Evaluering af arbejdsmarkedsuddannelsen Grundlæggende Vagt September 2006

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evaluering af arbejdsmarkedsuddannelsen Grundlæggende Vagt September 2006"

Transkript

1 Evaluering af arbejdsmarkedsuddannelsen Grundlæggende Vagt September 2006 Forfatter: HS Sidst gemt: :06 Sidst udskrevet: :58 Q:\Projekt\ SUS vagt\rapport\rapport_grundlæggende vagt_endelig.doc Revision: 5 Antal sider: 61

2

3 Indholdsfortegnelse Resumé... 5 Indledning Datagrundlag Brancheudvikling Væsentlige udviklingstræk i branchen Udfordringer for branchen Opsummering Medarbejderprofil Virksomhedernes ønske til medarbejderprofil Opsummering Rekrutteringsgrundlag og deltagerprofiler på grunduddannelsen Ændringer i rekrutteringsgrundlaget Fakta hvad siger tallene om deltagergrundlaget? Mismatch mellem ønsket medarbejderprofil og deltagergrundlag Opsummering Grundlæggende Vagt Deltagertilfredshed ifølge Viskvalitet.dk Interviewpersonernes vurdering af uddannelsen Vurderinger af uddannelsens optag Vurderinger af uddannelsesformen Vurderinger af uddannelsesindholdet Forslag til grunduddannelsens fremtidige opbygning Tværgående forslag til uddannelsens optag, form og indhold Praktiske og lovmæssige barrierer for fremtidens grunduddannelse Eksempler på nye uddannelsestiltag Opsummering Efteruddannelse Virksomhedernes vurdering af eget efteruddannelsesbrug Fakta - hvad siger tallene om efteruddannelsesbrugen? Nye efteruddannelsestilbud Opsummering Samarbejdet mellem partnerne Skolernes samarbejde med virksomhederne

4 7.2 Skolernes samarbejde med LUU Opsummering Hovedresultater Anbefalinger Fremtidens grunduddannelse Anbefalinger til fremtidens grunduddannelse Samarbejdet og rollefordelingen mellem partnerne Anbefalinger til forbedring af samarbejdet

5 Resumé Serviceerhvervenes Uddannelsessekretariat (SUS) har iværksat en undersøgelse af arbejdsmarkedsuddannelsen Grundlæggende Vagt på baggrund af, at der i vagtog sikkerhedsbranchen har lydt kritik af uddannelsen. Evalueringens opgave har været at afdække årsagen til kritikken og give forslag til om, og i givet fald hvordan, uddannelsen skal forbedres. Evalueringen har vist: Branchen er karakteriseret ved en række positive udviklingstræk som vækst, produkt- og serviceudvikling, nye kundegrupper samt et ønske om at rekruttere medarbejdere blandt etniske minoriteter, kvinder og seniorer. Virksomhedernes ønske til den nyansattes medarbejderprofil er karakteriseret ved i højere grad end tidligere at have fokus på køn, alder, de bløde og almene kompetencer, herunder særligt brug af informationsteknologi. Der er sket et skifte i rekrutteringsgrundlaget og det er nu en tungere gruppe, der kommer på uddannelsen. KTS har den største andel af deltagere fra denne gruppe. Branchen står samtidig overfor en række udfordringer, der har vanskeliggjort rekrutteringen af den ønskede medarbejderprofil. Det drejer sig om udfordringer som relativt lave lønninger, forskudte arbejdstider, lav ledighed m.m. Virksomhederne har ikke en udpræget uddannelseskultur og ønsker, at deltagerne af skolen bliver klædt bedre på til at varetage vagtfunktionen. Der ses et større og større mismatch mellem medarbejderprofilen og deltagerprofilen på uddannelsen samt i forventningerne til, hvor stort spændet skal være mellem disse og dermed også hvor stor en oplæring der efterfølgende ligger i virksomhederne. Blandt interviewpersonerne er der bred enighed om, at der skal foretages justeringer af uddannelsen i forhold til optaget (deltagernes antal og kompetenceniveau), formen (de pædagogiske metoder og eksamensformen) og indholdet (fordelingen mellem de faglige, bløde og almene fag). Kvaliteten i uddannelsen skal ifølge interviewpersonerne øges ved, at skolen og/eller AF foretager en form for visitation af deltagerne, ved i højere grad at integrere teori med praksis og ved i højere grad at vægte de bløde og almene fag i undervisningen. Kritikken af kvaliteten i uddannelsen er enslydende for de to skoler, men det er særligt i relation til den ene skole, at samarbejdet mellem partnerne (skole virksomhed, skole LUU) har været konflikt- og modsætningsfyldt. Samarbejdet vanskeliggøres af, at partnerne har forskellige virkelighedsopfattelser. 5

6 Evalueringen peger på følgende anbefalinger for at øge kvaliteten i uddannelsen: Hvad kan uddannelsesudvalget gøre Uddannelsesudvalget bør udarbejde en strategi for det videre arbejde med grunduddannelsen, herunder hvilke kompetencer uddannelsen fremover skal give. Uddannelsesudvalget bør sætte sig sammen med skoleledelsen og LUU for at udarbejde en handlingsplan for det videre samarbejde. Der kan eventuelt inddrages en tredje part til at definere spillereglerne for samarbejdet, herunder forpligtigelser og rollefordeling. Uddannelsesudvalget bør styrke den løbende dialog med virksomhederne om deres behov og ønsker til uddannelsen. Uddannelsesudvalget kan diskutere, om eksamensformen skal ændres, således at den understøtter det praksisnære element i undervisningen. Uddannelsesudvalget kan diskutere, om eksamensformen skal gøres sværere med henblik på at øge det faglige niveau blandt de, der gennemfører uddannelsen. Hvad kan skolerne gøre Skolerne bør forbedre deres samarbejde med AF/kommunen og gøre en indsats for at sikre, at de ledige afklares før start på uddannelsen eksempelvis via IKA. Skolerne bør forbedre deres samarbejde med virksomheder og den ene af skolerne bør også forbedre deres samarbejde med LUU, herunder indgå positivt i at overholde de spilleregler, som vil fremgå af handlingsplanen for samarbejdet med LUU og allokere ressourcer til at honorere de krav, der opstilles. Skolerne bør diskutere, hvordan det praksisnære element i uddannelsen øges, således at det kommer til at fungere som et afklaringsredskab af den enkelte. Skolerne bør diskutere, hvordan underviserne løbende vedligeholder deres praksiserfaringer. Skolerne bør diskutere, om der skal investeres i et større og mere differentieret udvalg af undervisningsmaterialer. Skolerne bør diskutere, hvordan man inden for de givne rammer i forhold til uddannelsens længde kan opprioritere de bløde og almenfaglige fag. Skolerne kan diskutere, om der skal oprettes/gøres øget brug af indledende moduler/forskole til at holdningsbearbejde og opkvalificere bogligt svage til start på uddannelsen. Skolerne kan udarbejde en informations- og markedsføringsstrategi på området og gøre materialerne let tilgængelige for kunderne. Hvad kan LUU gøre LUU bør forbedre samarbejdet med skolen, da LUU fungerer som sparringspartner for skoleledelsen i forhold til udbudspolitikken og som lokal partsaktør har fået et større ansvar for udformningen og implementeringen af denne. LUU bør indgå positivt i at overholde de spilleregler, som fremgår af handlingsplanen for samarbejdet med skoleledelsen og allokere ressourcer til at honorere de krav, der opstilles. 6

