Aarhus Kommune. Lokalplan nr. 1014

Transkript

1 Aarhus Kommune Lokalplan nr Dette er en samlet pdf af forslag til Lokalplan nr Bygaden Nord i Gellerup med Tillæg nr. 78 til Kommuneplan 2013 samt Miljørapport for samme. Forslagene er offentlig fremlagt fra den 26. februar 2016 til den 22. april Februar 2016

2

3 Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 26. februar 2016 Side 1 af 2 Forslag til Lokalplan nr Bygaden Nord i Gellerup TEKNIK OG MILJØ Center for Byudvikling og Mobilitet Aarhus Kommune Planafdelingen Kalkværksvej Aarhus C Telefon: byudviklingogmobilitet@aarhus.dk Aarhus Kommune har udarbejdet et forslag til den fremtidige anvendelse af det viste lokalplanområde. Samtidig har kommunen udarbejdet tillæg nr. 78 til Kommuneplan Forslaget betyder Området må anvendes til erhvervsformål, kultur og service, boligformål samt offentlige formål. Der kan opføres højhusbebyggelse inden for et mindre afgrænset areal. Forslaget kan ses på nettet På Borgerservice, Hovedbiblioteket - Dokk1, Byggeri på Grøndalsvej 1 i Viby og på aarhus.dk/annoncer fra fredag den 26. februar 2016 Miljøvurdering I henhold til 4 i Lov om miljøvurdering af planer og programmer er der truffet afgørelse om, at lokalplanen og kommuneplantillægget er omfattet af krav om miljøvurdering, jf. lovens 3, stk. 1, nr. 1, idet planen fastlægger anvendelsesbestemmelser for anlæg opført i lovens bilag 3 og 4. Miljørapporten er udarbejdet som en selvstændig rapport, der er fremlagt offentligt i samme perioden som lokalplanforslaget og kommuneplantillægget.

4 Dine muligheder Hvis du mener, at forslaget bør ændres, eller du i øvrigt har kommentarer til forslaget, bedes du sende dine bemærkninger til Center for Byudvikling og Mobilitet, Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C, eller på byudviklingogmobilitet@aarhus.dk, senest den 22. april Herefter vil kommunen tage endelig stilling til planen. Skriv venligst afsendernavn og adresse på brev eller mail. 26. februar 2016 Side 2 af 2 Lokalplanens indhold For lokalplanområdet som helhed kan der være fastsat bestemmelser om bl.a. formål, område og opdeling, anvendelse, udstykning, trafikforhold, teknisk forsyning, bebyggelsens omfang og placering, bebyggelsens udseende, opholdsareal, hegn og beplantning, støjforhold, særlige forudsætninger for ibrugtagen af ny bebyggelse, grundejerforening og tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder. Retsvirkningerne af forslaget til lokalplanen Fremlæggelsen af forslaget for offentligheden medfører et midlertidigt forbud mod enhver bebyggelse, udstykning, nedrivning og ændret anvendelse af ejendommene i lokalplanområdet, der vil kunne foregribe indholdet af den endelige plan. En eksisterende lovlig anvendelse af en ejendom kan fortsætte uændret. Disse midlertidige retsvirkninger gælder, indtil der er vedtaget og offentliggjort en endelig lokalplan, dog højst i et år fra tidspunktet for offentliggørelse af forslaget. Efter udløbet af den tid, hvor forslaget er fremlagt for offentligheden, vil det være muligt for kommunen at fravige forbuddet og tillade, at en ejendom bebygges eller på anden måde udnyttes i overensstemmelse med lokalplanforslaget, hvis dette er i overensstemmelse med kommuneplanen, og der ikke er tale om et større bygge- og anlægsarbejde. Ophævelser Del af Lokalplan nr. 932 vil blive ophævet ved den endelige godkendelse af lokalplanen, plan-id nr Til orientering gør vi opmærksom på, at der kun er sendt ét brev til hver husstand (ældste person) og virksomhed. Såfremt der er andre i husstanden og/eller virksomheden, der har behov for at have kendskab til dette brev, bedes du orientere dem herom. Med venlig hilsen Planafdelingen

5 CENTER FOR BYUDVIKLING OG MOBILITET Lokalplan nr FORSLAG I offentlig høring fra 26. februar til 22. april 2016 Bygaden Nord i Gellerup Indeholder Tillæg nr. 78 til Kommuneplan 2013

6 Om dette hæftes indhold Der indledes med et afsnit om lokalplanens indhold, hvor baggrunden for lokalplanen beskrives, ligesom målet med planen og planens hovedtræk også beskrives. Til afsnittet hører illustrationer, der viser en af de måder, planen gør det muligt at udnytte området på. Derefter følger afsnittet med de bindende bestemmelser for den fremtidige udnyttelse af lokalplanområdet, bygningers udseende, veje og stiers forløb m.v. Herefter følger et afsnit som beskriver hvordan lokalplanen forholder sig til kommuneplanen og anden planlægning som vedrører lokalplanen. Det drejer sig f.eks. om veje, stier, skoler, institutioner, støj, teknisk forsyning m.v. Det sidste afsnit omhandler hvilke retsvirkninger forslaget til lokalplanen har, og hvad der vil gælde når lokalplanen er endeligt vedtaget og offentliggjort. Bagest i hæftet sidder lokalplankortet som visuelt supplerer lokalplanens bestemmelser. Her ligger lokalplanområdet Yderligere oplysninger om lokalplanen fås ved Center for Byudvikling og Mobilitet, Planafdelingen Kalkværksvej, 10, 8000 Aarhus C Tlf byudviklingogmobilitet@aarhus.dk Lokalplanen kan ses ved Borgerservice og Hovedbiblioteket på Dokk1, Hack Kampmanns Plads 2, Tlf Kortgrundlag Aarhus Kommune, Teknik og Miljø Lokalplanen er udarbejdet af Center for Byudvikling og Mobilitet, Planafdelingen i samarbejde med: Territorium Byplan Aps Tranebærvej 18 D 8220 Brabrand Vedtagelsesdatoer Forslag til Lokalplan nr er godkendt af Aarhus Byråd den 24. februar 2016 Forslaget er offentlig fremlagt fra den 26. februar 2016 til den 22. april 2016

7 AARHUS KOMMUNE. LOKALPLAN NR Bygaden Nord i Gellerup INDHOLDSFORTEGNELSE Side LOKALPLANENS INDHOLD Beskrivelse af området, baggrund og mål med planen, planens Hovedtræk... 2 LOKALPLANENS BESTEMMELSER 1. Formål Område og opdeling Anvendelse Udstykning Trafikforhold Teknisk forsyning Terrænregulering Bebyggelsens omfang og placering m.m Bebyggelsens udseende og skiltning Hegn, ubebyggede arealer og beplantning Støjforhold Særlige forudsætninger for ibrugtagen af ny bebyggelse Grundejerforening Ophævelse af ældre lokalplan LOKALPLANEN OG ANDRE PLANER Lokalplanens forhold til kommuneplanen, veje, stier, støj, institutioner, teknisk forsyning m.v LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Retsvirkninger af forslaget til lokalplanen Retsvirkninger af lokalplanen TILLÆG NR. 78 TIL KOMMUNEPLAN Bilag VIRKSOMHEDSLISTE... Bilag LOKALPLANKORT... Bilag ILLUSTRATIONSPLAN... Bilag FACADER... Bilag Indholdsfortegnelse Lokalplan nr. 1014

8 2 LOKALPLANENS INDHOLD Her beskrives baggrunden for lokalplanen, målet med planen og planens hovedtræk. Eksisterende forhold Denne lokalplan gælder for et område, der ligger i den nordlige del af Gellerupparken. Området afgrænses mod nord af Edwin Rahrs Vej og mod øst af den gangbro, der fører over Edwin Rahrs Vej. Her vil området i fremtiden ligge ud til Byparken. Den nye Bygade, der fungerer som det nye Gellerups omdrejningspunkt, vil i fremtiden afgrænse området mod vest, mens den sydlige grænse i fremtiden vil udgøres af Lottesvej. Området er en del af det, der i dag hedder Bentesvej, og som indtil 2014 var bebygget med 3 af de nord-syd vendte boligblokke knyttet hertil. Inden for området er 2 af blokkene revet ned, mens den tredje boligblok - i områdets østlige del er bevaret. Den tredje blok fastholdes i sin nuværende anvendelse som boliger og er planlagt renoveret. Lokalplanområdet, der er ca. 4 ha stort, var ved planens udarbejdelse ejet af Brabrand Boligforening og beliggende i byzone. På matrikelkortet er vist ejer- og zoneforhold. Beskrivelse af området Lokalplanområdet omfatter et større område i den nordlige del af Gellerup, hvor to boligblokke er blevet nedrevet som første skridt i realiseringen af Helhedsplanen og Dispositionsplanen for Gellerup og Toveshøj. I den østligste del af området er en boligblok Bentesvej bevaret, mens resten af området i dag henligger uden bebyggelse. Lokalplanområdets terræn falder ca. 3 meter langs den fremtidige Bygade fra kote 70 ved Edwin Rahrs Vej til kote 67 ved Lottesvej. Terrænspringet mellem de nye veje og det eksisterende terræn optages af skråningsanlæg langs både Bygaden og Lottesvej. Inden for lokalplanområdet er der større terrænspring på op til 4-5 meter, da området stadig bærer præg af terrænbearbejdningen omkring de nedrevne blokke. Inden for lokalplanområdet er landskabet således fortsat terrasseret, så de arealer, der tidligere fungerede som udearealer mellem boligblokkene, ligger i højere niveau end de omkringliggende veje og parkeringsarealerne, der hørte til boligblokkene. Planens baggrund og mål Lokalplanen er udarbejdet på foranledning af Aarhus Kommune, Administration og Ejendomme, Bygninger. Sammen med Brabrand Boligforening, der ejer området, er de første skridt gennemført i en proces, der blandt andet har til formål at realisere Lokalplanens indhold Lokalplan nr. 1014

9 3 et større kontorbyggeri på grunden i henhold til Helhedsplanen og Dispositionsplanen for Gellerup og Toveshøj. Bebyggelsen vil blandt andet komme til at indeholde 950 kommunale arbejdspladser. I løbet af 2015 er der gennemført et konkurrenceforløb og på den baggrund er der udpeget et vinderprojekt, som ligger til grund for lokalplanen. Lokalplanen har således til formål at give mulighed for at realisere dette projekt. I 2007 vedtog Aarhus Byråd en helhedsplan for Gellerupparken og Toveshøj med henblik på at omdanne området fra et socialt udsat område til en attraktiv bydel. I forlængelse af helhedsplanen er der udarbejdet en dispositionsplan, der omsætter Helhedsplanens idéer til en overordnet plan for den fysiske omdannelse af området med beskrivelse af bl.a. nedrivning, nybyggeri, nye veje og pladser. Dispositionsplanen er godkendt af Brabrand Boligforenings beboerdemokrati og af Aarhus Byråd. (Link til helhedsplan: Lokalplanen har til formål at skabe rammerne for realisering af helhedsplanen og dispositionsplanens principper inden for det omfattede areal. Dispositionsplanen fra 2011 lægger op til, at området omkring den nordlige del af Bygaden bliver et knudepunkt, der kan komme til at fungere som bindeled mellem Toveshøj og Gellerupparken. Placeringen af en erhvervsbebyggelse i form af kontorer og administration på dette sted skal være med til at kickstarte omdannelsen af området. Bebyggelsen skal markere ankomsten til Bygaden og være med til at fortætte den samlede bebyggelse omkring Bazarpladsen, så der skabes en rumlig sammenhæng mellem pladsen og Bygaden. Konkret lægger dispositionsplanen op til, at erhvervsbebyggelse placeres i en større bebyggelse i den nordvestlige del af området, der markerer hjørnet ved Bazarpladsen, mens der mod sydvest og i den centrale del af området gives mulighed for boligbebyggelse og gøres plads til privat erhverv. Mod øst fastholdes den eksisterende boligblok. I 2014 blev Lokalplan 932 vedtaget. I denne lokalplan fastlægges vejstrukturen for den nye bydel, herunder særligt Bygaden, der anlægges som et bredt strøg, hvor både cyklister, bilister og gående kan færdes. Gadens østside, der har de bedste solforhold, er den primære opholds- og strøgside. I gadens vestside reserveres et areal til en eventuel letbane gennem området. Samtidig forlænges den nuværende Lottesvej tværs gennem Gellerupparken til Gudrunsvej, så den giver adgang fra lokalplanområdet til det omkringliggende vejnet. Vejens profil videreføres fra Lottesvej, der omdannes fra et parkeringsareal til en regulær gade. Endelig forberedtes nærværende lokalplan ved at muliggøre nedrivning af blok A12 og A14, der lå inden for lokalplanområdet, og som nu er nedrevet. Første etape af Bygaden og Lottesvej realiseres i perioden Vejanlægget kan ses på lokalplankortet, hvor det er vist med en rød streg. Lokalplanens indhold Lokalplan nr. 1014

10 4 Planens hovedtræk Lokalplanen følger op på dispositionsplanens intentioner og den hidtidige planlægning ved at opdele lokalplanområdet i fem delområder. Delområde I udlægges som et område til erhvervsformål, offentlige formål og detailhandel. Her gives der mulighed for at etablere områdets største bebyggelse, der blandt andet vil indeholde de kommunale arbejdspladser. Desuden gives der mulighed for at etablere et parkeringsanlæg på den øvrige del af arealet. Endelig udlægges der et opholdsareal som fælles areal for delområde I, II og III. Delområde II udlægges som et område til boligformål, erhvervsformål og detailhandel. Her gives der mulighed for at etablere en mindre bebyggelse med butikker og erhverv i stueetagen samt boliger og erhverv på de øvrige etager. Visualisering af lokalplanområdets planlagte bebyggelse Delområde III udlægges som erhvervsområde og her gives der mulighed for at opføre en erhvervsbebyggelse langs Edwin Rahrs Vej. Delområde IV udlægges som et boligområde til etageboliger og omfatter den eksisterende boligbebyggelse mod øst. Delområde V udlægges som et boligområde til tæt-lav- og/eller etageboligbebyggelse. Lokalplanens indhold Lokalplan nr. 1014

11 5 Bebyggelsens omfang og placering Inden for delområde I gives der mulighed for at opføre op til m 2 bebyggelse, fordelt på m 2 til centerformål og m 2 til parkeringsanlæg. I overensstemmelse med dispositionsplanens intentioner gives der mulighed for at opføre hovedbebyggelsen som en samlet bebyggelse i 3-8 etager langs Bygaden og Edwin Rahrs Vej, mens parkeringsanlægget skal opføres langs Lottesvej. Illustrationsplan af den planlagte bebyggelse inden for delområde I (delområde II, III og V er vist uden for den røde streg) Bebyggelsen har til formål at danne væg til både Bazarpladsen, Bygaden og Edwin Rahrs Vej, og vil således være med til at markere disse som markante byrum i bydelen. Administrationsbygningen bliver, bl.a. i kraft af sin placering, et fyrtårn for området og skal være med til at kickstarte processen, der skal gøre Gellerup til en integreret del af Aarhus. Bebyggelsen placeres i det nordvestligste hjørne af lokalplanområdet og langs Bygaden og Edwin Rahrs Vej gives der mulighed for at udforme bebyggelsen med Lokalplanens indhold Lokalplan nr. 1014

12 6 forskydninger og udkragninger, så der etableres en række tætte og varierede byrum, der inviterer til ophold mellem bebyggelsen og vejene. Tagfladerne kan desuden udnyttes til at etablere udendørs opholdsrum. En del af bygningen etableres i op til 8 etager, hvilket betyder, at den udløser krav om udarbejdelse af miljørapport i henhold til Aarhus Kommunes Højhuspolitik. Den højeste del af bebyggelsen placeres ud mod krydset ved Edwin Rahrs Vej og Bygaden. Der gives også mulighed for at udføre den øverste etage med en markant udkragning, der er med til at markere krydset, så bygningen kan fungere som et visuelt pejlemærke i området og en tydelig velkomst til Gellerup. Husets placering på hjørnegrunden giver mulighed for flere indgange fra vejene Edwin Rahrs Vej og Bygaden. Husets primære indgang placeres ved Bygaden med god forbindelse til både busholdepladser og letbanestop. I tilknytning til erhvervsbebyggelsen med de kommunale arbejdspladser sikres der som nævnt mulighed for at opføre et parkeringshus, der skal etableres med mindst 440 parkeringspladser. Denne bygning kan opføres i op til 5 etager og har en størrelse på ca m 2, hvoraf omkring m 2 er kælder. Der gives mulighed for at etablere bygningen langs Lottesvej centralt i den sydlige del af området, hvorfra der også er vejadgang. Bebyggelsen placeres med facade ud til Lottesvej og i en højde, der tilpasses bebyggelsen på den anden side af vejen. Delområde II omfatter områdets sydvestlige del ved krydset mellem Bygaden og Lottesvej. Her gives der mulighed for en bebyggelse med et etageareal på op til m 2, der kan indeholde en kombination af erhverv og butikker i stueetagen samt boliger og erhverv på de øvrige etager. Denne bebyggelse kan opføres i op til 5 etager. Delområde III ligger langs Edwin Rahrs Vej øst for hovedbebyggelsen, og her gives der mulighed for at opføre erhvervsbebyggelse med et etageareal på op til m 2 og med en højde på op til 5 etager. Delområde IV omfatter den eksisterende boligbebyggelse, Bentesvej Lokalplanen fastholder muligheden for at have en boligbebyggelse af denne størrelse inden for delområdet. Delområde V omfatter området mellem erhvervsbebyggelsen mod vest og boligbebyggelsen mod øst. Her gives der mulighed for at opføre tæt-lav- og/eller etageboligbebyggelse på op til 3 etager og en bebyggelsesprocent på op til 50. Lokalplanområdet er primært belastet af trafikstøj fra Edwin Rahrs Vej og den kommende Bygade. Med placeringen af den nye bebyggelse langs disse veje sikres det, at bebyggelsen kan fungere som støjskærm i forhold til de interne opholdsarealer. Bebyggelsens udseende I lokalplanen stilles der krav om, at hovedbebyggelsen udformes som en række rektangulære volumener, der er forskudt vertikalt og horisontalt i forhold til hinanden. Det giver et bygningsudtryk, der er skaleret ned og tilpasset omgivelserne. Lokalplanens indhold Lokalplan nr. 1014

13 7 Samtidig giver bygningsudtrykket gode muligheder for at etablere udendørs opholdsarealer i tilknytning til bebyggelsen, både i form af overdækkede byrum på terræn og opholdsarealer på bygningens tagflader. Facader i delområde I, II og III set fra nord og syd Der stilles krav om at facaderne skal udføres som en kombination af facadepartier i teglsten, lamelfacader med lodrette profiler og glasfacader. Facader, der er udført med tegl, skal placeres i bebyggelsens nederste to etager. Facader, der er udført som lamelfacader skal placeres i bebyggelsens øvre etager. Facader, der er udført som glasfacader, skal placeres mellem teglfacader og lamelfacader. Vinduespartier skal udformes med lodrette sprosser, der så vidt muligt dækkes bag de lodrette profiler. Afdækninger af etagedæk og lignende kan udføres med andre materialer. Facader i delområde I, II og III set fra vest Lokalplanens indhold Lokalplan nr. 1014

14 8 Der stilles krav om, at facader på parkeringshuset ligeledes skal udføres som lamelfacader med lodrette profiler. Facaderne skal udføres, så biltrafikken i huset ikke generer de omkringliggende boliger. Ubebyggede arealer Inden for delområde I udlægges et område på terræn til fælles opholdsarealer for bebyggelsen. Arealerne er placeret centralt i lokalplanområdet og helt eller delvist skærmet af bebyggelsen, så vejstøjen vil påvirke arealerne mindst muligt. Samlet set er der inden for delområde I udlagt et opholdsareal på terræn på ca m 2, hvilket opfylder kravet til opholdsarealer for delområde I, II og III. Disse arealer skal etableres i forbindelse med opførelsen af hovedbebyggelsen inden for delområde I. Opholdsarealerne indrettes dels som en række særskilte arealer med hver sin karakteristiske beplantning, og dels som en række mindre pladser eksempelvis i form af legepladser, uderum til caféer, mødesteder med siddemuligheder og/eller pladser med mulighed for at arrangere begivenheder og aktiviteter. Arealerne langs Edwin Rahrs Vej og Bygaden skal indrettes, så de kommer til at fungere som en udvidelse af fortovsarealerne langs vejen. Det betyder, at der i lokalplanen er stillet krav om, at terrænforskelle optages i trapper, ramper og siddeplinte, så arealerne indrettes til gående færdsel. Dele af arealet kan indrettes med bede, der beplantes med træer, græsser og lignende. På bebyggelsens facader mod Edwin Rahrs Vej og Bygaden gives der mulighed for at etablere belysning som en integreret del af facaden. Det giver mulighed for eksempelvis at projicere informationer og nyheder på facaden. Lokalplanens indhold Lokalplan nr. 1014

