Referat af møde i budgetsamrådet. Dagsorden. Budgetsamråd for fællesfonden. Møde d. 18. marts 2014, kl i København

Transkript

1 Referat af møde i budgetsamrådet Deltagere: Kjeld Hlm, Paw King Andersen, Helle Samsn, Klaus Kerrn-Jespersen, Inge Lise Pedersen, Verner Hylby, Knud-Erik Rasmussen, Jens Andersen, Karsten Knradsen, Erling Bitsch Vingbrg, Tm Ebbe Jakbsen, Jhannes Jhansen Lund, Ebbe Ejlertsen, Per Buchhldt, Charltte Muus Mgensen, Martin Løvenkjær-Pearsn g Steffen Bagger (referent). Afbud: Ester Larsen g Kirsten Pilgaard c/ Frederikshlms Kanal 21 Pstbks København K Telefn Telefax e-pst km@km.dk Dkument nr /14 Dat: 28. marts 2014 Dagsrden 1. Velkmst ved biskp Kjeld Hlm, frmand fr budgetfølgegruppen 2. Siden sidst til rientering - Status fr lve g bekendtgørelser - Status Den flkekirkelige udviklingsfnd. - Udvalg m en mere sammenhængende g mderne styringsstruktur fr flkekirken - Flkekirkens uddannelses- g videnscenter v/ Inge Lise Pedersen - Driftscentre i stifterne v/ Helle Samsn, Llland-Falsters stift - Ekstra punkt: Præsentatin af Fællesfnden 3. Status fr fællesfnden - Regnskab Budget Udkast til teknisk ramme fr fællesfnden 2015 Drøftelser vedrørende budget Kirkeministeriet vil redegøre fr rammebudget Budgetfølgegruppens frslag g indstilling til ministeren vil blive præsenteret fr budgetsamrådet med henblik på drøftelse g bemærkninger til indstillingen. 5. Øknmistatistik 2012 status fr flkekirkens øknmi Kirkeministeriet vil rientere m flkekirkens samlede øknmi 6. eventuelt

2 Referat 1. Velkmst ved biskp Kjeld Hlm, frmand fr budgetfølgegruppen Frmanden bød velkmmen til budgetsamrådet g redegjrde krt fr dagsrdenen. Da halvdelen af budgetsamrådet medlemmer var nye indledtes mødet med en krt præsentatinsrunde af medlemmerne. Et ekstra punkt præsentatin af fællesfnden - blev af samme årsag tilføjet. 2. Siden sidst til rientering Status fr lve g bekendtgørelser Ministeriet rienterede krt m gennemførte lvændringer. Status Den flkekirkelige udviklingsfnd. Ministeriet plyste, at ministerens beslutning er blevet udmeldt, hvilket blev frsinket på baggrund af ministerrkaden. Indsatsmrådet fr 2014 var diakni g påsken. Der er udmøntet 2 mi. kr. til 14 frskellige prjekter. Prjekterne g begrundelser fremgår af ministeriets hjemmeside ( Frmanden tilføjede, at påsken 2015 gså i andre regi har nydt særlig pmærksmhed g fået en ramme fra mpririteringspuljen. En arbejdsgruppe er i gang med at finde initiativer, der skal synliggøre påsken i Herunder skal frskellige digtere frhlde sig til påsken g på den måde aktualisere påsken. Desuden skal et filmprjekt med DR skal på en utraditinel måde vise, at påsken har vid betydning. Udvalg m en mere sammenhængende g mderne styringsstruktur fr flkekirken Kirkeministeriet rienterede krt m status på udvalgsarbejdet. Fire udvalgsmedlemmer var til stede. Et medlem plyste, at debatten lukker inden udgangen af marts. Herefter går den plitiske behandling i gang. Præsteuddannelserne v/ Inge Lise Pedersen Fra 1. januar 2014 er de tre præsteuddannelser lagt sammen til Flkekirkens Uddannelses- g Videnscenter. Dette er sket fr at skabe en mere sammenhængende struktur g ikke på grund af et besparelsesptentiale. ILP redegjrde fr strukturen af denne sammenlægning, herunder at FUV skal styres af en rektr g 2 faglige krdinatrer. Knfirmandcentret g det flkekirkelige videns- g studiecenter er gså en del af denne sammenlægning. Rektr er ansat g de t andre stillinger er slået p. Driftscentre i stifterne v/ Helle Samsn, Llland-Falsters stift I 2012 blev det besluttet, at flere stiftspgaver med frdel kan sammenlægges g placeres i driftscentre. Helle Samsn redegjrde fr status fr denne sammenlægning