7 LUU kan bidrage til en bedre information og informationsspredning, herunder bidrage til at der er en løbende dialog i udvalget, der strækker sig ud over udvalgsmøderne. LUU kan diskutere, hvordan praksiselementet i uddannelsen styrkes. Hvad kan virksomhederne gøre Virksomhederne bør forbedre deres samarbejde med skolen for at sikre den praksisnære undervisning. Virksomhederne bør indgå i et samarbejde med skolerne om, at deres medarbejdere fungerer som oplægsholdere på uddannelsesforløbene. Virksomhederne bør stille sig til rådighed for praktikforløb for underviserne. I forhold til at kvalificere ansøgerfeltet kan virksomhederne som en rekrutterings- og fastholdelsesstrategi synliggøre karriere- og udviklingsmuligheder i branchen blandt andet via en uddannelseskultur, som viser de mange forskellige aspekter, der er i vagt- og sikkerhedsbranchens arbejde. Virksomhederne kan gøre brug af observatører, dvs. give mulighed for, at potentielle medarbejdere kan få en fornemmelse for det at være vagt, inden de begynder på uddannelsen. Hvad kan arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationerne gøre Organisationerne kan være med til at sikre, at virksomhederne arbejder mere systematisk med kompetenceudvikling af medarbejderne, så virksomheder på sigt udvikler en uddannelseskultur. Hvad kan AF/kommunerne gøre AF/kommunerne bør være med til at afhjælpe, at nogle af de ledige på uddannelsen får en dårlig oplevelse, fordi de reelt ikke er motiverede for at deltage i uddannelsen. AF/kommunerne bør indgå et samarbejde med skolerne om afklaring af de ledige gennem IKA forud for uddannelsens start. Hermed er AF/kommunerne med til at forebygge, at de ledige forbliver i dagpenge- eller kontanthjælpssystemet efter endt uddannelse. 7

8

9 Indledning Denne evaluering er bestilt af Serviceerhvervenes Uddannelsessekretariat (SUS) og er udarbejdet af analysevirksomheden New Insight. Evalueringen har fokus på AMU-uddannelsen Grundlæggende Vagt, som er en 15 dages certificeringsuddannelse målrettet mod vagtfunktionærer. Uddannelsen er gennem tiden løbende blevet revideret og er i dag et lovkrav for at arbejde som vagt i den private branche. Det betyder blandt andet, at kommende vagter i modsætning til tidligere ikke kan arbejde som vagt inden opstart på uddannelsen. Baggrunden for evalueringen er, at der har lydt kritik af uddannelsen blandt aftagerne af denne. Det har været evalueringens opgave at afdække: Hvilke kritikpunkter har været oppe i debatten hvad er årsagerne til utilfredsheden? Skal uddannelsen forbedres og i så fald hvordan? Evalueringen skal samle op på kritikken her og nu samt udarbejde en række fremadrettede anbefalinger til, hvordan fremtidens vagtuddannelse på AMU-området skal se ud. I forhold til anbefalingerne er der foretaget en undersøgelse af indholdet i uddannelsen og ændringer i kompetencebehovet i virksomhederne, herunder hvor der er overensstemmelse mellem virksomhedernes behov og uddannelsen og hvordan uddannelsen skal tilpasses for at matche virksomhedernes kompetencebehov. Der er således tale om en uddannelsesevaluering med et fremadrettet perspektiv, som sætter fokus på udviklingen i branchen blandt andet i forhold til brug af ny teknologi, nye kompetencebehov, nye arbejdsopgaver og organisering. 9

10

11 1. Datagrundlag Datagrundlaget for evalueringen baserer sig primært på interview med virksomheder, deltagere, uddannelsesledere/-konsulenter på skolerne og undervisere samt centrale ressourcepersoner fra såvel brancheorganisationen som arbejdsgiver- og arbejdstagersiden. Desk research i form af statistik og relevant baggrundsmateriale har været med til at kvalificere spørgerammen til disse interviewpersoner. AMU-statistikken anvendes også aktivt i rapporten til at underbygge og perspektivere interviewpersonernes holdninger. Evalueringen er således udført på basis af en række forskellige datakilder: Desk research: AMU-statistikken, den fælles kompetencebeskrivelse Vagtservice og tidligere undersøgelser på området, f.eks. revision af vagtprøven foretaget i 2006 m.m. Virksomhedsinterview: Der er afholdt interview med ti ledelsesrepræsentanter og/eller uddannelsesansvarlige samt otte medarbejdere på i alt otte virksomheder. Interviewene er afholdt både som personlige interviews (ti stk.) og som telefoninterviews (otte stk.). Det er tilstræbt, at der er gennemført interview på tre niveauer i virksomheden: en uddannelsesansvarlig/en person der har det daglige samarbejde med vagtfunktionæren, en ledelsesrepræsentant og en medarbejder, der har deltaget i uddannelsen (vagtfunktionæren). Det endelige antal af interviewpersoner har dog varieret afhængig af virksomhedsstørrelse og eventuelt personsammenfald mellem f.eks. ledelsesrepræsentant og uddannelsesansvarlig. Kriterierne for valg af virksomhederne har været, at de inden for 1-2 år enten har sendt medarbejdere på uddannelsen eller ansat medarbejdere, der har deltaget i uddannelsen. Endvidere er der tilgodeset en rimelig fordeling mellem virksomhedsstørrelse, virksomhedstype og geografi: Virksomhederne er alle store eller mellemstore. Der er således ikke interviewet små virksomheder de der i daglig tale går under betegnelsen hr. og fru. hund. Virksomhederne tilbyder alle flere typer af vagtfunktioner og er således ikke specialister inden for kun ét vagtområde (f.eks. værditransport). Fem af virksomhederne er beliggende i Storkøbenhavn og tre er beliggende på Fyn/i Jylland. Underviserinterview: Der er foretaget to fokusgruppeinterview med undervisere fra uddannelsen på Århus Tekniske Skole (ATS) og Københavns Tekniske Skole (KTS). Derudover er der foretaget ét personligt interview med en underviser på AMU-Fyn. Interview med skolernes uddannelsesledere/-konsulenter på området: Der er foretaget tre personlige interview med skolernes ledelsesrepræsentanter/konsulenter på vagtområdet. Interview med centrale ressourcepersoner: Der er foretaget tre personlige og ét telefoninterview med centrale personer fra Sikkerhedsbranchen, VABA og VSL. Fokusgruppeinterview med uddannelsesudvalget: Der er foretaget et fokusgruppeinterview med uddannelsesudvalget for Vagt- og Sikkerhedsservice. 11

