Evaluering af arbejdsmarkedsuddannelsen Grundlæggende Vagt September 2006
|
|
- Sara Rasmussen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Evaluering af arbejdsmarkedsuddannelsen Grundlæggende Vagt September 2006 Forfatter: HS Sidst gemt: :06 Sidst udskrevet: :58 Q:\Projekt\ SUS vagt\rapport\rapport_grundlæggende vagt_endelig.doc Revision: 5 Antal sider: 61
2
3 Indholdsfortegnelse Resumé... 5 Indledning Datagrundlag Brancheudvikling Væsentlige udviklingstræk i branchen Udfordringer for branchen Opsummering Medarbejderprofil Virksomhedernes ønske til medarbejderprofil Opsummering Rekrutteringsgrundlag og deltagerprofiler på grunduddannelsen Ændringer i rekrutteringsgrundlaget Fakta hvad siger tallene om deltagergrundlaget? Mismatch mellem ønsket medarbejderprofil og deltagergrundlag Opsummering Grundlæggende Vagt Deltagertilfredshed ifølge Viskvalitet.dk Interviewpersonernes vurdering af uddannelsen Vurderinger af uddannelsens optag Vurderinger af uddannelsesformen Vurderinger af uddannelsesindholdet Forslag til grunduddannelsens fremtidige opbygning Tværgående forslag til uddannelsens optag, form og indhold Praktiske og lovmæssige barrierer for fremtidens grunduddannelse Eksempler på nye uddannelsestiltag Opsummering Efteruddannelse Virksomhedernes vurdering af eget efteruddannelsesbrug Fakta - hvad siger tallene om efteruddannelsesbrugen? Nye efteruddannelsestilbud Opsummering Samarbejdet mellem partnerne Skolernes samarbejde med virksomhederne
4 7.2 Skolernes samarbejde med LUU Opsummering Hovedresultater Anbefalinger Fremtidens grunduddannelse Anbefalinger til fremtidens grunduddannelse Samarbejdet og rollefordelingen mellem partnerne Anbefalinger til forbedring af samarbejdet
5 Resumé Serviceerhvervenes Uddannelsessekretariat (SUS) har iværksat en undersøgelse af arbejdsmarkedsuddannelsen Grundlæggende Vagt på baggrund af, at der i vagtog sikkerhedsbranchen har lydt kritik af uddannelsen. Evalueringens opgave har været at afdække årsagen til kritikken og give forslag til om, og i givet fald hvordan, uddannelsen skal forbedres. Evalueringen har vist: Branchen er karakteriseret ved en række positive udviklingstræk som vækst, produkt- og serviceudvikling, nye kundegrupper samt et ønske om at rekruttere medarbejdere blandt etniske minoriteter, kvinder og seniorer. Virksomhedernes ønske til den nyansattes medarbejderprofil er karakteriseret ved i højere grad end tidligere at have fokus på køn, alder, de bløde og almene kompetencer, herunder særligt brug af informationsteknologi. Der er sket et skifte i rekrutteringsgrundlaget og det er nu en tungere gruppe, der kommer på uddannelsen. KTS har den største andel af deltagere fra denne gruppe. Branchen står samtidig overfor en række udfordringer, der har vanskeliggjort rekrutteringen af den ønskede medarbejderprofil. Det drejer sig om udfordringer som relativt lave lønninger, forskudte arbejdstider, lav ledighed m.m. Virksomhederne har ikke en udpræget uddannelseskultur og ønsker, at deltagerne af skolen bliver klædt bedre på til at varetage vagtfunktionen. Der ses et større og større mismatch mellem medarbejderprofilen og deltagerprofilen på uddannelsen samt i forventningerne til, hvor stort spændet skal være mellem disse og dermed også hvor stor en oplæring der efterfølgende ligger i virksomhederne. Blandt interviewpersonerne er der bred enighed om, at der skal foretages justeringer af uddannelsen i forhold til optaget (deltagernes antal og kompetenceniveau), formen (de pædagogiske metoder og eksamensformen) og indholdet (fordelingen mellem de faglige, bløde og almene fag). Kvaliteten i uddannelsen skal ifølge interviewpersonerne øges ved, at skolen og/eller AF foretager en form for visitation af deltagerne, ved i højere grad at integrere teori med praksis og ved i højere grad at vægte de bløde og almene fag i undervisningen. Kritikken af kvaliteten i uddannelsen er enslydende for de to skoler, men det er særligt i relation til den ene skole, at samarbejdet mellem partnerne (skole virksomhed, skole LUU) har været konflikt- og modsætningsfyldt. Samarbejdet vanskeliggøres af, at partnerne har forskellige virkelighedsopfattelser. 5
6 Evalueringen peger på følgende anbefalinger for at øge kvaliteten i uddannelsen: Hvad kan uddannelsesudvalget gøre Uddannelsesudvalget bør udarbejde en strategi for det videre arbejde med grunduddannelsen, herunder hvilke kompetencer uddannelsen fremover skal give. Uddannelsesudvalget bør sætte sig sammen med skoleledelsen og LUU for at udarbejde en handlingsplan for det videre samarbejde. Der kan eventuelt inddrages en tredje part til at definere spillereglerne for samarbejdet, herunder forpligtigelser og rollefordeling. Uddannelsesudvalget bør styrke den løbende dialog med virksomhederne om deres behov og ønsker til uddannelsen. Uddannelsesudvalget kan diskutere, om eksamensformen skal ændres, således at den understøtter det praksisnære element i undervisningen. Uddannelsesudvalget kan diskutere, om eksamensformen skal gøres sværere med henblik på at øge det faglige niveau blandt de, der gennemfører uddannelsen. Hvad kan skolerne gøre Skolerne bør forbedre deres samarbejde med AF/kommunen og gøre en indsats for at sikre, at de ledige afklares før start på uddannelsen eksempelvis via IKA. Skolerne bør forbedre deres samarbejde med virksomheder og den ene af skolerne bør også forbedre deres samarbejde med LUU, herunder indgå positivt i at overholde de spilleregler, som vil fremgå af handlingsplanen for samarbejdet med LUU og allokere ressourcer til at honorere de krav, der opstilles. Skolerne bør diskutere, hvordan det praksisnære element i uddannelsen øges, således at det kommer til at fungere som et afklaringsredskab af den enkelte. Skolerne bør diskutere, hvordan underviserne løbende vedligeholder deres praksiserfaringer. Skolerne bør diskutere, om der skal investeres i et større og mere differentieret udvalg af undervisningsmaterialer. Skolerne bør diskutere, hvordan man inden for de givne rammer i forhold til uddannelsens længde kan opprioritere de bløde og almenfaglige fag. Skolerne kan diskutere, om der skal oprettes/gøres øget brug af indledende moduler/forskole til at holdningsbearbejde og opkvalificere bogligt svage til start på uddannelsen. Skolerne kan udarbejde en informations- og markedsføringsstrategi på området og gøre materialerne let tilgængelige for kunderne. Hvad kan LUU gøre LUU bør forbedre samarbejdet med skolen, da LUU fungerer som sparringspartner for skoleledelsen i forhold til udbudspolitikken og som lokal partsaktør har fået et større ansvar for udformningen og implementeringen af denne. LUU bør indgå positivt i at overholde de spilleregler, som fremgår af handlingsplanen for samarbejdet med skoleledelsen og allokere ressourcer til at honorere de krav, der opstilles. 6
