Projektoversigt. Skitseret handleplan for projektet.

Transkript

1 Bilag 1 Projektoversigt Skitseret handleplan for projektet. Ugenummer 2010 Milepæle Udarbejdelse af projektbeskrivelse X X X x x og ansøgning om udviklingsmidler. Projektformidling 2 Aftaler med projektdeltagere X x x 3 Interviewafholdelse x x x 4 Analyse af datamateriale fra interview og udarbejdelse af 1. statusrapport x x x x X 5 Klargøring af 1. x x x x X udviklingseftermiddag 6 Afholdelse af 1. udviklingseftermiddag X 7 Analyse af datamateriale fra 1. udviklingseftermiddag og udarbejdelse af 2. statusrapport X x x x 8 Klargøring af 2. x x x x udviklingseftermiddag 9 Afholdelse af 2. udviklingseftermiddag x 10 Analyse af datamateriale fra 2. udviklingseftermiddag og udarbejdelse af endelig projektrapport x x x x x 11 Drøftelse med ledelsen på baggrund af endelig projektrapport x x X 12 Information om projektets resultater x X x i Sygeplejerskeuddannelsen og blandt interne konsulenter og U&V, UC Lillebælt 13 Artikelskrivning og publicering x x x x x 1

2 Milepæl 1: Udarbejdelse af projektbeskrivelse og ansøgning om udviklingsmidler. Skriftlig og mundtlig orientering foretages, herunder formidling og drøftelse af handleplan på pædagogisk forum (ledelse og undervisere) og møde for interne udviklingskonsulenter Milepæl 2: Aftaler med ledelse, undervisere, studerende og kliniske vejledere om projektdeltagelse Milepæl 3: Afholdelse af interview med ledelse, undervisere, studerende og kliniske vejledere Milepæl 4: Analyse af datamateriale fra interview og udarbejdelse af 1. statusrapport Milepæl 5: Klargøring af 1. udviklingseftermiddag Milepæl 6: Afholdelse af 1. udviklingseftermiddag Milepæl 7: Analyse af datamateriale fra 1. udviklingseftermiddag og udarbejdelse af 2. statusrapport Milepæl 8: Klargøring af 2. udviklingseftermiddag Milepæl 9: Afholdelse af 2. udviklingseftermiddag Milepæl10: Analyse af datamateriale fra 2. udviklingseftermiddag og udarbejdelse af endelig projektrapport Milepæl 11: Drøftelse med ledelsen på baggrund af endelig projektrapport Milepæl 12: Information om projektets resultater i Sygeplejerskeuddannelsen og blandt interne konsulenter og U&V, UC Lillebælt Milepæl 13: Artikelskrivning og publicering. 2

3 Bilag 2 Indledning til interview Ledelse: Projektet tager udgangspunkt i Strategi 2015 for UC Lillebælt og Sygeplejerskeuddannelsens Vision 2015 og hermed ledelsens visioner for uddannelsen. I et anerkendende udviklings- og kompetenceperspektiv bliver det interessante selve udmøntningen af visionen og med denne en også en udmøntning, hvormed der sikres den bedst mulige uddannelses- og kompetenceudvikling gennem anerkendelse, motivation og kompetenceinddragelse. Iværksættelsen af dette projekt vedr. Motivering og initiering af udviklingsaktiviteter i undervisningen ved Sygeplejerskeuddannelsen, Odense kan bidrage til belysning af de væsentligste uddannelsesinteressenters erfaringer, ønsker og behov vedr. udviklingsaktiviteter i undervisningen samt en i fællesskab udviklet og udformet plan for motivering og initiering heraf. Dette kan som grundlagsmateriale i høj grad bidrage til udmøntning af udviklingsrelaterede elementer i Vision At interview med ledelsen afholdes som første interview er et bevidst valg, idet dette interview vil være med til at danne ramme for de øvrige interview. Da interviewet kun omfatter to personer, kan der ikke sikres anonymitet i fht. deltagernes udsagn i interviewet. Udsagn vil senere i analysematerialet fremstå som ledelsen påpeger, ledelsen udtaler mv. I et udviklingsperspektiv, vil det dog også være væsentligt, at ledelsens synspunkter, holdninger og visioner fremstår tydelige og klare. Data vil blive behandlet fortroligt og etisk ansvarligt. Hvis der i analyseprocessen fremstår uklarheder eller overvejelser over, hvorvidt data vil være hensigtsmæssige at videregive, vil informanterne blive bedt om at tage stilling hertil. Interviewet vil blive optaget på diktafon og transskriberet ordret af projektleder. Ingen andre vil se datamaterialet, som vil blive destrueret, når den endelige projektrapport foreligger. Spørgsmål, kommentarer e.a. fra informanter? Præsentation af forskningsspørgsmål fokusområder og fremgangsmåden i projektet. 3

