Regler og rammeforhold for vinterbyggeri i fem udvalgte

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Regler og rammeforhold for vinterbyggeri i fem udvalgte"

Transkript

1 11. marts 2011 Rapport Regler og rammeforhold for vinterbyggeri i fem udvalgte lande Udarbejdet af DAMVAD til Erhvervs- og Byggestyrelsen Viden skaber muligheder Vinder af konsulentprisen 2010 i kategorien Samfundsudvikling, Organisation og Økonomi

2 Indhold 1 INDLEDNING HVORFOR VINTERBYGGERI? Regler, rammevilkår og sæsonudsving Arbejdsmarkedsregler og ansættelsesforhold Byggekontrakter Statslige vinterbyggetiltag Teknologi, forskning og kompetence VINTERBYGGERI I FEM LANDE England Statslige vinterbyggetiltag Arbejdsmarkeds- og ansættelsesforhold Byggekontrakter Særlig teknologi eller forskning Norge Statslige vinterbyggetiltag Arbejdsmarkeds og ansættelsesforhold Byggekontrakter Særlig teknologi eller forskning Finland Statslige vinterbyggetiltag Arbejdsmarkeds- og ansættelsesforhold Byggekontrakter Teknologi og forskning Nederlandene Statslige vinterbyggetiltag Arbejdsmarkeds- og ansættelsesforhold Byggekontrakter Vinterbyggeteknologi og forskning Sverige Statslige vinterbyggetiltag Arbejdsmarked og ansættelsesforhold Byggekontrakter Særlig teknologi eller forskning... 35

3 4 SAMMENFATNING METODE Udvælgelse af cases Datagrundlag Udvalgte udenlandske aktører til interview HVIS I VIL LÆSE MERE... 46

4 1 Indledning Erhvervs- og Byggestyrelsen (EBST) har bedt DAMVAD om at udarbejde en undersøgelse af regler og rammeforhold, der påvirker vinterbyggeri i udvalgte lande. Baggrunden for undersøgelsen er, at der i Danmark er et stort sæsonudsving i byggeriet med meget lav aktivitet om vinteren. Det gør sig ikke gældende i samme grad i andre lande, der også oplever sne og kulde i vintermånederne. De store sæsonudsving i dansk byggeri har store samfundsmæssige omkostninger, bl.a. fordi de forårsager ledighed for mange lønmodtagere. Formålet med undersøgelsen har derfor været at identificere konkrete regler, rammebetingelser og tiltag i andre lande, som påvirker mulighederne for at styrke byggeri i vintermånederne. Konkret skal analysen bidrage til en igangværende revision af de danske regler om byggeri om vinteren 1. Dernæst skal undersøgelsen bidrage til at afdække andre tiltag, end de som er reguleret i vinterbekendtgørelsen, der måtte have betydning for vinterbyggeriet. Undersøgelsen har med dette for øje især haft fokus på følgende områder: Generelle arbejdsmarkedsbestemmelser og specifikke ansættelsesforhold for arbejdere i byggebranchen Byggekontrakter mellem bygherre og entreprenør Statslige vinterbygge-tiltag, herunder love, regler, informationskampagner eller specifikke pligter for offentlige bygherre Anvendelse og udvikling af teknologi for vinterforanstaltninger samt andre tiltag, der har haft til formål at styrke kompetencer og viden inden for vinterbyggeri. Valget af case-lande er foretaget i fællesskab mellem DAMVAD og EBST og har først og fremmest taget udgangspunkt i en identifikation af lande, hvor der i mindre omfang er sæsonudsving i byggeriet på trods af, at vejrforholdene om vinteren minder om eller meteorologisk set er mere udfordrende end i Danmark. Danske forhold indgår ikke i undersøgelsen. Klimaforhold kan tænkes at påvirke forholdene for byggeri negativt enten ved vinterens hårdhed eller ved udsving og uforudsigelighed i vejrforhold. Derfor er der 1 Bekendtgørelse om bygge- og anlægsarbejder i perioden 1. nov. til 31. mar. Side 1

5 lagt vægt både at inkludere lande med et hårdere vinterklima og lande med temperatursvingninger i vintermånederne, der minder om de danske, i undersøgelsen. Hvis vi tilskriver størrelsen af sæsonudsving i byggeriet vinterens hårdhed, ville man forvente at finde større sæsonudsving i vores skandinaviske nabolande mod nord. Skyldes sæsonudsvingene derimod uforudsigelighed og temperatursvingninger omkring frysepunktet, ville vi forvente at se lignende sæsonudsving i eksempelvis Storbritannien. Som det senere vil fremgå, er hverken det første eller sidste dog tilfældet. Et andet centralt kriterium for case-udvælgelsen været, at case-landene skulle have en nærhed til Danmark. På denne baggrund blev nedenstående fem lande udvalgt. Som det fremgår af kapitel 2, så har disse fem lande det til fælles, at de har lavere sæsonudsving end Danmark, eller at sæsonudsvinget er mindsket relativt meget over de senere år: Tabel 1: De fem case-lande Lavere sæsonudsving end Danmark Formindsket sæsonudsving over de senere år Kort om metoden Lignende klimaforhold England Nederlandene Hårdere vinterklima Norge Sverige Finland I alle fem lande blev der gennemført interview med repræsentanter fra de relevante myndigheder, brancheorganisationer på byggeri, fagforeninger og andre eksperter. Personerne er udvalgt, fordi de hver for sig og samlet besidder bred viden om de for undersøgelsen relevante emner og samtidigt dækker forskellige interessenter og aktørtyper i de enkelte lande. Vinterbyggeri er således ikke ét samlet policy-område. Det er spredt over mange aktører. De gennemførte interviews har endvidere ført til indsamling af rapporter, beskrivelser og evalueringer, som knyttede sig til initiativerne. De vurderinger, som omtales i landebeskrivelser er således alle udryk for respondenternes vurdering, mens analysen i sammenfatning er baseret på DAMVADs vurderinger. Se nærmere om metoden og hvem vi har interviewet i kapitel 5. Side 2

6 2 Hvorfor vinterbyggeri? I Danmark har der igennem de seneste ti år været et gennemsnitligt sæsonudsving i byggebranchen på fem procent, målt som den procentvise underbeskæftigelse i årets første kvartal. Et beskæftigelsestab af denne størrelse svarer i Danmark til personers årlige arbejde. I figuren nedenfor ses det årlige sæsonudsving i den danske byggebranche sammenlignet med sæsonudsvinget i en række andre lande. Figur 1. Sæsonudsving i udvalgte lande. Procentvis underbeskæftigelse i 1. kvartal, gennemsnit for de seneste 10 år EU (15 lande) Danmark Holland Finland Sverige UK Norge Kilde: EBST I figuren, er det danske sæsonudsving blandt de højeste, kun overgået i størrelse af Finland, som har et betydeligt hårdere vinterklima end Danmark. Samtidig fremgår det, at det danske sæsonudsving er fem gange større end sæsonudsvinget i Norge og Holland, og mere end fem gange så stort som sæsonudsvinget i Storbritannien. 2 Kilde: Eurostat, tabel sts_colb_q. Underbeskæftigelsen er beregnet ud fra forholdet mellem faktisk og sæsonkorrigeret beskæftigelse. Side 3

7 Kigger vi på den øverste del af figur 2 nedenfor, kan vi endvidere se, at det danske sæsonudsving udvikler sig i en negativ retning, mens en lignende tendens ikke kan spores i sammenlignelige lande. Figur 2: Sæsonudsving i lande med samme klimatiske forhold. Procentvis underbeskæftigelse i 1. kvartal, udvikling over de seneste 10 år Q1 2001Q1 2002Q1 2003Q1 2004Q1 2005Q1 2006Q1 2007Q1 2008Q1 2009Q1 2010Q1 Danmark England Holland Kilde: EBST 2011 Figur 3: Sæsonudsving i lande med hårdere klimatiske forhold end i Danmark. Procentvis underbeskæftigelse i 1. kvartal, udvikling over de seneste 10 år Q1 2001Q1 2002Q1 2003Q1 2004Q1 2005Q1 2006Q1 2007Q1 2008Q1 2009Q1 2010Q1 Danmark Finland Sverige Norge Kilde: EBST Det danske sæsonudsving er over perioden fra til steget med 23 %. Som det fremgår af den nederste del af figur 2, er det i Finland i samme Side 4

8 periode lykkedes at reducere det årlige sæsonudsving i sådan en grad, at det i 2009 ikke var betydeligt højere end det danske. Omkostninger for samfundet Sæsonudsvingene i dansk byggeri har store samfundsmæssige omkostninger, der især er forbundet til den medfølgende sæsonledighed for ansatte i byggesektoren. Med en stor sæsonledighed følger først og fremmest betydelige offentlige udgifter i form af dagpengeudbetalinger. Erhvervs- og Byggestyrelsen estimerer, at sæsonrelaterede dagpengeudbetalinger til ansatte i byggebranchen over de senest ti år i gennemsnit har udgjort 377 millioner kroner om året, som følge af den gennemsnitlige underbeskæftigelse på fem procent. Beregnes værdien af den mistede produktion, forårsager sæsonudsving i byggesektoren årligt et velfærdstab på 884 millioner kroner 3. Sæsonudsving i byggeaktiviteten har desuden en negativ indvirkning på den samlede produktivitet i byggesektoren som følge af, at entreprenører af denne grund ikke vælger den optimale sammensætning af produktionsfaktorer 4. Entreprenører vil på grund af en forventet nedgang i byggeaktiviteten i vintermånederne være påpasselige med at investere i dyrt og avanceret kapital og i stedet benytte sig af mindre produktiv arbejdskraft, som lettere kan afskediges. Modsat har de forholdsvis store sæsonudsving i dansk byggeri også negative konsekvenser, når udsvingene nærmer sig det modsatte ekstrem under højsæsonen. Den høje aktivitet i de fem måneder af året, der af bygherrer og entreprenører betragtes som de mest optimale byggemåneder, medfører her en stærk stigning i efterspørgslen efter arbejdskraft og dermed også et lønpres, der i sidste ende fører til dyrere byggerier. Tabel 2: Skønnede gevinster af mindre sæsonudsving i dansk byggeri Samfundsmæssig gevinst havde sæsonudsvinget i dansk byggeri over de sidste 10 år været på niveau med: England Norge Gennemsnittet for dansk industri Besparelser i dagpenge (mio. kr.) EBST, Copenhagen Economics, Sæsonudsving og produktivitet i byggeriet, Side 5