7 LUU kan bidrage til en bedre information og informationsspredning, herunder bidrage til at der er en løbende dialog i udvalget, der strækker sig ud over udvalgsmøderne. LUU kan diskutere, hvordan praksiselementet i uddannelsen styrkes. Hvad kan virksomhederne gøre Virksomhederne bør forbedre deres samarbejde med skolen for at sikre den praksisnære undervisning. Virksomhederne bør indgå i et samarbejde med skolerne om, at deres medarbejdere fungerer som oplægsholdere på uddannelsesforløbene. Virksomhederne bør stille sig til rådighed for praktikforløb for underviserne. I forhold til at kvalificere ansøgerfeltet kan virksomhederne som en rekrutterings- og fastholdelsesstrategi synliggøre karriere- og udviklingsmuligheder i branchen blandt andet via en uddannelseskultur, som viser de mange forskellige aspekter, der er i vagt- og sikkerhedsbranchens arbejde. Virksomhederne kan gøre brug af observatører, dvs. give mulighed for, at potentielle medarbejdere kan få en fornemmelse for det at være vagt, inden de begynder på uddannelsen. Hvad kan arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationerne gøre Organisationerne kan være med til at sikre, at virksomhederne arbejder mere systematisk med kompetenceudvikling af medarbejderne, så virksomheder på sigt udvikler en uddannelseskultur. Hvad kan AF/kommunerne gøre AF/kommunerne bør være med til at afhjælpe, at nogle af de ledige på uddannelsen får en dårlig oplevelse, fordi de reelt ikke er motiverede for at deltage i uddannelsen. AF/kommunerne bør indgå et samarbejde med skolerne om afklaring af de ledige gennem IKA forud for uddannelsens start. Hermed er AF/kommunerne med til at forebygge, at de ledige forbliver i dagpenge- eller kontanthjælpssystemet efter endt uddannelse. 7
8
9 Indledning Denne evaluering er bestilt af Serviceerhvervenes Uddannelsessekretariat (SUS) og er udarbejdet af analysevirksomheden New Insight. Evalueringen har fokus på AMU-uddannelsen Grundlæggende Vagt, som er en 15 dages certificeringsuddannelse målrettet mod vagtfunktionærer. Uddannelsen er gennem tiden løbende blevet revideret og er i dag et lovkrav for at arbejde som vagt i den private branche. Det betyder blandt andet, at kommende vagter i modsætning til tidligere ikke kan arbejde som vagt inden opstart på uddannelsen. Baggrunden for evalueringen er, at der har lydt kritik af uddannelsen blandt aftagerne af denne. Det har været evalueringens opgave at afdække: Hvilke kritikpunkter har været oppe i debatten hvad er årsagerne til utilfredsheden? Skal uddannelsen forbedres og i så fald hvordan? Evalueringen skal samle op på kritikken her og nu samt udarbejde en række fremadrettede anbefalinger til, hvordan fremtidens vagtuddannelse på AMU-området skal se ud. I forhold til anbefalingerne er der foretaget en undersøgelse af indholdet i uddannelsen og ændringer i kompetencebehovet i virksomhederne, herunder hvor der er overensstemmelse mellem virksomhedernes behov og uddannelsen og hvordan uddannelsen skal tilpasses for at matche virksomhedernes kompetencebehov. Der er således tale om en uddannelsesevaluering med et fremadrettet perspektiv, som sætter fokus på udviklingen i branchen blandt andet i forhold til brug af ny teknologi, nye kompetencebehov, nye arbejdsopgaver og organisering. 9
10
11 1. Datagrundlag Datagrundlaget for evalueringen baserer sig primært på interview med virksomheder, deltagere, uddannelsesledere/-konsulenter på skolerne og undervisere samt centrale ressourcepersoner fra såvel brancheorganisationen som arbejdsgiver- og arbejdstagersiden. Desk research i form af statistik og relevant baggrundsmateriale har været med til at kvalificere spørgerammen til disse interviewpersoner. AMU-statistikken anvendes også aktivt i rapporten til at underbygge og perspektivere interviewpersonernes holdninger. Evalueringen er således udført på basis af en række forskellige datakilder: Desk research: AMU-statistikken, den fælles kompetencebeskrivelse Vagtservice og tidligere undersøgelser på området, f.eks. revision af vagtprøven foretaget i 2006 m.m. Virksomhedsinterview: Der er afholdt interview med ti ledelsesrepræsentanter og/eller uddannelsesansvarlige samt otte medarbejdere på i alt otte virksomheder. Interviewene er afholdt både som personlige interviews (ti stk.) og som telefoninterviews (otte stk.). Det er tilstræbt, at der er gennemført interview på tre niveauer i virksomheden: en uddannelsesansvarlig/en person der har det daglige samarbejde med vagtfunktionæren, en ledelsesrepræsentant og en medarbejder, der har deltaget i uddannelsen (vagtfunktionæren). Det endelige antal af interviewpersoner har dog varieret afhængig af virksomhedsstørrelse og eventuelt personsammenfald mellem f.eks. ledelsesrepræsentant og uddannelsesansvarlig. Kriterierne for valg af virksomhederne har været, at de inden for 1-2 år enten har sendt medarbejdere på uddannelsen eller ansat medarbejdere, der har deltaget i uddannelsen. Endvidere er der tilgodeset en rimelig fordeling mellem virksomhedsstørrelse, virksomhedstype og geografi: Virksomhederne er alle store eller mellemstore. Der er således ikke interviewet små virksomheder de der i daglig tale går under betegnelsen hr. og fru. hund. Virksomhederne tilbyder alle flere typer af vagtfunktioner og er således ikke specialister inden for kun ét vagtområde (f.eks. værditransport). Fem af virksomhederne er beliggende i Storkøbenhavn og tre er beliggende på Fyn/i Jylland. Underviserinterview: Der er foretaget to fokusgruppeinterview med undervisere fra uddannelsen på Århus Tekniske Skole (ATS) og Københavns Tekniske Skole (KTS). Derudover er der foretaget ét personligt interview med en underviser på AMU-Fyn. Interview med skolernes uddannelsesledere/-konsulenter på området: Der er foretaget tre personlige interview med skolernes ledelsesrepræsentanter/konsulenter på vagtområdet. Interview med centrale ressourcepersoner: Der er foretaget tre personlige og ét telefoninterview med centrale personer fra Sikkerhedsbranchen, VABA og VSL. Fokusgruppeinterview med uddannelsesudvalget: Der er foretaget et fokusgruppeinterview med uddannelsesudvalget for Vagt- og Sikkerhedsservice. 11
12 Afhængig af interviewpersonens profession eksempelvis om man er underviser eller virksomhedsleder har interviewene været bygget op om forskellige temaer. Der optræder således følgende interviewpersoner: Ledelsesrepræsentanter og uddannelsesansvarlige på virksomhederne (i det følgende omtalt ledelsesrepræsentanter ) Medarbejdere på virksomhederne (i det følgende omtalt medarbejdere ) Undervisere Uddannelsesledere/-konsulenter (i det følgende omtalt uddannelsesledere ) Centrale ressourcepersoner Uddannelsesudvalget for Vagt- og Sikkerhedsservice (i det følgende omtalt uddannelsesudvalget ) 12
