Evalueringsrapport fiskerierhvervet
|
|
- Oliver Lorenzen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Evalueringsrapport fiskerierhvervet!!! Proaktiv)sikkerhedskultur)i)fiskerierhvervet) )hvad)skal)der)til?) SISSE)GRØN1,2)) 1 2 TeamArbejdsliv) Center)for)Maritim)Sundhed)og)Samfund,)SDU) ) ) )!!! CMSS,!november!2013!!
2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Projektets forløb Udvikling af intervention... 5 Fase Fase Fase Fase 4 overlevering af spillet Vurdering af interventionen Projektets aktiviteter og produkter Konklusion
3 1. Indledning Projektets formål var forebygge arbejdsulykker ved at udvikle værktøjer til at højne sikkerhedskulturen på en fiskekutter. Projektets fokuserede på sikkerhedskultur dvs. den kultur og adfærd der er i erhvervet når det gælder sikkerhed og ulykker. Sikkerhedskultur er en proaktiv tilgang til sikkerhed hvor aktørerne tænker sikkerhed ind i alle operationer og søger for at forebygge arbejdsulykker, selvom de ikke har oplevet nogle på nært hold. Projektet bestod af to dele en undersøgelsesdel og en interventionsdel. Projektets første trin var en kortlægning af sikkerhedsarbejdet i fiskeriet og en analyse af trends i ulykkesforekomsten de sidste 15 år. Formålet er at sætte ord på hvordan sikkerhedskulturen er i fiskerierhvervet og desuden at opdatere vores viden om ulykkesfrekvensen i fiskeriet. Den kvalitative undersøgelse viste at der er sket en udvikling fra at sikkerhed var noget man nok praktiserede, men ikke snakkede om, til at sikkerhed er noget man arbejder kontinuerligt med og risici er noget man forudser og adresserer. Det ses af at der er øget fokus på udstyret på dækket til at lette de ergonomiske belastninger og af at de fiskere vi snakkede med prøver at være på forkant, navnlig når de ved at der kommer lovkrav. Men udviklingen er især tydelig i den måde de adspurgte fiskere beskrev samarbejdet ombord: Men tager ikke chancer. Man snakker om det. Den vigtigste forklaring på den ændrede indstilling til sikkerhed er at der på alle planer er dialog. I lighed med den generelle udvikling i reguleringen af arbejdsmiljøet i Danmark har også reguleringen i fiskerierhvervet bevæget sig i retning af mere dialog og selvregulering fra tilsynsmyndighedens side. Denne udvikling er støttet op af en generel omlægning af fiskeriet, men især af at sikkerhedsarbejdet er blevet organiseret således at Fiskeriets Arbejdsmiljøråd og de tre sikkerhedsorganisationer er kommet til og fungerer som led mellem tilsyns/reguleringsmyndigheden (Søfartsstyrelsen) og fiskerne. Resultaterne af den kvantitative del af rapporten viste, at der er sket en positiv ændring af incidensraten i ulykker over perioden fra , hvilket formentligt kan forklares ud fra forbedringer og forebyggende tiltag for sikkerheden i dansk fiskeri. Resultaterne viste også at de ulykker som involverer glid/fald eller klem er faldet betydeligt i løbet af studieperioden. Risikoen for at komme til skade i en arbejdsulykke i dansk fiskeri ser ud til at være højest i de først 5 års af ansættelsen og dette gør sig desværre gældende i hele perioden. Der er altså sket ændringer i dansk fiskeri og de interventioner og kampagner, samt lovgivningsændringer der er indført ser ud til at have haft en effekt på udviklingen af arbejdsulykker i dansk fiskeri. Interventionens mål var at forbedre sikkerhedskulturen ved hjælp af de værktøjer som har vist sig egnede i andre brancher, heriblandt De 8 sikkerhedsled som Søfartens Arbejdsmiljøråd har udviklet (Seahealth). I det oprindelige design rettede interventionen sig mod 20 kuttere i Thyborøn og omegn 2
4 via havnens sikkerhedsudvalg som en væsentlig aktør i sikkerhedsarbejdet. Der var planlagt følgende aktiviteter: A) Stort møde med fiskere og ægtefæller fra de 20 kuttere alle bliver inviteret. Mødet vil indeholde et kort oplæg om sikkerhedskultur herefter vil deltagerne spille et dilemma-spil om ulykker og sikkerhedskultur: hvorfor sker ulykker, hvad er årsagerne, hvilken adfærd er risikofyldt, hvad betyder sikkerhedskultur? B) Kursus for sikkerhedsudvalget De 20 kuttere fungerer som kursuscase: hvad skaber ulykker i fiskeriet, hvad er sikkerhedskultur, hvad kan man gøre på det enkelte skib (forenkling af de 8 sikkerhedsled fra Søfartens Arbejdsmiljøråd), udarbejdelse af plan for møder med besætningen fra de 20 kuttere C) Møder med besætning og ejere af de 20 kuttere opdelt på ca. 4 møder med deltagelse af 5 kuttere på hvert møde. Fokus er på kortlægning af de konkrete risici der findes om bord på skibene og hvordan man kan begrænse disse risici. Baseres på resultatet af medsejladsen, fiskernes egne erfaringer samt en tilpasning og forenkling af de 8 sikkerhedsled. Møderne vil også sætte fokus på, hvad et sikkerhedsudvalg kan gøre for at bakke op om kutterens sikkerhedskultur. Ved de første møder er det primært Grontmij, der gennemfører interventionen, ved de sidste tager sikkerhedsudvalget over. Denne evaluering vil beskrive hvad projektet har opnået set i forhold til projektets formål. Der er tale om en procesevaluering, der redegør for de justeringer af projektet der er foretaget undervejs, kombineret med en virkningsevaluering i form af en vurdering af hvad der er opnået med interventionen. 3
5 2. Projektets forløb Der var indledningsvis nogle skift i deltagende institutioner og personer. Her er en oversigt over de oprindelige deltagere og deres opgaver: Opgaver Personer Center for Maritim Sundhed og Samfund (CMSS)/Syddansk Universitet Projektejer Projektledelse Kvalitativ kortlægning Kvantitativ kortlægning Evaluering Sisse Grøn Hanna B. Rasmussen Fiskeriets Grontmij Arbejdsmiljøråd (FA) Kvalitetssikring Intervention Kontakt til fiskere Formidling 1-4 konsulenter Eva Thoft Else Momme Imidlertid skiftede Sisse Grøn arbejde den inden projektet var kommet i gang og da det blev besluttet at fastholde hende som projektleder, blev hendes nye arbejdsplads, Teamarbejdsliv, ny projektdeltager, dog forblev CMSS projektejer. I Grontmij stoppede Else Momme og Tina Geest blev i stedet tilknyttet. Et par måneder herefter skiftede Eva Thoft også arbejdsplads fra Grontmij til Teamarbejdsliv, herved trådte Grontmij ud som projektdeltager og Tina Geest blev honoreret gennem Teamarbejdsliv. Efterfølgende blev Thomas Rødgaard Poulsen ansat på CMSS og tilknyttet projektet.dermed så fordelingen på institutioner, personer og opgaver således ud: Opgaver Personer CMSS FA Teamarbejdsliv Projektejer Kvalitetssikring Projektledelse Kvantitativ kortlægning Kontakt til fiskere Kvalitativ kortlægning Formidling Evaluering Intervention Hanna B. Rasmussen 1-4 konsulenter Sisse Grøn Thomas R. Poulsen Eva Thoft Tina Geest 4
6 Rapporten med den kvantitative og kvalitative kortlægning af udviklingen i sikkerhed i fiskeriet fik en større rolle end oprindeligt planlagt, der viste sig et behov for at oversætte den til engelsk p.g.a. interesse fra udlandet og den fik også så god gennemslagskraft at vi besluttede at bruge tid på at formidle den i diverse fora. Rapportens resultater gav også anledning til at revidere den planlagte intervention, idet det blev tydeligt at især oplæring er et springende punkt. Derfor blev interventionen forsøgsvis målrettet unge på fiskeriskole. I den oprindelige projektplan var det intentionen at interviewe et besætningsmedlem fra de 20 kuttere som var tænkt som interventionsvirksomheder, der var planlagt et før og efter interview til afdækning af deres syn på sikkerhed, hvor forhåbningen var at de ville have et bredere og mere bevist syn på sikkerhed efter interventionen. Denne måtte imidlertid justeres i takt med at interventionen ændrede form. Projektet i sin helhed fik mere vægt på formidling og mindre vægt på effektevaluering. I stedet for interviews blev der uddelt spørgeskemaer om interventionen i forbindelse med interventionens del C og D og desuden blev der lavet en struktureret opsamling efter intervention del C, ved hjælp af post its sedler. Dette data danner sammen med de nedskrevne refleksioner efter hver interventionsdel baggrund for en vurdering af interventionen. 3. Udvikling af intervention Med udgangspunkt i De 8 sikkerhedsled, udviklet af Søfartens Arbejdsmiljøråd, blev der udviklet en intervention som havde/har til formål at højne sikkerhedskulturen om bord på fiskekuttere. Fase 1 Første skridt i udviklingen af interventionen var et møde med Fiskeriets Arbejdsmiljøråd den 18. marts 2013 samt et møde den 12. april. Ved møderne deltog følgende repræsentanter: - Flemming Nygaard Christensen (Fiskeriets Arbejdsmiljøråd) - Karsten Korsgaard (Fiskeriets Arbejdsmiljøråd) - Erik Pedersen (Fiskeriets Arbejdsmiljøråd) - Henning Madsen (3F) - Sisse Grøn (CMSS/Team Arbejdsliv) - Hanna Barbara Rasmussen (CMSS) - Eva Thoft (Grontmij/Team Arbejdsliv) - Tina Aaen Geest (Grontmij/Team Arbejdsliv) De 8 sikkerhedsled blev præsenteret af Eva Thoft, som har stor erfaring i at arbejde med disse. Herefter blev det diskuteret, hvorvidt disse kunne anvendes i forhold til fiskerierhvervet. Således blev de 8 sikkerhedsled reduceret til 6: 1. Formål hvad vil/kan vi opnå? 5
