BEHANDLING UDLAND. Statusrapport Resumé Status for Sekretariatets virke samt aktivitet i 2017

Transkript

1 BEHANDLING UDLAND Statusrapprt 2017 Resumé Status fr Sekretariatets virke samt aktivitet i 2017 Karin Råe Srczynski Behandlingudland@reginsjaelland.dk

2 Indhldsfrtegnelse: Indhld Baggrund:... 2 Lvgrundlag:... 3 Persnkreds, sikringsland, regelsæt g dkumentatin:... 3 Sekretariatets aktivitet fr 2017:... 4 Danske patienter behandlet i udlandet efter EU-reglerne:... 4 Udlændinge behandlet på et sygehus i Regin Sjælland:... 6 Udvikling i Sekretariatets pgaver g aktivitet:... 7 Udviklingsptentiale:... 8 Samarbejdsrelatiner:

3 Baggrund: Sekretariatet fr Behandling Udland blev etableret under Kvalitet g Udvikling (KU-Plan) den 1. januar Sekretariatet har t primære pgaver: at sikre danske brgere deres rettigheder ved behandling i andre EU-/EØS-lande både ved akut pstået sygdm eller ved ønske m at mdtage planlagt behandling g at sikre, at udenlandske patienter, sm behandles på Regin Sjællands Sygehuse, pkræves den betaling, der er mulighed fr i henhld til den danske lvgivning g særligt i frhld til EU-reglerne. Hvedparten af Sekretariatets pgaver relaterer sig til EU-/EØS-brgere g Schweiz g kun i mindre grad 3.- lande brgere. Derfr mhandler denne rapprt primært udlændinge fra andre EU-/EØS-lande g Schweiz (herefter benævnt EU-brgere). Med implementering af Patientmbilitetsdirektivet i den danske lvgivning blev behvet fr at kunne samle pgaverne i et sekretariat afgørende, dels frdi reglerne er mange g kmplekse, g en lang række individuelle hensyn skal medtages i hver enkelt afgørelse, dels frdi mfanget af pgaver er stigende. Det prindelige kncept fr Sekretariatet har naturligvis været genstand fr løbende justeringer, tilpasninger g udvikling af nye værktøjer. Særligt vres registreringsværktøj har været en frudsætning fr at kunne levere de rette data en gang m året skal til EU-Kmmissinen. En særlig udfrdring fr Sekretariatet har været så tidligt i frløbet sm muligt at få fat i de mange udlændinge, sm behandles på vres sygehuse fr at få afklaret et eventuelt betalingsspørgsmål, inden patienten er udskrevet g måske har frladt landet igen. Det har været en spændende g udfrdrende pgave, g Sekretariatets nuværende kncept har da gså løbende været til inspiratin fr andre reginer. Behandling af udenlandske patienter på de danske sygehuse har i det frgangne år været genstand fr en del pressemtale g str plitisk bevågenhed, idet reginerne er blevet anklaget fr ikke at være tilstrækkelig pmærksmme på de muligheder, der følger af EU-Frrdningen i frhld til at pkræve betaling fr hele patientfrløbet, herunder gså de akutte ydelser. I indeværende år frventes det, at der vil kmme lvændringer netp i frhld til 3.-lande brgere g deres vilkår fr akut sygehusbehandling i Danmark, der vil betyde, at reginerne fremver gså kan pkræve betaling fr den akutte del af behandlingen. De enkelte regelsæt vil blive gennemgået i rapprten. Denne rapprt skal primært ses sm en status på Sekretariatets drift g indehlder fr 2017 kun freløbige pgørelser, da betalingskrav fr visse EU-brgere sker frskudt i frhld til et kalenderår. Tabel 1 viser type af henvendelser, antal g udviklingen fr 2016 g

