor både de samfunds-, forbruger-, og selskabsøkonomiske konsekvenser. Projektforslaget belyser det planlagte projekts muligheder og konsekvenser for således at danne grundlag for myndighedsbehandling og godkendelse af projektforslaget i henhold til Varmeforsyningsloven. Endvidere skal projektforslaget orientere de forsyningsselskaber, der berøres af projektet, og som skal have projektet i høring. Projektforslaget er udarbejdet efter retningslinjerne i Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg, Bekendtgørelse nr. 566 af 2. juni 2014 af Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. 1.3 Projektforslagets tekniske forhold Tilslutningen af boliger og erhverv i Haldum og Vitten vil give et øget varmebehov for Hinnerup Fjernvarme. Ejendommene vil blive tilkoblet det eksisterende fjernvarmenet via fjernvarmerør. 1.4 Afgrænsning af projektet Haldum og Vitten ligger nordvest for Hinnerup, se placering på kortet i Figur 1. Kortet viser det eksisterende fjernvarmeområde i Hinnerup og Søften. Vitten er omfattet af lokalplan : Erhvervsområde i landsbyen Vitten og : Blandet bolig og erhverv Landsbyen Vitten. Det turkise areal er udlagt til erhvervsområde. I Haldum er det gule areal udlagt til offentlige formål. Det fremgår, at store dele af Hinnerup og Søften allerede er udlagt til fjernvarme med tilslutningspligt. Side 6 af 44

7 Figur 1: Oversigt over planer for Vitten, Haldum og Hinnerup. Kilde: Geodatastyrelsen. Side 7 af 44

8 1.4.1 Lokalplan 346 Teknik og Kultur har udarbejdet Lokalplan nr Landsbyen Haldum. Lokalplanen er udarbejdet på baggrund af LAG-projektet Landsbyudviklingsplaner (LUP erne), der afdækkede et stort ønske om at kunne tilbyde udbygningsmuligheder i landsbyen. Lokalplanen inddeler Haldum i seks delområder; fire delområder til nybyggeri, ét delområde bestående af den eksisterende landsbybebyggelse og et delområde med grønne arealer: Delområde I: En eksisterende landbrugsejendom, der nedrives, samtidig med, at der muliggøres udbygning med ny bebyggelse bestående af ni tætlav og syv åben-lav boliger. Delområde II: Et ubebygget areal beliggende overfor Haldum kirke, der kan bebygges med tre åben-lav boliger. Delområde III: Et nedlagt landbrug, der kan udstykkes og bebygges med otte åben-lav boliger. Delområde IV: En eksisterende landbrugsejendom, som kan nedrives og herefter udstykkes og bebygges med tre åben-lav boliger. Delområde V: Den eksisterende landsbybebyggelse. Delområde VI: Grønne kiler, som sikrer ind- og udkig til det omgivende landskab og som friholdes for bebyggelse. I delområderne I til IV kan der udstykkes i alt 21 nye parcelhusgrunde og muliggør opførelse af ni tæt-lave grunde. Kommuneplan 13 angiver mulighederne for udbygningstakten i landsbyerne. Byggetakten i udpegede landzonebyer må normalt ikke overstige 10 boliger over fire år, og udbygningen skal foregå inden for landsbyafgrænsningen. Byggeriet i landsbyer må ikke blive af et sådant omfang, at der er tale om egentlig byudvikling, som begrænser mulighederne for at udvikle centerbyerne. Med hensyn til varmeforsyning fremgår følgende af lokalplanen: Delområde I, II, III og IV skal i henhold til Favrskov Kommunes Varmeplan tilsluttes kollektiv varmeforsyning efter forsyningsselskabets til enhver tid gældende betingelser. Tilslutningspligten er dog betinget af, at Byrådet efterfølgende godkender et projektforslag fra forsyningsselskabet efter Varmeforsyningsloven, og at der kan opnås forsyning fra anlægget ved byggeriets ibrugtagning. For bygninger, der opfylder klassifikationskravene for lavenergihuse, har kommunen dog pligt til at dispensere fra tilslutningspligten, jf. Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg 17, stk. 3. Elvarme kan ikke tillades i henhold til Cirkulære om forbud efter varmeforsyningsloven mod etablering af elopvarmning af ny bebyggelse beliggende i kollektive forsyningsområder. Håndhævelsen af dette cirkulære sker i forbindelse med byggetilladelsen. Se mere om lokalplanen i Bilag J. Side 8 af 44

9 1.5 Tilknyttede projekter Tilhørende tilslutningsprojekt vedr. tilslutningspligt i Haldum og Vitten, jf. Tilslutningsprojekt vedrørende udvidelse af forsyningsområde til Haldum og Vitten ved Hinnerup Fjernvarme A.m.b.a., udarbejdet i overensstemmelse med Bekendtgørelse nr. 690 af 21/06/2011 om tilslutning mv. til kollektive varmeforsyningsanlæg samt senere ændringer til bekendtgørelsen, BEK nr af 15/12/ Indstilling Hinnerup Fjernvarme A.m.b.a. indstiller til Favrskov Kommune, at der gennemføres myndighedsbehandling af projektforslaget efter Varmeforsyningslovens retningslinjer. Kommunalbestyrelsen i Favrskov ansøges om at godkende projektforslaget. Godkendelsen omfatter: Konverteringer af boliger og erhverv i projektområdet fra individuel forsyning til fjernvarmeforsyning fra Hinnerup Fjernvarme A.m.b.a. Etablering af fjernvarmedistributionsnet i projektområdet. Tilslutningspligt indenfor forsyningsområdet indgår i godkendelsen af projektforslaget, se afsnit 2.1 for forhold til varmeplanlægning. 1.7 Organisatoriske forhold Hinnerup Fjernvarme finansierer, ejer, forestår driften og vedligeholder fjernvarmeforsyningsanlægget frem til og med hovedhaner og varmemålere hos forbrugere. Den ansvarlige for projektet er: Hinnerup Fjernvarme A.m.b.a. Fanøvej 15, 8382 Hinnerup Kontaktperson: Peter Bakke, driftsleder Tel.: peter@hinnerupfjernvarme.dk Projektforslaget er udarbejdet af: PlanEnergi Jyllandsgade Skørping Kontaktperson: Jakob Worm, projektleder Tlf.: jw@planenergi.dk Side 9 af 44