7 2. Involvering hvad kan besætningen bidrage med? 3. Ressourcer hvad koster det, og hvad får vi ud af det? 4. Skipper som rollemodel hvad betyder skippers adfærd 5. Kultur hvad plejer vi at gøre? 6. Opfølgning virker det vi gør? Fase 2 På baggrund af de to møder samt input fra de interviews Sisse og Tina havde foretaget med fiskere i Thyborøn, Hanstholm og Hvide Sande i uge , arbejde Eva og Tina videre med at udvikle en intervention, som skulle afprøves ved Fiskerimessen i Aalborg i oktober Interventionen var et spil, som skulle kunne spilles om bord på kutteren, hvor formålet var tre-delt: 1. At fiskerne bliver mere bevidste om forskellige risikosituationer og arbejdsmiljømæssige belastninger om bord på en fiskekutter. 2. At man bliver mere bevidst om de forskellige roller, man har om bord på en kutter, og hvilke motiver de forskellige roller kan have for at handle, som de gør. Dermed skulle resultatet gerne blive større forståelse for hinanden og dermed bedre samarbejde. 3. At man får øje på nogle nye handlemuligheder ift. at arbejde med sikkerhed og arbejdsmiljø om bord. Spillet bestod af en spilleplade, som skulle udfyldes ved, at man ved hjælp af en terning dels skulle slå om hvilken rolle man skulle have (1. Skipper, 2. Erfaren fisker, 3. Erfaren fisker men ny ombord, 4. Uerfaren fisker, 5. Styrmand/bedstemand, 6. Lærling). Dels skulle man også slå om hvilket af de seks sikkerhedsled, man skulle diskutere en given situation ud fra. Som hjælp til rollerne var der lavet nogle rollekort, som kort beskrev den rolle, man skulle indtage i spillet Derudover bestod spillet af nogle situationskort, der angav nogle situationer, som kunne være potentielle risici for ulykker (f.eks. træthed, dårligt vejr, håndtering af fiskeredskaber, osv.) Når man havde trukket eller var blevet enige om et situationskort, skulle spillerne slå om hvilke roller de skulle have, og derefter startede spillet med at man slog om hvilket af de seks sikkerhedsled, man skulle diskutere situationen ud fra. Til hvert de seks sikkerhedsled hørte et spørgsmålskort, med hjælpespørgsmål til det enkelte sikkerhedsled. 6
8 Eksempel: Tre spillere har tre forskellige roller: Skipper, erfaren fisker og lærling. De har trukket eller valgt Træthed som situation. Den spiller, der har rollen som lærling, slår en ener og skal dermed besvare spørgsmål om formål (sikkerhedsled nr. 1), hvor der vil blive stillet følgende spørgsmål: 1. Er situationen relevant og vigtig hos jer? 2. Hvorfor/Hvorfor ikke? 3. Hvad vil/kan I opnå ved at arbejde med dette tema? Spørgsmålene skal så besvares ud fra den rolle man har her altså som en lærling vil svare. Derefter er det næste spillers tur, og så fortsætter man indtil én spiller har været igennem alle seks sikkerhedsled. For at hjælpe spillerne på vej, var der yderligere lavet nogle faktakort til de forskellige situationer, som f.eks. oplyste om risici ved træthed. Fase 3 Intervention del A Den første afprøvning af spillet foregik på Fiskerimessen i Aalborg fredag den 12. oktober, hvor Eva og Tina, havde en plads på FAs stand. Til at begynde med var det lidt svært at tiltrække folk til at spille spillet, men da de første spillere havde været der og da der blev udlevet t-shirts og kasketter i præmie for at deltage, kom der flere til. Typisk var der 3-4 spillere ad gangen, og spillerne var meget forskellige. Nogle kendte hinanden i forvejen og andre gjorde ikke;; nogle tog det meget seriøst og andre var lidt mere pjattede. Dog blev de pjattede ret hurtigt seriøse, når diskussionerne kom i gang. Erfaringerne med spillet var, at: - Det var egnet til at igangsætte en god diskussion om et sikkerhedsemne, men det krævede en facilitator/spilstyrer til at stille spørgsmål og holde diskussionen på sporet. - Spørgsmålskortene var ikke lige egnede til alle situationer, og det krævede derfor at spilstyreren var i stand til at tilpasse spørgsmålene - Det var svært at holde rækkefølgen i spørgsmålene, og nogle af spørgsmålene gav ikke rigtig mening. - Faktakortene blev ikke brugt - Det var svært for en del af spillerne at holde sig til den rolle, de skulle besvare spørgsmålene ud fra, og de måtte ledes på sporet af spilstyreren. - Det gav ikke mening kun at skulle forholde sig til et sikkerhedsled ift. en situation og det kunne også være vigtigt, at spørgsmålene blev stillet i en bestemt rækkefølge. 7
9 På baggrund af disse erfaringer, blev der lavet følgende justeringer i spillet: - Spørgsmålskortene blev erstattet af tilpassede spørgsmål på situationskortene - Rollerne blev reduceret fra 6 til 4 (Styrmand/bedstemand + uerfaren fisker blev slettet) - Spillepladen blev ændret således at De 6 sikkerhedsled på spillepladen blev skiftet ud med situationer. Så i stedet for kun at besvare spørgsmål om et enkelt sikkerhedsled, skulle man besvare spørgsmål om alle 6 sikkerhedsled ift. den givne situation. - Enkelte situationer var for brede og blev ændret til mere konkrete situationer. F.eks. blev psykisk arbejdsmiljø ændret til konflikter. - Det blev tilføjet en kolonne på spillepladen, hvor man kunne nedskrive ideer til handlinger, som man fik som resultat af diskussionen. - Ligeledes blev der ved tilføjelse af en kolonne med Hvem gør noget hvornår, lagt op til ansatsen på en handlingsplan. Intervention del B Næste afprøvning af spillet, nu i tilrettet version, var ved et møde i område nords sikkerhedsudvalg den 31 januar Inden selve afprøvningen af spillet blev deltagerne ved mødet præsenteret for baggrunden, udviklingen og formålet med spillet. Herefter blev 4 deltagere udvalgt til at afprøve spillet, mens de øvrige deltagere var observatører. Den første situation, som blev valgt, var dårligt vejr. Der var ret hurtigt enighed om, at det var skippers ansvar at beslutte, hvornår vejret var for dårligt til at sejle ud, og selvom man var uenig i skippers beslutning ville man alligevel føje ham. Ligeledes var det også skippers ansvar, hvad man skulle gøre når man var ude i dårligt vejr. Som lærling skulle man gøre hvad der blev sagt, og ligeledes skulle en erfaren fisker, som var ny om bord, ikke være for frembrusende med nye ideer, men tilpasse sig den kultur der var ombord. For at afprøve en situation som måske kunne være vanskeligere at give klare svar på og som kunne være mere dilemmafyldt, blev spillerne bedt om at vælge mellem Træthed eller konflikter. Træthed blev valgt. Igen var der udpræget enighed om rollefordelingen, således at det var skipper, der bestemte, mens særligt lærlingen og den nye mand om bord, skulle stikke fingeren i jorden og føje kulturen. Omkring selv temaet, træthed var der enighed om, at det kunne påvirke reaktionsevnen, effektiviteten og være anledning til større risiko for ulykker, men på den anden side var der også enighed om, at træthed ikke var noget stort problem. Når fiskene er der, pumper adrenalinet, og så handler det om at få fangsten om bord. Man kan derfor arbejde i mange timer i træk uden søvn og man ved det er en begrænset periode. Til trods for at der blev stillet flere spørgsmål, 8
10 som skulle kunne flytte på opfattelsen af træthed, holdt spillerne fast i at det ikke var et reelt problem. Undervejs i spillet og efter blev både spillet, situationerne og rollerne diskuteret af de tilstedeværende. Det blev ved denne afprøvning af spillet tydeligt, at det måske umiddelbart var for svært at flytte på holdninger, særligt bland fiskere med mange års erfaring, og det blev ligeledes tydeligt at spillet krævede en spilstyrer, som kunne fastholde spillerne ved at stille uddybende spørgsmål til deres svar. Vi kan have en forhåbning om, at der alligevel er en pointe eller to, som vil lagre sig og leve videre hos spillerne efterfølgende. I forhold til spillets videre liv blev det fremført, at det måske ville have størst effekt på fiskeriskolerne for 3 års-eleverne, som har været ude at fiske og således kan bringe nogle erfaringer ind i spillet. Intervention del C Efter endnu en justering med yderligere forsimpling og præcisering af spilstyrers rolle, blev spillet introduceret på FA s årsmøde for HSU på Hotel Vejlefjord i maj Deltagerne blev opdelt i fem grupper, med 6-8 personer i hver og til hvert bord blev tilknyttet en spilstyrer. Det var Tina og Sisse fra Teamarbejdsliv og Karsten, Erik og Lars fra FA der var spilstyrer. Der var sat en time og et kvarter af og ved to af bordene blev seancen optaget. Deltagerne var en blanding af aktive fiskere, herunder flest skippere og andre, fx lærere fra fiskeriskolen