BILAG 4 - Budgettering af skatteindtægter (Opdateret til 2. behandlingen)

Transkript

1 Til: Økonomiudvalget BILAG 4 - Budgettering af skatteindtægter (Opdateret til 2. behandlingen) Indledning I dette notat redegøres for tering af Furesø Kommunes skatteindtægter for , som indgår i Borgmesterens Total til tets 2. behandling d. 9. oktober 2013 i Byrådet. Notatet er af teknisk karakter og skal ses som et tilbud til de politikere, der ønsker en nærmere gennemgang af skatteindtægterne. 25. september 2013 Sags id: Center for Administration og udvikling - Budgetafd. Stiager Værløse Set i forhold til indtægtstet fra tets 1. behandling er der foretaget følgende ændringer, som indgår i tets 2. behandling, som er vist nedenfor: Ændringer på indtægtstet mellem tets 1. og 2. behandling Personskatter Ændringer i udgangsåret Ændring pga. nedjustering af vækstskøn Nettovirkning. personskat Grundskyld og dækningsafgift I alt skatter Tilskud og udligning Udligning Ændring ekskl. tilskud fra skattepuljen Tilskud fra skattepuljen Samlet nettovirkning (-) = Merprovenu 1

2 Som det fremgår af tabellen er der en likviditetsforbedring i alle årene Der er givet en nærmere forklaring til ændringerne under punkterne til personskat, grundskyld og dækningsafgift. For tilskud og udligning er ændringerne beskrevet i bilag 5 tilskud og udligning. Furesø Kommunes skatteindtægter kommer fra: 1. Personskatter 2. Grundskyld og anden skat på fast ejendom (dækningsafgift) 3. Selskabsskat 4. Anden skat pålignet visse indkomster I nedenstående tabel 1 ses fordelingen af kommunens skatteindtægter på i alt 2,34 mia. kr. Tabel 1: Oversigt over skatteindtægter BF 2014 Statsgaranti BF 2014 Selv. BO 2015 BO 2016 BO 2017 Indkomstskatter Grundskyld Dækningsafgift m.v Selskabskatter Anden skat I alt skatter I borgmesterens oplæg er der lagt op til, at skatten både harmoniseres og nedsættes fra Mindreprovenuet med de foreslåede skattenedsættelser er vist i tabel 2. I forslaget er der teret med, at kommunen får det maksimale tilskud fra skattepuljen. Jf. tabel 2. Tabel 2: Beregning af mindre provenu og tilskud ved en skattenedsættelse fra 2014 Provenutab, mio. kr I alt Personskat (-0,1 pct.point) 8,2 8,4 8,6 8,8 34,0 Grundskyld (-2,9) prom.point) 34,5 36,1 37,8 39,5 147,9 Dækningsafgift. erhvervsejd. (-1,0 prom. point) 2,0 2,0 2,0 2,0 8,0 Samlet provenutab 44,7 46,5 48,4 50,3 189,9 Tilskud, mio. kr. 1) Kompensationsprocent 75% 50% 50% 25% Personskat -12,4-8,2-8,2-4,1-33,0 Grundskyld -25,9-17,2-17,2-8,6-69,0 Dækningsafgift. erhvervsejendomme -1,5-1,0-1,0-0,5-4,0 Samlet kompensation -39,7-26,5-26,5-13,2-105,9 Ad.1: Tilskuddet beregnes i alle årene med udg. pkt. i provenutabet i 2014, hvilket betyder at tilskuddet ikke pris- og lønfremskrives 2

