Sådan gør vi på Gl. Hasseris Skole

Transkript

1 på Gl. Hasseris Skole Velkommen til Gl. Hasseris Skole På Gl. Hasseris Skole arbejder vi værdibaseret og med en tydelig målsætning. Denne kan du læse mere om på vores hjemmeside. Fra ledelsen er der en forventning om, at vores kommunikation bygger på ordentlighed med respekt for hinandens synspunkter og ordentlighed i tone og sprogvalg overfor hinanden. Dette er værdier, som alle aktører skal leve op til og værdier, som alle kan blive holdt op på. I skoleåret 2018/2019 vil vi have fokus på det fortsatte arbejde med vores pædagogiske fundament. Et andet fokus er at forbedre elevernes gode trivsel og det, i forvejen, fagligt høje niveau. Vi forventer således, at alle med interesse for skolen fortsat arbejder for at skabe et godt fundament for faglig og social læring for vores elever. Forudsætningerne er til stede med dygtige og innovative medarbejdere samt en elev- og forældregruppe, der udviser stort engagement, glæde og samarbejdsvilje. Lad os i fællesskab fortsætte med at udvikle den bedste skole for alle vores elever. Skole-hjemsamarbejde Det gode skole-hjemsamarbejde er en forudsætning for trivsel og læring hos eleverne. Derfor vægter vi dette samarbejde højt. De enkelte årgange starter fælles op med forældremøder i september og oktober. Til mødet deltager nærmeste leder. Der er to forældremøder pr år. Forældremøder ligger fortrinsvist om onsdagen kl Den gode klasse, som klasseforældrerådene står for, og hvor der inviteres en lærer/pædagog med, placeres fortrinsvis på onsdage i tidsrummet , hvor skolens pædagogiske personale evt. deltager indtil klokken På Gl. Hasseris Skole arbejder lærere/pædagoger/forældre med dynamisk forældresamarbejde. Dynamiske samtaler kan tages på det tidspunkt, hvor det giver mest mening i forhold til den enkelte elev. Dynamiske samtaler er derfor fleksible både i indhold og tid. Man har som forældre altid mulighed for at efterspørge et møde og denne forespørgsel vil blive efterkommet. Det enkelte årgangsteam giver en melding til forældrene om, hvordan skole-hjemsamtalerne bliver afviklet på årgangen. På samme måde giver årgangsteamet forældrene en melding om, hvornår og hvordan der er mulighed for dynamiske samtaler og hvornår de kan kontaktes telefonisk. Hvis ikke andet taler herfor, deltager eleverne i skole/hjemsamtalerne gennem hele skoleforløbet.

2 på Gl. Hasseris Skole Plan for skole-hjemsamtaler: Læringsmål 0.årgang: 1.årgang: 2.årgang: 3.årgang: 4.årgang: 5.årgang: To årlige skole-hjemsamtaler, hvor 0.klasseslærerne melder tidspunkter ud. En årlig skole-hjemsamtale om efteråret, hvor temaet er: Fortæl om dit barn samt barnets rolle i den nye afdeling. En årlig skole/hjemsamtale. En årlig skole/hjemsamtale. Denne placeres som udgangspunkt om foråret med fokus på det kommende skifte til mellemskolen. En årlig skole-hjemsamtale om efteråret, hvor temaet er: Fortæl om dit barn samt barnets rolle i den nye afdeling. En årlig skole-hjemsamtale. Eleverne skal kende, forstå og være med til at fastsætte læringsmål. Dette betyder, at eleverne altid vil vide, hvorfor de arbejder med eksempelvis udvalgte tekster i dansk. Alle undervisnings- og understøttende aktiviteter vil tage udgangspunkt i læringsmål. Motivation og selvstændiggørelse er nøgleord i denne læringsproces. Eleverne skal aktivt og kontinuerligt inddrages i opstilling og evaluering af mål - disse skal være en del af en dynamisk elevplan. Læringsplatformen er en stadig større del af vores skoledag. Det betyder, at skoleåret 2018/19 vil byde på følgende: 6.årgang: 7.årgang: 8.årgang: En årlig skole/hjemsamtale. Denne placeres som udgangspunkt om foråret med fokus på det kommende skifte til udskolingen. En årlig skole-hjemsamtale om efteråret, hvor temaet er: Fortæl om dit barn samt barnets rolle i den nye klasse. En årlig skole-hjemsamtale i januar, hvor temaet er: Det hele barn herunder kompetencer og karakterer. Der udarbejdes årsplaner med oversigt over forløb for alle fag. Her anvendes de fælles forenklede mål. Vores lærere tilrettelægger deres brug af Læringsplatformen således, at der genereres elevplaner i en række kernefag. Vores pædagoger udarbejder årsplan med oversigt over forløb i al understøttende undervisning og DUS-tid. 9.årgang: En årlig skole-hjemsamtale ved efterårsferien, hvor temaet er: Næste år samt slutspurten. På alle årgange kan de dynamiske samtaler holdes ud over de planlagte skole-hjemsamtaler