4 Bilag 3 Interviewguide Forskningsspørgsmål / -fokus Vidensudvikling og videnbasering Grundlag. Indledende beskrivelse til spørgsmål Interviewspørgsmål Ifølge Strategi 2015 for UC Lillebælt er et prioriteret område at etablere og videreudvikle faglige miljøer, der styrker udvikling af videngrundlaget, god undervisningspraksis, uddannelsesudvikling og udvikling af erhverv og professioner. Med Sygeplejerskeuddannelsens Vision 2015 udmøntes UC Lillebælts strategi i indsatsområdet videnbaseret professionspraksis og formidling. Målet med strategien er bl.a., at understøtte innovation i og udvikling af sygeplejerskeuddannelsen i UC Lillebælt baseret på den bedste viden, at understøtte innovation i og udvikling af sygeplejeprofessionen og at udvikle modeller for og metoder til videnbasering af sygeplejerskeuddannelsens opgaveportefølge (s. 11). Hvad forstår I ved videnbaseret praksis? Hvordan arbejder vi videnbaseret i Sygeplejerskeuddannelsen Odense, og hvordan kan denne videnbasering udvikles yderligere? Hvordan udvikler vi en kultur for at arbejde videnbaseret? Af strategiske temaer beskrives herunder det at udvikle en kultur for at arbejde videnbaseret, at udvikle og afprøve modeller for hvordan der kan arbejdes systematisk med videnbaseret praksis i sygeplejerskeuddannelsen, og at udvikle og afprøve metoder til hvordan der kan arbejdes systematisk ved videnbaseret praksis i sygeplejerskeuddannelsen (s. 12). Kvalitetssikring og udvikling af uddannelsens studieaktiviteter Med Vision 2015 formuleres vigtigheden af, at der formuleres og realiseres en handleplan for sikring af kvalitet i uddannelsens studieaktiviteter Hvad forbinder I med kvalitet i uddannelsen? Hvilken betydning har den nye teamstruktur og deres funktion i fht. kvalitet i uddannelsen som helhed og den enkeltes undervisning? 4

5 Udviklings-aktiviteter som led i udvikling af undervisning og vejledning Som tidligere nævnt skal vi med Vision 2015 arbejde får videnbasering en væsentlig rolle i Sygeplejerskeuddannelsen og hermed også for tilrettelæggelse af metoder og indhold i undervisningen. I udviklingsplanen for står der for Sygeplejerskeuddannelsen, at et mål er, at der udvikles ny viden i uddannelsen i samspil med professionen og forskningen, og at en indikator herfor er, at 20% af Sygeplejerskeuddannelsens ressourcer anvendes til udviklingsaktiviteter i Hvordan tænker I udviklingsaktiviteter som led i udvikling af undervisningens form og indhold? Medarbejdere, arbejdsmiljø og kompetenceudvikling I Vision 2015 står der, at et mål for arbejdsmiljø og kompetenceudvikling er at skabe et anerkendende og udviklende arbejdsmiljø og fagligt miljø, som matcher Sygeplejerskeuddannelsens behov og medarbejdernes kompetencer og ambitioner Hvilke tanker gør I jer om krav til medarbejdernes kompetenceudvikling og deres muligheder herfor i fht. udviklingsorienteret undervisning? Hvad fordrer og hvordan udvikles og sikres et anerkendende og udviklende arbejdsmiljø og fagligt miljø? Hvordan ser I den nye teamstruktur i forhold til udvikling uddannelsens kultur som en lærende kultur? Samspil og partnerskab med interne og eksterne interessenter I Vision 2015 beskrives vigtigheden af et godt og konstruktivt samspil og samarbejde med interne og eksterne interessenter. Bl.a. beskrives det, at Sygeplejerskeuddannelsen skal være en attraktiv samarbejdspartner, og at der skal være et veludbygget samarbejde med praksisfeltet. Hvordan tænker I dette samspil og samarbejde i relation til udviklings-aktiviteter i undervisningen? Hvilke motiverende faktorer tænker I i fht. dette samarbejde? Hvilke tanker har I omkring studerendeinddragelse i fht. udviklingsaktiviteter i undervisningen? Oplever I samarbejdsproblematikker, som skal synliggøres og imødekommes i fht. udviklings-aktiviteter i undervisningen? 5

6 Underområder: - Nytteværdi - Rammer - Struktur - Organisation - Teamstruktur - Undervisning - Underviserkompetencer - Undervisermotivation - Undervisningens form og indhold - Samarbejde med klinisk praksis - Studerendeindsats og motivation - Formidling og synliggørelse 6