3 Personskat: Udskrivningsprocenten for personskat nedsættes med 0,1 pct. point til en fælles udskrivningsprocent for Furesø Kommune fra 2014 på 24,8. Det skal bemærkes, at tilskuddet rent teknisk beregnes ud fra en sammenvejet personskatteprocent på 25, hvilket betyder, at kommunen forventes at modtage et tilskud svarende til, at skatteprocenten nedsættes med 0,2 pct. point fra 25 til 24,8. Grundskyld: Promillen for opkrævning af grundskyld opkræves fra 2014 med en fælles promille for Furesø Kommune på 21,5. I 2013 opkræves grundskylden med henholdsvis 28,5 promille i Farum og 21,5 promille i Værløse. Rent teknisk er grundskylden hidtil opkrævet med en sammenvejet gennemsnitspromille på 24,43. Når grundskylden i 2014 harmoniseres og opkræves med en promille på 21,5 betyder det reelt en skattenedsættelse på 2,9 prom.point. fra Dækningsafgift af erhvervsejendomme: Dækningsafgiften kan højst opkræves med en promille på 10. En nedsættelse af promillen fra 2014 med 1,0 prom.point betyder, at Furesø Kommune opkræver dækningsafgift af erhvervsejendomme med en promille på 8,5. I økonomiaftalen for 2014 indgår en aftale om, at nogle kommuner skal have mulighed for at sætte skatten op inden for en ramme på 250 mio. kr. Hvis disse skatteforhøjelser skal holdes inden for et uændret beskatningsniveau for kommunerne under ét forudsættes det, at andre kommuner sætter skatten ned svarende til i alt 250 mio. kr., derfor er der i 2014 etableret en tilskudsordning for de kommuner, der vælger at sætte skatten ned. Tilskuddet til den enkelte kommune kan højst udgøre 75 pct. af provenutabet i 2014, 50 pct. i 2015 og 2016 og 25 pct. i Tilskuddet i årene beregnes med udgangspunkt i provenutabet fra Den samlede tilskudsramme udgør herefter 187,5 mio. kr. i 2014, 125 mio. kr. i 2015 og 2016, og 62,5 mio. kr. i Provenutabet for den enkelte kommune opgøres som den samlede provenuændring for udskrivningsprocenten, grundskyldspromillen og promillen for udskrivning af dækningsafgift af erhvervsejendomme. Tilskuddet beregnes med udgangspunkt med de nævnte procenter. Hvis der gennemføres skattenedsættelser på mere end 250 mio.kr., vil de kommuner, der har de absolut største skattenedsættelser få reduceret deres tilskud. 3

4 Det skal bemærkes, at der i modsætning til skattekompensationen fra 2013 ikke stilles krav om, at kommunernes beskatningsniveau skal være højere end landsgennemsnittet for at blive kompenseret for skattenedsættelsen. Der skal ikke søges om at få del i puljen. Tildelingen af kompensationsbeløbet sker automatisk, når Økonomi- og Indenrigsministeriet har modtaget kommunernes skatteoplysninger fra de vedtagne ter. En skattenedsættelse for personskatten på 0,1 pct.point, for grundskylden med 2,9 prom.point og for dækningsafgift af erhvervsejendomme med 1,0 prom.point vil, som det fremgår af tabel 2 give kommunen et samlet mindre provenu i 2014 på 44,7 mio. kr., 46,5 mio. i 2015, 48,4 mio. kr. i 2016 og 50,3 mio. kr. i Der er i borgmesterens forslag forudsat maksimalt tilskud for den samlede skattenedsættelse, hvilket i perioden svarer til et samlet tilskud på 106 mio. kr. fordelt med 39,7 mio. kr. i 2014, 26,5 mio. k. i 2015 og 2016 samt 13,2 mio. kr. i Personskatter 1.1. Indkomstskatter Kommunens primære indtægtskilde udgøres af provenuet fra personskatten, som udgør ca. 87 pct. af de samlede skatteindtægter. Som det fremgår af tabel 1 forventes kommunen ved valg af det statsgaranterede udskrivningsgrundlag at opnå et samlet skatteprovenu i 2014 fra personskatterne på 2,044 mia. kr. Følgende forudsætninger ligger til grund for tering af personskatteindtægterne i forslaget: I 2014 er anvendt statens skøn for udskrivningsgrundlaget 1 og dertil knyttede statsgaranterede tilskuds- og udligningsbeløb. Statsgarantien udmeldes kun for ét år ad gangen. Beregning af det statsgaranterede udskrivningsgrundlag er vist i tabel 3. Fra 2014 skal personskatten i Furesø Kommune opkræves med en fælles udskrivningsprocent. Med en skattenedsættelse på 0,1 pct. point vil udskrivningsprocenten i 2014 blive 24,8. Tabel 3: Beregning af det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for Økonomi- og Indenrigsministeriet udmeldte 1. juli 2013 kommunens statsgaranterede udskrivningsgrundlag for Statsgarantien for 2014 beregnes med udgangspunkt i den endelige majafregning for indkomståret 2011 korrigeret for lovændringer siden Derefter opgøres garantiprocenten (11,4 pct.) som væksten mellem 2011 og De tilhørende garanterede tilskuds- og udligningsbeløb for 2014 er baseret på ministeriets skøn for beskatningsgrundlag og befolkningstal for tilskudsåret. Tilskuds- og udligningsbeløbene er endeligt opgjort. 4