eller oplægsholdere. I alle grupper gik diskussionen godt, det var en gennemgående oplevelse at det var let at få en diskussion i gang ud fra spillet og at det bragte nye synspunkter frem. De fleste grupper nåede kun et eller to emner. Spillet blev efterfølgende evalueret af spillerne via en post it session og via et spørgeskema. Intervention del D Sidste afprøvning af spillet foregik på fiskeriskolen. Både rapportens resultat om at det er nytilkomne der kommer til skade og erkendelsen af at spillet kræver en spilstyrer, gjorde en læringssituation på fiskeriskolen til en interessant mulighed. Det blev derfor aftalt med fiskeriskolen i Thyborøn at vi kunne overtage undervisningen i en dobbeltlektion i en uge hvor de havde emne om arbejdsmiljø og sikkerhed. Det var aftalen at der ville være et par lærerne til at være spilstyrer, så vi kunne dele holdet op i mindre grupper og samtidig introducere lærerne for værktøjet. Da Tina Geest og Sisse Grøn ankom d. 6. maj viste det sig imidlertid at lærerne var optaget af et møde, så vi fik i stedet tilbudt oldfruen og receptionisten til hjælp. Oldfruen syntes det lød spændende, receptionisten syntes ikke rigtigt hun havde tid, så vi nøjedes med tre grupper og agerede selv spilstyrer i to af grupperne. I to af grupperne gik det nogenlunde med at få en diskussion i gang, i den sidste (Sisses) gik det trægere. Som helhed var de unge sværere at få med på ideen og få til at snakke om sikkerhed, end de ældre fiskere har været ved tidligere afprøvninger. Det skyldtes formentlig en kombination af at 9
11 Lærerne nedprioriterede lektionen til fordel for et møde og de unge spejler sig i erfarne fiskere, ikke i samme i kvindlige konsulenter og ansatte. De unge er en indlæringsfase, hvor de forventer at få besked på hvordan det er og ikke at diskutere deres praksis Til to af de øvrige arrangementer hvor spillet har været afprøvet har deltagerne været en selekteret gruppe med interesse for arbejdsmiljø og sikkerhed, dog ikke på fiskerimessen. Oldfruen som agerede spilstyrer, var dog meget positiv og havde oplevet eleverne i hendes gruppe som engagerede. Spillet blev igen evalueret via samme spørgeskema som tidligere. Fase 4 Overlevering af spillet Det er tanken at spillet skal indgå den værktøjssamling FA stiller til rådighed til at arbejde med sikkerhed. Tina Geest og Eva Thoft har holdt overleveringsmøde med FA hvor de sammen samlede op på erfaringer med spillet. Her blev det konstateret at spillet er ikke egnet til at bruge ude på kutterne, men at spillet bedst vil kunne bruges i en situation, hvor man er i leg og læring så er det nemmere at gå ind i spillet. Det skal være taget ud af spillernes hverdag. Det er også er svært at have med når FA i øvrigt er ude og rådgive. Så har rekvirenterne fokus på det de har bestilt FA til, og så er det svært at komme med noget andet også. Samtidig er det godt at spille med andre end andre end dem fra egen besætning for at få udfordret sine holdninger og kultur. Desuden er det vigtigt at skabe åbenhed og tryghed i situationen, erfaringerne har vist at hvis der er en erfaren skipper, som med det samme lukker diskussionen, fx ved at sige at der ingen risiko er, hvis folk er dygtige nok, så bliver det svært at få de øvrige spillere på banen med modargumenter. Det er altså vigtigt at rammen er den rigtige og at der er nogen til at sætte rammen. Det peger alt sammen på at spillet vil fungere bedst i en indlæringssituation som er løsrevet fra den daglige praksis om bord. Det blev besluttet at videreudvikle spillet til at blive spillet på Fiskeriskolen og Skagen Skipperskole og at det skal præsenteres som en mulighed for at få integreret arbejdsmiljø i undervisningen. Derfor har spillet ved den sidste revision fået indført to niveauer af facilitatorer: Underviseren, der instruerer og styrer spillet overordnet, samt hjælper hvis der opstår problemer Spilfaciitator som er en elev, der bliver fundet via lodtrækning om rollerne. Dennes opgave er primært at være ordstyrer og sikre at gruppen kommer igennem spørgsmålene. Spillet er nu færdigudviklet og overleveret. 10
12 4. Vurdering af interventionen Efter spillerunden i forbindelse med interventionsdel C på FA s årsmøde, uddelte spilstyreren spørgeskemaer. Spørgeskemaet er udviklet til projektet og omhandler udelukkende oplevelsen af spillet, respondenterne blev bedt om at angive hvor enige eller tilfredse de var på en fempunktsskala fra i meget høj til i meget ringe. Spørgeskemaet er vedlagt som bilag. 23 personer afleverede en besvarelse, en trediedel af dem angav at være skippere, en anden trediedel at være partsfiskere og den sidste trediedel havde krydset af i kategorien andet. Langt hovedparten havde over 10 års erfaring med at fiske og kun 5 respondenter angav ingen erfaring at have. Spillerne bestod altså mestendels af meget erfarne fiskere. Spørgeskemaet er ikke tænkt som et bidrag til interventionsforskning, det har udelukkende til formål at få viden om spillernes oplevelse af spillet, fra en anden kilde end spilstyrerne og er til brug for denne evalueringsrapport. Som det fremgår af de to nedenstående figurer syntes langt de fleste respondenter at spillet var forståeligt og omkring to trediedele af respondenterne tilkendegav desuden at spillet var relevant for deres arbejde om bord, mens en trediedel svarede delvist. Antal respondenter Var spillet forståeligt? I meget høj I høj Delvist I ringe I meget ringe Antal respondenter Var spillet relevant for dit arbejde om bord? I meget høj I høj Delvist I ringe I meget ringe Spillets vigtigste formål er at være en hjælp til at snakke om sikkerhed, derfor er det positivt at langt de fleste respondenter tilkendegav at spillet fik dem til at tænke over sikkerhed som det fremgår af nedenstående figur. 11
13 Fik spillet dig til at tænke over sikkerhed? Antal respondenter I meget høj I høj Delvist I ringe I meget ringe Respondenterne blev også spurgt om spillet efter deres mening kan bruges som hjælp til at tale om sikkerhed og det tilkendegiver over halvdelen at det kan i enten meget høj eller høj. Der er dog også en enkelt som svarer negativt, samt en gruppe der svarer delvist. Kan spillet bruges som hjælp til at tale om sikkerhed? Antal respondenter I meget høj I høj Delvist I ringe I meget ringe Spillet er lagt an på at give større forståelse for de forskellige roller man har om bord, fordi det er Er det vigtigt at forstå andres roller om bord? Antal respondenter I meget høj I høj Delvist I ringe I meget ringe 12
14 vigtigt for samarbejdet og fordi sikkerhed er en fælles opgave, men med forskelligt udgangspunkt, så for at få sat ord på rolleforståelsen og hjælpe spillerne med at sætte sig ind i hinandens forudsætninger og opgaver, bliver spillerne bedt om at påtage sig forskellige roller i spillet og svare ud fra rollen. Derfor handler et af spørgsmålene om vigtigheden af at forstå hinandens roller. Som det fremgår er der enighed blandt respondenterne om at det er et meget vigtigt emne, men med deres svar har de selvfølgelig ikke tilkendegivet om de synes at spillet er en god måde at få sat ord på forskelligheden i rollerne om bord, blot at emnet er vigtigt. I sidste spørgsmål blev respondenterne spurgt om de kunne forestille sig at bruge spillet om bord og selvom der faktisk er 8 der svarer positivt er der også 4 der svarer negativt og en stor mellemgruppe der svarer delvist. Antal respondenter Kan du forestille dig at bruge spillet i jeres sikkerhedsarbejde om bord? I meget høj I høj Delvist I ringe I meget ringe Alt i alt har respondenterne svaret meget positivt. Det afspejler spilstyrernes opfattelse af at spillet gav gode diskussioner og fik engageret alle omkring bordet. Det sidste svar afspejler også spilstyrernes fornemmelse af at spillet ikke kan stå alene, uden en spilstyrer til at facilitere spillet, ligesom svaret støtter op om FA s synspunkt om at spillet fungerer bedst når det foregår uden for de dagligdags rammer om bord og på tværs af besætninger. I tilgift til spørgeskemaet stillede vi også spillerne tre spørgsmål og bad dem om at skrive deres svar på post it sedler og sætte dem op på væggen. Det gjorde vi for at få mindre styrede svar på hvad spillerne havde fået ud af spillet end hvad et spørgeskema giver mulighed for. Vi havde ikke mulighed for at vide hvo rmange der valgte at sætte sedler op, men der var en del der satte en seddel op, på billedet ses et eksempel på spørgsmål og svar. 13
15 Efterfølgende, samlede vi sedlerne ind, der var 35 i alt, og skrev dem ind i en tabel ordnet efter hvilket spørgsmål de handler om, vi samlede svarerne i grupper efter de emner der var dukket op og gav dem en overskrift i kolonnen til højre. De tre spørgsmål lød: 14