10 1.8 Projektets gennemførelse Under forudsætning af projektforslagets endelige godkendelse forår 2015, kan projektet udføres sommer/efterår 2015, således at de første forbrugere kan tilkobles i fyringssæson Projektering og udførelse af projektet kan opstartes umiddelbart efter den endelige godkendelse af dette projektforslag. Side 10 af 44

11 2 Forhold til overordnet planlægning og lovgivning 2.1 Varmeplanlægning Varmeforsyningsloven er affattet i Varmeforsyningsloven (Bekendtgørelse af lov om varmeforsyning, nr af 24. november 2014). Retningslinjerne for udarbejdelse og myndighedsbehandling af projektforslag er affattet i Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg, Bekendtgørelse nr. 566 af 2. juni 2014 af Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. Generelt gælder, at kommunalbestyrelsen skal godkende det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt, jf. 6 i bekendtgørelsen: forudsætninger for kommunalbestyrelsens godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg. Kommunalbestyrelsens godkendelse af dette projektforslag indebærer, at forsyningsområdet for Hinnerup Fjernvarme udvides til landsbyerne Haldum og Vitten samt virksomheden Frode Laursen A/S. Der vil være et ekstra varmebehov samt varmetab i de udlagte fjernvarmerør. Varmebehovet vil blive dækket af de eksisterende produktionsenheder på værket. Det forudsættes derfor, at Kommunalbestyrelsen godkender projektforslaget i henhold til bestemmelserne i Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg BEK nr. 690 af 21. juni 2011 med følgende vilkår: Tilslutningsfrist på 9 år fra det tidspunkt, hvor kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om tilslutningspligt. Såfremt væsentlige varmeinstallationer skal udskiftes inden udløbet af de 9 år, skal ejendommen tilsluttes på dette tidspunkt. Ny bebyggelse skal tilsluttes på tidspunkt for ibrugtagning. Af lokalplan : Erhvervsområde i landsbyen Vitten fremgår det, at Vitten ikke er omfattet af kommunens varmeplan. Af lokalplan : Blandet bolig og erhverv Landsbyen Vitten er varmeforsyning ikke berørt Undtaget for tilslutningspligt I byerne Vitten og Haldum er en række af de eksisterende boliger forsynet med træpillefyr. I Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg BEK nr. 690 af 21. juni , stk. 2 fremgår det under bygninger, der ikke kræves tilsluttet: Bygninger, der er indrettet med et vedvarende energianlæg, som eksempelvis solvarmeanlæg, varmepumper, vindmøller, biogasanlæg, brintanlæg, komposteringsanlæg, vandkraftanlæg, træfyr eller halmfyr, og hvor anlægget eller anlæggene tilsammen efter kommunalbestyrelsens skøn har en kapacitet, som kan dække mere end halvdelen af bygningens energiforbrug til opvarmning og forsyning med varmt vand. Side 11 af 44

12 Bygninger med forsyning fra træ-pillefyr og varmepumper er derfor ikke medtaget i beregningerne. Derudover er huse opvarmet med elvarme undtaget tilslutningspligt, jf. 15, stk. 1. Der henvises til tilhørende tilslutningsprojekt: Tilslutningsprojekt vedrørende udvidelse af forsyningsområde til Haldum og Vitten ved Hinnerup Fjernvarme A.m.b.a. om godkendelse af tilslutningspligt jf. Bekendtgørelse nr. 690 af 21/06/2011 om tilslutning mv. til kollektive varmeforsyningsanlæg samt senere ændringer til bekendtgørelsen, BEK nr af 15/12/ Fysisk planlægning Den kollektive varmeforsyning for et område fastlægges i dag ved at godkende et projektforslag fra et forsyningsselskab. Godkendelsen af dette projektforslag indebærer, at Hinnerup Fjernvarme A.m.b.a. er ansvarlig for forsyningspligten i området. 2.3 Styringsmidler Godkendelse af projektforslaget forudsætter tilslutningspligt til kollektiv varmeforsyning i henhold til bestemmelserne i Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg BEK nr. 690 af 21. juni Det forudsættes, at ny bebyggelse i området tilsluttes fjernvarmeforsyningen inden ibrugtagen iht. 8 i Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg BEK nr. 690 af 21. juni Forsyningsområdet for Hinnerup Fjernvarme er vist på kortet på Figur Anden lovgivning Projektet udføres efter gældende normer og standarder. 2.5 Arealafståelser og servitutpålæg Projektet omfatter ikke arealafståelse, da anlægsarbejdet vedrørende etablering af distributionsnet frem til matriklen sker på og i arealer, der er offentligt ejet. Derfor vil der til gennemførsel af projektet ikke blive behov for ekspropriation af private arealer. Side 12 af 44