15 9 Eksempel på indretning af forarealer og pladser med trapper, siddeplinte, bede og træer Inden for delområde IV udlægges et fælles opholdsareal for boligbebyggelsen på ca m 2 svarende til 75 % af bebyggelsens areal. Dette areal fungerer også i dag som opholdsareal for boligblokken. Inden for delområde V skal etableres et opholdsareal svarende til 50 % af boligbebyggelsens etageareal. Opholdsarealerne Lokalplanens indhold Lokalplan nr. 1014

16 10 skal placeres og udformes så de er med til at danne en rekreativ forbindelse mellem delområde I og IV og indgår i naturlig sammenhæng med dem. Veje, stier og parkeringsarealer Vejadgang til lokalplanområdet skal ske fra syd via Lottesvej, der er en privat fællesvej. Der fastlægges med lokalplanen 3 vejadgange til lokalplanområdet. De suppleres af en ekstra tilkørsel med begrænset adgang. Denne vejadgang må kun anvendes til vareindlevering og som adgang til en sikret parkeringskælder. Den primære vejadgang til delområde I sker til et samlet parkeringshus med kælder, hvori størstedelen af delområdets bilparkeringspladser og cykelparkeringspladser kan etableres. På terræn gives der mulighed for at etablere op til 30 bilparkeringspladser på udlagte parkeringsarealer. Der gives desuden mulighed for at etablere cykelparkeringspladser i nærheden af bebyggelsen. Delområde II har ingen selvstændig vejadgang fra terræn, men der gives med lokalplanen mulighed for at etablere en vejadgang under terræn fra parkeringsanlæggets kælder i delområde I til en parkeringskælder i delområde II. Vejadgang til delområde III sker fra vej A-B, der fører frem til et mindre parkeringsareal på terræn inden for delområdet, og hvorfra der også kan etableres vejadgang til et eventuelt parkeringsanlæg under bebyggelsen. Vejadgang til delområde IV sker til et udlagt parkerings- og vejareal tilknyttet den eksisterende boligblok østligst i området. Arealet eksisterer i dag i tilknytning til boligblokken. Vejadgang til delområde V sker fra vej A-B. Inden for lokalplanområdet udlægges der dels en hovedsti (sti a-b-c-d), der skaber forbindelse internt i området fra Edwin Rahrs Vej til Bygaden, og dels to øvrige stier (sti b-e og c-f), der etablerer forbindelse ud af området mod syd og øst til byparken. Sti a-b-c-d etableres med beplantning langs stien. Lokalplanens indhold Lokalplan nr. 1014

17 11 LOKALPLANENS BESTEMMELSER Dette afsnit indeholder bindende bestemmelser om arealernes anvendelse, bygningers og vejes udformninger m.v. 1. Formål Lokalplanen har til hovedformål at sikre: at at at at at at området anvendes til erhvervsformål, kultur og service, boligformål samt offentlige formål, der kan opføres højhusbebyggelse inden for et mindre afgrænset areal, bebyggelse og anvendelser i deres placeringer og udformning bidrager til omdannelse af området til en attraktiv bydel, der fastsættes bestemmelser for, hvilke erhvervstyper der må findes i området, bilparkering fortrinsvist etableres i anlæg under eller over terræn, der sikres gode, sammenhængende opholdsarealer for områdets beboere og brugere, 2. Område og opdeling Stk. 1 Stk. 2 Lokalplanområdet er afgrænset, som vist på lokalplankortet, og omfatter jf. matrikelkortet følgende matrikelnumre: del af matr. nr. 14gø af Brabrand By, Brabrand samt alle parceller, der efter den udstykkes i området. Se fodnote 1. Lokalplanområdet er opdelt i delområderne I, II, III, IV og V som vist på lokalplankortet. Se fodnote 1. 1 I tvivlstilfælde defineres den nøjagtige grænse af Aarhus Kommune, Teknik og Miljø. Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 1014

18 12 Matrikelkort 3. Anvendelse Delområde I Stk. 1 Stk. 2 Stk. 3 Delområde I er udlagt til erhvervsformål i form af funktioner til kontor, kultur og service, (f.eks. cafeer, restauranter, biografer, udstillingslokaler, undervisningslokaler, værksteder og lignende) i virksomhedsklasse 1. Herudover kan området anvendes til offentlige funktioner i form af borgerorienteret service, politistation, auditorier og lignende. Der kan etableres detailhandel i form af udvalgsvarebutikker, handel i tilknytning til mindre værksteder og lignende i bebyggelsens nederste etage. Den enkelte butik kan etableres med et etageareal på højst 250 m 2. Der kan etableres et samlet bruttoetageareal til detailhandel på op til 500 m 2 inden for området. Der skal etableres et parkeringshus. Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 1014

19 13 Stk. 4 Der skal indrettes fælles opholdsarealer for bebyggelse i delområde I, II og III. Delområde II Stk. 5 Stk. 6 Delområde II er udlagt til erhvervsformål i virksomhedsklasse 1 samt boligformål i form af etageboligbebyggelse (helårsbeboelse) med tilhørende fællesfaciliteter og opholdsarealer. Der må etableres vandrette og lodrette lejlighedsskel. Se fodnote 2. Der kan etableres detailhandel i form af dagligvarebutikker og udvalgsvarebutikker i bebyggelsens nederste etage med et etageareal på i alt m 2. Der kan etableres én dagligvarebutik med et etageareal på op til 700 m 2. Der kan etableres et samlet etageareal til udvalgsvarebutikker på op til 500 m 2. Den enkelte udvalgsvarebutik kan etableres med et etageareal på højst 250 m 2. Delområde III Stk. 7 Delområde III er udlagt til erhverv, kultur og service, (f.eks. kontorer, biografer, udstillingslokaler og lignende) i virksomhedsklasse 1 samt opholdsarealer hertil. Delområde IV Stk. 8 Delområde IV er udlagt til boligformål i form af etageboligbebyggelse (helårsbeboelse) med tilhørende fællesfaciliteter og opholdsarealer. Der må etableres vandrette og lodrette lejlighedsskel. Se fodnote 2. Delområde V Stk. 9 Delområde V er udlagt til boligformål i form af etage- og tæt-lav boligbebyggelse (helårsbeboelse) med tilhørende fællesfaciliteter og opholdsarealer. Der må etableres vandrette og lodrette lejlighedsskel. Se fodnote 2. Fællesbestemmelser for lokalplanområdet Stk. 10 Stk. 11 Der kan i de på lokalplankortet viste områder til opholdsarealer etableres anlæg eller areal til tilbageholdelse/forsinkelse af overfladevand, under forudsætning af, at disse når der ikke er vand i/på dem, indgår som en integreret del af de rekreative opholdsarealer. Der kan i området placeres en transformerstation og mindre bygninger/anlæg til kvarterets daglige forsyning. Disse skal integreres i bebyggelsen eller etableres i forbindelse med cykelskur eller lignende. 2 I henhold til byggelovgivningen er erhverv tilladt i egen bolig, når erhvervet udøves af beboerne uden fremmed medhjælp, og ejendommens og kvarterets præg af boligområde i øvrigt fastholdes. Som eksempler på sådanne erhverv kan nævnes frisør, advokat-, revisor-, tegnestue- og lægevirksomhed og lignende liberale erhverv samt dagpleje og lignende. Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 1014

20 14 4. Udstykning Stk. 1 Stk. 2 Udstykning skal i princippet følge opdelingen i delområder som vist på lokalplankortet. Herudover kan der ske udstykning af de på lokalplankortet viste byggefelter eller dele af disse. Udstykning kan inkludere hele eller dele af opholdsarealer og parkeringspladser. Der kan desuden ske udstykning efter en af Aarhus Kommune godkendt samlet udstykningsplan. 5. Trafikforhold Stk. 1 Lokalplanområdet skal have vejadgang fra den private fællesvej, Lottesvej, i princippet som vist på lokalplankortet. Se fodnote 3. Vejadgang med begrænset adgang er vist med særlig signatur. Denne vejadgang må kun benyttes til vareindlevering og tilkørsel til sikret parkeringskælder. Der må ikke etableres direkte vejadgang fra lokalplanområdet til Edwin Rahrs Vej eller fremtidige veje langs områdets vestlige grænse. Stk. 2 På lokalplankortet er med raster vist de arealer, der er udlagt til: Vej A - B... 12,0 m bred Vejen etableres med fortov og træbeplantning i princippet som vist på illustrationsplanen. Stk. 3 Stk. 4 Stk. 5 Vejadgang til delområde V må kun ske fra vej A-B. Vejadgang til delområde II må kun ske under terræn fra parkeringsanlægget, der skal etableres inden for byggefelt P5. På lokalplankortet er med signatur vist de arealer, der er udlagt til vejarealer, parkeringsarealer samt vej- og parkeringsarealer på terræn. De dele af byggefelterne, der ikke bebygges, må indrettes til parkering for cykler. De dele af byggefelterne, der ikke bebygges i delområderne III, IV og V, må indrettes til parkering for biler. Stk. 6 Sti a-b-c-d, b-e og c-f udlægges i en bredde af minimum 3 m med en principiel placering som vist på lokalplankortet. 3 Dette forudsætter, at ejerne af den omfattede del af matr. Nr. 14gø, Brabrand By samt alle parceller, der efter 9/ udstykkes fra dette område erhverver vejret til vejen, eventuelt via vejlovgivningen. Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 1014

21 15 I punkterne a, d, e og f sikres mulighed for stiforbindelse til områderne uden for lokalplanområdet. Stk. 7 Stk. 8 Stk. 9 Eksisterende veje (Bentesvej) inden for lokalplanområdet kan nedlægges. Se fodnote 4. Der skal ved vej- og stitilslutninger og i kurver sikres oversigt i henhold til gældende vejregler. Inden for delområde I skal der etableres mindst 460 bilparkeringspladser. Heraf skal mindst 440 parkeringspladser etableres i anlæg over eller under terræn. Inden for de arealer i delområde I, der er udlagt på lokalplankortet som parkeringsarealer, må der etableres op til 30 bilparkeringspladser på terræn, herunder parkering til handicap- og gæsteparkering. Stk. 10 Opfyldelsen af kravene til bilparkeringspladser inden for delområde II og III skal ske ved etablering af parkering i anlæg under eller over terræn. Inden for de arealer i delområde III, der er udlagt på lokalplankortet som parkeringsarealer, må der dog etableres bilparkeringspladser på terræn, herunder parkering til handicap- og gæsteparkering. Stk. 11 Stk. 12 Stk. 13 Stk. 14 Parkering kan etableres som fælles parkering for delområde I og II. I givet fald kan det samlede krav til reserverede parkeringsarealer i delområde I og II reduceres med op til 10 % ved dobbeltudnyttelse i form af en kombination af parkeringspladser til erhverv/offentlige funktioner og boliger. Der skal inden for delområde II, III, IV og V reserveres areal til bilparkering svarende til 1 bilparkeringsplads pr. 50 m 2 erhvervsbyggeri og udvalgsvarebutik, dog kun 1 bilparkeringsplads pr. 100 m 2 lager, arkiv eller lignende. Der skal desuden reserveres 1 parkeringsplads pr. etagebolig, 1½ parkeringsplads pr. tæt-lav bolig med fælles parkering, 2 parkeringspladser pr. tæt-lav bolig uden fælles parkering og 1 parkeringsplads pr. 25 m 2 dagligvarebutik. Der skal inden for det enkelte delområde reserveres areal til cykelparkering svarende til 1 cykelparkeringsplads pr. 100 m 2 erhvervsbyggeri og butik, dog kun 1 cykelparkeringsplads pr. 200 m 2 lager, arkiv eller lignende. Der skal desuden reserveres 2 parkeringspladser pr. etagebolig. Cykelparkering på terræn skal placeres i nærheden af indgange. Der skal inden for delområde III og IV sikres vendemulighed for renovationskøretøjer og lignende. 4 Vejene vil blive nedlagt i henhold til vejlovgivningen. Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 1014

22 16 6. Teknisk forsyning Stk. 1 Stk. 2 Nybyggeri, der skal opvarmes, skal tilsluttes kollektiv varmeforsyning. Se fodnote 5. Belysning af veje og stier skal være afskærmet, så belysningen ikke generer omkringboende. 7. Terrænregulering Stk. 1 Terrænregulering skal foretages i overensstemmelse med de angivne fremtidige terrænkoter på lokalplankortet. Herudover er der kun tilladt en terrænregulering på indtil 0,5 m. Stk. 2 Ved udligning af eventuel terrænforskel mellem vej/sti og eksisterende terræn skal terrænet gives en jævn hældning på maks. 1:4. 8. Bebyggelsens omfang og placering m.m. Stk. 1 Ny bebyggelse må kun placeres inden for de på lokalplankortet viste byggefelter. Bebyggelse i op til 8 etager kan etableres, såfremt det sker inden for byggefeltet til bebyggelse i 8 etager som vist på lokalplankortet. De dele af de enkelte byggefelter, der ikke anvendes til bebyggelse, kan i stedet anvendes som opholdsarealer til bebyggelse inden for det pågældende byggefelt. Mindre bygninger som eksempelvis pavilloner og overdækkede arealer til cykelparkering kan placeres uden for byggefelterne. Inden for delområde I må det samlede etageareal til disse bygninger ikke overstige 600 m 2. Stk. 2 Inden for delområde I, II og III må der maksimalt opføres m 2 etageareal, inkl. etageareal til parkeringsanlæg. Se fodnote 6 og 7 : 5 Såfremt byggeriet opføres som lavenergibebyggelse, vil der i henhold til Planlovens 19, stk. 4, efter anmodning fra ejer, blive dispenseret fra 6, stk Det angivne samlede etageareal svarer tilnærmelsesvis til en bebyggelsesprocent på 200 beregnet af delområdets areal uden tillæg af andele af eksterne fællesarealer i henhold til bygningsreglementet. Opmærksomheden henledes på, at det maksimalt tilladte antal m 2 etageareal formentlig ikke vil kunne opføres ved byggeri alene i 1 etage. 7 Etagearealet inkluderer ikke kælder. Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 1014

23 17 Delområde I Stk. 3 Stk. 4 Parkeringsanlæg må kun opføres inden for det på lokalplankortet viste byggefelt P5. Inden for byggefelterne må bebyggelse opføres med følgende maksimale etageantal, maksimale m 2 etageareal og maksimale koter (DVR90). Se fodnote 8 : Byggefelt Byggefelt til bebyggelse i 8 etager Max. etageantal Max. m 2 etageareal Max. kote ,0 A6 6 99,0 P ,5 Stk. 5 Stk. 6 Stk. 7 Bebyggelse inden for delområdet kan opføres med kælder. Der kan desuden etableres kældre, der forbinder byggefelt P5 med byggefelterne A5 og A6. Kældre skal udformes på en måde, så der oven på konstruktionen kan etableres opholdsarealer i niveau med det omgivende terræn. Bebyggelse inden for byggefelt A6 og byggefeltet til bebyggelse i 8 etager skal udformes som flere sammensatte rektangulære volumener i princippet som vist på illustrationen på side 4. Bebyggelse skal udføres med variationer i facadelinjen, idet den samlede bygningskrop dog skal holde sig inden for byggefelterne. Dog kan der fra 3. etage og op etableres udkragninger af bygningsdele, der går ud over byggefeltet, såfremt de etableres mellem byggefeltet og den bebyggelsesregulerende linje til udkragninger. Renovationsskure og tilsvarende mindre bygninger til lagerformål og teknisk forsyning skal integreres i bebyggelsen. Cykelskure kan dog etableres som mindre fritstående bygninger. Delområde II Stk. 8 Inden for delområde II må bebyggelse opføres med følgende maksimale etageantal, maksimale m 2 etageareal og maksimale koter (DVR90). Se fodnote 9 : Byggefelt Max. etageantal Max. m 2 etageareal Max. kote A ,0 Stk. 9 Der må ikke etableres svalegange. 8 Etagearealet inkluderer ikke kælder. 9 Etagearealet inkluderer ikke kælder. Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 1014

24 18 Stk. 10 Stk. 11 Facader, der vender mod Bygaden og Lottesvej, må ikke opføres i en afstand af mere end 5,0 meter fra vejskel mod disse veje. Renovationsskure og tilsvarende mindre bygninger til lagerformål og teknisk forsyning skal integreres i bebyggelsen. Cykelskure kan dog etableres som mindre fritstående bygninger. Delområde III Stk. 12 Inden for delområde III må bebyggelse opføres med følgende maksimale etageantal, maksimale m 2 etageareal og maksimale koter (DVR90). Se fodnote 10 : Byggefelt Max. etageantal Max. m 2 etageareal Max. kote A ,0 Stk. 13 Stk. 14 Bebyggelse skal udføres med variationer i facadelinjen, idet den samlede bygningskrop dog skal holde sig inden for byggefelterne. Renovationsskure og tilsvarende mindre bygninger til lagerformål og teknisk forsyning skal integreres i bebyggelsen. Cykelskure kan dog etableres som mindre fritstående bygninger. Delområde IV Stk. 15 Stk. 16 Ved nedrivning af eksisterende bebyggelse kan der opføres ny bebyggelse på op til m 2 etageareal med samme placering inden for området. Bebyggelsen skal placeres inden for byggefeltet som vist på lokalplankortet. Bebyggelsen kan opføres i op til 5 etager. Renovationsskure og tilsvarende mindre bygninger til lagerformål og teknisk forsyning skal integreres i bebyggelsen eller etableres som større sammenhængende enheder. Delområde V Stk. 17 Stk. 18 Stk. 19 Ny bebyggelse inden for delområdet kan opføres i op til 3 etager og med en bebyggelsesprocent på højst 50. Bebyggelse må opføres med kælder. Der må ikke etableres svalegange. Renovationsskure og tilsvarende mindre bygninger til lagerformål og teknisk forsyning skal integreres i bebyggelsen eller etableres som større sammenhængende enheder. 10 Etagearealet inkluderer ikke kælder. Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 1014

25 19 9. Bebyggelsens udseende og skiltning Facader Stk. 1 Bebyggelse mod Edwin Rahrs Vej og den fremtidige vej langs lokalplanområdets vestlige grænse skal opføres med facadevirkning mod vejen. Bebyggelsen skal ved sin udformning, proportioner, materialer og farver gives en ydre fremtræden, så der opnås en arkitektonisk god helhedsvirkning i forhold til omgivelserne. Stk. 2 Facader på bebyggelse inden for byggefelt A6 og byggefeltet til bebyggelse i 8 etager skal udføres med en kombination af facadepartier i teglsten, lamelfacader med lodrette profiler og glasfacader. Afdækninger af etagedæk og lignende kan udføres med andre materialer. Facader, der er udført med tegl, skal placeres i bebyggelsens to nederste etager. Facader, der er udført som lamelfacader skal placeres i bebyggelsens øvre etager. Facader, der er udført som glasfacader, skal vertikalt placeres mellem teglfacader og lamelfacader. Vinduespartier skal udformes med lodrette sprosser, der så vidt muligt dækkes bag profilerne. Stk. 3 Facader på bebyggelse inden for byggefelt P5 skal udføres som lamelfacader med lodrette profiler. Afdækninger af etagedæk og lignende kan udføres med andre materialer. Vinduespartier skal udformes med lodrette sprosser, der så vidt muligt dækkes bag profilerne. Facader skal udformes, så lysgener fra biltrafik i anlægget på omkringliggende boliger og omgivelser så vidt muligt undgås. Stk. 4 Facader på bebyggelse inden for delområde II, III og V skal udføres i tegl som hovedmateriale. Stueetagen kan dog udføres med store glaspartier. Tage Stk. 5 Stk. 6 Stk. 7 Tage inden for delområde I skal udformes som flade tage. Ventilationsanlæg, og lignende skal afskærmes. Dette gælder dog ikke anlæg til indvinding af solenergi. Til tagbeklædning må ikke benyttes reflekterende materialer, som kan give anledning til væsentlige gener for omgivelserne. Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 1014

26 20 Stk. 8 Tage kan udformes som grønne tage og/eller opholdsarealer. Som en del af opholdsarealerne kan der opføres mindre bygninger som eksempelvis drivhuse med andre taghældninger og materialer end den øvrige del af bebyggelsen. Anlæg til indvinding af solenergi Stk. 9 Stk. 10 Anlæg til indvinding af solenergi skal fremstå som et eller flere rektangler eller kvadrater på den enkelte tagflade. Anlæggets areal må maksimalt udgøre 50 % af hver tagflade. Der kan gives tilladelse til anlæg med et større areal som eksempelvis hele ejendommens facade eller tagflade, herunder mindre bygningsdele, såfremt anlægget opføres som en integreret del af bygningens arkitektur. Stk. 11 Stk. 12 Stk. 13 Stk. 14 Stk. 15 På tage med en hældning på 10 grader eller mere, skal anlægget placeres på det enkelte tags primære tagflade og med samme hældning som taget. Anlægget må ikke være hævet mere end 20 cm over tagfladen. Se fodnote 11. På bygninger med taghældninger under 10 grader, må anlægget højst rage 1 m op over tagets højeste punkt, og anlægget skal placeres mindst 1 m fra tagkant. Såfremt anlæg på tage med hældninger under 10 grader skærmes bag en brystning, må det føres helt ud til brystningen. Til energiproducerende anlæg på tage og facader må ikke benyttes reflekterende materialer, som kan give anledning til væsentlige gener for omgivelserne. Solcelle- og solfangeranlæggets overflade må ikke overstige en lysrefleksionsværdi på 7 %. Materiale til bæreskinner, holdere og lignende skal i farvesætningen svare til solcelle- og solfangeranlæggets generelle farvesætning. Skiltning Stk. 16 Stk. 17 Der må ikke opstilles flagstænger, pyloner eller anden dominerende skiltning. Ved indkørsler til området og ved hovedindgange til bebyggelsen må der opsættes henvisningsskilte for områdets virksomheder. Det enkelte skilt må højst have en bredde på 1,5 m og en højde på 1,0 m. Placeringen skal overholde vejlovgivningens bestemmelser om oversigtsarealer. 11 Der kan således ikke opsættes anlæg på f.eks. kviste. Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 1014