16 Hvad var det mest overraskende du hørte i diskussionerne under spillet? Hvad var det vigtigste I talte om? Hvordan kan man få en fisker til at snakke om sikkerhed? Det som overraskede mest var tilsyneladende at der er forskellige holdninger til sikkerhed, eller til delemner vedrørende sikkerhed, som fx øvelser. At dette kommer som en overraskelse tyder på at spillerne har haft en formodning om at andre ville have samme holdning som dem selv. Det tyder også på at de adspurgte ikke ofte har deltaget i diskussioner af den art. Hvad var det mest overraskende du hørte i diskussionerne under spillet? Forskellige holdninger Forskellige holdninger til øvelser Stædighed Hierarki Uden emne Folks forskellige holdninger til sikkerhed At øvelser ikke er nødvendige At man var enig selvom man ikke var parat til at rette sig efter det At selv yngstemand kan stille spørgsmålstegn ved skippers beslutninger Nearmiss, statistik Forskellighed At der ikke bliver lavet ret mange øvelser på skibe under 20 meter Holdninger, sikkerhed Svarene på næste spørgsmål afspejler naturligvis hvad der er blevet talt om i grupperne, ét af spørgsmålene i spillet handler om øvelser og ved et af bordene var der en god diskussion af øvelser, hvilket svarerne afspejler. Andre har svaret mere overordnet at sikkerhed er det vigtigste de snakkede om. Svarene i denne kategori er meget kortfattede, derfor er det svært at tolke ud fra dem. Hvad var det vigtigste I talte om? Øvelser Øvelser Øvelser Øvelser Øvelser på små skibe Lave så mange Mand over bord hverdagsøvelser man kan, snakke nearmiss igennem Sikkerhed Sikkerhed Sikkerhed Sikkerheden som helhed Holdning til sikkerhed Uden emne Holdninger og ændring af disse Uden emne Kommunikation og skipperen som rollemodel Uden emne Instruktion, formidling Uden emne Fangster 15
17 Det sidste spørgsmål havde til formål at få input til andre måder at sætte gang i snakke om sikkerhed på. Af svarene ses at de fleste mener at det skal være knyttet tæt til praksis, igen nævnes øvelser. Hvordan kan man få en fisker til at snakke om sikkerhed? Øvelser I forlængelse af oplevelser Uden emne Uden emne Uden emne Uden emne Uden emne Uden emne Indfører faste øvelser med efterfølgende dialog En oplevelse behøver ikke at være med dårlig udgang Er der sket noget der skal kigges på Ved at møde op i sandaler Det skal man selvom det bliver svært, især dem der har været fisker i mange år Hvis der er ny mand om bord Opbygger en fortrolighed, så samtalen flyder let og virkeligheden kommer frem APV Åbne spørgsmål Det skal være naturligt, brug øvelser og evalueringer Når der er sket noget Evalueringer, øvelser Oplevelser Del D af interventionen som foregik på fiskeriskolen og afslutningsvis fik eleverne samme spørgeskema som deltagerene i del C. Denne gang med 11 respondenter. Langt de fleste angav at være andet end fisker og et par stykker angav at være partsfiskere. To angav at have fem til ti års erfaring som fiskere, de resterende under fem. Det er altså en gruppe med langt mindre erfaring end de som deltog i den C. Som det fremgår af nedenstående figur har de fleste svaret at spillet kun delvist var relevant for deres arbejde om bord og der er en lille overvægt af respondenter, som synes at det kun i ringe eller meget ringe har relevans. 16
18 Var spillet relevant for dit arbejde om bord? I meget høj I høj Delvist I ringe I meget ringe I meget høj I høj Delvist I ringe I meget ringe Der en endda to som fandt spillet svært at forstå, j.f. nedenstående figur. Det kan måske forklare at der gennemgående er to der svarer i ringe, man opfatter næppe noget som relevant eller hjælpsomt, hvis ikke man forstår det. Det kan tænkes at vi som udefrakommende konsulenter ikke har været bevidste nok om elevernes niveau, en lærer ville nok have været bedre til at aflæse når der var noget de ikke forstod. Det kan nu også tænkes at nogen egentlig gerne ville svare at de ikke brød sig om spillet, eller hele situationen, men den svarmulighed fandtes ikke. 7 Var spillet forståeligt? I meget høj I høj Delvist I ringe I meget ringe I meget høj I høj Delvist I ringe I meget ringe 17
19 Alle er dog enige i at det er vigtigt at forstå andres roller om bord som det ses nedenfor, det er nok bare måden man opnår den forståelse på, som nogle er mindre glade for I meget høj Er det vigtigt at forstå andres roller om bord? I høj Delvist I ringe I meget ringe I meget høj I høj Delvist I ringe I meget ringe De fleste har svaret at spillet delvist fik dem til at tænke over sikkerhed, en enkelt i høj og fire kun i ringe eller meget ringe. Det er en ret negativ besvarelse givet at spillet handler om sikkerhed I meget høj Fik spillet dig til at tænke over sikkerhed? I høj Delvist I ringe I meget ringe I meget høj I høj Delvist I ringe I meget ringe 18
20 Der er imidlertid lidt flere som har angivet at spillet kan bruges som hjælp til at tale om sikkerhed I meget høj Kan spillet bruges som hjælp til at tale om sikkerhed? I høj Delvist I ringe I meget ringe I meget høj I høj Delvist I ringe I meget ringe Der er kun en af de adspurgte som kan forestille sig at bruge spillet i sikkerhedsarbejdet om bord og to der svarer delvist, som det fremgår nedenfor Kan du forestille dig at bruge spillet i jeres sikkerhedsarbejde om bord? I meget høj I høj Delvist I ringe I meget ringe I meget høj I høj Delvist I ringe I meget ringe Det var sidste spørgsmål ( kan du forestille dig at bruge spillet i jeres sikkerhedsarbejde om bord? ) som affødte flest negative besvarelser både i evaluering af del C og D. Alt i alt støtter begge spørgeskema evalueringer altså op om spilstyrenes oplevelse af at spillet ikke er så egnet til besætningens eget sikkerhedsarbejde om bord, som det er til en indlæringssituation, hvor der er sat en ramme udefra. Evalueringen på FA s årsmøde var overvejende positiv, mens den på fiskeriskolen var 19
21 middel med en lille overvægt af negative svar. Det stiller spørgsmål ved om skolerne er det rigtige forum for spillets forankring. Der var et par elever som gav udtryk for at de ikke brød sig om den måde at lære på, de ville hellere have set en film hvor de ville få noget fakta at vide, end de ville snakke med deres klassekammerater. Der var også et par elever som var glade for spillet og meget engagerede og endelig var der en mellemgruppe, som deltog uden at føre an. Den oplevelse stemmer meget overens med respondenternes svar. 11 respondenter er ikke nok til at få sikker viden, det bedste vil nok være at prøve den reviderede udgave af spillet af, hvor lærerne er tilstede og så afgøre om det kan bruges til den aldersgruppe, eller om det må finde anvendelse i læringssituationer med mere erfarne fiskere. 5. Projektets aktiviteter og produkter Oplæg med præsentation af projektet eller resultater: - Hanna har præsenteret projektet i FA febr Hanna og Sisse deltog i FA s årsmøde med en kort præsentation, marts Sisse præsenterede resultater på CMSS bestyrelsesmøde i august Sisse præsenterede resultater på Søfartsstyrelsens seminar om nye syn i november 2013, et i Kbh og et i Århus - Flemming har præsenteret resultater et par gange - Sisse præsenterer på nordisk fiskeri forsknings netværksmøde i Snekkersten d Og på baltisk fiskerigruppes seminar - Sisse præsenterede resultater på FA s seminar i Vejle d Sisse præsenterede projektet på FA s bundgarnsseminar i Karrebaeksminde Interviews: - Sisse har givet interview til Fiskeritidende ved projektopstart - Eva har givet interview i forbindelse med fiskerimessen - Flemming har givet interview til fiskeritidende om rapportens resultater - Fiskeritidende har også skrevet artikel om præsentation på FA s seminar i Vejle Produkter: o En rapport er udgivet o Et spil er udviklet og overleveret til FA o En engelsk udgave af rapporten er udgivet o Der er skrevet udkast til en videnskabelig artikel 20
22 Konklusion Ideen var at udvikle et værktøj der kan bruges til at snakke om sikkerhed, hvilket er afgørende for udvikling af en god sikkerhedskultur. Det kan spillet godt honorere, men det er ikke selvbærende, derfor er det tilrettet så det retter sig mod læringssituationer. Bilag 1: Revideret udgave af spillet. Spillet indeholder Spilleplade, generelle spilleregler, spilleregler på skole, beskrivelse af facilitatorrolle, samt beskrivelse af overfacilitatorrolle. Bilag 2: Spørgeskema 21
23 Bilag 1 KAST TERNINGEN OG BLIV KLOG PÅ JERES SIKKERHEDSKULTUR ET SPIL OM SIKKERHEDSKULTUR ROLLEKORT 1. SKIPPER 2. ERFAREN FISKER 3. ERFAREN FISKER MEN NY OMBORD 4. UERFAREN FISKER 5. STYRMAND / BEDSTEMAND 6. LÆRLING DE 6 SIKKERHEDSLED 1. RESSOURCER 2. SKIPPER SOM ROLLEMODEL 3. KULTUR 4. OPFØLGNING 5. INVOLVERING SKIPPER ERFAREN FISKER ERFAREN FISKER MEN NY OMBORD 6. FORMÅL UERFAREN FISKER STYRMAND /BEDSTEMAND LÆRLING FORMÅL ROLLEMODEL INVOLVERING KULTUR RESSOURCER OPFØLGNING IDEER TIL HVAD VI KAN GØRE?
