Evaluering af arbejdsmarkedsuddannelsen Grundlæggende Vagt September 2006

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evaluering af arbejdsmarkedsuddannelsen Grundlæggende Vagt September 2006"

Transkript

1 Evaluering af arbejdsmarkedsuddannelsen Grundlæggende Vagt September 2006 Forfatter: HS Sidst gemt: :06 Sidst udskrevet: :58 Q:\Projekt\ SUS vagt\rapport\rapport_grundlæggende vagt_endelig.doc Revision: 5 Antal sider: 61

2

3 Indholdsfortegnelse Resumé... 5 Indledning Datagrundlag Brancheudvikling Væsentlige udviklingstræk i branchen Udfordringer for branchen Opsummering Medarbejderprofil Virksomhedernes ønske til medarbejderprofil Opsummering Rekrutteringsgrundlag og deltagerprofiler på grunduddannelsen Ændringer i rekrutteringsgrundlaget Fakta hvad siger tallene om deltagergrundlaget? Mismatch mellem ønsket medarbejderprofil og deltagergrundlag Opsummering Grundlæggende Vagt Deltagertilfredshed ifølge Viskvalitet.dk Interviewpersonernes vurdering af uddannelsen Vurderinger af uddannelsens optag Vurderinger af uddannelsesformen Vurderinger af uddannelsesindholdet Forslag til grunduddannelsens fremtidige opbygning Tværgående forslag til uddannelsens optag, form og indhold Praktiske og lovmæssige barrierer for fremtidens grunduddannelse Eksempler på nye uddannelsestiltag Opsummering Efteruddannelse Virksomhedernes vurdering af eget efteruddannelsesbrug Fakta - hvad siger tallene om efteruddannelsesbrugen? Nye efteruddannelsestilbud Opsummering Samarbejdet mellem partnerne Skolernes samarbejde med virksomhederne

4 7.2 Skolernes samarbejde med LUU Opsummering Hovedresultater Anbefalinger Fremtidens grunduddannelse Anbefalinger til fremtidens grunduddannelse Samarbejdet og rollefordelingen mellem partnerne Anbefalinger til forbedring af samarbejdet

5 Resumé Serviceerhvervenes Uddannelsessekretariat (SUS) har iværksat en undersøgelse af arbejdsmarkedsuddannelsen Grundlæggende Vagt på baggrund af, at der i vagtog sikkerhedsbranchen har lydt kritik af uddannelsen. Evalueringens opgave har været at afdække årsagen til kritikken og give forslag til om, og i givet fald hvordan, uddannelsen skal forbedres. Evalueringen har vist: Branchen er karakteriseret ved en række positive udviklingstræk som vækst, produkt- og serviceudvikling, nye kundegrupper samt et ønske om at rekruttere medarbejdere blandt etniske minoriteter, kvinder og seniorer. Virksomhedernes ønske til den nyansattes medarbejderprofil er karakteriseret ved i højere grad end tidligere at have fokus på køn, alder, de bløde og almene kompetencer, herunder særligt brug af informationsteknologi. Der er sket et skifte i rekrutteringsgrundlaget og det er nu en tungere gruppe, der kommer på uddannelsen. KTS har den største andel af deltagere fra denne gruppe. Branchen står samtidig overfor en række udfordringer, der har vanskeliggjort rekrutteringen af den ønskede medarbejderprofil. Det drejer sig om udfordringer som relativt lave lønninger, forskudte arbejdstider, lav ledighed m.m. Virksomhederne har ikke en udpræget uddannelseskultur og ønsker, at deltagerne af skolen bliver klædt bedre på til at varetage vagtfunktionen. Der ses et større og større mismatch mellem medarbejderprofilen og deltagerprofilen på uddannelsen samt i forventningerne til, hvor stort spændet skal være mellem disse og dermed også hvor stor en oplæring der efterfølgende ligger i virksomhederne. Blandt interviewpersonerne er der bred enighed om, at der skal foretages justeringer af uddannelsen i forhold til optaget (deltagernes antal og kompetenceniveau), formen (de pædagogiske metoder og eksamensformen) og indholdet (fordelingen mellem de faglige, bløde og almene fag). Kvaliteten i uddannelsen skal ifølge interviewpersonerne øges ved, at skolen og/eller AF foretager en form for visitation af deltagerne, ved i højere grad at integrere teori med praksis og ved i højere grad at vægte de bløde og almene fag i undervisningen. Kritikken af kvaliteten i uddannelsen er enslydende for de to skoler, men det er særligt i relation til den ene skole, at samarbejdet mellem partnerne (skole virksomhed, skole LUU) har været konflikt- og modsætningsfyldt. Samarbejdet vanskeliggøres af, at partnerne har forskellige virkelighedsopfattelser. 5

6 Evalueringen peger på følgende anbefalinger for at øge kvaliteten i uddannelsen: Hvad kan uddannelsesudvalget gøre Uddannelsesudvalget bør udarbejde en strategi for det videre arbejde med grunduddannelsen, herunder hvilke kompetencer uddannelsen fremover skal give. Uddannelsesudvalget bør sætte sig sammen med skoleledelsen og LUU for at udarbejde en handlingsplan for det videre samarbejde. Der kan eventuelt inddrages en tredje part til at definere spillereglerne for samarbejdet, herunder forpligtigelser og rollefordeling. Uddannelsesudvalget bør styrke den løbende dialog med virksomhederne om deres behov og ønsker til uddannelsen. Uddannelsesudvalget kan diskutere, om eksamensformen skal ændres, således at den understøtter det praksisnære element i undervisningen. Uddannelsesudvalget kan diskutere, om eksamensformen skal gøres sværere med henblik på at øge det faglige niveau blandt de, der gennemfører uddannelsen. Hvad kan skolerne gøre Skolerne bør forbedre deres samarbejde med AF/kommunen og gøre en indsats for at sikre, at de ledige afklares før start på uddannelsen eksempelvis via IKA. Skolerne bør forbedre deres samarbejde med virksomheder og den ene af skolerne bør også forbedre deres samarbejde med LUU, herunder indgå positivt i at overholde de spilleregler, som vil fremgå af handlingsplanen for samarbejdet med LUU og allokere ressourcer til at honorere de krav, der opstilles. Skolerne bør diskutere, hvordan det praksisnære element i uddannelsen øges, således at det kommer til at fungere som et afklaringsredskab af den enkelte. Skolerne bør diskutere, hvordan underviserne løbende vedligeholder deres praksiserfaringer. Skolerne bør diskutere, om der skal investeres i et større og mere differentieret udvalg af undervisningsmaterialer. Skolerne bør diskutere, hvordan man inden for de givne rammer i forhold til uddannelsens længde kan opprioritere de bløde og almenfaglige fag. Skolerne kan diskutere, om der skal oprettes/gøres øget brug af indledende moduler/forskole til at holdningsbearbejde og opkvalificere bogligt svage til start på uddannelsen. Skolerne kan udarbejde en informations- og markedsføringsstrategi på området og gøre materialerne let tilgængelige for kunderne. Hvad kan LUU gøre LUU bør forbedre samarbejdet med skolen, da LUU fungerer som sparringspartner for skoleledelsen i forhold til udbudspolitikken og som lokal partsaktør har fået et større ansvar for udformningen og implementeringen af denne. LUU bør indgå positivt i at overholde de spilleregler, som fremgår af handlingsplanen for samarbejdet med skoleledelsen og allokere ressourcer til at honorere de krav, der opstilles. 6