27 21 Stk. 18 Stk. 19 Skiltning på bygninger må alene ske på bygningens facade, og ikke over skæring mellem tag og facade. Skiltningen skal begrænses til firmaets navn og/eller logo, og skiltets udformning og størrelse skal tilpasses bygningens arkitektur. Inden for byggefelt A6 kan skiltning i form af belysning på bebyggelsen tillades. Belysningen kan ske på bebyggelsens facader og udkragninger mod Bygaden og Edwin Rahrs Vej, og skal etableres som en integreret del af bebyggelsen. Belysningen skal etableres på en måde, så det så vidt muligt ikke giver anledning til væsentlige gener for omgivelserne. Antenner Stk. 20 Almindelige udendørs radio og tv-antenner herunder parabolantenner skal anbringes på bygninger, og må højst rage 1,0 m op over bygningens højeste punkt. 10. Hegn, ubebyggede arealer og beplantning Delområde I, II og III Stk. 1 Stk. 2 Stk. 3 Der udlægges opholdsarealer i en størrelse af m 2 som vist på lokalplankortet. Opholdsarealer kan desuden placeres på terræn inden for de dele af byggefelter som vist på lokalplankortet, der ikke anvendes til bebyggelse og ikke er støjbelastede. Endelig kan opholdsarealer placeres på altaner og tagterrasser. Opholdsarealerne skal indrettes som en række særskilte arealer med hver sin karakteristiske beplantning, der strækker sig på tværs af sti a-bc-d. Ved pkt. a og d etableres der pladser i form af belagte områder, der kan fungere som arealer til udeservering, forarealer til indgange, arealer til udendørs aktiviteter og lignende. Langs den øvrige del af stien skal der indrettes pladser, eksempelvis i form af legepladser, uderum til caféer, mødesteder med siddemuligheder og/eller pladser med mulighed for at arrangere begivenheder og aktiviteter. Stk. 4 Der skal etableres beplantning langs stien a-b-c-d, bl.a. i form af blandede spiselige arter af frugttræer. De øvrige opholdsarealer kan også etableres med spredte solitære træer overvejende af mellemstor vækst hjemmehørende arter som f.eks. ahorn (ær), almindelig røn, fuglekirsebær, navr, stilkeg, spidsløn samt tjørn og/eller frugttræer som langs sti a-d-c-d. Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 1014

28 22 Lav beplantning skal etableres som varierede bede/områder med bred repræsentation af hjemmehørende arter, f.eks. græsser, med det formål at højne biodiversiteten. Stk. 5 Stk. 6 Stk. 7 Stk. 8 Stk. 9 Stk. 10 Offentligt tilgængelige opholdsarealer på tage, kan etableres med taghaver med højbede til dyrkning af grøntsager, urter o.lign. Hvor opholdsarealer grænser op til parkering på terræn, skal der etableres afgrænsende beplantning bestående af store eller mellemstore træer placeret solitært eller i mindre grupper, med en afstand svarende til min. 1 træ pr. 5 pladser. Der skal etableres belysning langs stier og på pladsdannelser. Belysning langs a-b-c-d kan eksempelvis ske i form af en kombination af parklamper og uplights. Belysning af sti b-e og c-f samt øvrige stier kan eksempelvis ske med pullerter. Belysning på pladsdannelser og parkeringspladser kan eksempelvis ske med justerbare lysmaster. Andelen af befæstede arealer inden for delområde I, II og III må som helhed ikke overstige 80 %. Befæstes området yderligere, skal der sikres tilbageholdelse/forsinkelse af regnvand for de arealer der overskrider 80 %. Anlæg til forsinkelse/tilbageholdelse af regnvand kan medregnes som en del af opholdsarealerne, såfremt disse etableres som et integreret rekreativt element. Se fodnote 12. Arealerne mellem vej og facade skal indrettes uden synlige ejendomsskel i princippet som vist på illustrationsplanen. Arealerne må ikke anvendes til skiltning og reklamering ud over bestemmelserne om skiltning i 9, stk. 17. Stk. 11 Terrænforskelle mellem vej og facade samt på arealer mellem byggefelter, der ikke er udlagt som opholdsarealer, skal optages i trapper, ramper og/eller siddeplinte eller på anden måde indrettes, så gående ophold og færdsel er mulig. Dele af arealerne kan indrettes som bede med beplantning i form af træer, græsser og lignende eller som felter med indlagt belysning. Delområde IV Stk. 12 Stk. 13 Der skal etableres opholdsarealer for bebyggelsen i delområdet, svarende til mindst 50 % af boligbebyggelsens etageareal. Mindst 50 % af opholdsarealet skal etableres på terræn. 12 Der henvises til publikationen Regnvandsbassiner og Vandløb som findes på Aarhus Vands hjemmeside og Aarhus Kommunes hjemmeside. Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 1014

29 23 Stk. 14 Stk. 15 Opholdsarealer skal placeres inden for de områder, der er udlagt som vist på lokalplankortet. Andelen af befæstede arealer inden for delområde IV og V som helhed må ikke overstige 40 %. Befæstes området yderligere, skal der sikres tilbageholdelse/forsinkelse af regnvand for de arealer der overskrider 40 %. Delområde V Stk. 16 Stk. 17 Stk. 18 Stk. 19 Der skal etableres sammenhængende og solorienterede opholdsarealer for bebyggelsen i delområdet, svarende til mindst 30 % af boligbebyggelsens etageareal. Mindst 50 % af opholdsarealet skal etableres på terræn. Opholdsarealet skal placeres og udformes, så det er med til at danne en rekreativ forbindelse mellem delområde I og IV, og så det indgår i naturlig sammenhæng med dem. Andelen af befæstede arealer inden for delområde IV og V som helhed må ikke overstige 40 %. Befæstes området yderligere, skal der sikres tilbageholdelse/forsinkelse af regnvand for de arealer der overskrider 40 %. 11. Støjforhold Stk. 1 Stk. 2 Stk. 3 Stk. 4 Trafikstøj Ved opførelse af nyt byggeri eller erstatningsbyggeri til boligformål eller offentlige formål skal det sikres, at det udendørs støjniveau på mindst én facade ikke overstiger Lden 58 db. Ved opførelse af støjfølsom erhvervsbebyggelse skal det sikres, at det udendørs støjniveau på mindst én facade ikke overstiger Lden 63 db. Ved opførelse af nybyggeri skal det sikres, at støjniveauet på udendørs opholds- og friarealer (i det omfang der er krav herom) ikke overstiger Lden 58 db. Ved opførelse af nybyggeri eller erstatningsbyggeri skal det sikres, at det indendørs støjniveau i beboelses- og opholdsrum i boliger samt i anden bebyggelse, der anvendes til overnatning, samt i rum, der benyttes til undervisning, ikke overstiger Lden 33 db. For kontorarbejdsrum gælder en grænseværdi på Lden 38 db. (Grænseværdierne gælder for møblerede rum med lukkede døre og vinduer men med åbne udeluftventiler). Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 1014

30 24 Stk. 5 Stk. 6 Ved større, samlede vinduesudskiftninger i eksisterende boligbebyggelse skal det sikres, at det indendørs støjniveau i beboelses- og opholdsrum ikke overstiger Lden 33 db. (Grænseværdierne gælder for møblerede rum med lukkede døre og vinduer men med åbne udeluftventiler). Virksomhedsstøj Ved etablering af virksomheder skal det sikres, at virksomhederne ikke påfører omgivelserne et støjniveau, der overstiger de grænseværdier, der er gældende i henhold til kommuneplanens støjbestemmelser. 12. Særlige forudsætninger for ibrugtagen af ny bebyggelse Ny bebyggelse må ikke tages i brug, før: De i 5 nævnte vejtilslutninger, parkeringspladser og stier er anlagt inden for hvert delområde. Se fodnote 9. Den i 6 nævnte tilslutning til kollektiv varmeforsyning har fundet sted. De i 10, stk. 1 nævnte udendørs opholdsarealer er anlagt inden ny bebyggelse inden for byggefelt A6 tages i brug. Se fodnote 13. De i 10 nævnte udendørs opholdsarealer for delområde III, IV og V er anlagt inden ny bebyggelse inden for det pågældende delområde tages i brug. Se fodnote 14. Det ved beregning er eftervist, at de i 11 nævnte støjkrav er overholdt. Der er sket tilslutning til regnvandsanlæg uden for lokalplanområdet. 13 Såfremt de nævnte anlæg ikke hensigtsmæssigt kan færdiggøres forinden ibrugtagen af bebyggelse, vil der efter en konkret vurdering være mulighed for at give dispensation fra bestemmelserne, dog kun mod sikkerhedsstillelse for anlæg af arealerne inden for en fastsat frist. 14 Såfremt de nævnte anlæg ikke hensigtsmæssigt kan færdiggøres forinden ibrugtagen af bebyggelse, vil der efter en konkret vurdering være mulighed for at give dispensation fra bestemmelserne, dog kun mod sikkerhedsstillelse for anlæg af arealerne inden for en fastsat frist. Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 1014

31 Grundejerforening Stk. 1 Stk. 2 Stk. 3 Stk. 4 Der skal stiftes en eller flere foreninger til at varetage de fælles grundejerinteresser i lokalplanområdet. Se fodnote 15. Grundejerforeningen/erne skal overtage og vedligeholde delområdernes fælles opholdsarealer samt delområdernes veje og stier. Grundejerforeningen skal efter krav fra Aarhus Kommune, Teknik og Miljø optage medlemmer fra tilgrænsende områder. Grundejerforeningen skal efter krav fra Aarhus Kommune, Teknik og Miljø sammenslutte sig med én eller flere bestående grundejerforeninger for tilgrænsende områder eller opdele foreningen i to eller flere selvstændige foreninger. 14. Ophævelse af ældre lokalplan Lokalplan nr. 932 for Aarhus Kommune ophæves for den del, der vedrører lokalplanområdet. 15 Supplerende bestemmelser om grundejerforening findes i deklarationen, der er udarbejdet for lokalplanområdet. Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 1014

32 26 LOKALPLANEN OG ANDRE PLANER Her beskrives lokalplanens forhold til kommuneplanen og anden planlægning, som vedrører lokalplanen. Kommuneplanen Grundlaget for udarbejdelsen af lokalplanen har været den kommuneplan, som byrådet har vedtaget. Nedenstående kort er et udsnit af kommuneplanens rammekort for den aktuelle bydel, og lokalplanområdet er beliggende i rammeområderne CE og BO. Hele lokalplanområdet er beliggende i byzone. Rammebestemmelserne for de to områder lyder, som følger: Rammeområde CE 22 Bydelscenter (se generelle rammebestemmelser) Konkrete bestemmelser for rammeområdet: Max. etageantal: 8 De centrale stiområder kan omdannes til butiksgader, værksteder og serveringssteder efter en helhedsplan. Bebyggelsens nærmere omfang fastlægges i en samlet plan for området. Rammeområde BO 4 Etagebolig (se generelle rammer) Konkrete bestemmelser for rammeområdet: Max. etageantal: 8 Bebyggelsens nærmere omfang fastlægges i en samlet plan for området. Lokalplanen er ikke i overensstemmelse med kommuneplanen, idet lokalplanen giver mulighed for at opføre en erhvervsbebyggelse langs Edwin Rahrs Vej, hvoraf en mindre del vil ligge inden for det nuværende rammeområde BO. Lokalplanen kan derfor kun gennemføres i den foreliggende udformning efter byrådets godkendelse af et tillæg til kommuneplanen, der fastholder de eksisterende rammebestemmelser, men udvider centerområdet til at kunne omfatte erhvervsbebyggelsen. Den nødvendige ændring af kommuneplanen søges gennemført ved Tillæg nr. 78 til Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune. Tillægget er gengivet bagerst i lokalplanen. Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 1014

33 27 Kommuneplanens rammer Lokalplanområdet Anden fysisk planlægning I 2014 blev Lokalplan 932 vedtaget. Denne lokalplan omfatter en del af lokalplanområdet, idet den gav mulighed for at nedrive de blokke, der tidligere lå inden for lokalplanområdet. Ved den endelige vedtagelse ophæves den del af Lokalplan 932, der ligger inden for lokalplanområdet. Butikkers påvirkning af bymiljøet Iflg. planlovens 16, stk. 6 skal der i redegørelsen til lokalplanforslag, der muliggør etablering af butikker, gøres rede for bebyggelsens påvirkning af bymiljøet, herunder den eksisterende bebyggelse i området, friarealer og trafikale forhold. Lokalplanen giver mulighed for at etablere dagligvare- og udvalgsvarebutikker med et samlet areal på m 2, hvor den enkelte butik højst må være 700 m 2. Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 1014

34 28 Butikkerne skal placeres i den del af bebyggelsen, der ligger langs Bygaden. Lokalplanområdet vil i fremtiden indgå som en vigtig del af det centrale strøg i Gellerup, der strækker sig fra Bazar Vest til City Vest. Lokalplanområdet indgår i denne sammenhæng som et bidrag, der vil understøtte den samlede oplevelse af et nyt handelsstrøg i området. De trafikale konsekvenser af de anvendelser, der gives mulighed for i lokalplanen, vurderes i nedenstående afsnit om overordnede vej- og stiforhold Overordnede vej- og stiforhold Lokalplanområdet vil fungere som en del af et nyt bydelscenter omkring Bazarpladsen med arbejdspladser og andre funktioner, der kræver høj trafikal tilgængelighed. Lokalplanområdet ligger ud til Edwin Rahrs Vej og den fremtidig Bygade, der begge vil fungere som overordnede veje i den nye bydel og sikre tilgængeligheden til området. I 2014 blev Lokalplan 932 vedtaget. I denne lokalplan fastlægges vejstrukturen for den nye bydel, herunder særligt Bygaden, der anlægges som et bredt strøg, hvor både cyklister, bilister og gående kan færdes. Gadens østside, der har de bedste solforhold, er den primære opholds- og strøgside. I gadens vestside reserveres et areal til en eventuel letbane gennem området. Samtidig er den nuværende Lottesvej forlænget tværs gennem Gellerupparken til Gudrunsvej, så den giver adgang fra lokalplanområdet til det omkringliggende vejnet. Vejens profil videreføres fra Lottesvej, der omdannes fra et parkeringsareal til en regulær gade. Lokalplanområdet vil ikke få direkte vejadgang til Edwin Rahrs Vej og Bygaden, men vil i stedet få vejadgang fra syd via Lottesvej, hvorfra der er adgang til det overordnede vejnet. Som en del af den overordnede planlægning for området er der planlagt et letbanestop i tilknytning til området ved Bazarpladsen. Letbanestoppet tænkes enten placeret på Edwin Rahrs Vej øst for Bygadekrydset eller på den nordligste del af Bygaden. I begge tilfælde vil lokalplanområdet have en optimal placering og komme til at fungere som bindeled mellem letbanestoppet og Verdenspladsen samt Byparken syd og øst for lokalplanområdet. Med lokalplanen er disse forbindelser sikret ved udlæg af stiforbindelser gennem lokalplanområdet. Naturbeskyttelsesinteresser, fortidsminder og kirker Lokalplanområdet er ikke omfattet af nogen naturbeskyttelsesinteresser, byggelinjer eller kirkeindsigtslinjer. Arkæologiske forhold Moesgård Museum har foretaget arkivalsk kontrol af ovennævnte område, med det formål at lokalisere eventuelle spor efter menneskelige aktiviteter, der er omfattet af Museumslovens 27, dvs.: Strukturer, konstruktioner, bygningsgrupper, Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 1014

35 29 bopladser, grave og gravpladser, flytbare genstande og monumenter og den sammenhæng, hvori disse spor er anbragt (jævnfør Museumslovens 27 stk. 1). Da projektet omhandler byggeri og opførelse af bygninger inden for et bebygget område, hvor eksisterende byggeri nedrives, er det Moesgård Museums vurdering, at der ikke vil være nogen risiko for at støde på fortidsminder ved det kommende byggeri. Moesgård Museum har derfor ingen indvendinger mod byggeprojektet. Skulle der ved et kommende jordarbejde fremkomme et jordfast arkæologisk levn som kulturlag, ildsteder eller affaldsgruber, skal jordarbejdet standses i det omfang, de arkæologiske levn berøres, og museet skal underrettes (Museumslovens 27), Museet vil da så hurtigt som muligt tage stilling til, om jordarbejdet kan fortsætte, eller om der skal foretages en arkæologisk undersøgelse. Forureningsforhold - Jord Center for Miljø og Energi, Virksomheder og Jord har pr. 23. februar 2015 ikke registreret potentielt forurenende aktivitet eller konstateret forurening inden for lokalplanområdet. Områdeklassificering Lokalplanområdet ligger uden for et områdeklassificeret område. Det betyder, at området som udgangspunkt er rent, og jorden kan håndteres som ren jord. Overskudsjord/byggeaffald Eventuel bortskaffelse af overskudsjord skal ske i henhold til Aarhus Kommunes Jordflytningsregulativ, og bortskaffelse af byggeaffald skal ske i henhold til Aarhus Kommunes Regulativ for erhvervsaffald. Overskudsjord bør så vidt muligt forblive inden for lokalplanområdets grænser. Støjmæssige forhold De støjmæssige forhold er vurderet med udgangspunkt i kommuneplanens støjbestemmelser. Lokalplanområdet er primært belastet af vejstøj fra Edwin Rahrs Vej og den fremtidige Bygade, og i mindre grad fra Lottesvej. For at kommuneplanens støjbestemmelser kan overholdes, er der i lokalplanen optaget bestemmelser om at placere erhvervsbebyggelsen langs de overordnede veje for dels at sikre gode opholdsarealer til erhvervsbebyggelsen og dels at sikre acceptable støjniveauer for områdets fremtidige boligbebyggelse. Desuden er der fastlagt bestemmelser om maksimale støjniveauer for nye udendørs opholdsarealer samt for ny boligbebyggelse og opholds- og arbejdsrum i erhvervsbebyggelsen. For mere detaljeret information om vejstøj, se den miljørapport, der er udarbejdet i forbindelse med lokalplanlægningen eller afsnittet om samme herunder. Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 1014

36 30 Virksomhedsstøj Virksomheder, der etablerer sig i området, må ifølge lokalplanens 11 ikke påføre omgivelserne et støjniveau, der overstiger de grænseværdier, der er gældende i henhold til kommuneplanens støjbestemmelser. Grænseværdierne fastsættes såvel i forhold til lokalplanområdet som i forhold til naboområder, afhængig af områdernes faktiske og/eller planlagte anvendelse. Grænseværdierne for virksomhedsstøj er angivet i nedenstående skema. Værdierne angiver det maksimale støjniveau, som den enkelte virksomhed skal overholde såvel inden for lokalplanområdet som i naboområderne uden for lokalplanområdet. Område Erhvervs- og industriområde med forbud mod generende virksomhed Hverdage: kl Lørdage: kl Hverdage: kl Lørdage: kl Søn- og helligdage: kl Alle dage: kl Etageboligområder Åbne og lave boligområder Maksimalværdier om natten: kl Grænseværdierne, der er angivet i db(a), er gældende i et hvilket som helst punkt uden for virksomhedens egen grund i de respektive områder. Grænseværdierne er gennemsnitsværdier (det ækvivalente korrigerede støjniveau) over visse tidsrum inden for de angivne døgnperioder. Der kan i særlige tilfælde fastsættes højere grænseværdier for virksomhedsstøj end de vejledende grænseværdier, ligesom der kan tillades afvigelser fra den tidsmæssige definition af dag-, aften- og natperioden. Grundvand Lokalplanområdet er ikke beliggende inden for et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD), og der forventes ingen fremtidige drikkevandsinteresser i området. Lokalplanområdet ligger inden for indvindingsoplandet til Stavtrup Vandværk, som er en almen vandforsyning. På baggrund af områdets placering og projektets karakter vurderes det, at lokalplanen ikke vil have nogen indvirkning på grundvandet i indvindingsoplandet. Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 1014