13 2. Brancheudvikling I det følgende gennemgås en række udviklingstræk i branchen og det skitseres, hvilke væsentlige udfordringer branchen står overfor. Gennemgangen baserer sig på et udvalg af de mest omtalte udviklingstræk og udfordringer, som interviewpersonerne i evalueringen har fremhævet. 2.1 Væsentlige udviklingstræk i branchen Blandt interviewpersonerne er der enighed om, at vagtområdet er i vækst og at væksten især sker inden for facility management. Det vil sige, at vagtfunktionen ikke længere udbydes som en enkeltstående serviceydelse, men bindes sammen med andre ydelser som f.eks. rengøring, receptionsarbejde osv. Udviklingen går således i retning af flere specialiserede (kundeorienterede) ydelser, der udbydes samlet til kunden i stedet for hver for sig. Flere af interviewpersonerne Vagt- og sikkerhedsbranchen kan karakteriseres ved i hvert fald seks væsentlige udviklingstræk: Vækst Flere specialiserede ydelser og produkter som binder ydelserne sammen Nye kundegrupper Øget kvalitetsbevidsthed blandt kunderne Øget kompleksitet i anvendt teknologi Øget bevågenhed omkring efteruddannelse nævner, at dette ofte sker som mersalg til deres kunder, fordi kunderne selv efterspørger det. En virksomhedsleder fortæller: Vores mål er ikke at blive de største, men de bedste. Vores vækst bygger på et stabilt grundlag, som primært er mersalg hos kunderne. Det er her, udviklingen ligger. Vi løser nogle opgaver for kunden, og så spørger kunden, om ikke vi også kan gøre det og det. Det er ofte vores kunder, der laver forespørgsler og dermed opstår mersalg. For vagtens arbejdsfunktion betyder udviklingen, at der indgår flere serviceopgaver i arbejdet. For branchen generelt betyder det, at servicefunktionerne vinder frem på bekostning af den klassiske vagt (den ronderende vagt). Fremtidens vagt skal så at sige kunne varetage to eller flere jobfunktioner/-opgaver i én. En ledelsesrepræsentant fortæller: Der er sket en ændring eller udvikling i kundernes krav til vagterne. Vagtfunktionen er gået fra at være en decideret sikkerhedsfunktion til en bredere jobfunktion, der kan integrere flere funktioner f.eks. kombinationen af receptionist en HK-medarbejder - og vagt. Vagtfunktionen er således blevet mere vidtfavnende. En central ressourceperson siger også: Vagten går fra at være reaktionsorienteret til at være aktionsorienteret, f.eks. ved at han nu både skal kontrollere systemer, processer eller overvågning og kunne reagere på et opstået problem. Vagten skal kunne tilbyde de traditionelle kerneydelser sammen med de såkaldte value added services. 13
14 Ifølge en ledelsesrepræsentant vil udviklingen mod mere facility management primært ses i de store og mellemstore virksomheders ydelsesportefølje, mens de små virksomheder ikke vil kunne honorere disse krav. Et væsentligt karakteristikum for branchen er endvidere, at nye kundegrupper er kommet til. Ifølge interviewpersonerne findes disse kundegrupper både blandt offentlige og statslige institutioner, store private virksomheder og privatkunder. Årsager til dette er øget udlicitering, øget frygt for terror og væksten i privatforbruget. Både blandt nye og gamle kundegrupper er der sket en øget kvalitetsbevidsthed i forhold til de produkter og ydelser, der leveres. Der er enighed om, at den teknologi, der anvendes af såvel kunder som vagtselskaberne selv, er blevet mere avanceret og kompleks. Dette betyder også, at behovet for ronderende vagter er nedadgående systemerne erstatter manden, som en interviewperson udtrykker det. Hermed forstås, at bedre tekniske systemer som overvågningsudstyr og alarmeringssystemer Nye kundegrupper: Væksten i kundegruppen af offentlige og statslige institutioner skyldes øget udlicitering og ofte er der tale om store udbud. Institutionerne bevæger sig fra at udbyde opgaver enkeltvis til at gå sammen om et fælles udbud for hele kommunen. Væksten i kundegruppen af store private virksomheder skyldes et nyt behov for sikkerhedsforanstaltninger ved f.eks. transport, i havne, lufthavne osv. i forlængelse af 11. september og en efterfølgende øget usikkerhed/angst for terror. Væksten i privatkunderne skyldes en stigning i privatforbruget gennem de senere år og at den enkelte dansker deraf har fået flere materielle værdier, som de gerne vil passe på. medfører et mindre behov for fysisk tilstedeværelse (den ronderende vagt). Samtidig med det har også vagtens egne redskaber skiftet karakter og der bruges nu mere informationsteknologi i form af computere, PDA er 1 og lign. redskaber i arbejdet. Endelig er der fra politisk side kommet flere krav til branchen, hvilket blandt andet har udmøntet sig i en ISO-certificering. Certificeringen forpligter blandt andet virksomhederne til at uddanne de medarbejdere, der udøver vagttjeneste. Medarbejderne skal årligt gennemføre mindst to dages brancherelevant efteruddannelse, hvoraf der mindst hvert andet år skal bruges en dag på opfølgning i førstehjælp. 2 Flere interviewpersoner vurderer, at certificeringen vil afføde en øget efteruddannelsesaktivitet til gavn for branchen. 2.2 Udfordringer for branchen Blandt interviewpersonerne er der generel enighed om, at branchen i rekrutteringen af nye medarbejdere har svære betingelser. Branchen har en svær rekrutteringssituation som følge af: skæve arbejdstider lave lønninger et omdømme der siger, at alle kan blive vagt manglende karriere- og udviklingsmuligheder en historisk lav ledighed. 1 PDA står for Personal Digital Assistent på dansk et Elektronisk Håndholdt Informations Apparat (EHIA) altså en lille computer som (typisk) har internetadgang. I vagtbranchen bruges PDA en blandt andet af den ronderende vagt til at modtage sin adgangskode til virksomheden i det øjeblik, han står foran hoveddøren. 2 Jf. Sikkerhedsbranchens hjemmeside ( vedrørende ISO-certificeringen. 14
15 Forhold som skæve arbejdstider, lave lønninger, manglende karriere- og udviklingsmuligheder samt et omdømme der siger, at alle kan blive vagt, har en negativ markedsføringsværdi og en uhensigtsmæssig indflydelse på den enkeltes valg om at blive vagt. Dette kombineret med en historisk lav ledighed betyder, at det er svært at rekruttere loyale og kvalitetsbevidste medarbejdere. Samtidig kan disse forhold også være medvirkende til, at branchen er karakteriseret ved en stor personaleomsætning 3 samt en vækst i deltids- og løsansættelser. Endvidere nævnes, at udbuddet af virksomheder er større end efterspørgselen efter vagtydelser og at der derfor sker en konkurrence på pris frem for på kvalitet; et forhold der er med til at forstærke et dårligt brancheimage. Det store udbud af fortrinsvis små virksomheder skyldes, at det er let at få en godkendelse og etablere sig som selvstændig i branchen. 