7 Bilag 4 1. udviklingseftermiddag. Program, områder til bearbejdning og gruppeinddeling Projekt Motivering og initiering af udviklingsaktiviteter i undervisningen ved Sygeplejerskeuddannelsen, Odense Program: Kl Kl Kl Kl (Kl ) (Kl ) Introduktion til dagen v/ projektleder Grupperne udarbejder på baggrund af 1. statusrapport (analyseresultater) udkast til målhierarki og interessentanalyse for udviklingsområder i relation til udviklingsaktiviteter i undervisningen ved Sygeplejerskeuddannelsen, Odense Gruppe 1 udarbejder udkast til målhierarki og interessentanalyse for områderne Videnbasering og kvalitetsudvikling af uddannelsens studieaktiviteter og Samspil og partnerskaber Gruppe 2 udarbejder udkast til målhierarki og interessentanalyse for områderne Videnbasering og kvalitetsudvikling af uddannelsens studieaktiviteter og Udvikling af indhold og metode i undervisning og vejledning Gruppe 3 udarbejder udkast til målhierarki og interessentanalyse for områderne Udvikling af indhold og metode i undervisning og vejledning og Personlig og faglig videns- og kompetenceudvikling Gruppe 4 udarbejder udkast til målhierarki og interessentanalyse for områderne Personlig og faglig videns- og kompetenceudvikling og Samspil og partnerskaber Pause med kaffe/ te og mulighed for small talk deltagerne imellem Grupperne samles nu i to store grupper og udarbejder endelige målhierarkier og interessentanalyser for nævnte områder til bearbejdning Gruppe 1 og 2 udarbejder sammen endeligt målhierarki og interessentanalyse for området Videnbasering og kvalitetsudvikling af uddannelsens studieaktiviteter Gruppe 3 og 4 udarbejder sammen endeligt målhierarki og interessentanalyse for området Personlig og faglig videns- og kompetenceudvikling Gruppe 1 og 4 udarbejder sammen endeligt målhierarki og interessentanalyse for området Samspil og partnerskaber Gruppe 2 og 3 udarbejder sammen endeligt målhierarki og interessentanalyse for området Udvikling af indhold og metode i undervisning og vejledning 7

8 De endelige målhierarkier og interessentanalyser afleveres til BHH, som inddrager disse i 2. statusrapport. Dette materiale indgår som grundlagsmateriale i udarbejdelsen af milepælsoversigt og udviklingsplan for motivering og initiering af udviklingsaktiviteter i undervisningen ved Sygeplejerskeuddannelsen i Odense på 2. udviklingseftermiddag Fællesspisning og small talk deltagerne imellem Udviklingsområder: Videnbasering og kvalitetsudvikling af uddannelsens studieaktiviteter Udvikling af indhold og metode i undervisning og vejledning Personlig og faglig videns- og kompetenceudvikling Samspil og partnerskaber Gruppeinddeling: Gruppe 1: Gruppe 2: Studierektor Underviser 2 Underviser 1 Underviser 3 Studerende 1 Studerende3 Studerende 2 Studerende 4 Klinisk vejleder 1 Klinisk vejleder 2 Gruppe 3: Gruppe 4: Studieleder Underviser 5 Underviser 4 Underviser 6 Studerende 5 Studerende 6 Klinisk vejleder 3 Klinisk vejleder 4 Klinisk vejleder 5.VEL MØDT 8

9 Bilag 5 Anvendte projektredskaber på udviklingseftermiddage; målhierarki, interessentanalyse og milepælsoversigt - Udarbejdet ud fra Rosenmeiers skabeloner 2009 Udarbejdelse af målhierarki, interessentanalyse og milepælsoversigt foregår i arbejdsgrupper, dannet på tværs af fokusgrupperne. Arbejdsgrupperne sammensættes af projektlederen og omfatter 4-5 personer, hhv. studerende, undervisere og samarbejdspartnere fra klinisk praksis. De to ledere fordeles i to af arbejdsgrupperne. Deltagerne indgår i samme gruppe på begge udviklingseftermiddage. 1. udviklingseftermiddag d. 21. april kl udarbejdes målhierarki og interessentanalyse 2. udviklingseftermiddag d. 15. september kl udarbejdes milepælsoversigt og handlingsplan På forhånd udpeger projektlederen en procesleder i hver af de fire arbejdsgrupper. Proceslederne introduceres inden 1. udviklingseftermiddag til proceslederfunktionen, som går ud på at styre gruppens arbejdsprocesser i hht. program og projektredskabs-beskrivelse. Af redskaber til arbejdet stilles flipover-papir, tavle, computer, gule lapper, forskellige skriveredskaber mv. til rådighed. Der sikres god fysisk plads til grupperne, så disse har fri bevægelighed med både sidde- og ståmulighed. Projektlederen introducerer deltagerne til arbejdet på begge udviklingseftermiddage. det vil være en fordel, hvis I orienterer jer grundigt i og overvejer de udviklingsområder, I skal arbejde med på udviklingseftermiddagene (det fremgår af program og gruppesammensætning, hvilke områder, I skal arbejde med). Jo bedre, I er forberedt til dagen, jo bedre resultater, kan vi opnå... God arbejdslyst.. 9