37 31 Spildevand og regnvand Området er i henhold til Aarhus Kommunes spildevandsplan beliggende i kloakopland (delopland M050). Området er separatkloakeret med afledning af regnvand og spildevand i hver sin ledning. Husspildevand skal afledes til Åby Renseanlæg via det nyanlagte system i Bygaden og Lottesvej. Regnvand afledes til stik i henholdsvis Lottesvej og Bygaden og videre til Aarhus Vands bassin i Byparken. Regnvand skal tilbageholdes/forsinkes på matriklen, såfremt delområderne befæstes yderligere end deres anvendelse berettiger til i henhold til Aarhus Kommunes spildevandsplan. For at begrænse regnvandsafledningen mest muligt eller helt tilbageholde den, skal arealerne, der bidrager til afledning af overfladevand, f.eks. fliser og asfalt, begrænses. En sådan tilbageholdelse kan ske ved lokal nedsivning via semipermeable belægninger, regnbede, faskiner og lignende under hensyntagen til lokale forhold, herunder evt. jordforurening. Det fremgår af dispositionsplanen for Gellerup og Toveshøj, at der skal lægges vægt på bevidst udnyttelse af tagflader til bl.a. regnvandsudnyttelse, eksempelvis med grønne tage, der foruden isolering, opsamler og forsinker afledning af regnvandet til kloakken. Det anbefales derudover, at håndtering af overfladevandet ved større regnhændelser tænkes ind i den samlede håndtering af regnvandet, evt. ved indretning af arealer, hvor regnvand ved sådanne hændelser kan sammenstuve og herved forsinkes lokalt. Nedsivningstilladelse og udledningstilladelse meddeles af Aarhus Kommune, Center for Miljø og Energi, miljoeogenergi@aarhus.dk. Tilslutningstilladelse meddeles af Aarhus Kommune, Center for Miljø og Energi, Byggeri mail: byggesag@mtm.aarhus.dk. Tilslutningen skal ske efter aftale og nærmere anvisninger fra Aarhus Vand A/S, aarhusvand@aarhusvand.dk, og i henhold til betalingsvedtægterne. Miljøvurdering For lokalplaner og kommuneplantillæg, der er omfattet af Lov om miljøvurdering af planer og programmer, foretages en screening. Ved lokalplanlægning i Aarhus Kommune anvendes et screeningsværkstøj i form af en tjekliste til vurdering af lokalplanens indvirkning på miljøet. Lokalplanen vurderes i forhold til påvirkning af internationale naturbeskyttelsesområder, lovens bilag 3 og 4 samt Aarhus Kommunes højhuspolitik. Her afgøres også, hvorvidt planen vil kunne få en væsentlig indvirkning på miljøet ud fra et bredt miljøbegreb. I afgørelsen Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 1014

38 32 indgår hensynet til kriterierne i lovens bilag 2 (bl.a. forhold vedrørende planens karakteristika samt kendetegn ved indvirkningen og det område, som kan blive berørt). Ikke teknisk resumé I henhold til 4 i Lov om miljøvurdering af planer og programmer er der truffet afgørelse om, at lokalplanen og kommuneplantillægget er omfattet af krav om miljøvurdering, jf. lovens 3, stk. 1, nr. 1, idet planen fastlægger anvendelsesbestemmelser for anlæg opført i lovens bilag 3 og 4. Denne miljørapport er udarbejdet som en del af den lovpligtige miljøvurdering og fremlægges offentligt i samme periode som forslag til lokalplan og kommuneplantillæg. Aarhus Kommune har gennemført en høring af miljøvurderingens afgrænsning og miljørapportens indhold hos berørte myndigheder og har vurderet, at Lokalplan nr samt kommuneplantillæg nr. 78 kan medføre væsentlige påvirkninger af miljøet. Følgende emner er behandlet i miljørapporten: Trafikale forhold Trafikstøj Byarkitektur påvirkning af byens skyline Byarkitektur påvirkning af lokalområdet, herunder udsigt og indkig Byrum ved foden af det høje hus Det lokale klima omkring det høje hus - vindforhold Det lokale klima omkring det høje hus - skyggeforhold samt reflekser Miljøvurderingen foretages ud fra et 0-alternativ. 0-alternativet svarer til den situation, hvor planen ikke gennemføres og er grundlaget for at sammenligne planens påvirkning af omgivelserne med en realisering af forslag til lokalplan nr og tillæg nr. 78 til Kommuneplan alternativet er den situation, hvor der gennemføres og realiseres en planlægning med udgangspunkt i den eksisterende kommuneplanlægning. 0-alternativet er således den situation, hvor der opføres en bebyggelse med tilsvarende anvendelser og tilsvarende tætheder, men hvor bebyggelsens højde ikke overstiger de 6 etager, der i udgangspunktet kan opføres på grunden. Trafikale forhold Der forventes en øget trafik som følge af realiseringen af lokalplanområdet. I Lokalplan 932 er der regnet på de samlede trafikmængder ved realisering af den nye bydel ud fra en samlet udbygning af den nye bydel med etagem 2. Dette tal omfatter den bebyggelse, der gives mulighed for med lokalplan Det forventes, at nye funktioner i området samlet set vil medføre en øget trafik på flere veje i området. Hovedadgangene vil stadig være via Edwin Rahrs Vej til henholdsvis Gudrunsvej og Bygaden samt fra Silkeborgvej via Tinesvej, men også den nye forbindelse til Åby Ringvej vil i fremtiden afvikle en del trafik. Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 1014

39 33 Der vurderes, at den trafikstruktur, der gives mulighed for med Lokalplan 932 er tilstrækkelig til at håndtere udbygningen af lokalplanområdet. Det vurderes ligeledes, at etableringen af en høj bebyggelse inden for området ikke giver anledning til at ændre denne konklusion. Der vurderes ikke at være behov for afværgende foranstaltninger eller overvågning. Trafikstøj På baggrund af den bebyggelse, der gives mulighed for i lokalplanen og med udgangspunkt i de forventede trafiktal for de omkringliggende veje er der foretaget en beregning af de forventede trafikstøjniveauer på bebyggelse og opholdsarealer. Det kan konkluderes at støjgrænsen for erhvervsbebyggelse, Lden 63 db, overskrides på bebyggelsens facader mod Edwin Rahrs Vej. Støjniveauet på facaderne mod Bygaden og ind mod de udendørs opholdsarealer midt i området overholder støjgrænserne. Der stilles i lokalplanen krav om, at mindst én af facaderne skal overholde støjkravene. Det kan ligeledes konkluderes, at støjgrænsen for boligbebyggelse, Lden 58 db, overskrides på boligbebyggelsens facader mod Bygaden og Lottesvej. Støjniveauet på de øvrige facader overholder grænseværdien. For disse boliger er der i lokalplanen ligeledes fastlagt bestemmelser om, at de skal indrettes med en facade, der ikke er støjbelastet. Det kan konkluderes at støjgrænsen på udendørs opholdsarealer, Lden 58 db, overskrides de nærmeste ca. 40 m fra Edwin Rahrs vej, ca. 30 m fra Bygaden og ca. 10 m fra Lottesvej, men overholdes på øvrige udendørs opholdsarealer. De støjbelastede opholdsarealer medregnes ikke som opholdsarealer i lokalplanen. 0-alternativet vil medføre tilsvarende støjpåvirkninger, idet der fortsat ville kunne placeres både erhvervsbebyggelse og boligbebyggelse ud mod vejskel i området. Der vurderes ikke at være behov for afværgende foranstaltninger eller overvågning. Byarkitektur påvirkning af byens skyline Som grundlag for at kunne vurdere konsekvenserne af planen på byens skyline er der udarbejdet tre visualiseringer, der viser bebyggelsen set fra store afstande og i sammenhæng med den øvrige høje bebyggelse i omgivelserne. Mod syd og øst er der udvalgt typiske steder, hvor Gellerup og bebyggelsen kan ses på tværs af Århus Ådal. Mod vest er der valgt et sted øst for True, hvor bebyggelsen kan ses fra et højt punkt i landskabet uden mellemliggende bebyggelse, der skærmer for udsynet. Samlet set vurderes områdets nye bebyggelse at have en positiv effekt på byens skyline set fra de steder i byen, hvor bebyggelsen træder tydeligt frem. Bebyggelsen vil her bidrage til at øge bydelens synlighed. 0-alternativet medfører på samme måde som den vurderede bebyggelse, at bebyggelsen på grund af Gellerups relativt høje beliggenhed vil være synlig over store afstande, når det mellemliggende terræn er lavere. Det vurderes, at påvirkningen af Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 1014

40 34 byens skyline kun ændres marginalt i forhold til 0-alternativet ved at forøge bebyggelsens højde med 2 etager. Denne påvirkning er i alle tilfælde positiv. Der vurderes ikke at være behov for afværgende foranstaltninger eller overvågning. Byarkitektur påvirkning af lokalområdet Området er omgivet af boligbebyggelse til alle sider. Den nye bebyggelse i 8 etager ligger tættest på en boligblok på den anden side af Bygaden, hvor der vil være ca. 40 meter fra den højeste udkragede del af bebyggelsen til boligblokkens facade. Det vurderes, at disse gener ikke er væsensforskellige fra det, der i øvrigt kan opleves i tilsvarende boligbebyggelse. Det bidrager her til vurderingen, at den nye bebyggelse er en erhvervsbebyggelse, hvor indbliksgenerne om aftenen og natten vil være yderst begrænsede. 0-alternativet vil medføre en stort set tilsvarende påvirkning af den omkringliggende boligbebyggelse, idet ny bebyggelse fortsat ville kunne placeres ud mod vejskel som bygninger, der er højere end den eksisterende boligbebyggelse. Der vurderes ikke at være behov for afværgende foranstaltninger eller overvågning. Byrum ved foden af det høje hus Som dokumentation for bebyggelsens påvirkning af de omkringliggende byrum er der udarbejdet fire visualiseringer, der viser bebyggelsen i dens omgivelser set fra henholdsvis øst, vest, syd og nord. Samlet set vurderes områdets nye bebyggelse at have en positiv effekt på byrummene ved foden af bebyggelsen. Set fra alle sider og særligt set fra nord og vest giver bebyggelsen et positivt bidrag til byrummet. 0-alternativet vil medføre, at der ligeledes ville kunne opføres en dominerende bebyggelse på hjørnet af Edwin Rahrs Vej og Bygaden, men vil i mindre grad give mulighed for at tilføje bebyggelsen en markant karakter, der styrker oplevelsen af et fikspunkt i bydelen. Der vurderes ikke at være behov for afværgende foranstaltninger eller overvågning. Vindforhold Vindforholdene i stue/gadeniveau vurderes som gode til moderate for både fodgængere, cyklister og til ophold. 5 m/s normen overskrides ikke. 0-alternativet vil efter al sandsynlighed medføre en tilsvarende vindpåvirkning af området. Der vurderes ikke at være behov for afværgende foranstaltninger eller overvågning. Skyggeforhold Der er blevet udarbejdet en række skyggediagrammer, som belyser den nye bebyggelses skyggepåvirkninger ved efterårs- og forårsjævndøgn samt vinter- og sommersolhverv. Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 1014

41 35 0-alternativet vil medføre skyggepåvirkninger at stort set samme karakter som den vurderede bebyggelse, idet en bebyggelse, der er 2 etager højere særligt sent om eftermiddagen medfører en let øget skyggepåvirkning på opholdsarealer eller enkelte bebyggelser mod nord og øst. I forhold til eventuelle refleksioner fra projektet, vil den højeste del af bebyggelsen overvejende udformes som glasfacader med lodrette profiler. Disse materialer kan give nogen refleksioner mod omgivelserne. Det vurderes, at refleksionerne ikke vil give anledning til væsentlige gener fra refleksioner for den omkringliggende bebyggelse og trafikken. Der vurderes ikke at være behov for afværgende foranstaltninger eller overvågning. Kollektiv trafik Ved lokalplanens udarbejdelse betjenes området af busruterne 4A, 15 og 35 på Edwin Rahrs Vej. Når Bygaden er etableret i sin helhed overflyttes rute 4A fra Sigridsvej til Bygaden. På længere sigt planlægges der for etablering af en letbane i Edwin Rahrs Vej og Bygaden. Skoleforhold Ved lokalplanens udarbejdelse er området primært beliggende i Tovshøjskolens distrikt, mens den østligste del af området er beliggende i Ellekærskolens distrikt. Skoler: Tovshøjskolen på adressen Janesvej 2 Ellekærskolen på adressen Jernaldervej 5 Der gøres opmærksom på, at Børn og Unges planlægning for bydelen kan medføre ændringer i de enkelte skolers oplande. Institutionsforhold I nærheden af lokalplanområdet findes ved planens udarbejdelse følgende institutioner: SFO på følgende adresse: Jernaldervej 5 Fritids- og klubtilbud på følgende adresser: Dortesvej Janesvej 2-4 Tovshøj Dagtilbud med afdelinger på følgende adresser: Lenesvej 23 Lenesvej 25 Lenesvej 27 Janesvej 1A Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 1014

42 36 Janesvej 29A Gellerup Dagtilbud med afdelinger på følgende adresser: Gudrunsvej 32 Gudrunsvej 34 Gudrunsvej 36 Gudrunsvej 82 Brabrand Dagtilbud med afdelinger på følgende adresser: Gudrunsvej 66A Jettesvej 2 Tilladelse fra andre myndigheder Lokalplanens gennemførelse kræver ikke tilladelse fra andre myndigheder. Teknisk forsyning Elforsyning sker fra: AURA El-net A/S Langdalsvej Brabrand Vandforsyning sker fra: Varmeforsyning sker fra:.. Stavtrup Vandværk Råhøjen Viby J... AffaldVarme Aarhus Bautavej Aarhus V. Ny bebyggelse skal tilsluttes kollektiv varmeforsyning på forsyningens til enhver tid gældende betingelser. Kloakforsyning sker ved:.. Aarhus Vand A/S Bautavej 8210 Aarhus V Mail: aarhusvand@aarhusvand.dk Regnvand skal føres til: Spildevand skal føres til: Åby Renseanlæg Åby Renseanlæg Der må ikke foretages ændringer af eksisterende, lovlige forhold, før der er opnået udledningstilladelse fra Aarhus Kommune, Center for Miljø og Energi. Nedsivningstilladelse og udledningstilladelse meddeles af Aarhus Kommune, Center for Miljø og Energi, miljoeogenergi@aarhus.dk. Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 1014

43 37 Tilslutningstilladelse meddeles af Aarhus Kommune, Center for Miljø og Energi, Byggeri mail: Tilslutningen skal ske efter aftale og nærmere anvisninger fra Aarhus Vand A/S, og i henhold til betalingsvedtægterne. Byggeri Ansøgning om byggeri i området skal indsendes til Aarhus Kommune, Center for Miljø og Energi. Veje Ansøgning om godkendelse af et teknisk projekt for nye vejudlæg i lokalplanområdet (lokalplanens 5, stk. 2) skal jf. privatvejsloven fremsendes til Aarhus Kommune, Center for Byens Anvendelse. Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 1014

44 38 LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Retsvirkninger af forslaget til lokalplanen Fremlæggelsen af forslaget for offentligheden medfører et midlertidigt forbud mod enhver bebyggelse, udstykning, nedrivning og ændret anvendelse af ejendommene i lokalplanområdet, der vil kunne foregribe indholdet af den endelige plan. En eksisterende lovlig anvendelse af en ejendom kan fortsætte uændret. Disse midlertidige retsvirkninger gælder, indtil der er vedtaget og offentliggjort en endelig lokalplan, dog højst i et år fra tidspunktet for offentliggørelsen af forslaget. Efter udløbet af den tid, hvor forslaget er fremlagt for offentligheden, vil det være muligt for kommunen at fravige forbudet og tillade, at en ejendom bebygges eller på anden måde udnyttes i overensstemmelse med lokalplanforslaget, hvis dette er i overensstemmelse med kommuneplanen, og der ikke er tale om et større byggeeller anlægsarbejde. Retsvirkninger af lokalplanen Lokalplanen gælder fra den dag, det er offentliggjort, at planen er vedtaget endeligt. Dette indebærer, at hvis en ejendom ønskes bebygget, udstykket eller anvendt på en anden måde end hidtil, skal det ske i overensstemmelse med planen. Lokalplanen medfører derimod ikke pligt til at opføre de bygninger, anlæg m.v., der er indeholdt i planen, og en eksisterende lovlig anvendelse kan fortsætte uændret. Bestemmelser i private byggeservitutter og andre såkaldte tilstandsservitutter bortfalder i det omfang, de ikke er forenelige med lokalplanen. Kommunen kan dispensere fra lokalplanen, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen. Når en dispensation berører omkringboendes interesser, skal disse underrettes om den påtænkte dispensation og have 14 dages frist til at fremkomme med bemærkninger herom, før dispensation eventuelt gives. Videregående afvigelser fra lokalplanen kan kun foretages ved en ny lokalplan. Lokalplanens retsvirkninger Lokalplan nr. 1014

45 1 TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN Tillæg nr. 78 til Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune Kommuneplantillægget omhandler to rammeområder CE og BO. I forbindelse med udarbejdelse af Lokalplan nr oprettes der to nye rammeområde CE og BO. Rammeområdet CE består af en del af CE og en mindre justering til rammeområde BO. Rammeområde BO består af en del af BO. Desuden reguleres grænsen mellem CE og BO. Dette sker for at muliggøre opførelsen af en erhvervsbebyggelse langs Edwin Rahrs Vej, samt et ønske om at fastlægge bebyggelsesprocenter i områder der er omfattet af Lokalplan nr De ændrede afgrænsninger ses af nedenstående kort. Rammekort til Tillæg nr.78 til Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune Tillæg til kommuneplanen Lokalplan nr. 1014

46 2 Rammeområderne får følgende ordlyd Rammeområde CE 22 Bydelscenter (se generelle rammebestemmelser) Konkrete bestemmelser for rammeområdet: Max. etageantal: 8 Bebyggelsesprocent: 200 Rammeområde BO 8 Boligområde med varierede boligtyper (se generelle rammer) Konkrete bestemmelser for rammeområdet: Max. etageantal: 5 Bebyggelsesprocent: 50 Rammeområde CE 22 Bydelscenter (se generelle rammebestemmelser) Konkrete bestemmelser for rammeområdet: Max. etageantal: 8 De centrale stiområder kan omdannes til butiksgader, værksteder og serveringssteder efter en helhedsplan. Bebyggelsens nærmere omfang fastlægges i en samlet plan for området. Noter I forbindelse med Kommuneplan 2009 blev foretaget en ændring af områdets afgrænsning, der havde indflydelse på de hidtidige bebyggelsesregulerende bestemmelser. Ændringen havde baggrund i, at det som følge af den ændrede planlov om detailhandel, var nødvendigt at få fastlagt centerstrukturen til grund for den kommende samlede plan for Gellerupområdet. I stedet for på kort sigt at fastlægge nye bebyggelsesregulerende bestemmelser, er der for de områder, der er foretaget grænsejusteringer på, indføjet en bestemmelse om, at bebyggelsens nærmere omfang fastlægges i en samlet plan for Gellerupområdet Rammeområde BO 4 Etagebolig (se generelle rammer) Konkrete bestemmelser for rammeområdet: Max. etageantal: 8 Bebyggelsens nærmere omfang fastlægges i en samlet plan for området. Noter I forbindelse med Kommuneplan 2009 blev foretaget en ændring af områdets afgrænsning, der havde indflydelse på de hidtidige bebyggelsesregulerende bestemmelser. Ændringen havde baggrund i, at det som følge af den ændrede planlov om Tillæg til kommuneplanen Lokalplan nr. 1014