24 Bilag 1 Hvem får først seks om bord? (6 om bord Spillet kan spilles af 2-4 spillere. Spillet indeholder: En spilleplade X situationskort 6 Spørgsmålskort 1 terning 0 ulykker) Når spørgsmålet er besvaret, sætter spilleren et kryds på blokken ud for det forhold, terningen viste. Hvis besvarelsen af spørgsmålet har ført til ideer eller behov for at gøre noget, kan det også noteres på blokken. Derefter gives terningen videre til næste spiller. Hvis man slår et spørgsmålskort man allerede har besvaret, gives terningen videre til næste spiller, og man sidder over. Faktakort: Når det er ens tur, må man gerne tage et faktakort, som inspiration til at svare på spørgsmålet. Der hører fire faktakort til hver situation. Spillet fortsætter indtil én spiller har sat kryds i alle 6 felter på spillepladens skema. Denne spiller har vundet Spilleregler Inden spillet kan begynde, skal I finde ud af hvilke situationer I vil spille om. Enten kan I vælge dem, I synes er relevante eller også kan I lade tilfældighederne råde og bare trække et kort. I skal spille om mindst en situation *. Spillerne kan også vælge selv komme med en relevant situation baseret på egne erfaringer, bare alle spillere er enige. Herefter skal der fordeles roller. Der sker ved at kaste terningen. Yngste mand starter. En 1 er betyder at man skal tænke som skipper. Dvs. man skal man svare på spørgsmålene, som man forestiller sig en skipper vil svare. Hvis man er skipper og slår en 1 er svarer man, som man vil gøre som skipper. En 2 er betyder man skal tænke som styrmand/bedstemand En 3 er betyder man skal tænke som en erfaren fisker En 4 er betyder man skal tænke som uerfaren fisker En 5 er betyder man skal tænke som en erfaren men ny om bord En 6 er betyder man skal tænke som lærling Når rollerne er fordelt, og alle ved hvilken rolle de skal besvare spørgsmålene ud fra, kan spillet begynde. Første spiller kaster terningen. Terningen bestemmer hvilket spørgsmålskort man skal have Formål hvad vil/kan vi opnå ved at sætte fokus på sikkerhed? Involvering hvad kan besætningen bidrage med? Ressourcer hvad koster det og hvad får vi ud af det? Skipper som rollemodel hvad betyder skippers adfærd? Kultur hvad plejer vi at gøre? Opfølgning virker det vi gør? Formålet med spillet Formålet med spillet er at blive mere bevidste om forskellige risikosituationer og arbejdsmiljømæssige belastninger om bord på en fiskekutter. Samtidig skal spillet gerne hjælpe til at man kan blive mere bevidst om, de forskellige roller man har om bord på en kutter, og hvilke motiver de forskellige roller kan have for at handle, som de gør. Dermed skulle resultatet gerne blive større forståelse for hinanden og dermed bedre samarbejde. Endelig skal spillet gerne bidrage til, at man får øje på nogle nye handlemuligheder ift. at arbejde med sikkerhed og arbejdsmiljø om bord. * Situationskortene giver jer mulighed for at vælge mellem følgende situationer: Træthed Lastning Arbejde med Wirer Arbejde med fiskeudstyr Mand over bord Skiftende besætning Instruktion og sidemandsoplæring Overisning ud i dårligt vejr Støj Psykisk arbejdsmiljø Andre?? Spilleren tager det spørgsmålskort, som terningen har bestemt, og så skal spilleren besvare spørgsmålet ud fra sin tildelte rolle dvs. som man tror rollen vil besvare spørgsmålet. Når spilleren har svaret, må de andre gerne kommentere.
25 Bilag 1 SPILLET INDHOLD OG REGLER Spillet kan spilles af 2-4 spillere og en facilitator, som styrer spillet og stiller spørgsmål. Formål med spillet Formålet med spillet er at blive mere bevidste om forskellige risikosituationer og arbejdsmiljømæssige belastninger om bord på en fiskekutter. Samtidig skal spillet gerne hjælpe til, at man kan blive mere bevidst om, de forskellige roller man har om bord på en kutter, og hvilke motiver de forskellige roller kan have for at handle, som de gør. Dermed skulle resultatet gerne blive større forståelse for hinanden og dermed bedre samarbejde. Endelig skal spillet gerne bidrage til, at man får øje på nogle nye handlemuligheder ift. at arbejde med sikkerhed og arbejdsmiljø om bord. Spillet indeholder: En spilleplade 4 rollekort 14 situationskort Spilleregler Inden spillet kan begynde, skal I finde ud af hvilke situationer, I vil spille om. I skal spille om mindst en situation. Enten kan I vælge de situationskort, I synes er mest relevante, eller også kan I lade tilfældighederne råde og bare trække et kort. I kan også vælge selv komme med en relevant situation baseret på egne erfaringer, bare alle spillere er enige.
26 Bilag 1 Situationskort Situationskortene giver jer mulighed for at vælge mellem følgende situationer: Fysisk Arbejdsmiljø Træthed Fangsthåndtering Håndtering af fiskeredskaber Mand over bord Instruktion Nyt besætningsmedlem Dårligt vejr Støjpåvirkning Farlige situationer nearmiss Øvelser Kommunikation Konflikter Krisehjælp Rollefordeling Herefter skal der fordeles roller. Der sker ved at trække et rollekort. Yngste mand starter. Der er følgende roller: Skipper Styrmand/bedstemand Erfaren men ny om bord Uerfaren fisker Når rollerne er fordelt, og alle ved, hvilken rolle de skal besvare spørgsmålene ud fra, kan spillet begynde.
27 Bilag 1 Spillet begynder Første spiller trækker et situationskort og svarer på spørgsmålene. 1. Formål hvad vil/kan vi opnå ved at sætte fokus på sikkerhed? 2. Involvering hvad kan besætningen bidrage med? 3. Ressourcer hvad koster det og hvad får vi ud af det? 4. Skipper som rollemodel hvad betyder skippers adfærd? 5. Kultur hvad plejer vi at gøre? 6. Opfølgning virker det vi gør? De andre supplerer ud fra deres rolles perspektiv. Når alle spørgsmål til denne situation er besvaret, sætter I et kryds ud for den situation, og de roller der besvarede spørgsmålene. Herefter vurderer spillerne, om det har givet ideer til noget, man vil gøre anderledes. Det skrives op i skemaet. Herefter trækker næste spiller et situationskort, og I gentager forløbet. Afslutning af spillet Når man har været igennem de valgte situationer afsluttes spillet: 1. Tænk over, hvad I er blevet klogere på i løbet af spillet 2. Lav en handleplan ud fra de ideer, I har skrevet ned undervejs.
28 Bilag 1 SPILLET INDHOLD OG REGLER For spil i forbindelse med undervisning Spillet spilles af 2-4 spillere og en facilitator, som styrer spillet og stiller spørgsmål. Underviseren introducerer spillet og styrer tiden. Formål med spillet Formålet med spillet er at blive mere bevidste om forskellige risikosituationer og arbejdsmiljømæssige belastninger om bord på en fiskekutter. Samtidig skal spillet gerne hjælpe til, at man kan blive mere bevidst om, de forskellige roller man har om bord på en kutter, og hvilke motiver de forskellige roller kan have for at handle, som de gør. Dermed skulle resultatet gerne blive større forståelse for hinanden og dermed bedre samarbejde. Endelig skal spillet gerne bidrage til, at man får øje på nogle nye handlemuligheder ift. at arbejde med sikkerhed og arbejdsmiljø om bord. Disse skal i slutningen af spillet skrives op på spillepladens handleplan. Spillets vinder findes ved at alle deltagere stemmer om, hvilken gruppe der har fundet på de bedste ideer. Spillet indeholder: En spilleplade 4 rollekort 14 situationskort
29 Bilag 1 Spilleregler Inden spillet begynder, skal der være udvalgt en række situationer. Hver gruppe skal spille om mindst en situation. Situationskort Der er følgende situationskort: Fysisk Arbejdsmiljø Træthed Fangsthåndtering Håndtering af fiskeredskaber Mand over bord Instruktion Nyt besætningsmedlem Dårligt vejr Støjpåvirkning Farlige situationer nearmiss Øvelser Kommunikation Konflikter Krisehjælp Rollefordeling Hver spiller har en rolle i spillet. Rollerne fordeles ved at trække et rollekort. Der er følgende roller: Skipper Styrmand/bedstemand Erfaren men ny om bord
30 Bilag 1 Uerfaren fisker Når rollerne er fordelt, og alle ved hvilken rolle de skal besvare spørgsmålene ud fra, kan spillet begynde. Spillet begynder Første spiller trækker et situationskort og svarer på spørgsmålene: 1. Formål hvad vil/kan vi opnå ved at sætte fokus på sikkerhed? 2. Involvering hvad kan besætningen bidrage med? 3. Ressourcer hvad koster det og hvad får vi ud af det? 4. Skipper som rollemodel hvad betyder skippers adfærd? 5. Kultur hvad plejer vi at gøre? 6. Opfølgning virker det vi gør? De andre supplerer ud fra deres rolles perspektiv. Når alle spørgsmål til en situation er besvaret, sætter I et kryds på spillepladen ud for den situation, og de roller der besvarede spørgsmålene. Herefter vurderer I, om I har fået ideer til forbedringer. Skriv ideerne op i skemaet. Er der tid, kan I evt. trække et nyt situationskort og gentage forløbet. Afslutning af spillet Når I har været igennem jeres situationskort (eller flere) afslutter I spillet: Tænk over, hvad I er blevet klogere på i løbet af spillet Lav en handleplan ud fra de ideer, I har skrevet ned undervejs. Præsenter jeres handleplan for de andre. Stem om hvilken gruppe, der er kommet frem til de bedste og gennemførlige ideer
31 Bilag 1 Spil-facilitatorens opgaver Spil-facilitatorens opgave er at være ordstyrer og sørge for, at spillerne kommer omkring alle sikkerhedsled i diskussionen af situationskortene. Indledning - Bed hver spiller om at trække et rollekort, og spørg om alle har forstået hensigten med rollekort. - Bed en af spillerne trækker et situationskort. Gør opmærksom på, at de spørgsmål, der vil blive stillet, er i forhold til den givne situation. Styring af spillet - Diskussion af situationskort o Stil første spørgsmål fra situationskortet o Den, der har trukket kortet, indleder med at svare på spørgsmålene o Efterfølgende byder de andre ind med deres rolles perspektiv o Stil gerne uddybende og udfordrende spørgsmål til de svar, der kommer. o Fortsæt indtil I så vidt muligt har været omkring alle 6 spørgsmål på kortet. Det vigtigste er at få en god diskussion om emnet! - Hvis diskussionen er på vej ud af et sidespor, bringes den tilbage til emnet. - Sørg for, at alle kommer til orde, så der ikke er én, som kommer til at dominere diskussionen - Forsøg at få så mange forskellige holdninger frem som muligt. - Inddrag rollekortene i diskussionerne. Spørg f.eks. Hvordan ville skipper forholde sig til denne situation? - Når alle spørgsmål er besvaret, spørger du om der er opstået nogle nye ideer undervejs f.eks. noget der er vigtigt at diskutere videre eller nogle ideer til hvad man kan gøre. Derefter nedskriver I ideer til handleplan. Det er vigtigt, at facilitator ikke blander sig i spillet ved at komme med gode råd, løsningsforslag eller lignende. I princippet skal facilitator være neutral og ikke have nogen holdning til, hvad der er rigtigt og forkert, undervejs i spillet. Men du må gerne udfordre holdningerne ved at stille frække spørgsmål. Og til slut kan du supplere handleplanen med dine ideer til løsninger og handlinger.