12 Afhængig af interviewpersonens profession eksempelvis om man er underviser eller virksomhedsleder har interviewene været bygget op om forskellige temaer. Der optræder således følgende interviewpersoner: Ledelsesrepræsentanter og uddannelsesansvarlige på virksomhederne (i det følgende omtalt ledelsesrepræsentanter ) Medarbejdere på virksomhederne (i det følgende omtalt medarbejdere ) Undervisere Uddannelsesledere/-konsulenter (i det følgende omtalt uddannelsesledere ) Centrale ressourcepersoner Uddannelsesudvalget for Vagt- og Sikkerhedsservice (i det følgende omtalt uddannelsesudvalget ) 12

13 2. Brancheudvikling I det følgende gennemgås en række udviklingstræk i branchen og det skitseres, hvilke væsentlige udfordringer branchen står overfor. Gennemgangen baserer sig på et udvalg af de mest omtalte udviklingstræk og udfordringer, som interviewpersonerne i evalueringen har fremhævet. 2.1 Væsentlige udviklingstræk i branchen Blandt interviewpersonerne er der enighed om, at vagtområdet er i vækst og at væksten især sker inden for facility management. Det vil sige, at vagtfunktionen ikke længere udbydes som en enkeltstående serviceydelse, men bindes sammen med andre ydelser som f.eks. rengøring, receptionsarbejde osv. Udviklingen går således i retning af flere specialiserede (kundeorienterede) ydelser, der udbydes samlet til kunden i stedet for hver for sig. Flere af interviewpersonerne Vagt- og sikkerhedsbranchen kan karakteriseres ved i hvert fald seks væsentlige udviklingstræk: Vækst Flere specialiserede ydelser og produkter som binder ydelserne sammen Nye kundegrupper Øget kvalitetsbevidsthed blandt kunderne Øget kompleksitet i anvendt teknologi Øget bevågenhed omkring efteruddannelse nævner, at dette ofte sker som mersalg til deres kunder, fordi kunderne selv efterspørger det. En virksomhedsleder fortæller: Vores mål er ikke at blive de største, men de bedste. Vores vækst bygger på et stabilt grundlag, som primært er mersalg hos kunderne. Det er her, udviklingen ligger. Vi løser nogle opgaver for kunden, og så spørger kunden, om ikke vi også kan gøre det og det. Det er ofte vores kunder, der laver forespørgsler og dermed opstår mersalg. For vagtens arbejdsfunktion betyder udviklingen, at der indgår flere serviceopgaver i arbejdet. For branchen generelt betyder det, at servicefunktionerne vinder frem på bekostning af den klassiske vagt (den ronderende vagt). Fremtidens vagt skal så at sige kunne varetage to eller flere jobfunktioner/-opgaver i én. En ledelsesrepræsentant fortæller: Der er sket en ændring eller udvikling i kundernes krav til vagterne. Vagtfunktionen er gået fra at være en decideret sikkerhedsfunktion til en bredere jobfunktion, der kan integrere flere funktioner f.eks. kombinationen af receptionist en HK-medarbejder - og vagt. Vagtfunktionen er således blevet mere vidtfavnende. En central ressourceperson siger også: Vagten går fra at være reaktionsorienteret til at være aktionsorienteret, f.eks. ved at han nu både skal kontrollere systemer, processer eller overvågning og kunne reagere på et opstået problem. Vagten skal kunne tilbyde de traditionelle kerneydelser sammen med de såkaldte value added services. 13

14 Ifølge en ledelsesrepræsentant vil udviklingen mod mere facility management primært ses i de store og mellemstore virksomheders ydelsesportefølje, mens de små virksomheder ikke vil kunne honorere disse krav. Et væsentligt karakteristikum for branchen er endvidere, at nye kundegrupper er kommet til. Ifølge interviewpersonerne findes disse kundegrupper både blandt offentlige og statslige institutioner, store private virksomheder og privatkunder. Årsager til dette er øget udlicitering, øget frygt for terror og væksten i privatforbruget. Både blandt nye og gamle kundegrupper er der sket en øget kvalitetsbevidsthed i forhold til de produkter og ydelser, der leveres. Der er enighed om, at den teknologi, der anvendes af såvel kunder som vagtselskaberne selv, er blevet mere avanceret og kompleks. Dette betyder også, at behovet for ronderende vagter er nedadgående systemerne erstatter manden, som en interviewperson udtrykker det. Hermed forstås, at bedre tekniske systemer som overvågningsudstyr og alarmeringssystemer Nye kundegrupper: Væksten i kundegruppen af offentlige og statslige institutioner skyldes øget udlicitering og ofte er der tale om store udbud. Institutionerne bevæger sig fra at udbyde opgaver enkeltvis til at gå sammen om et fælles udbud for hele kommunen. Væksten i kundegruppen af store private virksomheder skyldes et nyt behov for sikkerhedsforanstaltninger ved f.eks. transport, i havne, lufthavne osv. i forlængelse af 11. september og en efterfølgende øget usikkerhed/angst for terror. Væksten i privatkunderne skyldes en stigning i privatforbruget gennem de senere år og at den enkelte dansker deraf har fået flere materielle værdier, som de gerne vil passe på. medfører et mindre behov for fysisk tilstedeværelse (den ronderende vagt). Samtidig med det har også vagtens egne redskaber skiftet karakter og der bruges nu mere informationsteknologi i form af computere, PDA er 1 og lign. redskaber i arbejdet. Endelig er der fra politisk side kommet flere krav til branchen, hvilket blandt andet har udmøntet sig i en ISO-certificering. Certificeringen forpligter blandt andet virksomhederne til at uddanne de medarbejdere, der udøver vagttjeneste. Medarbejderne skal årligt gennemføre mindst to dages brancherelevant efteruddannelse, hvoraf der mindst hvert andet år skal bruges en dag på opfølgning i førstehjælp. 2 Flere interviewpersoner vurderer, at certificeringen vil afføde en øget efteruddannelsesaktivitet til gavn for branchen. 2.2 Udfordringer for branchen Blandt interviewpersonerne er der generel enighed om, at branchen i rekrutteringen af nye medarbejdere har svære betingelser. Branchen har en svær rekrutteringssituation som følge af: skæve arbejdstider lave lønninger et omdømme der siger, at alle kan blive vagt manglende karriere- og udviklingsmuligheder en historisk lav ledighed. 1 PDA står for Personal Digital Assistent på dansk et Elektronisk Håndholdt Informations Apparat (EHIA) altså en lille computer som (typisk) har internetadgang. I vagtbranchen bruges PDA en blandt andet af den ronderende vagt til at modtage sin adgangskode til virksomheden i det øjeblik, han står foran hoveddøren. 2 Jf. Sikkerhedsbranchens hjemmeside (www.sikkerhedsbranchen.dk) vedrørende ISO-certificeringen. 14