13 Figur 2: Nyt forsyningsområde. Side 13 af 44

14 3 Redegørelse for projektet Oplysninger om eksisterende bebyggelse, opvarmede arealer, varme- og effektbehov er oplyst af Hinnerup Fjernvarme samt hentet gennem data fra energitjek, som beskrevet i afsnit Varme- og effektbehov Varmeproduktionen for perioden januar 2013 til og med december 2013 var i henhold til årsopgørelsen fra Hinnerup Fjernvarme på MWh. Dette tal er korrigeret i forhold til normal-graddøgn til MWh årligt. Hinnerup Fjernvarme har med den nuværende drift et maksimalt effektbehov på 23,4 MW. Varmeforsyningen i projektområdet er som vist i Tabel 1 og 2 dækket af varmepumpe, elvarme, oliefyr og fast brændselsfyr. Udvidelse af varmebehovet for Hinnerup Fjernvarme, der omfatter konverteringer af el-varme og oliefyr samt virksomheden Frode Laursen A/S er estimeret til MWh årligt inklusive transmissions- og nettab. Det antages i beregninger, at Frode Laursen A/S omlægger til fjernvarme. Hinnerup Fjernvarme anslår at kunne tilkoble 60 % af de 98 individuelle forsynede boliger (fra Haldum, Vitten og Vittenvej), der i dag forsynes med elvarme eller olie fyr det første år, dvs. 59 boliger. Der er for de følgende år regnet med en tilslutningsprocent på 5 % årligt. Der vil derfor være 100 % tilslutning i 2023 i projektområdet for de mulige konverteringer. Derudover tilsluttes i beregninger 10 boliger i år 2016, 2020 og 2024 grundet de nye udstykninger i Haldum, se Tabel Tilslutning pr. år % 60% 5% 5% 5% 5% 5% 5% 5% 5% 0% Antal konverteringer pr. år Tilslutning samlet % 60% 65% 70% 75% 80% 85% 90% 95% 100% 100% Antal tilslutninger i alt Tabel 6: Konvertering til fjernvarme i projektområde. Det årlige transmissions- og nettab for udvidelsen er estimeret til 15 %. Dvs. det samlede årlige varmebehov for udvidelsen er MWh årligt. Beregningerne er foretaget i programmet energypro, der beregner den optimale drift time for time over året. Beregningerne viser en 100 % konvertering og 100 % tilkobling af nye udstykninger. Udskrifter fra beregningerne er vedlagt i Bilag E. 3.2 Forsyningsmæssige forhold Fjernvarmebehovet i Hinnerup Fjernvarmes forsyningsområde er baseret på en 10 MW halmkedel, en 6,2 MW fliskedel samt naturgaskedler til at dække spidslast. Side 14 af 44

15 Der regnes på følgende 2 scenarier: Referencen: Driften af værket med eksisterende varmegrundlag og individuel forsyning. Alternativ - fjernvarme: Driften af værket med eksisterende varmegrundlag + varmebehov for udvidelse af forsyningsområde på MWh årligt inklusive varmetab. For Referencen opsættes Hinnerup Fjernvarme som den eksisterende drift. I Projektet tilkobles varmebehovet på MWh årligt det eksisterende varmebehov for Hinnerup Fjernvarme. For beregningerne i energypro, er det kun de variable økonomiske forhold for Hinnerup Fjernvarme, der indgår. Økonomiske forhold er beregnet i Excel. 3.3 Varmeproduktioner I Tabel 7 ses varmeproduktionerne for Hinnerup Fjernvarme i de to scenarier: Varmeproduktioner reference: Halm Kedel MWh/år 79,1% Flis Kedel MWh/år 20,2% NG Kedel MWh/år 0,8% Total MWh/år 100,0% Varmeproduktioner alternativ: Halm Kedel MWh/år 77,0% Flis Kedel MWh/år 21,5% NG Kedel MWh/år 1,5% Total MWh/år 100,0% Marginal varmeproduktionsfordeling: Halm Kedel 29,3% Flis Kedel 52,1% NG Kedel ,6% Tabel 7: Varmeproduktioner ved Hinnerup Fjernvarme. Den maksimale varmeeffekt ved Hinnerup Fjernvarme er efter udvidelsen estimeret til 24,4 MW. Ovenstående produktionsdata er fra energypro. Det fremgår, at de eksisterende enheder på værket kan dække det nye varmebehov, der er en 100 % konvertering og tilslutning inklusive net- og distributionstab. Der ses ikke store ændringer i varmefordelingen ved en udvidelse af varmebehovet i projektet. Halmkedlen dækker størstedelen af det samlede varmebehov i både refe- Side 15 af 44

16 rencen og alternativet. Størstedelen af det nye varmebehov dækkes CO 2 -neutral varme fra halm- og fliskedler. 3.4 Anlægsomfang Projektets anlægsomfang omfatter en udvidelse af forsyningsområde med udlægning af transmissionsledning til landsbyerne Haldum og Vitten samt udlægning af fjernvarmenet i de to landsbyer. Ledningsnettet forudsættes etableret som præisolerede dobbeltrør. Anlægsarbejdet omfatter således: Jord- og betonarbejde Levering og montering af prærør og diverse komponenter Reetablering af berørte arealer For den fulde konvertering er der følgende anlægsbudget: Distribution- og transmitions-net Omkostning distributionsnet. Haldum distributionsnet Vitten distributionsnet Frode Laursen, 2 tilslutninger Vittenvej, 5 tilslutninger Nye udstykninger, 30 tilslutninger Investeringer distributionsnet kr/tilslutning 1,32 mio.kr 2,40 mio.kr 0,08 mio. kr. 0,20 mio. kr. 1,20 mio. kr. 5,2 mio.kr Haldum trans.-ledning 1,35 mio.kr 750 meter kr/m Vitten trans.-ledning 3,45 mio.kr meter kr/m Underboring 0,10 mio.kr Samlet investering, Hinnerup Fjernvarme 10,10 mio. kr. Tabel 8: Investeringer for Hinnerup Fjernvarme i forsyningsudvidelsen. De forventede rørdimensioner er for Haldum transmissionsledningen ø168 og for Vitten transmissionsledningen ø139. Det er nødvendigt at foretage en underboring under Skanderborgvej. Tilslutningen på kr. pr. bolig er erfaringstal fra lignende projekter. Side 16 af 44