10 Udarbejdelse af målhierarki: Arbejdsgrupperne drøfter og udformer på baggrund af 1. statusrapport (analyseresultater) fælles formål, mål og succeskriterier for udviklingsområder i relation til udviklingsaktiviteter i undervisningen ved Sygeplejerskeuddannelsen, Odense: Gruppe 1 udarbejder udkast til målhierarki for områderne Videnbasering og kvalitetsudvikling af uddannelsens studieaktiviteter og Samspil og partnerskaber Gruppe 2 udarbejder udkast til målhierarki for områderne Videnbasering og kvalitetsudvikling af uddannelsens studieaktiviteter og Udvikling af indhold og metode i undervisning og vejledning Gruppe 3 udarbejder udkast til målhierarki for områderne Udvikling af indhold og metode i undervisning og vejledning og Personlig og faglig videns- og kompetenceudvikling Gruppe 4 udarbejder udkast til målhierarki for områderne Personlig og faglig videns- og kompetenceudvikling og Samspil og partnerskaber Herefter samles grupperne i to store grupper og udarbejder endelige målhierarkier for nævnte områder: Gruppe 1 og 2 udarbejder sammen endeligt målhierarki for området Videnbasering og kvalitetsudvikling af uddannelsens studieaktiviteter Gruppe 3 og 4 udarbejder sammen endeligt målhierarki for området Personlig og faglig videns- og kompetenceudvikling Gruppe 1 og 4 udarbejder sammen endeligt målhierarki for området Samspil og partnerskaber Gruppe 2 og 3 udarbejder sammen endeligt målhierarki for området Udvikling af indhold og metode i undervisning og vejledning De udarbejdede målhierarkier danner grundlag for efterfølgende interessentanalyser. 10

11 Trin 1; Formål Drøft og beskriv formål (nyttemål) med en handleplan for jeres udviklingsområde (jf. boks Udarbejdelse af målhierarki ) Eksempel gr. 1; Videnbasering og kvalitetsudvikling af uddannelsens studieaktiviteter : Tag udgangspunkt i 1. statusrapport (analyseresultater), tema 1; Videnbasering og kvalitetsudvikling af uddannelsens studieaktiviteter Hvad siger analyseresultaterne (brug evt. refleksionsspørgsmål)? Hvad er de væsentligste udviklingsbehov/ problematikker? Hvilke væsentlige udviklingsbehov/ problematikker vil gruppen sætte fokus på i udarbejdelsen af en handleplan for udviklingsområdet Videnbasering og kvalitetsudvikling af uddannelsens studieaktiviteter Drøft og beskriv nedenstående spørgsmål og udarbejd formål for udviklingsområdet Videnbasering og kvalitetsudvikling af uddannelsens studieaktiviteter Spørgsmål, der kan overvejes i forbindelse med udarbejdelse af formål (nyttemål): - Hvad vil vi gerne opnå med en handleplan for de valgte udviklingsbehov/ problematikker inden for vores udviklingsområde? - Hvilken forandring/ virkning vil denne handleplan bevirke i den daglige undervisningspraksis? - Hvilke nye muligheder giver denne handleplan for hhv. studerende, undervisere og kliniske samarbejdspartnere? - Hvordan hænger denne handleplan sammen med uddannelsens idégrundlag og øvrige aktiviteter? Når du vil have bygget et skib, skal du ikke kalde folk sammen for at samle tømmer. Du skal heller ikke uddele opgaver eller delegere arbejdet, du skal vække deres længsel efter det store åbne hav. Antoine Saint-Exuperý Det/ de beskrevne formål skal: - Være enkelt/ enkle, og det/de skal være let(te) at forstå, huske og fortælle, evt. formuleret som en vision. - Udtrykke fordele for dem, der berøres af aktiviteten. - Tydeliggøre forandringen fra gammelt til nyt. 11

12 Trin 2; Mål Drøft og opstil et målhierarki for jeres udviklingsområde (målbeskrivelse) Mål (resultatmål/ produktmål) kan ses som: - Det, der konkret ønskes nået/ iværksat med en handleplan for de valgte udviklingsbehov/ problematikker inden for udviklingsområdet. - En konkret beskrivelse af, hvordan formålet realiseres. Det opstillede målhierarki skal udspænde formålet, dvs. at der med målhierarkiet ikke skal herske tvivl om, hvad den givne handleplan skal omfatte, og hvad der konkret skal iværksættes for realisering heraf. Til formål og mål knytter sig i målhierarkiet også succeskriterier, forstået som et målformuleret udtryk for (angivelse af), hvad der skal til, for at de givne tiltag/ initiativer resultatmæssigt kan betegnes som en succes. Et succeskriterium: - Knytter sig til det enkelte mål og kobler sig ud fra sin nytteværdi til det til målet angivne formål. Kan hermed ses som en indikator for, at formålet via de enkelte mål bliver opfyldt. - Viser nyttevirkningen af de givne tiltag/ initiativer. - Viser hvordan de givne tiltag/ initiativer gør en målbar forskel. Mål/ succeskriterier udformes efter SMARTE-modellen: Specifik - Udtryk målet så konkret som muligt. Measurable - Målet skal kunne måles. Assignable - Ansvaret for at målet nås, skal kunne tildeles en person eller en gruppe af personer. Realistic - Målene skal kunne nås, under de givne vilkår. Time-related - Realiseringen skal være tidsfastsat. Evaluerbar - Konkret måling og opfølgning skal være mulig. Målene skal altid beskrives som konkrete målbare forhold. 12

