OLFERT FISCHER i Golfen

Transkript

1 OLFERT FISCHER i Glfen OLFERT FISCHER's besætning på kajen i Jebel Ali. (OLFI FOT) Olfert Fischer frtsatte ultim NOV sin patruljevirksmhed i mrådet nrdvest fr Qatar. Prim DEC ankm Krvetten til Jebel Ali i Frenede Arabiske Emirater fr at gennemføre persneludskiftning. Krvetten har nu anråbt ca. 300 handelsskibe uden det har givet anledning til yderligere tiltag.

2 - 2 - L Det nrske støtteskib ANDENES phlder sig knstant sammen med OLFERT FISCHER. OLFERT FISCHER frld Jebel Ali i De Frenede Arabiske Emirater ultim NOV fr at genptage patruljen. Frrige havnephld blev lidt længere end de sædvanlige anløb mellem patruljerne, idet krvetten havde havari på en dieselmtr. Selvm krvetten gdt kunne have frtsat sin patruljering på gasturbinen, valgtes at flyve reservedele ned til reparatin af dieselmtren. Kntrllen med den civile skibsfart i Den persiske Glf, fr at sikre verhldelse af FN's embarg md Irak, frløber i det stre hele uden prblemer. I de snart fire måneder siden Iraks invasin af Kuwait er næsten skibe anråbt af flådefartøjer i FN-styrken bestående af skibe fra tlv vestlige lande. Af det ttale antal kntrllerede skibe er snart et halvt tusinde blevet brdet fr nærmere undersøgelse af last g papirer, mens ca. en snes skibe er blevet mdirigeret, frdi de skønnedes at fragte last mfattet af FN's sanktiner. OLFERT FISCHER har ansvaret fr skiftende mråder på 30 x 30 sømil g skal checke alle skibe, sm ikke har været kntrlleret af et andet krigsskib i FN-styrken. Krvetten PETER TORDENSKIOLO's chef g besætning har nu afløst m brd i OLFERT FISCHER. Julegudstjeneste er blevet afhldt på krvettens agterdæk i 30 graders varme. PETER TORDENSKIOLO 's besætning skal bemande OLFERT FISCHER til månedsskiftet FEB/MAR 1991, hvrefter OLFERT FISCHER's besætning planlægges tilbage på krvetten, såfremt situatinen til den tid måtte kræve dette. (MST) Nr. 14/90

3 - 3 - Udnævnelse af Søfficerer Søværnets nye premierløjtnanter. (SOS FOT) Ved en højtidelighed på SØværnets Officersskle (SOS) den l NaV 1990 blev 31 kadetter udnævnt til PremierlØjtnanter. Fr premierløjtnanter af perativ linie er det sidste hld, der afgår med Styrmandseksamen. Brtfald af denne uddannelse i civilt regie har medført, at kadetter på ss fr fremtiden skal pfylde kravene til SkibsfØrereksamen. (SOS)

4 - 4 - Inspektinsskibet THETIS g patruljebåden LAXENs besøg ved Fiskerimessen i Albrg. J I nspekt inss k i b e t THETIS i Albrg (THET FOT) I anledning af afhldelsen af en fiskerimesse OKT var inspektinsskibet THETIS g Stand-flex 300 enheden LAXEN inviteret til Ålbrg i denne weekend. THETI5 afsejlede fra Hlmen fredag 19 OKT m eftermiddagen g gik nrdver i Sundet. Om aftenen ankredes p ved Hals Barre indtil næste mrgen. Kl ankm skibet til HnnØrkajen i Albrg; der i anledning af fiskerimessen var flagsmykket. Om eftermiddagen var der redningsdemnstratin i vandet mkring THETI5 ; med deltagelse af persnel fra Søværnet g Farvandsvæsenet iført redningsdragter bjærgede de sig p i en redningsflåde. Det var herefter meningen at de skulle histes p i en 5-61 redningshelikpter, men dette måtte aflyses da helikpteren var blevet kaldt ud til en patienttransprt, så istedet blev de bjærget af lkal båd fra Ålbrg. Senere lørdag eftermiddag var der åbent skib arrangement med rundvisning på THETIS g i løbet af de 2 timer arrangementet varede var der ca. 600 besøgende. Om søndagen afhldt THETIS ved middagstid en receptin fr Ålbrg Marinefrening ; samt persnale fra GrØnlandske Handel hvr