4 En interviewperson fremhæver i denne sammenhæng, at der er behov for bedre kontrol af vagtselskaberne: Der er for stor konkurrence på pris og ikke på kvalitet. Det er simpelthen for let at få en godkendelse. Samtidig er arbejdsgiverfællesskabet for svagt. Folketinget vil ikke være med til at stramme lovgivningen og kontrollen fra politiet er ikke-eksisterende til trods for mange politianmeldelser af vagter og vagtselskaber. Dette er også medvirkende til at give branchen et useriøst præg og underminere fagligheden. ISO-certificeringen nævnes af flere som løsningen på at ændre dette billede og give branchen et bedre image. Det vurderes blandt andet at skyldes følgende: Certificeringen stiller krav om efteruddannelse, hvilket for de små vagtselskaber kan være en omkostning, der er svær at honorere. Certificeringen vil derfor kunne sortere ud i de mange små selskaber og give mulighed for at konkurrere på kvalitet frem for pris. Branchen er ikke uddannelsesorienteret og certificeringen vil derfor betyde, at der tilbydes mere opkvalificering af medarbejderne. Certificeringen vil medføre, at der kommer standardisering og dermed kontinuitet i vagtbranchens ydelser f.eks. ved alarmudrykningstider. Certificeringen er en måde, hvorpå kunderne kan sikre sig en vis kvalitet i ydelsen og forsikringsselskaberne kan fremme denne proces ved at forlange, at deres kunder bruger certificerede vagtselskaber. Flere ledelsesrepræsentanter vurderer, at branchen er todelt i vurderingen af certificeringens positive betydning. Nogle interviewpersoner taler ligefrem om, at der med certificeringen vil blive skabt et A- og et B-hold blandt virksomhederne i branchen. En ledelsesrepræsentant fortæller: Der er i branchen delte meninger om, hvorvidt ISO-certificering er en god ting. De store i branchen er generelt positive, og siger, det er godt med certificeringen, hvorimod de små er mindre tilfredse, og mener, der er tale om en ren pengemaskine. 5 3 En indikator på dette er, at lønmodtagernes fagforening på området VSL har haft næste ind- og udmeldinger i 2005 ud af en branche på ca beskæftigede. Næsten kursister blev uddannet i Ifølge en faglig repræsentant er der firmaer, hvor flere end 50 pct. af medarbejderne skiftes ud i løbet af ét år. 4 Ifølge VSL er ca. 450 virksomheder registreret med autorisation, heraf er tre virksomheder store og ca. 20 virksomheder mellemstore. Andelen af små virksomheder de såkaldte hr. og fru hund er således markant. 5 Ifølge Sikkerhedsbranchens hjemmeside ( står der om prisen, at et opstartskursus inkl. klargøringskursus koster kr pr. elev uanset medlemskab. Konsulentbistand samt én intern og én ekstern audit koster ikke ekstra. For virksomheder med maksimalt tre afdelinger (inkl. hovedafdelingen) er 15
16 Af øvrige tiltag til imageforbedringer nævner medlemmer af uddannelsesudvalget: Branchen skal selv være bedre til at kommunikere de gode historier ud Yderligere kvalitetskontrol og -sikring af vagtfunktionen skal foregå dels ved at skærpe de offentlige myndigheders tilsyn med branchen, dels ved at den offentlige sektor bliver omfattet af lovkravet om den certifikatgivende uddannelse det er ikke sektoren, men jobfunktionen der skal bestemme, om man er omfattet af lovgivningen. 2.3 Opsummering Dette kapitel har vist, at vagtbranchen både er i vækst og under udvikling blandt andet i forhold til produkter og serviceydelser. Ifølge interviewpersonerne står branchen dog samtidig over for en række centrale udfordringer, der har vanskeliggjort rekrutteringen af nye medarbejdere. ISO-certificeringen, bedre kommunikation af de gode historier og bedre kvalitetskontrol/-sikring af vagtfunktionen nævnes som løsninger på at ændre dette billede. prisen kr og for virksomheder med flere end tre afdelinger er prisen kr Medlemmer af Sikkerhedsbranchen får 50% rabat. 16
17 3. Medarbejderprofil I det følgende er der fokus på virksomhedernes ønske til en medarbejderprofil Der er taget udgangspunkt i de svar, ledelsesrepræsentanter og medarbejdere har givet i forhold til spørgsmålet om, hvad en nyansat vagt skal kunne og hvad der gerne skulle karakterisere den nyansattes kompetencer 6. Det er primært ledelsesrepræsentanternes besvarelser, der indgår i analysen af medarbejderprofilen, men enkelte steder indgår også medarbejdernes besvarelser. 3.1 Virksomhedernes ønske til medarbejderprofil Ledelsesrepræsentanter og medarbejdere er enige om, at kompetencebehov og medarbejdertype afhænger af den opgavefunktion, som vagten skal varetage. En ledelsesrepræsentant fortæller: Det er meget forskellige typer af medarbejdere, der egner sig til de enkelte vagtfunktioner. Det er forskelligt, hvilken udstråling man skal have som henholdsvis servicevagt og butiksdetektiv. Den stationære vagt er og skal være - socialt anlagt, mens den kørende vagt er den ensomme ulv. I sammenhæng hermed uddyber en medarbejder servicevagtens jobfunktion: At være servicevagt er en synlig funktion, som kræver, at du er ufatteligt serviceminded. Du skal både sørge for ro og orden og henvise ældre damer til toiletterne. Mange gør sig ikke bevidste om dette, inden de starter som vagt. De tror, de skal ud og lege betjent, men i virkeligheden er det mere service end noget andet. Det er ikke fysikken, der er afgørende for vagten, som i stedet skal besidde en række almene og personlige kompetencer. En medarbejder siger således: Bodybuildertypen er der ikke brug for. I stedet vil vi gerne have flere, der besidder de klassiske dyder og her kommer det såkaldte grå guld ind. Vagten skal hverken være en supermand eller macho han skal bruge sin sunde fornuft i stedet. Vi har ikke brug for folk, der spiller bussemænd. Der synes at være en enighed blandt ledelse og medarbejdere i de adspurgte virksomheder om, at billedet af fremtidens nyansatte vagt ikke umiddelbart lever op til det, der kendetegner personalesituationen i virksomhederne i dag. Det er et billede, hvor køn og alder spiller ind man ønsker sig flere kvinder og flere seniorer ind i arbejdet. Der er samtidigt lagt vægt på at en nyansat kan arbejde med IT og har de basale skrive-/læse-/stavefær- Virksomhedernes ønskede medarbejderprofil er karakteriseret ved, at personen: gerne må være en kvinde, i alderen +30 år, gerne senior, serviceminded, moden, med basal IT-viden, have skrive/læsefærdigheder i dansk, og med den certifikatgivende uddannelse og arbejde med de bløde værdier eksempelvis konfliktafværgelse. 6 Interviewpersonerne har besvaret spørgsmålet ud fra den kontekst, de har været i. 17