13 Praktisk opbygning af målhierarki: 1. Opbygningen af målhierarkiet tager udgangspunkt i de af grupperne udarbejdede formål. Teknikken er enkel. Når et mål eller formål er skrevet/ placeret, kan I bevæge jer op i målhierarkiet ved at spørge "Hvorfor?" og ned i hierarkiet ved at spørge "Hvordan?". 2. Hierarkiet kan uddybes ved at spørge "Hvordan?". Fortsætter I denne spørgen, kan målene blive mere og mere detaljerede, og I vil i princippet til sidst ende i en formulering af milepæle. 3. Efter at være kommet godt ned i detaljerne, kan I gå op i målhierarkiet ved at spørge "Hvorfor?". Det er vigtigt at gennemføre denne op- og nedstigning i målhierarkiet flere gange. Først da får I det helhedssyn, der skal til. 4. Efter at målhierarkiet er udarbejdet, vil I kunne anvende den nederste række af konkrete mål (succeskriterier) direkte til at udarbejde indsatsområder for den kommende planlægning. Hvis disse mål er for detaljerede, vil I allerede være nået ned i et milepælsniveau. Det er derfor vigtigt, når I arbejder med målhierarkiet, at I sørger for et rimeligt ensartet detaljeringsniveau i de forskellige grene af hierarkiet. 5. Som sidste trin er det nu muligt at definere formål, mål og succeskriterier og samtidig se den indbyrdes sammenhæng. Faldgruber og begrænsninger: Målhierarkiet har en tendens til at blive omfattende, og det er derfor vigtigt, at I på baggrund af interviewdeltagelse og 1. statusrapport har et rimeligt overblik over opgaven, inden I starter op. Det vil derfor være en fordel, hvis I orienterer jer grundigt i og overvejer de udviklingsområder, I vil komme til at arbejde med på udviklingseftermiddagene (det fremgår af program og gruppesammensætning, hvilke områder, I skal arbejde med). Jo bedre, I er forberedt til dagen, jo bedre resultater, kan vi opnå. Det er vigtigt, at I anvender metoden stringent. At I hele tiden spørger "Hvorfor?", når der gås op i hierarkiet og hele tiden spørger "Hvordan?", når I går ned i hierarkiet. Ellers kan der nemt skabes forvirring og manglende overblik. I skal være opmærksomme på, at målhierarkiet er et hierarki af mål og ikke har en indbygget tidsafhængighed. Det er ikke sådan, at målene står i kronologisk orden. Hele idéen med målhierarkiet er at få et fælles overblik over opgaven i arbejdsgruppen. Det er derfor vigtigt, at alle i arbejdsgruppen deltager aktivt og ligeværdigt. 13

14 Skabelon for opstilling af målhierarkiet Formål Delformål Delformål Delformål Mål Mål Mål Mål Delmål Delmål Delmål Delmål Delmål Delmål Delmål Delmål Delmål Delmål Succeskriterium Succeskriterium Succeskriterium Succeskriterium Succeskriterium Succeskriterium Succeskriterium Succeskriterium Succeskriterium Succeskriterium 14

15 Udarbejdelse af interessentanalyse: Arbejdsgrupperne drøfter og udformer en analyse af forekomne interessenter/ personer, som bliver berørt af/ har interesse i en handleplan for jeres udviklingsområder (jf. boks Udarbejdelse af målhierarki ) Trin 3; Interessentanalyse Drøft og lav en interessentanalyse En interessentanalyse udarbejdes, fordi: - De væsentligste interessenter/ personer, som bliver berørt af/ har interesse i en handleplan for de beskrevne udviklingsområder skal identificeres og beskrives - Det er vigtigt at afstemme formål, mål og succeskriterier i relation til den enkelte interessent og dennes interesser i handleplanen - Det er vigtigt at være opmærksom på forskellige interessenters interesser, interessekonflikter m.v. - Det er vigtigt at sikre forståelse og accept for og hos de forekomne interessenter - Det er vigtigt at synliggøre forskellige interessenters involvering i fht. orientering om og implementering af den udarbejdede handleplan for de beskrevne udviklingsområder. Praktisk opbygning af interessentanalyse: 1. Brainstorm/ skab sammen overblik over givne interessenter/ personer, som bliver berørt af/ har interesse i en handleplan for jeres udviklingsområder interne som eksterne (Hvem er de?). 2. Sortér evt. interessenterne i kategorier efter indflydelse, interesse, aktive/ passive o.a. (Hvem er vigtige?). 3. Beskriv for hver enkelt interessent, hvordan I mener, denne kan opleve FORDELE som ULEMPER ved den givne handleplan. (Hvad ønsker de?). 4. Beskriv hvilken betydning interessenten har, og hvordan denne evt. kan bidrage til f.eks. implementering af handleplanen. 5. Beskriv håndtering (herunder afklaring af/ afstemning af holdninger og forventninger) af interessenten, herunder evt. særlig inddragelse i implementering, fastholdelse og videreudvikling af handleplanen (Hvad gør vi ved dem?). 15