9 Velfærdstab (mio. kr.) DAMVAD på baggrund af data fra EBST Der ligger således store potentialer i en mere jævn byggeaktivitet spredt ud over årets tolv måneder. I tabellen ovenfor, er angivet størrelsen på potentielle reduktioner i velfærdstab, ved at mindske det danske sæsonudsving til niveauet i andre lande eller industrien 5. Det er ikke kun fra et samfundsmæssigt perspektiv, at de store sæsonudsving i dansk byggeri har negative konsekvenser. En sæsonudjævning af byggeaktiviteterne vil også i høj grad være til fordel for byggebranchens aktører. For branchens lønmodtagere vil et mindre sæsonudsving medføre øget jobsikkerhed og en mere jævn indkomstfordeling over årets 12 måneder. En effekt der vurderes at ville kunne hjælpe til at gøre byggefagene mere populære hos de unge Regler, rammevilkår og sæsonudsving Skønt klimaforhold er den grundlæggende forklaring på eksistensen af sæsonudsving, viser eksisterende studier, at man ikke alene kan forklare de store forskelle i sæsonudsving på denne baggrund. Det er tidligere blevet fremført, at det ikke klimamæssigt burde være sværere at holde gang i byggeriet i Danmark end i andre lande 7, og som det også fremgår af figur 2 ovenfor, kan vi finde væsentligt mindre sæsonudsving i såvel lande med hårde vinterklima, som i lande med lignende klimaforhold. På den baggrund sætter denne undersøgelse fokus på fire forskellige rammer og vilkår for byggeri om vinteren Arbejdsmarkedsregler og ansættelsesforhold Det må formodes at have en betydning for sæsonudsving, hvor fleksible muligheder der er for at fyre eller hyre medarbejdere. Rationalet er i forhold til byggesektoren, at jo lettere og billigere, det er for en arbejdsgiver at afskedige og ansætte 5 Det kan dog tænkes, at de mindre sæsonudsving i byggebeskæftigelsen i andre lande til en vis grad dækker over, at de ansatte, der ikke kan udføre byggearbejde pga. dårligt vejr, blot "går ledige" på arbejdspladsen. I så fald er gevinsterne i tabel 2 overvurderede. 6 Analyse af barrierer ved sæsonudjævning i vinterbyggeriet. Vinterkonsulenterne for Erhvervs- og Byggestyrelsen, Vinterbyggeri, Ernst Jan de Place Hansen og Jacob Norvig Larsen. Statens Byggeforskningsinstitut, Side 6

10 arbejdere, jo mindre incitament vil arbejdsgiveren have til at holde på de ansatte, når efterspørgslen falder i vintermånederne. Er der derimod større omkostninger forbundet med at hyre og fyre, vil en entreprenør gøre mere for at holde gang i vinterbyggeriet. Afskediges der færre ansatte i vintermånederne, vil en deraf følgende overkapacitet i byggebranchens produktionsapparat endvidere presse prisen på vinterbyggeri nedad og dermed øge efterspørgslen. Det antages derfor ofte, at graden af fleksibilitet i ansættelses- og opsigelsesvilkårene har betydning for sæsonudsving i byggeriet. Fleksibiliteten, dvs. om man kan fyre og hyre let, afhænger i høj grad af hvilke vilkår, som man er ansat under. Er man ansat på funktionærlignende vilkår, er opsigelsesvarslet langt (opbygges ved anciennitet), mens der ved ansættelse på timelønnede vilkår typisk er et kort opsigelsesvarsel. Opsigelsesperioden, hvor arbejdsgiveren skal betale løn, kan altså have betydning for arbejdsgiverens incitament til at opsige medarbejderen. Jo længere opsigelsesperiode, desto mindre incitament til opsigelse af medarbejderen. Det må derfor formodes, at ansættelseskontrakter inden for byggesektoren med lang opsigelsesperiode (funktionærlignende vilkår) tilskynder arbejdsgiveren til at holde gang i byggeriet også om vinteren, mens kortidskontrakter (timelønsbaserede ansættelser) har den modsatte virkning. Desuden kan antallet af G-dage, og måske karensdage, også have en betydning for arbejdsgiverens incitament til at opsige medarbejderen. G-dage er de ledighedsdage, hvor arbejdsgiver er forpligtet til at betale dagpengegodtgørelse til den opsagte medarbejder. I Danmark får uforskyldte ledige (som er medlem af en a- kasse) udbetalt dagpengegodtgørelse fra arbejdsgiver i de første tre ledighedsdage, hvorefter dagpenge udbetales af a-kassen. Jo flere G-dage, desto dyrere for arbejdsgiveren, og derfor mindre incitament til opsigelse af medarbejderen. I forhold til byggesektoren er antagelsen derfor, at arbejdsgiveren ved flere G-dage tilskyndes til at holde gang i byggeriet om vinteren. G-dagenes betydning i forhold til graden af sæsonudsving afhænger dog igen af, hvilke vilkår medarbejderen er ansat under. For funktionæransatte er G-dage af mindre betydning for arbejdsgiveren, da funktionærer i forvejen er berettiget til en lang opsigelsesperiode med løn. For korttidsansatte timelønnede kan det derimod have stor betydning for arbejdsgiverens incitament til at opsige medarbejderen, da opsigelsesperioden med løn typisk er meget kort. I forhold til undersøgelsen af hvilke faktorer, der har betydning for sæsonudsving er det derfor væsentligt at undersøge, hvor stor en del af byggebranchen i andre lande, der er ansat på funktionærlignende vilkår. Desuden er det relevant at undersøge om der i andre lande kan være særlige ansættelsesforhold, der gør sig gældende for byggeriet, når det gælder ekstreme vejrforhold, fx om man kan sendes hjem i dårligt vejr. Side 7

11 2.1.2 Byggekontrakter Typen af byggekontrakter, der indgås mellem bygherre og entreprenør, vurderes tillige at have indflydelse på entreprenørens incitament til at holde byggeriet i gang om vinteren. Sådanne kontraktbestemmelser kan bl.a. omhandle ansvarsfordeling og konsekvenser i forbindelse med forsinkelser eller forringelser i byggekvalitet grundet dårligt vejr, eller hvordan, og af hvem, øgede omkostninger i forbindelse med besværlige byggeforhold eller nødvendige vinterforanstaltninger dækkes. I Danmark omhandler standardkontrakten for byggerier, AB92, kortfattet vinteren, i og med at muligheden for tidsfristforlængelse beskrives, ligesom der findes retningslinjer for dagbøder med videre. Tekstboks 1: Vejrligs- eller årstidsbestemte vinterforanstaltninger I Danmark er området desuden lovmæssigt reguleret gennem vinterbekendtgørelsen. I bekendtgørelsen sondres mellem to forskellige vinterforanstaltninger, der er nødvendige for at kunne fortsætte byggearbejde igennem vintermånederne. Årstidsbestemte vinterforanstaltninger dækker over de foranstaltninger, der generelt vurderes som værende nødvendige for at kunne holde et byggeri i gang igennem en normal dansk vinter, upåagtet hvordan vejret ellers udvikler sig. Da årstidsbestemte vinterforanstaltninger kan forudses af entreprenøren, er denne forpligtet til at planlægge disse, og de vil derfor også normalt være inkluderet i en entreprenørs tilbud på et givent byggeri. Vejrligsbestemte vinterforanstaltninger, såsom eksempelvis saltning og snerydning, iværksættes derimod kun såfremt, at det er nødvendig som følge af den aktuelle vejrudvikling. Hvorvidt betalingen for vejrligsbestemte vinterforanstaltninger påhviler bygherre eller entreprenør, afhænger af typen af kontraktbestemmelse på det givne byggeprojekt. I Danmark har en entreprenør, som følge af vinterbekendtgørelsens bestemmelser, pligt til at videreføre byggeri i vintermånederne. Bekendtgørelsen regulerer også det økonomiske og beslutningsmæssige ansvar for omkostningerne knyttet til hårdt vejr, og efter den historisk set mest brugt regel i bekendtgørelsen, er det i praksis som oftest bygherren, der skal afholder de øgede omkostninger, der er forbundet med vinterforanstaltninger, og bygherren skal fastlægge rammerne for brug af vinterforanstaltninger Statslige vinterbyggetiltag Staten har flere forskellige muligheder for at reducere sæsonudsving i byggesektoren. Dette kan både ske igennem statslig regulering, men staten har også indflydelse på den sæsonbetonede aktivitet i byggesektoren i sin egenskab af bygherre. Side 8