18 digheder på plads samt en række bløde kompetencer, eksempelvis konfliktafværgelse. Vagtbranchen er domineret af mænd og kun ca. 10 pct. er kvinder. 7 Virksomhederne vil imidlertid gerne have flere kvinder ind i faget. Det skyldes, at kvinderne besidder nogle af de personlige (bløde) kompetencer, som virksomhederne efterspørger til de serviceorienterede vagtfunktioner. En ledelsesrepræsentant beskriver udviklingen således: Kvinderne er meget velegnede som stationære vagter de er stabile, serviceorienterede og passer godt ind i jobs, hvor de både skal varetage en vagt- og en receptionistfunktion. Der er faktisk sket en feminisering af de funktioner, som vagten varetager. Aldersmæssigt ønsker de fleste virksomheder sig modne medarbejdere og flere kan se store fordele i at ansætte ældre medarbejdere (seniorer). Problemet er dog, at det er svært at tilbyde dem et job, som de finder attraktivt. En ledelsesrepræsentant nævner også, at et problem med den ældre aldersgruppe er, at de ofte er lidt elektronikforskrækkede. De kompetencer, som efterspørges, er primært de personlige og alment basale kompetencer. I forhold til de personlige kompetencer bliver der fra ledelsesrepræsentanternes side lagt vægt på begreber som arbejdsmoral, personlighed, holdning til arbejdet og udseende 8, mens der primært efterspørges almene kompetencer som IT-kendskab, herunder specifikt kendskab til PC, og skrive-/læsefærdigheder i dansk for at kunne kommunikere med såvel kunder som alarmcentral. Derudover ønsker virksomhederne også, at medarbejderne besidder en række almene kompetencer inden for forståelse for samfunds- og kulturforskelle, engelsk på brugerniveau, førstehjælp og hjertestarter. For vagtpatrulje/-tilsyn skyldes behovet for IT-kendskab, at udviklingen går i retning af flere forskellige IT-systemer (typisk kan en vagt være i kontakt med forskellige systemer pr. vagt). Derudover er kommunikationsevner væsentlige, da vagten skal kunne gå i dialog med kontrolcentralen. Endelig skal vagten være løsningsorienteret i forhold til først at identificere årsagen til alarmen og dernæst agere i forhold til den. For servicevagten skyldes behovet for IT-kendskab, at funktionen kan indbefatte telefonbetjening på PC, lettere kontoropgaver, fabrikering af adgangskort m.v., mens de personlige kompetencer skal være i orden grundet den direkte kundekontakt. Der er enighed om, at de basale færdigheder i forhold til det at varetage en vagtfunktion skal være i orden. Samtidig skal retsreglerne kendes og flere ledelsesrepræsentanter nævner, at en vigtig præmis for vagterne er at forstå, at de ikke har beføjelser som politiet. Det er som nævnt ikke de faglige kompetencer, der vægtes højst. En ledelsesrepræsentant siger: 7 UNI-C s registre i Danmarks Statistik 8 Interviewpersonerne generelt taler om, at vagten skal være serviceminded, kunne bevare roen, skabe overblik over en situation, kunne konfliktafværge, arbejde selvstændigt, kunne tale med kunderne, være fleksible og imødekommende, kunne kommunikere, kunne samarbejde og multitaske (varetage flere opgaver på én gang) m.v. 18
19 Det faglige niveau tror vi ikke så meget på. De skal have hjertet på rette sted og være imødekommende overfor kunderne. Det viser sig således, at rekrutteringsprofilen i virksomhederne er enslydende til trods for forskelle i vagtfunktionerne. Den ønskede medarbejderprofil lever dog ikke umiddelbart op til det billede, der i dag kendetegner personalesituationen i virksomhederne i dag. Profilen er karakteriseret ved at vægte de personlige og almene kompetencer mere end de faglige kompetencer. 3.2 Opsummering I ovenstående kapitel har der primært været fokus på virksomhedernes ønsker til en medarbejderprofil. Det kan konstateres, at kravene til medarbejderprofilen og her tænkt som en profil hos en nyansat har ændret sig over de senere år. Det betyder, at der er kommet større fokus på eksempelvis køn, alder, bløde kompetencer og brug af informationsteknologi og at der er ligeledes er stor bevågenhed i forhold til de basale skolefærdigheder. Det ser ud til, at profilen for den nyansatte medarbejder med andre ord har skiftet fra at fokusere på de faglige kompetencer til nu også at inddrage de almene og bløde kompetenceområder i langt højere grad end tidligere. 19
20
Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne
Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning
Læs mereJuli 2006 - nr. 3. Baggrund:
Juli 2006 - nr. 3 Baggrund: Resume: Konklusion: Uddannelse og ansættelse 2006 Der vil i stigende grad blive efterspørgsel på it-uddannede de kommende år. Derfor er det højaktuelt, hvorledes it-cheferne
Læs mereBrancheanalyse af frisørbranchen
Brancheanalyse af frisørbranchen For Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg December 2006 Udarbejdet af New Insight A/S Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Baggrunden for analysen... 3 2. Analysens
Læs mereSammensætning Medlemmerne af Det Nationale IT Kompetence Board skal bestå af folk med viden om og legitimitet indenfor IT arbejdsmarkedet
En samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer IT Branchen, Prosa og IDA anbefaler, at der etableres en samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer og nedsættes et Nationalt IT Kompetence Board,
Læs mereProcesindustrien Marts Beskæftigelse og rekruttering på det procesindustrielle område
Procesindustrien Marts 2008 Beskæftigelse og rekruttering på det procesindustrielle område Krisen har ændret billedet......nu handler det om at ruste sig til fremtiden I lyset af den aktuelle økonomiske
Læs mereANALYSE AF DEN PRIVATE SERVICESEKTOR I SYDJYLLAND RESUME AF AFRAPPORTERING RAMBØLL MANAGEMENT CONSULTING OKTOBER 2018
ANALYSE AF DEN PRIVATE SERVICESEKTOR I SYDJYLLAND RESUME AF AFRAPPORTERING RAMBØLL MANAGEMENT CONSULTING OKTOBER 2018 1 ANALYSE AF DEN PRIVATE SERVICESEKTOR I SYDJYLLAND OM PROJEKTET For at kunne fastholde
Læs mereFri-institutionsforsøg
Fri-institutionsforsøg Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Lederne (DEG-L) ser meget positivt på fri-institutionsforsøget. Vi finder det af stor betydning for de forventede ændringer af voksen-, efter-
Læs mereBeskæftigelsespolitik
Beskæftigelsespolitik 2019-2022 Forord I Greve Kommune er det en forudsætning for vores fælles velfærd, at vi har et velfungerende og rummeligt arbejdsmarked, hvor alle bidrager med de ressourcer, de har.
Læs mereTALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER
Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 306 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Samråd UDU alm. Del Samrådsspørgsmål Z om Trepartsudvalgets rapport om opkvalificering
Læs mereviskvalitet.dk rapporter Uddannelser til revision 2005
Administrator -> UdvÆlgelse af analysedata -> Analyse af data -> FÆrdige rapporter -> Oversigtsrapport viskvalitet.dk rapporter Uddannelser til revision 2005 Bilag pkt. 8 Viskvalitet.dk - eller "De Systemfælles
Læs mereNordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne
Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives
Læs mereBeskrivelse af jobområdet
Side 1 af 8 Nummer: 2687 Titel: Vagtservice Kort titel: Vagtservice Status: GOD Godkendelsesperiode: 01-01-2004 og fremefter Beskrivelse af jobområdet Definition af jobområdet I jobområdet vagtservice
Læs mereUdvalgte nøgletal for vagt og sikkerhedsbranchen
Udvalgte nøgletal for vagt og sikkerhedsbranchen Om statistikken Kilder Statistikken er udarbejdet på baggrund af data fra henholdsvis Danmarks Statistik og Experian. Kilden fremgår ved hver figur. Definitioner
Læs mereNegot.ernes job og karriere
Negot.ernes job og karriere Marts 2009 1 Indhold 1. Om undersøgelsen...3 3. Hvem er negot.erne?...6 4. Negot.ernes jobmarked...9 5. Vurdering af udannelsen... 14 6. Ledigheden blandt cand.negot.erne...