16 Interessenter som berøres/ har interesse i en handleplan for udviklingsområde.. Udfyldt af Dato Interessent Interessenten kan opleve følgende FORDELE ved en handleplan for udviklingsområde.. Interessenten kan opleve følgende ULEMPER ved en handleplan for udviklingsområde.. Uddannelsen kan opleve interessentens bidrag eller position på følgende måde Håndtering af interessenten 16

17 Interessenter og informationsstrategier De beskrevne interessenter kan sammenholdes i en matrix, som tydeliggør de enkelte interessenters indflydelse og medvirken samt de aktuelle interessenter i forhold til hinanden. I matrixen bruges to kriterier til at sortere interessenterne efter: Hvor stor indflydelse interessenten har, og hvor afgørende interessentens aktive medvirken er. Grad af aktiv medvirken Nødvendig for Papkort Papkort Gidsler Papkor t Papkor t Papkor t Papkor t Papkor t Ressourcepersoner Papkor t Papkort Papkor t Papkort Papkor t Papkort Papkor t Papkor t Papkort Eksterne interessenter Ikke nødvendig/lille indflydelse Papkor t Papkort Grå eminencer Stor indflydelse Indflydelse på projektet Med den givne matrix får I fire hovedkategorier af interessenter, som kan benævnes gidsler, ressourcepersoner, eksterne interessenter samt grå eminencer. Kort om de fire kategorier: 17

18 Gidsler Interessenter, som har lille eller ingen mulighed for at træffe beslutninger om eller indflydelse på handleplanen, men hvis medvirken er nødvendig, hvis den skal få succes. Til trods for at denne kategori benævnes gidsler, anbefales det ikke at behandle dem som sådanne. I stedet for bør de informeres og involveres (ofte via repræsentanter) i så vid udstrækning som muligt. Ressourcepersoner Interessenter, som har stor indflydelse på handleplanen og hvis aktive medvirken også er nødvendig. Det er eksempelvis de personer, der skal anvende/ tage del i handleplanen. Disse interessenter skal involveres direkte i implementeringen. Grå eminence Interessenter, som har stor mulighed for at påvirke væsentlige beslutninger omkring implementering af handleplanen, men som ikke behøver at levere en større arbejdsindsats heri. Strategien er at høre dem både ved opstart af og under selve implementeringen. Det er hensigtsmæssigt at afholde møder med dem og rapportere status på implementeringen undervejs. Eksterne interessenter Denne gruppe har ikke mulighed for at påvirke centrale beslutninger vedr. handleplanen, og deres aktive medvirken er heller ikke nødvendig. Det er dermed ikke disse interessenter, der skal bruges mest krudt på. Ofte kan man nøjes med at orientere dem via massekommunikation. Men det er dog nødvendigt at overvåge, hvordan de forholder sig til implementeringsprocessen, som den skrider frem. 18

19 på projektet Ahrengot m.fl. (2005). Aktiv projektledelse: Mål, milepæle, mennesker. København: Børsen 19

20 Udarbejdelse af handleplan og milepælsoversigt: Arbejdsgrupperne drøfter og udformer et forslag til handleplan for hver deres udviklingsområder samt en milepælsoversigt for implementering af disse Trin 4; Milepælsoversigt Drøft og udarbejd ud fra 2. statusrapport, herunder målhierarki og interessentanalyse, et forslag til handleplan for jeres udviklingsområder samt en milepælsoversigt for implementering af disse Milepælsplanen udformes som en beskrivelse af konkrete tiltag, der skal foretages som led i implementering af den udarbejdede handleplan for hver de bearbejdede udviklingsområder og for de hertil knyttede udviklingsaktiviteter i undervisningen 20

21 Milepæle for implementering af handleplan for udviklingsaktiviteter i undervisningen Milepæle vedr. Ugenummer og milepæl Milepæl 1: Milepæl 2: Milepæl 3: Milepæl 4: Milepæl 5: Milepæl 6: Milepæl 7: Milepæl 8: Milepæl 9: Milepæl10: 21