3 Center/pgavefrdelingen samt prces: Flkekirkens Administrative Fællesskab (AdF)er frtsat i Llland-Falsters Stift bghlderi, regnskab g frvaltning af fælles midler. KAS/GIAS i Vibrg g Århus Stifter Stifterne har haft prblemer med KAS,, mens aftalehåndteringen i GIAS har fungeret efter hensigten ver aftaler pr. år. Screening af plansager i Aalbrg Stift Her screenes alle lkalplaner, knap 4000 sidste år, fr at sikre kirkens beskyttelsesrettigheder. Løn fr funktinærer i Haderslev, Ribe g Rskilde Stift Centeret er ikke etableret endnu, da de nødvendige ændringer i lønsystemet (FLØS) er frsinkede. Løn fr præster, stiftsansatte m.fl. i Fyens Stift Har haft prblemer med FLØS g må nu indtaste stiftsløn manuelt. Dette vil løse sig med det nye system FLØS 2, sm vil indebære yderligere standardiseringer. Administratin af flkekirkens frsikringsrdning i København g Helsingør Erstatninger udbetales af ADF g på trds af strmene i 2013, g et strt antal sager var frsikringsniveauet nrmalt. Brande anses sm den største risik fr frsikringsrdningen. Disse pstartsprblemer har gjrt, at prettelsen af driftscentrene er kmmet asynkrnt i gang. Ngen institutiner har vertaget pgaver, men ikke afgivet tilsvarende pgaver, hvilket har ført til et pres på ressurcerne, da de nævnte stifter ikke har mulighed fr at ressurcetilpasse i samme mfang. Man er dg verbevist, m at rerganiseringen er gd, g at vi med en satsning på kmpetenceudvikling af medarbejderne vil pleve øget kvalitet g effektivitet. Et medlem spurgte m muligheden fr, at centrene kunne blive samlet i ét centralt center. Hertil blev det besvaret, at det kunne de i princippet gdt, men det vil være en str pgave g frmentligt gå ud ver kntakten i stifterne til menighedsrådene. Frmanden gjrde pmærksm på, at det var et plitisk valg, at man gerne ville fasthlde den lkale frankring g struktur med 10 stifter. Selvm man nu deles m ngen pgaver, fasthldes den decentrale struktur, hvilket anses sm den bedst tænkelige løsning. Herefter påpegede et medlem frdelene i, at de lkale kassers psparing fregik i fællesskab i stedet fr lkalt. Dette kunne f.eks. være sig i en lukket investeringsfrening i stil med kapitalfrvaltningen prettet til at varetage bl.a. gravstedskapitalerne. Hertil blev der af ministeriet svaret, at man vil arbejde fr at gøre dette muligt, men at det vil kræve en lvændring. Et andet medlem spurgte m, hvrdan bevillingsmflytningen ved vertagelsen af pgaver blev beregnet i frbindelse med driftssammenlægningerne. Hertil blev det svaret, at man bruger tidsregistrering sm grundlag fr dette. Et tredje medlem påpegede, at bankindskud af visse typer midler i undervisningssektren er garanteret af staten, så indskyder ikke skal frhlde til grænsen på kr. Ministeriet påpegede, at frskellen i frhld til flkekirkens lkale kasser skyldes, at Undervisningsministeriets midler er statslige, hvilket flkekirkens midler ikke er, g der er