Læs mereAnalyse af konsekvenserne af at være faldet ud af arbejdsmarkedet
Analyse af konsekvenserne af at være faldet ud af arbejdsmarkedet Sommer 2014 Udarbejdet af: Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Tlf: 70 237 238 Partner Allan Falch www.tele-mark.dk info@tele-mark.dk
Læs mereAnalyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge
Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge Maj 218 1. Indledning og sammenfatning I efteråret 216 viste en opfølgning på reformen af sygedagpenge fra 214, at udgifterne til sygedagpenge var højere
Læs mereStrategi for udvikling af fag og uddannelse
Vedtaget version november 2013 Strategi for udvikling af fag og uddannelse Uddannelse skal sikre, at HK eren får jobbet. Kompetenceudvikling skal sikre, at HK eren er attraktiv og udvikles i jobbet. Faget
Læs mereEfteruddannelse. Temasession på TR-Forum 2017
Efteruddannelse Temasession på TR-Forum 2017 DAGSORDEN 1 ET ARBEJDSMARKED I FORANDRING 2 MANGEL PÅ KVALIFICERET ARBEJDSKRAFT OG FALDENDE EFTERUDDANNELSESAKTIVITET 3 FOKUS PÅ EFTERUDDANNELSE I OK-17 4 EKSPERTGRUPPEN,
Læs mere- Målgruppeanalyse af HAKL s målgrupper
1 Sammenfatning AMU-systemet spiller en væsentlig rolle gennem udbud af efteruddannelse, for at udvikle og udbygge arbejdsmarkedsrelaterede kompetencer hos primært ufaglærte og faglærte på arbejdsmarkedet
Læs mereDe faglige foreningers kommunikation medlemsundersøgelse 2013
De faglige foreningers kommunikation medlemsundersøgelse 2013 Gennemført af Gymnasieskolernes Lærerforening i samarbejde med de faglige foreninger. Undersøgelsen af de faglige foreningers kommunikation
Læs mereForord. Jørgen Vorsholt Formand Dansk Arbejdsgiverforening Maj Color profile: Disabled Composite Default screen
Forord I 2002 tog regeringen sammen med arbejdsmarkedets parter en række initiativer, der skal styrke integrationen af flygtninge og indvandrere på arbejdsmarkedet. 4-partsaftalen om en bedre integration
Læs mereUddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger
Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet
Læs mereEvaluering af den grundlæggende lederuddannelse (i det følgende GLU)
Evaluering af den grundlæggende lederuddannelse (i det følgende GLU) Oplæg på VEU Konferencen 2010 i workshoppen Lederuddannelse målrettet kortuddannede mandag den 6. december 2010 ved evalueringskonsulent
Læs mereMøder og mødekultur 2017
Møder og mødekultur 217 Lederne Maj 217 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet: Hvor mange møder og hvor meget tid respondenterne bruger på møder Mødekulturen på interne møder Respondenternes udbytte
Læs mereLO OG DA S ANBEFALINGER til den lokale beskæftigelsesindsats
2018 LO OG DA S ANBEFALINGER til den lokale beskæftigelsesindsats ET ARBEJDSMARKED I VÆKST Arbejdsmarkedet i Danmark har i en årrække været i fremgang. Fra efteråret 2013 er beskæftigelsen steget med ca.
Læs mereFase to af Borgerstilfredshedsundersøgelsen på Jobcenter Rebild
Fase to af Borgerstilfredshedsundersøgelsen på Jobcenter Rebild 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Undersøgelsens resultater. 4 3. Vurdering af den telefoniske kommunikation..5 4. Vurdering
Læs mereFærre faglærte udfordrer fødevarebranchen
Mette Louise Pedersen, chefkonsulent og Peter Bernt Jensen, konsulent melp@di.dk, 3377 4845; pebj@di.dk, 3377 3421 SEPTEMBER 2018 Færre faglærte udfordrer fødevarebranchen Fødevarebranchen er udfordret
Læs mereBorgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013
Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg
Læs mereProjektbeskrivelse. Virksomhederne som rekrutteringsvej til FVU
Projektbeskrivelse Virksomhederne som rekrutteringsvej til FVU Baggrund Mere end 500.000 voksne danskere har så svage basale færdigheder i læsning og regning, at de f har svært ved at læse simple tekster
Læs mereBillede. Efteruddannelse. Temasession på TR-Forum 2018
Billede Efteruddannelse Temasession på TR-Forum 2018 DAGSORDEN 1 Mangel på kvalificeret arbejdskraft 2 Voksen- og efteruddannelse med støtte fra kompetencefondene 3 Trepartsaftale om VEU 4 Nyt efteruddannelsessite
Læs mere- belyst gennem surveys i 2007, 2011, 2015 og 2019
RESUMÉ Virksomheders brug og vurderinger af AMU i 2019 - belyst gennem surveys i 2007, 2011, 2015 og 2019 Denne rapport handler om virksomhedernes brug og vurderinger af AMU og hvordan dette har udviklet
Læs mereArbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2007
Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2007 Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2007 Arbejdsmiljøuddannelserne 2008 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk:
Læs mereKommissorium: Kortlægning af rekrutteringsudfordringer for social- og sundhedspersonale og sygeplejersker i kommuner og regioner
Kommissorium: Kortlægning af rekrutteringsudfordringer for social- og sundhedspersonale og sygeplejersker i kommuner og regioner 21. juni 2018 Gruppen af ældre borgere i Danmark vil stige markant i de
Læs mereAftale om socialt partnerskab. mellem Roskilde Kommune som arbejdsgiver og Roskilde Kommune som social myndighed
Aftale om socialt partnerskab mellem Roskilde Kommune som arbejdsgiver og Roskilde Kommune som social myndighed Roskilde kommune, april 2008 Jobcentret i Arbejdsmarkedsforvaltningen arbejder som myndighed
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om lederuddannelse. Undersøgelsens hovedkonklusioner. Kampagne og analyse 11. januar 2009
Kampagne og analyse 11. januar 2009 Det siger FOAs medlemmer om lederuddannelse FOA stillede i november 2009 en række spørgsmål til sine ledermedlemmer om deres lederuddannelse og ledelsesansvar. Undersøgelsen
Læs mereSelvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi
Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Indhold Indledning... 2 Skolens pædagogiske strategi... 3 Første del af selvevalueringen... 4 Kendskab til den pædagogiske strategi... 4 Sammenhæng mellem
Læs mereLivslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet
Regeringen 20. marts 2006 Landsorganisationen i Danmark Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Akademikernes Centralorganisation Ledernes Hovedorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning
Læs mereAnalyse af forsikrede ledige
Analyse af forsikrede ledige 24 Indhold Indledning... 2 Metode og datagrundlag... 2 Hovedkonklusioner... 2 Sammensætning af gruppen inden for køn, alder og ydelse:... 4 Fordeling af ledige i forhold til
Læs mereDialog på arbejdspladserne
August 2010 Dialog på arbejdspladserne Resume De tillidsvalgte har en klar berettigelse i virksomhederne og på arbejdsmarkedet. Opbakningen til systemet med tillidsvalgte på virksomhederne kommer fra både
Læs mereKvartalsstatistik nr. 1 2014
nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde
Læs mereÅrgang 1988: Voksen- og efteruddannelse
Sagsnr. 10-3513 Vores ref. AKB Den 27. marts 2017 Årgang 1988: Voksen- og efteruddannelse LO har i samarbejde med Danmarks Statistik fulgt årgang 1988 s vej gennem uddannelsessystemet. Den første rapport
Læs mereAdvokatvirksomhederne i tal
Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3
Læs mereTil brug for uddannelsesinstitutionernes arbejde med vurdering og anerkendelse af realkompetencer (IKV)
Til brug for uddannelsesinstitutionernes arbejde med vurdering og anerkendelse af realkompetencer (IKV) Spørgeramme til besøg på arbejdspladser Huskeliste til møde med ledelsen og TR på arbejdspladsen
Læs mereERHVERVSANALYSE 2018