47 3 detailhandel, var nødvendigt at få fastlagt centerstrukturen til grund for den kommende samlede plan for Gellerupområdet. I stedet for på kort sigt at fastlægge nye bebyggesesregulerende bestemmelser, er der for de områder, der er foretaget grænsejusteringer på, indføjet en bestemmelse om, at bebyggelsens nærmere omfang fastlægges i en samlet plan for Gellerupområdet Generelle rammer for Bydelscenter Områdets anvendelse er fastlagt til centerformål. I området kan der etableres butikker, liberale erhverv, restauranter og lignende, som naturligt kan indpasses i et butikcenter. Såfremt intet andet er nævnt særskilt i rammerne kan der - inden for den angivne samlede ramme for tilvækst af butiksarealet i bydelscentret - opføres eller indrettes dagligvarebutikker på indtil m 2 bruttoetageareal og udvalgsvarebutikker på indtil m 2 bruttoetageareal i området. Området kan desuden anvendes til offentlige formål og til boliger. Ved planlægning for placering af butikker, der forhandler særligt pladskrævende varegrupper, er der mulighed for at der kan planlægges for butikker med et større maksimalt bruttoetageareal. Bydelscentre findes kun i forstæderne inden for det sammenhængende byområde. Byggemuligheden er fastlagt ved bebyggelsesprocent for den enkelte ejendom med mindre andet er anført særskilt, samt ved etageantal og/eller bygningshøjde. Det skal bemærkes, at der efter Planloven fra 2007 kun kan afgrænses bydelscentre i byer med over indbyggere. På den baggrund skal der der også være et vist befolkningsunderlag for at der kan afgrænses bydelscentre i de enkelte lokalsamfund. Derfor findes der ikke bydelscentre i alle kommuneplanens bydele i det sammenhængende byområde En samlet oversigt over City, bydelscentre, bycentre og lokale butikscentre samt aflastningscentre med rammen for butiksarealtilvækst for de enkelte centre kan ses i tabel 1 Center Bydel Kategori Max. størrelse* Ramme Gellerup og BazarVest Gellerup Bydelscenter Generelle bestemmelser for 8. Boligområde med varierede boligtyper. Områdets anvendelse er fastlagt til boligformål i form af boligbebyggelse med varierede bebyggelsesformer. Bebyggelsesformerne vil kunne omfatte fritliggende énbolighuse, dobbelthuse, forskellige former for tæt-lav boligbebyggelse, herunder rækkehuse og lignende, samt etageboliger. I tilknytning til boligerne og på friarealer kan opføres og indrettes lokaler til fællesfaciliteter for områdets beboere. Som hovedregel kan der etableres institutioner, faciliteter til fritids- og kulturformål og lignende, butikker til lokal forsyning, mindre fremstillings- og servicevirksomheder og lignende, som naturligt kan indpasses i boligområdet uden nævneværdige gener for omgivelserne. Ved etablering, udvidelse eller ændret benyttelse gælder, at belastningen af det lokale vejnet ikke må forøges nævneværdigt. Der forudsættes endvidere en tilpasning til omgivelserne med særlig hensyn til bygningsstørrelse, udformning, parkering og adgangsforhold sådan, at områdets præg af boligområde ikke ændres nævneværdigt. Der må, når det vurderes hensigtsmæssigt til lokal forsyning, etableres dagligvarebutikker på op til 400 m² og udvalgsvarebutikker på op til 200 m². I visse tilfælde kan der med lokalplanlægning udlægges arealer til butikker på op til m² for dagligvarer. Det er dog en forudsætning - ved planlægning for butikker og ved opførelse eller indretning af en enkelt butik eller flere sammenhængende butikker - at der ikke samlet etableres så mange mindre butikker, at områdets butikker tilsammen kommer til at betjene et større område end det nærområde, de er en del af. Som udgangspunkt vil nye enkeltstående dagligvarebutikker på over 400 m² ikke kunne etableres nærmere end 500 m fra anden dagligvareforsyning. Tillæg til kommuneplanen Lokalplan nr. 1014

48 4 Generelle rammer for - 4. Etagebolig Områdets anvendelse er fastlagt til boligformål i form af etagebebyggelse. I tilknytning til boligerne og på friarealer kan opføres og indrettes lokaler til fællesfaciliteter for områdets beboere. Som hovedregel kan der etableres institutioner, faciliteter til fritids- og kulturformål og lignende, butikker til lokal forsyning, mindre fremstillings- og servicevirksomheder og lignende, som naturligt kan indpasses i boligområdet uden nævneværdige gener for omgivelserne. Ved etablering, udvidelse eller ændret benyttelse gælder, at belastningen af det lokale vejnet ikke må forøges nævneværdigt. Der forudsættes endvidere en tilpasning til omgivelserne med særlig hensyn til bygningsstørrelse, udformning, parkering og adgangsforhold sådan, at områdets præg af boligområde ikke ændres nævneværdigt. Der må, når det vurderes hensigtsmæssigt til lokal forsyning, etableres dagligvarebutikker på op til 400 m 2 og udvalgsvarebutikker på op til 200 m 2. I visse tilfælde kan der med lokalplanlægning udlægges arealer til butikker på op til m 2. Det er dog en forudsætning - ved planlægning for butikker og ved opførelse eller indretning af en enkelt butik eller flere sammenhængende butikker - at der ikke samlet etableres så mange mindre butikker, at områdets butikker tilsammen kommer til at betjene et større område end det nærområde, de er en del af. Som udgangspunkt vil nye enkeltstående dagligvarebutikker på over 400 m 2 ikke kunne etableres nærmere end 500 m fra anden dagligvareforsyning. Byggemuligheden for områder til etageboligbebyggelse er i rammeskemaet normalt anført som maksimalt etageantal, evt. maksimal bygningshøjde og bebyggelsesprocent for rammeområdet under ét. Tillæg til kommuneplanen Lokalplan nr. 1014

49 1 VIRKSOMHEDSLISTE VIRKSOMHEDSART KVT-GRÆNSE KLASSE 1 Hotel- og restaurationsvirksomhed Kontorvirksomheder Liberale erhverv Servicevirksomheder Undervisnings- og konferencevirksomheder Værksteder med butik Virksomhedsliste Lokalplan nr. 1014

50

51 Vej 73 hrs a R n i Edw j hrs Ve Ra Edwin K71 d A4 K71 III B 70 F K70 F K70 69 F Byggefelt til bebyggelse i 8 etager A A5 II e K68 K67 Areal til udkragninger Eksisterende bebyggelse 70 P5 Byggefelt (tallet angiver antal etager) 71 Byggefelt (tallet angiver antal etager) 70 A5 72 f P5 K68 70 Delområdebetegnelse 68 III a 69 Delområdegrænse V P b en Lokalplangrænse I 71 F IV Bygad K69 70 K69 A6 SIGNATURFORKLARING F P K67 vej Lottes 68 Vejarealer Parkeringsarealer P Vej- og parkeringsarealer Vejadgang Begrænset vejadgang m Stiadgang a b Stiforbindelse F Opholdsarealer Grønne arealer K69 Lokalplan nr Lokalplankort Mål: 1:1000 Dato: 8. januar 2016 Tegnet af: TERRITORIUM Fremtidige terrænkoter Center for Byudvikling og Mobilitet - Planafdelingen

52

53 EDWIN VEJ RAHRS RUM DS FO FORPLA DSEN DSPLA STE VÆRK RV ERHVE US DRIVH WALK LK AND TA EN BYGAD VE NS HA KOKKE CAFÉ EN PLADS P-HUS BOLIG HVERV OG ER SVEJ LOTTE m Lokalplan nr Illustrationsplan Mål: 1:1000 Dato: 21. december 2015 Tegnet af: ARKITEMA Center for Byudvikling og Mobilitet - Planafdelingen

54

55 Lokalplan nr Facade mod nord Mål: 1:400 Dato: 21. december 2015 Tegnet af: ARKITEMA Center for Byudvikling og Mobilitet - Planafdelingen

56 Lokalplan nr Facade mod vest Mål: 1:400 Dato: 21. december 2015 Tegnet af: ARKITEMA Center for Byudvikling og Mobilitet - Planafdelingen

57 Lokalplan nr Facade mod syd Mål: 1:400 Dato: 21. december 2015 Tegnet af: ARKITEMA Center for Byudvikling og Mobilitet - Planafdelingen

58

59 CENTER FOR BYUDVIKLING OG MOBILITET Miljørapport til Lokalplanforslag nr Bygaden Nord i Gellerup samt Tillæg nr. 78 til Kommuneplan Miljørapporten er sammen med lokalplanen og kommuneplantillægget offentlig fremlagt fra den 26. februar til den 22. april 2016

60 Miljørapport til Lokalplanforslag nr Har du indsigelser, bemærkninger og/eller ønsker du yderligere oplysninger kan du kontakte: Center for Byudvikling og Mobilitet, Planafdelingen Kalkværksvej, 10, 8000 Aarhus C Tlf byudviklingogmobilitet@aarhus.dk Fristen for bemærkninger udløber den 22. april 2016 Anfør venligst afsendernavn og -adresse på brev eller mail. Her ligger området Miljørapporten er udarbejdet af Center for Byudvikling og Mobilitet, Planafdelingen i samarbejde med: Territorium Byplan Aps Tranebærvej 18 D 8220 Brabrand

61 Indholdsfortegnelse 1. Hvad er en miljøvurdering 1 2. Ikke teknisk resume af miljørapport 2 3. Forslag til overvågning 6 4. Beskrivelse af planernes formål og indhold 7 5. Forhold til andre planer 8 6. Scoping Kort beskrivelse af 0-alternativet Miljøvurdering af emner i scopingen Trafikale forhold Trafikstøj Byarkitektur påvirkning af byens skyline Byarkitektur påvirkning af lokalområdet, herunder udsigt og indkig Byrum ved foden af det høje hus Vindforhold Skyggeforhold og reflekser 43 Bilag 1 Screening/scoping af lokalplanen Bilag 2 Støjredegørelse Bilag 3 Visualiseringer Bilag 4 Vindforhold Bilag 5 Skyggediagrammer

62 1. Hvad er en miljøvurdering Formålet med miljøvurdering er at fremme en bæredygtig udvikling ved at sikre, at der foretages en miljøvurdering af planer og programmer, hvis gennemførelse kan påvirke miljøet væsentligt. Målet er at minimere eller helt undgå negative miljøkonsekvenser ved gennemførelse af en plan eller et program. Miljøvurderingen er baseret på Lov om miljøvurdering af planer og programmer (Lovbekendtgørelse nr. 936 af 24. september 2009). Miljøvurderingen tager udgangspunkt i et bredt miljøbegreb der omfatter alt fra den biologiske mangfoldighed, befolkningen, menneskers sundhed, fauna, flora, jordbund, vand, luft og klimatiske faktorer til materielle goder, landskab, kulturarv, arkitektonisk og arkæologisk arv samt det indbyrdes forhold mellem disse parametre. I henhold til loven skal der i forbindelse med tilvejebringelse af planer og programmer, foretages en indledende vurdering af, om planen må antages at kunne få en væsentlig indvirkning på miljøet. Denne vurdering kaldes for en screening, og er første fase af miljøvurderingen. Screeningen sendes til høring hos berørte myndigheder og eventuelt lokale foreninger. Hvis planen eller programmet i screeningen vurderes at kunne påvirke miljøet væsentligt, gennemføres fase 2 af miljøvurderingen, som hedder scoping. I scoping afgrænses omfanget af, hvilke oplysninger og miljøparametre, der skal indgå i den endelige miljørapport. Scopingen sendes i høring hos berørte myndigheder og eventuelt lokale foreninger. Scoping og screeningen af Lokalplan nr og Kommuneplantillæg nr. 78 til Kommuneplan 2013 er vedlagt som Bilag 1. Udarbejdelse af en miljørapport er den 3. fase af miljøvurderingen, hvor der sker en grundig behandling af de enkelte emner, som forventes at give en sandsynlig væsentlig påvirkning af miljøet som følge af planens eller programmets realisering. Når miljørapporten og forslaget til planen eller programmet foreligger, foretager myndigheden en offentlig høring med en 8 ugers frist for offenlighedens og myndigheders fremsendelse af bemærkninger. Efter høringsperioden gennemgår planmyndigheden de indkomne forslag, bemærkninger og kommentarer med henblik på at skabe et samlet overblik over høringsresultatet. De indkomne forslag behandles, inden 1/52

63 der træffes beslutning om den endelige vedtagelse af planen eller programmet. Den endelige godkendte plan med tilhørende miljørapport offentliggøres samtidig med en sammenfattende redegørelse og et program for overvågning. 2. Ikke teknisk resume af miljørapport I henhold til lov om SMV 3 stk. 1 nr. 3 har Aarhus Kommune vurderet, at lokalplanen på grund af Højhuspolitikken kan få en væsentlig indvirkning på miljøet, og det er derfor besluttet at gennemføre en miljøvurdering af projektet. Denne miljørapport er udarbejdet som en del af den lovpligtige miljøvurdering og fremlægges offentligt i samme periode som forslag til lokalplan og kommuneplantillæg. Aarhus Kommune har gennemført en høring af miljøvurderingens afgrænsning og miljørapportens indhold hos berørte myndigheder og har vurderet, at Lokalplan nr samt Kommuneplantillæg nr. 78 kan medføre væsentlige påvirkninger af miljøet. Følgende emner er behandlet i miljørapporten: Trafikale forhold Trafikstøj Byarkitektur påvirkning af byens skyline Byarkitektur påvirkning af lokalområdet, herunder udsigt og indkig Byrum ved foden af det høje hus Det lokale klima omkring det høje hus - vindforhold Det lokale klima omkring det høje hus - skyggeforhold samt reflekser Miljøvurderingen foretages ud fra et 0-alternativ. 0-alternativet svarer til den situation, hvor planen ikke gennemføres og er grundlaget for at sammenligne planens påvirkning af omgivelserne med en realisering af forslag til Lokalplan nr og Tillæg nr. 78 til Kommuneplan alternativet er den situation, hvor der gennemføres og realiseres en planlægning med udgangspunkt i den eksisterende kommuneplanlægning. 0-alternativet er således den situation, hvor der opføres en bebyggelse med tilsvarende anvendelser og tilsvarende tætheder, men hvor 2/52

64 bebyggelsens højde ikke overstiger de 6 etager, der i udgangspunktet kan opføres på grunden. Trafikale forhold Der forventes en øget trafik som følge af realiseringen af lokalplanområdet. I Lokalplan 932 er der regnet på de samlede trafikmængder ved realisering af den nye bydel ud fra en samlet udbygning af den nye bydel med etagem 2. Dette tal omfatter den bebyggelse, der gives mulighed for med Lokalplan nr Det forventes, at nye funktioner i området samlet set vil medføre en øget trafik på flere veje i området. Hovedadgangene vil stadig være via Edwin Rahrs Vej til henholdsvis Gudrunsvej og Bygaden samt fra Silkeborgvej via Tinesvej. Også den nye forbindelse til Åby Ringvej vil i fremtiden afvikle en del trafik. Der vurderes, at den trafikstruktur, der gives mulighed for med Lokalplan nr. 932, er tilstrækkelig til at håndtere udbygningen af lokalplanområdet. Det vurderes ligeledes, at etableringen af en høj bebyggelse inden for området ikke giver anledning til at ændre denne konklusion. Der vurderes ikke at være behov for afværgende foranstaltninger eller overvågning. Trafikstøj På baggrund af den bebyggelse, der gives mulighed for i lokalplanen og med udgangspunkt i de forventede trafiktal for de omkringliggende veje, er der foretaget en beregning af de forventede trafikstøjniveauer på bebyggelse og opholdsarealer. Det kan konkluderes, at støjgrænsen for erhvervsbebyggelse, Lden 63 db, overskrides på bebyggelsens facader mod Edwin Rahrs Vej. Støjniveauet på facaderne mod Bygaden og ind mod de udendørs opholdsarealer midt i området overholder støjgrænserne. Der stilles i lokalplanen krav om, at mindst én af facaderne skal overholde støjkravene. Det kan ligeledes konkluderes, at støjgrænsen for boligbebyggelse, Lden 58 db, overskrides på boligbebyggelsens facader mod Bygaden og Lottesvej. Støjniveauet på de øvrige facader overholder grænseværdien. For disse boliger er der i lokalplanen ligeledes fastlagt bestemmelser om, at de skal indrettes med en facade, der ikke er støjbelastet. Det kan konkluderes at støjgrænsen på udendørs opholdsarealer, Lden 58 db, overskrides de nærmeste ca. 40 m fra Edwin Rahrs vej, ca. 30 3/52

65 m fra Bygaden og ca. 10 m fra Lottesvej, men overholdes på de øvrige udendørs opholdsarealer. De støjbelastede opholdsarealer medregnes ikke som opholdsarealer i lokalplanen. 0-alternativet vil medføre tilsvarende støjpåvirkninger, idet der fortsat ville kunne placeres både erhvervsbebyggelse og boligbebyggelse ud mod vejskel i området. Der vurderes ikke at være behov for afværgende foranstaltninger eller overvågning. Byarkitektur påvirkning af byens skyline Som grundlag for at kunne vurdere konsekvenserne af planen på byens skyline er der udarbejdet tre visualiseringer, der viser bebyggelsen set fra store afstande og i sammenhæng med den øvrige høje bebyggelse i omgivelserne. Mod syd og øst er der udvalgt typiske steder, hvor Gellerup og bebyggelsen kan ses på tværs af Århus Ådal. Mod vest er der valgt et sted øst for True, hvor bebyggelsen kan ses fra et højt punkt i landskabet uden mellemliggende bebyggelse, der skærmer for udsynet. Samlet vurderes områdets nye bebyggelse at have en positiv effekt på byens skyline set fra de steder i byen, hvor bebyggelsen træder tydeligt frem. Bebyggelsen vil her bidrage til at øge bydelens synlighed. 0-alternativet medfører på samme måde som den vurderede bebyggelse, at bebyggelsen på grund af Gellerups relativt høje beliggenhed vil være synlig over store afstande, når det mellemliggende terræn er lavere. Det vurderes, at påvirkningen af byens skyline kun ændres marginalt i forhold til 0-alternativet ved at forøge bebyggelsens højde med 2 etager. Denne påvirkning er i alle tilfælde positiv. Der vurderes ikke at være behov for afværgende foranstaltninger eller overvågning. Byarkitektur påvirkning af lokalområdet Området er omgivet af boligbebyggelse til alle sider. Den nye bebyggelse i 8 etager ligger tættest på en boligblok på den anden side af Bygaden, hvor der vil være ca. 40 meter fra den højeste udkragede del af bebyggelsen til boligblokkens facade. Det vurderes, at disse gener ikke er forskellige fra det, der i øvrigt kan opleves i tilsvarende boligbebyggelse. Det bidrager her til vurderingen, at den nye bebyggelse er en erhvervsbebyggelse, hvor indbliksgenerne om aftenen og natten vil være yderst begrænsede. 4/52

66 0-alternativet vil medføre en stort set tilsvarende påvirkning af den omkringliggende boligbebyggelse, idet ny bebyggelse fortsat ville kunne placeres ud mod vejskel som bygninger, der er højere end den eksisterende boligbebyggelse. Der vurderes ikke at være behov for afværgende foranstaltninger eller overvågning. Byrum ved foden af det høje hus Som dokumentation for bebyggelsens påvirkning af de omkringliggende byrum er der udarbejdet fire visualiseringer, der viser bebyggelsen i dens omgivelser set fra henholdsvis øst, vest, syd og nord. Samlet vurderes områdets nye bebyggelse at have en positiv effekt på byrummene ved foden af bebyggelsen. Set fra alle sider og særligt set fra nord og vest giver bebyggelsen et positivt bidrag til byrummet. 0-alternativet vil medføre, at der ligeledes ville kunne opføres en dominerende bebyggelse på hjørnet af Edwin Rahrs Vej og Bygaden, men vil i mindre grad give mulighed for at tilføje bebyggelsen en markant karakter, der styrker oplevelsen af et fikspunkt i bydelen. Der vurderes ikke at være behov for afværgende foranstaltninger eller overvågning. Vindforhold Vindforholdene i stue/gadeniveau vurderes som gode til moderate for både fodgængere, cyklister og til ophold. 5 m/s normen overskrides ikke. 0-alternativet vil efter al sandsynlighed medføre en tilsvarende vindpåvirkning af området. Der vurderes ikke at være behov for afværgende foranstaltninger eller overvågning. Skyggeforhold og reflekser Der er blevet udarbejdet en række skyggediagrammer, som belyser den nye bebyggelses skyggepåvirkninger ved efterårs- og forårsjævndøgn samt vinter- og sommersolhverv. 0-alternativet vil medføre skyggepåvirkninger af stort set samme karakter som den vurderede bebyggelse, idet en bebyggelse, der er 2 etager højere særligt sent om eftermiddagen medfører en let øget skyggepåvirkning på opholdsarealer eller enkelte bebyggelser mod nord og øst. 5/52

67 I forhold til eventuelle refleksioner fra projektet, vil den højeste del af bebyggelsen overvejende udformes som glasfacader med lodrette profiler. Disse materialer kan give refleksioner mod omgivelserne. Det vurderes, at refleksionerne ikke vil give anledning til væsentlige gener fra refleksioner for den omkringliggende bebyggelse og trafikken. Der vurderes ikke at være behov for afværgende foranstaltninger eller overvågning. 3. Forslag til overvågning I henhold til Miljøvurderingslovens 7, stk. 2 og bilag 1 skal miljørapporten indeholde et forslag til overvågningsprogram vedr. de emner, som miljøvurderingen behandler i kapitel 8. Der vurderes ikke at være behov for overvågning af trafik i forbindelse med projektet, men som et led i den generelle overvågning af trafikken i Aarhus vil der blive gennemført løbende trafiktællinger. Der vurderes heller ikke at være et egentligt behov for overvågning af støjpåvirkning fra vejtrafik. Udviklingen i trafikmængden i området vil dog som på resten af vejnettet følges af Aarhus Kommune gennem periodiske trafiktællinger. Der vurderes ligeledes ikke at være behov for overvågning af planernes arkitektoniske effekter på byens skyline, udsigts- og indbliksmæssige effekter, byrumsmæssige effekter, betydning for vindforholdene eller betydning for skyggeforhold og refleksioner. 6/52