4 ikke nget ministeransvar fr de lkale kassers midler, men kun fr fællesfndens. derfr er det kun fællesfndens midler, der via statens kncernbank-aftale kan pnå denne beskyttelse. Ekstra punkt: Præsentatin af Fællesfnden På baggrund af mange nye medlemmer blev fællesfndens indhld gennemgået, herunder: Statens øknmiske pgaver fr flkekirken, hvem bestemmer ver hvad, pengestrømme i 2014, udvikling i kirkeskatten, prces fr landskirkeskatten, frvaltning af fællesfnden, udvikling i fællesfndens resultat samt versigt ver øknmisk planlægning g rapprtering. 3. Status fr fællesfnden Regnskab 2013 Ministeriet redegjrde krt fr prcessen fr årsrapprten 2013 fr fællesfnden. Stifter, institutiner mv. indsender endelig årsrapprt til ministeriet g Rigsrevisinen d. 20. marts. Derefter knslideres regnskabet 2013 fr fællesfnden. Der blev redegjrt fr frventningen m et mindrefrbrug til det knsliderede regnskab 2013 fr fællesfnden. Mindrefrbruget kan primært henføres til bl.a. et teknisk merfrbrug grundet mplacering af midler fra pensinsbevilling til lønbevilling på præstebevillingen samt udskudte It-prjekter. Hertil blev der fra et af medlemmerne spurgt til, m et frventet mindrefrbrug på mere end 10 mi. kr. på delregnskab 2 præster g prvster kunne anvendes til nye præstestillinger. Ministeriet påpegede, at ud ver de lkalt finansierede præster g fællesfndspræster er antallet af præster lvbestemt. Ud ver den anførte mplacering fra pensin skal det yderligere understreges, at der ikke er en direkte sammenhæng mellem årsværk g bevilling. Det betyder, at i tider, hvr der er mange præster med lav anciennitet vil ptræde et mindrefrbrug. Endvidere vil uundgåelige vakancer påvirke resultat. Det er dg frventningen, at etableringen af præstelønscenteret i Fyns Stift vil medføre et bedre verblik ver den løbende bevillingssituatin i alle stifter mhp. at sikre en samlet ptimal bevillingsanvendelse. Man vil dg næppe kunne kmme under et mindrefrbrug på 1 pct. pr. år. Frmanden understregede, at mindrefrbrug i fællesfnden ikke anvendes til en frøgelse af fællesfndens behldning, men derimd medgår til finansiering af en fremrykket pensinsfrpligtigelse. Der må udvises rettidig mhu. Ministeriet redegjrde derpå fr udfrdringen i frbindelse med pensinsfrpligtigelsen. Pensinsbyrden på ca. 1,8 mia. kr. prim 2007 blev beregnet 2005 af en aktuar. Frudsætningerne fr beregningen har dg vist sig at være anderledes. Pensinsbyrden er den samme, men rammer fællesfnden tidligere, da kirkefunktinærerne går tidligere på pensin end frudsat. En ny aktuarberegning viste, derfr at et generelt tilskud/pensinshensættelse på 84,1 mi. kr. årligt er fr lidt. Hensættelserne til pensin blev sm knsekvens heraf øget med 3,0 mi. kr. i 2013 g yderligere ca. 3,6 mi. kr. m året de næste 20 år fr at mdsvare udgiftsvæksten. Hensættelserne kan i første mgang finansieres ved en reduktin af det budgetterede verskud, men efter en årrække så vil det yderligere kræve besparelser på fællesfndens budget, eller at landskirkeskatten hæves. Muligheden fr besparelser blev drøftet. Et medlem spurgte m status vil fremgå af årsrapprten 2013, hvilket ministeriet bekræftede.