32 Bilag 1 Underviserens opgaver i forbindelse med spillet Bliver spillet brugt i undervisning, er det nødvendigt, at underviseren påtager sig en overordnet styrende opgave. Dels er det vigtigt at få spillet til at hænge sammen med den øvrige undervisning i arbejdsmiljø, APV og fiskerifaglige emner. Dels vil der være flere spil i gang på én gang, idet der højst kan være 5 deltagere pr. spil. Hver spille-gruppe har en spilfacilitator, som styrer gruppens spil. Dvs. en spillegruppe består af 4 spillere og en spilfacilitator. Forberedelse - Sørg for at afsætte to lektioner til spillet - Udvælg hvilke situationskort, der er relevante for gruppen eller de temaer, der er aktuelle i undervisningen. Der skal være mindst et situationskort pr. gruppe - Vurder om tildeling af situationskort skal ske tilfældigt, eller om grupperne skal vælge selv - Del evt. klassen op i grupper á 5 personer på forhånd. Du kan også vælge at dele op på dagen ved at tælle - Sørg evt. for at bordopstillingen er klar til spillet. Program for et spil: - Introduktion til spillet: formål, spilleregler, tid (ca. 10 min). Introducer spilfacilitatoren og dennes opgaver - Gruppeinddeling (evt. ved at tælle så eleverne bliver blandet meste muligt) - Bed grupperne om at vælge spilfacilitator (hvis du ikke selv har lavet grupper og valgt hvem der skal være spilfacilitator) - Igangsætning af spil - Hver gruppe får/vælger/trækker et situationskort og spillet sættes i gang - Første runde: fx 20 minutter (diskussion ud fra egne erfaringer) - Anden runde: fx 10 minutter (inddragelse af rolleperspektiver) - Tredje runde: fx 15 minutter (idégenerering) - Præsentation af ideer: fx 5 minutter pr. gruppe (lad grupperne præsentere deres ideer for hinanden ved tavlen) - Votering og valg af bedste forslag - Evaluering (fx: hvad har vi lært? Hvad er det vigtigste vi tager med hjem i dag?)
33 Bilag 1 Opgaver under spillet - Sørg for tydelig tidsstyring af spillet. Sæt f.eks. alarm til at markere, hvornår hhv. første, anden og tredje runde er slut - Gå rundt ved grupperne og tjek at de har forstået opgaven og spørgsmålene. Nogle skal måske have hjælp til at læse. Hjælp evt. også med at stille nogle udfordrende spørgsmål, hvis det er svært for spilfacilitatoren. - Hvis en gruppe er hurtigt færdigt med en situation, så opfordr dem til at vælge et nyt kort
34 Bilag 2 Sikkerhedskulturspil Fiskeriskolen Evaluering Baggrundsspørgsmål 1. Hvad er din stilling? (Sæt kun ét kryds) Skipper 1 Partsfisker 2 Andet 3 2. Hvor mange års erfaring som fisker har du? (Sæt kun ét kryds) Under Over 10 3 Ingen 4 Spillet 3. Var spillet relevant for dit arbejde med sikkerhed om bord? (Sæt ét kryds) I meget høj I høj Delvist I ringe I meget ringe Var spillet forståeligt? (Sæt ét kryds) I meget høj I høj Delvist I ringe I meget ringe Er det vigtigt at forstå andres roller om bord? (Sæt ét kryds) I meget høj I høj Delvist I ringe I meget ringe /2
35 Bilag 2 Spørgeskemaet fortsætter på bagsiden 6. Fik spillet dig til at tænke over sikkerhed? (Sæt ét kryds) I meget høj I høj Delvist I ringe I meget ringe Hvornår er det vigtigt at tale om sikkerhed? (Sæt eventuelt flere kryds) Når der er sket en ulykke eller nærved ulykke 1 Når vi laver APV 1 Når vi skal have nyt udstyr 1 Når der er nye ombord 1 Hver dag 1 Andet, skriv: 1 8. Kan spillet bruges som hjælp til at tale om sikkerhed? (Sæt ét kryds i hver linje) I meget høj I høj Delvist I ringe I meget ringe Kan du forestille dig at bruge spillet i jeres sikkerhedsarbejde om bord? (Sæt ét kryds i hver linje) I meget høj I høj Delvist I ringe I meget ringe Har du ideer til hvordan spillet kan blive bedre? Skriv: Tak for din deltagelse. 2/2
36 Evalueringsrapport fiskerierhvervet ngsprojekt Den Europæiske Fiskerifond: Danmark og EU investerer i bæredygtigt fiskeri og akvakultur Projektet er støttet af den Europæiske Fiskerifond
Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver
Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Få indsigt i elevernes perspektiver Hvordan oplever dine elever din undervisning? Hvad kendetegner en rigtig god time,
Læs mereMini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0
Mini er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini 2 er ny Indhold.indd 2 13/01/12 15.2 Indhold Forord... 4-5 Baggrund... 6-7 Lærervejledning... 8-9 Øvelser: Job... 10-21 Medborgerskab... 22-33 Uddannelse...
Læs mereDialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge
Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Denne manual kan bruges af lederen eller arbejdsmiljøgruppen, alt efter hvordan I fordeler opgaven. Indholdsfortegnelse Før dialogmødet: Tjekliste til din
Læs mereDialogbaseret psykisk APV i et fremmende perspektiv
Workshop nr. 405 tirsdag den 20. november 2018 kl. 10:15-11:30 Dialogbaseret psykisk APV i et fremmende perspektiv Oplægsholder: Henrik Dreyer-Andersen, HR-og arbejdsmiljøkonsulent, Region Sjælland, Koncern
Læs mereKlassens egen grundlov O M
Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver
Læs mereRollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder
Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor
Læs mereklassetrin Vejledning til elev-nøglen.
6.- 10. klassetrin Vejledning til elev-nøglen. I denne vejledning vil du til nøglen Kollaboration finde følgende: Elev-nøgler forklaret i elevsprog. En uddybende forklaring og en vejledning til hvordan
Læs mereDialogspil. en metode til at kortlægge og forbedre trivslen på arbejdspladsen. Hvad er en dialogmetode? dialogmetode
dialogmetode Dialogspil en metode til at kortlægge og forbedre trivslen på arbejdspladsen Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen på arbejdspladsen. Metoden er
Læs mereSta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M
o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag
Læs mereOpsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015
TE/30.11.15 Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015 Hotel Park Middelfart Viaduktvej 28 5500 Middelfart 2. november 2015 Velkomst og opfølgning på mødet i juni Tina og Kristian bød
Læs mere2. Kommunikation og information
2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende
Læs mereGentofte Skole elevers alsidige udvikling
Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,
Læs mereTrivselsundersøgelse
Trivselsundersøgelse En trivselsundersøgelse er et øjebliksbillede og en god anledning til at tale om, hvad der skaber trivsel på arbejdspladsen. Brug den aktivt og vis, at svarene kan være med til at
Læs mereKOLLABORATION. Vejledning til elevnøgle, klasse
Vejledning til elevnøgle, 6.-10. klasse I denne vejledning vil du finde følgende: Elevnøgler forklaret i elevsprog. Vejledning og uddybende forklaring til, hvordan man sammen med eleverne kan tale om,
Læs mereGRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE
GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE Kære lærer! Dette spil er udviklet til historieundervisningen i 7.-9. klassetrin. Spillet handler om Grundloven 1915 og har et særligt fokus på de mennesker i datiden, der
Læs mereSelvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi
Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Indhold Indledning... 2 Skolens pædagogiske strategi... 3 Første del af selvevalueringen... 4 Kendskab til den pædagogiske strategi... 4 Sammenhæng mellem
Læs mereTRYGHED, SIKKERHED & ARBEJDSMILJØ
TRYGHED, SIKKERHED & ARBEJDSMILJØ Life2Save 360 Når vi siger 360 grader betyder det, at vi er med jer hele vejen rundt. Vores 360 cirkel er opbygget af moduler, der kan sammensættes og tilpasses, så det
Læs mereModel i fire trin Overordnet kan arbejdspladsen arbejde med en model i fire trin, som er afbilledet herunder.
PROCESVÆRKTØJ Hvordan kan arbejdspladsen arbejde med at lave retningslinjer? - Forslag til et forløb i fire trin Retningslinjer giver ikke i sig selv bedre forflytninger. Men de rummer fælles aftaler som
Læs mereDet Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag
Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag
Læs mereEvaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012
Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Indledning Hvert år skal skolen lave en evaluering af sin samlede undervisning. Der foreligger
Læs mereTrin Tid Indhold Hvem 1 15 Velkomst ved leder eller konsulent Formål med seminaret Præsentation af metode og spilleregler brug plancher
Mødemateriale Anerkendende møde Formål Formålet med det anerkendende møde er at: 1. Indsamle ideer og ønsker til arbejde, trivsel og arbejdsmiljø med henblik på at få udarbejdet en handlingsplan 2. Skabe
Læs mereEn kvantitativ undersøgelse Udarbejdet af Helle Willemoes Knøsgaard og Tobias Dam Christensen
Evaluering af MEDgrunduddannelsen En kvantitativ undersøgelse Udarbejdet af Helle Willemoes Knøsgaard og Tobias Dam Christensen Formål: Formålet med denne rapport er at evaluere MED-grunduddannelsen. MED
Læs mereLæringsmål. Materialer
I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.