12 Det kan tænkes at offentlige bygherrer, heriblandt både kommunale og statslige bygherrer samt almene boligselskaber, vil kunne agere primusmotor i bestræbelser på at holde byggeriet i gang om vinteren. Udover at den statslige bygherre, på grund af sin betydelige størrelse, i sig selv vil kunne influere byggeaktiviteten, er det også sandsynlig at offentlige best practice-initiativer kan påvirke praksisser hos private bygherrer. En undersøgelse af Vinterkonsulenterne har vist, at bygherrerne, af alle byggebranchens aktører, er dem, der ser mindst fordel i at udjævne sæsonudsvingene i byggeriet. Tværtimod forbindes vinterbyggeri hos bygherrer generelt med en frygt for skred i pris og kvalitet 8. Også uden for det statslige byggeri, kan forskellige former for statslig aktivitet have til formål at holde gang i byggeriet om vinteren. Dette kan eksempelvis gøres gennem direkte regulering, som det sker i Danmark igennem Vinterbekendtgørelsen. Statslige tiltag kan dog også tage form som puljer, rådgivning, oplysningskampagner o. lign., der har til formål at ændre aktørers adfærd igennem incitamenter og videnspredning Teknologi, forskning og kompetence Evnen til at bygge om vinteren kan styrkes gennem forskning, teknologiudvikling, videnudvikling og spredning, kompetenceudvikling m.v. Eksempelvis kan vejrbeskyttelsessystemer mindske nødvendigheden af at afbryde byggeprocesser pga. dårligt vejr og frost i vintermånederne. Herudover har vejrbeskyttelse en række andre fordele, såsom bedre byggekvalitet og færre arbejdsulykker, der gør teknologien attraktiv fra et samfundsmæssigt perspektiv. Vejrbeskyttelsessystemer består af forskellige former for telt- og stilladsbaserede løsninger, der helt eller delvist inddækker en byggeplads. Derved beskyttes både bygningen og byggearbejdet mod eksempelvis vind, regn, sne og frost, hvilket for en entreprenør medfører en række fordele. Tabel 3: Forventede direkte effekter for ved øget brug af vinterbeskyttelse Direkte effekter Kortere byggetid 8 Vinterkonsulenterne for Erhvervs- og byggestyrelsen, 2004: Analyse af barrierer ved sæsonudjævning i vinterbyggeriet. Side 9

13 Færre skader på materialer og konstruktioner Bedre arbejdsmiljø Mindre omkostninger til opvarmning og udtørring Større produktivitet Kontinuitet i produktionen Bedre kvalitet (medarbejdere der trives gør et bedre stykke arbejde) Bedre omdømme (vi bygger tørt, vi bygger under tag; Vi passer på vores medarbejdere etc.) Kilde: Nordic Network on Weather Protection Systems. Nordic Innovation Centre, 2005 Skønt der har kunnet spores en øget interesse for brug af vejrbeskyttelse i dansk byggeri, gennemføres mange byggeprojekter stadig uden brug af vejrbeskyttelse. Dette er blevet tilskrevet en asymmetri i synligheden af henholdsvis omkostninger og gevinster ved en øget brug af vejrbeskyttelsessystemer. Mens omkostningerne i form af udgifter til opstilling, drift og nedtagning er lette at opgøre, er det sværere at måle de aktuelle besparelser (som følge af øget produktivitet, mindre materialespild og færre forsinkelser), der følger af vejrbeskyttelse 9. Med afsæt i eksisterende viden kan vi således opstille en model for en række forhold med betydning for byggeri om vinteren og dermed på sæsonudsvinget. Og som søgt udtrykt i figuren, er der også en interessant indbyrdes sammenhæng mellem de forskellige tiltag, som påvirker sæsonudsvinget. Figur 4: Påvirkning af sæsonudsving Arbejdsmarkedsforhold Byggekontrakter Byggeri om vinteren Sæsonudsving Statslige byggetiltag Teknologi og forskning 9 Nordic Network on Weather Protection Systems. Nordic Innovation Centre, 2005 Side 10

14 3 Vinterbyggeri i fem lande Nedenfor følger et overblik over centrale forhold i case-landene. Tabel 4: Overblik over forhold i de fem lande i undersøgelsen Statslige vinterbyggetiltag England Ingen vinterbekendtgørelse, men en generel Construction Act. Norge Ingen særlige statslige tiltag Ingen vinterbekendtgørelse Ingen særlige statslige tiltag Byggekontrakter Standardkontrakter, men indeholder ingen definitioner på vejrlig. Primært løbende forhandlede fastpriskontrakter Entreprenør har ret til forlængelse af byggeperioden grundet ekstremt vintervejr. Primært løbende forhandlede fastpriskontrakter baseret på standardkontrakt. Økonomisk deles risici mellem bygherre og entreprenør. Entreprenør skal indregne vinterforanstaltninger i ved tilbud og planlægning Arbejdsmarkeds- og ansættelsesforhold Ret til fem dages godtgørelse ved midlertidig afskedigelse, så frem det fremgår af kontrakt. Mange self-employed og høj grad af midlertidige ansættelse Ved uforskyldt ledighed er der dagpengeret efter tre dages arbejdsløshed. De fleste er ansat på funktionærlignende vilkår. Særlig teknologi eller forskning Ingen særlige tiltag. Beror i høj grad på private initiativer Weather Protection Systems Klima 2000 Lav-energiprogrammet Finland Der findes ingen vinterbekendtgørelse Nederlandene Ingen særlige statslige tiltag Der findes ingen vinterbekendtgørelse. Hensigtserklæring fra offentlige bygherrer om at fordele byggeriet over året. Sverige Ingen vinterbekendtgørelse. Ingen særlige statslige tiltag Der benyttes primært en standardkontrakt (YSE 1998). Entreprenøren bærer ansvaret og omkostninger forbundet med årstidsbestemte foranstaltninger Entreprenør kan forlænge byggeperioden ved ekstremt vintervejr, men bærer bevisbyrden og alle omkostninger ved forlængelse af byggeperioden samt dagbøder. Der benyttes standardkontrakter i offentlige og private byggerier. Entreprenøren bærer ansvaret og omkostninger forbundet med årstidsbestemte foranstaltninger og de vejrligsbestemte foranstaltninger. Nationale brancheaftaler (standardkontrakter). De fleste byggekontrakter er fastpriskontrakter, hvor entreprenøren har det fulde økonomiske ansvar for vinterforanstaltninger. Ret til offentlig understøttelse efter i alt syv dage uden arbejde per vinter. Ansatte er generelt timelønnede og kan opsiges med en dags opsigelse. Medarbejderne sendes sjældent hjem grundet vejret. Vintergarantifond sikrer dækning af lønomkostninger for de få ansatte på funktionærvilkår. Størstedelen er fastansatte med flere års opsigelse. Der er ingen G-dage som i Danmark. Der er dagpengeret efter fem dages arbejdsløshed ved uforskyldt ledighed. De fleste er ansat på funktionærlignende vilkår. Forskning i vinterbyggeri på tre universiteter og et offentligt forskningsinstitut. Vinterbyggeteknikker er en naturlig del af byggeriet og anvendte metoder Ingen fokuseret forskningsindsats på området. Vinterkonsulenter, som vejleder og mediere i konflikter (betalt af fagforeninger og industri). Flere relevante FoU-initiativer under SBUF (Svenska Byggbranchens utvecklingsfond) WPS (Weather Protection Systems) Side 11

15 3.1 England Som det fremgår af ovenstående figur 1, så er England kendetegnet ved et meget lavt sæsonudsving, selv om vejrforholdene er sammenlignelige med Danmark 10. Derudover er England kendetegnet ved et dereguleret marked for byggeri, hvilket bl.a. kommer til udtryk i fraværet af statslige tiltag for at stimulere vinterbyggeri. Derudover er både de generelle og de specifikke arbejdsmarkedsforhold af en sådan karakter, at de er med til at forstærke de deregulerede træk, fx at næsten halvdelen af de ansatte i byggebranchen er self-employed Statslige vinterbyggetiltag I England findes der ikke noget, der minder om den danske vinterbekendtgørelse. Samtaler med den ansvarlige kontorchef for byggeområdet i Department for Business, Innovation and Skills vidner om, at der ikke er iværksat centrale tiltag, som har til hensigt at fremme byggeri om vinteren. I det hele taget synes vinterbyggeri ikke at være et område, som optager byggebranchen så meget og eller fremstår som et samlet policy-felt. Således angiver både lederne af Construction Excellence 11, som ellers udvikler styringstiltag i byggeriet og igangsætter udviklingsprojekter, at de ikke har fokus på vinterbyggeri. Det samme gør sig gældende for Modern Built Environment 12, som er et netværk og vidensdelingsportal på byggeområdet, og som ellers har til formål at fremme innovation og forskning på feltet. Vores kontakt til disse personer bevidner, således at reguleringen i England er fokuseret mod kvaliteten af byggeriet mere end på processen. De offentlige bygherrer har heller ingen særlige forpligtelser i England til at sprede byggeri ud over sæsonen eller på anden vis stimulere til sæsonudjævning, ligesom der ikke er igangsat særlige kampagner Arbejdsmarkeds- og ansættelsesforhold I England har den ansatte ret til fem dages statutory guarantee payments (Gdage), så frem denne har været fastansat og har optjent ret dertil ved at være ansat minimum en måned og ikke har modtaget godtgørelse inden for de seneste Vinterbyggeri, Ernst Jan de Place Hansen og Jacob Norvig Larsen. Statens Byggeforskningsinstitut, Construction Excellence blev dannet I 2003 og beskrives bedst som et videncenter for byggeriet. I 2007 overgik det fra at være statsfinansieret til at være en medlemsorganisation, men udfører stadig en række opgaver for ministeriet fx indsamler data til den årlige sektorrapport (se om KPI er ovenfor), igangsætter og formidler demonstrationsprojekter igangsat af industrien: 12 https://ktn.innovateuk.org/web/modernbuiltktn Side 12