4 Tabel 1 Type af henvendelser Sager vedrørende behandling i andet EU-land end Danmark Sager vedrørende behandling af EU-brgere på sygehuse i Regin Sjælland Samlet antal henvendelser Lvgrundlag: Sekretariatets arbejdspgaver er lvreguleret dels i: EU-Frrdningen nr. 883/2004 m krdinering af sciale sikringsrdninger, herunder gså sundhedsydelser (Det blå EU-sygesikringskrt) mellem EU-/EØS-landene g Schweiz, EU-Direktivets regler m patientrettigheder i frbindelse med grænseverskridende sundhedsydelser implementeret i de danske regler, Sundhedslvens bestemmelser m specialiseret behandling i udlandet fr dansk registrerede patienter samt vilkår fr behandling af 3.-lande brgere i Danmark, g endelig Nrdisk Knventin, der dækker samarbejdet mellem Danmark, Sverige, Nrge, Finland g Island. Persnkreds, sikringsland, regelsæt g dkumentatin: Sekretariatet initiale pgave er at vurdere, efter hvilket regelsæt en sag skal afgøres. Dette gøres dels ud fra bpælsland, sikringsland i EU-sammenhæng, EU-Frrdningens regler, Direktivets regler samt krav til dkumentatin. Persnkredsen Persnkredsen er meget bred, men kan dg inddeles i 4 hvedgrupper: Persner med registreret bpæl i Danmark - Flkeregistreret EU-brgere generelt 3.-lande brgere, der vedrører alle brgere uden fr EU-landene g Schweiz Danskere sikret i Danmark, men med bpæl i andet EU-land Sikringsland, jf. EU-reglerne: Danske pensinister g familiemedlemmer med bpæl i andet EU-/EØS-land Grænsearbejdere g familiemedlemmer til grænsearbejdere Frsikringsstat bpæl, flkeregistrering g phldsland inden fr EU-/EØS-mrådet. Dkumentatin: Sekretariatet sikrer sig den pågældende patients rettigheder gennem følgende dkumentatin: Gyldigt sundhedskrt eller Gyldigt særligt sundhedskrt Gyldigt EU-sygesikringskrt (det blå krt) samt 3

5 Ansøger har bpæl i Regin Sjælland. 3.-lande brgere: Denne persnkreds vedrører alle brgere uden fr EU-/EØS-landene g Schweiz g kan eksempelvis mfatte Kina, USA m.fl. Fr denne persnkreds gælder, at de ved behandling på et dansk sygehus behandles i verensstemmelse med Sundhedslvens bestemmelser. Det betyder, at de kan mdtage akut g behvsbestemt behandling vederlagsfrit, idet de behandles på samme vilkår sm patienter med bpæl, g sm er CPR-registreret, i Danmark. Ud ver den akutte fase, der er underlagt en lægefaglig beslutning, kan der pkræves betaling fr den videre behandling, hvis patienten ikke tåler at blive flyttet til hjemlandet. Sidstnævnte persnkreds har i efteråret været genstand fr en del pressemtale, idet Danske Reginer har beregnet, at der ydes sygehusbehandling fr mere end 100 mi. kr. til 3.-lande brgere, hvraf reginerne på grund af den eksisterende lvgivning er afskåret fra at pkræve betaling fr disse behandlinger gså selvm patienten har en sygefrsikring, der i givet fald ville dække behandlingsudgifterne. Sekretariatets aktivitet fr 2017: Sekretariatets aktivitet pdeles i følgende hvedgrupper: Danske brgere, sm er mdtaget akut behandling i andet EU-/EØS-land g Schweiz Danske brgere, sm har mdtaget planlagt behandling i andet EU-/EØS-land g Schweiz EU-/EØS-brgere inkl. Schweiz, sm har mdtaget akut eller behvsbestemt behandling i Danmark EU-/EØS-brgere inkl. Schweiz, sm har søgt m planlagt behandling i Danmark md vederlag Afregning med 3.-lande brgere Danske patienter behandlet i udlandet efter EU-reglerne: Tabel 2 Refusin efter de danske regler (1) Udstedelse af S2 (2) Frhåndstilkendegivelser (3) Direktiv Tilsagn (4) Direktiv Afslag (4) I alt Samlede pgjrte udgifter ,00 kr. Tabel 2 viser antallet af de sager i 2017, hvr Sekretariatet traf afgørelse m hel eller delvis refusin af udgifter til behandling i andet EU-/EØS-land, g hvr udgiften tilfalder bpælsreginen Regin Sjælland. Tabel 2 viser endvidere, efter hvilket regelsæt der er truffet afgørelse. Alle afgørelser vedrører persner, sm er bpælsregistreret i Danmark (Flkeregistret). 4