5 - 5 - ( ) gså befalingsmænd g fficerer fra LAXEN deltg. Ved l4-tiden ankm en af søværnets LYNX helikptere ; sm efter en krt landing på THETIS gik i luften igen g gennemførte en redningsdernnstratin med hist af 2 mand fra en redningsflåde, sm var blevet udlagt dagen før. Derefter landede helikpteren igen på THETIS. Samme dag var der 2 timers åbent skib, hvr gså helikpteren kunne beses af de besøgende. SØndagens besøg nåede p på ca besøgende i løbet af de 2 timer. SØndag eftermiddag sluttede med et besøg i Albrg Marinefrening fr THETIS g LAXENs chefer samt fficerer g befalingsmænd, hvr man fik lejlighed til at høre m planerne fr det planlagte Marinernuseum i Albrg. Det er bl.a. her at undervandsbåden SPRINGE REN skal udstilles. Kl afsejlede THETIS fra Albrg fr at være tilbage på Hlmen mandag mrgen kl klar til frtsatte installatinsarbejder m brd. (THET) Marinefreningen julen 1990 Marinefreningen julerntiv 1990: Nyhlm. (MF tegning) Marinefreningens julemærke frhandles i freningens 81 lkalafdelinger g fra Landskntret: Marinefreningen; Amaliegade 33 C, 1256 KØbenhavn K.

6 NATO SEASPARROW PROJECT STEERING COMMITTEE MEETING I tiden fra OKT afhldt NATO SEASPARROW sit 1/2 årlige tekniske møde samt det "52. NATO SEASPARROW PROJEKT STEERING COM MITTEE MEETING". Under den nuværende GOLF-krise har det ikke uventet vist sig, at mange af knsrtium medlemmerne har skibe i Den Persiske Glf ; sm har SEASPARROW sm eneste luftfrsvarsmissil. SEASPARROW kntret i Washingtn D.C. frsøger at støtte disse enheder så gdt sm muligt, således at disse skibe har de bedste muligheder fr at frsvare sig ver fr angreb fra fly samt antiskibsmissiler. SEASPARROW missilet er under knstant videreudvikling. på STYREKOMITEEMOEDET blev der vedtaget en ny baseline. Det nye missil vil blive benævnt RIM 7P. Missilet er blevet testet i fråret 1990 g er nu klar til prduktin. RIM 7P har følgende væsentlige frbedringer: Mulighed fr reprgrarnmering. Lave seaskimrnende mål kan engageres. Bedre træffesandsynlighed i ECCM miljø. Bedre træffesandsynlighed md små mål. Mulighed fr "prelaunch messages". Større driftssikkerhed. Der er planlagt anskaffelse af SEASPARROW anlæg frem til I 1997 vil der være ca. 175 SEASPARROW systemer i perativ tjeneste. USN hangarskibe er bevæbnet med SEASPARROW, sm eneste luftfrsvarsmissil. NATO SEASPARROW prjektet startede fr 22 år siden. Den frtsatte udvikling g stre udbredelse i NATO g andre lande sikrer frtsat udvikling g gd lgistisk støtte til lande med SEASPARROW. (N-DE, NSPO)

7 - 7 - TV gdnat-billeder m Trdenskild 22 OKT: Slaget i Dynekilen. (Maleri af C. Neumann) Den 7 JUL 1716 hørte Trdenskild tilfældigt fra ngle fiskere, at der i bunden af fjrden Dynekilen, nrd fr StrØmstad, lå en flåde af svenske transprt- g krigsskibe, sm var hvedstyrken i svenskerkngen Carl XII's planlagte felttg md Nrge. Trdenskild besluttede sig straks til handling. Uden at vente på rdre eller frstærkninger, sneg hans flåde på en håndfuld skibe sig i ly af natten gennem den lange, snævre fjrd. Det dristige verraskelsesangreb, sm ville få vr tids Ramb til at ligne en krdegn, lykkedes. Ved synet af de danske skibe, blev svenskerne grebet af panik, g frsøgte at sprænge deres skibe i luften. Men Trdenskilds tapre mænd sprang fra dæk til dæk g fjernede de brændende lunter fra krudttønderne. Inden de langt verlegne svenske styrker kunne nå at samle sig til et regulært mdangreb, var Trdenskild på vej hjem. I alt blev 44 svenske skibe Ødelagt eller erbret. Svenskernes angrebsplan md Nrge faldt til jrden, g den 25-årige Trdenskild blev frfremmet til kmmandør. Scenen er gengivet af maleren C. Neumann, sm i 1880'erne malede en lang række illustratiner til en af de mange stre værker, der er udgivet m Trdenskild. Flere af disse malerier er fr tiden udstillet på Orlgsmuseet.