3 på Gl. Hasseris Skole Alle børn gør det godt, hvis de kan Aalborg skolevæsen er et skolevæsen i udvikling. Som indsatsområde har forvaltningen valgt at arbejde med et børnesyn, der hedder: Alle børn gør det godt, hvis de kan. Dette børnesyn har vi, på Gl. Hasseris Skole, valgt at gøre til vores eget gennem et pædagogisk udviklingsforløb. Vi samler medarbejderne på skolen om en lokal oversættelse af børnesynet fordi: - Vi, som skole, har brug for at have en fælles tilgang til vores elever, så eleverne oplever konsensus blandt de professionelle voksne. - Vi har et fælles udgangspunkt i vores pædagogiske overvejelser og drøftelser. - Vi, med børnesynet, kan arbejde videre med den røde tråd på mange forskellige niveauer. I foråret 2017 var hele personalegruppen samlet på en pædagogisk dag. Gennem refleksioner og tværfagligt samarbejde kom vi frem til vores fortolkning, som ses i nedenstående oversigt. I sidste skoleår havde vi fokus, at Alle børn har en god relation til mindst en voksen og i skoleåret 2018/2019 er der fokus på at være nysgerrig på børns kompetencer.

4 på Gl. Hasseris Skole Understøttende undervisning Målet med understøttende undervisning er at give eleverne mulighed for at møde endnu flere forskellige måder at lære på. Derudover er målet med den understøttende undervisning, at eleverne har tid til faglig fordybelse og at de får mulighed for at arbejde med et bredere udsnit af deres evner og interesser. Dette skal bidrage til at hæve det faglige niveau. Den understøttende undervisning kan indeholde bevægelsesaktiviteter, samarbejde med foreninger, virksomheder eller andre aktører. Det bærende element i den understøttende undervisning er, at det pædagogiske personale kobler aktiviteterne til den fag-faglige undervisning. Den understøttende undervisning er primært integreret i den fag-faglige undervisning. Dette fordi vi er overbeviste om, at der opnås bedre læring ved eleverne, hvis der er integration mellem fag-faglighed og understøttende undervisning. Ligeledes bliver den understøttende undervisning varetaget af en faglærer, når den er integreret i den fag-faglige undervisning. Når vi placerer den understøttende undervisning på denne måde, betyder det samtidig, at vores lektioner bliver forlænget med 5 minutter og ender på 50 minutter i varighed. I skoleåret omdøbte vi en lektion UUV i samtlige klasser en såkaldt trivselslektion. Denne lektion kan bl.a. indeholde undervisning i de timeløse fag, arbejdet med skolens trivselsplan, arbejdet med klassens generelle trivsel o. lign. Lektier Der er ikke afsat et særligt antal ugentlige timer til faglig fordybelse og lektiehjælp. Loven angiver, at det er op til den enkelte skole at vurdere behovet for antallet af timer til faglig fordybelse og lektiehjælp. Som udgangspunkt foregår al undervisning og træning inden for skoletiden. Dermed gives der ikke dag-til-dag lektier for i fagene. Dog skal der i forbindelse med forventningerne mellem skole og hjem drøftes og aftales omfang af træningsaktiviteter, som fortsat skal foregå i hjemmet. Eksempelvis daglig læsning, færdighedstræning i matematik, se og læse nyheder, værdidrøftelser mm. Specielt i udskolingen, men også på andre klassetrin vil der være afleveringsopgaver, der skal laves i hjemmene. Her tænkes bl.a. på stile, større matematikafleveringer mm. På Gl. Hasseris Skole er lektiecafeen integreret i den fag-faglige undervisning. Det betyder, at der ikke er afsat særskilt tid til lektiecafe, men at der derimod er mere tid til den fag-faglige undervisning end vi er forpligtet på. Vi giver hermed mulighed for, at dag-til-dag lektierne kan klares i skoletiden.