5 (1.000 kr.) Indkomstskat vedr pr. maj Korrigeret for følgende ændringer: Ratepensioner Beskæftigelsesfradrag Kapitalpension Personfradrag Korrigeret provenu af indkomstskat Udskrivningsgrundlag, korrigeret Garantiprocent ( ) 11,4% Beregnet udskrivningsgrundlag for Udskrivningsprocent for peronskatter (Furesø Kommune) 24,8% Provenu af personskatter Udskrivningsprocenten for personskatter er ikke omfattet af statsgarantien Grundlaget for beregning af indkomstskat ved majafregningen 2011 er vist i tabel 6. For overslagsårene er anvendt selvtering, hvor grundlaget for beregningen er: Det beregnede udskrivningsgrundlag for indkomståret 2012, hvor der på nuværende tidspunkt er slutlignet godt 99 pct. af skatteyderne, jf. tabel 6. For indbyggertallet er der taget udgangspunktet i den vedtagne befolkningsprognose fra marts I forhold til indtægtsteringen har forvaltningen dog valgt at nedjustere udviklingen i befolkningstallet fra med 50 pct., jf. tabel 4. Det gøres for at skabe mere sikkerhed i teringen af overslagsårene. Tabel 4: Befolkningsprognose anvendt til tering af skatteindtægter Den vedt. prognose fra marts Skøn på udviklingen i prognosen 0,61% 0,46% 0,86% 1,11% Prognosen, nedjusteret (skøn) Skøn på udviklingen efter nedjusteringen 0,30% 0,23% 0,43% 0,56% Nedjustering Betalingskommunefolketallet i statsgarantien for 2014 er KL s vækstskøn for udskrivningsgrundlaget er anvendt både for mellemåret 2013 med den forventede udvikling for Furesø Kommune. I, året 2014 samt overslagsårene er anvendt KL`s vækstskøn for landsgennemsnittet. De anvendte vækstskøn er vist i de efterfølgende tabel- 5

6 ler. I tabel 5.1 vises ændringen i de anvendte vækstskøn fra det vedtagne 2013 og til det nuværende oplæg for 2014 til tets 2. behandling. I tabel 5.2 vises ændringen i vækstskønnet fra juni 2013, der blev anvendt som beregningsgrundlag ved tets 1. behandling og de seneste vækstskøn fra august 2013, som nu danner grundlag for beregning af kommunens udskrivningsgrundlag til tets 2. behandling i overslagsårene. Tabel 5.1. Udviklingen pr. skatteyder (bo ) 2011/ 2012/ 2013/ 2014/ 2015/ 2016/ Budgetoplæg ,0 4,6 2,3 2,4 2,0 1,8 Det vedtagne ,9 4,4 2,1 1,8 1,5 Ændring 2,1 0,2 0,2 0,6 0,5 Tabel 5.2. Udviklingen pr. skatteyder (mellem tets 1. og 2. behandling) 2011/ 2012/ 2013/ 2014/ 2015/ 2016/ Budgettets 2. behandling 4,0 4,6 2,3 2,4 2,0 1,8 Budgettets 1. behandling 3,3 5,7 2,7 1,6 1,6 1,4 Ændring 0,7-1,1-0,4 0,8 0,4 0,4 Note: Udviklingen for 2011 og 2012 er beregnet i KL`s skattemodel For de øvrige år er det KL`s skøn på udviklingen fra august Det skal bemærkes, at udviklingen for Furesø Kommune i oplæg 2014 for indkomstårene er beregnet i KL`s skattemodel. Fra 2013 og frem er anvendt KL`s vækstskøn for udviklingen på landsplan. Vækstskønnene fra det vedtagne 2013 er KL`s vækstskøn nedjusteret med 0,5 pct.point i hver af fremskrivningsårene. Baggrunden for det høje vækstskøn fra skyldes især lovændringer på pensionsområdet samt en forventning om, at der vil komme et opsving i økonomien fra Udviklingen i indkomsterne i Furesø Kommune fra forventes på nuværende tidspunkt at blive på 4,0 pct. Det er 1,4 pct.point højere end KL`s vækstskøn på landsplan. Det skal bemærkes, at udover den generelle stigning i udskrivningsgrundlaget er antallet af skatteydere i Furesø Kommune, målt i forhold til indbyggertallet, forøget med 0,9 pct. fra