8 OKT: "OpininsundersØgelsen". (Stik efter maleri af. Bache) I 1716 var Trdenskild til fest hs Frederik IV: Aftenens diskussinsemne gik på, hvem sydsvenskerne, sm tidligere havde hørt under Danmark, nu hldt med i krigen md det gamle land. Efter festen støvede Trdenskild en flk af sine trfaste mænd p på byens værtshuse. I en lille sejlbåd krydsede de ver Øresund, gik i land g brtførte en kystvagt, en bndedreng g en præst. Næste mrgen præsenterede Trdenskild sit bytte fr kngen, sm dermed kunne få svar fra de direkte berørte svensker. Derpå førte Trdenskild fangerne med sig, fr at frhøre dem m, hvad de havde set til trppebevægelser på den svenske side. Af rapprten i det danske rigsarkiv fremgår, at kystvagten intet røbede g at bndedrengen ikke kunne frtælle nget af betydning. Præsten derimd, frtalte løs i timevis g gav mange nyttige plysninger. Den følgende nat blev alle tre sejlet hjem igen g påny underkastet frhør. Denne gang af den svenske Øvrighed. Af rapprten i det svenske rigsarkiv fremgår, at kystvagten g bndedrengen intet havde røbet g at præsten kategrisk havde erklæret, at hans "mund var lukket med syv sejl".

9 akt: Trdenskilds sldater. (Vilhelm Rsenst and) Ofte hører man udtrykket "Trdenskilds sldater", når de samme flk går igen g igen. Denne talemåde bygger på en virkelig hændelse, sm fandt sted efter at Trdenskild den 22 g 23 JUL 1719 havde erbret Marstrand g indledt belejring af fæstningen Karlsten. Karlsten var bygget ind i en klippe g spækket med sldater g kanner. Når Trdenskild alligevel kunne erbre fæstningen - uden at løsne et skud - skyldes det det vi idag kalder psyklgisk krigsførelse. Bl.a. sendte Trdenskild flyveblade ind i fæstningen, sm truede med død g Ødelæggelse, hvis ikke Karlsten vergav sig. Samtidig mdtg kmmandanten berst Heinrich Danckwardt et brev, hvri Trdenskild pfrdrede ham til at se nærmere på hans styrker. Obersten sendte kaptajn Jacb vn Utfall, sm Trdenskild først beværtede med en frkst, der hvedsageligt bestd af stærke drikke. Derefter frtælles det, at Trdenskild flyttede sine sldater fra gade til gade, fr at give indtryk af, at der var mindst dbbelt så mange. Trdenskilds listige krigsførelse lykkedes. Efter bl.a. denne episde, sm her er gengivet af maleren Vilhelm Rsenstand, vergav Karlsten sig uden kamp.

10 OKT: Trdenskild i Marstrand. ( Frimær k e efter ma l eri af Ott Ba ch e ) "Hvad Dælen nøler I efter?" Man kan næsten høre de bevingede rd fra Trdenskilds mund på det berømte maleri af Ott Bache. Ved hjælp af psyklgisk krigsførelse havde Trdenskild fået kmmandanten fr fæstningen Karlsten ved Marstrand til at vergive sig uden kamp. Da tidspunktet fr vergivelsen blev verskredet, gik Trdenskild, kun ledsaget af et par mand, ind i fæstningen g henvendte sig til kmmandanten med rdene: ItHvad Dælen nøler I efter? Ved I ikke at tiden er frløbet?1i Sm mange andre af de svenske befalingsmænd sm Trdenskild havde besejret, blev gså kmmandanten fr Karlsten stillet fr svensk krigsret g gjrt et hved krtere. En af anklagerne gik netp på, at man burde have skudt Trdenskild på stedet, da han gik rundt i fæstningen, mens den stadig var bemandet. Trdenskilds heltestatus blev endnu engang slået fast g Kng Frederik IV rejste persnligt til Marstrand, fr at udnævne den kun 28-årige søhelt til viceadmiral. Ott Bache's maleri kan ses på Fyns Kunstmuseum g sm mtiv på det frimærke, sm netp er udgivet.