68 4. Beskrivelse af planernes formål og indhold Lokalplan nr er udarbejdet på foranledning af Aarhus Kommune, Bygninger. Sammen med Brabrand Boligforening, der ejer området, er der gennemført de første skridt i en proces, der blandt andet har til formål at realisere et større kontorbyggeri på grunden i henhold til Helhedsplanen og Dispositionsplanen for Gellerup og Toveshøj. Visualisering af lokalplanområdets planlagte bebyggelse Lokalplanen følger op på dispositionsplanens intentioner og den hidtidige planlægning ved at opdele lokalplanområdet i 5 delområder. Delområde I udlægges som et område til erhvervsformål, offentlige formål og detailhandel. Her gives der mulighed for at etablere områdets største bebyggelse, der blandt andet vil indeholde de kommunale arbejdspladser. Desuden gives der mulighed for at etablere et parkeringsanlæg på den øvrige del af arealet. Inden for delområde I gives der mulighed for at opføre op til m 2 bebyggelse, fordelt på m 2 til centerformål og m 2 til parkeringsanlæg. I overensstemmelse med 7/52

69 dispositionsplanens intentioner gives der mulighed for at opføre hovedbebyggelsen som en samlet bebyggelse i op til 8 etager langs Bygaden og Edwin Rahrs Vej, mens parkeringsanlægget kan opføres langs Lottesvej. Delområde II udlægges som et område til boligformål, erhvervsformål og detailhandel. Her gives der mulighed for at etablere en mindre bebyggelse med butikker og erhverv i stueetagen samt boliger og erhverv på de øvrige etager. Denne bebyggelse kan opføres i op til 5 etager. Delområde III udlægges som erhvervsområde og her gives der mulighed for at opføre en erhvervsbebyggelse langs Edwin Rahrs Vej. Bebyggelsen kan opføres i op til 5 etager. Delområde IV udlægges som et boligområde til etageboliger og omfatter den eksisterende boligbebyggelse mod øst. Lokalplanen fastholder muligheden for at have en boligbebyggelse af denne størrelse inden for delområdet. Delområde V udlægges ligeledes som et boligområde i form af tæt-lavog/eller etageboligbebyggelse. I delområde V gives der mulighed for at opføre en tæt-lav boligbebyggelse på op til 3 etager og med en bebyggelsesprocent på op til Forhold til andre planer Grundlaget for udarbejdelsen af lokalplanen har været den af byrådet vedtagne Kommuneplan 2013 samt Helhedsplanen og Dispositionsplanen for Gellerupparken og Toveshøj. Desuden er Lokalplan nr. 932, der fastlægger vejstrukturen for den nye bydel, vedtaget. Kommuneplan 2013 og Kommuneplantillæg nr. 78 Lokalplanområdet er beliggende i kommuneplanens rammeområder CE og BO. I forbindelse med udarbejdelse af Lokalplan nr oprettes der to nye rammeområder CE og BO. Rammeområdet CE består af en del af CE og en mindre justering til rammeområde BO. Rammeområde BO består af en del af BO. Dette sker for at muliggøre opførelsen af en erhvervsbebyggelse langs Edwin Rahrs Vej, samt et ønske om at fastlægge bebyggelsesprocenter i områder der er omfattet af Lokalplan nr /52

70 Helhedsplan og Dispositionsplan I 2007 vedtog Aarhus Byråd en helhedsplan for Gellerupparken og Toveshøj med henblik på at omdanne området fra et socialt udsat område til en attraktiv bydel. I forlængelse af Helhedsplanen er der udarbejdet en dispositionsplan, der omsætter Helhedsplanens idéer til en overordnet plan for den fysiske omdannelse af området med beskrivelse af bl.a. nedrivning, nybyggeri, nye veje og pladser. Dispositionsplanen er godkendt af Brabrand Boligforenings beboerdemokrati og af Aarhus Byråd. Lokalplan 1014 har som nævnt til formål at skabe rammerne for realisering af helhedsplanen og dispositionsplanens principper inden for det omfattede areal. Dispositionsplanen fra 2011 lægger op til, at området omkring den nordlige del af Bygaden bliver et knudepunkt, der kan komme til at fungere som bindeled mellem Toveshøj og Gellerupparken. Placeringen af en erhvervsbebyggelse i form af kontorer og administration på stedet - skal være med til at kickstarte omdannelsen af området. Bebyggelsen skal markere ankomsten til Bygaden og være med til at fortætte den samlede bebyggelse omkring Bazarpladsen, så der skabes en rumlig sammenhæng mellem pladsen og Bygaden. Konkret lægger dispositionsplanen op til, at erhvervsbebyggelsen lægges i en større bebyggelse i den nordlige del af området, der markerer hjørnet ved Bazarpladsen, mens der i den centrale del af området gives mulighed for tæt-lav bebyggelse og gøres plads til privat erhverv. Mod øst fastholdes den eksisterende boligblok. Lokalplan 932 I 2014 blev Lokalplan 932 vedtaget. I denne lokalplan fastlægges vejstrukturen for den nye bydel, herunder særligt Bygaden, der anlægges som et bredt strøg, hvor både cyklister, bilister og gående kan færdes. Gadens østside, der har de bedste solforhold, er den primære opholdsplads og strøg. I gadens vestside reserveres et areal til en eventuel letbane gennem området. Samtidig forlænges den nuværende Lottesvej tværs gennem Gellerupparken til Gudrunsvej, så den giver adgang fra lokalplanområdet til det omkringliggende vejnet. Vejens profil videreføres fra Lottesvej, der om- 9/52

71 dannes fra et parkeringsareal til en regulær gade. Endelig forberedtes nærværende lokalplan ved at muliggøre nedrivning af blok A12 og A14, der lå inden for lokalplanområdet, og som nu er nedrevet. Første etape af Bygaden og Lottesvej realiseres i perioden Vejanlægget kan ses på lokalplankortet, hvor det er vist med en rød streg. 6. Scoping Aarhus Kommune har i efteråret 2015 gennemført en høring af miljøvurderingens afgrænsning og indhold hos berørte myndigheder (jf. Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer, 7). Aarhus Kommunes screenings- og scopingnotat er indsat som Bilag 1. Aarhus Kommune har vurderet, at Lokalplan nr samt Kommuneplantillæg nr. 78 kan medføre væsentlige påvirkninger af miljøet, og derfor skal der gennemføres en miljøvurdering af lokalplanen i forhold til: Trafikale forhold Trafikstøj Byarkitektur påvirkning af byens skyline Byarkitektur påvirkning af lokalområdet, herunder udsigt og indkig Byrum ved foden af det høje hus Det lokale klima omkring det høje hus - vindforhold Det lokale klima omkring det høje hus - skyggeforhold samt reflekser Lokalplanen og kommuneplantillægget ledsages derfor af denne miljørapport, som redegør for planernes påvirkning af ovennævnte forhold. Udkast til scoping har været sendt til høring hos interne og eksterne berørte myndigheder. Bemærkningerne er indarbejdet i scopingnotatet. 7. Kort beskrivelse af 0-alternativet Miljøvurderingen foretages ud fra et 0-alternativ. 0-alternativet svarer til den situation, hvor planen ikke gennemføres og er grundlaget for at sammenligne planens påvirkning af omgivelserne med en realisering af forslag til Lokalplan nr og Tillæg nr. 78 til Kommuneplan alternativet er den situation, hvor der gennemføres og realiseres en planlægning med udgangspunkt i den eksisterende kommuneplanlægning. Kommuneplanens rammer giver på nuværende tidspunkt mulighed 10/52

72 for at realisere området som et centerområde ved at opføre en bebyggelse, hvis omfang skal fastlægges nærmere i forbindelse med lokalplanlægningen. Kommuneplanen fastlægger en maksimal højde i området på op til 8 etager, idet realiseringen af denne højde dog afhænger af en konsekvensvurdering i forhold til højhuspolitikken. 0-alternativet er således den situation, hvor der opføres en bebyggelse med tilsvarende anvendelser og tilsvarende tætheder, men hvor bebyggelsens højde ikke overstiger de 6 etager, der i udgangspunktet kan opføres på grunden. Indholdet i vurderinger er efter 7 stk. 2 i Lov om Miljøvurdering af planer og programmer begrænset til de oplysninger, der med rimelighed kan forlanges med hensyn til den aktuelle og tilgængelige viden. 11/52

73 8. Miljøvurdering af emner i scopingen 8.1 Trafikale forhold Konklusion Der forventes en øget trafik som følge af realiseringen af lokalplanområdet. I Lokalplan 932 er der regnet på de samlede trafikmængder ved realisering af den nye bydel ud fra en samlet udbygning af den nye bydel med etagem 2. Dette tal omfatter den bebyggelse, der gives mulighed for med Lokalplan nr Det forventes, at nye funktioner i området samlet vil medføre en øget trafik på flere veje i området. Hovedadgangene vil stadig være via Edwin Rahrs Vej til henholdsvis Gudrunsvej og Bygaden samt fra Silkeborgvej via Tinesvej, men også den nye forbindelse til Åby Ringvej vil i fremtiden afvikle en del trafik. Der vurderes, at den trafikstruktur, der gives mulighed for med Lokalplan 932 er tilstrækkelig til at håndtere udbygningen af lokalplanområdet. Det vurderes ligeledes, at etableringen af en høj bebyggelse inden for området ikke giver anledning til at ændre denne konklusion. Der vurderes ikke at være behov for afværgende foranstaltninger eller overvågning. Beskrivelse af emnet Miljøstatus/miljøforhold - beskrivelse af hvordan tilstanden er i dag Området ligger i den nordlige del af Gellerupparken. Det afgrænses mod nord af Edwin Rahrs Vej og mod øst af den gangbro, der fører over Edwin Rahrs Vej. Her vil området i fremtiden ligge ud til Byparken. Den nye Bygade, der fungerer som det nye Gellerups omdrejningspunkt, vil i fremtiden afgrænse området mod vest, mens den sydlige grænse i fremtiden vil udgøres af Lottesvej. I dag er Gellerup og Toveshøj vejbetjent af Edwin Rahrs Vej, der er en overordnet trafikvej, samt en række lokale trafikveje. Området er karakteriseret ved en række blinde boligveje eller større P-anlæg. På disse boligveje kører alene lokal ærindetrafik, og først og fremmest beboerne. På Edwin Rahrs Vejs østligste del, mellem Gudrunsvej og Åby Ringvej, er der ved lokalplanens udarbejdelse en trafik i størrelsesordenen 12/52

74 biler (ÅDT), mens der på samme vej kun er en trafik i størrelsesordenen biler (ÅDT) ved områdets vestligste del (ved Hejredalsvej). På Hejredalsvej er der en trafik på ca biler (ÅDT) og på Sigridsvej ca biler (ÅDT). På Gudrunsvej er der en trafik på ca biler (ÅDT), mens der på Tinesvej er en trafik på ca biler (ÅDT). Regulerende lovgivning Trafikforholdene reguleres af de til enhver tid gældende love; vejloven, privatvejsloven og færdselsloven. Miljømål, internationale, nationale og lokale Aarhus Kommune har som målsætning i Kommuneplan 2013, at der: Ved udbygning og omdannelse af den eksisterende by samt ved byudvikling på bar mark skal anvendes løsninger, der sikrer tilgængelighed for alle. Vurdering af 0-alternativ 0-alternativet er den situation, hvor der opføres en bebyggelse med tilsvarende anvendelser og tilsvarende tætheder, men hvor bebyggelsens højde ikke overstiger de 6 etager, der i udgangspunktet kan opføres på grunden. Derfor vurderes det, at den trafikale påvirkning af området i 0- alternativet også vil være som beskrevet herunder. Vurdering af konsekvenserne af planerne i og uden for området I Lokalplan 932 er der regnet på de samlede trafikmængder ved realisering af den nye bydel. På baggrund af de tanker, der indgår i dispositionsplanen for Gellerup og Toveshøj omkring nedrivning, ombygning og nybyggeri er der udarbejdet vurderinger af, hvor meget trafik, der kan forventes på vejnettet i den nye bydel i fremtiden. I alt er der forudsat ca etagemeter nybyggeri, fordelt på boliger, offentlige funktioner, forskellige erhverv og detailhandel. Dette tal omfatter den bebyggelse, der gives mulighed for med Lokalplan nr De nye etagemeter er blevet lokaliseret geografisk i området i overensstemmelse med dispositionsplanen, og herefter er erfaringstal for turrater fra Miljøstyrelsen anvendt til at estimere den fremtidige trafik. Til slut er trafikken fordelt ud på vejnettet, baseret på adgange og afstande til det omkringliggende vejnet, kombineret med nuværende viden om retningsfordeling af trafikken i området. 13/52

75 Baseret på disse beregninger er den nuværende, forventede og fremtidige trafik på vejnettet i Gellerup og Toveshøj illustreret herunder. Tallene i parentes angiver tilvækst eller fald i trafikken i forhold til situationen i dag. Det forventes, at nye funktioner i området samlet vil medføre en forøget trafik. Hovedadgangene vil stadig være via Edwin Rahrs Vej til henholdsvis Gudrunsvej og Bygaden samt fra Silkeborgvej via Tinesvej. Også den nye forbindelse til Åby Ringvej vil i fremtiden afvikle en del trafik. Princip for fremtidige trafikmængder på vejnettet i Gellerup og Toveshøj Der forventes en trafik i størrelsesordenen biler (ÅDT) på den centrale del af Bygaden. Dels på grund af gadens funktioner, dels fordi en del trafik flyttes fra Sigridsvej til Bygaden. På den centrale og nordlige del af Gudrunsvej forventes en trafik i størrelsesordenen biler (ÅDT), hvilket er en forøgelse af trafikken på biler. 14/52

76 Endelig forventes via den nye forbindelse til Åby Ringvej og den sydlige tværvej en trafik i størrelsesordenen biler (ÅDT). En konsekvens af denne forbindelse er også, at trafikken på den østlige del af Edwin Rahrs Vej forventes at falde med ca biler (ÅDT). Den sydlige tværvej vil overtage en stor del trafik fra den sydlige del af Gudrunsvej. Denne vil i fremtiden være markant fredeligere med en forventet trafik i størrelsesordenen biler (ÅDT), hvilket er en reduktion på ca biler. I forbindelse med udarbejdelsen af Lokalplan nr er strækningerne omkring lokalplanområdet blevet revurderet, og det har ført til en revision af de trafikmængder på Edwin Rahr Vej, Bygaden Nord og Lottesvej, der er vist på ovenstående kort. På Edwin Rahrs Vej forventes der nu en trafik i størrelsesordenen biler (ÅDT), hvoraf ca. 10 % vil være tung trafik. Det er en forøgelse på yderligere biler i forhold til tallene på ovenstående kort. På Bygaden Nord forventes en trafik i størrelsesordenen biler (ÅDT), hvoraf ca. 10 % forventes at være tung trafik. Det er en forøgelse på yderligere 500 biler i forhold til ovenfor viste kort. På Lottesvej forventes en trafik i størrelsesordenen biler (ÅDT), hvoraf ca. 5 % forventes at være tung trafik. Det er en forøgelse på yderligere biler i forhold til ovenfor viste kort. Til trods for de justerede trafikmængder omkring lokalplanområdet forventes den i Lokalplan nr. 932 planlagte vejstruktur fortsat at kunne håndtere trafikmængderne i området. Afværgeforanstaltninger Der vurderes ikke at være behov for afværgende foranstaltninger. Beskrivelse af kumulative effekter De trafikale forhold er beskrevet med udgangspunkt i et samlet billede af den fremtidige trafik i den nye bydel. Der vurderes derfor ikke at være yderligere kumulative effekter. Beskrivelse af tekniske mangler og manglende viden Ingen. Forslag til overvågning Der vurderes ikke at være behov for overvågning af trafik i forbindelse med projektet, men som et led i den generelle overvågning af trafikken i Aarhus vil der blive gennemført løbende trafiktællinger. 15/52

77 8.2 Trafikstøj Konklusion På baggrund af den bebyggelse, der gives mulighed for i lokalplanen og med udgangspunkt i de forventede trafiktal for de omkringliggende veje er der foretaget en beregning af de forventede trafikstøjniveauer på bebyggelse og opholdsarealer. Det kan konkluderes, at støjgrænsen for erhvervsbebyggelse, Lden 63 db, overskrides på bebyggelsens facader mod Edwin Rahrs Vej. Støjniveauet på facaderne mod Bygaden og ind mod de udendørs opholdsarealer midt i området overholder støjgrænserne. Der stilles i lokalplanen krav om, at mindst én af facaderne skal overholde støjkravene. Det kan ligeledes konkluderes, at støjgrænsen for boligbebyggelse, Lden 58 db, overskrides på boligbebyggelsens facader mod Bygaden og Lottesvej. Støjniveauet på de øvrige facader overholder grænseværdien. For disse boliger er der i lokalplanen ligeledes fastlagt bestemmelser om, at de skal indrettes med en facade, der ikke er støjbelastet. Det kan konkluderes at støjgrænsen på udendørs opholdsarealer, Lden 58 db, overskrides de nærmeste ca. 40 m fra Edwin Rahrs vej, ca. 30 m fra Bygaden og ca. 10 m fra Lottesvej, men overholdes på øvrige udendørs opholdsarealer. De støjbelastede opholdsarealer medregnes ikke som opholdsarealer i lokalplanen. 0-alternativet vil medføre tilsvarende støjpåvirkninger, idet der fortsat ville kunne placeres både erhvervsbebyggelse og boligbebyggelse ud mod vejskel i området. Der vurderes ikke at være behov for afværgende foranstaltninger eller overvågning. Beskrivelse af emnet Miljøstatus/miljøforhold - beskrivelse af hvordan tilstanden er i dag Området ligger i den nordlige del af Gellerupparken. Det afgrænses mod nord af Edwin Rahrs Vej og mod øst af den gangbro, der fører over Edwin Rahrs Vej. Her vil området i fremtiden ligge ud til Byparken. Den nye Bygade, der fungerer som det nye Gellerups omdrejningspunkt, vil i fremtiden afgrænse området mod vest, mens den sydlige grænse i fremtiden vil udgøres af Lottesvej. 16/52

78 På Edwin Rahrs Vejs østligste del, mellem Gudrunsvej og Åby Ringvej, er der ved lokalplanens udarbejdelse en trafik i størrelsesordenen biler (ÅDT), mens der på samme vej kun er en trafik i størrelsesordenen biler (ÅDT) ved områdets vestligste del (ved Hejredalsvej). På Hejredalsvej er der en trafik på ca biler (ÅDT) og på Sigridsvej ca biler (ÅDT). På Gudrunsvej er der en trafik på ca biler (ÅDT), mens der på Tinesvej er en trafik på ca biler (ÅDT). Regulerende lovgivning Planlovens (Lovbekendtgørelse nr af 20. oktober 2008 med senere ændringer) 15 og 15a omfatter bestemmelser om støjhensyn ved udlæg af arealer til støjfølsom anvendelse. Følgende vejledninger fra Miljøstyrelsen fastsætter vejledende grænseværdier for støjbelastning af støjfølsom arealanvendelse samt retningslinjer for måling, beregning og vurdering af støj: Miljøstyrelsens vejledning nr. 4/2007, Støj fra veje Miljøstyrelsens vejledning nr. 1/1997 (2. udgave), Støj og vibrationer fra jernbaner og tillæg til denne vejledning, juli 2007 Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984, Ekstern støj fra virksomheder og tillæg til denne vejledning, juli 2007 Vejdirektoratets og Miljøstyrelsens Rapport , Nord2000 beregning af vejtrafikstøj i Danmark Bygningsreglementet (BR10) fastsætter krav til maksimal indendørs støj fra veje og jernbaner for støjfølsom bygningsanvendelse: I beboelses- og opholdsrum i boliger skal der sikres et maksimalt indendørs støjniveau fra vejstøj på L den 33 db. For kontorarbejdsrum gælder en grænseværdi på L den 38 db. Grænseværdierne gælder for møblerede rum med lukkede døre og vinduer, men åbne udeluftventiler såfremt de findes. Tilsvarende grænseværdier skal være overholdt for jernbanestøj. Kommuneplan 2013 indeholder følgende retningslinje om støj: Inden for støjbelastede områder kan der ikke udlægges arealer til støjfølsom anvendelse eller ske ændring af eksisterende anvendelse, 17/52

79 medmindre den fremtidige anvendelse gennem afskærmningsforanstaltninger og/eller isolering af bebyggelse kan sikres mod eksterne støjgener og mod vibrationer fra jernbaner. Samme krav gælder i forbindelse med enkelttilladelser til støjfølsom bebyggelse. Rammerne indeholder desuden detaljerede støjbestemmelser for Aarhus Kommune. Bestemmelserne indebærer, at en lokalplan for det aktuelle område, der udlægges til kontor- og boligformål, skal sikre, at det udendørs støjniveau ikke overstiger støjgrænserne i nedenstående tabel. Støjgrænserne tager udgangspunkt i Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier. Støjgrænser for vejtrafikstøj Miljømål, internationale, nationale og lokale Der er ikke opstillet konkrete nationale eller internationale miljømål om støj. I Danmark forankres den statslige indsats for nedbringelse af støj fra veje og jernbaner i Regeringens Vejstøjstrategi og Banedanmarks Støjprojekt. I Kommuneplan 2013 indgår følgende målsætninger for støjhensyn i planlægningen: Støjgenerne minimeres, så alle borgere kan bo, arbejde og opholde sig i gode miljøer. Fremtidige støjgener forebygges gennem en arealplanlægning og anden planlægning, der tager størst mulige støjhensyn. 18/52