7 LUU kan bidrage til en bedre information og informationsspredning, herunder bidrage til at der er en løbende dialog i udvalget, der strækker sig ud over udvalgsmøderne. LUU kan diskutere, hvordan praksiselementet i uddannelsen styrkes. Hvad kan virksomhederne gøre Virksomhederne bør forbedre deres samarbejde med skolen for at sikre den praksisnære undervisning. Virksomhederne bør indgå i et samarbejde med skolerne om, at deres medarbejdere fungerer som oplægsholdere på uddannelsesforløbene. Virksomhederne bør stille sig til rådighed for praktikforløb for underviserne. I forhold til at kvalificere ansøgerfeltet kan virksomhederne som en rekrutterings- og fastholdelsesstrategi synliggøre karriere- og udviklingsmuligheder i branchen blandt andet via en uddannelseskultur, som viser de mange forskellige aspekter, der er i vagt- og sikkerhedsbranchens arbejde. Virksomhederne kan gøre brug af observatører, dvs. give mulighed for, at potentielle medarbejdere kan få en fornemmelse for det at være vagt, inden de begynder på uddannelsen. Hvad kan arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationerne gøre Organisationerne kan være med til at sikre, at virksomhederne arbejder mere systematisk med kompetenceudvikling af medarbejderne, så virksomheder på sigt udvikler en uddannelseskultur. Hvad kan AF/kommunerne gøre AF/kommunerne bør være med til at afhjælpe, at nogle af de ledige på uddannelsen får en dårlig oplevelse, fordi de reelt ikke er motiverede for at deltage i uddannelsen. AF/kommunerne bør indgå et samarbejde med skolerne om afklaring af de ledige gennem IKA forud for uddannelsens start. Hermed er AF/kommunerne med til at forebygge, at de ledige forbliver i dagpenge- eller kontanthjælpssystemet efter endt uddannelse. 7

8

9 Indledning Denne evaluering er bestilt af Serviceerhvervenes Uddannelsessekretariat (SUS) og er udarbejdet af analysevirksomheden New Insight. Evalueringen har fokus på AMU-uddannelsen Grundlæggende Vagt, som er en 15 dages certificeringsuddannelse målrettet mod vagtfunktionærer. Uddannelsen er gennem tiden løbende blevet revideret og er i dag et lovkrav for at arbejde som vagt i den private branche. Det betyder blandt andet, at kommende vagter i modsætning til tidligere ikke kan arbejde som vagt inden opstart på uddannelsen. Baggrunden for evalueringen er, at der har lydt kritik af uddannelsen blandt aftagerne af denne. Det har været evalueringens opgave at afdække: Hvilke kritikpunkter har været oppe i debatten hvad er årsagerne til utilfredsheden? Skal uddannelsen forbedres og i så fald hvordan? Evalueringen skal samle op på kritikken her og nu samt udarbejde en række fremadrettede anbefalinger til, hvordan fremtidens vagtuddannelse på AMU-området skal se ud. I forhold til anbefalingerne er der foretaget en undersøgelse af indholdet i uddannelsen og ændringer i kompetencebehovet i virksomhederne, herunder hvor der er overensstemmelse mellem virksomhedernes behov og uddannelsen og hvordan uddannelsen skal tilpasses for at matche virksomhedernes kompetencebehov. Der er således tale om en uddannelsesevaluering med et fremadrettet perspektiv, som sætter fokus på udviklingen i branchen blandt andet i forhold til brug af ny teknologi, nye kompetencebehov, nye arbejdsopgaver og organisering. 9

10

11 1. Datagrundlag Datagrundlaget for evalueringen baserer sig primært på interview med virksomheder, deltagere, uddannelsesledere/-konsulenter på skolerne og undervisere samt centrale ressourcepersoner fra såvel brancheorganisationen som arbejdsgiver- og arbejdstagersiden. Desk research i form af statistik og relevant baggrundsmateriale har været med til at kvalificere spørgerammen til disse interviewpersoner. AMU-statistikken anvendes også aktivt i rapporten til at underbygge og perspektivere interviewpersonernes holdninger. Evalueringen er således udført på basis af en række forskellige datakilder: Desk research: AMU-statistikken, den fælles kompetencebeskrivelse Vagtservice og tidligere undersøgelser på området, f.eks. revision af vagtprøven foretaget i 2006 m.m. Virksomhedsinterview: Der er afholdt interview med ti ledelsesrepræsentanter og/eller uddannelsesansvarlige samt otte medarbejdere på i alt otte virksomheder. Interviewene er afholdt både som personlige interviews (ti stk.) og som telefoninterviews (otte stk.). Det er tilstræbt, at der er gennemført interview på tre niveauer i virksomheden: en uddannelsesansvarlig/en person der har det daglige samarbejde med vagtfunktionæren, en ledelsesrepræsentant og en medarbejder, der har deltaget i uddannelsen (vagtfunktionæren). Det endelige antal af interviewpersoner har dog varieret afhængig af virksomhedsstørrelse og eventuelt personsammenfald mellem f.eks. ledelsesrepræsentant og uddannelsesansvarlig. Kriterierne for valg af virksomhederne har været, at de inden for 1-2 år enten har sendt medarbejdere på uddannelsen eller ansat medarbejdere, der har deltaget i uddannelsen. Endvidere er der tilgodeset en rimelig fordeling mellem virksomhedsstørrelse, virksomhedstype og geografi: Virksomhederne er alle store eller mellemstore. Der er således ikke interviewet små virksomheder de der i daglig tale går under betegnelsen hr. og fru. hund. Virksomhederne tilbyder alle flere typer af vagtfunktioner og er således ikke specialister inden for kun ét vagtområde (f.eks. værditransport). Fem af virksomhederne er beliggende i Storkøbenhavn og tre er beliggende på Fyn/i Jylland. Underviserinterview: Der er foretaget to fokusgruppeinterview med undervisere fra uddannelsen på Århus Tekniske Skole (ATS) og Københavns Tekniske Skole (KTS). Derudover er der foretaget ét personligt interview med en underviser på AMU-Fyn. Interview med skolernes uddannelsesledere/-konsulenter på området: Der er foretaget tre personlige interview med skolernes ledelsesrepræsentanter/konsulenter på vagtområdet. Interview med centrale ressourcepersoner: Der er foretaget tre personlige og ét telefoninterview med centrale personer fra Sikkerhedsbranchen, VABA og VSL. Fokusgruppeinterview med uddannelsesudvalget: Der er foretaget et fokusgruppeinterview med uddannelsesudvalget for Vagt- og Sikkerhedsservice. 11

12 Afhængig af interviewpersonens profession eksempelvis om man er underviser eller virksomhedsleder har interviewene været bygget op om forskellige temaer. Der optræder således følgende interviewpersoner: Ledelsesrepræsentanter og uddannelsesansvarlige på virksomhederne (i det følgende omtalt ledelsesrepræsentanter ) Medarbejdere på virksomhederne (i det følgende omtalt medarbejdere ) Undervisere Uddannelsesledere/-konsulenter (i det følgende omtalt uddannelsesledere ) Centrale ressourcepersoner Uddannelsesudvalget for Vagt- og Sikkerhedsservice (i det følgende omtalt uddannelsesudvalget ) 12