11 OKT: «-. ~~ Sal utkannerne. ( Ft f r a Per Lyh ne ) Da Den Stre Nrdiske Krig sluttede i 1719, gik Trdenskild i land g lejede sig ind i en herskabelig stuelejlighed i Strandgade 6 på Christianshavn. Han var blevet en hlden mand g sm viceadmiral måtte han tage aktivt del i selskabslivet. Sm en særlig gunst fra kngen, havde han fået lv til at saluttere privat hver gang han skålede fr kngen. Og det gjrde han hver nat g hele natten igennem, så der var ikke mange Christianshavnere sm fik søvn i øjnene, når Trdenskild var i byen. Det gjaldt gså en emsig admiral, sm, da han alligevel blev hldt vågen, gså hldt mhyggeligt regnskab med alle de løse skud fra Trdenskilds fester i Strandgade g mbrd på "Hvide Ørn lt g sørgede fr at salutterne - sm løb p i flere tusinde - blev mdregnet i Trdenskilds hyre med 5 Rigsdaler pr. stk. på gdnatbilledet så man de t salutkanner stillet p i Trdenskilds Gaard på Christianshavn. Kannerne tilhører det nrske Trdenskild Museum i Trndheim, men var på et krt visit på Christianshavn i juli måned. Ejendmmen, hvr Trdenskild bede, blev pført i I baggården ser man stadig det riginale bindingsværk, mens facaden md Strandgade er blevet renveret.

12 OKT: ) Trdenskilds død. (Slth-MUller) på en Øde mark i Gleidingen mellem Hannver g Hildesheim blev Trdensild dræbt i duel 12 NOV Kun et par uger efter hans 30 års fødselsdag. Den Stre Nrdiske Krig var frbi, g Trdenskild var rejst til Hannver, fr at frhandle med Kng Gerg I af England m en frtsat karriere sm admiral i den engelske flåde. Ved et selskab i byen mødte Trdenskild den berygtede svenske falskspiller g duellant berst Stael vn Hlstein, sm ved en tidligere lejlighed havde snydt en af hans venner fr en mindre frmue i krtspil. Et skænderi udviklede sig til regulært slagsmål, hvrunder Trdenskild knækkede Staels kårde g gennempryglede ham med dens skede. Den slemt medtagne Stael frlangte " satisfactin" g udfrdrede Trdenskild til duel. Der er mange uafklarede frhld mkring duellen, g det er stadig et stridsspørgsmål inden fr Trdenskild-frskningen, m duellen gik ærligt til eller m der var tale m et kmplt md Trdenskild. Men ingen kan være uenige i det dybt tragiske i, at Trdenskild, sm i sin krte g glrværdige karriere havde psøgt de største farer med åben pande g smil på læben, skulle ende sit liv på den måde.

13 OKT: Statuen ved Hlmens Kirke i Idag e r d e t Trdenskilds fødselsdag. KØbenhavn. I SØhelten fylder 300 år, g det blev fejret med fuld hnnør i både Danmark g Nrge. H.V. Bissens statue af søhelten, sm blev pstillet fran Hlmens Kirke i KØbenhavn i 1878, blev i dag vidne til hundredevis af mennesker sm km i Hlmens Kirke fr at deltage i en mindehøjtidelighed. Der blev lagt kranse g blmster ved statuen g Trdenskilds sarkfag, sm står i Hlmens Kirkes kapel. Med Drnning Margrethe i spidsen frtsatte festlighederne på SØfficerssklen på Hlmen, med deltagelse af repræsentanter fra den danske g nrske flåde, den nrske ambassadør g Selskabet Danske Trdenskild-Venner. I Frederikshavn, hvr Trdenskild havde sin flådebase, blev der i dag afsløret en ny Trdenskild-statue g et nyt IC-3 tg fik navn efter søhelten. J, der har rigtig været fest i dag. Den eventyrlige Trdenskild lever stadig g har det gdt. De 14 gdnatbilleder m Trdenskild var tilrettelagt af ftgraf Drrit Thmsen. Teksten var skrevet af Per Lyhne, medlem af det danske Trdenskildselskab med skyldig tak til Hans Christian Bjerg fra Rigsarkivet. Nr. 14/9 0