5 på Gl. Hasseris Skole Elevinddragelse og kontaktlærerfunktion Elevinddragelse vægtes højt i folkeskolen. Dette bl.a. fordi eleven er medansvarlig for egen læring og udvikling. Årgangsteamet fordeler eleverne imellem sig efter faglige standpunkter, sociale aspekter og relationer. Dette bevirker, at den enkelte elev får den bedst mulige støtte gennem alle aspekter i skolen. Den enkelte elev vil således opleve at få tilknyttet en kontaktperson. Eleven inddrages i den faglige, personlige og sociale udvikling gennem en klar og tydelig bevidstgørelse af faglige og sociale mål. Dette sker blandt andet via løbende samtaler, den formelle elevsamtale, behovssamtaler samt skole-hjemsamtalerne. Læringsmål fra ministeriet vil blive synliggjort for den enkelte elev gennem elevsamtaler, så det løbende står klart, hvor eleven placerer sig fagligt og socialt, samt hvordan eleven når målene. Eleverne involveres i skolens udvikling gennem elevrådene og skolebestyrelsen. Vi tager eleverne med på råd, når vi påtænker at lave ændringer, der har betydning for deres læringsmiljø. Elevinddragelse og træning i demokratiske processer vil altid have vores fokus på Gl. Hasseris Skole. Sen klassedannelse i 0. klasse På Gl. Hasseris Skole arbejder vi med sen klassedannelse på 0. årgang. Det skal danne grundlaget for det videre arbejde i skolen. Den sene klassedannelse giver en række fordele, som rækker længere ud i fremtiden: Vi får en styrket mulighed for, at danne homogene 0.klasser (både fagligt og socialt). Der er et styrket teamsamarbejde omkring stamholdene. Vi får et øget kendskab til det enkelte barn, inden vi laver stamholdene. Vores vurderingsevne i forhold til at lave stamhold midtvejs i 0.klasse er meget bedre, end når vi ikke kender eleverne. Børnene får mulighed for venskaber blandt alle børn på årgangen, da de får øget kendskab til hinanden. Eleverne på 0. årgang bliver inden 1. skoledag delt i midlertidige stamhold og vi danner først de endelige stamhold til vinterferien. Efter de første 14 dage i skolen, vil vi så småt begynde at arbejde på hold nogle lektioner om ugen Holdtiden er med til at give et nuanceret helhedsbillede af børnene. Børnene observeres i forskellige sammenhænge legetid, bevægelse og sproglige sammenhænge. I lektionerne med holddeling danner børnehaveklasselederne og pædagogerne forskellige gruppekonstellationer og laver kvalificerede observationer. Disse observationer er omkring børnenes samvær, leg og faglighed.

6 på Gl. Hasseris Skole Observationerne bliver drøftet og indgår sammen med andre oplysninger som grundlag for den endelige klassedannelse. På stamholdet afholdes fødselsdage, sociale arrangementer, klasseforældreråd, filmklub osv. Overgang til udskolingen Når man som elev starter på 7. årgang på Gl. Hasseris Skole, vil man opleve et klasseryst. Med afsæt i både personlige og faglige kompetencer hos den enkelte, bliver der dannet nye klasser, hvor både individet & fællesskabet er i fokus. Det er afgivende lærerteam, der med deres store kendskab danner klasserne, men det er modtagende lærerteam, der offentliggør og arbejder med eleverne. klassekonstellationer mulighed for nye faglige og sociale roller. Det er nødvendigt at skabe en egentlig integration af eventuelle nye elever. Det gøres bedst ved at lade dem indgå i nye klasser sammen med vores egne elever. Forberede eleverne på de vilkår de møder på Ungdomsuddannelserne. Årgangstænkningen skal overtage klassetænkningen således er der langt flere muligheder for eleverne både relationelt og fagligt. Ligeledes rammes den enkelte klasse heller ikke så hårdt ved eksempelvis barsel, idet det blot er én i teamet, der skiftes ud. Erfaringerne fra de seneste tre år viser, at eleverne meget hurtigt bliver meget glade for deres nye klasser og at strukturen skaber bedre muligheder for nye venskaber og samarbejdspartnere. Eleverne vil ved overgangen opleve et introforløb med særlig fokus på fællesskab og tryghed for at skabe den bedste grobund for læring. Vigtige aspekter ved dannelse af nye klasser: De nye klasser dannes ud fra et pædagogisk hensyn. Heri indgår: faglighed, indbyrdes relationer og adfærd. Vi ser de nye klassedannelser som en mulighed for at skabe nye og mere homogene klasser til gavn for alle elever. Alle klasser på årgangen indgår i dannelsen. Dermed ikke sagt, at alle klasser skal fordeles lige på de nye klasser. De elever, der flytter på privatskole efterlader rum bag sig, der uvægerligt giver anledning til nye dynamikker. Eleverne får via dette og de nye