15 Forhold som skæve arbejdstider, lave lønninger, manglende karriere- og udviklingsmuligheder samt et omdømme der siger, at alle kan blive vagt, har en negativ markedsføringsværdi og en uhensigtsmæssig indflydelse på den enkeltes valg om at blive vagt. Dette kombineret med en historisk lav ledighed betyder, at det er svært at rekruttere loyale og kvalitetsbevidste medarbejdere. Samtidig kan disse forhold også være medvirkende til, at branchen er karakteriseret ved en stor personaleomsætning 3 samt en vækst i deltids- og løsansættelser. Endvidere nævnes, at udbuddet af virksomheder er større end efterspørgselen efter vagtydelser og at der derfor sker en konkurrence på pris frem for på kvalitet; et forhold der er med til at forstærke et dårligt brancheimage. Det store udbud af fortrinsvis små virksomheder skyldes, at det er let at få en godkendelse og etablere sig som selvstændig i branchen. 4 En interviewperson fremhæver i denne sammenhæng, at der er behov for bedre kontrol af vagtselskaberne: Der er for stor konkurrence på pris og ikke på kvalitet. Det er simpelthen for let at få en godkendelse. Samtidig er arbejdsgiverfællesskabet for svagt. Folketinget vil ikke være med til at stramme lovgivningen og kontrollen fra politiet er ikke-eksisterende til trods for mange politianmeldelser af vagter og vagtselskaber. Dette er også medvirkende til at give branchen et useriøst præg og underminere fagligheden. ISO-certificeringen nævnes af flere som løsningen på at ændre dette billede og give branchen et bedre image. Det vurderes blandt andet at skyldes følgende: Certificeringen stiller krav om efteruddannelse, hvilket for de små vagtselskaber kan være en omkostning, der er svær at honorere. Certificeringen vil derfor kunne sortere ud i de mange små selskaber og give mulighed for at konkurrere på kvalitet frem for pris. Branchen er ikke uddannelsesorienteret og certificeringen vil derfor betyde, at der tilbydes mere opkvalificering af medarbejderne. Certificeringen vil medføre, at der kommer standardisering og dermed kontinuitet i vagtbranchens ydelser f.eks. ved alarmudrykningstider. Certificeringen er en måde, hvorpå kunderne kan sikre sig en vis kvalitet i ydelsen og forsikringsselskaberne kan fremme denne proces ved at forlange, at deres kunder bruger certificerede vagtselskaber. Flere ledelsesrepræsentanter vurderer, at branchen er todelt i vurderingen af certificeringens positive betydning. Nogle interviewpersoner taler ligefrem om, at der med certificeringen vil blive skabt et A- og et B-hold blandt virksomhederne i branchen. En ledelsesrepræsentant fortæller: Der er i branchen delte meninger om, hvorvidt ISO-certificering er en god ting. De store i branchen er generelt positive, og siger, det er godt med certificeringen, hvorimod de små er mindre tilfredse, og mener, der er tale om en ren pengemaskine. 5 3 En indikator på dette er, at lønmodtagernes fagforening på området VSL har haft næste ind- og udmeldinger i 2005 ud af en branche på ca beskæftigede. Næsten kursister blev uddannet i Ifølge en faglig repræsentant er der firmaer, hvor flere end 50 pct. af medarbejderne skiftes ud i løbet af ét år. 4 Ifølge VSL er ca. 450 virksomheder registreret med autorisation, heraf er tre virksomheder store og ca. 20 virksomheder mellemstore. Andelen af små virksomheder de såkaldte hr. og fru hund er således markant. 5 Ifølge Sikkerhedsbranchens hjemmeside (www.sikkerhedsbranchen) står der om prisen, at et opstartskursus inkl. klargøringskursus koster kr pr. elev uanset medlemskab. Konsulentbistand samt én intern og én ekstern audit koster ikke ekstra. For virksomheder med maksimalt tre afdelinger (inkl. hovedafdelingen) er 15

16 Af øvrige tiltag til imageforbedringer nævner medlemmer af uddannelsesudvalget: Branchen skal selv være bedre til at kommunikere de gode historier ud Yderligere kvalitetskontrol og -sikring af vagtfunktionen skal foregå dels ved at skærpe de offentlige myndigheders tilsyn med branchen, dels ved at den offentlige sektor bliver omfattet af lovkravet om den certifikatgivende uddannelse det er ikke sektoren, men jobfunktionen der skal bestemme, om man er omfattet af lovgivningen. 2.3 Opsummering Dette kapitel har vist, at vagtbranchen både er i vækst og under udvikling blandt andet i forhold til produkter og serviceydelser. Ifølge interviewpersonerne står branchen dog samtidig over for en række centrale udfordringer, der har vanskeliggjort rekrutteringen af nye medarbejdere. ISO-certificeringen, bedre kommunikation af de gode historier og bedre kvalitetskontrol/-sikring af vagtfunktionen nævnes som løsninger på at ændre dette billede. prisen kr og for virksomheder med flere end tre afdelinger er prisen kr Medlemmer af Sikkerhedsbranchen får 50% rabat. 16

17 3. Medarbejderprofil I det følgende er der fokus på virksomhedernes ønske til en medarbejderprofil Der er taget udgangspunkt i de svar, ledelsesrepræsentanter og medarbejdere har givet i forhold til spørgsmålet om, hvad en nyansat vagt skal kunne og hvad der gerne skulle karakterisere den nyansattes kompetencer 6. Det er primært ledelsesrepræsentanternes besvarelser, der indgår i analysen af medarbejderprofilen, men enkelte steder indgår også medarbejdernes besvarelser. 3.1 Virksomhedernes ønske til medarbejderprofil Ledelsesrepræsentanter og medarbejdere er enige om, at kompetencebehov og medarbejdertype afhænger af den opgavefunktion, som vagten skal varetage. En ledelsesrepræsentant fortæller: Det er meget forskellige typer af medarbejdere, der egner sig til de enkelte vagtfunktioner. Det er forskelligt, hvilken udstråling man skal have som henholdsvis servicevagt og butiksdetektiv. Den stationære vagt er og skal være - socialt anlagt, mens den kørende vagt er den ensomme ulv. I sammenhæng hermed uddyber en medarbejder servicevagtens jobfunktion: At være servicevagt er en synlig funktion, som kræver, at du er ufatteligt serviceminded. Du skal både sørge for ro og orden og henvise ældre damer til toiletterne. Mange gør sig ikke bevidste om dette, inden de starter som vagt. De tror, de skal ud og lege betjent, men i virkeligheden er det mere service end noget andet. Det er ikke fysikken, der er afgørende for vagten, som i stedet skal besidde en række almene og personlige kompetencer. En medarbejder siger således: Bodybuildertypen er der ikke brug for. I stedet vil vi gerne have flere, der besidder de klassiske dyder og her kommer det såkaldte grå guld ind. Vagten skal hverken være en supermand eller macho han skal bruge sin sunde fornuft i stedet. Vi har ikke brug for folk, der spiller bussemænd. Der synes at være en enighed blandt ledelse og medarbejdere i de adspurgte virksomheder om, at billedet af fremtidens nyansatte vagt ikke umiddelbart lever op til det, der kendetegner personalesituationen i virksomhederne i dag. Det er et billede, hvor køn og alder spiller ind man ønsker sig flere kvinder og flere seniorer ind i arbejdet. Der er samtidigt lagt vægt på at en nyansat kan arbejde med IT og har de basale skrive-/læse-/stavefær- Virksomhedernes ønskede medarbejderprofil er karakteriseret ved, at personen: gerne må være en kvinde, i alderen +30 år, gerne senior, serviceminded, moden, med basal IT-viden, have skrive/læsefærdigheder i dansk, og med den certifikatgivende uddannelse og arbejde med de bløde værdier eksempelvis konfliktafværgelse. 6 Interviewpersonerne har besvaret spørgsmålet ud fra den kontekst, de har været i. 17