14 Søværnets Kmmunikatinsknkurrence KRIEGER/NORBY vandt Søværnets Kmmunikatinsknkurrence (SMK FOT) I dagene 10, 11 g 12 OKT 1990 afvikledes Søværnets Kmmunikatinsknkurrence ved Søværnets Taktikskle Kmmunikatinskursus (SIS) på Hlmen. I knkurrencen deltg 45 peratører frdelt på 13 hld. Det er det største antal knkurrencedeltagere i 3 år. Knkurrencen blev åbnet af Søværnets TaktikinspektØr ved en parade afhldt i Planbygningen på Hlmen. I sin velkmsttale mtalte TaktikinspektØren THETIS-klassen g STANDARD FLEX 300-klassen med deres nye g avancerede kmmunikatinsudstyr, der medfører nye g spændende udfrdringer fr kmrnunikatinspersnellet. på trds af denne udvikling er det stadig nødvendigt med "back up" systemer sm blinksigna1ering, høremd-

15 tagning g aftelegrafering. Disse altafgørende færdigheder pnås kun ved daglig træning både til søs g når skibene ligger i havn. Kmmunikatinsknkurrencen har til frmål at måle standarden g derved vise l hvr en ekstra indsats måtte være nødvendig. Med Ønsket m en gd g fair knkurrence erklæredes knkurrencen fr åbnet. SØværnets Operative Kmmand blev nr. 2. (SMK FaT) Ved den afsluttende parade fr InspektØren fr SØværnet (IFS) udtrykte han sin påskønnelse af den stre interesse l der var blevet udvist af de 45 knkurrencedeltagere. IFS måtte dg knstatere l at de pnåede resultater ikke helt std mål med de stillede frventninger g bestræbelser fr at pnå et så gdt resultat sm muligt. NervØsitet i frbindelse med en knkurrencesituatin kan ikke undgås, men kan elimineres nget ved at den daglige træning vedligehldes I frtsatte IFS g pfrdrede den enkelte sm tjenestestederne til frtsat at søge at frbedre kmmunikatinsstandarden g

16 (J mindede m, at selvm kmmunikatinen i dag primært blev afviklet ved hjælp af avancerede systemer, måtte intet tjenestested undlade at vedligehlde færdighederne i høremdtagning g aftelegrafering, såvel sm i blinksignalering. NØdvendigheden af behvet fr disse færdigheders tilstedeværelse var eksempelvis Krvetten OLFERT FISCHER's deltagelse i FN-aktinen i Glfen. IFS gav derefter en krt beretning m sin egen deltagelse i lignende Kmmunikatinsknkurrencer fr år tilbage. Vinder af Søværnets Kmmunikatinsknkurrence 1990 blev KRIEGER/NORBY med 77 pints. Hldet fik verrakt SØVÆRNETS VANDRE POKAL FOR GOD KOMMUNIKATION. Arets bgpræmier til de tre bedst placerede hld blev uddelt sm følger: 1. præmie til KRIEGER/NORBY. 2. præmien blev vundet af SOK II med 76 pints, g 3. præmien blev vundet af MOBA med 75 pints. (SIS) Fregatten JYLLAND efteråret Det er snart 2 år siden skibsreder Mærsk Mckenney MØller påtg sig at hjælpe med færdiggørelse af restaureringen af fregatten g ld LindØ Stålskibsværft tage sig af den praktiske del af restaueringsarbejdet i verensstemmelse med planer gdkendt af skibsrederen g Den Selvejende Institutin, således at fregatten i APR 1994 vil kunne præsenteres fr publikum med spryd, master, ræer, rig g kanner, nyistandsat skrg g således at man i bunden af dkken kan beundre skibets velfrmede underdel. I det hele taget fremstå sm et bevis på marinens g rlgsværftets fremragende evne til at bygge rigtige krigsskibe. Arbejdet med færdiggørelsen er skredet stille g rligt frem. I Øjeblikket beskæftiger værftet 27 mand. De fleste af dem er skibstømrer g -snedkere, smede, riggere g en enkelt mdelsnedker. Der er ansat 2 funktinærer til at lede arbejdet sammen med Institutinens bestyrelse g administratin.