7 I tabel 6 vises udviklingen i udskrivningsgrundlaget ved valg af selvtering. På grund af den store forskel der er i udskrivningsgrundlaget mellem de to tidligere kommuner, er det valgt at vise udviklingen på hver af kommunerne. Udgangspunktet for beregning af skatteindtægterne for indkomstgrundlaget for personskatterne er som nævnt 2012 udskrivningsgrundlaget pr. indbygger beregnet for de to tidligere kommuner hver for sig. Tabel 6: Udviklingen i udskrivningsgrundlaget ved selvtering Pr. indbygger (1.000 kr.) Farum ,3% 6,2% 2,3% 2,4% 2,0% 1,8% Værløse ,5% 3,0% 2,3% 2,4% 2,0% 1,8% Furesø Samlet udskrivningsgrundlag 4,0% 4,6% 2,3% 2,4% 2,0% 1,8% Farum Værløse Furesø Udskrivningsgrundlaget i statsgarantien for Furesø Kommune i 2014 er på 8.240,263 mio. kr. I tabel 7.1 ses forskellen mellem udskrivningsgrundlag i oplæg 2014 og det vedtagne for Den store stigning i udskrivnings grundlag i årene skyldes stigningen i vækstskønnene. Fra 2015 slår den store ændring i befolkningen igennem jf. tabel 8. Tabel 7.1. Udviklingen i udskrivningsgrundlaget ved selvtering (Mio. kr.) Budgetoplæg , , , , , ,4 Skøn fra det vedtagne , , , , ,4 Ændring 110,1 100,2 81,4 14,7-1,1 Udskrivningsgrundlaget i oplægget for 2014 er statsgarantien. I det vedtagne for 2013 er udskrivningsgrundlaget i 2014 beregnet på baggrund af selvtering I tabel 7.2 er vist ændringen i udskrivningsgrundlaget mellem tets 1. og 2. behandling. Ændringen for 2012 skyldes et bedre ligningsresultat end forventet, da tet for 2013 blev vedtaget. For slår nedjusteringen af vækstskønnet igennem. 7

8 Tabel 7.2. Ændring udskrivningsgrundlaget mellem 1. og 2. behandling af tet Budgettets 2. behandling 7.613, , , , , ,4 Budgettets 1. behandling 7.565, , , , , ,9 Ændring -48,9 45,5 78,7 14,8-18,6-53,5 Tabel 8: Antal indbyggere Budgetoplæg Det vedtagne Ændring Til beregning af kommunens udskrivningsgrundlag anvendes det forventede antal indbygger, der er tilmeldt folkeregistret, og ikke betalingskommune folketallet, der benyttes til beregning af tilskud- og udligningsbeløb. Betalingskommunefolketallet i statsgarantien er beregnet af DS til Som tidligere nævnt er det nuværende oplæg baseret på statsgarantien i I tabel 9 vises ændringen af provenuet fra personskatterne for , hvor provenuet for 2014 er beregnet på baggrund af statsgarantien og årene på baggrund af eget skøn på udviklingen. Tabellen viser, at kommunen i 2014 vil få et merprovenu af personskatterne på 30 mio. kr. i forhold til lagt i Såfremt der ikke var teret med en nedsættelse af udskrivningsprocenten med 0,1 procentpoint ville der have været et yderligere merprovenu på 8,2 mio. kr. Tabel 9: Ændring i provenu - personskatter (Mio. kr.) Budgetoplæg , , , ,0 Skøn fra det vedtagne , , ,5 Ændring -30,1 4,7 8,9 Den store forskel 2014 skyldes det høje udskrivningsgrundlag i statsgarantien I bilag 1 s. 11 er vist en detaljeret sammenligning mellem vedtaget 2013 og oplæg 2014 (2. behandlingen) fordelt på henholdsvis skatter samt tilskud og udligning. Hovedtendenserne er gengivet i nedenstående tabel. 8