7 på Gl. Hasseris Skole Valgfag Eleverne skal have valgfag fra klasse. Det vejledende timetal for valgfag er på 60 undervisningstimer (klokketimer) om året svarende til to ugentlige lektioner. På Gl. Hasseris Skole udbydes valgfag for en samlet udskoling. Det betyder i praksis, at alle udskolingens klasser har valgfag sammen. Valgfagene udbydes halvårligt, og der sigtes mod en varieret og alsidig palette. Valgholdene bliver så vidt muligt tilrettelagt på tværs af årgang. Der er ikke på forhånd givet et overordnet maksimum elevtal pr. fag, da det optimale elevtal vil variere fagene mellem. Et valghold vil derfor bestå af elever fra alle tre årgange. Denne struktur understøtter vores ønske om, at eleverne i udskolingen i stigende grad oplever at tilhøre fællesskabet på tværs af klasser og årgange, og endvidere giver strukturen mulighed for flere valgmuligheder for den enkelte elev. Derudover tilbydes 9. årgangseleverne at deltage i UngAalborgs Talenthold, såfremt de bliver vurderet til at matche profilerne. Elevråd På Gl. Hasseris Skole har vi både et Juniorråd og et Ungeråd. I juniorrådet sidder elever fra mellemtrinnet, mens Ungerådet består af elever fra udskolingen. Hver klasse er repræsenteret med to elever. I mellemskolen er proceduren således, at eleverne selv melder sig som kandidater og begrunder deres kandidatur for klassen, der herefter vælger på demokratisk vis. I udskolingen vælges der ligeledes én deltager i hver klasse på demokratisk vis, mens det andet medlem fra klassen udpeges af klassens lærere. Dette skyldes at det i udskolingen er vurderet som en mere alsidig måde at sammensætte Ungerådet på. Vi har brug for stærke elevråd sammensat af engagerede, ambitiøse og positive elever, som vil gå forrest for at få medindflydelse og medbestemmelse i forhold til deres hverdag på skolen. Der skal være prestige i at være med i elevrådene, og derfor vil vi give disse flere udfordringer og områder, som de kan være med til at beslutte og arrangere. Der vil desuden følge noget økonomi med til deres arbejde. Vi vil sørge for, at de får viden om, hvordan elevråd fungerer, sikre besøg udefra samt skabe mulighed for ekskursioner. Ved at være med i elevrådene, kan eleverne i deres "rygsæk" fylde personlig udvikling, fællesskab med andre, samarbejde på tværs samt indflydelse.

8 på Gl. Hasseris Skole Ansøgning om ekstraordinær skolefri Ansøgninger om ekstraordinær skolefrihed under to dage rettes skriftligt til den enkelte elevs kontaktperson Ansøgning om ekstraordinær skolefrihed over to dage rettes skriftligt til afdelingslederen for den enkelte elev. fraværsperiode. I kan f.eks. spørge de andre forældre på årgangen om, hvad der skal laves. På den måde kan jeres barn deltage aktivt i undervisningen straks efter ferien. De bedste hilsner Ledelsen på Gl. Hasseris Skole På Gl. Hasseris Skole er der forholdsmæssigt mange forældre, der ønsker skolefrihed for deres børn ud over de ordinære skoleferier. Skolens ledelse ser dette som et problem i forhold til at opnå de mål, vi sammen sætter for elevernes faglige og sociale progression. Derfor vil forældrene på skolen modtage følgende skrivelse, når der søges om skolefrihed uden for ferier: Tak for din henvendelse vedr. ekstraordinær skolefri for dit barn. Vi noterer, at dit barn holder fri, og vil samtidig gøre dig opmærksom på skolens holdning, der er: For at kunne opnå optimal læring og progression i fagene, er det vigtigt at være fysisk til stede i skoleugerne. Dit barns tilstedeværelse er vigtig for de andre elevers læring, da eleverne bliver motiveret og inspireret gennem det sociale og faglige fællesskab i klassen. Af ovenstående grunde er det ikke uden problemer at give ekstraordinært skolefri, men vi anerkender, at det i den sidste ende er jer, som forældre, der har ansvaret for jeres barns skolegang, når I er bortrejst. I skal derfor selv holde Jer orienteret om- og indhente det arbejde, som klassen laver i barnets

9 på Gl. Hasseris Skole Kommunikation For at kunne leve op til Gl. Hasseris Skoles ambitiøse mål, er det essentielt, at der på og omkring skolen opbygges et tillidsforhold mellem ledelse, medarbejdere, elever og forældre. Kommunikationsformen mellem parterne er afgørende for succes. Vi kommunikerer med udgangspunkt i vores værdi: ordentlighed. Vi spørger nysgerrigt ind til hinanden for at forstå hinandens intentioner og budskaber, og vi er opmærksomme på, hvordan vores budskaber kan blive tolket. Når vi kommunikerer er det med udgangspunkt i det stærke Hvorfor. Her giver vi modtageren i kommunikationen en klar indikation af, hvorfor vi ønsker en ændring, en indsats eller lignende. Skoleintra er et godt redskab til information, men dårligt til at kommunikere over, specielt hvis det kommunikerede er følelsesbelagt. Derfor kontakter vi hinanden direkte, hvis vi har emner, der undrer os eller sårer os. Det kan være over telefon eller ved at mødes på skolen. Med ovenstående som afsæt glæder vi os til skoleåret , hvor vi sammen gør en god skole endnu bedre. M.v.h. Ledelsen på Gl. Hasseris Skole