17 4 Konsekvensberegninger Der er udført beregninger på konsekvenserne af projektet for selskabsøkonomi, forbrugerøkonomi, samfundsøkonomi samt energi- og miljøforhold. 4.1 Forudsætninger Fælles forudsætninger Beregningerne er foretaget i overensstemmelse med Energistyrelsens anvisninger for evaluering af varmeforsyningsprojekter. Beregningerne er foretaget som marginalberegninger og indeholder kun de forhold, som berøres af projektet. Resultatet udgøres af forskellen mellem referencen og projektet, der omfatter udvidelse af forsyningsområde til landsbyerne Haldum og Vitten inklusive virksomheden Frode Laursen A/S. Resultatet viser således i hvilket omfang, der opstår ændringer i økonomi, miljøbelastning m.v. ved gennemførelse af projektet i forhold til referencen. Resultaterne kan således kun bruges til at sammenligne projektet og referencen. Investeringer i fjernvarmeselskabet optages som serielån med en rente på 3 % og en 20-årig løbetid. Lånet antages optaget gennem kommunekredit. I forbrugerøkonomien anvendes en årlig rente på 5 % og en 20-årig løbetid. Der er benyttet afgifter fra Ligeledes er der benyttet brændselspriser fra Referencen Landsbyerne Haldum og Vitten er individuel opvarmede med varmepumper, oliefyr, elvarme og fast brændselsfyr. Der vil i referencen foretages reinvesteringer i konverteringerne af oliefyr og elvarme. Restlevetiden for disse opvarmningsformer kendes ikke, da denne varierer fra forbruger til forbruger. Der er derfor lavet en reinvestering løbende over perioden på 5 % om året. Der er i alt 74 oliefyr, der konverteres i Vitten og Haldum samt på Vittenvej. Der regnes med en investering i oliefyr med tilhørende oliebeholder på kr. pr. stk. Det antages at anlæggene har en drifts- og vedligeholdelsesomkostning på kr. pr. år, en årsnyttevirkningsgrad på 90 % og en levetid på 20 år. Priserne er eksklusive moms. Ved Frode Laursen bliver 511 MWh i kontoret forsynet fra oliefyr og 324 MWh i værkstedet fra oliefyr. Der antages at være en investering i oliefyret i forbindelse med kontoret på kr. og på kr. til oliefyret i forbindelse med værkstedet. Side 17 af 44

18 I de 30 nye boliger fra udstykningerne er det antaget at 12 parcelhuse forsynes med jordvarme, 3 dobbelthuse forsynes med jordvarme, 9 parcelhuse forsynes fra træpillefyr og 6 dobbelthuse forsynes med træpillefyr. Der er derved 15 huse, der forsynes med jordvarme og 15 huse med træpillefyr. Det antages, at jordvarmen har en virkningsgrad på 330 %, en investering på kr. samt vedligehold på kr. årligt. For træpillefyr antages en årsvirkningsgrad på 80 % med automatisk indfødning, en investering på i fyr samt vedligeholdelse på 500 kr. årligt. Tallene er i henhold til Energistyrelsens Teknologikatalog for individuelle anlæg 1. Der regnes ikke med reinvesteringer i de 24 boliger, der er opvarmet med el Alternativet fjernvarme For at fjernvarmeunits kan installeres skal de eksisterende individuelle forsyninger fra oliefyr tages ned. Den samlede pris for installation af fjernvarmeunit er anslået til kr. ved omstilling fra oliefyr. Prisen er ekskl. moms. Ved konvertering til fjernvarme fra el-opvarmning skal der ikke nedtages en varmeunit, men der skal til gengæld etableres et vandbåret system med radiatorkreds for at kunne opvarme boligen med fjernvarme. Installationen af fjernvarmeunit og et vandbåret varmesystem er anslået til kr. ekskl. moms. Det er anslået, at installation af fjernvarmeunit samt vandbåret system med radiatorkreds i ny bebyggelse er anslået til kr. pr. bolig. Det er estimeret at drift- og vedligeholdelsesomkostninger til fjernvarmeunit er 250 kr. pr. år. Tallene er i henhold til Energistyrelsens Teknologikatalog for individuelle anlæg. Distributionsnettet udbygges og stikledningerne etableres løbende, som boligerne bliver konverteret og tilsluttet, jf. Kapital 2. Den samlede investering i distributionsledninger og fjernvarmenet er anslået til 10,08 mio. kr., som vist i Tabel 8 med investeringer i fjernvarmeselskabet. Distributions- og fjernvarmenet har en forventet levetid på 50 år. Byerne forventes konverteret med 60 % det første år, mens de resterende 40 % fordeles med 5 % de kommende år frem mod 2023, jf. Tabel Samfundsøkonomi De samfundsøkonomiske konsekvensberegninger er udarbejdet i henhold til Energistyrelsens vejledning: Vejledning i samfundsøkonomiske analyser på energiområdet, 1 Danish Energy Agency - Technology Data for Energy Plants, Individual Heating Plants and Energy Transport, October Side 18 af 44