6 De samlede udgifter, der er afregnet fr, beløber sig til i alt ,00 kr. Det skal plyses, at der frtsat er behandlinger, hvr Regin Sjælland endnu ikke har mdtaget en regning. Det vedrører primært de S2- kautiner, der er udstedt i Frklaring på de frskellige regelsæt: (1) Refusin efter de danske regler vedrører de planlagte behandlinger, hvr der ikke kræves en frhåndsgdkendelse fra bpælsreginen. Det er behandlinger, der ikke kræver indlæggelse eller er mfattet af Sundhedsstyrelsen Specialeplan. Der er tale m mindre indgreb eller medicinske behandlinger på hvedfunktinsniveau. Refusin efter de danske regler vedrører gså akut eller behvsbestemt behandling udført på et privat sygehus eksempelvis dialysebehandling. (2) S2 er et såkaldt persnbåret dkument, der sikrer tilladelse til behandling i andet EU-/EØS-land til udgift fr bpælsreginen. Er der tale m specialiserede behandlinger efter Sundhedslven, kan et Reginsråd henvise til behandling i et andet EU- /EØS-land eller Schweiz. En patient kan gså selv ansøge sin bpælsregin m en frhåndsgdkendelse til planlagt sygehusbehandling i andet EU- /EØS-land g Schweiz. Reginsrådet kan kun afslå ansøgninger, hvis der sm helhed ikke kan tilbydes rettidig behandling her i landet på egne sygehuse, andre ffentlige eller private sygehuse. Rettidighed i denne sammenhæng indebærer, at behandling ikke kan ydes inden fr en frist, der er lægefagligt frsvarlig under hensyn til den pågældendes aktuelle helbredstilstand g udsigterne fr sygdmmens udvikling. (3) Frhåndstilkendegivelser anvendes i det mfang, hvr en dansk sikret, herunder dansk sygesikret, brger under phld i andet EU-/EØS-land g Schweiz får behv fr sygehjælp ftest akut behandling. Sædvanligvis fremvises gyldigt blåt EUsygesikringskrt, g den sikrede kan herefter kun afkræves, hvad der svarer til en eventuel egenbetaling i det pågældende EU-/EØS-land eller Schweiz. I de tilfælde, hvr den sikrede er afkrævet g har betalt den fulde regning direkte hs lægen på behandlingsstedet, kan der søges m refusin ved hjemkmst til Danmark gennem Styrelsen fr Patientsikkerhed (STPS). Styrelsen søger herefter refusin fra behandlingslandet. Hvis der gives afslag, eller der ikke ydes fuld refusin, kan det være mere gunstigt fr den sikrede at søge sin udgift refunderet af bpælsreginen efter de danske regler. Sekretariatet får ganske mange henvendelser på frhåndstilkendegivelser, g ftest vil det være mest gunstigt fr brgeren at få refunderet efter de danske regler. Sidstnævnte betyder, at man får dækket, hvad tilsvarende eller lignende behandling ville have kstet her i landet beregnet efter DRG-taksterne. Mange frhåndstilkendegivelser mdtages fra de private rejsesygefrsikringer, hvr der i reginen søges regres fr behandlingsudgifter i andet EU-/EØS-land eller Schweiz. (4) Frhåndsgdkendelser kan søges af patienter, sm ønsker refusin af udgifter til planlagt sygehusbehandling i et andet EU-/EØS-land eller Schweiz, g skal frud fr behandlingen rettes til Reginsrådet. En frhåndsgdkendelse til planlagt behandling kræves, når behandling kræver indlæggelse mindst 1 døgn, behandlingen følger af Sundhedsstyrelsens Specialevejledning, hvis behandlingen udgør en særlig risik fr patienten eller beflkningen, eller hvis udbyder af behandlingen kan give anledning til alvrlig g knkret bekymring. En frhåndsgdkendelse skal altid vurderes både i frhld til Frrdningens regler g i frhld til Direktivets regler. 5