16 uger. Altså kan arbejdsgiveren kun risikere at skulle betale en uges godtgørelse hver tredje måned 13. Det er dog også almindeligt med kontrakter, hvor den ansatte i stedet fritstilles, uden ret til midlertidig godtgørelse. I så fald træder de generelle regler med fem G-dage i kraft. Hvad der adskiller sig mest fra det danske arbejdsmarked er, at hen mod halvdelen af alle, der er beskæftiget i byggebranchen skønnes at være self-employed, hvilket vil sig, at de er timelønnede og ofte tilknyttede i kortere perioder. Det betyder endvidere, at de ikke er dækket af de almindelige arbejdsmarkedsregler, såsom retten til godtgørelse, men alene er dækket af den kontrakt, de har med deres arbejdsgiver. I England opererer man desuden med begreberne temporarily lay-offs og short time working. Hvis en bygningsarbejder afskediges minimum én komplet arbejdsdag, er dette en lay-off. Beder arbejdsgiveren derimod den ansatte om at arbejde nogle dage af ugen, men er hjemsendt de andre dage, så er der tale om short-time working. Der er ingen øvre grænse for, hvor længe en ansat kan være midlertidig afskediget eller sat på kort tid. Hvis det indgår i den ansattes kontrakt, kan denne gøre krav på midlertidig godtgørelse hos arbejdsgiveren, hvis den afskedigede er uden løn eller sat på kort tid.det kræver dog, at det er enten er fire på hinanden følgende uger eller seks uger inden for en periode på 13 uger. Konsekvenser I interviewene beskrives det engelske arbejdsmarked for byggeri som casualized, hvor der tages lettere på regler og sikkerhed, end hvad loven ellers tilskriver. Fx skønnes mange af de self-employed ikke have en kontrakt og er dermed basalt set uden rettigheder. Det casualized arbejdsmarked kædes af respondenterne netop sammen med det forhold, at det er leverandøren, som oppebærer risikoen ved vinterbyggeri, og de muligt øgede udgifter ved udsættelse øger incitamentet til brugen af midlertidig arbejdskraft er ganske udpræget. Til illustration anvender en given entreprenør 450 forskellige midlertidige murere på et byggeri, hvor 150 fastansatte kunne have klaret arbejdet. 13 Side 13

17 3.1.3 Byggekontrakter I 2010 er der gennemført en revision af Construction Act, som bl.a. regulerer juridiske tvister i kontraktlige forhold. Formålet med revisionen var således at reducere uretfærdig betalingspraksis mellem leverandør og underleverandør og sikre, at tvister afgøres ved brug af adjudication (involvering af tredje part). Det er således bemærkelsesværdigt, at tvister vedrørende vinterbyggeri netop ikke var indeholdt i revisionen, men alene generelle forhold 14. Ovenstående betyder også, at der i England ikke skelnes mellem årstidsbestemte vinterforanstaltninger og vejrligsbestemt vinterforanstaltninger. Der tales om begrebet exceptionally, adverse weather, men der er ikke nogen fast definition derfor. I England er der udviklet en række standardkontrakter på byggeområdet. Der er flere former for kontrakter, men de mest almindelige og anvendte er standardkontrakterne og vejledninger fra Joint Contracts Tribunal (JCT). Der er ingen pligt til at anvende kontrakterne, men JCTs styregruppe tæller dog alle de større foreninger som the Association of Consulting Engineers, the British Property Federation, the Construction Confederation, the Local Government Association and the Royal Institute of British Architects, hvilket betyder at der er en bred opbakning fra både bygherrer og leverandører. Vurderingen er også, at kontrakterne anvendes på langt størstedelen af byggerierne og i særdeleshed de offentlige byggerier. Der er to forhold, som er centrale i standardkontrakterne: At det ikke er givet på forhånd, hvem der har ansvaret for vinterforanstaltninger, og at vejrlig ikke kan medføre ekstrabetaling, men alene ekstra tid til at udføre opgaven. I de fleste byggerier fungerer det sådan, at det er entreprenøren, der har ansvaret for vinterforanstaltninger med afsæt i de krav, som bygherren stiller i udbudsmaterialet. Udbudsmaterialet indeholder sjældent specifikke krav til foranstaltninger, men alene til tidsfrister og lovmæssige krav til sikkerhed. Det betyder, at det er op til entreprenøren at vurdere, hvilke foranstaltninger der er afgørende for at kunne overholde tidsfristen. I praksis betyder det, at vinterforanstaltninger er underlagt konkurrence forstået sådan, at det beror på entreprenørens vurdering, hvor meget de kan nøjes med at stille til rådighed for at undgå forsinkelser og på den måde holde prisen konkurrencedygtig. Der er dog også tilfælde, hvor bygherren stiller krav om specifikke 14 (http://www.bis.gov.uk/policies/business-sectors/construction/construction-act-review). Side 14

18 foranstaltninger, som fx inddækning, eftersom bygherren vurderer, at det er afgørende for både kvalitet og for at undgå uhensigtsmæssige forsinkelser. Standardkontrakterne indeholder såkaldte LAD-clauses (liquidated and ascertained damages), som er klausuler, der tilsiger størrelsen på det beløb, som leverandøren skal betale bygherren i de tilfælde, at tidsfristen ikke overholdes. LAD-klausuler gør det muligt for entreprenøren og arbejdsgiveren på forhånd at estimere et eventuelt tab forårsaget af forsinkelsen og har til formål at undgå, at parterne skal bevise sådanne omkostninger og pådrage sig omkostninger i forbindelse hermed. LAD-klausuler er således der, hvor forhold vedrørende vejrlig påpeges. Størrelsen på LAD-klausuler er betragtelige, så incitamentet til at overholde dem er tydelige. I kontraktlige henseender er udfordringen, at det er en skønsmæssig vurdering, hvornår der er tale om så ekstreme vejrforhold, at det kan forårsage udsættelse. Når det viser sig, at arbejdet forventes at blive forsinket, er det leverandørens ansvar at afgive en ansøgning til contract administrator (som typisk er rådgivende ingeniør eller arkitekt) om udsættelse på grund af vejret. Der er ingen definition af, hvad usædvanligt ugunstige vejrforhold betyder. Almindeligvis inddrages data fra metrologisk institut for at dokumentere, at vejret har været ekstremt i forhold til det gennemsnitlige og forventelige. Ansøgningerne leder oftere til afslag end udsættelse. I interviewene vurderes det, at en af grundene hertil kunne være en bias mod bygherren, eftersom rådgiveren i sidste ende er betalt heraf. Konsekvenser Konsekvenserne af den kombination, at leverandøren oppebærer risiko og den hårde priskonkurrence på foranstaltninger, medfører visse udfordringer i den engelske byggesektor. Respondenterne vurderer bl.a., at det ikke er stimulerende for samarbejdet mellem entreprenøren og underleverandøren og ej heller for sikkerhedsforholdene på byggepladsen. I forhold til førstenævnte, så er udfordringen, at leverandøren ofte overvælter risikoen ved at spare på vinterforanstaltningerne ned gennem værdikæden, sådan at underleverandørerne ender med at påtage sig store dele af risikoen. En analyse af produktivitet i byggeriet, som DAMVAD tidligere har gennemført, 15 viste netop, at det er et centralt indsatsområde i England, at der i licitationerne lægges vægt på samarbejdet mellem leverandører frem for blot priser. Studier viser, at licitation alene med afsæt i pris i sidste ende kan mindske produktiviteten og kvaliteten af byggeriet. Derfor har Construction Excellence i samarbejde med 15 DAMVAD: Inspirationskatalog over policy-initiativer med fokus på produktivitet i byggeriet, 2010 Side 15

19 JCT udarbejdet en kontraktform, som introducerer begrebet overriding principle of collaboration, hvor parter er forpligtet til at støtte samarbejdsadfærd og konfrontere det, der er "anti-samarbejde" 16. Hvad angår sikkerhedsforholdene blev der både i interview og DAMVADs tidligere analyse af produktivitet påpeget, at dette er en stor udfordring på byggepladserne. UCATT, som er den største fagforening for bygningsarbejder, har således rapporteret flere eksempler, hvor kravene til vinterforanstaltninger og sikkerhed ikke er blevet overholdt, fordi England blev ramt af en uventet hård vinter i december. Der er gentagne eksempler på, at de basale regler for sikkerhed ikke overholdes, og at der ikke er fuld åbenhed om konsekvenser heraf i form af data om ulykker på arbejdspladsen. I tråd hermed har BIS lanceret en række af tiltag under overskriften: Commitment to People, som netop har til hensigt at forbedre arbejdsvilkårene i byggebranchen bl.a. ved at tydeliggøre at investering i sikkerhed faktisk øger produktiviteten Særlig teknologi eller forskning Særlig teknologi og forskning i vinterbyggeri synes ikke et felt, der står højt på dagsordenen i England. Der eksisterer en gruppe under Modern Built Environment 18 en netværksinstitution, som samler viden om forskning og udvikling i byggeriet som beskæftiger sig med de klimatiske ændringers påvirkning på byggeriet, men anvendelse af særlige teknologier og foranstaltninger i vinterbyggeri synes ikke at være et satsningsområde. En tidligere analyse har heroverfor vist, at der over de senere år er investeret mange ressourcer i at øge produktiviteten i byggeriet via oprettelsen af bl.a. Construction Excellence 19. Dog er vinterforanstaltninger o.l. ikke et fokusområde. På baggrund af både interview og vores research i forbindelse med denne opgave, vurderes det, at udvikling af teknologier og foranstaltninger som fx inddækning i højere grad beror på det enkelte firma https://ktn.innovateuk.org/web/modernbuiltktn 19 DAMVAD: Inspirationskatalog over policy-initiativer med fokus på produktivitet i byggeriet, 2010 Side 16