19 april 2005, samt appendiks Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet, december Kalkulationsrenten er 4 %, jf. opdateret tillægsblad til vejledning af juni Endvidere er der anvendt gældende tillægsblad vedrørende global warming potentials for methan og lattergas fra juni Samfundsøkonomien er beregnet over en periode på 20 år. Ved beregning af de samfundsøkonomiske konsekvenser betragtes rentabiliteten i fjernvarmeforsyningen med en udvidelse af forsyningsområdet på MWh inklusive varmetab, set fra samfundets side. De samlede omkostninger tilbagediskonteres år for år med en diskonteringsfaktor på 4 %, hvorved nutidsværdien fremkommer for en situation med den nuværende drift for Hinnerup Fjernvarme og den individuelle forsyning, sammenholdt med en situation, hvor Hinnerup Fjernvarme udvider forsyningen med MWh årligt inklusive varmetab til erstatning for den individuelle forsyning. For alternativet med fjernvarme til dækning af individuel forsyning fra el-opvarmning og oliefyr opnås et samfundsøkonomisk overskud på 9,5 mio. kr. over 20 år. Der opnås en intern rente for samfundsøkonomien på 9,25 %, hvilket er højere en kravet på 4 %. Investeringen er derfor forholdsvis robust overfor ændringer. Den samlede investering i transmission og distributionsnet ligger i år 2015, mens investeringerne for konvertering er fordelt med 60 % i år 2015 og 5 % løbende. Der er for transmissionsledningerne og investeringen i distributionsnettet det første år medregnet en scrap-værdi efter 20 år på baggrund af en estimeret levetid på 50 år for nye fjernvarmerør med lineær afskrivning af investeringen. Beregningerne på samfundsøkonomien er vedlagt i Bilag G, hvor begningsresultater for forudsætningerne fremgår af Bilag E (energypro) Samfundsøkonomisk følsomhed Der udføres to følsomhedsberegninger på samfundsøkonomien, hvor investeringerne i transmission og distributionsnet ændres med ±10 %. Derudover laves en følsomhed, hvor det antages, at kun 60 % af de potentielle fjernvarmekunder konverterer til fjernvarme. Resultater for de samfundsøkonomiske følsomhedsberegninger ses i Tabel % tilslutning Mio.kr. 10 % øget Intern 10 % reduceret Intern investering rente investe- rente ring SØoverskud 7,9 8,0 % 11,1 10,8 % Tabel 9: Samfundsøkonomiske følsomhedsresultater over 20 år. Intern rente 0,5 4,2 % Det fremgår, at ændringer i investeringen kan påvirke alternativet. Samfundsøkonomien kan bære, at investeringen i transmission og distribution bliver dyrere end budgetteret. Side 19 af 44

20 4.3 Energi og miljø Her præsenteres de beregnede konsekvenser for brændselsforbrug og luftemissionen, der er en del af de samfundsøkonomiske beregninger. De energi- og miljømæssige konsekvenser over 20 år ved hhv. den nuværende drift og driften af varmeværket ved en udvidelse af forsyningsområdet på MWh inklusive ledningstab. Energimæssige Projekt minus Enhed Reference Projekt konsekvenser reference Varme ab værk MWh/år Halm, Kedel MWh/år Træflis, Kedel MWh/år Naturgas, Kedel MWh/år Gasolie, Indiv. MWh/år Træpiller (konsum), Indiv. MWh/år Brændsler i alt MWh/år El-produktion MWh/år El-forbrug MWh/år El-prod. minus forbrug MWh/år Tabel 10: Brændselsforbrug pr. år før og efter udvidelse af forsyningsområdet med fjernvarme. Der benyttes 959 MWh mere brændsel til forsyning af fjernvarme end individuel forsyning. Dette skyldes konverteringen fra el-varme og oliefyr samt det antagne ledningstab på 15 %. Derudover ses en besparelse i elforbruget på 567 MWh årligt. Emissioner 1 Enhed Reference Projekt Projekt minus reference CO 2 ton/år CH 4 (metan) kg/år N 2 O (lattergas) kg/år CO 2 -ækvivalenter ton/år SO 2 kg/år NO X kg/år PM 2,5 kg/år Note 1: Incl. CO 2 -udledning fra gennemsnitlig dansk el-produktion. Tabel 11: Gennemsnitlig luftemission over 20 år ved udvidelse af forsyningsområdet med fjernvarme. Der ses en reduktion i udledningen af CO 2 -ækvivalenter på 584 tons årligt ved forsyning af fjernvarme fremfor individuel forsyning. Dette skyldes hovedsageligt brændselsskiftet fra individuelle oliefyr til halm- og flisfyret fjernvarme. Side 20 af 44

21 4.4 Forbrugerøkonomiske forhold Der ses et akkumuleret selskabsøkonomisk overskud for Hinnerup Fjernvarme på 0,81 mio. kr., se Afsnit 4.5. Derved har projektet ikke økonomiske konsekvenser for de eksisterende forbrugere. Dvs. investeringen i forbindelse med udvidelsen af forsyningsområdet betales af de nye tilkoblede forbrugere, således at de eksisterende forbrugere hos Hinnerup Fjernvarme ikke belastes økonomisk. Dette er et krav, jf. Varmeforsyningsloven: LBK nr af 24/11/2014 Bekendtgørelse af lov om varmeforsyning. Der er benyttet afgiftssatser fra Ligeledes er der benyttet brændselspriser fra En oversigt over beregningerne er vedlagt i Bilag H Forbrugerøkonomi for konverteringer Forbrugerøkonomien for konverteringer fra elvarme og individuelle oliefyr er her belyst. Forbrugerøkonomien er beregnet for et standardhus på 130 m 2 og et årligt varmeforbrug på 18,1 MWh. Den årlige varmeudgift vil være den forbrugeren skal forholde sig til, når forbrugerne står overfor at skulle udskifte deres individuelle varmeproduktionsenhed. Beregning af forbrugerøkonomien for individuel el-opvarmning er vist i Tabel 12. Det fremgår her, at den årlige varmeudgift er på næsten kr. årligt inklusive moms. Skal enheden udskiftes er den årlige varmeudgift inklusive låneydelse og moms på næsten kr. Standardhus 18,1 MWh kr./år Ekskl. kr./år inkl. moms moms Individuel el-varme, standardhus Virkningsgrad 100% Elforbrug kwh á 146,09 øre/kwh * Årlig varmeudgift Drift og vedligehold 0 kr./år 0 0 Årlig varmeudgift inkl. vedligehold Investering el-varme kr. Finansiering kurs 100 5% 20 år I alt, årlig varmeudgift og låneydelse Tabel 12: Forbrugerøkonomi, individuel el-varme. Beregningen for forbrugerøkonomien for forbrugere med individuelle oliefyr er vist i Tabel 13. Den årlige varmeudgift er her ca kr. inklusive moms. Hvis enheden skal udskiftes skal der investeres ca kr. hvilket giver en årlig varmeudgift inklusiv låneydelse og moms på næsten kr. Side 21 af 44