9 Tabel 10: Sammenligning af det samlede indtægts vedtaget 2013 og oplæg 2014 (1000 kr.) Budgetoplæg 2014 Tilskud og udligning Skatter ) Nettoindtægt Det vedtagne for 2013 Tilskud og udligning Skatter ) Nettoindtægt =(1-2) Ændring Sammenlignes det fremlagte oplæg 2014 ved tets 2. behandling med vedtaget 2013 er der tale om et samlet merprovenu på 8,8 mio. kr. i 2014, 79,1 mio. kr og 88,4 mio. kr. i De store ændringer mellem oplægget for 2014 og det vedtagne for 2013 skyldes navnlig følgende forhold: Ændringer i befolkningen (tabel 8 og 11) Ændring af vækstskøn (tabel 5) Regulering af puljen til fordeling af statstilskud Skattenedsættelser Tilskud fra skattepuljen Tabel 11. Betalingskommune folketal anvendt til beregning af tilskud og udligning ½ Skøn i oplægget for 2014 (statsgaranti) Det vedtagne for Ændring Eget skøn på folketal Forskel i forhold til statsgarantien 277 Betalingskommunefolketallet for 2014 er fra statsgarantien Betalingskommunefolketallet som er vist i tabel 11, er som tidligere nævnt, det folketal, der anvendes til beregning af tilskuds- og udligningsbeløbene. I oplægget for 2014 er anvendt betalingskommunefolketallet fra statsgarantien. Det er Danmarks Statistik, der beregner folketallet i statsgarantien, og i deres beregning er der ikke mulighed for at indregne den enkelte kommunes boligprogram. Det betyder, at der for 2014 er 625 færre borgere i forhold til skønnet, 9

10 da tet for 2013 blev vedtaget. Hvis selvtering vælges vil det være kommunens eget skøn på befolkningen, der skal anvendes. Dermed vil forskellen set i forhold til 2013 kun være på 277 borgere. For overslagsårene er anvendt kommunens eget skøn på befolkningen Valget mellem statsgaranti eller selvtering i 2014 Byrådet skal i forbindelse med vedtagelsen for 2014 tage stilling til, hvorvidt kommunen skal vælge enten at tage imod statsgarantien for udskrivningsgrundlaget, tilskud og udligning, eller at selvtere udskrivningsgrundlaget samt tilhørende foreløbige skøn for tilskud og udligning. I det fremlagte forslag er forudsat statsgaranti i 2014 og selvtering i På nuværende tidspunkt vil valg af statsgarantien give kommunen et højere udskrivningsgrundlag i 2014 på 72,5 mio. kr. Med en forventet udskrivningsprocent på 24,8 vil kommunen opnå et merprovenu på 18 mio. kr. Det skal bemærkes, at en lav befolkning i statsgarantien på indbyggere opgjort som betalingskommunefolketallet mod kommunens eget skøn på indbyggere slår igennem på udligningsordningen. Det betyder, at med de nuværende forudsætninger, der er indarbejdet i totaltet, vil Furesø Kommune opnå et merprovenu ved valg af selvtering på 13,1 mio. kr. jf. tabel 12. Tabel 12. Statsgaranti eller selvtering 2014 (1.000 kr.) (1) (2) (1-2) Statsgaranti Selv- Forskel tering Befolkning Skat Udskrivningsgrundlag Udskrivningsprocent 24,8 24,8 0 Skatteprovenu Tilskud og udligning Skatte, tilskud og udligning Grundværdier Vælges statsgarantien sker der ingen efterregulering. Det skal dog bemærkes, at såfremt der sker ændringer i tilskudsfordelingen, som vil udløse en midtvejsregulering i året, vil denne regulering også omfatte statsgarantien. Vælges selvtering vil det endelige tilskuds- og udligningsbeløb blive opgjort to år efter tilskudsåret på baggrund af kommunens faktiske beskatningsgrundlag. Udskrivningsgrundlag opgøres ud fra de faktiske selvangivne ind- 10