18 digheder på plads samt en række bløde kompetencer, eksempelvis konfliktafværgelse. Vagtbranchen er domineret af mænd og kun ca. 10 pct. er kvinder. 7 Virksomhederne vil imidlertid gerne have flere kvinder ind i faget. Det skyldes, at kvinderne besidder nogle af de personlige (bløde) kompetencer, som virksomhederne efterspørger til de serviceorienterede vagtfunktioner. En ledelsesrepræsentant beskriver udviklingen således: Kvinderne er meget velegnede som stationære vagter de er stabile, serviceorienterede og passer godt ind i jobs, hvor de både skal varetage en vagt- og en receptionistfunktion. Der er faktisk sket en feminisering af de funktioner, som vagten varetager. Aldersmæssigt ønsker de fleste virksomheder sig modne medarbejdere og flere kan se store fordele i at ansætte ældre medarbejdere (seniorer). Problemet er dog, at det er svært at tilbyde dem et job, som de finder attraktivt. En ledelsesrepræsentant nævner også, at et problem med den ældre aldersgruppe er, at de ofte er lidt elektronikforskrækkede. De kompetencer, som efterspørges, er primært de personlige og alment basale kompetencer. I forhold til de personlige kompetencer bliver der fra ledelsesrepræsentanternes side lagt vægt på begreber som arbejdsmoral, personlighed, holdning til arbejdet og udseende 8, mens der primært efterspørges almene kompetencer som IT-kendskab, herunder specifikt kendskab til PC, og skrive-/læsefærdigheder i dansk for at kunne kommunikere med såvel kunder som alarmcentral. Derudover ønsker virksomhederne også, at medarbejderne besidder en række almene kompetencer inden for forståelse for samfunds- og kulturforskelle, engelsk på brugerniveau, førstehjælp og hjertestarter. For vagtpatrulje/-tilsyn skyldes behovet for IT-kendskab, at udviklingen går i retning af flere forskellige IT-systemer (typisk kan en vagt være i kontakt med forskellige systemer pr. vagt). Derudover er kommunikationsevner væsentlige, da vagten skal kunne gå i dialog med kontrolcentralen. Endelig skal vagten være løsningsorienteret i forhold til først at identificere årsagen til alarmen og dernæst agere i forhold til den. For servicevagten skyldes behovet for IT-kendskab, at funktionen kan indbefatte telefonbetjening på PC, lettere kontoropgaver, fabrikering af adgangskort m.v., mens de personlige kompetencer skal være i orden grundet den direkte kundekontakt. Der er enighed om, at de basale færdigheder i forhold til det at varetage en vagtfunktion skal være i orden. Samtidig skal retsreglerne kendes og flere ledelsesrepræsentanter nævner, at en vigtig præmis for vagterne er at forstå, at de ikke har beføjelser som politiet. Det er som nævnt ikke de faglige kompetencer, der vægtes højst. En ledelsesrepræsentant siger: 7 UNI-C s registre i Danmarks Statistik 8 Interviewpersonerne generelt taler om, at vagten skal være serviceminded, kunne bevare roen, skabe overblik over en situation, kunne konfliktafværge, arbejde selvstændigt, kunne tale med kunderne, være fleksible og imødekommende, kunne kommunikere, kunne samarbejde og multitaske (varetage flere opgaver på én gang) m.v. 18

19 Det faglige niveau tror vi ikke så meget på. De skal have hjertet på rette sted og være imødekommende overfor kunderne. Det viser sig således, at rekrutteringsprofilen i virksomhederne er enslydende til trods for forskelle i vagtfunktionerne. Den ønskede medarbejderprofil lever dog ikke umiddelbart op til det billede, der i dag kendetegner personalesituationen i virksomhederne i dag. Profilen er karakteriseret ved at vægte de personlige og almene kompetencer mere end de faglige kompetencer. 3.2 Opsummering I ovenstående kapitel har der primært været fokus på virksomhedernes ønsker til en medarbejderprofil. Det kan konstateres, at kravene til medarbejderprofilen og her tænkt som en profil hos en nyansat har ændret sig over de senere år. Det betyder, at der er kommet større fokus på eksempelvis køn, alder, bløde kompetencer og brug af informationsteknologi og at der er ligeledes er stor bevågenhed i forhold til de basale skolefærdigheder. Det ser ud til, at profilen for den nyansatte medarbejder med andre ord har skiftet fra at fokusere på de faglige kompetencer til nu også at inddrage de almene og bløde kompetenceområder i langt højere grad end tidligere. 19

20

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning

Læs mere

AFRAPPORTERING AF SEMINAR OM REVISION AF GRUNDLÆGGENDE VAGT

AFRAPPORTERING AF SEMINAR OM REVISION AF GRUNDLÆGGENDE VAGT AFRAPPORTERING AF SEMINAR OM REVISION AF GRUNDLÆGGENDE VAGT Notat August 2014 Mærsk Nielsen HR Jystrup Bygade 4 4174 Jystrup Tlf. 35 13 22 77 E-mail: lizzie@maersk-nielsen.dk www.maersk-nielsen.dk August

Læs mere

Beskrivelse af jobområdet

Beskrivelse af jobområdet Side 1 af 9 Nummer: 2687 Titel: Vagtservice Kort titel: Vagtservice Status: GOD Godkendelsesperiode: 01-01-2004 og fremefter Beskrivelse af jobområdet Definition af jobområdet I jobområdet vagtservice

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 2013

BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 2013 BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 213 1 Indholdsfortegnelse Resumé 3 Beskæftigelsen i finanssektoren 4 Penge- og realkreditinstitutter 4 Pension og forsikring 5 It-virksomheder tilknyttet finanssektoren 5 personaleomsætning

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Negot.ernes job og karriere

Negot.ernes job og karriere Negot.ernes job og karriere Marts 2009 1 Indhold 1. Om undersøgelsen...3 3. Hvem er negot.erne?...6 4. Negot.ernes jobmarked...9 5. Vurdering af udannelsen... 14 6. Ledigheden blandt cand.negot.erne...