22 Standardhus 18,1 MWh kr./år Ekskl. kr./år inkl. moms moms Oliefyr, standardhus Virkningsgrad 90% Energiindhold 10 kwh/l Olieforbrug l á 11,06 kr./l ** Årlig varmeudgift Drift og vedlighold kr./år Årlig varmeudgift inkl. vedligehold Investering oliefyr kr. Finansiering kurs 100 5% 20 år I alt, årlig varmeudgift og låneydelse Tabel 13: Forbrugerøkonomi, individuelle oliefyr. Den årlige varmeudgift inklusive moms for et standardhus er ifølge takstbladet (Bilag F) fra Hinnerup Fjernvarme på knap kr. Beregnes den årlige varmeudgift for el-varme, der konverteres til fjernvarme er den årlige varmeudgift inklusive låneydelse og moms på kr. For forbrugere med individuelle oliefyr, der konverter til fjernvarme er den årlige varmeudgift inklusive låneydelser og moms på kr. Standardhus 18,1 MWh kr./år Ekskl. kr./år inkl. moms moms Fjernvarmeforbruger, standard 130 m2 Variabel bidrag 18,1 MWh á 295 kr./mwh Fast bidrag 130 m2 á 16,8 kr./m Målerleje + administration Varmeudgift Drift og vedligehold 250 kr./år Varmeudgift inkl. vedligehold Investering Fjernvarmeunit (uden radiatorkreds) kr. Stikledningsbidrag kr. Tilkoblingsbidrag kr. Samlet Investeringsbidrag kr. Etablering af vandbåret system (el-varme) kr. Investring samlet Investering, el-varme samlet Finansiering, oliefyr kurs 100 5% 20 år Finansiering, elvarme kurs 100 5% 20 år I alt, årlig varmeudgift og låneydelse fra oliefyr I alt, årlig varmeudgift og låneydelse fra el-varme Tabel 14: Forbrugerøkonomi, fjernvarme. Der opnås i begge tilfælde for en standardforbruger store besparelser ved konvertering fra individuel forsyning til fjernvarme. Det er individuelt om forbrugerne står overfor at skulle skifte deres forsyningsenhed. Hinnerup Fjernvarme er interesseret i at få tilkoblet flest potentielle forbrugere hurtigst muligt. Derfor vil Hinnerup Fjernvarme give en rabat på tilslutningsprisen, der består af stikledningsbidrag, tilkoblingsbidrag og investeringsbidrag. Side 22 af 44

23 Hinnerup Fjernvarme kører kampagnetilbud på tilkoblingsbidraget på kr. inklusive moms, der gives som rabat, hvis forbrugeren er tilmeldt inden hovedledningen lægges forbi forbrugeren Forbrugerøkonomi for nye udstykninger For et nyt standardhus med et årligt varmebehov på 11,3 MWh er den årlige varmeudgift for fjernvarme på kr. inklusive moms. Indregnes låneydelse og moms er den samlede årlige varmeudgift på kr. Til sammenligning er den årlige varmeudgift inklusive moms for jordvarme kr., mens den samlede årlige varmeudgift er kr., når låneydelse og moms indregnes. For træpillefyr i et nyt standardhus er den årlige varmeudgift inklusive moms kr., mens den samlede årlige varmeudgift inklusive låneydelse og moms er kr. Der er således en økonomisk fordel ved at fjernvarme er tilgængelig for de nye udstykninger for jordvarme. Den årlige varmeudgift ved træpillefyr er på samme niveau som fjernvarme. Det bør nævnes, at fjernvarme er en driftssikker varmeforsyning og samtidig kræver minimal vedligeholdelse. Dertil kommer, at et træpillefyr kræver et fyrrum samt lagerplads til træpiller. 4.5 Selskabsøkonomi Ved beregning af de virksomhedsøkonomiske konsekvenser ved udvidelse af forsyningsområdet, sammenholdes de årlige varmeproduktionsomkostninger for Referencen og Alternativet. Beregningerne er udført som en marginalbetragtning, hvor de samlede marginale varmeproduktionsomkostninger er opgjort for projektet og referencen. Beregningen er baseret på de forudsætninger, der er beskrevet i projektet. Den estimerede investering for Hinnerup Varmeværk er vist i Tabel 8. Selskabsøkonomien for Hinnerup Fjernvarme 100 % konvertering og forsyning til Frode Laursen A/S fremgår i Tabel 15 som nutidsværdi for perioden over 20 år. Investeringen for Hinnerup Fjernvarme er den samlede investering i distributionsnet plus den fulde investering i transmissionsledningerne, jf. Tabel 8. Der er regnet med et serielån på 3 % over en 20-årig periode. Investeringen vises som nutidsværdien af det optagede lån for Hinnerup Fjernvarme, hvor investerings- og stikledningsbidragene er fratrukket. Det fremgår derved, at selskabsøkonomien for projektet med udvidelse af forsyningsområdet ved Hinnerup Fjernvarme er positivt, hvilket også ses af Figur 3, hvor det akkumulerede overskud er vist grafisk over en 20-årog periode. Side 23 af 44

24 mio. kr. (2013 kr.) Selskabsøkonomi Indtægter Årlige indtægter Fast bidrag Målerleje Variabel afgift Transmitionsbidrag Tilslutningspriser Stikledningsbidrag Tilkoblingsbidrag Investeringsbidrag Samlede indtægter Udgifter Årlige udgifter Varmepris Energibesparelser Afgifter Investeringer Renter Samlede udgifter NPV 4,54 mio.kr. 0,26 mio.kr. 10,77 mio.kr. 0,00 mio.kr. 0,96 mio.kr. 0,64 mio.kr. 2,28 mio.kr. 19,44 mio.kr. NPV 9,06 mio.kr. 0,25 mio.kr. 0,68 mio.kr. 8,98 mio.kr. -0,34 mio.kr. 18,63 mio.kr. Samlede overskud 0,81 mio.kr. Tabel 15: Selskabsøkonomi for Hinnerup Fjernvarme ved udvidelse af forsyningen. 2,00 1,50 1,00 Resultat Akkumulerede overskud 0,50 0,00-0,50-1,00-1,50 Figur 3: Resultat og akkumuleret overskud. Som nævnt under forbrugerøkonomien er Hinnerup Fjernvarme interesseret i, at få så mange forbrugere tilkoblet hurtigst muligt. En nettobesparelse kan bruges til at give rabatter, til hurtigt tilsluttede forbrugere for at skabe et større økonomisk incitament for konvertering til fjernvarme, jf. hvile-i-sig-selv princippet for varmeværker. Side 24 af 44