80 Ny bebyggelse til støjfølsom anvendelse i eksisterede bymiljøer sikres gode indendørs støjforhold og gode miljøer på udendørs opholdsarealer. Antallet af eksisterende boliger, der er belastet af et højt støjniveau fra vejtrafik, skal reduceres. Vurdering af 0-alternativ 0-alternativet er den situation, hvor der opføres en bebyggelse med tilsvarende anvendelser og tilsvarende tætheder, men hvor bebyggelsens højde ikke overstiger de 6 etager, der i udgangspunktet kan opføres på grunden. 0-alternativet vil medføre tilsvarende støjpåvirkninger, idet der fortsat ville kunne placeres både erhvervsbebyggelse og boligbebyggelse ud mod vejskel i området. Vurdering af konsekvenserne af planerne i og uden for området Til vurdering af trafikstøjsniveauet i området er en tredimensionel terrænmodel opbygget i programmet SoundPLAN (version ). Ved hjælp af denne model er støjniveauer beregnet i henhold til beregningsmetoden Nord2000. Til opbygning af støjmodellen er der indhentet data fra Kortforsyningen, som er en del af Geodatastyrelsen under Miljøministeriet. Disse data omfatter højdekurver, bygningsgeometri, vejmidte og matrikelgrænser som er anvendt til at geolokalisere situationsplanen korrekt, så det nye område kan indtegnes. I Miljøstyrelsens vejledning Nr. 4/2007 er angivet, at trafikstøj bør regnes som praktisk fritfelt, dvs. uden refleksioner i egen facade, men med refleksioner fra andre facader. Da dette ikke er praktisk muligt at opsætte i beregningsprogrammet, er alle bygninger sat til reflekterende. For støjkortberegninger betyder dette, at støjen overestimeres nær bygningsfacader ift. grænseværdierne. Alle facade-støjniveauer kan derimod direkte sammenlignes med Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier. Der er regnet med tre refleksioner og 9 vejrklasser i alle beregninger. For hver vejstrækning, er antallet af køretøjer, ÅDT, samt vejtype og hastighed angivet. Vejtype er angivet i henhold til NORD HÅND- BOG, Beregning af vejstøj i Danmark, Rapport fra Vejdirektoratet. 19/52

81 Følgende trafiktal er anvendt i beregningsmodellen: Vejnavn Vejtype Trafikintensitet (ÅDT) Hastighed [km/t] Bygaden Midt Lokalvej i by Bygaden Nord Lokalvej i by Edwin Rahrs Trafikvej i by Vej Gudrunsvej Lokalvej i by Hejredalsvej Lokalvej i by Lottesvej Lokalvej i by Sigridsvej Lokalvej i by Åby Ringvej Trafikvej i by I beregningsmodellen er der regnet med belægningen SMA11 på alle veje med undtagelse af Åby Ringvej hvor der er regnet med støjdæmpende belægning SRS. Dette iht. NORD HÅNDBOG, Beregning af vejstøj i Danmark, Rapport fra Vejdirektoratet. Såfremt der udlægges støjdæmpende asfalt på de mest bidragende veje, Edwin Rahrs Vej samt Bygaden Nord, Bygaden Midt og Lottesvej, vil støjniveauerne forventeligt reduceres med ca. 2 db i hele området. På baggrund af beregningsmodellen er støjudbredelsen fra vejene i området beregnet, som støjkort 1,5 m over terræn på udendørs opholdsarealer. Støjkortet ses herunder, hvor røde farver angiver overskridelse af støjgrænsen på Lden 58 db for boliger, mens lilla og blå farver angiver overskridelser af støjgrænsen for kontorer på Lden 63 db. 20/52

82 Støjkort Der er desuden beregnet facadestøjniveauer for alle bygningerne inden for området, og resultaterne heraf kan ses i bilaget, der indeholder støjnotatet. For erhvervsbebyggelsen er det de lilla og blå farver, der angiver overskridelse af støjgrænsen Lden 63 db, mens det for boligbebyggelsen er de røde, lilla og blå farver der angiver overskridelse af støjgrænsen Lden 58 db. Det kan konkluderes at støjgrænsen for erhvervsbebyggelse, Lden 63 db, overskrides på bebyggelsens facader mod Edwin Rahrs Vej. Støjniveauet på facaderne mod Bygaden og ind mod de udendørs opholdsarealer midt i området overholder støjgrænserne. Der stilles i lokalplanen krav om, at mindst én af facaderne skal overholde støjkravene. Det kan ligeledes konkluderes, at støjgrænsen for boligbebyggelse, Lden 58 db, overskrides på boligbebyggelsens facader mod Bygaden og Lottesvej. Støjniveauet på de øvrige facader overholder grænseværdien. 21/52

83 For disse boliger er der i lokalplanen ligeledes fastlagt bestemmelser om, at de skal indrettes med en facade, der ikke er støjbelastet. Det kan konkluderes at støjgrænsen på udendørs opholdsarealer, Lden 58 db, overskrides de nærmeste ca. 40 m fra Edwin Rahrs vej, ca. 30 m fra Bygaden og ca. 10 m fra Lottesvej, men overholdes på øvrige udendørs opholdsarealer. De støjbelastede opholdsarealer medregnes ikke som opholdsarealer i lokalplanen. Afværgeforanstaltninger Der vurderes ikke at være behov for yderligere afværgende foranstaltninger ud over de bestemmelser om støj, bebyggelse og udendørs opholdsarealer, der er fastlagt i lokalplanen. Beskrivelse af kumulative effekter Området udsættes primært for vejstøj, der er vurderet i ovenstående. Beskrivelse af tekniske mangler og manglende viden For vejtrafikstøj forholder det sig således, at de fremskrevne trafikmængder, der ligger til grund for trafikstøjberegningerne, bygger på en forventning om en økonomisk udvikling i samfundet og en deraf følgende udbygning og afledt trafikudvikling. Denne udvikling kan ændre sig og dermed kan trafikmængderne og de afledte støjniveauer også ændre sig. Forslag til overvågning Der vurderes ikke at være et egentligt behov for overvågning af støjpåvirkning fra vejtrafik. Udviklingen i trafikmængden i området vil dog som på resten af vejnettet blive fulgt gennem periodiske trafiktællinger. 22/52

84 8.3 Byarkitektur påvirkning af byens skyline Konklusion Som grundlag for at kunne vurdere konsekvenserne af planen på byens skyline er der udarbejdet tre visualiseringer, der viser bebyggelsen set fra store afstande og i sammenhæng med den øvrige høje bebyggelse i omgivelserne. Mod syd og øst er der udvalgt typiske steder, hvor Gellerup og bebyggelsen kan ses på tværs af Århus Ådal. Mod vest er der valgt et sted øst for True, hvor bebyggelsen kan ses fra et højt punkt i landskabet uden mellemliggende bebyggelse, der skærmer for udsynet. Samlet vurderes områdets nye bebyggelse at have en positiv effekt på byens skyline set fra de steder i byen, hvor bebyggelsen træder tydeligt frem. Bebyggelsen vil her bidrage til at øge bydelens synlighed. 0-alternativet medfører på samme måde som den vurderede bebyggelse, at bebyggelsen på grund af Gellerups relativt høje beliggenhed vil være synlig over store afstande, når det mellemliggende terræn er lavere. Det vurderes, at påvirkningen af byens skyline kun ændres marginalt i forhold til 0-alternativet ved at forøge bebyggelsens højde med 2 etager. Denne påvirkning er i alle tilfælde positiv. Der vurderes ikke at være behov for afværgende foranstaltninger eller overvågning. Beskrivelse af emnet Miljøstatus/miljøforhold - beskrivelse af hvordan tilstanden er i dag Området omfatter et større areal i den nordlige del af Gellerup, hvor to boligblokke er blevet nedrevet som første skridt i realiseringen af Helhedsplanen og Dispositionsplanen for Gellerup og Toveshøj. I den østligste del af området er en boligblok Bentesvej bevaret, mens resten af området i dag henligger uden bebyggelse. Området ligger forholdsvist højt med koter op til 71 m, hvilket betyder, at ny bebyggelse vil kunne ses fra lange afstande, hvor det mellemliggende terræn er lavere. Regulerende lovgivning Ifølge Planlovens 16, stk. 3 og 4 stilles der krav om en vurdering af påvirkningen af den kystnære del af byzonen. Der skal oplyses om den visuelle påvirkning af omgivelserne, og der skal angives en begrundelse for byggeri, der overstiger 8,5 m i højden. Der er ikke nogen fastsatte lovkrav til den arkitektoniske udformning af bygninger samt deres tilpasning til det omgivende miljø m.m. Byggeloven 23/52

85 og det tilhørende bygningsreglement fastlægger alene krav, der har teknisk karakter i forhold til bygningers udformning. Miljømål, internationale, nationale og lokale I Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune er Højhuspolitik for Aarhus Kommune indarbejdet. I højhuspolitikken er der udpeget områder, hvor højhuse er uønskede, og områder hvor højhuse ikke som udgangspunkt kan afvises. Lokalplanområdet omfatter et areal, hvor højhuse ikke som udgangspunkt kan afvises. Det indgår i højhuspolitikken, at der skal udarbejdes en konsekvensanalyse, som skal indgå i miljøvurderingen af lokalplanen, såfremt der planlægges for højhuse. Vurdering af 0-alternativ 0-alternativet er den situation, hvor der opføres en bebyggelse med tilsvarende anvendelser og tilsvarende tætheder, men hvor bebyggelsens højde ikke overstiger de 6 etager, der i udgangspunktet kan opføres på grunden. 0-alternativet medfører også, at bebyggelsen på grund af Gellerups relativt høje beliggenhed vil være synlig over store afstande, når det mellemliggende terræn er lavere. Det vurderes, at påvirkningen af byens skyline kun ændres marginalt i forhold til 0-alternativet ved at forøge bebyggelsens højde med 2 etager. Vurdering af konsekvenserne af planerne i og uden for området Som grundlag for at kunne vurdere konsekvenserne af planen på byens skyline er der udarbejdet tre visualiseringer, der viser bebyggelsen set fra store afstande og i sammenhæng med den øvrige høje bebyggelse i omgivelserne. Visualiseringsstandpunkterne er udvalgt, så de dokumenterer bebyggelsen set fra syd, vest og øst. Visualiseringsstandpunkterne er: 5. Ringgadebroen 6. Trueholmvej øst for True 7. Ravnsbjergvej ved Grøfthøjparken Standpunkterne er vist som punkt 5, 6 og 7 på kortet herunder. De udvalgte visualiseringspunkter vurderes at være repræsentative i den forstand, at de svarer til andre steder i omegnen. Mod syd og øst er der udvalgt typiske steder, hvor Gellerup og bebyggelsen kan ses på tværs af Århus Ådal. Mod vest er der valgt et sted øst for True, hvor bebyggel- 24/52

86 sen kan ses fra et højt punkt i landskabet uden mellemliggende bebyggelse, der skærmer for udsynet. Der er desuden udarbejdet fire visualiseringer fra standpunkt 1-4, der viser bebyggelsen i dens omgivelser. Visualiseringsstandpunkterne er: 1. Edwin Rahrs Vej ved Lenesvej 2. Edwin Rahrs Vej ved Grimhøjvej 3. Silkeborgvej ved Tinesvej 4. Janesvej ved Bazar Vest De er nærmere beskrevet i afsnittet Byrum ved foden af det høje hus. Visualiseringerne er vist i små formater på de følgende sider og i større formater som bilag, hvor også før - billederne er vist. Kort over visualiseringsstandpunkter 25/52

87 Visualisering set fra punkt 5: Ringgadebroen Set fra standpunkt 5 mod øst, Ringgadebroen, ses Hasle Bakker, blokkene langs Gudrunsvej og skorstenen ved Bazar Vest tydeligt som en del af horisontlinjen. Områdets bebyggelse kan anes bag ved blokkene. Dels kan en del af områdets lavere bebyggelse anes umiddelbart øst for skorstenen mellem to af blokkene og dels kan den høje bebyggelse anes over den ene af blokkene umiddelbart vest for skorstenen. Områdets højeste bebyggelse makerer sig i byprofilen, men med en underordnet karakter, der giver indtryk af, at bydelen rummer yderligere bebyggelse bag blokkene, idet det samlede indtryk bevares intakt. Indtrykket af en bydel med en rumlig dybde bag blokkene vil sandsynligvis øges efterhånden som yderligere ny bebyggelse langs Bygaden etableres. Bebyggelsen påvirker ikke andre dele af byprofilen. 26/52

88 Visualisering set fra punkt 6: Trueholmvej øst for True Set fra standpunkt 6 mod vest, Trueholmvej øst for True, domineres byprofilen af Hasle Bakker, mens skorstenen ved Bazar Vest ses i sammenhæng med en række højspændingsmaster. Blokkene ved Gudrunsvej ses kun delvist. Samlet får man indtryk af en byprofil uden klare bebyggelsesmæssige fikspunkter. Områdets bebyggelse træder her relativt tydeligt frem som profilens mest dominerende bebyggelse i sammenhæng med skorstenen. Bebyggelsen skæmmer ikke det samlede indtryk, men er snarere med til at markere bydelen tydeligere som et supplement til Hasle Bakker. Bebyggelsen fungerer således som et nyt fikspunkt i en ellers relativ anonym byprofil. 27/52

89 Visualisering set fra punkt 7: Ravnsbjergvej ved Grøfthøjparken Set fra standpunkt 7 mod syd, Ravnsbjergvej ved Grøfthøjparken, kan Gellerup ses på tværs af Brabrand Sø og Ådalen. Den tydeligste bebyggelse udgøres af de gavlvendte blokke langs Gudrunsvej, af det lavtliggende men tydeligt fremtrædende City Vest og af skorstenen ved Bazar Vest i baggrunden. Kun få af bebyggelserne rager op over horisontlinjen, men ikke desto mindre kan de let identificeres. Igen træder områdets nye bebyggelse klart frem. I denne sammenhæng er bebyggelsen med til at markere bydelen tydeligere, idet den nye bebyggelse markerer sig med sin egen profil i horisonten. Samtidig er bebyggelsen sammen med City Vest med til at markere en bebyggelsesmæssig dybde, hvor man får et begyndende indtryk af Bygaden som en ny hovedakse i bydelen, der på lang sigt vil blive flankeret af flere markante bebyggelser. Samlet vurderes områdets nye bebyggelse at have en positiv effekt på byens skyline set fra de steder i byen, hvor bebyggelsen træder tydeligt frem. Bebyggelsen vil her bidrage til at øge bydelens synlighed. 28/52

90 Afværgeforanstaltninger Der vurderes ikke at være behov for afværgeforanstaltninger vedrørende byens skyline. Beskrivelse af kumulative effekter Evt. yderligere bebyggelse i området vil påvirke byprofilen fremover. Beskrivelse af tekniske mangler og manglende viden Der vurderes ikke at mangle viden som grundlag for vurdering af de arkitektoniske effekter. Det bemærkes, at der på visualiseringer er naturlige begrænsninger for muligheden af en helt virkelighedstro gengivelse af et planlagt byggeri. De udarbejdede visualiseringer vurderes på den baggrund at give et tilfredsstillende resultat. Forslag til overvågning Der vurderes ikke at være behov for overvågning af planernes arkitektoniske effekter. 29/52

91 8.4 Byarkitektur påvirkning af lokalområdet, herunder udsigt og indkig Konklusion Området er omgivet af boligbebyggelse til alle sider. Den nye bebyggelse i 8 etager ligger tættest på en boligblok på den anden side af Bygaden, hvor der vil være ca. 40 meter fra den højeste udkragede del af bebyggelsen til boligblokkens facade. Det vurderes, at disse gener ikke er forskellige fra det, der i øvrigt kan opleves i tilsvarende boligbebyggelse. Det bidrager her til vurderingen, at den nye bebyggelse er en erhvervsbebyggelse, hvor indkigsgenerne om aftenen og natten vil være yderst begrænsede. 0-alternativet vil medføre en stort set tilsvarende påvirkning af den omkringliggende boligbebyggelse, idet ny bebyggelse fortsat ville kunne placeres ud mod vejskel som bygninger, der er højere end den eksisterende boligbebyggelse. Der vurderes ikke at være behov for afværgende foranstaltninger eller overvågning. Beskrivelse af emnet Miljøstatus/miljøforhold - beskrivelse af hvordan tilstanden er i dag Området omfatter et større areal i den nordlige del af Gellerup, hvor en række boligblokke er blevet nedrevet som første skridt i realiseringen af Helhedsplanen og Dispositionsplanen for Gellerup og Toveshøj. I den østligste del af området er en boligblok Bentesvej bevaret, mens resten af området i dag henligger uden bebyggelse. Området er omgivet af boligblokke på den anden side af de omkransende veje mod vest, syd og nordøst. På den anden side af vejen umiddelbart nord for området ligger Bazar Vest og Lykkeskolen med tilhørende parkeringsplads. Mod øst ligger der som nævnt en eksisterende boligblok som en del af området. Regulerende lovgivning Ifølge Planlovens 16, stk. 3 og 4 stilles der krav om en vurdering af påvirkningen af den kystnære del af byzonen. Der skal oplyses om den visuelle påvirkning af omgivelserne og angives en begrundelse for byggeri, der overstiger 8,5 m i højden. 30/52

92 Miljømål, internationale, nationale og lokale I Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune er Højhuspolitik for Aarhus Kommune indarbejdet. I højhuspolitikken er udpeget områder, hvor højhuse er uønskede, og områder hvor højhuse ikke som udgangspunkt kan udelukkes. Lokalplanområdet omhandler et areal, hvor højhuse ikke som udgangspunkt kan udelukkes. Det indgår i højhuspolitikken, at der skal udarbejdes en konsekvensanalyse, der skal indgå i miljøvurderingen af lokalplanen, såfremt der planlægges for højhuse. Vurdering af 0-alternativ 0-alternativet er den situation, hvor der opføres en bebyggelse med tilsvarende anvendelser og tilsvarende tætheder, men hvor bebyggelsens højde ikke overstiger de 6 etager, der i udgangspunktet kan opføres på grunden. 0-alternativet vil medføre en tilsvarende påvirkning af den omkringliggende boligbebyggelse, idet ny bebyggelse fortsat ville kunne placeres ud mod vejskel som bygninger, der er højere end den eksisterende boligbebyggelse. Vurdering af konsekvenserne af planerne i og uden for området Området er omgivet af boligbebyggelse til alle sider i form af Brabrand Boligforenings blokke ved det nuværende Bentesvej og Janesvej. Den nye bebyggelse i 8 etager ligger tættest på en boligblok på den anden side af Bygaden, hvor der vil være ca. 40 meter fra den højeste udkragede del af bebyggelsen til boligblokkens facade. I området i øvrigt er der typisk meter mellem blokkenes facader. Flere steder i området ved Sigridsvej og Dortesvej er der dog helt ned til meter mellem blokkene. Bebyggelsens placering i forhold til boligbebyggelsen mod vest kan således føre til øgede indbliksgener i forhold til de forhold, der eksisterede, før de øvrige blokke i området blev nedrevet, men det vurderes, at disse gener ikke er forskellige fra det, der i øvrigt kan opleves i tilsvarende boligbebyggelse. Det bidrager her til vurderingen, at den nye bebyggelse er en erhvervsbebyggelse, hvor indkigsgenerne om aftenen og natten vil være yderst begrænsede. Mod nord/nordøst vil der være ca. 120 meter på tværs af Edwin Rahrs Vej og henover lagerbygningen på den anden side af vejen. Her vurderes det, at indkigsgener vil være begrænsede. Det samme gør sig gældende for bebyggelsen mod syd, der ligger ca. 150 meter væk og i store træk vil være skærmet af en bebyggelse af tilsvarende højde i den sydlige del af området. Mod øst er der ca. 200 meter til nærmeste eksisterende bebyggelse og det vurderes, at der heller ikke her vil være væsentlige indkigsgener. 31/52

93 Afværgeforanstaltninger Der vurderes ikke at være behov for afværgeforanstaltninger pga. forhold omkring udsigt og indblik. Beskrivelse af kumulative effekter Der vurderes ikke at være kumulative effekter. Beskrivelse af tekniske mangler og manglende viden Der vurderes ikke at mangle viden om grundlag for vurdering af ovennævnte forhold. Forslag til overvågning Der vurderes ikke at være behov for overvågning af ovennævnte forhold. 32/52