Læs mere

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Projekt LUU TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Notat om spørgeskemaundersøgelse af partsudpegede medlemmer af lokale uddannelsesudvalg inden for TURs område. Gennemført april-

Læs mere

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Undervisningsministeriet har igangsat et projekt der skal bidrage til at udvikle de lokale uddannelsesudvalgs arbejde og styrke parternes rolle og indflydelse

Læs mere

N G EN I KOMMUNERNE PÅ

N G EN I KOMMUNERNE PÅ S TATISTIK FOR M EDARBEJDERSAMMENSÆT NI N G EN I KOMMUNERNE PÅ K ØN, ALDER OG ETNICI TET Den 10. juni 2009 Ref AKA aka@kl.dk Kønsfordeling blandt kommunalt ansatte Som det ses i tabel 1, er fordeling af

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y: De unge, krævende talenter? Dén generation der lige nu er på vej ind på arbejdsmarkedet er unge talenter, der kræver, at virksomhederne

Læs mere

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 4 Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Indholdsfortegnelse Indledning 2 Reformarbejdet

Læs mere

Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER -

Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER - Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER - Forord Meget få tosprogede medarbejdere deltager i efteruddannelse, sammenlignet med deres etnisk danske

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

Køn, uddannelse og karriere

Køn, uddannelse og karriere Køn, og karriere Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser lederkarrieren, herunder hvordan lederne fik deres første lederjob, hvad der var deres væsentligste motiver til at blive leder, og hvilke

Læs mere

Strategi for samarbejde med virksomheder

Strategi for samarbejde med virksomheder Strategi for samarbejde med virksomheder Aarhus Kommunes strategi for samarbejde med virksomheder om beskæftigelsesindsatsen Aarhus Kommunes strategi for samarbejde med virksomheder om beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 12 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 I dette

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

CSR - VIRKSOMHEDERNES SOCIALE ANSVAR Bøvl eller business

CSR - VIRKSOMHEDERNES SOCIALE ANSVAR Bøvl eller business CSR - VIRKSOMHEDERNES SOCIALE ANSVAR Bøvl eller business 18.12.2012 Side 1 Dagsorden CSR - Sådan har virksomhedernes sociale ansvar det Det kan betale sig Jobcentrenes samarbejde med virksomhederne 18.12.2012

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune - Virksomhedsbarometer For perioden 1. januar 3. juni 214 18. august 214 1 Indledning: Jobcentret gennemfører løbende spørgeskemaundersøgelser

Læs mere

IFKA. Kvinder i ledelserne i dag og fremover April 2007. Bestilt af minister for ligestilling. Institut for Konjunktur-Analyse

IFKA. Kvinder i ledelserne i dag og fremover April 2007. Bestilt af minister for ligestilling. Institut for Konjunktur-Analyse IFKA Institut for Konjunktur-Analyse Kvinder i ledelserne i dag og fremover April 2007 Bestilt af minister for ligestilling Institut for Konjunktur-Analyse Åbenrå 29 1124 København K Telefon 33 32 82 70

Læs mere

Arbejdsmarkedets parter styrker muligheden for efteruddannelse

Arbejdsmarkedets parter styrker muligheden for efteruddannelse Analysen Nr. 5 / April 2012 Arbejdsmarkedets parter styrker muligheden for efteruddannelse Arbejdsmarkedets parter har i de nye overenskomster forbedret muligheden for efteruddannelse ved på en række områder

Læs mere

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening 1 Medlemsundersøgelse Sammenfatning Den Almindelige Danske Jordemoderforening 2 Indhold 1. SAMMENFATNING...3 1.1 HER KLARER JORDEMODERFORENINGEN SIG GODT IFØLGE MEDLEMMERNE...4 1.2 HER PEGER MEDLEMMERNE

Læs mere

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Jobcenter Vordingborg har benyttet årets første kvartal til at tilrettelægge de første elementer som skal indgå i projekt den særlige uddannelsesindsats.

Læs mere

Rekrutteringsstrategi

Rekrutteringsstrategi den Rekrutteringsstrategi Vi ved, at vi kommer til at mangle hænder og hjerner i Næstved Kommune i løbet af få år det illustrerer tal over alderssammensætningen i personalet med al tydelighed. Det er derfor

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 20-05-2015 Vision Det er Jobcenter Hillerøds vision for samarbejdet med virksomhederne at: Jobcenter Hillerød er erhvervslivets foretrukne samarbejdspartner,

Læs mere

De faglige foreningers kommunikation medlemsundersøgelse 2013

De faglige foreningers kommunikation medlemsundersøgelse 2013 De faglige foreningers kommunikation medlemsundersøgelse 2013 Gennemført af Gymnasieskolernes Lærerforening i samarbejde med de faglige foreninger. Undersøgelsen af de faglige foreningers kommunikation

Læs mere

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning Ansøgning Industriens uddannelser Fremtidens uddannelser Ansøgning på vegne af DS Håndværk og Industri Skive-Viborg & Omegn: Kasserer Jørgen Jacobsen, Vestermarken 25, Vester Jølby, 7950 Erslev. Tlf: 2363

Læs mere

Til samtlige uddannelsesinstitutioner godkendt til at udbyde arbejdsmarkedsuddannelser. Tilrettelæggelse af arbejdsmarkedsuddannelser

Til samtlige uddannelsesinstitutioner godkendt til at udbyde arbejdsmarkedsuddannelser. Tilrettelæggelse af arbejdsmarkedsuddannelser Til samtlige uddannelsesinstitutioner godkendt til at udbyde arbejdsmarkedsuddannelser Afdelingen for erhvervsrettet voksenuddannelse Vester Voldgade 123 1552 København V Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail

Læs mere

Analyse af vagtprøven. Input til revision af bedømmelsessystemet på arbejdsmarkedsuddannelsen Grundlæggende Vagt

Analyse af vagtprøven. Input til revision af bedømmelsessystemet på arbejdsmarkedsuddannelsen Grundlæggende Vagt Analyse af vagtprøven Input til revision af bedømmelsessystemet på arbejdsmarkedsuddannelsen Grundlæggende Vagt Januar 2009 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Metodisk fremgangsmåde...