20 3.2 Norge Byggeaktiviteten i Norge, hvor vinterklimaet er betydeligt hårdere end i Danmark, er kendetegnet ved en meget lille grad af sæsonudsving. Ved en sammenligning ses det, at det danske sæsonudsving er fem gange større end sæsonudsvinget i Norge. Samtidig er størrelsen i det årlige sæsonudsving over perioden fra til reduceret med hele 91 %. Undersøgelsen viser, at den lave grad af sæsonudsving i Norge kan forklares af flere forskellige faktorer. De norske aktører inden for byggesektoren har i interviewene peget på, at der i Norge er tradition for at bygge om vinteren, og at de generelt hårde klimaforhold desuden betyder, at man kender til de risici, der er forbundet med at bygge om vinteren. Der lægges således stor vægt på planlægning af byggeriet, således at der tages højde for dårligt vejr. Fx sørger man for at grave ud om sommeren, hvor jorden ikke er frosthård, og man anvender de materialer, som er nødvendige. Branchen er generelt god til at holde infrastrukturen kørende, dvs. man holder veje sne- og isfri, hvilket er til stor hjælp for byggebranchens muligheder for at bygge om vinteren. Det er ligeledes sådan, at entreprenører vælger at starte større projekter i august for at sikre, at man kan komme ordentligt i gang med byggeriet inden vinteren for alvor begynder. Endeligt skal det nævnes, at der er tradition for at involvere alle led i værdikæden ved planlægning af et byggeri, således at det ikke kun er ved udførslen af et byggeprojekt, at udfordringer som følge af vejret skal imødekommes. Det er fx normalt, at arkitekterne allerede i udviklingen af et byggeprojekt tager højde for, hvordan byggeriet kan udføres mest hensigtsmæssigt (valg af materialer m.m.). Det skal dog nævnes, at det ikke er alle områder i Norge, som har tilegnet sig en særlig kultur for vinterbyggeri. Fx var man i området omkring Stavanger i 2009, hvor klimaet på mange måder minder om det danske, ramt af en usædvanlig hård vinter, hvor man i flere tilfælde måtte indstille byggeprojekterne. Dette medførte en række udfordringer i forhold til byggearbejdernes rettigheder samt tvister om ansvarsfordelingen af omkostninger mellem bygherre og entreprenører som følge af forsinket byggeri. Generelt kan det dog konstateres, at byggebranchens parter er gode til at undgå udfordringer, der opstår som følge af ekstreme vejrforhold. I det følgende uddybes forholdene inden for byggebranchen i Norge i forhold til de faktorer, der kan have betydning for byggeaktiviteten om vinteren. Interview med de relevante aktører har vist, at det i særlig grad er de norske ansættelsesvilkår og udformningen af byggekontrakter, som kan have konsekvenser for de lave sæsonudsving i Norge. Side 17

Oplever du besvær med. ADVODAN hjælper dig med juraen i forhold til ansættelser og afskedigelser.

Oplever du besvær med. ADVODAN hjælper dig med juraen i forhold til ansættelser og afskedigelser. Oplever du besvær med ansættelsesforhold? ADVODAN hjælper dig med juraen i forhold til ansættelser og afskedigelser. Hvordan får du styr på kontrakten? Når du ansætter en ny medarbejder, er det vigtigt

Læs mere

G-dage fra arbejdsgiver Side 0. G-DAGE FRA ARBEJDSGIVER - for 1., 2. og 3. ledighedsdag

G-dage fra arbejdsgiver Side 0. G-DAGE FRA ARBEJDSGIVER - for 1., 2. og 3. ledighedsdag G-dage fra arbejdsgiver Side 0 G-DAGE FRA ARBEJDSGIVER - for 1., 2. og 3. ledighedsdag G-dage fra arbejdsgiver Side 1 Indhold 1. Om G-dage (dagpengegodtgørelse)... 2 2. Hvornår skal du have godtgørelse

Læs mere

Notat om a-kassernes og medlemmernes forhold under konflikt

Notat om a-kassernes og medlemmernes forhold under konflikt Orientering fra Arbejdsdirektoratet April 2008 Notat om a-kassernes og medlemmernes forhold under konflikt J.nr. 00-22-0037 Y2/JW Reglerne om a-kassernes og medlemmernes forhold under konflikt fremgår

Læs mere

Spørgsmål og svar om arbejdsfordeling

Spørgsmål og svar om arbejdsfordeling Spørgsmål og svar om arbejdsfordeling 1. Hvad er en arbejdsfordeling? En arbejdsfordeling er en ordning, som en virksomhed kan anvende for at undgå afskedigelser i perioder med manglende ordretilgang mm.

Læs mere

Dagpengegodtgørelse fra din arbejdsgiver (G-dage)

Dagpengegodtgørelse fra din arbejdsgiver (G-dage) Dagpengegodtgørelse fra din arbejdsgiver (G-dage) Politisk ansvarlig: Dennis Kristensen Redaktion: Marianne Kim Graff og Mette Wiederholt Pedersen Dato: Februar 2013 Hvis du bliver ledig, skal din arbejdsgiver

Læs mere

Dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag

Dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag Lederhåndbog side 5.5.1 Dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag Lovhjemmel findes i 84, stk. 1, 90 a, stk. 3, 91, stk. 3, 101 og 102, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. jf. LBK nr. 994 af

Læs mere

Evaluering af barseludligningsloven

Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven er udarbejdet af Vibeke Stockholm Weigelt (ed.) og Marie Jakobsen COWI A/S for Beskæftigelsesministeriet ISBN: 978-87-91044-10-6

Læs mere

Bekendtgørelse om dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag (G-dage)

Bekendtgørelse om dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag (G-dage) Bekendtgørelse om dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag (G-dage) I medfør af 84, stk. 11, 90 a, stk. 3, og 91, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 994

Læs mere

Vinterforanstaltninger

Vinterforanstaltninger Vinterforanstaltninger Flere tilgange Arbejdstilsynet Vinterbekendtgørelsen Overenskomsterne Arbejdstilsynet Periode 1.10-31.3 Stationært arbejde under halvtag mm Inddækning af stilladser og råhuse Undgå

Læs mere

Udkast til. Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Arbejdsgiveres betaling af dagpengegodtgørelse for 3.

Udkast til. Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Arbejdsgiveres betaling af dagpengegodtgørelse for 3. Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) AMU alm. del - Bilag 139 Offentligt Udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Arbejdsgiveres betaling af dagpengegodtgørelse for

Læs mere

Idrætsforeningen som arbejdsgiver 1 /7

Idrætsforeningen som arbejdsgiver 1 /7 Idrætsforeningen som arbejdsgiver 1 /7 Idrætsforeningen som arbejdsgiver Kan trænere ansættes på tidsbegrænsede aftaler sæson efter sæson? Har en medhjælper ret til barselsorlov? Har en træner funktionærstatus?

Læs mere

Orientering om a-kassernes og medlemmernes forhold under overenskomstmæssige konflikter

Orientering om a-kassernes og medlemmernes forhold under overenskomstmæssige konflikter 25. marts 2013 Orientering om a-kassernes og medlemmernes forhold under overenskomstmæssige konflikter J.nr. --- CKA/JWV Reglerne om a-kassernes og medlemmernes forhold under konflikt fremgår først og

Læs mere

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet SURVEY APRIL 2016 www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen

Læs mere

Højeste beskæftigelse i byggebranchen i Aalborg siden 2008

Højeste beskæftigelse i byggebranchen i Aalborg siden 2008 Højeste beskæftigelse i byggebranchen i Aalborg siden 2008 Beskæftigelsen inden for bygge og anlæg faldt fra 2008 til 2011, hvorefter byggebeskæftigelsen i Aalborg siden har været stigende. Udvikling i

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

EVALUERING AF VINTERBEKENDTGØRELSENS FORSØGSORDNING AFRAPPORTERING

EVALUERING AF VINTERBEKENDTGØRELSENS FORSØGSORDNING AFRAPPORTERING EVALUERING AF VINTERBEKENDTGØRELSENS FORSØGSORDNING AFRAPPORTERING 5. JANUAR 2011 Kontakt Spørgsmål til denne evaluering kan rettes til: Senior manager, Johan Toft Sørensen, tlf. 29696914 (johan.toft.sorensen@quartzco.com)

Læs mere

Bekendtgørelse om arbejdsgiverens betaling af dagpengegodtgørelse for l. og 2. ledighedsdag

Bekendtgørelse om arbejdsgiverens betaling af dagpengegodtgørelse for l. og 2. ledighedsdag Nr. 1153. 7092 29. december 1999. Bekendtgørelse om arbejdsgiverens betaling af dagpengegodtgørelse for l. og 2. ledighedsdag I medfør af 84, stk. 7 og 90 a, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,

Læs mere

Udkast Bekendtgørelse om dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag (Gdage)

Udkast Bekendtgørelse om dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag (Gdage) Udkast Bekendtgørelse om dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag (Gdage) I medfør af 84, stk. 10, 90 a, stk. 3, 91, stk. 3, 101 og 102, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Sociale klausuler i FynBus udbud

Sociale klausuler i FynBus udbud Sociale klausuler i FynBus udbud Sociale klausuler i FynBus udbud FynBus sikrer, at det i forbindelse med alle udbud bliver overvejet, hvorvidt det kunne være relevant og gavnligt at anvende sociale klausuler.