13 2. Brancheudvikling I det følgende gennemgås en række udviklingstræk i branchen og det skitseres, hvilke væsentlige udfordringer branchen står overfor. Gennemgangen baserer sig på et udvalg af de mest omtalte udviklingstræk og udfordringer, som interviewpersonerne i evalueringen har fremhævet. 2.1 Væsentlige udviklingstræk i branchen Blandt interviewpersonerne er der enighed om, at vagtområdet er i vækst og at væksten især sker inden for facility management. Det vil sige, at vagtfunktionen ikke længere udbydes som en enkeltstående serviceydelse, men bindes sammen med andre ydelser som f.eks. rengøring, receptionsarbejde osv. Udviklingen går således i retning af flere specialiserede (kundeorienterede) ydelser, der udbydes samlet til kunden i stedet for hver for sig. Flere af interviewpersonerne Vagt- og sikkerhedsbranchen kan karakteriseres ved i hvert fald seks væsentlige udviklingstræk: Vækst Flere specialiserede ydelser og produkter som binder ydelserne sammen Nye kundegrupper Øget kvalitetsbevidsthed blandt kunderne Øget kompleksitet i anvendt teknologi Øget bevågenhed omkring efteruddannelse nævner, at dette ofte sker som mersalg til deres kunder, fordi kunderne selv efterspørger det. En virksomhedsleder fortæller: Vores mål er ikke at blive de største, men de bedste. Vores vækst bygger på et stabilt grundlag, som primært er mersalg hos kunderne. Det er her, udviklingen ligger. Vi løser nogle opgaver for kunden, og så spørger kunden, om ikke vi også kan gøre det og det. Det er ofte vores kunder, der laver forespørgsler og dermed opstår mersalg. For vagtens arbejdsfunktion betyder udviklingen, at der indgår flere serviceopgaver i arbejdet. For branchen generelt betyder det, at servicefunktionerne vinder frem på bekostning af den klassiske vagt (den ronderende vagt). Fremtidens vagt skal så at sige kunne varetage to eller flere jobfunktioner/-opgaver i én. En ledelsesrepræsentant fortæller: Der er sket en ændring eller udvikling i kundernes krav til vagterne. Vagtfunktionen er gået fra at være en decideret sikkerhedsfunktion til en bredere jobfunktion, der kan integrere flere funktioner f.eks. kombinationen af receptionist en HK-medarbejder - og vagt. Vagtfunktionen er således blevet mere vidtfavnende. En central ressourceperson siger også: Vagten går fra at være reaktionsorienteret til at være aktionsorienteret, f.eks. ved at han nu både skal kontrollere systemer, processer eller overvågning og kunne reagere på et opstået problem. Vagten skal kunne tilbyde de traditionelle kerneydelser sammen med de såkaldte value added services. 13

14 Ifølge en ledelsesrepræsentant vil udviklingen mod mere facility management primært ses i de store og mellemstore virksomheders ydelsesportefølje, mens de små virksomheder ikke vil kunne honorere disse krav. Et væsentligt karakteristikum for branchen er endvidere, at nye kundegrupper er kommet til. Ifølge interviewpersonerne findes disse kundegrupper både blandt offentlige og statslige institutioner, store private virksomheder og privatkunder. Årsager til dette er øget udlicitering, øget frygt for terror og væksten i privatforbruget. Både blandt nye og gamle kundegrupper er der sket en øget kvalitetsbevidsthed i forhold til de produkter og ydelser, der leveres. Der er enighed om, at den teknologi, der anvendes af såvel kunder som vagtselskaberne selv, er blevet mere avanceret og kompleks. Dette betyder også, at behovet for ronderende vagter er nedadgående systemerne erstatter manden, som en interviewperson udtrykker det. Hermed forstås, at bedre tekniske systemer som overvågningsudstyr og alarmeringssystemer Nye kundegrupper: Væksten i kundegruppen af offentlige og statslige institutioner skyldes øget udlicitering og ofte er der tale om store udbud. Institutionerne bevæger sig fra at udbyde opgaver enkeltvis til at gå sammen om et fælles udbud for hele kommunen. Væksten i kundegruppen af store private virksomheder skyldes et nyt behov for sikkerhedsforanstaltninger ved f.eks. transport, i havne, lufthavne osv. i forlængelse af 11. september og en efterfølgende øget usikkerhed/angst for terror. Væksten i privatkunderne skyldes en stigning i privatforbruget gennem de senere år og at den enkelte dansker deraf har fået flere materielle værdier, som de gerne vil passe på. medfører et mindre behov for fysisk tilstedeværelse (den ronderende vagt). Samtidig med det har også vagtens egne redskaber skiftet karakter og der bruges nu mere informationsteknologi i form af computere, PDA er 1 og lign. redskaber i arbejdet. Endelig er der fra politisk side kommet flere krav til branchen, hvilket blandt andet har udmøntet sig i en ISO-certificering. Certificeringen forpligter blandt andet virksomhederne til at uddanne de medarbejdere, der udøver vagttjeneste. Medarbejderne skal årligt gennemføre mindst to dages brancherelevant efteruddannelse, hvoraf der mindst hvert andet år skal bruges en dag på opfølgning i førstehjælp. 2 Flere interviewpersoner vurderer, at certificeringen vil afføde en øget efteruddannelsesaktivitet til gavn for branchen. 2.2 Udfordringer for branchen Blandt interviewpersonerne er der generel enighed om, at branchen i rekrutteringen af nye medarbejdere har svære betingelser. Branchen har en svær rekrutteringssituation som følge af: skæve arbejdstider lave lønninger et omdømme der siger, at alle kan blive vagt manglende karriere- og udviklingsmuligheder en historisk lav ledighed. 1 PDA står for Personal Digital Assistent på dansk et Elektronisk Håndholdt Informations Apparat (EHIA) altså en lille computer som (typisk) har internetadgang. I vagtbranchen bruges PDA en blandt andet af den ronderende vagt til at modtage sin adgangskode til virksomheden i det øjeblik, han står foran hoveddøren. 2 Jf. Sikkerhedsbranchens hjemmeside (www.sikkerhedsbranchen.dk) vedrørende ISO-certificeringen. 14

15 Forhold som skæve arbejdstider, lave lønninger, manglende karriere- og udviklingsmuligheder samt et omdømme der siger, at alle kan blive vagt, har en negativ markedsføringsværdi og en uhensigtsmæssig indflydelse på den enkeltes valg om at blive vagt. Dette kombineret med en historisk lav ledighed betyder, at det er svært at rekruttere loyale og kvalitetsbevidste medarbejdere. Samtidig kan disse forhold også være medvirkende til, at branchen er karakteriseret ved en stor personaleomsætning 3 samt en vækst i deltids- og løsansættelser. Endvidere nævnes, at udbuddet af virksomheder er større end efterspørgselen efter vagtydelser og at der derfor sker en konkurrence på pris frem for på kvalitet; et forhold der er med til at forstærke et dårligt brancheimage. Det store udbud af fortrinsvis små virksomheder skyldes, at det er let at få en godkendelse og etablere sig som selvstændig i branchen. 4 En interviewperson fremhæver i denne sammenhæng, at der er behov for bedre kontrol af vagtselskaberne: Der er for stor konkurrence på pris og ikke på kvalitet. Det er simpelthen for let at få en godkendelse. Samtidig er arbejdsgiverfællesskabet for svagt. Folketinget vil ikke være med til at stramme lovgivningen og kontrollen fra politiet er ikke-eksisterende til trods for mange politianmeldelser af vagter og vagtselskaber. Dette er også medvirkende til at give branchen et useriøst præg og underminere fagligheden. ISO-certificeringen nævnes af flere som løsningen på at ændre dette billede og give branchen et bedre image. Det vurderes blandt andet at skyldes følgende: Certificeringen stiller krav om efteruddannelse, hvilket for de små vagtselskaber kan være en omkostning, der er svær at honorere. Certificeringen vil derfor kunne sortere ud i de mange små selskaber og give mulighed for at konkurrere på kvalitet frem for pris. Branchen er ikke uddannelsesorienteret og certificeringen vil derfor betyde, at der tilbydes mere opkvalificering af medarbejderne. Certificeringen vil medføre, at der kommer standardisering og dermed kontinuitet i vagtbranchens ydelser f.eks. ved alarmudrykningstider. Certificeringen er en måde, hvorpå kunderne kan sikre sig en vis kvalitet i ydelsen og forsikringsselskaberne kan fremme denne proces ved at forlange, at deres kunder bruger certificerede vagtselskaber. Flere ledelsesrepræsentanter vurderer, at branchen er todelt i vurderingen af certificeringens positive betydning. Nogle interviewpersoner taler ligefrem om, at der med certificeringen vil blive skabt et A- og et B-hold blandt virksomhederne i branchen. En ledelsesrepræsentant fortæller: Der er i branchen delte meninger om, hvorvidt ISO-certificering er en god ting. De store i branchen er generelt positive, og siger, det er godt med certificeringen, hvorimod de små er mindre tilfredse, og mener, der er tale om en ren pengemaskine. 5 3 En indikator på dette er, at lønmodtagernes fagforening på området VSL har haft næste ind- og udmeldinger i 2005 ud af en branche på ca beskæftigede. Næsten kursister blev uddannet i Ifølge en faglig repræsentant er der firmaer, hvor flere end 50 pct. af medarbejderne skiftes ud i løbet af ét år. 4 Ifølge VSL er ca. 450 virksomheder registreret med autorisation, heraf er tre virksomheder store og ca. 20 virksomheder mellemstore. Andelen af små virksomheder de såkaldte hr. og fru hund er således markant. 5 Ifølge Sikkerhedsbranchens hjemmeside (www.sikkerhedsbranchen) står der om prisen, at et opstartskursus inkl. klargøringskursus koster kr pr. elev uanset medlemskab. Konsulentbistand samt én intern og én ekstern audit koster ikke ekstra. For virksomheder med maksimalt tre afdelinger (inkl. hovedafdelingen) er 15