11 komster, faktisk opgørelse af grundværdier og det faktiske folketal pr. 1. januar i tilskudsåret. På baggrund heraf beregnes en efterregulering, som udgør forskellen mellem de endeligt opgjorte beløb og de foreløbige beløb, som afregnet i tilskudsåret Det skrå skatteloft I skattesystemet er der indlagt en øvre grænse på 51,5 pct. for, hvor meget der skal betales af den sidst tjente krone, hvilket er det skrå skatteloft. Det betyder, at hvis summen af kommuneskat og de forskellige statslige indkomstskatter overstiger 51,5 pct., betaler staten et nedslag i skatten, så borgerne bliver friholdt for denne del af skatten. Den kommunale medfinansieringsgrænse er i 2014 fastsat til 24,86 pct. Kommunen skal kun bidrage til det skrå skatteloft, hvis følgende to betingelser er opfyldt: Kommunens udskrivningsprocent er højere i 2012 end udgangspunktet i 2007 Kommunens udskrivningsprocent er højere end 24,86 (medfinansieringsgrænsen). Furesø Kommune har forhøjet udskrivningsprocenten med 0,5 procentpoint i 2008 og 0,1 pct. point i 2010, men med skattenedsættelsen i 2013 på 1 pct. point skal kommunen ikke længere betale til det skrå skatteloft. 2. Grundskyld og anden skat på fast ejendom Set i forhold til tets 1. behandling er der foretaget følgende ændringer i provenuet for grundskyld og dækningsafgift af erhvervsejendomme, som indgår i tets 2. behandling. Ændringen skyldesalene vurderingsændringer, der først er færdigbehandlet og indberettet til KMD`s ejendomssystem efter tets 1. behandling. 11

12 13. Ændring af grundskyld og dækningsafgift mellem tets 1. og 2. behandling (1.000 kr.) Budgettets 2. behandling Grundskyld Dækningsafgift, erhvervsejendomme I alt Budgettets 1. behandling Grundskyld Dækningsafgift, erhvervsejendomme I alt Ændring mellem tets 1. og 2. behandling (+) = Mindreprovenu 2.1. Grundskyld og dækningsafgift Grundskylden er en kommunal skat, som skal betales af alle grundejere. Grundskylden opkræves af de afgiftspligtige grundværdier med den fastsatte promille. Grundværdien beregnes på baggrund af de skattepligtige grundværdier opgjort pr. 1. oktober I forslaget er med de forventede skattenedsættelser på grundskyld (2,9 prom.point) og dækningsafgift (1,0 prom.point) 1. En grundskyldspromille på 21,5 Grundskyld af produktionsjord med 6,7 promille. 2. Der forudsættes opkrævet en uændret dækningsafgift på 12 promille af offentlige ejendommes grundværdi for ejendomme, som er fritaget for kommunal grundskyld. 3. Der forudsættes opkrævet en dækningsafgift af forskelsværdi mellem grundværdien og ejendomsværdien for de offentlige ejendomme, der er fritaget fra grundskyld, på uændret 8,75 promille. Byrådet bestemmer selv om denne afgift skal opkræves. 4. Der forudsættes opkrævet en dækningsafgift på 8,5 promille af forskelsværdien mellem grundværdien og ejendomsværdien for forretningsejendomme. Byrådet bestemmer selv om denne afgift skal opkræves. 2.2 Kommunal grundskyld Det samlede provenu for grundskyld 2014 fra boliger udgør 252,9 mio. kr. og 0,6 mio. kr. fra produktionsjord. Beregningsgrundlaget for opkrævning af grundskyld foretages af KMD på baggrund af kommunens egne indberetninger. 12

13 I 2003 blev der indført et loft over beregningsgrundlaget for grundskylden. Dette betyder, at den afgiftspligtige grundværdi maksimalt kan stige med en reguleringsprocent, der fastsættes af Økonomi- og Indenrigsministeriet for et år ad gangen, og udmeldes samtidig med aftalen om den kommunale økonomi for det kommende år. Dette betyder, at grundejere kun skal betale skat af den såkaldte grundskatteloftværdi forudsat, at denne værdi er lavere end grundværdien. Hvis dette ikke er tilfældet, er det grundværdien, der skal betales skat af. Reguleringsprocenten beregnes på baggrund af den skønnede stigning i udskrivningsgrundlaget på landsplan plus 3 procentpoint, dog maksimalt 7 pct. Reguleringsprocenten er for 2014 fastsat til 6,4 pct. Det store fald i grundværdierne ved den seneste offentlige vurdering fra oktober 2011 har medført, at ejendommenes grundværdi i flere tilfælde er højere end ejendommens grundskatteloftsværdi. Det er derfor valgt at nedjustere KL`s skøn på udviklingen i reguleringsprocenten for med 0,5 pct. point. Der er gennem en periode foretaget tilbagebetaling af uretmæssigt opkrævet grundskyld i sager om fradrag for forbedringer. Der indkommer stadigvæk klager fra grundejere i disse sager. Derfor er der afsat et puljebeløb på 1,5 mio. kr. i hvert af årene til imødegåelse af mulige fremtidige tilbagebetalinger. I tabel 13 vises udviklingen i beregningsgrundlaget og opkrævning af grundskyld. Der henvises i øvrigt til bilaget vedr. udviklingen i Furesø Kommunes ejendomskatter, som blev udsendt til Byrådet d. 14. august Tabel 13: Beregningsgrundlaget for opkrævning af grundskyld (1.000 kr.) Grundskatteloftsværdi Reguleringsprocent 4,70 4,70 4,40 Provenu Produktionsjord (1.000 kr.) Grundskatteloftsværdi Reguleringsprocent 4,70 4,70 4,40 Provenu Reguleringsprocenten er KL`s skøn på udviklingen nedjusteret med 0,5 pct.point i hvert af årene Anden skat på fast ejendom (dækningsafgift) Provenuet udgøres af diverse dækningsafgifter. Størstedelen af provenuet (ca. 86 pct.) kommer fra dækningsafgift af forskelsværdien for erhvervsejendomme. 13