Læs mere

Temamøde for formandskaberne af de lokale uddannelsesudvalg. Temamøde LUU formandskaber 18. februar 2015

Temamøde for formandskaberne af de lokale uddannelsesudvalg. Temamøde LUU formandskaber 18. februar 2015 Temamøde for formandskaberne af de lokale uddannelsesudvalg Temamøde LUU formandskaber 18. februar 2015 Program 13.00 13.10 Velkomst og status på reformen v/ Nanna Højlund, formand PASS 13.10 14.15 Form

Læs mere

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud Jobcenter Middelfart Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Marts 2011 COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 87 39 66 00 Telefax 87 39 66 60 wwwcowidk Jobcenter Middelfart Analyse

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Uddannelse fremtidssikring mod 2020

Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Personer med en erhvervsuddannelse udgør i dag den største medarbejdergruppe i det private erhvervsliv. Antallet af personer med en erhvervsuddannelse vil falde med

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Statens brug af konsulenter

Statens brug af konsulenter Statens brug af konsulenter Statens indkøb af konsulentydelser er faldet fra 2008 og frem til 2012 med 738 mio. kr. fra 4,5 mio. kr. til 3,7 mio. kr. Statens indkøb har været faldende år for år dog lige

Læs mere

Hvorfor kompetenceafklaring er vigtig

Hvorfor kompetenceafklaring er vigtig Hvorfor kompetenceafklaring er vigtig Kompetenceafklaring er en fordel for både ledige og virksomheder. Kompetenceafklaring kan være med til at gøre det lettere for virksomheden at få overblik over især

Læs mere

Kvalitetsarbejdet på Roskilde Handelsskole - Kursuscentret.

Kvalitetsarbejdet på Roskilde Handelsskole - Kursuscentret. Kvalitetsarbejdet på Roskilde Handelsskole - Kursuscentret. På AMU-området følger Roskilde Handelsskole den kvalitetspraksis der er udmeldt fra Undervisningsministeriet og anvender Viskvalitet.dk der er

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Aarhus Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II Mission side 2 Mobilitet baseret

Læs mere

Værdi af lederuddannelse

Værdi af lederuddannelse Værdi af lederuddannelse En undersøgelse af brugernes udbytte af Akademi- og Ledernes Hovedorganisation December 2004 Indledning Kompetenceudvikling af ledere er afgørende for at sikre virksomheders og

Læs mere

HVORDAN OPLEVER DE LEDIGE JOBINDSATSEN?

HVORDAN OPLEVER DE LEDIGE JOBINDSATSEN? HVORDAN OPLEVER DE LEDIGE JOBINDSATSEN? - EN INDSIGT I LØNTILSKUD, JOBROTATION OG VIRKSOMHEDSPRAKTIK NOVEMBER 2013 Det var en god måde at komme ud og få skabt et netværk. Ligeledes blev jeg anerkendt og

Læs mere

BESKÆFTIGELSESUNDERSØGELSE

BESKÆFTIGELSESUNDERSØGELSE BESKÆFTIGELSESUNDERSØGELSE 29 Forsikrings- og pensionsområdet FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING FORSIKRING & PENSION AMALIEGADE 7 AMALIEGADE 1 1256 KØBENHAVN K. 1256 KØBENHAVN K. Beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient. Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.er frem mod 2020 August 2011 2 Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Resume Ingeniørforeningen

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

KUNDETILFREDSHEDSMÅLING 2013

KUNDETILFREDSHEDSMÅLING 2013 KUNDETILFREDSHEDSMÅLING 2013 KALUNDBORG FORSYNING Totalrapport December 2013 INDHOLD 3 HOVEDRESULTATER OPSUMMERET 4 OM DENNE RAPPORT 4 EFFEKTANALYSE 5 OPBYGNING AF RAPPORTEN 6 DEL 1: OVERORDNEDE RESULTATER

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker

Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker Det faglige Uddannelsesudvalg for Jordbrug 20. september 2012 Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker Nøgletal 2009 2010 2011 Igangværende uddannelsesaftaler 97

Læs mere

Hvilke muligheder åbner lovgivningen for jobrotation?

Hvilke muligheder åbner lovgivningen for jobrotation? Hvilke muligheder åbner lovgivningen for? Eksempler på : Enkeltrotationer: En vikar ansættes som erstatning for en ansat, der deltager i arbejdsgiverbetalt uddannelse. Enkelt vikar/flere ansatte: En vikar

Læs mere

Vi uddanner medarbejdere, ledere, ledige og selvstændige i forhold til de aktuelle behov på det nordjyske arbejdsmarked. www.amunordjylland.

Vi uddanner medarbejdere, ledere, ledige og selvstændige i forhold til de aktuelle behov på det nordjyske arbejdsmarked. www.amunordjylland. Vi uddanner medarbejdere, ledere, ledige og selvstændige i forhold til de aktuelle behov på det nordjyske arbejdsmarked. Program Kompetencespindet og andre værktøjer Hvordan afdækkes kompetencebehovet

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Opfølgning på jobcentrets indsats

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat

Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat UNI C Statistik & Analyse december 2012 Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat UNI C Statistik & Analyse december 2012 Af Lone Juul Hune Indledning 3 Indhold

Læs mere

FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4

FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4 FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4 Geografisk lønspredningsanalyse 2015 Kolofon Titel: FA FOKUS Forfatter: Mette Lange Layout: Grafisk designer Maja Pode Blarke Opsætning: Grafisk designer Maja

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune

Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune Oktober 2006 EVALUERING AF SUNDHED PÅ DIT SPROG Politikerne i København har besluttet, at der skal gøres en

Læs mere

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 Juni 2015 LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 En revidering af Danske Professionshøjskolers ph.d. strategi 2012-22. Relevant og opdateret viden er en forudsætning for, at professioner

Læs mere

Udbudspolitik 2015 for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE)

Udbudspolitik 2015 for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) Udbudspolitik 2015 for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) Nærværende politik - CELFs udbudspolitik for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) - er udarbejdet for, at sikre kontinuiteten

Læs mere

Uddannelsesmål med detaljer. Handlingsorienteret målformulering for arbejdsmarkedsuddannelserne

Uddannelsesmål med detaljer. Handlingsorienteret målformulering for arbejdsmarkedsuddannelserne Side 1 af 3 Nummer: Titel: Kort titel: Varighed: Godkendelsesperiode: Status (EUU): Status (UVM): xxxxx Facility Management værdier og jobområde FM værdier og jobområde 2,0 dage. 01-05-2012 og fremefter

Læs mere

Finansbachelor i praktik. Tips og vink

Finansbachelor i praktik. Tips og vink Finansbachelor i praktik Tips og vink Finansbachelor i praktik tips og vink Denne vejledning er til dig, der ønsker at få en finansbachelor i praktik. Den giver et indblik i uddannelsens sammensætning

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Rapporten i oversigt. Studieundersøgelse 2012

Rapporten i oversigt. Studieundersøgelse 2012 2012 Dimittendernes arbejdsmarked De blev færdige med deres uddannelse i 2011. Vi har spurgt de dimittender, der er kommet i job om deres vej til arbejdsmarkedet. Læs her om deres jobsøgning, forventninger

Læs mere

Forum for Offentlig Topledelse: e-survey

Forum for Offentlig Topledelse: e-survey 1 Forum for Offentlig Topledelse: e-survey Den offentlige topleder - et billede af profil, karriere, arbejdsområder og ledelsesudfordringer E-survey en blev sendt ud til i alt 392 topledere, hvoraf 158

Læs mere

Udbudspolitik... 1. Indledning... 2. Udbud/geografisk opland... 2. Århus Købmandsskoles geografiske opland... 2. Aktivitetsudvikling...