16 Af øvrige tiltag til imageforbedringer nævner medlemmer af uddannelsesudvalget: Branchen skal selv være bedre til at kommunikere de gode historier ud Yderligere kvalitetskontrol og -sikring af vagtfunktionen skal foregå dels ved at skærpe de offentlige myndigheders tilsyn med branchen, dels ved at den offentlige sektor bliver omfattet af lovkravet om den certifikatgivende uddannelse det er ikke sektoren, men jobfunktionen der skal bestemme, om man er omfattet af lovgivningen. 2.3 Opsummering Dette kapitel har vist, at vagtbranchen både er i vækst og under udvikling blandt andet i forhold til produkter og serviceydelser. Ifølge interviewpersonerne står branchen dog samtidig over for en række centrale udfordringer, der har vanskeliggjort rekrutteringen af nye medarbejdere. ISO-certificeringen, bedre kommunikation af de gode historier og bedre kvalitetskontrol/-sikring af vagtfunktionen nævnes som løsninger på at ændre dette billede. prisen kr og for virksomheder med flere end tre afdelinger er prisen kr Medlemmer af Sikkerhedsbranchen får 50% rabat. 16

17 3. Medarbejderprofil I det følgende er der fokus på virksomhedernes ønske til en medarbejderprofil Der er taget udgangspunkt i de svar, ledelsesrepræsentanter og medarbejdere har givet i forhold til spørgsmålet om, hvad en nyansat vagt skal kunne og hvad der gerne skulle karakterisere den nyansattes kompetencer 6. Det er primært ledelsesrepræsentanternes besvarelser, der indgår i analysen af medarbejderprofilen, men enkelte steder indgår også medarbejdernes besvarelser. 3.1 Virksomhedernes ønske til medarbejderprofil Ledelsesrepræsentanter og medarbejdere er enige om, at kompetencebehov og medarbejdertype afhænger af den opgavefunktion, som vagten skal varetage. En ledelsesrepræsentant fortæller: Det er meget forskellige typer af medarbejdere, der egner sig til de enkelte vagtfunktioner. Det er forskelligt, hvilken udstråling man skal have som henholdsvis servicevagt og butiksdetektiv. Den stationære vagt er og skal være - socialt anlagt, mens den kørende vagt er den ensomme ulv. I sammenhæng hermed uddyber en medarbejder servicevagtens jobfunktion: At være servicevagt er en synlig funktion, som kræver, at du er ufatteligt serviceminded. Du skal både sørge for ro og orden og henvise ældre damer til toiletterne. Mange gør sig ikke bevidste om dette, inden de starter som vagt. De tror, de skal ud og lege betjent, men i virkeligheden er det mere service end noget andet. Det er ikke fysikken, der er afgørende for vagten, som i stedet skal besidde en række almene og personlige kompetencer. En medarbejder siger således: Bodybuildertypen er der ikke brug for. I stedet vil vi gerne have flere, der besidder de klassiske dyder og her kommer det såkaldte grå guld ind. Vagten skal hverken være en supermand eller macho han skal bruge sin sunde fornuft i stedet. Vi har ikke brug for folk, der spiller bussemænd. Der synes at være en enighed blandt ledelse og medarbejdere i de adspurgte virksomheder om, at billedet af fremtidens nyansatte vagt ikke umiddelbart lever op til det, der kendetegner personalesituationen i virksomhederne i dag. Det er et billede, hvor køn og alder spiller ind man ønsker sig flere kvinder og flere seniorer ind i arbejdet. Der er samtidigt lagt vægt på at en nyansat kan arbejde med IT og har de basale skrive-/læse-/stavefær- Virksomhedernes ønskede medarbejderprofil er karakteriseret ved, at personen: gerne må være en kvinde, i alderen +30 år, gerne senior, serviceminded, moden, med basal IT-viden, have skrive/læsefærdigheder i dansk, og med den certifikatgivende uddannelse og arbejde med de bløde værdier eksempelvis konfliktafværgelse. 6 Interviewpersonerne har besvaret spørgsmålet ud fra den kontekst, de har været i. 17

18 digheder på plads samt en række bløde kompetencer, eksempelvis konfliktafværgelse. Vagtbranchen er domineret af mænd og kun ca. 10 pct. er kvinder. 7 Virksomhederne vil imidlertid gerne have flere kvinder ind i faget. Det skyldes, at kvinderne besidder nogle af de personlige (bløde) kompetencer, som virksomhederne efterspørger til de serviceorienterede vagtfunktioner. En ledelsesrepræsentant beskriver udviklingen således: Kvinderne er meget velegnede som stationære vagter de er stabile, serviceorienterede og passer godt ind i jobs, hvor de både skal varetage en vagt- og en receptionistfunktion. Der er faktisk sket en feminisering af de funktioner, som vagten varetager. Aldersmæssigt ønsker de fleste virksomheder sig modne medarbejdere og flere kan se store fordele i at ansætte ældre medarbejdere (seniorer). Problemet er dog, at det er svært at tilbyde dem et job, som de finder attraktivt. En ledelsesrepræsentant nævner også, at et problem med den ældre aldersgruppe er, at de ofte er lidt elektronikforskrækkede. De kompetencer, som efterspørges, er primært de personlige og alment basale kompetencer. I forhold til de personlige kompetencer bliver der fra ledelsesrepræsentanternes side lagt vægt på begreber som arbejdsmoral, personlighed, holdning til arbejdet og udseende 8, mens der primært efterspørges almene kompetencer som IT-kendskab, herunder specifikt kendskab til PC, og skrive-/læsefærdigheder i dansk for at kunne kommunikere med såvel kunder som alarmcentral. Derudover ønsker virksomhederne også, at medarbejderne besidder en række almene kompetencer inden for forståelse for samfunds- og kulturforskelle, engelsk på brugerniveau, førstehjælp og hjertestarter. For vagtpatrulje/-tilsyn skyldes behovet for IT-kendskab, at udviklingen går i retning af flere forskellige IT-systemer (typisk kan en vagt være i kontakt med forskellige systemer pr. vagt). Derudover er kommunikationsevner væsentlige, da vagten skal kunne gå i dialog med kontrolcentralen. Endelig skal vagten være løsningsorienteret i forhold til først at identificere årsagen til alarmen og dernæst agere i forhold til den. For servicevagten skyldes behovet for IT-kendskab, at funktionen kan indbefatte telefonbetjening på PC, lettere kontoropgaver, fabrikering af adgangskort m.v., mens de personlige kompetencer skal være i orden grundet den direkte kundekontakt. Der er enighed om, at de basale færdigheder i forhold til det at varetage en vagtfunktion skal være i orden. Samtidig skal retsreglerne kendes og flere ledelsesrepræsentanter nævner, at en vigtig præmis for vagterne er at forstå, at de ikke har beføjelser som politiet. Det er som nævnt ikke de faglige kompetencer, der vægtes højst. En ledelsesrepræsentant siger: 7 UNI-C s registre i Danmarks Statistik 8 Interviewpersonerne generelt taler om, at vagten skal være serviceminded, kunne bevare roen, skabe overblik over en situation, kunne konfliktafværge, arbejde selvstændigt, kunne tale med kunderne, være fleksible og imødekommende, kunne kommunikere, kunne samarbejde og multitaske (varetage flere opgaver på én gang) m.v. 18