22 Bilag 6 Målhierarkier og interessentanalyse Udviklingsområde Overordnet formål Delformål Projekt Motivering og initiering af udviklingsaktiviteter i undervisningen ved Sygeplejerskeuddannelsen, Odense Kompetenceudvikling gennem undervisningsdifferentiering og fagligt samarbejde - at lære i et anerkendende miljø på tværs af uddannelsesinstitution og klinik At der med uddannelsen uddannes kompetente, professionelle og omsorgsfulde sygeplejersker, som kan være med til at sikre sygeplejens kerneydelser ved at bibringe sygeplejeprofessionen faglig, udviklingsrelateret og videnbaseret kvalitet At de studerende udvikler deres faglige og personlige kompetence i et aktivt uddannelsessamarbejde baseret på undervisningsdifferentiering og kobling af teoretisk og praktisk viden At samarbejdet mellem uddannelsesinstitution og klinik foregår i et fremmende og anerkendende uddannelsesmiljø baseret på fælles indsatsområder, studerendeinteresser og motivation Mål At udbyde videnbaseret og professionsrettet undervisning, hvor der i undervisningen anvendes opdateret professionsrettet, udviklings- og forskningsbaseret viden At fremme en anerkendende og udviklingsrettet uddannelseskultur, baseret på personlig og faglig udvikling, respekt og ligeværdige relationer studerende, undervisere, kliniske vejledere og andre samarbejdspartnere imellem Delmål At sikre videnbasering og undervisningsdifferentiering ved at anvende problembaseret læring (PBL) som pædagogisk grundlag og ved at motivere de studerende til ud fra egne læringsforudsætninger, -stile, -ønsker og behov at arbejde målrettet mod både de overordnede uddannelsesmål og egne læringsmål for det enkelte modul At fremme og synliggøre samarbejde omkring undervisning og udvikling gennem anerkendende relationer baseret på åben dialog, tryghed, tillid og accept At sikre opdateret og professionsrettet undervisning ved at de studerende understøttes i deres kobling af teoretisk og praktisk viden gennem synliggørelse og inddragelse af praktiske eksempler i den teoretiske 22

23 undervisning og ved at understøtte og kombinere praktiske øvelser med teoretisk refleksion i sygeplejelokalet At sikre videnbaseret kvalitet ved at studerende og undervisere i teoretisk og klinisk undervisning får en fælles forståelse af form, indhold og brug af portefolie som et obligatorisk læringsredskab i uddannelsen, og at denne anvendes som en integreret del i både teoretisk og klinisk undervisning Succeskriterier Der fremstår en fælles forståelse af begreber i relation til PBL Flere studerende fastholdes i uddannelsen De studerende kan anvende litteratursøgning i teoretisk og klinisk undervisning De studerende kan udlede relevante kliniske cases og anvende disse i teoretisk undervisning De studerende evaluerer, at portefolie er et godt læringsredskab, og de gør aktivt og bevidst brug heraf mhp. at samle materiale, som kan udgøre/ favne en individuel studieplan Der forekommer positive evalueringer og større fremmøde til undervisningen generelt, herunder også en højere og mere fokuseret deltageraktivitet ved forelæsninger Der implementeres og afvikles individuelle studiesamtaler i teoretisk og klinisk undervisning De studerende oplever sig som en anerkendt del af uddannelses-/ praksisfællesskabet i teoretisk og klinisk undervisning De studerende medbringer deres portefolie på tværs af de enkelte moduler og på tværs af klinisk og teoretisk undervisning, og de oplever med anvendelsen af portefolie at have rygdækning for det, de kan, og ved hvad de mangler viden om/ erfaring i Der foreligger eksemplariske eksempler på refleksionsspørgsmål og udfyldte portefolieark i både teoretisk og klinisk undervisning Fronter anvendes som fælles kommunikationsmedie i fht. portefolie, og kliniske vejledere har adgang til Fronter og de hold af studerende, som de Kliniske vejledere har adgang til Fronter Der forekommer øget kontakt/ flere samarbejdsrelationer, og både undervisere og kliniske vejledere evaluerer, at samarbejdet fungerer tilfredsstillende De studerende har et dokumenteret øget samarbejde med klinikken ved opgaveskrivning, og 30% eller flere studerende samarbejder med klinikken og tager udgangspunkt i/ inddrager aktuelle kliniske undersøgelser i deres bachelorprojekter 23

24 modtager i klinikken Der er oprettet et kursus i brug af portefolie for kliniske vejledere med undervisere fra teoretisk undervisning som undervisere De studerende evaluerer, at de oplever meningsfuld sammenhæng mellem teoretisk og klinisk undervisning Der forekommer fælles planlægning og samundervisning i konkrete undervisningslektioner vedr. sygeplejeinterventioner i sygeplejelokalet, eksempelvis på modul 1,2 og 10 Det er muligt at gøre brug af EPJ i teoretisk undervisning Forslag til handlinger Anvende PBL som metode i både klinisk og teoretisk undervisning Motivere de studerende til at inddrage deres praktiske viden og erfaring i den teoretiske undervisning og deres teoretiske viden i den kliniske undervisning Ældre studerende sparrer yngre studerende i studieenheder, opgaver, sygeplejelokalet, lektiecafé, projekter, forum teater mv. på tværs af modulerne Portefolie: *Udarbejde klare retningslinjer for struktur/ indhold i en portefolie med eksempler *Udarbejde og sikre anvendelse af elektronisk portefolie med fælles brug i teoretisk og klinisk undervisning *Lave oversigter over de områder/ teoretiske og kliniske moduler, hvorfra der skal foreligge portefolieark *Kliniske vejledere skal tilbydes undervisning i brug af portefolie *De studerende hjælpes til en forståelse af principper for relevant udvælgelse af indhold til deres præsentationsportefolie Skabe opmærksomhed omkring faglig udvikling; plads til begejstring og kreativitet. Ordentlighed i det, vi siger og gør De enkelte basisgruppelærere skal fungere som kontaktpersoner for de enkelte basisgrupper og hermed give mulighed for individuel, personlig kontakt Tilbyde individuelle studiesamtaler ved studievejleder og kliniske vejledere med fokus på de studerendes forudsætninger, behov for læring, trivsel læringsstil mv. Udarbejde en konkret handlingsplan for de studerendes deltagelse i uddannelses-/ praksisfællesskabet Optimere muligheder og vilkår for samarbejde mellem studerende, undervisere og kliniske vejledere i både teoretisk og klinisk undervisning, herunder muliggøre fast praktikstedstilknytning og indbyrdes underviser- / praktikvejlederbesøg. Desuden skabe rammer og muligheder for, at fast tilknyttede undervisere kan følge studerende i klinikken, og at studerende 24