17 / Det mest fundamentale i prjektet: Udligningen af kølen, hvis bugt var ver 80 cm, er nu afsluttet. Skibet er nu bragt på ret køl. Det var nødvendigt at fjerne skibssiderne g øverste dæk midtskibs, fr at gøre skrg g køl fleksibel. Vandet blev efterhånden pumpet ud af dkken, således at skibets egenvægt kunne presse kølen ned på cementkldserne i dkbunden. Skibet hænger dg endnu delvis i stålgjrde, sm "efterligner" vandets tryk på skrget. Stævn, spanter g klædning er bygget p i frskibet. Næsten hele agterskibet har desværre måttet frnyes. Den vanskeligste enkelaktivitet her var reknstruktin af skruebrønden, en virkelig sværvægter. Der indsættes i Øjeblikket skdder i bebelsen agter. Ornamentikken er fjernet fra hækken g er under mdelsnedkerens nænsmme hånd. Ud ver det nypbyggede agterskib er det mest impnerende de stre master, spyd, stænger g rundhlter, der freløbig ligger strakt på terrænet. Vanterne er færdige g stremærsriggen ved at være færdig. Rejsning af master påregnes at kunne gøres i 1992, idet taget ver fregatten g løbekranen ikke kan fjernes før arbejdet i skibet er afsluttet. Til dette arbejde hører gså indbygning af en stålknstruktin, fr selvm det meste af hulskibet er velbevaret, er det ikke stærkt nk til at bære alt det venverliggende. Selvm de på fregatøen pstillede værksteder (tømrer-, snedker, maler-, rigger- etc.) efter færdiggørelsen skal anvendes til skibets vedligehldelse, har den tanke været nær, at udvide museet til at mfatte andre, ældre træskibe. Ebeltft arbejder med planer m ændring af havnefrnten til at inkludere en træskibshavn. Institutinen har allerede vertaget en gammel Skagen Redningsbåd g venter i Øjeblikket på at få lagt Fyrskib XXI til Ebeltft. Midt i OKT var der ualmindelig aktivitet på FregatØen, idet institutinens prtektr HKH Prins Henrik g skibsreder M.M. MØller inspicerede arbejdet, fr at se m de tidsmæssige g Øknmiske planer hldt stik, hvilket ikke gav anledning til bemærkninger. Der fregår frtsat indsamling af midler til fregattens bevarelse. Entreindtægterne er stigende. Det kan nævnes, at en givtig kilde er til salg af fi1atilitiske sjældenheder. FregatdirektØren Nr. 14/90

18 - IB - er på d tte mråde ganske ihærdig. Sidst er der indgået aftale med S lskabet Dar Pmzas Venner m udgivelse at et filateliark g en kuvert. En del af verskuddet går til Dar Pmza. Interessant er, at præsidentkandidat (26 NOV) Lech Wa1esa har frsynet såvel arket sm kuverten med sin hilsen. Dar Pmza ligger i Gdynia. " j erlnårj.ng m Danmarks sie rste s. c~(!lt 7b.rdenski9Jd Irsynarjeg gerne dette filaijliark. med min hilsen. ~..i' :.', /~~ Den selvejende Institutin Fregatten JYLLAND's filateliark Trdenskild. (FF JYLL FOT) (SVN repr. Smidt-Jensen)

19 Indland krt Kmmandhejsning i HAVKATTEN Chefen fr Søværnets Operative Kmmand taler ved patruljebåden HAVKATTENIs kmmandhejsning på Hlmen l NOV (SMK FOT) c Chefen fr Søværnets Materielkmmand vergiver HAVKATTEN til perative tjeneste. (SMK FOT)

20 Indlæg til søværnsrientering Indlæg til Søværnsrientering bedes nu sendt til: c SØVÆRNSORIENTERING SØVÆRNETS OPERATIVE KOMMANDO Pstbks Arhus C. Den gamle redakteur Ønsker alle en glædelig jul g et lykkebringende nytår \ II I I _. - I C \......,-- \ J. Ruth Kntreadmiral InspektØr fr Søværnet