19 Det faglige niveau tror vi ikke så meget på. De skal have hjertet på rette sted og være imødekommende overfor kunderne. Det viser sig således, at rekrutteringsprofilen i virksomhederne er enslydende til trods for forskelle i vagtfunktionerne. Den ønskede medarbejderprofil lever dog ikke umiddelbart op til det billede, der i dag kendetegner personalesituationen i virksomhederne i dag. Profilen er karakteriseret ved at vægte de personlige og almene kompetencer mere end de faglige kompetencer. 3.2 Opsummering I ovenstående kapitel har der primært været fokus på virksomhedernes ønsker til en medarbejderprofil. Det kan konstateres, at kravene til medarbejderprofilen og her tænkt som en profil hos en nyansat har ændret sig over de senere år. Det betyder, at der er kommet større fokus på eksempelvis køn, alder, bløde kompetencer og brug af informationsteknologi og at der er ligeledes er stor bevågenhed i forhold til de basale skolefærdigheder. Det ser ud til, at profilen for den nyansatte medarbejder med andre ord har skiftet fra at fokusere på de faglige kompetencer til nu også at inddrage de almene og bløde kompetenceområder i langt højere grad end tidligere. 19

20

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning

Læs mere

Juli 2006 - nr. 3. Baggrund:

Juli 2006 - nr. 3. Baggrund: Juli 2006 - nr. 3 Baggrund: Resume: Konklusion: Uddannelse og ansættelse 2006 Der vil i stigende grad blive efterspørgsel på it-uddannede de kommende år. Derfor er det højaktuelt, hvorledes it-cheferne

Læs mere

Brancheanalyse af frisørbranchen

Brancheanalyse af frisørbranchen Brancheanalyse af frisørbranchen For Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg December 2006 Udarbejdet af New Insight A/S Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Baggrunden for analysen... 3 2. Analysens

Læs mere

Sammensætning Medlemmerne af Det Nationale IT Kompetence Board skal bestå af folk med viden om og legitimitet indenfor IT arbejdsmarkedet

Sammensætning Medlemmerne af Det Nationale IT Kompetence Board skal bestå af folk med viden om og legitimitet indenfor IT arbejdsmarkedet En samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer IT Branchen, Prosa og IDA anbefaler, at der etableres en samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer og nedsættes et Nationalt IT Kompetence Board,

Læs mere

Beskrivelse af jobområdet

Beskrivelse af jobområdet Side 1 af 8 Nummer: 2687 Titel: Vagtservice Kort titel: Vagtservice Status: GOD Godkendelsesperiode: 01-01-2004 og fremefter Beskrivelse af jobområdet Definition af jobområdet I jobområdet vagtservice

Læs mere

Fri-institutionsforsøg

Fri-institutionsforsøg Fri-institutionsforsøg Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Lederne (DEG-L) ser meget positivt på fri-institutionsforsøget. Vi finder det af stor betydning for de forventede ændringer af voksen-, efter-

Læs mere

viskvalitet.dk rapporter Uddannelser til revision 2005

viskvalitet.dk rapporter Uddannelser til revision 2005 Administrator -> UdvÆlgelse af analysedata -> Analyse af data -> FÆrdige rapporter -> Oversigtsrapport viskvalitet.dk rapporter Uddannelser til revision 2005 Bilag pkt. 8 Viskvalitet.dk - eller "De Systemfælles

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

2012 Elevtrivselsundersøgelsen December 2012

2012 Elevtrivselsundersøgelsen December 2012 12 Elevtrivselsundersøgelsen December 12 For erhvervsuddannelserne Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Svarprocent: 91% (59 besvarelser ud af 646 mulige) Skolerapport Velkommen til Elevtrivselsundersøgelsen

Læs mere

Negot.ernes job og karriere

Negot.ernes job og karriere Negot.ernes job og karriere Marts 2009 1 Indhold 1. Om undersøgelsen...3 3. Hvem er negot.erne?...6 4. Negot.ernes jobmarked...9 5. Vurdering af udannelsen... 14 6. Ledigheden blandt cand.negot.erne...

Læs mere

- Målgruppeanalyse af HAKL s målgrupper

- Målgruppeanalyse af HAKL s målgrupper 1 Sammenfatning AMU-systemet spiller en væsentlig rolle gennem udbud af efteruddannelse, for at udvikle og udbygge arbejdsmarkedsrelaterede kompetencer hos primært ufaglærte og faglærte på arbejdsmarkedet

Læs mere

De faglige foreningers kommunikation medlemsundersøgelse 2013

De faglige foreningers kommunikation medlemsundersøgelse 2013 De faglige foreningers kommunikation medlemsundersøgelse 2013 Gennemført af Gymnasieskolernes Lærerforening i samarbejde med de faglige foreninger. Undersøgelsen af de faglige foreningers kommunikation

Læs mere

Evaluering af den grundlæggende lederuddannelse (i det følgende GLU)

Evaluering af den grundlæggende lederuddannelse (i det følgende GLU) Evaluering af den grundlæggende lederuddannelse (i det følgende GLU) Oplæg på VEU Konferencen 2010 i workshoppen Lederuddannelse målrettet kortuddannede mandag den 6. december 2010 ved evalueringskonsulent

Læs mere

Projektbeskrivelse. Virksomhederne som rekrutteringsvej til FVU

Projektbeskrivelse. Virksomhederne som rekrutteringsvej til FVU Projektbeskrivelse Virksomhederne som rekrutteringsvej til FVU Baggrund Mere end 500.000 voksne danskere har så svage basale færdigheder i læsning og regning, at de f har svært ved at læse simple tekster

Læs mere

Aftale om socialt partnerskab. mellem Roskilde Kommune som arbejdsgiver og Roskilde Kommune som social myndighed

Aftale om socialt partnerskab. mellem Roskilde Kommune som arbejdsgiver og Roskilde Kommune som social myndighed Aftale om socialt partnerskab mellem Roskilde Kommune som arbejdsgiver og Roskilde Kommune som social myndighed Roskilde kommune, april 2008 Jobcentret i Arbejdsmarkedsforvaltningen arbejder som myndighed

Læs mere

Strategi for udvikling af fag og uddannelse

Strategi for udvikling af fag og uddannelse Vedtaget version november 2013 Strategi for udvikling af fag og uddannelse Uddannelse skal sikre, at HK eren får jobbet. Kompetenceudvikling skal sikre, at HK eren er attraktiv og udvikles i jobbet. Faget

Læs mere

Udvalgte nøgletal for vagt og sikkerhedsbranchen

Udvalgte nøgletal for vagt og sikkerhedsbranchen Udvalgte nøgletal for vagt og sikkerhedsbranchen Om statistikken Kilder Statistikken er udarbejdet på baggrund af data fra henholdsvis Danmarks Statistik og Experian. Kilden fremgår ved hver figur. Definitioner

Læs mere

Analyse af konsekvenserne af at være faldet ud af arbejdsmarkedet

Analyse af konsekvenserne af at være faldet ud af arbejdsmarkedet Analyse af konsekvenserne af at være faldet ud af arbejdsmarkedet Sommer 2014 Udarbejdet af: Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Tlf: 70 237 238 Partner Allan Falch www.tele-mark.dk info@tele-mark.dk