25 Ved fuld tilslutning af de 98 eksisterende boliger og Frode Laursen uden udstykninger vil der stadig være et selskabsøkonomisk overskud på 0,24 mio. kr. Ændres tilslutningsprocenten det første år til 20 % med en fordeling på 10 % i 2015 til 2022 reduceres det selskabsøkonomiske overskud til 0,59 mio. kr. og det akkumulerede overskud går i 0. Følsomhedsberegningerne på selskabsøkonomien vidner om en robust selskabsøkonomi for Hinnerup Fjernvarme i projektet, dog er det akkumulerede overskud afhængig af en tilslutningsprocent det første år på minimum 20 %. Forudsætninger der er benyttet er fra takstbladet i Bilag F samt energypro beregninger vedlagt i Bilag E. Beregningen er vedlagt i Bilag I. Side 25 af 44

26 5 Konklusion Resultaterne af beregningerne viser et selskabsøkonomisk overskud for Hinnerup Fjernvarme på 0,81 mio. kr. i nutidsværdi. Der ses en årlig besparelse for forbrugerne ved sammenligning af årlig varmeudgift mellem individuel forsyning og fjernvarme. For etablering af nyt træpillefyr i de nye udstykninger ligger fjernvarme og forsyning af træpillefyr på samme niveau. Dog ses fjernvarme som en driftssikker varmeforsyning med minimalt vedligehold og krav til plads. For udvidelse med fjernvarme ses også et samfundsøkonomisk overskud for fjernvarmealternativet sammenholdt med en Referencen på 9,5 mio. kr. med en intern forrentning på 9,25 % over betragtningsperioden på 20 år. På baggrund af det samfundsøkonomiske overskud anses kravene i 6 i bekendtgørelse nr. 566, som nævnt i Afsnit 2, at være overholdt for projektet med fjernvarme fra Hinnerup Fjernvarme til dækning af det ekstra varmebehov som værende det samfundsøkonomiske bedste alternativ fremfor en individuel forsyning fra el-varme og oliefyr samt jordvarme og træpillefyr for de nye udstykninger. Kommunalbestyrelsen ved Favrskov Kommune anmodes på denne baggrund om at godkende projektforslaget. Side 26 af 44