Udbudspolitik... 1. Indledning... 2. Udbud/geografisk opland... 2. Århus Købmandsskoles geografiske opland... 2. Aktivitetsudvikling... UDBUDSPOLITIK 2015 Udbudspolitik... 1 Indledning... 2 Udbud/geografisk opland... 2 Århus Købmandsskoles geografiske opland... 2 Aktivitetsudvikling... 3 Bevillingsmæssige prioriteringer... 3 Imødekommelse

Læs mere

VTU 2014 Virksomhedstilfredshedsundersøgelse

VTU 2014 Virksomhedstilfredshedsundersøgelse VTU 2014 Virksomhedstilfredshedsundersøgelse Skive Tekniske Skole Svarprocent: 52% (116 besvarelser ud af 225 mulige) Skolerapport Introduktion Indholdsfortegnelse Indledning og datagrundlag Tilfredshed

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

Analyse af kompetencebehovet hos medarbejdere inden for bager- og konditorområdet. - resumé af analysen

Analyse af kompetencebehovet hos medarbejdere inden for bager- og konditorområdet. - resumé af analysen Analyse af kompetencebehovet hos medarbejdere inden for bager- og konditorområdet - resumé af analysen Februar 2011 Analyse af kompetencebehovet hos medarbejdere inden for bager- og konditorområdet Hvis

Læs mere

De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning

De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning Fælles pejlemærker Denne folder henvender sig til medlemmerne i de otte regionale arbejdsmarkedsråd (RAR). Den skal give inspiration til arbejdet, så

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Afrapportering Projekt 2011-3

Afrapportering Projekt 2011-3 Opsummering 259 SMV virksomheder er besøgt og det har resulteret i afvikling af ca. 350 kursusdage, og en efterfølgende efterspørgsel efter kursus i efteråret. Kurserne afholdes enten på skolerne eller

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne (Gældende) Udskriftsdato: 17. marts 2015 Ministerium: Myndighed vises her Journalnummer: Undervisningsmin. Institutionsstyrelsen, j.nr. 092.923.031 Fremsat den 31. marts 2009 af Bertel Haarder Forslag

Læs mere

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it Bilag til fremskrivninger Udarbejdet for Copenhagen Finance-IT Region (CFIR) af Teknologisk Institut Juni 2010 Fremskrivning af udbud

Læs mere

Sygefravær blandt ikke-vestlige indvandrere er markant højere end blandt danskere

Sygefravær blandt ikke-vestlige indvandrere er markant højere end blandt danskere Sygefravær blandt ikke-vestlige indvandrere er markant højere end blandt danskere Indvandrere med ikke-vestlig baggrund er sygemeldt længere og oftere end deres etnisk danske kolleger. Og når de raskmeldes,

Læs mere

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er:

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: 1. Kvalitetsmodellens formål Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: at sikre implementering af et kvalitetssystem i alle

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal 1

Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 13 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal

Læs mere

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING INTERNATIONALISERINGSNETVÆRKETS KONFERENCE DEN 29. APRIL 2015 KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING V. REKTOR LAUST JOEN JAKOBSEN 1 INTRO Formålet med kortlægningen er at understøtte realiseringen af 2020-målene

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Århus Bestyrelsen BS 21 29.3. 2011 4. Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold: I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte

Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte Ufaglærte har typisk været karakteriseret ved en almindelig dansk lønmodtager med ansættelse i den offentlige sektor eller i en. Sådan er det ikke længere.

Læs mere

NEMID IMAGEMÅLING 2014 ANALYTICS & INSIGHTS - OKTOBER 2014

NEMID IMAGEMÅLING 2014 ANALYTICS & INSIGHTS - OKTOBER 2014 NEMID IMAGEMÅLING 2014 ANALYTICS & INSIGHTS - OKTOBER 2014 # METODE METODE Dataindsamling & Målgruppe Målgruppe Målgruppen er personer i aldersgruppen 18 år+, svarende til godt 4,4 millioner danskere.

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

KVINDELIGE LEDE BARSEL KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED DFORDRINGER BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDER SKAL MOTIVERE. De største udfordringer

KVINDELIGE LEDE BARSEL KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED DFORDRINGER BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDER SKAL MOTIVERE. De største udfordringer 2010 KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDELIGE LEDE DFORDRINGER KVINDER SKAL MOTIVERE BARSEL SIDE 6 Lederprofilen SIDE 11 Kvinder fravælger lederstillinger til fordel for

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE Målgruppe Projektets primære målgruppe er front personale, der møder, betjener og servicerer de borgere, der henvender sig til kommunen

Læs mere

Attraktive arbejdspladser til attraktive seniorer

Attraktive arbejdspladser til attraktive seniorer Attraktive arbejdspladser til attraktive seniorer Side Side Kolofon Formålet med pjecen Titel: Attraktive arbejdspladser til attraktive seniorer Udgiver: Rambøll Management A/S Nørregade 7A 1165 København

Læs mere

Mangel på arbejdskraft i it-branchen Medlemsundersøgelse om aktuel efterspørgsel og forventet rekruttering på 1 års sigt oktober 2007

Mangel på arbejdskraft i it-branchen Medlemsundersøgelse om aktuel efterspørgsel og forventet rekruttering på 1 års sigt oktober 2007 Mangel på arbejdskraft i it-branchen Medlemsundersøgelse om aktuel efterspørgsel og forventet rekruttering på 1 års sigt oktober 2007 Udarbejdet af IT-Branchen i samarbejde med de regionale IT-Fora Indhold:

Læs mere

III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere

III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere 84 III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere God eller dårlig ledelse er helt afgørende for, om en offentlig arbejdsplads fungerer og for, om borgerne får god service. De offentlige

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

Uddannelse. sektorrapport. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland

Uddannelse. sektorrapport. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland sektorrapport 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Uddannelse I FremKom samarbejder en række aktører fra uddannelses-, erhvervs- og beskæftigelsesområdet om at afdække og diskutere fremtidens

Læs mere

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK kreative kompetencer BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Kreative kompetencer Udbud Beskæftigelse Værditilvækst Iværksætteri Uddannelse Efterspørgsel Kreative kompetencer.indd 1 16-02-2011 16:23:15

Læs mere

Fra ufaglært til faglært

Fra ufaglært til faglært Fra ufaglært til faglært VEU Konferencen 2013 Torsdag den 12. december 2013 ved Specialkonsulent Michael Andersen Voksen- og efteruddannelsesenheden på EVA Disposition Hvorfor der er brug for at flere

Læs mere