Læs mere

Dimittendundersøgelse Socialrådgiveruddannelsen

Dimittendundersøgelse Socialrådgiveruddannelsen Dimittendundersøgelse 2013 Socialrådgiveruddannelsen Indhold 1.0 Indledning 3 2.0 Dimittendernes jobsituation 3 3.0 Overordnet tilfredshed med uddannelse 4 4.0 Arbejdsbelastningen på uddannelsen 4 5.0

Læs mere

SUS Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg

SUS Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg SUS Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg 21. december 2006 Ansøgning om tilskud til udvikling af arbejdsmarkedsuddannelser m.v. 2007 Arbejdsmarkedspolitisk redegørelse Efteruddannelsesudvalgets målgrupper

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelser på 2009 1 Institutionens navn: Institutionsnummer: 183407 Uddannelsescenter København Vest Dato: 28/2-2009 Underskrift: Underskrevet: Ole Bundgaard

Læs mere

Arbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2009

Arbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2009 Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2009 Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2009 2010 Arbejdsmiljøuddannelserne 2010 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt

Læs mere

FØDEVARESTYRELSEN KUNDETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

FØDEVARESTYRELSEN KUNDETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE FØDEVARESTYRELSEN KUNDETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE August 2013 1 Om undersøgelsen Læsevejledning til rapporten. Advice A/S har på vegne af Fødevarestyrelsen gennemført en måling af tilfredsheden hos styrelsens

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2014

Integration på arbejdsmarkedet 2014 Integration på arbejdsmarkedet 2014 Lederne Maj 2014 Indledning Undersøgelsen belyser, i hvilket omfang indvandrere og efterkommere fra vestlige lande er blevet integreret på arbejdspladserne. Undersøgelsen

Læs mere

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet Regeringen 20. marts 2006 Landsorganisationen i Danmark Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Akademikernes Centralorganisation Ledernes Hovedorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning

Læs mere

Forord. Jørgen Vorsholt Formand Dansk Arbejdsgiverforening Maj Color profile: Disabled Composite Default screen

Forord. Jørgen Vorsholt Formand Dansk Arbejdsgiverforening Maj Color profile: Disabled Composite Default screen Forord I 2002 tog regeringen sammen med arbejdsmarkedets parter en række initiativer, der skal styrke integrationen af flygtninge og indvandrere på arbejdsmarkedet. 4-partsaftalen om en bedre integration

Læs mere

Arbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2007

Arbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2007 Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2007 Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2007 Arbejdsmiljøuddannelserne 2008 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk:

Læs mere

LO OG DA S ANBEFALINGER til den lokale beskæftigelsesindsats

LO OG DA S ANBEFALINGER til den lokale beskæftigelsesindsats 2018 LO OG DA S ANBEFALINGER til den lokale beskæftigelsesindsats ET ARBEJDSMARKED I VÆKST Arbejdsmarkedet i Danmark har i en årrække været i fremgang. Fra efteråret 2013 er beskæftigelsen steget med ca.

Læs mere

KRAVSPECIFIKATION Kortlægning af virksomheders behov for digitale kompetencer. 4. august 2015 Sagsnr. 11180032

KRAVSPECIFIKATION Kortlægning af virksomheders behov for digitale kompetencer. 4. august 2015 Sagsnr. 11180032 KRAVSPECIFIKATION Kortlægning af virksomheders behov for digitale kompetencer 4. august 2015 Sagsnr. 11180032 Kravspecifikation side 2/10 1. Indledning 1.1 Formål med opgaven, der udbydes Erhvervsstyrelsen

Læs mere

Rapport Undersøgelse af holdninger til mærkningsordninger blandt danske fremstillingsvirksomheder

Rapport Undersøgelse af holdninger til mærkningsordninger blandt danske fremstillingsvirksomheder Rapport Undersøgelse af holdninger til mærkningsordninger blandt danske fremstillingsvirksomheder Udarbejdet af Oxford Research A/S for LO Marts 2007 Revi- Forfatter: jbe Sidst gemt: 21-03-2007 10:56 Sidst

Læs mere

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Projekt Danmarks Maritime Klynge og Transportens Innovationsnetværk inviterede den 25. september 2013

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

Dialog på arbejdspladserne

Dialog på arbejdspladserne August 2010 Dialog på arbejdspladserne Resume De tillidsvalgte har en klar berettigelse i virksomhederne og på arbejdsmarkedet. Opbakningen til systemet med tillidsvalgte på virksomhederne kommer fra både

Læs mere

Fælles fynsk tillæg til beskæftigelsesplan

Fælles fynsk tillæg til beskæftigelsesplan 2016 Fælles fynsk tillæg til beskæftigelsesplan 2016 Baggrund Arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer går på tværs af kommunegrænserne. Formændene for Arbejdsmarkeds-/Beskæftigelsesudvalgene

Læs mere

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Undervisningsministeriet har igangsat et projekt der skal bidrage til at udvikle de lokale uddannelsesudvalgs arbejde og styrke parternes rolle og indflydelse

Læs mere

Undersøgelse af studievalg 2014 Styrelsen for Videregående Uddannelser Beskrivelse af resultater

Undersøgelse af studievalg 2014 Styrelsen for Videregående Uddannelser Beskrivelse af resultater Undersøgelse af studievalg 2014 Styrelsen for Videregående Uddannelser Beskrivelse af resultater 30. juni 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 2624 6806 moos-bjerre.dk 2 1. Om

Læs mere

Konsulenthuset ballisagers virksomhedsundersøgelse 2011

Konsulenthuset ballisagers virksomhedsundersøgelse 2011 Konsulenthuset ballisagers virksomhedsundersøgelse 2011 I foråret 2011 kontaktede vi 806 virksomheder og institutioner i ønsket om at afdække deres holdninger og handlemønstre i forhold til ansættelse

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2013 Administrationsøkonomuddannelsen. En kvalitativ undersøgelse

Dimittendundersøgelse 2013 Administrationsøkonomuddannelsen. En kvalitativ undersøgelse Dimittendundersøgelse 2013 Administrationsøkonomuddannelsen En kvalitativ undersøgelse Indhold 1.0 Indledning 3 2.0 Dimittendens jobsituation 3 3.0 Overordnet tilfredshed med uddannelsen 4 4.0 Arbejdsbelastning

Læs mere

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation 2. HVEM ER SIKKERHEDSREPRÆSENTAN- TERNE I dette afsnit gives en kort beskrivelse af de sikkerhedsrepræsentanter, der har deltaget i FTF s undersøgelse af sikkerhedsorganisationen. Der beskrives en række

Læs mere

Markant styrkelse af erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse

Markant styrkelse af erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse Regeringen 12. oktober 2007 Landsorganisationen i Danmark FTF Akademikernes Centralorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger Finanssektorens Arbejdsgiverforening

Læs mere

Socialfondsprogram 2014-2020. v/ Nanna Skovrup, kontorchef Regional Udvikling, Region Nordjylland

Socialfondsprogram 2014-2020. v/ Nanna Skovrup, kontorchef Regional Udvikling, Region Nordjylland Socialfondsprogram 2014-2020 v/ Nanna Skovrup, kontorchef Regional Udvikling, Region Nordjylland Socialfondsprogrammet 2014-2020 Prioritetsakse 1: Indsatsområder: Prioritetsakse 2: Indsatsområde: Iværksætteri

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

AMU sikrer et fleksibelt arbejdsmarked

AMU sikrer et fleksibelt arbejdsmarked AMU sikrer et fleksibelt arbejdsmarked Når der skal efteruddannes i bygge- og anlægsbranchen, er fokus rettet imod medarbejdere, der kommer fra andre brancher - og jo yngre de er, jo mere uddannelse modtager

Læs mere

VI VIL : Velfærd, konkurrenceevne, sammenhængskraft. HVAD ER vores udgangspunkt : Arbejdsmarkedet VEU. ET FÆLLES ANSVAR : Hvad kan AMU bidrage til