14 Beregningsgrundlaget for forretningsejendomme er opgjort til 2.000,0 mia. kr. i Det samlede provenu for anden skat på fast ejendom udgør 19,8 mio. kr. i Byrådet bestemmer selv, om der skal opkræves dækningsafgift af forskelsværdien for erhvervsejendomme. Afgiften kan benyttes som et instrument til at tiltrække og fastholde virksomheder. Iflg. Danmarks Statistik er der kun 47 kommuner, der opkræver dækningsafgift i Selskabsskat Selskabsskatterne for 2014 er beregnet og udmeldt fra Økonomi- og Indenrigsministeriet på baggrund af provenuet fra selskabsskat for skatteåret 2012 (vedrørende indkomståret 2011). Furesø Kommune forventes i 2014 at modtage en skatteindtægt på 18,6 mio. kr. (brutto). I overslagsårene er der teret med selskabsskatter på 20,4 mio. kr. i 2015, 21,0 mio. kr. i 2016 og 21,3 mio. kr. i Disse forventninger er baseret på KL s skøn over udviklingen, hvilket er 9,4 pct. i 2015 og 2,9 pct. i 2016 og 1,6 pct. i Anden skat pålignet visse indkomster I 2014 er der forventet en skatteindtægt på 1,8 mio. kr. Provenuet består af provenuet fra dødsbobeskatning på 0,4 mio. kr. og forskerskat på 1,4 mio. kr

15 BUDGETOVERSIGT Det vedtagne Nyt BO Statsgaranti Ændring i.f.h. til det vedt. Det vedtagne Nyt BO Selvbudg. Ændring i.f.h. til det vedt. Det vedtagne Nyt BO Selvbudg. Ændring i.f.h. til det vedt. Nyt BO Selvbudg. Tilskud og udligning Skatter Nettoindtægt med vækstskøm fra ult.aug Tilskud og udligning Udligning Landsudligning Hovedstadsudligning Overudligning Selskabsskat Statstilskud 0 Almindeligt Betinget Betinget, anlæg Udlændinge Tilskud Tilsvar Særlige tilskud til kommuner med øk-vansk. Tilsvar Tilsvar, bidrag til den sociale pulje Tilskud på daginstitutionsområdet ) Ekstraordinært løft til folkeskolen Kompetenceløft til folkeskolen Ældreområde Kvalitetsfonden Udviklingsbidrag til regionerne

16 BUDGETOVERSIGT Det vedtagne Nyt BO Statsgaranti Ændring i.f.h. til det vedt. Det vedtagne Nyt BO Selvbudg. Ændring i.f.h. til det vedt. Det vedtagne Nyt BO Selvbudg. Ændring i.f.h. til det vedt. Nyt BO Selvbudg. Særlige tilskud til kommuner med øk-vansk. Særtilskud, Furesøaftalen Komp. skattepuljen (2013) Komp. skattepuljen - personsk./ dækn.safg. (2014) Komp. skattepuljen grundskyld ( Beskæftigelsestilskud Skatter Personskatter Forskudsbeløb Selskabsskat Anden skat på visse indkomster Andel af bruttoskat efter pgf. 48 i kildeskatteloven Kommunernes andel af skat af dødsboer Grundskatter Beregnet provenu Pulje til mulige omvurderinger Dækningsafgift af offentlige ejd. grundværdi Dækningsafgift af offentlige ejd.forskelsbeløb Dækningsafgift af forretningsejd. forskelsbeløb