7 Udlændinge behandlet på et sygehus i Regin Sjælland: Tabel 3 Patientkategrier EU-/EØS brgere Akut behandling (1) Selvbetalere (2) inkl. 3.-lande brgere (3) Transprt (4) Antal patienter Samlet betalingskrav på behandling af EU-/EØS-brgere første ½-år af 2017* ,00 kr. Samlet betalingskrav på behandling af ,00 kr. selvbetalere** Samlet betalingskrav på behandling af 3.-lande brgere Samlet betalingskrav på ,83 kr. befrdringsudgifter*** Tabel 3 viser kun de freløbige pgørelser fr de betalingskrav, Regin Sjælland har gjrt gældende ver fr visse patientgrupper behandlet på reginens sygehuse i Data baserer sig på de data, der pgøres i Sekretariatet fr Behandling Udland på månedsbasis. *Betalingskrav via EU-systemet benævnt E 125, indberettes kun 2 gange årligt, g fristen fr indberetning fr 2. halvår af 2017 er ultim marts Sekretariatet kan således kun pgøre det antal EU-brgere, der samlet set kan pkræves betaling fr i 2017, men kan ikke plyse det endelige betalingskrav før slut marts **Det samlede betalingskrav fr selvbetalere, herunder 3.-lande brgere er pgjrt fr hele 2017 g beløber sig samlet set til knapt ½ mi. kr. ***Det samlede betalingskrav fr akut transprt, herunder gså transprt med helikpter, beløber sig fr hele 2017 til knapt ½ mi. kr. Frventeligt vil Regin Sjælland fr hele 2017 kunne gøre et samlet betalingskrav gældende gennem det mellemstatslige afregningssystem i EU på i alt 5-6 mi. kr. Både fr juli g august er antallet af udenlandske patienter mere end tredblet i frhld til de øvrige måneder. Frklaring på de frskellige regler fr pkrævning: (1) Det følger af EU-Frrdningens regler, at det land, hvr en EU-/EØS-brger er frsikret, skal afhlde udgifter til akut eller behvsbestemt sygehjælp under phld i andet EU-/EØS-land g Schweiz. Indberetning af behandlingsudgifter, inkl. transprtudgifter, indrapprteres i et særligt IT-system under Styrelsen fr Patientsikkerhed g benævnes E 125. Det blå EU-sygesikringskrt er dkumentatin fr behandling på et sygehus g danner grundlag fr indberetning i E 125. Danmark har indgået aftaler med en række EU-/EØS-lande m afkald på refusin af udgifter til sygehjælp. Afkaldsrdningerne dækker Irland, Prtugal, Strbritannien g Nrdirland, samt landene under Nrdisk Knventin: Finland, Island, Nrge g Sverige. Det betyder, at mellem de nævnte lande g Danmark er der givet afkald på refusin g udgifter til sygehjælp afhldes af det land, hvr behandlingen finder sted. Afkaldsrdningen dækker ikke planlagt behandling. 6