ERHVERVSANALYSE 2018 Analysens resultater bygger på besvarelser af et online-survey udsendt til virksomheder med adresse i Kolding kommune, 465 virksomheder svarede på undersøgelsen, heriblandt 159 medlemmer
Læs mereEVALUERING AF NY SSO-PROCES 2018 v. Mette Petersen og Steffen Auring
EVALUERING AF NY SSO-PROCES 2018 v. Mette Petersen og Steffen Auring I skoleåret 2017/18 har vi på HF & VUC København Syd startet Projekt Fra kursist til studerende på HF-enkeltfag. Som en del af dette
Læs mereCampus Bornholms VEU Strategi
Campus Bornholms VEU Strategi 2019-2021 Bornholm skal være den bedst uddannede landsdel i Danmark i forhold til erhvervslivets krav til arbejdsstyrkens kvalifikationer. På Campus Bornholm forpligter vi
Læs mereVirksomhedsinterviews
APPENDIKS Virksomhedsinterviews Interviews med 6 virksomheder om at have udsatte unge i praktik November, 6 www.qvartz.com COPENHAGEN Ryesgade A Copenhagen N Denmark T: + 7 STOCKHOLM Birger Jarlsgatan
Læs mereDimittendundersøgelse Socialrådgiveruddannelsen
Dimittendundersøgelse 2013 Socialrådgiveruddannelsen Indhold 1.0 Indledning 3 2.0 Dimittendernes jobsituation 3 3.0 Overordnet tilfredshed med uddannelse 4 4.0 Arbejdsbelastningen på uddannelsen 4 5.0
Læs mereFØDEVARESTYRELSEN KUNDETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE
FØDEVARESTYRELSEN KUNDETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE August 2013 1 Om undersøgelsen Læsevejledning til rapporten. Advice A/S har på vegne af Fødevarestyrelsen gennemført en måling af tilfredsheden hos styrelsens
Læs mereRapport Undersøgelse af holdninger til mærkningsordninger blandt danske fremstillingsvirksomheder
Rapport Undersøgelse af holdninger til mærkningsordninger blandt danske fremstillingsvirksomheder Udarbejdet af Oxford Research A/S for LO Marts 2007 Revi- Forfatter: jbe Sidst gemt: 21-03-2007 10:56 Sidst
Læs mereAftagerpanelundersøgelser på. Læreruddannelsen UCC BAGGRUNDSNOTAT
BAGGRUNDSNOTAT Aftagerpanelundersøgelser på Læreruddannelsen UCC AFTAGERPANELUNDERSØGELSERNES FORMÅL Aftagerpanelundersøgelserne giver på systematisk vis uddannelserne viden om aftageres vurderinger af
Læs mereRESUMÉ Evaluering af korte uddannelsesaftaler i erhvervsuddannelserne. Relevans, faglig kontekst og målgruppe
RESUMÉ Evaluering af korte uddannelsesaftaler i erhvervsuddannelserne Denne rapport afdækker, hvordan korte uddannelsesaftaler påvirker kvaliteten af praktikoplæringen på erhvervsuddannelserne. Danmarks
Læs mereSPØRGESKEMAUNDERSØGELSE SAGSBEHANDLINGSOPGAVEN
SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE SAGSBEHANDLINGSOPGAVEN 2016 1 SAMMENFATNING Fængselsbetjente bruger en markant andel af deres arbejdstid på at udfylde skemaer og rapporter i forbindelse med sagsbehandling for
Læs mereLigestillingsrapport 2003 for Indenrigs- og Sundhedsministeriet - departementet og større institutioner under ministerområdet
Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 28. november 2003 Kontor: Sekr. J.nr.: 2003-030-12 Sagsbeh.: SIS Fil-navn: Ligestillingsrapport nov.2003.doc Ligestillingsrapport 2003 for Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Læs mereSUS Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg
SUS Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg 21. december 2006 Ansøgning om tilskud til udvikling af arbejdsmarkedsuddannelser m.v. 2007 Arbejdsmarkedspolitisk redegørelse Efteruddannelsesudvalgets målgrupper
Læs mereUDBUDSPOLITIK FOR EUC SYD FOR ERHVERVSRETTET VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE 2019
1 UDBUDSPOLITIK FOR EUC SYD FOR ERHVERVSRETTET VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE 2019 Indledning EUC Syd udbyder erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) i overensstemmelse med Lov om arbejdsmarkedsuddannelser
Læs mereStatistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu)
Statistik for erhvervsgrunduddannelsen (egu) 2002 November 2003 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning og resumé... 2 2. Indgåede aftaler... 2 3. Gennemførte og afbrudte aftaler... 5 4. Den regionale aktivitet...
Læs mereKundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande
Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet
Læs mereIntegration på arbejdsmarkedet 2014
Integration på arbejdsmarkedet 2014 Lederne Maj 2014 Indledning Undersøgelsen belyser, i hvilket omfang indvandrere og efterkommere fra vestlige lande er blevet integreret på arbejdspladserne. Undersøgelsen
Læs mereTrivselsundersøgelse
Trivselsundersøgelse Kommunerapport April 2010 Netop at tage fat i trivselsarbejdet er et kodeord. For hvis undersøgelsen står alene og ikke bliver fulgt op på, er den stort set værdiløs. Derfor er der
Læs mereUndersøgelse af studievalg 2014 Styrelsen for Videregående Uddannelser Beskrivelse af resultater
Undersøgelse af studievalg 2014 Styrelsen for Videregående Uddannelser Beskrivelse af resultater 30. juni 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 2624 6806 moos-bjerre.dk 2 1. Om
Læs mere2012 Elevtrivselsundersøgelsen December 2012
12 Elevtrivselsundersøgelsen December 12 For erhvervsuddannelserne Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Svarprocent: 91% (59 besvarelser ud af 646 mulige) Skolerapport Velkommen til Elevtrivselsundersøgelsen
Læs mereKortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008
Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008
Læs mereTabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation
2. HVEM ER SIKKERHEDSREPRÆSENTAN- TERNE I dette afsnit gives en kort beskrivelse af de sikkerhedsrepræsentanter, der har deltaget i FTF s undersøgelse af sikkerhedsorganisationen. Der beskrives en række
Læs mereNydanskere i bevægelse - fastholdelse, avancering og nyrekruttering
Nydanskere i bevægelse - fastholdelse, avancering og nyrekruttering Erfaringsopsamling fra Virksomhedsturné til 100 virksomheder i efteråret 2008 - virksomhedernes kapacitet og behov og turnékonceptets
Læs mereVIRKSOMHEDSPANEL 5. RUNDE - Tema: Virksomhedens sparringspartnere
VIRKSOMHEDSPANEL 5. RUNDE - Tema: Virksomhedens sparringspartnere 1 1. Introduktion I Region Midtjylland arbejdes der for at skabe de bedste rammevilkår for de midtjyske virksomheder. Adgangen til kvalificeret
Læs mereVI VIL : Velfærd, konkurrenceevne, sammenhængskraft. HVAD ER vores udgangspunkt : Arbejdsmarkedet VEU. ET FÆLLES ANSVAR : Hvad kan AMU bidrage til
VI VIL : Velfærd, konkurrenceevne, sammenhængskraft HVAD ER vores udgangspunkt : Arbejdsmarkedet VEU ET FÆLLES ANSVAR : Hvad kan AMU bidrage til Danmark ligger i front i deltagelse i VEU Andel af 25-64-årige,
Læs mereJobskifte Lederes overvejelser om jobskifte 2018
Jobskifte Lederes overvejelser om jobskifte 18 Lederne September 18 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet: Hvor mange respondenter der er jobsøgende eller overvejer at skifte job Deres motiver
Læs mereUDBUDSPOLITIK FOR EUC SYD FOR ERHVERVSRETTET VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE 2018
side 1 af 6 UDBUDSPOLITIK FOR EUC SYD FOR ERHVERVSRETTET VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE 2018 Indledning EUC Syd udbyder erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) i overensstemmelse med Lov om arbejdsmarkedsuddannelser
Læs mereDe forberedende tilbud og de udsatte
April 2017 De forberedende tilbud og de udsatte unge - Region Hovedstaden i fokus I dette notat beskrives brugen af de forberedende tilbud i perioden 2008 til 2013 samt, hvordan de udsatte unge i samme
Læs mere1. Par med problemer i parforholdet tilbydes 5 parterapeutiske samtaler pr. par hos privatpraktiserende og autoriseret psykolog eller terapeut.