VI VIL : Velfærd, konkurrenceevne, sammenhængskraft. HVAD ER vores udgangspunkt : Arbejdsmarkedet VEU. ET FÆLLES ANSVAR : Hvad kan AMU bidrage til VI VIL : Velfærd, konkurrenceevne, sammenhængskraft HVAD ER vores udgangspunkt : Arbejdsmarkedet VEU ET FÆLLES ANSVAR : Hvad kan AMU bidrage til Danmark ligger i front i deltagelse i VEU Andel af 25-64-årige,

Læs mere

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE SAGSBEHANDLINGSOPGAVEN

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE SAGSBEHANDLINGSOPGAVEN SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE SAGSBEHANDLINGSOPGAVEN 2016 1 SAMMENFATNING Fængselsbetjente bruger en markant andel af deres arbejdstid på at udfylde skemaer og rapporter i forbindelse med sagsbehandling for

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om lederuddannelse. Undersøgelsens hovedkonklusioner. Kampagne og analyse 11. januar 2009

Det siger FOAs medlemmer om lederuddannelse. Undersøgelsens hovedkonklusioner. Kampagne og analyse 11. januar 2009 Kampagne og analyse 11. januar 2009 Det siger FOAs medlemmer om lederuddannelse FOA stillede i november 2009 en række spørgsmål til sine ledermedlemmer om deres lederuddannelse og ledelsesansvar. Undersøgelsen

Læs mere

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har i samarbejde med jobportalen StepStone A/S taget temperaturen på vores arbejdspladser.

Læs mere

FORHOLDENE FOR SERVICE SMV ERNE 2015

FORHOLDENE FOR SERVICE SMV ERNE 2015 Danske Services Brancheundersøgelse af små og mellemstore virksomheder i servicebranchen 2015: FORHOLDENE FOR SERVICE SMV ERNE 2015 D a n s k e S e r v i c e s B r a n c h e a n a l y s e 2 0 1 5 S i d

Læs mere

Analyse af forsikrede ledige

Analyse af forsikrede ledige Analyse af forsikrede ledige 24 Indhold Indledning... 2 Metode og datagrundlag... 2 Hovedkonklusioner... 2 Sammensætning af gruppen inden for køn, alder og ydelse:... 4 Fordeling af ledige i forhold til

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

LÆRDANSK SYDVEST KURSISTUNDERSØGELSE 2014 RESULTATER OG ANBEFALINGER KURSISTUNDERSØGELSE 2014 SYDVEST

LÆRDANSK SYDVEST KURSISTUNDERSØGELSE 2014 RESULTATER OG ANBEFALINGER KURSISTUNDERSØGELSE 2014 SYDVEST LÆRDANSK RESULTATER OG ANBEFALINGER INDHOLD - Svarprocent - Hvem har svaret? - Resultater for udvalgte nøgleindikatorer: overordnet tilfredshed, ambassadørvilje - Resultater for hovedområder: uddannelse,

Læs mere

AFRAPPORTERING AF SEMINAR OM REVISION AF GRUNDLÆGGENDE VAGT

AFRAPPORTERING AF SEMINAR OM REVISION AF GRUNDLÆGGENDE VAGT AFRAPPORTERING AF SEMINAR OM REVISION AF GRUNDLÆGGENDE VAGT Notat August 2014 Mærsk Nielsen HR Jystrup Bygade 4 4174 Jystrup Tlf. 35 13 22 77 E-mail: lizzie@maersk-nielsen.dk www.maersk-nielsen.dk August

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Hvad bygger undersøgelsen på? Den samlede undersøgelse er bygget op omkring flere datasæt, der alle omhandler en undersøgelsesperiode, som strækker

Læs mere

Rip, Rap og Rup-effekten hersker i hver anden virksomhed

Rip, Rap og Rup-effekten hersker i hver anden virksomhed 16. december 2010 Rip, Rap og Rup-effekten hersker i hver anden virksomhed Mangfoldighed inden for køn, etnicitet og uddannelse øger virksomhedernes innovationskraft markant. Dette har været dokumenteret

Læs mere

INDUSTRIENS OPKVALIFICERINGS- INDSATS HALTER BAGUD

INDUSTRIENS OPKVALIFICERINGS- INDSATS HALTER BAGUD INDUSTRIENS OPKVALIFICERINGS- INDSATS HALTER BAGUD ØKONOMISK ANALYSE Industriens opkvalificeringsindsats halter bagud Danske industrivirksomheder gør ikke nok for at opkvalificere medarbejderne. Kun 4

Læs mere

Evaluering af VEU-centre. Tabelrapport

Evaluering af VEU-centre. Tabelrapport Evaluering af VEU-centre Tabelrapport 1 Dette bilag til EVA s evaluering af VEU-centrene tager udgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse blandt konsulenter og vejledere, der rådgiver virksomheder og kortuddannede

Læs mere

Midtvejsevaluering Flere Virksomheder i Vækst

Midtvejsevaluering Flere Virksomheder i Vækst Midtvejsevaluering Flere Virksomheder i Vækst 2010 EXECUTIVE SUMMARY VERSION 1.0 16. SEPTEMBER 2010 INDHOLD 1. INDLEDNING... 3 2. EVALUERINGENS HOVEDRESULTATER... 3 2.1 Projektets forløb... 3 2.2 Resultater

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet

Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet Capacent Epinion for Arbejdsmarkedsstyrelsen November 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning og formål... 4 1.1 Rapportens opbygning... 4 1.2 Respondentgrundlag...

Læs mere

HR-Centret Analyseramme til afklaring og prioritering af lokale HR-indsatser

HR-Centret Analyseramme til afklaring og prioritering af lokale HR-indsatser NOTAT HR-Centret 27-08-2015 Analyseramme til afklaring og prioritering af lokale HR-indsatser Kommunens HR-strategi er i årene 2015-2018 pejlemærke for de HR-indsatser, som ledere på alle niveauer skal

Læs mere

Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro.

Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro. Indeks. 2009=100 Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro. Baggrunden for en uddannelsesstrategi. Udviklingen på arbejdsmarkedet med bortfald af arbejdspladser, specielt i industrien, og nye

Læs mere

Beskæftigelse (1) Uddannelsessammensætni ng, 2010

Beskæftigelse (1) Uddannelsessammensætni ng, 2010 Beskæftigelse (1) Branche Uddannelsessammensætni ng, 2010 Udvikling i beskæftigelse, 2001-2010 Virksomhedernes fremadrettede efterspørgsel efter faggrupper Bygge- og anlæg Faglærte er altdominerende: Næsten

Læs mere

FTF-indspil til trepartsdrøftelser om øget arbejdsudbud

FTF-indspil til trepartsdrøftelser om øget arbejdsudbud 01.10.2008 FTF-indspil til trepartsdrøftelser om øget arbejdsudbud En holdbar løsning på arbejdskraftudfordringen kræver langsigtede investeringer i arbejdsmiljø, forebyggelse og uddannelse. Der er imidlertid

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, UUV Køge Bugt, Roskilde Tekniske Skole, EUC Sjælland & Solrød Kommune

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, UUV Køge Bugt, Roskilde Tekniske Skole, EUC Sjælland & Solrød Kommune Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, UUV Køge Bugt, Roskilde Tekniske Skole, EUC Sjælland & Solrød Kommune Indledning Solrød Kommune, Dansk Byggeri, UUV Køge Bugt, EUC Sjælland og Roskilde Tekniske

Læs mere

Strategi for forsikrede ledige.