8 Ovennævnte afkaldsrdning betyder, at der ikke kan pkræves betaling fr de mange turister fra Nrge g Sverige, sm hvert år besøger Danmark, g frklarer samtidig, hvrfr vi behandler væsentlig flere udenlandske patienter, end vi pkræver betaling fr. (2) Med implementering af EU-Direktivet i den danske lvgivning, er der åbnet mulighed fr, at patienter kan søge m planlagt behandling på et sygehus i Danmark md vederlag. Oftest er det ægtefæller til en dansk statsbrger, sm ønsker, at deres barn fødes på et sygehus i Danmark. I alle de tilfælde, hvr en patient ønsker planlagt behandling i Danmark, pkræves der altid betaling frud fr behandlingen af et acntbeløb, der efterfølgende tilpasses de reelle udgifter. (3) 3.-lande brgere vedrører alle brgere uden fr EU-/EØS-landene g Schweiz. Ved akut pstået sygdm behandles disse brgere efter Sundhedslvens bestemmelser, der betyder, at akut g behvsbestemt sygehjælp sker på samme vilkår sm patienter med bpæl g CPR-registrering i Danmark. Der kan dg pkræves betaling ud ver den akutte fase, hvis patienten ikke kan hjemsendes til videre behandling. Denne regel har været genstand fr str plitisk interesse, g der arbejdes på at få lvgivningen ændret, så reginerne fremver kan pkræve betaling fr hele frløbet, herunder gså den akutte behandling. (4) Regin Sjælland har grundet sin sygehusstruktur g et væsentligt samarbejde med de andre reginer på særligt de specialiserede behandlinger, mange transprter g verførsler af patienter til videre behandling på hhv. OUH g RH. Udgifter til ambulancetransprt generelt søges der refusin fr i E 125, ligesm de indgår i de fakturaer, reginen måtte udstede til 3.-lande brgere. Udvikling i Sekretariatets pgaver g aktivitet: Sekretariatet fr Behandling Udland blev sm nævnt etableret pr. 1. januar 2016 g er løbende blevet tilpasset g udviklet til den virkelighed, sm Sekretariatet skal betjene. T år efter Sekretariatet blev stiftet, er vi kmmet langt, g de enkelte kliniske afdelinger gør flittigt brug af vres viden g ekspertise i frhld til at sikre rettigheder g vilkår fr udlændinges adgang til sygehusbehandling. Det afspejles gså tydeligt i de data, der følger hhv g 2017, at aktiviteten er stigende. I efteråret 2017 blev behandling af udlændinge på de danske sygehuse sat på den plitiske dagsrden, g i regi af Danske Reginer blev der nedsat t arbejdsgrupper, der skulle se nærmere på den eksisterende lvgivning g samtidig påpege de uhensigtsmæssigheder, der følger af gældende lvgivning særligt når 3.- lande brgere benytter de danske sygehuse. Sundheds- g Ældreministeriet frventer at kunne præsentere et nyt lvfrslag senere i indeværende år, hvr særligt akutbegrebet g muligheden fr at pkræve betaling fr hele behandlingsfrløbet vil være i fkus. Tabel 4 År Samlet antal sager g henvendelser til Sekretariatet EU-/EØS-brgere med et betalingskrav, inkl. befrdring 3.-lande brgere I alt mi. kr. 0,7 mi. kr. 5,2 mi. kr mi. kr.(6 mdr.) 0,5 mi. kr. 2,5 mi. kr. 7

9 Tabel 4 viser en samlet versigt ver antal sager g henvendelser, der er tilgået Sekretariatet fr Behandling Udland i hhv g Derudver viser tabel 4 de betalingskrav, Regin Sjælland har gjrt gældende i frhld til udlændinge behandlet på Regin Sjællands Sygehuse frdelt mellem EU-/EØS-brgere, hvr der ikke er en afkaldsrdning, g de 3.-lande brgere, hvr reginen har udstedt faktura fr hele eller dele af behandlingsfrløbet. Tabellen viser gså, at de kliniske afdelinger er blevet meget mere fkuseret på, at få indberettet flere patientfrløb uden et gyldigt CPR-nummer til Sekretariatet, således at der kan sættes de nødvendige franstaltninger i gang med henblik på at kunne pkræve betaling fr behandlingen. Af det plysningsskema, sm alle udenlandske patienter skal udfylde ved henvendelse til reginens sygehuse, fremgår det, at der skal vises nødvendig dkumentatin i frm af et gyldigt EU-sygesikringskrt. Krtet er dkumentatin fr at kunne mdtage vederlagsfri, akut sygehusbehandling i Danmark. I de tilfælde, hvr der mangler dkumentatin, efterspørges anden identifikatin i frm af paskpi, ID-krt eller lignende. På den baggrund kan Sekretariatet gennem EU-systemet efterspørge erstatningsblanket fr det blå EU-sygesikringskrt i den pågældendes hjemland g dermed sikre den nødvendige dkumentatin fr pkrævning gennem E 125. Udviklingsptentiale: Med en ændret lvgivning fr 3.-lande brgeres adgang g vilkår fr sygehusbehandling i Danmark, er der et strt ønske m, at der tværreginalt etableres et fælles set-up, der kan håndtere hele betalingsdelen. Et scenarie kunne være, at der straks efter henvendelse til eller ved akut indlæggelse på et sygehus, tages kntakt til patientens frsikringsselskab med anmdning m at stille en midlertidig kautin fr det knkrete patientfrløb, g tilsvarende kunne tage dialgen med hjemlandet med henblik på eventuel verflytning til videre behandling i bpælslandet. Det er en meget ressurcetung pgave fr en enkelt regin at iværksætte så strt et set-up, hvrfr der er brug fr at finde en fælles tværreginal løsning. Samarbejdsrelatiner: Sekretariatet vil gerne sige tak fr det gde g knstruktive samarbejde med Patientvejledningen, Kncern Øknmi g Primær Sundhed. 8