5 Budget 2014 Det frventes, at budgettet fr 2014 generelt verhldes, men at afvigelserne i 2013 gså kan blive aktuelle i indeværende år. 4. Udkast til teknisk ramme fr fællesfnden 2015 Ministeriet redegjrde krt fr den tekniske ramme 2015 samt udviklingen frem til Rammen er en teknisk fremskrivning af budget 2013, der er krrigeret fr tidligere beslutninger. Da Finansministeriet endnu ikke har ffentliggjrt pris- g lønindeks g først gør dette til maj, har ministeriet anvendt sidste års indeks. Den endelige budgetramme vil skulle tilrettes. Enkelte andre rettelser blev gennemgået. Hvert enkelt delregnskab blev gennemgået [budgetsamrådet har mdtaget udkast til budgetramme samt præsentatinsmaterialet]. Et medlem bemærkede, at grundet 2 % besparelsen på driftsbevillingerne, delregnskab 3-7, er kirkemusiksklerne presset temmelig meget. Ministeriet bemærkede, at der vil blive igangsat en analyse af netp dette mråde. Kriterierne fr udmøntning af mpririteringspuljen blev beskrevet g drøftet. Det blev anført, at besparelsen har givet rum til nye tiltag. Til delregnskab 11 udligningstilskud redegjrde ministeriet fr beregningen g metden fr frdeling. Det blev understreget, at kirkeskat ikke har været en parameter længe, men derimd antallet af kirker i frhld til udskrivningsgrundlag. Dette skyldtes at den tidligere metde ikke gav incitament til skattereduktiner. I 2011 blev antallet af kirker i brug låst. således at prvstier med sgne, der lukker kirker ikke vil miste udligningstilskud. Det blev nævnt, at det på et tidspunkt kan vervejes, hvrledes kirker, der delvist er taget ud af brug, skal indgå i beregningen. Ingen andre bemærkninger til budgetrammen. 5. Øknmistatistik 2012 status fr flkekirkens øknmi g flkekirkens samlede øknmi v/ Jacb Øllgaard-Niclajsen Kirkeministeriet Dette tema er valgt, da øknmistatistikken 2012 fr nyligt blev ffentliggjrt g rummede nye infrmatiner. Startende med det stre verblik blev der vist hvrdan indtægterne frdelte sig med 10 % fra staten, 13 % fra fællesfnden g 77 % fra de lkale kasser. Udgiftsudviklingen har fr staten g fællesfnden været stabile imens de lkale kasser fra har haft en stigning på mi. kr. til mi. kr. i faste priser [se mere på km.dk]. Med øknmistatistikken 2012 er det desuden blevet muligt, at se hvad de lkale kasser bruger pengene til. Det frventes at blive et værdifuldt værktøj fr prvstier g menighedsråd. Udgifterne blev herefter sammenlignet imellem stifterne i frhld til kirkegårdsdrift g bruttudgiftsniveauet på prvstiniveau med højest g lavest ttalt samt pr. medlem. Mere specifikt blev der brugt eksempler på udgifter til kmmunikatin g kirkekncerter. Dernæst blev lønudviklingen i flkekirken vist, hvraf det kunne ses, at lønninger til kirkefunktinærer fra generelt har været stigende, dg med en lille nedgang i Afslutningsvis blev det præsenteret, hvr mange penge flkekirken har på kistebunden. Flere medlemmer påpegede, at den nuværende likviditet grundet decentrale psparinger i de

6 enkelte prvstier ikke er øknmisk ptimal. I 2011 var de tilgængelige likvider i de lkale kasser på mi. kr. De er i 2012 steget til mi. kr. Til denne gennemgang blev det gentagene gange understreget, at der var mange årsager til at tallene ser ud sm de gør herunder stre lkale frskelle g bevidste lkale valg sm man ikke hverken kan eller vil vurdere fra ministeriets side. Med andre rd kan tallene ikke stå alene. Det blev fra ministeriets side bemærket, at tallene kun jf. den grønne betænkning skal anvendes til at danne beslutninger på et bedre grundlag g skabe en diskussin af hvr midlerne skal bruges. Der blev derudver af et medlem påpeget, at validiteten af plysningerne er reduceret, da der i en hvis grad er frskellig praksis fr kntering. Fra ministeriets side blev bemærket, at man er klar ver denne prblematik, g at man arbejder på at få praksis til at ligne hinanden. Det primære fkus har været, at få systemet p at køre. 6. Eventuelt Et medlem af budgetsamrådet påpegede at mødedaten til næstemøde er angivet frkert i følgebrevet til dette møde. Det blev understreget at møde nr. 2 i 2014 afhldes den 15. september Frmanden takkede fr et gdt møde.