Strategi for forsikrede ledige. Strategi for forsikrede ledige. Baggrund 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Som følge heraf, men også som følge af at der i 2016 træder en reform af refusionssystemet

Læs mere

MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET

MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET September 2015 MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET Tre ud af ti virksomheder har inden for det seneste år ledt forgæves efter medarbejdere. Tendensen er forstærket siden 2014, og det sker på et tidspunkt,

Læs mere

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud Jobcenter Middelfart Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Marts 2011 COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 87 39 66 00 Telefax 87 39 66 60 wwwcowidk Jobcenter Middelfart Analyse

Læs mere

FVU og de svage læsere - deltagerprofil og progression på FVU

FVU og de svage læsere - deltagerprofil og progression på FVU www.eva.dk FVU og de svage læsere - deltagerprofil og progression på FVU Odense, 23. august 2016 v. Christina Laugesen og Sia Hovmand Sørensen Kort om EVA Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) er en selvstændig

Læs mere

Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne

Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne 08-1230 - 23.2.2009 Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne Danmark står over for en periode med stigende ledighed. Der vil imidlertid fortsat være mangel på arbejdskraft i nogle sektorer. Der er dokumentation

Læs mere

UNGEANALYSE. Jobcenter Mariagerfjord

UNGEANALYSE. Jobcenter Mariagerfjord UNGEANALYSE Jobcenter Mariagerfjord Ungeanalyse - Jobcenter Mariagerfjord Denne pjece giver en sammenfatning af en COWI-analyse af ledige unge mellem 18 og 29 år tilknyttet Jobcenter Mariagerfjord. Analysen

Læs mere

Til brug for uddannelsesinstitutionernes arbejde med vurdering og anerkendelse af realkompetencer (IKV)

Til brug for uddannelsesinstitutionernes arbejde med vurdering og anerkendelse af realkompetencer (IKV) Til brug for uddannelsesinstitutionernes arbejde med vurdering og anerkendelse af realkompetencer (IKV) Spørgeramme til besøg på arbejdspladser Huskeliste til møde med ledelsen og TR på arbejdspladsen

Læs mere

Ligestillingsrapport 2003 for Indenrigs- og Sundhedsministeriet - departementet og større institutioner under ministerområdet

Ligestillingsrapport 2003 for Indenrigs- og Sundhedsministeriet - departementet og større institutioner under ministerområdet Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 28. november 2003 Kontor: Sekr. J.nr.: 2003-030-12 Sagsbeh.: SIS Fil-navn: Ligestillingsrapport nov.2003.doc Ligestillingsrapport 2003 for Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Læs mere

KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE

KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE Indspil til Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser fra Danske Professionshøjskoler, KL, Danske Regioner, FTF og LO September

Læs mere

Nydanskere i bevægelse - fastholdelse, avancering og nyrekruttering

Nydanskere i bevægelse - fastholdelse, avancering og nyrekruttering Nydanskere i bevægelse - fastholdelse, avancering og nyrekruttering Erfaringsopsamling fra Virksomhedsturné til 100 virksomheder i efteråret 2008 - virksomhedernes kapacitet og behov og turnékonceptets

Læs mere

I den undersøgte periode har 6416 deltaget i en af de 4 arbejdsmarkedsuddannelser, der indgår

I den undersøgte periode har 6416 deltaget i en af de 4 arbejdsmarkedsuddannelser, der indgår Den Grundlæggende Lederuddannelse Deltagernes evaluering af Den Grundlæggende Lederuddannelse i 2004 August 2005 Den Grundlæggende Lederuddannelse Denne undersøgelse giver en sammenfatning af deltagernes

Læs mere

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland 25. marts 2008 Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland Næsten en ud af ti er utilfreds med udviklingsmulighederne hvor de bor Nogle virksomheder mangler arbejdskraft,

Læs mere

4 ud af 10 virksomheder mangler strategi for sikring af kompetencer

4 ud af 10 virksomheder mangler strategi for sikring af kompetencer 13. december 2010 4 ud af 10 virksomheder mangler strategi for sikring af kompetencer Strategisk kompetenceudvikling i virksomheden. 44 procent af de små og mellemstore virksomheder har ikke en strategi

Læs mere

Indsats vedr. håndtering og nedbringelse af sygefraværet i Frederiksberg Kommune

Indsats vedr. håndtering og nedbringelse af sygefraværet i Frederiksberg Kommune Bilag 5 Indsats vedr. håndtering og nedbringelse af sygefraværet i Frederiksberg Kommune Midtvejsevaluering (medio 2011) Indsats vedr. håndtering og nedbringelse af sygefraværet igangsattes i marts 2010

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

Målprogram for HK Kommunal Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016

Målprogram for HK Kommunal Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016 Målprogram for HK Kommunal 2016-2020 Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016 Målprogram som styringsredskab HK Kommunals målprogram understøtter de fælles mål,

Læs mere

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient. Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.er frem mod 2020 August 2011 2 Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Resume Ingeniørforeningen

Læs mere

Evaluering af uddannelsesindsatsen

Evaluering af uddannelsesindsatsen Evaluering af uddannelsesindsatsen Merete Watt Boolsen Merete Watt Boolsen 1 Hvordan er det foregået? og Hvad peger evalueringen på i dag? Merete Watt Boolsen 2 HVIS jeg var minister, så ville jeg helst

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Internt kontra eksternt salg Gennemført september/oktober 2012

Internt kontra eksternt salg Gennemført september/oktober 2012 Internt kontra eksternt salg Gennemført september/oktober 2012 Indhold Metode Hovedkonklusioner Salgsafdelingens opbygning Profiltyper i internt og eksternt salg Hvordan skaber man gode sælgere Aflønning

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

S T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET

S T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET S T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET Den 23. september 2010 Ref NKS nks@kl.dk Kønsfordeling blandt kommunalt

Læs mere

EU s initiativ til opgradering af byggebranchens arbejdsstyrke inden for energieffektivitet og vedvarende energi. Styregruppemødet. 20.

EU s initiativ til opgradering af byggebranchens arbejdsstyrke inden for energieffektivitet og vedvarende energi. Styregruppemødet. 20. EU s initiativ til opgradering af byggebranchens arbejdsstyrke inden for energieffektivitet og vedvarende energi Styregruppemødet 20. Juni 2012 Forslag til dagsordenen 1. Status for Status quo rapporten

Læs mere

International Hospitality Management. Orientering om virksomhedspraktik. November 2015 Cphbusiness, Campus Nørrebro Side 0 af 4

International Hospitality Management. Orientering om virksomhedspraktik. November 2015 Cphbusiness, Campus Nørrebro Side 0 af 4 International Hospitality Management Orientering om virksomhedspraktik 2016 November 2015 Cphbusiness, Campus Nørrebro Side 0 af 4 HVAD ER CPHBUSINESS? Cphbusiness er en erhvervsrettet uddannelsesinstitution,

Læs mere

Uddannelses- strategi

Uddannelses- strategi Uddannelsesstrategi 2 I hænderne holder du et vigtigt redskab til at bygge Næstveds fremtid Fremtiden skal bygges med teknologi, med værktøj, med fingerfærdighed og med kloge hoveder. Fremtiden skal bygges

Læs mere

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Jobcenter Vordingborg har benyttet årets første kvartal til at tilrettelægge de første elementer som skal indgå i projekt den særlige uddannelsesindsats.

Læs mere

Undersøgelsen Voksnes valg af FVU

Undersøgelsen Voksnes valg af FVU Uddannelsesudvalget 2009-10 UDU alm. del Bilag 40 Offentligt Oktober 2009. Undersøgelsen Voksnes valg af FVU Sammenfatning af resultaterne af FVU-undersøgelsen Om undersøgelsen Lederforeningen for VUC

Læs mere

Fakta om advokatbranchen

Fakta om advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.700 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning Ansøgning Industriens uddannelser Fremtidens uddannelser Ansøgning på vegne af DS Håndværk og Industri Skive-Viborg & Omegn: Kasserer Jørgen Jacobsen, Vestermarken 25, Vester Jølby, 7950 Erslev. Tlf: 2363

Læs mere