Læs mere2. Kommunikation og information
2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger
Læs mereWorkshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse
Workshops til Vækst - Modul 3: Eksternt fokus Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst... 1 Eksternt fokus... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 5 Indbydelse... 6 Program... 7 Opsamling
Læs mereBibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser
BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem
Læs mereDette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab
Intro Nære sociale relationer og følelsen af at være forbundet med ligesindede og jævnaldrende spiller en vigtig rolle for børn og unges udvikling af en selvstændig identitet og sociale kompetencer. Hvor
Læs mereBaggrundsmateriale. Evaluering af Galatheaklassen 1 og Galatheaklassen 2. Bjørn Friis Johannsen og Christine Holm
Baggrundsmateriale Evaluering af Galatheaklassen 1 og Galatheaklassen 2 Bjørn Friis Johannsen og Christine Holm Institut for Naturfagenes Didaktik, Københavns Universitet Rapporten findes på www.ind.ku.dk/projekter/sciencetalenter
Læs mereJo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat)
København den 2.4.2014. Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat) Af lektor Albert Astrup Christensen På Handelsskolen Learnmark i Horsens lykkedes det ikke altid at skabe
Læs mereSpilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:
Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder
Læs mereSÅDAN BIDRAGER SKOLENS PERSONALE. Modelfoto: Ulrik Jantzen. til en antimobbestrategi, der virker
SÅDAN BIDRAGER SKOLENS PERSONALE Modelfoto: Ulrik Jantzen til en antimobbestrategi, der virker INDHOLDSFORTEGNELSE KORT OM DROPMOB Personalets opgaver i DropMob 3 PERSONALETS INPUT TIL ANTIMOBBESTRATEGIEN
Læs mereGlasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt
Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt Den anerkendende opfølgningsproces Pernille Lundtoft og Morten Bisgaard Ennova A/S Agenda 1 Introduktion (10:10 10:30) Lidt om anerkendende tilgang 2 ERFA og
Læs mereTilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center
Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center 1 Indhold Samlet opsummering...4 Indledning...6 Undersøgelsesmetode...6 Læsevejledning...8 Del-rapport
Læs mereVORES PERSONALEPOLITIK. Guide BUPL BØRNE- OG UNGDOMSPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND
VORES PERSONALEPOLITIK Guide BØRNE- OG UNGDOMSPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND Introduktion En personalepolitik kan laves på mange måder, men den bedste personalepolitik skabes, når alle i institutionen bliver
Læs mereGRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2. Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE
GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2 Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE INDLEDNING Ung 2 er en opfølgende samtale på Ung 1 og henvender sig til samme målgruppe henholdsvis seniorvæbnere eller seniorer
Læs mereGuide til en god trivselsundersøgelse
Guide til en god trivselsundersøgelse - Guiden er bygget op over faserne: Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1) Under: Gennemførelse af undersøgelsen (fase 2) Efter: Opfølgning (fase 3) Udarbejdet
Læs mereS: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.
Læs mereGuide til en god trivselsundersøgelse
Guide til en god trivselsundersøgelse Udarbejdet af Arbejdsmiljø København November 2016 Indhold Indledning... 2 Trivselsundersøgelsen... 3 Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1)... 5 Sørg for at
Læs mereTILFREDSHEDSMÅLING PÅ SØHUSPARKEN. Notat til: Syddjurs Kommune
TILFREDSHEDSMÅLING PÅ SØHUSPARKEN Notat til: Syddjurs Kommune Marts 2017 INDHOLD 1. Indledning 2 2. Metode og aktiviteter 3 2.1 Dataindsamling 3 2.2 Konstruktion af spørgeskema og interviewguide 3 3. Resultater
Læs mereGODE RÅD TIL MØDELEDER
GODE RÅD TIL MØDELEDER Dette dokument er beregnet til dig som mødeleder. Dokumentet giver dig alle de nødvendige oplysninger og gode råd, så du bedst muligt kan forberede og afholde mødet. Det forventes
Læs mere1) Introduktion til projektarbejdet (15 minutter) Slide 2
Sæt dit aftryk session 1 Sådan gør du 1) Introduktion til projektarbejdet (15 minutter) Slide 2 Start med at fortælle kursisterne, at de i dag og i den kommende tid skal arbejde med at udtænke et projekt,
Læs mereKærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL
Kærester Lærermanual Sexualundervisning 1 Kompetenceområde og færdigheds- og vidensmål Dette undervisningsmateriale, der er velegnet til sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab for 7. -9. klassetrin,
Læs mereModul 4 LEAN support i produktionen
Modul 4 LEAN support i produktionen Program Dag 1: Opsamling problemløsningsøvelse Den helstøbte ambassadør Kommunikation Situationskort Dag 2: Virksomhedsbesøg Opfølgning og plan for virksomhed Præsentationsteknik
Læs mereVærktøj 2: Kortlægning af arbejdspresset
12 Værktøj 2 Værktøj 2: Kortlægning af arbejdspresset Ved hjælp af værktøj 2 kan du undersøge, om der er for stort arbejdspres blandt den gruppe af medarbejdere, du har personaleansvar for. For stort arbejdspres
Læs mereEvaluering Opland Netværkssted
Evaluering Opland Netværkssted November 2015 1 Indholdsfortegnelse Indhold Evalueringsrapportens struktur... 3 Intro til spørgeskemaundersøgelsen... 3 Antal brugere gennem Oplands første år... 3 Evaluering
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE BORGERENS MØDE MED REHABILITERINGSTEAMET LEJRE KOMMUNE 2014
BRUGERUNDERSØGELSE BORGERENS MØDE MED REHABILITERINGSTEAMET LEJRE KOMMUNE 2014 1 Om rapporten Denne rapport præsenterer resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt de borgere, der i perioden den 1.
Læs mereArbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads
Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen
Læs mereLønforhandling i Dansk Psykolog Forening. Evaluering 2017
Lønforhandling i Dansk Psykolog Forening Evaluering 2017 Dansk Psykolog Forening Oktober2017 Indhold Kort Fortalt... 2 Resumé... 3 Tilgang til evaluering af lønforhandling... 5 Metodisk bemærkning til
Læs mereGuide til en god trivselsundersøgelse
arbejdsmiljø københavn Guide til en god trivselsundersøgelse Indhold Indledning... 2 Trivselsundersøgelsen... 3 Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1)... 4 Sørg for at forankre arbejdet med trivselsundersøgelsen...
Læs mereHar du brug for flere så skriv til Helle på hj@nagym.dk
Hvis du har brug for nogle simple øvelser, der sætter fokus på den enkelte lærers egen praksis, så er der et par forslag her! Har du brug for flere så skriv til Helle på hj@nagym.dk Her er udvalgt tre
Læs mereEvaluering af Iværksætterkontaktpunktets ydelser
Evaluering af Iværksætterkontaktpunktets ydelser Informationsaftener Etableringsvejleder- møder Udarbejdet af LB Analyse for Ishøj Kommune Juni 2014 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Informationsaftener...
Læs mereProcesværktøj om trivsel
Procesværktøj om trivsel www.samarbejdefortrivsel.dk Procesværktøj om trivsel Introduktion Det kan styrke dagtilbuds arbejde med børns trivsel, hvis I som personalegruppe, legestuegruppe eller bestyrelse
Læs mereMedarbejder- udviklingssamtaler - MUS
fremtiden starter her... Gode råd om... Medarbejder- udviklingssamtaler - MUS INDHOLD Hvad er MUS 3 Fordele ved at holde MUS 4 De fire trin 5 Forberedelse 6 Gennemførelse 7 Opfølgning 10 Evaluering 10
Læs mereUndervisningsmiljøvurdering
Undervisningsmiljøvurdering 2014 Rejsby Europæiske Efterskole november 2014 1 Undervisningsmiljøvurdering November 2014 Beskrivelse af processen for indsamling af data I uge 39-40 har vi gennemført den
Læs mereDit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM
Dit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM DIT DEMOKRATI LÆRERVEJLEDNING TIL EU-FILM SIDE 1 OVERORDNET LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING Dette materiale består af 3 dele: Filmene: Hvad bestemmer EU?, Hvordan
Læs mereTeamets samarbejde om uddannelsesparathedsprocessen
Teamets samarbejde om uddannelsesparathedsprocessen Formål med samarbejdsværktøjet Dette samarbejdsværktøj har til formål at understøtte teamets samarbejde om elevernes personlige, sociale og praksisfaglige
Læs mereFind og brug informationer om uddannelser og job
Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem
Læs mereDet er MIT bibliotek!
Det er MIT bibliotek! Denne guide er skrevet til dig, som skal køre rollespillet Det er MIT bibliotek! Det er et rollespil, som giver unge i udskolingsklasserne en bedre forståelse for, hvorfor biblioteket
Læs mereDer er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:
Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson og ansvarlig for at der
Læs mereHvorfor gør man det man gør?
Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at
Læs mereLightning Decision Jam. Ti enkle trin til at fastlægge fokus og realiserbare næste bedste skridt
Lightning Decision Jam Ti enkle trin til at fastlægge fokus og realiserbare næste bedste skridt Lightning Decision Jam Lightning Decision Jam er en trin-for-trin proces, der hjælper teams til at identificere,
Læs mereBIKUBENFONDENS SAMARBEJDE MED UNGEFORUM. Evaluerende opsamling på arbejdet med erfaringspanel ifm. Unge på kanten
BIKUBENFONDENS SAMARBEJDE MED UNGEFORUM Evaluerende opsamling på arbejdet med erfaringspanel ifm. Unge på kanten INDLEDNING Som en del af videreudviklingsfasen i ansøgningsrunden Unge på kanten har Bikubenfonden
Læs mereWorkshop for unge sejlere
Workshop for unge sejlere Instruktion og manuskript Workshop for unge sejlere Kom i dialog med de unge! Hvilke aktiviteter skulle der laves, hvis det var klubbens unge sejlere, der bestemte? Dansk Sejlunion
Læs mereTrivselsundersøgelsen
Trivselsundersøgelsen Fra rapport til handling Staben, HR-afdelingen 2014 Revideret, september 2016 Aabenraa Kommunes trivselsundersøgelse er et værktøj til at arbejde med det psykiske på arbejdspladsen,
Læs mereDigitale Sexkrænkelser
Digitale Sexkrænkelser AT FORTÆLLE OM DET OG BEDE OM HJÆLP LEKTION #4 Et undervisningsmateriale udviklet af Digitale Sexkrænkelser At fortælle om det og bede om hjælp INTRODUKTION 3 FORMÅL 3 LÆRINGSMÅL
Læs mereDet gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen
Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Indledning Intet godt resultat på en dansk arbejdsplads
Læs mereSammen styrker vi fagligheden: Lektionsstudier
Sammen styrker vi fagligheden: Lektionsstudier Indhold Forord... 3 Hvad er Lektionsstudier?...4 Sådan gør man...4 Vigtigt at vide, når man arbejder med lektionsstudier...6 Spørgsmål og svar om lektionsstudier...6
Læs mereInspiration til samarbejdet i forældrebestyrelser i dagtilbud i Gentofte Kommune Forældrebestyrelser har stor frihed til at tilrettelægge deres
Inspiration til samarbejdet i forældrebestyrelser i dagtilbud i Gentofte Kommune Forældrebestyrelser har stor frihed til at tilrettelægge deres arbejde denne folder tjener som inspiration Inspiration til
Læs mereAPV Transport quick-guide
APV Transport quick-guide Arbejder du indenfor transport- og engrosbranchen, og skal du i gang med APV? APV Transport hjælper dig gennem hele APV-arbejdet i 4 enkle skridt Inden du går i gang med arbejdet
Læs mereAktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter.
Didaktikopgave 7. semester 2011 Vi har valgt at bruge Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel 1 som baggrund for vores planlægning af et to- dages inspirationskursus for ledere og medarbejdere. Kursets
Læs mereInklusion i Hadsten Børnehave
Inklusion i Hadsten Børnehave Et fælles ansvar Lindevej 4, 8370 Hadsten. 1. Indledning: Inklusion i Hadsten Børnehave Inklusion er det nye perspektiv, som alle i dagtilbud i Danmark skal arbejde med. Selve
Læs mereSådan leder du et forumspil!
Sådan leder du et forumspil! En praktisk vejledning i hvordan du leder en gruppe igennem forumspil - beregnet til 9. eller 10. klasses elever skrevet af Peter Frandsen, Forumkonsulent p@frandsen.mail.dk
Læs mereUMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Rudolf Steiner-Skolen i Odense. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: Januar 2018
UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Rudolf Steiner-Skolen i Odense Dato: 23. januar 2015 Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: Januar 2018 UMV en indeholder de fire faser,
Læs mereUMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Hoven Friskole. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: 18-3-2013
UMV Sådan! Dato: 18-3-2011 Undervisningsmiljøvurdering for Hoven Friskole Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: 18-3-2013 UMV en indeholder de fire faser, som tilsammen udgør en hel
Læs mereTør du tale om det? Midtvejsmåling
Tør du tale om det? Midtvejsmåling marts 2016 Indhold Indledning... 3 Om projektet... 3 Grænser... 4 Bryde voldens tabu... 6 Voldsdefinition... 7 Voldsforståelse... 8 Hjælpeadfærd... 10 Elevers syn på
Læs mereWorkshop: Antropologiske undersøgelser. Anne-Marie Thoft, Innovationskonsulent Thit Fredens, Innovationskonsulent
Workshop: Antropologiske undersøgelser Anne-Marie Thoft, Innovationskonsulent Thit Fredens, Innovationskonsulent Kort introduktion Program for workshop Ditte Campbell fortæller om hendes arbejde med antropologiske
Læs mereVejledning til 5 muligheder for brug af cases
Vejledning til 5 muligheder for brug af cases Case-kataloget kan bruges på en række forskellige måder og skabe bredde og dybde i din undervisning i Psykisk førstehjælp. Casene kan inddrages som erstatning
Læs mereKompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere
Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår
Læs mereEvaluering af borgerdialog i forbindelse med forslag til Kommuneplan 2009 debatmøde 9. marts 2009
7.05.2009 Evaluering af borgerdialog i forbindelse med forslag til Kommuneplan 2009 debatmøde 9. marts 2009 Cafémetoden er valgt som den gennemgående metode. Metoden er kendetegnet ved en høj grad af deltagerinvolvering
Læs mereSådan håndterer du et forumspil!
Sådan håndterer du et forumspil! En praktisk vejledning i hvordan du leder en gruppe igennem forumspil - beregnet til: Studerende Undervisere HR-ansvarlige Proceskonsulenter Peter Frandsen, Forumkonsulent
Læs mereSamarbejde. Kortlægning af relationel koordinering i grupper. Drejebog til lederen. Forbedringsafdelingen
Samarbejde Forbedringsafdelingen Kortlægning af relationel koordinering i grupper Drejebog til lederen Fakta Mål: Forberedelse: At få et billede af samarbejdsevnen i afdelingen, og hvor der bør sættes
Læs mereEvalueringsrapport. FTF Region Midtjylland. Arbejdsmiljøkonference FTF MIDTJYLLAND. Onsdag d. 5 marts 2008 på Viborg Golf Hotel
Evalueringsrapport FTF Region Midtjylland Arbejdsmiljøkonference Onsdag d. marts 8 på Viborg Golf Hotel FTF MIDTJYLLAND c/o Skiveegnens Lærerforening, Østerbro, 78 Skive Tlf.: 97 9, Fax.: 97 7, E-mail:
Læs mereVejledning til opfølgning
Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM
Læs mereEVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER
Guide EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Det er rart at vide, om en aktivitet virker. Derfor følger der ofte et ønske om evaluering med, når I iværksætter nye aktiviteter. Denne guide er en hjælp til
Læs mereBørnepanel Styrket Indsats november 2016
Børnepanel Styrket Indsats november 2016 Indhold Introduktion og læsevejledning... 1 Samarbejde mellem skole og døgntilbud... 2 Inklusion i fællesskaber udenfor systemet... 2 Relationsarbejdet mellem barn
Læs mereUndersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013
Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN
Læs mere1. Danskforløb om argumenterende tekster
1. Danskforløb om argumenterende tekster I det følgende beskrives et eksempel på, hvordan man kan arbejde med feedback i et konkret forløb om produktion af opinionstekster tekster i 8. klasse 6. Forløbet
Læs mere3. og 4. årgang evaluering af praktik
3. og 4. årgang evaluering af praktik Februar 2013 52% af de spurgte har svaret 1. Hvor mange klasser har du haft timer i? Respondenter Procent 1 klasse 27 11,6% 2 klasser 73 31,3% 3 klasser 50 21,5% 4
Læs mereteknikker til videndeling & networking
teknikker til videndeling & networking et succesfuldt netværksmøde... er et faciliteret netværksmøde I Danmark har vi ikke kultur for at kaste os ud i at tale med fremmede, så selvom mødedeltagere bekræfter
Læs mereFind værdierne og prioriteringer i dit liv
værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering
Læs mereTjek. lønnen. Et værktøj til at undersøge lokal løndannelse og ligeløn på offentlige arbejdspladser. 2007 udgave Varenr. 7520
Tjek lønnen Et værktøj til at undersøge lokal løndannelse og ligeløn på offentlige arbejdspladser 2007 udgave Varenr. 7520 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Teknisk introduktion... 4 Indledning... 5 Introduktion
Læs mereUndervisningsmiljørapport Djurslands Efterskole
Undervisningsmiljørapport Djurslands Efterskole 2017-2020 1. Indledning 96 % af skolens elever har besvaret denne undervisningsmiljøvurdering (91 ud af 95 elever) i maj 2017. Eleverne har udfyldt skemaet
Læs mereTrivselstermometeret
Job og Trivsel - vi hjælper mennesker med mennesker 1 Trivselstermometeret Trivselstermometeret er en metode til at kortlægge, måle og udvikle trivslen på arbejdspladsen. Men Trivselstermometeret kan mere
Læs mereHou Maritime Idrætsefterskole (HMI)
24. oktober 2007/sen Version 1.1 Hou Maritime Idrætsefterskole (HMI) Selvevaluering 2007 Fokus på tillid, ansvar og engagement 1. Indledning Selvevalueringen på HMI har de seneste år været rettet mod forældretilfredshed
Læs mereRollespil Brochuren Instruktioner til mødeleder
Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Konflikter med kunder. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Henrik og Lisbeth, hvor Henrik
Læs mereFASTHOLD TILHØRERNES OPMÆRKSOMHED. 1 Fasthold tilhørernes opmærksomhed
FASTHOLD TILHØRERNES OPMÆRKSOMHED 1 Fasthold tilhørernes opmærksomhed 9 F ASTHOLD TILHØRERNES OPMÆRKSOMHED 1.1 Opmærksomhedskurven "Vi lægger hårdt ud, og så øger vi undervejs." Sådan svarede den mangedobbelte
Læs mereVejledning om retningslinjer for trivselsmålinger
Inspirationsnotat nr. 17 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. oktober 2010 Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Det kræver gode retningslinjer at lave ordentlige trivselsmålinger på kommunens
Læs mereForældreguide til Zippys Venner
Forældreguide til Indledning Selvom undervisningsmaterialet bruges i skolerne af særligt uddannede lærere, er forældrestøtte og -opbakning yderst vigtig. Denne forældreguide til forklarer principperne
Læs mereForældresamarbejde. Den 23. januar 2014
Den 23. januar 2014 Forældresamarbejde Forældresamarbejde er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb
Læs mereAPV er et lovkrav, men med mulighed for selv at vælge metode. Metoden skal dog sikre, at vurderingen indeholder elementerne:
1.1 Hvad går APV-opgaven ud på - kort fortalt? APV er et lovkrav, men med mulighed for selv at vælge metode. Metoden skal dog sikre, at vurderingen indeholder elementerne: Identifikation og kortlægning
Læs mere