Notatark Sagsnr. 27.27.00-G01-1-14 Sagsbehandler Thomas Frank 22.9.2017 Anden evaluering september 2017 - PREP og parterapi Der opleves stigende udfordringer med problemer i parforholdet og samlivet, som
Læs mereAMU sikrer et fleksibelt arbejdsmarked
AMU sikrer et fleksibelt arbejdsmarked Når der skal efteruddannes i bygge- og anlægsbranchen, er fokus rettet imod medarbejdere, der kommer fra andre brancher - og jo yngre de er, jo mere uddannelse modtager
Læs merePraktikpladssøgende elever
Praktikpladssøgende elever Af Kontor for Analyse og Implementering, Undervisningsministeriet Med vækstpakken 2014 blev der stillet forslag om en mere aktiv indsats over for de praktikpladssøgende elever,
Læs mereUDDANNELSE DER FØRER TIL BESKÆFTIGELSE BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET
UDDANNELSE DER FØRER TIL BESKÆFTIGELSE BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET STRATEGISKE FOKUSOMRÅDER FAKTA OM UDDANNELSE I ODENSE 1. Unge skal bevidst vælge ungdomsuddannelse, der fører til beskæftigelse 2.
Læs mereDEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse
DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE Anbefalinger til de involverede aktører Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse 1 INDHOLD Forord...3 Rammer for uddannelsen...4 Elevens samarbejdspartnere
Læs mereSocial- og Indenrigsudvalget SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 215 Offentligt
Social- og Indenrigsudvalget 2015-16 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 215 Offentligt NOTAT Indledning Social- og Indenrigsministeren har på baggrund af spørgsmål 215 til Socialog indenrigsudvalget
Læs mereEvaluering af VEU-centre. Tabelrapport
Evaluering af VEU-centre Tabelrapport 1 Dette bilag til EVA s evaluering af VEU-centrene tager udgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse blandt konsulenter og vejledere, der rådgiver virksomheder og kortuddannede
Læs mereKrise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø
Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt
Læs mereUndersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker
Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE
Læs mereBrugertilfredshedsundersøgelse Ambulant genoptræning 2016
Brugertilfredshedsundersøgelse Ambulant genoptræning 2016 1 2. version Indhold Indledning... 3 Sammenfatning... 3 Metode... 3 Spørgeskemaet... 4 Samlet tilfredshed... 5 Sammenligning med landsplan... 5
Læs mereVirksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet
Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet Capacent Epinion for Arbejdsmarkedsstyrelsen November 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning og formål... 4 1.1 Rapportens opbygning... 4 1.2 Respondentgrundlag...
Læs mereJanuar Landsdækkende brugerundersøgelse blandt borgere i målgruppen for reformen af førtidspension og fleksjob
Januar 18 Landsdækkende brugerundersøgelse blandt borgere i målgruppen for reformen af førtidspension og fleksjob 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. SAMMENFATNING... 4 2.1. TVÆRGÅENDE KONKLUSIONER...
Læs mereLær jeres kunder - bedre - at kende
Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil
Læs mereFakta om advokatbranchen
Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.700 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har
Læs mereKendskabsmåling af Væksthusene
Kendskabsmåling af Væksthusene Epinion for Erhvervsstyrelsen Runde 9, juni 2011 Juni 2012 Hovedkonklusioner & Anbefalinger Kendskab og brug 3 6 Brugeroplevelsen 9 Ikke-brugernes opfattelse 17 Væksthusets
Læs mereEVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER
Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER
Læs mereI den undersøgte periode har 6416 deltaget i en af de 4 arbejdsmarkedsuddannelser, der indgår
Den Grundlæggende Lederuddannelse Deltagernes evaluering af Den Grundlæggende Lederuddannelse i 2004 August 2005 Den Grundlæggende Lederuddannelse Denne undersøgelse giver en sammenfatning af deltagernes
Læs mereFORHOLDENE FOR SERVICE SMV ERNE 2015
Danske Services Brancheundersøgelse af små og mellemstore virksomheder i servicebranchen 2015: FORHOLDENE FOR SERVICE SMV ERNE 2015 D a n s k e S e r v i c e s B r a n c h e a n a l y s e 2 0 1 5 S i d
Læs mereDimittendundersøgelse 2013 Administrationsøkonomuddannelsen. En kvalitativ undersøgelse
Dimittendundersøgelse 2013 Administrationsøkonomuddannelsen En kvalitativ undersøgelse Indhold 1.0 Indledning 3 2.0 Dimittendens jobsituation 3 3.0 Overordnet tilfredshed med uddannelsen 4 4.0 Arbejdsbelastning
Læs mereLokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning
Ansøgning Industriens uddannelser Fremtidens uddannelser Ansøgning på vegne af DS Håndværk og Industri Skive-Viborg & Omegn: Kasserer Jørgen Jacobsen, Vestermarken 25, Vester Jølby, 7950 Erslev. Tlf: 2363
Læs mereÅrsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan
Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Undervisningsministeriet har igangsat et projekt der skal bidrage til at udvikle de lokale uddannelsesudvalgs arbejde og styrke parternes rolle og indflydelse
Læs mereKVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE
KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE Indspil til Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser fra Danske Professionshøjskoler, KL, Danske Regioner, FTF og LO September
Læs mereLederes Behov for Sparring
2018 Lederes Behov for Sparring CHRISTIAN STADIL Stadil Advice Oktober 2018 Forord I forbindelse med fejringen af mine 20 år som selvstændig d. 1/10-18 og startskuddet på min nyeste virksomhed Stadil Advice,
Læs mereInternt kontra eksternt salg Gennemført september/oktober 2012
Internt kontra eksternt salg Gennemført september/oktober 2012 Indhold Metode Hovedkonklusioner Salgsafdelingens opbygning Profiltyper i internt og eksternt salg Hvordan skaber man gode sælgere Aflønning
Læs mereFlere end hver femte ledige indvandrer står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet
4. juli 2014 ARTIKEL Af David Elmer & Louise Jaaks Sletting Flere end hver femte ledige indvandrer står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet Hver femte mandlig og hver fjerde kvindelig indvandrer,
Læs mereSpørgeskema til KURSIST afklaringstilbud
Spørgeskema til KURSIST afklaringstilbud De røde spørgsmål er til kursister, som har en aftale med en arbejdsgiver om at skulle starte i job eller som skal starte i uddannelse. De blå spørgsmål er til
Læs mereMarkant styrkelse af erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse
Regeringen 12. oktober 2007 Landsorganisationen i Danmark FTF Akademikernes Centralorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger Finanssektorens Arbejdsgiverforening
Læs mereOpfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013
Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Projekt Danmarks Maritime Klynge og Transportens Innovationsnetværk inviterede den 25. september 2013
Læs mereINDUSTRIENS OPKVALIFICERINGS- INDSATS HALTER BAGUD
INDUSTRIENS OPKVALIFICERINGS- INDSATS HALTER BAGUD ØKONOMISK ANALYSE Industriens opkvalificeringsindsats halter bagud Danske industrivirksomheder gør ikke nok for at opkvalificere medarbejderne. Kun 4
Læs mereTUP I teksten anvendes både begreberne RKV og IKV. RKV anvendes generelt som en paraplybegreb, der i denne tekst referer
TUP 2012 Det er AMU s formål at medvirke til at styrke arbejdsstyrkens kompetenceudvikling på både kort og langt sigt. Godt 1 mio. danskere mellem 20 og 64 år har ikke gennemført en erhvervskompetencegivende
Læs mere