25 Sygeplejelokale: *Sammensætte ad hoc teams med teoretiske undervisere og kliniske vejledere i et formelt samarbejde vedr. praktiske færdigheder, eks. i starten af uddannelsen og modul 10 *Optage øvelser på video efterfulgt af refleksioner *Flere kliniske øvelser med/ uden underviser/ klinisk vejleder *Bedre adgang til og tydeliggørelse af hvordan og hvem, der må anvende sygeplejelokaler *Øvelser kobles til det aktuelle modul (eks. ernæring osv.) i forbindelse med cases *Borgere indgår i de studerendes læring af praktiske færdigheder (instrumentelle og ekspressive færdigheder ex BT, undervisning i fodsår, DM mm.) får bedre mulighed for og motiveres til større brug af klinikken i fht. opgaveløsning Motivere og inddrage studerende i udvikling og tilrettelæggelse af undervisningens form og indhold i klinisk og teoretisk undervisning, eksempelvis ved udvikling af cases Afholde netværksmøder mellem kliniske vejledere og undervisere med det formål at få støtte indsigt i, hvad de studerende arbejder med i teoretisk og klinisk undervisning Lave en elektronisk platform til samarbejde og kommunikation mellem parterne Klinik og uddannelsesinstitution er opmærksomme på fælles indsatsområder og medtænker den anden part i undervisnings- og udviklingsopgaver samt synliggør og ekspliciterer tilbud via kontaktpersoner, netværk og fælles kommunikationsmedie/ hjemmeside Inddrage studerende i planlægning, udarbejdelse og implementering af udviklingsarbejde samt evalueringer og høringer Udvikle retningslinjer for forelæsninger, herunder undervisningsform med brug af PowerPoint, aktiv studerendedeltagelse (være aktivt tilstede ) og teori praksis kobling gennem inddragelse af praksiseksempler Større obligatorisk fremmøde ved teoretisk undervisning 25

26 Interessentanalyse Interessent Studerende Undervisere og kliniske vejledere Klinisk ledelse og uddannelsesansvarlige Tværfaglige samarbejdspartnere Ledelsen på sygeplejerskeuddannelsen Patienter/ borgere Interessenten kan opleve følgende FORDELE ved en handleplan for studerendeinddragelse Større indblik og overblik Større læringsudbytte Større selvtillid og oplevelse af at være en del af professionen Personlig og faglig udvikling Større indblik i og indflydelse på uddannelsesrelaterede krav og forventninger Større tilfredshed og selvstændighed Større trivsel og meningsfuldhed Motiverede og engagerede studerende Større videns- og kompetenceniveau Større samarbejdsglæde Uddannelsesudvikling Fagligt dygtige og engagerede studerende, som i højere grad ønsker og kan indgå i den kliniske sygepleje På sigt flere engagerede, kompetente og professionsorienterede sygeplejersker Professions- og uddannelsesudvikling Fastholdelse af studerende Flere tilfredse og engagerede studerende Mere tilfredse medarbejdere/ arbejdsglæde Uddannelsesudvikling Kompetente og engagerede sygeplejersker Flere tilfredse, engagerede og selvsikre studerende Interessenten kan opleve følgende ULEMPER ved en handleplan for studerendeinddragelse Ressourcekrav Ressourcekrav Ressourcekrav Ressourcekrav Uddannelsen kan opleve interessentens bidrag eller position på følgende måde Større undervisningsdeltagelse og gennemførselsprocent Højere engagement i studiet/ professionen Større antal ansøgere til studiet Kvalificering af uddannelsens form og indhold Større samarbejdsglæde Publicering og profilering af uddannelsen Kvalificering af uddannelsen Flere kompetente og veluddannede sygeplejersker Profilering af uddannelsen Flere kompetence og veluddannede sygeplejersker Håndtering af interessenten Inddragelse af de studerende i forhold til idégenerering, planlægning og implementering af undervisnings- og udviklingsaktiviteter Anerkendelse og dialog Åbenhed, imødekommenhed og højt informationsniveau Tilbyde rammer og vilkår som muliggør studerendeinddragelse Orientering og sparring Orientering og sparring 26