27 Bilag A: Energitjek opgørelse Energitjek - Vitten Opvar m Adresse Hus nr. Bygningsanvendel ses Samlet areal Varmeinstallation Opvarmningsmiddel Samlet varme kwh 2 Ruholmsvej 1a Række-, kæde- eller dobbelthus 62 Centralvarme, eget anlæg Flydende brændsel 0 2 Ruholmsvej 1b Række-, kæde- eller dobbelthus 80 Centralvarme, eget anlæg Flydende brændsel 0 2 Klapskovvej 2 Stuehus til landbrugsejendom 100 Centralvarme, eget anlæg Flydende brændsel 0 2 Toftkærvej 2 Fritliggende enfamillieshus 124 Centralvarme, eget anlæg Flydende brændsel 0 2 Klapskovvej 3 Fritliggende enfamillieshus 170 Centralvarme, eget anlæg Flydende brændsel Bondeshøjvej 4 Fritliggende enfamillieshus 216 Centralvarme, eget anlæg Flydende brændsel 0 2 Ruholmsvej 4 Fritliggende enfamillieshus 170 Centralvarme, eget anlæg Flydende brændsel Toftkærvej 4 Fritliggende enfamillieshus 185 Centralvarme, eget anlæg Flydende brændsel 0 2 Toftkærvej 5 Fritliggende enfamillieshus 145 Centralvarme, eget anlæg Flydende brændsel 0 2 Klapskovvej 7 Fritliggende enfamillieshus 212 Centralvarme, eget anlæg Flydende brændsel 0 2 Krogsvej 7 Fritliggende enfamillieshus 139 Centralvarme, eget anlæg Flydende brændsel Ruholmsvej 7a Række-, kæde- eller dobbelthus 62 Centralvarme, eget anlæg Flydende brændsel 0 2 Ruholmsvej 7b Række-, kæde- eller dobbelthus 80 Centralvarme, eget anlæg Flydende brændsel 0 2 Krogsvej 11 Fritliggende enfamillieshus 216 Centralvarme med to fyringseheder Flydende brændsel Krogsvej 13 Fabrik eller industri 530 Centralvarme, eget anlæg Flydende brændsel 0 2 Krogsvej 15 Fritliggende enfamillieshus 130 Centralvarme, eget anlæg Flydende brændsel Krogsvej 17 Fritliggende enfamillieshus 153 Centralvarme, eget anlæg Flydende brændsel 0 2 Krogsvej 20 Stuehus til landbrugsejendom 225 Centralvarme, eget anlæg Flydende brændsel 0 2 Toftkærvej 20 Stuehus til landbrugsejendom 200 Centralvarme, eget anlæg Flydende brændsel 0 2 Krogsvej 23 Fritliggende enfamillieshus 171 Centralvarme, eget anlæg Flydende brændsel Vittenvej 44 Fritliggende enfamillieshus 248 Centralvarme, eget anlæg Flydende brændsel Vittenvej 47 Stuehus til landbrugsejendom 173 Centralvarme, eget anlæg Flydende brændsel Vittenvej 50 Fritliggende enfamillieshus 99 Centralvarme med to fyringseheder Flydende brændsel 0 2 Vittenvej 52 Fritliggende enfamillieshus 87 Centralvarme, eget anlæg Flydende brændsel Vittenvej 53 Fritliggende enfamillieshus 99 Centralvarme, eget anlæg Flydende brændsel Vittenvej 59 Fritliggende enfamillieshus 176 Centralvarme, eget anlæg Flydende brændsel Vittenvej 61 Fritliggende enfamillieshus 142 Centralvarme, eget anlæg Flydende brændsel Vittenvej 64 Fritliggende enfamillieshus 65 Centralvarme, eget anlæg Flydende brændsel 0 2 Vittenvej 70 Fritliggende enfamillieshus 101 Centralvarme, eget anlæg Flydende brændsel 0 2 Vittenvej 72 Fritliggende enfamillieshus 100 Centralvarme, eget anlæg Flydende brændsel 0 2 Vittenvej 74 Fritliggende enfamillieshus 111 Centralvarme, eget anlæg Flydende brændsel Vittenvej 79 Biograf, teater, kirke 370 Centralvarme, eget anlæg Flydende brændsel 0 2 Vittenvej 80 Fritliggende enfamillieshus 151 Centralvarme, eget anlæg Flydende brændsel Vittenvej 89 Fritliggende enfamillieshus 232 Centralvarme, eget anlæg Flydende brændsel 0 2 Vittenvej 91 Fritliggende enfamillieshus 196 Centralvarme, eget anlæg Flydende brændsel Vittenvej 96 Fritliggende enfamillieshus 105 Centralvarme, eget anlæg Flydende brændsel 0 2 Vittenvej 97 Fabrik eller industri 216 Centralvarme, eget anlæg Flydende brændsel 0 2 Vittenvej 100 Fritliggende enfamillieshus 137 Centralvarme med to fyringseheder Flydende brændsel 0 2 Vittenvej 102 Fritliggende enfamillieshus 110 Centralvarme, eget anlæg Flydende brændsel Vittenvej 104 Fritliggende enfamillieshus 108 Centralvarme, eget anlæg Flydende brændsel 0 2 Vittenvej 106 Fritliggende enfamillieshus 107 Centralvarme, eget anlæg Flydende brændsel Vittenvej 108 Fritliggende enfamillieshus 96 Centralvarme, eget anlæg Flydende brændsel 0 2 Bondeshøjvej 1A Fritliggende enfamillieshus 140 Centralvarme, eget anlæg Flydende brændsel 0 2 Toftkærvej 4A Fritliggende enfamillieshus 134 Centralvarme, eget anlæg Flydende brændsel Vittenvej 60B Fritliggende enfamillieshus 143 Centralvarme, eget anlæg Flydende brændsel 0 3 Bondeshøjvej 1 Fritliggende enfamillieshus 224 Elvarme el Krogsvej 3 Fritliggende enfamillieshus 193 Elvarme el 0 3 Krogsvej 5 Fritliggende enfamillieshus 139 Elvarme el Krogsvej 9 Fritliggende enfamillieshus 112 Elvarme el Ruholmsvej 15 Fritliggende enfamillieshus 119 Elvarme el 0 3 Krogsvej 25 Fritliggende enfamillieshus 120 Elvarme el Krogsvej 27 Fritliggende enfamillieshus 92 Elvarme el 0 3 Krogsvej 29 Fritliggende enfamillieshus 92 Elvarme el 0 3 Vittenvej 49 Fritliggende enfamillieshus 125 Elvarme el Vittenvej 55 Række-, kæde- eller dobbelthus 80 Elvarme el 0 3 Vittenvej 63 Biograf, teater, kirke 78 Elvarme el 0 3 Vittenvej 92 Fritliggende enfamillieshus 214 Elvarme el 0 3 Vittenvej 94 Kontor og handel 56 Elvarme el 0 3 Vittenvej 80A Fritliggende enfamillieshus 113 Elvarme el Sum af areal m Opgjort kwh 35 Standard kwh I alt MWh Energitjek Frode Laursen A/S Bygningsanvendelse Samlet areal Varmeinstallation Opvarmningsmiddel 2 Toftkærvej 8 Frode Laursen Fritliggende enfamillieshus 90 Centralvarme, eget anlæg Flydende brændsel 3 Toftkærvej 9 Frode Laursen Fritliggende enfamillieshus 168 Elvarme el Vittenvej 84 Frode Laursen Kontor og handel 327 Centralvarme, eget anlæg Flydende brændsel Vittenvej 86 Frode Laursen Fritliggende enfamillieshus 162 Centralvarme, eget anlæg Flydende brændsel Vittenvej 87 Frode Laursen Fritliggende enfamillieshus 140 Centralvarme, eget anlæg Flydende brændsel Vittenvej 88A Frode Laursen Kontor og handel 831 Ingen varmeinstallationer Vittenvej 88A Frode Laursen Kontor og handel 971 Ingen varmeinstallationer Vittenvej 88A Frode Laursen Kontor og handel 995 Centralvarme, eget anlæg Flydende brændsel Vittenvej 88A Frode Laursen Kontor og handel 2083 Ingen varmeinstallationer Vittenvej 88A Frode Laursen Kontor og handel 4052 Centralvarme, eget anlæg Flydende brændsel Vittenvej 88A Frode Laursen Kontor og handel 7472 Centralvarme, eget anlæg Flydende brændsel Vittenvej 88A Frode Laursen Kontor og handel 302 Centralvarme, eget anlæg Flydende brændsel Vittenvej 88A Frode Laursen Kontor og handel 659 Centralvarme, eget anlæg Flydende brændsel Vittenvej 88A Frode Laursen Kontor og handel 659 Centralvarme, eget anlæg Flydende brændsel Side 27 af 44