Læs mere

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 2015 Introduktion Dansk økonomi ser ud til at være kommet i omdrejninger efter flere års stilstand. På trods af en relativ beskeden vækst

Læs mere

UDKAST. Politik for sociale klausuler og arbejdsklausuler i Region Sjælland

UDKAST. Politik for sociale klausuler og arbejdsklausuler i Region Sjælland Dato: 18. maj 2015 Brevid: 2512790 UDKAST Politik for sociale klausuler og arbejdsklausuler i Region Sjælland Indledning Region Sjælland er en samfundsansvarlig region, som vil påtage sig et ansvar. Region

Læs mere

RAMMEAFTALE OM LEVERING OG MONTERING AF KØKKENER

RAMMEAFTALE OM LEVERING OG MONTERING AF KØKKENER Dato: 20. december 2013 J. nr.: 102907 RAMMEAFTALE OM LEVERING OG MONTERING AF KØKKENER mellem Boligorganisationen Tårnbyhuse Saltværksvej 23C 2770 Kastrup (herefter bygherren ) og Og medundertegnede [indsæt

Læs mere

sociale klausuler og arbejdsklausuler i Region Sjælland

sociale klausuler og arbejdsklausuler i Region Sjælland POLITIK FOR SOCIALE KLAUSULER OG ARBEJDSKLAUSULER I REGION SJÆLLAND Politik for sociale klausuler og arbejdsklausuler i Region Sjælland 1 Indledning Region Sjælland er en samfundsansvarlig region, som

Læs mere

Arbejdsfordeling en fordeling af arbejdet for at undgå afskedigelser

Arbejdsfordeling en fordeling af arbejdet for at undgå afskedigelser Spørgsmål / svar Arbejdsfordeling en fordeling af arbejdet for at undgå afskedigelser Indhold: 1. Hvad er en arbejdsfordeling? 2. Hvem kan modtage supplerende dagpenge under en arbejdsfordeling? 3. Hvilke

Læs mere

Praktiske svar på spørgsmål om strejken

Praktiske svar på spørgsmål om strejken Praktiske svar på spørgsmål om strejken Afspadsering Er afspadsering påbegyndt før strejkens/lockoutens iværksættelse, afbrydes den ved konfliktens start. Medlemmer på afspadsering deltager således i konflikten

Læs mere

Konkurrence- og kundeklausuler for funktionærer

Konkurrence- og kundeklausuler for funktionærer Konkurrence- og kundeklausuler for funktionærer Dette vejledningsmateriale er et redskab til dig som arbejdsgiver til brug for dine overvejelser og eventuelle brug af en konkurrence- og/eller kundeklausul

Læs mere

Konjunkturoversigt for byggeriet, maj 2011

Konjunkturoversigt for byggeriet, maj 2011 Konjunkturoversigt for byggeriet, maj 2011 Efterløn Der har den sidste tid været et stort fokus på efterløn og på hvilke personer, der vælger at benytte sig af efterlønnen. På den baggrund har BAT indsamlet

Læs mere

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient. Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.er frem mod 2020 August 2011 2 Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Resume Ingeniørforeningen

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. 2007/2 LSF 149 (Gældende) Udskriftsdato: 8. februar 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Arbejdsdirektoratet, j.nr. 08-21-0007 Fremsat den 28. marts 2008 af beskæftigelsesministeren

Læs mere

[Tilføj denne side i navigationsvisningen for at få vist et sidebanner] Tidsbegrænsede ansættelser

[Tilføj denne side i navigationsvisningen for at få vist et sidebanner] Tidsbegrænsede ansættelser [Tilføj denne side i navigationsvisningen for at få vist et sidebanner] Tidsbegrænsede ansættelser I ansættelsesforhold, hvor en arbejdsgiver ansætter en ergoterapeut, er det hovedreglen, at ergoterapeuten

Læs mere

Bekendtgørelse om ferie

Bekendtgørelse om ferie Bekendtgørelse om ferie I medfør af 11, 22, 33, stk. 3-6, 34 c, 41, 42, stk. 2, 43, stk. 3, og 47, stk. 4, i lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr. 202 af 22. februar 2013 fastsættes: Kapitel 1 Definitioner

Læs mere

Beskæftigelsesmæssige konsekvenser af infrastrukturinvesteringer i Østdanmark

Beskæftigelsesmæssige konsekvenser af infrastrukturinvesteringer i Østdanmark Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Beskæftigelsesmæssige konsekvenser af infrastrukturinvesteringer i Østdanmark April 2011 1 Sammenfatning I dette notat sammenfattes analysens overordnede resultater

Læs mere

N O TAT. Hvilke medarbejdere er omfattet af en virksomhedsoverdragelse

N O TAT. Hvilke medarbejdere er omfattet af en virksomhedsoverdragelse N O TAT Hvilke medarbejdere er omfattet af en virksomhedsoverdragelse Dette notat behandler spørgsmålet om hvilke medarbejdere, der er beskyttet af virksomhedsoverdragelsesloven. Notatet er udarbejdet

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Bilag 1. Arbejdsklausul

Bilag 1. Arbejdsklausul Bilag 1. Arbejdsklausul Anbefalet model AFSNIT A - Forpligtelsen Leverandøren skal sikre, at ansatte hos leverandøren og eventuelle underleverandører, som medvirker til at opfylde kontrakten, er sikret

Læs mere

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Hvad bygger undersøgelsen på? Den samlede undersøgelse er bygget op omkring flere datasæt, der alle omhandler en undersøgelsesperiode, som strækker

Læs mere

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 1 Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 Advokat Mette Østergård 2 Tilpasningsforanstaltninger FN Konventionen om rettigheder for personer med handicap artikel 2, fjerde led Rimelig tilpasning

Læs mere

Viden viser vej til vækst

Viden viser vej til vækst Djøfs jobpakke Viden viser vej til vækst 26.02.2013 Virksomheder, der investerer i ny viden og ansætter højtuddannede medarbejdere, vokser hurtigere, ansætter derudover flere kortuddannede, ufaglærte og

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 4 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Ny rapport fra Beskæftigelsesministeriet om kvinder og

Læs mere

PROTOKOLLAT. med tilkendegivelse af 1. april 2014. faglig voldgiftssag (FV2013-0161): CO-industri. for. (juridisk konsulent Jesper Kragh-Stetting) mod

PROTOKOLLAT. med tilkendegivelse af 1. april 2014. faglig voldgiftssag (FV2013-0161): CO-industri. for. (juridisk konsulent Jesper Kragh-Stetting) mod PROTOKOLLAT med tilkendegivelse af 1. april 2014 i faglig voldgiftssag (FV2013-0161): CO-industri for A (juridisk konsulent Jesper Kragh-Stetting) mod DI Overenskomst I for Nordisk Wavin A/S (advokat Morten

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget

Bemærkninger til lovforslaget Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del Bilag 313 Offentligt Udkast Forslag til Lov om ændring af lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer (Forenkling vedrørende fratrædelsesgodtgørelse)

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016

Beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 Indholdsfortegnelse 1 Indledning..... 3 2 Beskæftigelsesministerens indsatsområder i 2016... 4 3 Beskæftigelsesplanens opbygning... 4 4 Resultater de seneste år... 5 4.1 Udviklingen

Læs mere

OVERENSKOMST. mellem. DR og Dansk Metal

OVERENSKOMST. mellem. DR og Dansk Metal September 2012 2012 OVERENSKOMST mellem DR og Dansk Metal om freelanceopgaver i forbindelse med produktion af TV- og radioudsendelser m.v. Indholdsfortegnelse: 1. Overenskomstens anvendelse... 3 2. Ansættelse...

Læs mere

Til kamp for øget produktivitet

Til kamp for øget produktivitet 14. marts 2012 Til kamp for øget produktivitet Produktivitet. 83 procent af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland har fokus på, at forbedret produktivitet kan øge deres indtjening. I

Læs mere

Vejledning om udbetaling for G-dage

Vejledning om udbetaling for G-dage Vejledning om udbetaling for G-dage 1. Antal G-dage, satser, betalingsfrist og skattemæssig behandling Antallet af G-dage er tre dage. Satserne for G-dage fremgår af pkt. 8.1 i mappen. Reglerne om, hvornår

Læs mere

Vejledning til ansættelseskontrakt for provisionslønnet fysioterapeut funktionær ved en arbejdstid på 8 timer eller derover pr.

Vejledning til ansættelseskontrakt for provisionslønnet fysioterapeut funktionær ved en arbejdstid på 8 timer eller derover pr. Vejledning til ansættelseskontrakt for provisionslønnet fysioterapeut funktionær ved en arbejdstid på 8 timer eller derover pr. uge i gennemsnit Denne vejledning er udarbejdet af Danske Fysioterapeuters

Læs mere

Feriepengeforpligtelsen

Feriepengeforpligtelsen Feriepengeforpligtelsen Erhvervsdrivende fonde er underlagt deres helt eget regelsæt lov om erhvervsdrivende fonde, som senest er blevet væsentligt justeret med virkning fra 1. januar 2015. Som følge af

Læs mere

Business Case nr. I 309/02

Business Case nr. I 309/02 Business Case nr. I 309/02 Forslagets overskrift: Flere udrednings- og opkvalificeringsforløb i Beskæftigelsescenteret Forslagsstiller: Job- og SocialCenteret sudfordring (vision): Ved at erstatte midlertidige

Læs mere

Konkurrence- og kundeklausuler for funktionærer

Konkurrence- og kundeklausuler for funktionærer Konkurrence- og kundeklausuler for funktionærer Dette vejledningsmateriale er et redskab til dig som arbejdsgiver til brug for dine overvejelser og eventuelle brug af en konkurrence- og/eller kundeklausul

Læs mere

Mellem virksomheden [virksomhedens navn], beliggende [virksomhedens adresse], (herefter kaldet virksomheden)

Mellem virksomheden [virksomhedens navn], beliggende [virksomhedens adresse], (herefter kaldet virksomheden) ANSÆTTELSESKONTRAKT 1. Parterne Mellem virksomheden [virksomhedens navn], beliggende [virksomhedens adresse], (herefter kaldet virksomheden) og medundertegnede [medarbejderens navn], boende [medarbejderens

Læs mere

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 14. december 2006 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 1995-2006 Der har været stigninger i arbejdstiden for lønmodtagere i samtlige erhverv fra 1995-2006. Det er erhvervene

Læs mere

Ansættelseskontrakter

Ansættelseskontrakter Ansættelseskontrakter Teknisk Landsforbund Sidst redigeret den: 2. januar 2014 af Byrial Bjørst Forfatter: Sofie Plesner Tryk: Teknisk Landsforbund Denne pjece er at betragte som en vejledning, og kan

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Notat. Økonomi Jobcentersekretariat Ramsherred 12 5700 Svendborg. Tlf. 62 23 39 17. jacob.bojesen.larsen@svendborg.dk www.svendborg.

Notat. Økonomi Jobcentersekretariat Ramsherred 12 5700 Svendborg. Tlf. 62 23 39 17. jacob.bojesen.larsen@svendborg.dk www.svendborg. Notat Seniorjob Seniorjob-ordningen blev indført i forbindelse med, at de tidligere gældende regler om forlænget dagpengeret for 55-59-årige blev ophævet. Efter de tidligere regler om forlænget dagpengeret

Læs mere

VEJLEDNING OM MEDARBEJDERES BARSEL

VEJLEDNING OM MEDARBEJDERES BARSEL VEJLEDNING OM MEDARBEJDERES BARSEL INDHOLD Retten til fravær... 3 Hvor meget orlov kan forældre holde ved graviditet og fødsel?... 3 Kan en medarbejder forlænge sin orlov?... 3 Kan en medarbejder udskyde

Læs mere

Forord. Jørgen Vorsholt Formand Dansk Arbejdsgiverforening Maj Color profile: Disabled Composite Default screen

Forord. Jørgen Vorsholt Formand Dansk Arbejdsgiverforening Maj Color profile: Disabled Composite Default screen Forord I 2002 tog regeringen sammen med arbejdsmarkedets parter en række initiativer, der skal styrke integrationen af flygtninge og indvandrere på arbejdsmarkedet. 4-partsaftalen om en bedre integration

Læs mere

Afregning vinterforanstaltninger kort gennemgang af vejledningen. Lise Haugaard. Formål med vejledningen

Afregning vinterforanstaltninger kort gennemgang af vejledningen. Lise Haugaard. Formål med vejledningen Afregning vinterforanstaltninger kort gennemgang af vejledningen Lise Haugaard Formål med vejledningen Belyse og tydeliggøre overvejelser, der bør tages inden - man fordeler ansvar og risiko mellem bygherre

Læs mere

Retningslinjer for anvendelse af arbejdsklausuler i Svendborg Kommune

Retningslinjer for anvendelse af arbejdsklausuler i Svendborg Kommune Udbud Arbejdsklausuler 1 Retningslinjer for anvendelse af arbejdsklausuler i Svendborg Kommune 1. Indledning På foranledning af Udvalget for Miljø og Teknik ultimo 2012 blev administrationen bedt om, at

Læs mere

Konkurrence- og kundeklausuler for funktionærer

Konkurrence- og kundeklausuler for funktionærer Konkurrence- og kundeklausuler for funktionærer Dette vejledningsmateriale er et redskab til dig som arbejdsgiver til brug for dine overvejelser og eventuelle brug af en konkurrence- og/eller kundeklausul

Læs mere

Notat. Sygefravær i virksomhederne. Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM

Notat. Sygefravær i virksomhederne. Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Notat Sygefravær i virksomhederne Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Sygefravær koster hvert år erhvervslivet milliarder, og derfor arbejder mange virksomheder målrettet imod at få sygefraværet ned blandt

Læs mere

Bemærk, hvis du har flere ansættelser, skal du udfylde en blanket pr. arbejdsgiver.

Bemærk, hvis du har flere ansættelser, skal du udfylde en blanket pr. arbejdsgiver. Send oplysninger om dit arbejde og få supplerende dagpenge For at kunne behandle din ansøgning, har vi brug for oplysninger om dine ansættelsesforhold. Derfor beder vi dig udfylde og returnere vedlagte

Læs mere

R A M M E A F T A L E (Individuel ansættelse)

R A M M E A F T A L E (Individuel ansættelse) R A M M E A F T A L E (Individuel ansættelse) MELLEM BILFÆRGERNES REDERIFORENING FOR MOLS-LINIEN A/S OG METAL SØFART OG DANSK EL-FORBUND For ansættelse i reparations-/vedligeholdelsesafdelingen. INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

5.6 Ændring af ferieloven Af advokatfuldmægtig Miriam Michaelsen, MAQS Law Firm

5.6 Ændring af ferieloven Af advokatfuldmægtig Miriam Michaelsen, MAQS Law Firm HR Jura Forlaget Andersen 5.6 Ændring af ferieloven Af advokatfuldmægtig Miriam Michaelsen, MAQS Law Firm mim@dk.maqs.com 1. Indledning Vidste du: At der med virkning fra 1. maj 2011 indføres nye regler

Læs mere

Vejledning til. Kontrakt om udførsel af freelancearbejde, hvor du er lønmodtager. Side 1 af 8

Vejledning til. Kontrakt om udførsel af freelancearbejde, hvor du er lønmodtager. Side 1 af 8 Vejledning til Kontrakt om udførsel af freelancearbejde, hvor du er lønmodtager Side 1 af 8 Indledende bemærkninger: Denne kontrakt kan kun anvendes, hvis du udfører freelancearbejdet som led i et ansættelsesforhold.

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Vurdering af Meerts-dommen i relation til retstilstanden i Danmark på forældreorlovsområdet

Vurdering af Meerts-dommen i relation til retstilstanden i Danmark på forældreorlovsområdet Arbejdsmarkedsudvalget 2009-10 AMU alm. del Bilag 164 Offentligt N O T A T Vurdering af Meerts-dommen i relation til retstilstanden i Danmark på forældreorlovsområdet April 2010 J.nr. 2009-0022620 JAIC/TLO

Læs mere

Bilag 17 - Benchmarking

Bilag 17 - Benchmarking Bilag 17 - Benchmarking Version 0.9 05-05-2014 Indhold 1 VEJLEDNING TIL TILBUDSGIVER... 3 2 BILAGETS INDHOLD... 4 3 DEFINITIONER... 4 4 BENCHMARKINGENS OMFANG... 4 5 PRISERNES KONKURRENCEDYGTIGHED... 4

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

Høringssvar vedr. lovbestemmelse om fastsættelse af løn og øvrige ansættelsesforhold i fleksjobordningen

Høringssvar vedr. lovbestemmelse om fastsættelse af løn og øvrige ansættelsesforhold i fleksjobordningen Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering Njalsgade 72C 2300 København S Hvidovre, den 18. oktober 2012 Sag 2-2012-01337 Dok. 99754/me Høringssvar vedr. lovbestemmelse om fastsættelse af løn og øvrige

Læs mere

Invitation til at afgive tilbud på to delanalyser af potentialer og barrierer for fremme af brugen af bæredygtigt dansk træ i byggeriet

Invitation til at afgive tilbud på to delanalyser af potentialer og barrierer for fremme af brugen af bæredygtigt dansk træ i byggeriet OPGAV E BESKRIVELSE 10. juni 2015 Invitation til at afgive tilbud på to delanalyser af potentialer og barrierer for fremme af brugen af bæredygtigt dansk træ i byggeriet 1. Formål Der ønskes gennemført

Læs mere

Klimaet og byggepladsen fra solcreme til gummistøvler. Seniorforsker ph.d. Kim Haugbølle Statens Byggeforskningsinstitut/Aalborg Universitet

Klimaet og byggepladsen fra solcreme til gummistøvler. Seniorforsker ph.d. Kim Haugbølle Statens Byggeforskningsinstitut/Aalborg Universitet Klimaet og byggepladsen fra solcreme til gummistøvler Seniorforsker ph.d. Kim Haugbølle Statens Byggeforskningsinstitut/Aalborg Universitet Disposition Hvad siger litteraturen? Udfordringerne De potentielle

Læs mere

ARBEJDS- OG ANSÆTTELSESRET

ARBEJDS- OG ANSÆTTELSESRET NYHEDER FRA PLESNER JUNI 2008 ARBEJDS- OG ANSÆTTELSESRET Lov om arbejdsgivers brug af jobklausuler Af advokat Tina Reissmann og advokatfuldmægtig Jacob Falsner Som omtalt i Plesners nyhedsbrev i marts

Læs mere

Til vurderingen af en tjenestes indvirkning på markedet vil det være relevant at tage udgangspunkt i de følgende fem forhold:

Til vurderingen af en tjenestes indvirkning på markedet vil det være relevant at tage udgangspunkt i de følgende fem forhold: Værditest: Generelle retningslinier for vurdering af nye tjenesters indvirkning på markedet Denne vejledning indeholder retningslinier for den vurdering af en planlagt ny tjenestes indvirkning på markedet,

Læs mere

Gode råd om... ferie

Gode råd om... ferie Gode råd om... ferie INDHOLD Reglerne for ferie 3 Optjening 3 Afholdelse af ferie 4 Ferie i en opsigelsesperiode 4 Betaling under ferien 5 Ferie med løn 6 Ferie med feriegodtgørelse 6 Fradrag ved ferieafholdelse

Læs mere

Høring om Byggeriets fremtidige aftalesystem. Borups Højskole onsdag den 25. april 2012

Høring om Byggeriets fremtidige aftalesystem. Borups Højskole onsdag den 25. april 2012 Høring om Byggeriets fremtidige aftalesystem Borups Højskole onsdag den 25. april 2012 Styrker ved det nuværende aftalesystem Der er lang tradition for, at parterne i byggeriet selv udvikler de særlige

Læs mere

Ny lov om ansættelsesklausuler

Ny lov om ansættelsesklausuler - 1 Ny lov om ansættelsesklausuler Af advokat (L) Jørgen Lykkegaard og advokat (H), cand. merc. (R) Folketinger har med et bredt flertal kort før jul vedtaget et lovforslag om ansættelsesklausuler. Loven,

Læs mere

Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Svensk 2012

Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Svensk 2012 Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Vi vil her præsentere resultater fra de tre undersøgelser af reformer i udlandet. Vi vil afgrænse os til de resultater som er relevante for vores videre

Læs mere

GODE RÅD OM... ferie SIDE 1

GODE RÅD OM... ferie SIDE 1 GODE RÅD OM... ferie SIDE 1 indhold 3 Reglerne for ferie 3 Optjening 4 Afholdelse af ferie 4 Ferie i en opsigelsesperiode 4 Betaling under ferien 5 Ferie med løn 5 Ferie med feriegodtgørelse 5 Fradrag

Læs mere

Undersøgelse af løn- og arbejdsforhold hos udvalgte underentreprenører

Undersøgelse af løn- og arbejdsforhold hos udvalgte underentreprenører Notat Emne: Fra: Til: Undersøgelse af løn- og arbejdsforhold hos udvalgte underentreprenører Metroselskabet Selskabets ejere og bestyrelse Dato: 2015-04-13 1 Baggrund Metroselskabet stiller i alle kontrakter

Læs mere

SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane

SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane Tillidskrise, beskæftigelseskrise og ophør af håndværkerfradraget. Der har været langt mellem de positive historier om økonomien i medierne. Det smitter

Læs mere

Medarbejdersundhed som en del af personalepolitikken

Medarbejdersundhed som en del af personalepolitikken Medarbejdersundhed som en del af personalepolitikken Ledernes Hovedorganisation Februar 2006 Indledning I løbet af de seneste år er der kommet betydelig fokus på medarbejdernes sundhed, og der er på mange

Læs mere

EU-udbudsreglerne og pligten til at afvise tilbud med forbehold Ny Højesterets praksis

EU-udbudsreglerne og pligten til at afvise tilbud med forbehold Ny Højesterets praksis April 2011 Nyhedsbrev EU-udbudsreglerne og pligten til at afvise tilbud med forbehold Ny Højesterets praksis Højesterets dom af 5. april 2011 om udbud af anlægsentreprisen Amager Strandpark krænkelse af

Læs mere

Følgende har angivet ikke at have bemærkninger: Dansk Arbejdsgiverforening.

Følgende har angivet ikke at have bemærkninger: Dansk Arbejdsgiverforening. Høringsnotat 4. juni 2014 Høring over udkast til Bekendtgørelse om Fonden for Velfærdsteknologi Udkast til ny bekendtgørelse om Fonden for Velfærdsteknologi og vejledning blev sendt i høring 11. marts

Læs mere

AFTALE [indsæt udkastdato] [Adresse] [Postnummer, by] [Cvr.nr.] ( Projektejer )

AFTALE [indsæt udkastdato] [Adresse] [Postnummer, by] [Cvr.nr.] ( Projektejer ) AFTALE [indsæt udkastdato] Mellem [Navn] [Adresse] [Postnummer, by] [Cvr.nr.] ( Projektejer ) og [HOFOR Spildevand København A/S] Ørestads Boulevard 35 2300 København S [Cvr.nr. 26043182] ( HOFOR ) Om

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

Nøgletal og karakterbøger i byggeriet

Nøgletal og karakterbøger i byggeriet Nøgletal og karakterbøger i byggeriet Regler for evaluering af entreprenører, håndværkere, rådgivende ingeniører, arkitekter og bygherrer 9 Nøgletal og karakterbog Danske bygherrer bruger i stigende grad

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Nyhedsbrev. Ansættelses- og arbejdsret

Nyhedsbrev. Ansættelses- og arbejdsret Nyhedsbrev Ansættelses- og arbejdsret 15.09.2014 ARBEJDSGIVER SKULLE BETALE PENSIONSBIDRAG TO GANGE Arbejdsgivere risikerer at skulle betale pensionsbidrag to gange, hvis pensionsbidrag udbetales direkte

Læs mere

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 31-01-2014 12/339/12 OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen fra februar 2011 til august 2013. Vi bruger Danmarks

Læs mere

Bettina Carlsen April 2011

Bettina Carlsen April 2011 Bettina Carlsen April 2011 FTFs Ungdomsundersøgelsen 2011 De studerendes forventninger til og oplevelse af uddannelsen, SLS og arbejdslivet Nærværende notat vil præsentere de deltagende sygeplejerskestuderendes

Læs mere

18. marts Aalborg Kommune Boulevarden Aalborg

18. marts Aalborg Kommune Boulevarden Aalborg 18. marts 2014 Aalborg Kommune Boulevarden 13 9100 Aalborg Høringssvar om brug af arbejds- og uddannelsesklausuler i Aalborg Kommune DI Aalborg takker for muligheden for at kommentere på kommunens udspil.

Læs mere

Der sker en generel regulering af overenskomstens minimallønssatser i Industriens Overenskomst.

Der sker en generel regulering af overenskomstens minimallønssatser i Industriens Overenskomst. Aftale om fornyelse af Industriens Overenskomst Mindstebetalingssatser Der sker en generel regulering af overenskomstens minimallønssatser i Industriens Overenskomst. Minimallønsatserne pr. time for medarbejdere

Læs mere

Sociale investeringer - et vigtigt bidrag til den menneskelige og den samfundsøkonomiske bundlinje

Sociale investeringer - et vigtigt bidrag til den menneskelige og den samfundsøkonomiske bundlinje Udenforskabets pris og Skandia-modellen Sociale investeringer - et vigtigt bidrag til den menneskelige og den samfundsøkonomiske bundlinje Et samarbejde mellem: Skandia sætter fokus på sociale investeringer

Læs mere

Der er ikke tale om et generelt forbud mod afskedigelser i virksomhedsoverdragelsessituationer,

Der er ikke tale om et generelt forbud mod afskedigelser i virksomhedsoverdragelsessituationer, N O TAT Afskedigelse ved virksomhedsoverdragelse Dette notat behandler reglerne for opsigelse af medarbejdere i forbindelse med, at der sker en virksomhedsoverdragelse. Notatet er udarbejdet af KL s Juridiske

Læs mere

Vejledning til ansættelseskontrakt til midlertidig hjælp (vikar)

Vejledning til ansættelseskontrakt til midlertidig hjælp (vikar) Vejledning til ansættelseskontrakt til midlertidig hjælp (vikar) Denne ansættelseskontrakt er til brug ved ansættelse af midlertidig hjælp af maks. en måneds varighed. Skal ansættelsesforholdet løbe længere

Læs mere

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Kommune NOTAT 7. april 2014 Til drøftelse af de nye regler på fritvalgsområdet, har Ældre og Sundhed udarbejdet følgende analyse

Læs mere

Generelle salgs- og leveringsbetingelser i forbindelse med konsulentydelser fra HR-juristen

Generelle salgs- og leveringsbetingelser i forbindelse med konsulentydelser fra HR-juristen Generelle salgs- og leveringsbetingelser i forbindelse med konsulentydelser fra HR-juristen 1. Indledning Disse generelle betingelser finder anvendelse såfremt der ikke er aftalt andre betingelser i den

Læs mere

1 Politik for vederlag i Berlin IV A/S

1 Politik for vederlag i Berlin IV A/S 1 Politik for vederlag i Berlin IV A/S 1.1 Formål og anvendelse Formålet med denne lønpolitik er at gennemføre de regler, der er fastsat i 20-22 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde ("FAIF-loven")

Læs mere