94 8.5 Byrum ved foden af det høje hus Konklusion Som dokumentation for bebyggelsens påvirkning af de omkringliggende byrum er der udarbejdet fire visualiseringer, der viser bebyggelsen i dens omgivelser set fra henholdsvis øst, vest, syd og nord. Samlet vurderes områdets nye bebyggelse at have en positiv effekt på byrummene ved foden af bebyggelsen. Set fra alle sider og særligt set fra nord og vest giver bebyggelsen et positivt bidrag til byrummet. 0-alternativet vil medføre, at der ligeledes ville kunne opføres en dominerende bebyggelse på hjørnet af Edwin Rahrs Vej og Bygaden, men vil i mindre grad give mulighed for at tilføje bebyggelsen en markant karakter, der styrker oplevelsen af et fikspunkt i bydelen. Der vurderes ikke at være behov for afværgende foranstaltninger eller overvågning. Beskrivelse af emnet Miljøstatus/miljøforhold - beskrivelse af hvordan tilstanden er i dag Området omfatter et større areal i den nordlige del af Gellerup, hvor en række boligblokke er blevet nedrevet som første skridt i realiseringen af Helhedsplanen og Dispositionsplanen for Gellerup og Toveshøj. I den østligste del af området er en boligblok Bentesvej bevaret, mens resten af området i dag henligger uden bebyggelse. Området er omgivet af eksisterende eller nye veje mod nord, vest og syd. Det er intentionen, at den nye Bygades sidearealer også skal fungere som fodgængerstrøg. Mod nord ligger parkeringspladsen foran Bazar Vest, der i fremtiden i højere grad vil fungere som Bazarplads. Regulerende lovgivning Der er ikke fastsatte lovkrav til den arkitektoniske udformning af bygninger samt deres tilpasning til det omgivende miljø m.m. Byggeloven og det tilhørende bygningsreglement fastlægger alene krav, der har teknisk karakter i forhold til bygningers udformning. Miljømål, internationale, nationale og lokale I Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune er Højhuspolitik for Aarhus Kommune indarbejdet. I højhuspolitikken er der udpeget områder, hvor højhuse er uønskede, og områder hvor højhuse ikke som udgangspunkt kan udelukkes. Lokalplanområdet omhandler et areal, hvor højhuse ikke som udgangspunkt kan udelukkes. Det indgår i højhuspolitikken, at der 33/52

95 skal udarbejdes en konsekvensanalyse, der skal indgå i miljøvurderingen af lokalplanen, såfremt der planlægges for højhuse. Vurdering af 0-alternativ 0-alternativet er den situation, hvor der opføres en bebyggelse med tilsvarende anvendelser og tilsvarende tætheder, men hvor bebyggelsens højde ikke overstiger de 6 etager, der i udgangspunktet kan opføres på grunden. 0-alternativet vil medføre, at der ligeledes ville kunne opføres en dominerende bebyggelse på hjørnet af Edwin Rahrs Vej og Bygaden, men vil i mindre grad give mulighed for at tilføje bebyggelsen en markant karakter, der styrker oplevelsen af et fikspunkt i bydelen. Vurdering af konsekvenserne af planerne i og uden for området Som dokumentation for bebyggelsens påvirkning af de omkringliggende byrum er der udarbejdet fire visualiseringer, der viser bebyggelsen i dens omgivelser set fra henholdsvis øst, vest, syd og nord. Visualiseringsstandpunkterne er: 1. Edwin Rahrs Vej ved Lenesvej 2. Edwin Rahrs Vej ved Grimhøjvej 3. Silkeborgvej ved Tinesvej 4. Janesvej ved Bazar Vest Standpunkterne er vist på kortet i afsnittet Påvirkning af byens skyline. 34/52

96 Visualisering set fra punkt 1: Edwin Rahrs Vej ved Lenesvej Set fra standpunkt 1 mod øst, Edwin Rahrs Vej ved Lenesvej, ses byrummet omkring Edwin Rahrs Vej, der i dag er præget af variererede bebyggelsestyper, der dog alle ligger lidt tilbagetrukket fra vejen. I denne sammenhæng er placeringen af områdets nye bebyggelse ud til vejskel langs Edwin Rahrs Vej med til at markere rummet omkring vejen klarere end den eksisterende bebyggelse. Bebyggelsen bidrager til en indsnævring af rummet omkring Edwin Rahrs Vej, der tydeliggør krydset ved Bygaden. Skalamæssigt passer bebyggelsen fint ind i det samlede indtryk. 35/52

97 Visualisering set fra punkt 2: Edwin Rahrs Vej ved Grimhøjvej Set fra standpunkt 2 mod vest, Edwin Rahrs Vej ved Grimhøjvej, ses ligeledes byrummet omkring Edwin Rahrs Vej nu på strækningen vest for Gellerup, hvor vejen har karakter af indfaldsvej med forskellige typer af erhvervsbebyggelse langs vejens nordside og med en støjvold, der afskærmer et parcelhusområde mod syd. Set fra dette sted træder intentionerne med den nye bebyggelse klart frem. Bebyggelsen lukker sigtelinjen og fremtræder som en højere og mere markant bebyggelse end den eksisterende bebyggelse i området. Herved fungerer bebyggelsen som et visuelt fikspunkt, der markerer den nordlige indkørsel til bydelen. 36/52

98 Visualisering set punkt 3: fra Silkeborgvej ved Tinesvej Set fra standpunkt 3 mod syd, Silkeborgvej ved Tinesvej, ses bebyggelsen i sin sammenhæng med City Vest og blokkene i området. Som beskrevet ved standpunkt 7 i afsnittet Påvirkning af byens skyline er bebyggelsen sammen med City Vest her med til at markere en bebyggelsesmæssig dybde, hvor man får et begyndende indtryk af Bygaden som en ny hovedakse i bydelen, der på sigt vil blive flankeret af flere markante bebyggelser. Den nye bebyggelse ses ikke tydeligt, men bidrager til at lukke en sigtelinje ud mod horisonten mod nord. 37/52

99 Visualisering set fra punkt 4: Janesvej ved Bazar Vest Set fra standpunkt 4 mod nord, Janesvej ved Bazar Vest, ses det tydeligst, hvordan den nye bebyggelse indgår i de umiddelbare omgivelser omkring Bazarpladsen og Lykkeskolen. Set fra dette sted vil den nye bebyggelse helt efter hensigten få en stor påvirkning på omgivelserne. Bebyggelsen lukker sigtelinjen og bidrager væsentligt til at ændre karakteren af områdets pladsdannelse, så den fremtræder som et klarere afgrænset byrum. Bebyggelsen vil også i fremtiden fungere som den væsentligste identitetsskabende bebyggelse i denne del af Gellerup. Samlet vurderes områdets nye bebyggelse at have en positiv effekt på byrummene ved foden af bebyggelsen. Set fra alle sider og særligt set fra nord og vest giver bebyggelsen et positivt bidrag til byrummet. 38/52

100 Afværgeforanstaltninger Der vurderes ikke at være behov for afværgeforanstaltninger pga. byrumsmæssige forhold. Beskrivelse af kumulative effekter Der vurderes ikke at være kumulative effekter i forhold til byrumsmæssige forhold. Beskrivelse af tekniske mangler og manglende viden Der vurderes ikke at mangle viden som grundlag for vurdering af de byrumsmæssige effekter. Forslag til overvågning Der vurderes ikke at være behov for overvågning af planernes byrumsmæssige effekter. 39/52

101 8.6 Vindforhold Konklusion Vindforholdene i stue / gadeniveau vurderes som gode til moderate for både fodgængere, cyklister og til ophold. 5 m/s normen overskrides ikke. 0-alternativet vil efter al sandsynlighed medføre en tilsvarende vindpåvirkning af området. Der vurderes ikke at være behov for afværgende foranstaltninger eller overvågning. Beskrivelse af emnet Miljøstatus/miljøforhold - beskrivelse af hvordan tilstanden er i dag Området omfatter et større areal i den nordlige del af Gellerup, hvor en række boligblokke er blevet nedrevet som første skridt i realiseringen af Helhedsplanen og Dispositionsplanen for Gellerup og Toveshøj. I den østligste del af området er en boligblok Bentesvej bevaret, mens resten af området i dag henligger uden bebyggelse. Området er på tre sider omgivet af boligblokke i 5 etagers højde. Regulerende lovgivning Der er ikke nogen fastsatte lovkrav til vindforhold omkring bygninger. Byggeloven og det tilhørende bygningsreglement kræver dog, at det ved opførelse af nyt byggeri vurderes, om der skabes et acceptabelt fysisk miljø i og omkring ny bebyggelse, herunder også acceptable vindforhold. Miljømål, internationale, nationale og lokale Der findes intet dansk normgrundlag for fastsættelsen af komfortniveauer, men der findes en SBI-anvisning nr. 128 (Bjerregaard og Nielsen 1981). SBI-anvisningen baseres på en overskridelse af 5 m/s, men tager ikke højde for vindstød. SBI-anvisningen angiver, at der bør foretages forbedringer, hvis 5 m/s er overskredet mere end 20% af tiden. Kriterierne fra den hollandske norm NEN 8100, som er baseret på nyere forskning, vurderes at repræsentere de faktiske vindforhold bedre. Uddrag heraf er angivet nedenfor: Aktivitet Hurtig gang Spadsere Sidde < 2,5 god god god 2,5 5,0 god god moderat 5,0 10,0 god moderat dårlig 10,0 20,0 moderat dårlig dårlig > 20,0 dårlig dårlig dårlig 40/52

102 I Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune er Højhuspolitik for Aarhus Kommune indarbejdet. I højhuspolitikken er der udpeget områder, hvor højhuse er uønskede, og områder hvor højhuse ikke som udgangspunkt kan udelukkes. Lokalplanområdet omhandler et areal, hvor højhuse ikke som udgangspunkt kan udelukkes. Det indgår i højhuspolitikken, at der skal udarbejdes en konsekvensanalyse, der skal indgå i miljøvurderingen af lokalplanen, såfremt der planlægges for højhuse. Vurdering af 0-alternativ 0-alternativet er den situation, hvor der opføres en bebyggelse med tilsvarende anvendelser og tilsvarende tætheder, men hvor bebyggelsens højde ikke overstiger de 6 etager, der i udgangspunktet kan opføres på grunden. 0-alternativet vil efter al sandsynlighed medføre en tilsvarende vindpåvirkning af området, idet den konkrete udformning af en bebyggelse i op til 6 etager naturligvis ville kunne medføre tilsvarende forskelle i den konkrete vindpåvirkning. Vurdering af konsekvenserne af planerne i og uden for området Vindforholdene er vurderet i stueplan (1,8 m) og på 3., 4., 5. og 6. sal, hvor der er mulighed for at etablere tagterrasser på hovedbebyggelsen. Herunder er diagrammet for stueplan vist, mens forholdene på de øvrige etager blot beskrives i tekst. For supplerende diagrammer og materiale henvises til bilaget omkring vindforhold. Vinddiagram i stueplan (1,8 m) 41/52

103 Ud fra diagrammet herover vurderes vindforholdene i stue / gadeniveau som gode til moderate for både fodgængere, cyklister og til ophold. 5 m/s normen overskrides ikke. Et snitdiagram (Flow Vector) lagt imellem eksisterende blok og nybyggeri viser mulighed for nogen turbulensdannelse på bagsiden af boligblokken, men stadigvæk under grænseværdien på 5 m/s. Vindforholdene på tagterrassen på 3., 4. og 5. sal vurderes som gode til moderate for udeophold. Vindforholdene på tagterrassen på 6.sal vurderes forskelligt alt efter orientering. Tagterrassen på østsiden ligger forholdsvis i læ for vinden, dog kan man regne med turbulens effekt i begge hjørner ikke mindst på grund af bebyggelsens højde. Tagterrassen på sydsiden er udsat for sidevind og ligger på kanten af komfortskalaen for ophold. Det er dog begrænset i hvor stort omfang man kan vindafskærme den sydvendte terrasse på grund af placering og geometri. Afværgeforanstaltninger Der vurderes ikke at være behov for afværgeforanstaltninger i forhold til vindforholdene. Beskrivelse af kumulative effekter Der er taget højde for omkringliggende bygninger i analysen af vindforholdene. Beskrivelse af tekniske mangler og manglende viden Til vurdering af vindpåvirkninger er der foretaget en CFD-beregning med input fra Vindrosen for området og for hele året. Det vurderes, at den giver et realistisk billede af vindforholdene inden for lokalplanområdet. Forslag til overvågning Der vurderes ikke at være behov for overvågning af planernes betydning for vindforholdene gennem et planlagt program. 42/52

104 8.7 Skyggeforhold og reflekser Konklusion Der er blevet udarbejdet en række skyggediagrammer, som belyser den nye bebyggelses skyggepåvirkninger ved efterårs- og forårsjævndøgn samt vinter- og sommersolhverv. 0-alternativet vil medføre skyggepåvirkninger af samme karakter som den vurderede bebyggelse, idet en bebyggelse, der er 2 etager højere særligt sent om eftermiddagen medfører en let øget skyggepåvirkning på opholdsarealer eller enkelte bebyggelser mod nord og øst. I forhold til eventuelle refleksioner fra projektet, så vil den højeste del af bebyggelsen overvejende udformes som glasfacader med lodrette profiler. Disse materialer kan give nogen refleksioner mod omgivelserne. Det vurderes, at refleksionerne ikke vil give anledning til væsentlige gener fra refleksioner for den omkringliggende bebyggelse og trafikken. Der vurderes ikke at være behov for afværgende foranstaltninger eller overvågning. Beskrivelse af emnet Miljøstatus/miljøforhold - beskrivelse af hvordan tilstanden er i dag Området omfatter et større areal i den nordlige del af Gellerup, hvor en række boligblokke er blevet nedrevet som første skridt i realiseringen af Helhedsplanen og Dispositionsplanen for Gellerup og Toveshøj. I den østligste del af området er en boligblok Bentesvej bevaret, mens resten af området i dag henligger uden bebyggelse. Skyggepåvirkningerne kan primært ske på de omkringliggende boligblokke, Bazaren og Lykkeskolen samt tilknyttede opholdsarealer, pladser og veje. Regulerende lovgivning Der er ikke nogen fastsatte lovkrav til skygger og refleksioner fra bygninger. Byggeloven og det tilhørende bygningsreglement kræver dog, at det ved opførelse af nyt byggeri vurderes, om der skabes et acceptabelt fysisk miljø i og omkring ny bebyggelse, herunder også acceptable skygge- og refleksionsforhold. Miljømål, internationale, nationale og lokale I Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune er Højhuspolitik for Aarhus Kommune indarbejdet. I højhuspolitikken er der udpeget områder, hvor højhuse er uønskede, og områder hvor højhuse ikke som udgangspunkt kan udelukkes. Lokalplanområdet omhandler et areal, hvor højhuse ikke 43/52

105 som udgangspunkt kan udelukkes. Det indgår i højhuspolitikken, at der skal udarbejdes en konsekvensanalyse, der skal indgå i miljøvurderingen af lokalplanen, såfremt der planlægges for højhuse. Der findes ikke nogen specifikke krav til størrelsen af acceptable gener i form af skygger fra bygninger. Vurdering af 0-alternativ 0-alternativet er den situation, hvor der opføres en bebyggelse med tilsvarende anvendelser og tilsvarende tætheder, men hvor bebyggelsens højde ikke overstiger de 6 etager, der i udgangspunktet kan opføres på grunden. 0-alternativet vil medføre skyggepåvirkninger at stort set samme karakter som den vurderede bebyggelse, idet en bebyggelse, der er 2 etager højere særligt sent om eftermiddagen medfører en let øget skyggepåvirkning på opholdsarealer eller enkelte bebyggelser mod nord og øst. Vurdering af konsekvenserne af planerne i og uden for området Der er blevet udarbejdet en række skyggediagrammer, som belyser den nye bebyggelses skyggepåvirkninger ved efterårs- og forårsjævndøgn samt vinter- og sommersolhverv. På disse datoer viser diagrammerne skyggepåvirkninger for 3-4 tidspunkter i løbet af dagen. Skyggediagrammerne ses herunder, og de er desuden vedlagt i større udgaver som bilag. 44/52

106 21. marts kl marts kl marts kl marts kl. 18 Skyggepåvirkningen ved forårsjævndøgn ses af diagrammerne herover. Af diagrammerne fremgår det, at områdets nye høje bebyggelse, der ligger ud til krydset ved Edwin Rahrs Vej og Bygaden, om morgenen vil kaste skygge over krydset og et stykke mod vest på Edwin Rahrs Vej. Ved middagstid og tidligt om eftermiddagen vil Edwin Rahrs Vej mod nord ligeledes ligge i skygge. Sen eftermiddag vil bebyggelsen kaste skygge på den øvrige nye erhvervsbebyggelse og opholdsarealerne inden for området samt arealer mellem Edwin Rahrs Vej og en østligt beliggende blok. Først efter kl. 18 vil skyggepåvirkningen ske på blokkens facade. 45/52

107 21. juni kl juni kl juni kl juni kl. 18 Skyggepåvirkningen ved sommersolhverv ses herover. Det fremgår, at skyggen fra områdets nye høje bebyggelse hele dagen vil begrænse sig til mindre dele af Edwin Rahrs Vej. Først sen eftermiddag vil bebyggelsens skygge påvirke den nye erhvervsbebyggelse og opholdsarealerne mod øst. 46/52

108 21. september kl september kl september kl september kl. 18 Skyggepåvirkningen ved efterårsjævndøgn ses herover. Af diagrammerne fremgår det, at skyggepåvirkningen hele dagen vil begrænse sig til arealer på Edwin Rahrs Vej. I perioden mellem kl. 14 og kl. 18 vil bebyggelsen kaste skygge på den østligt beliggende blok umiddelbart inden hele området kommer til at henligge i den sene eftermiddagsskygge. 47/52

109 21. december kl december kl december kl. 14 Skyggepåvirkningen ved vintersolhverv ses herover. Det fremgår, at skyggen fra områdets nye høje bebyggelse om morgenen vil indgå som en del af den samlede skygge, der påvirker hele området. Ved middagstid vil bebyggelsen påvirke parkeringspladsen foran Bazar Vest ligesom den vil kaste en smule skygge på bazarens og Lykkeskolens facader. Denne skyggepåvirkning vil forsvinde umiddelbart efter middag, hvor skyggen vil bevæge sig mod øst og i stedet påvirke den sydlige del af opholdsarealerne foran blokken øst for bazaren. Denne påvirkning fortsætter indtil solen går ned. I forhold til eventuelle refleksioner fra projektet, så vil den højeste del af bebyggelsen overvejende udformes som glasfacader med lodrette profiler. Disse materialer kan give refleksioner mod omgivelserne. Det vurderes, at refleksionerne ikke vil give anledning til væsentlige gener fra refleksioner for den omkringliggende bebyggelse og trafikken. Størstedelen af dagen vil refleksionerne primært påvirke lokalplanområdet mod øst og syd, herunder særligt opholdsarealer på hovedbebyggelse og terræn. 48/52

110 Om eftermiddagen kan refleksioner i begrænset grad påvirke trafikken i Bygaden, de tekniske anlæg mod nord og boligbebyggelsen mod vest. Afværgeforanstaltninger Der vurderes ikke at være behov for afværgeforanstaltninger på grund af skygger og refleksioner. Beskrivelse af kumulative effekter Ingen. Beskrivelse af tekniske mangler og manglende viden Der mangler ikke viden til at vurdere forhold vedrørende skygger og refleksioner. Forslag til overvågning Der vurderes ikke at være behov for overvågning af planernes betydning for skygge og refleksioner. 49/52

111 Aarhus Kommune, Teknik og Miljø, februar Rev. dato:1.dec Rev Rev Tjekliste til afgørelse af behov for miljøvurdering af lokalplan nr for Bygaden Nord i Gellerup Vejledning Lov om miljøvurdering af planer og programmer(lovbekendtgørelse nr.1533 af 10/12/2015 og senere ændringer hertil) indebærer, at offentlige myndigheder skal foretage en miljøvurdering af planer og programmer, der kan få en væsentlig indvirkning på miljøet. Ved lokalplanlægning i Aarhus Kommune anvendes denne tjekliste for at afklare, om en lokalplan er omfattet af krav om miljøvurdering efter loven eller ej. Fremgangsmåde for udfyldelse af listen er beskrevet nedenfor. Tjeklisten omfatter miljøparametre under det brede miljøbegreb. For hver enkel parameter foretages en kvalitativ vurdering, ved afkrydsning, af lokalplanens indvirkning på den pågældende miljøparameter. Hvis indvirkningen vurderes at være neutral, positiv eller væsentlig negativ, skrives en kort begrundende i feltet bemærkninger. Tjeklisten er et screeningsværktøj. På baggrund af screeningen træffes afgørelse om den sandsynlige betydning af indvirkningen på miljøet efter kriterierne i lovens bilag 2. Afgørelsen begrundes sidst i dette skema. Hvis planen er omfattet af krav om miljøvurdering tjener tjeklisten tillige det formål at klarlægge hvilke miljøparametre, miljøvurderingen skal omfatte. Step 1 Indledende screening: Planen screenes efter skemaet på side 2. Der tages udgangspunkt i kriterierne i bilag 2 i Lov om miljøvurdering af Planer og programmer. Gå til step 2. Step 2 Planens indvirkning på miljøet vurderes(screening): Hvis planen er omfattet af bilag 3 og 4 og også vurderes at fastlægge anvendelsen af mindre områder på lokalt plan eller alene indeholder mindre ændringer i sådanne planer, skal der kun gennemføres en miljøvurdering, hvis planen må antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. Hvis indvirkning er væsentlig udarbejdes en miljørapport. Gå til step 3. Hvis planen på baggrund af screeningen vurderes at kunne påvirke et udpeget internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt, skal der yderligere gennemføres en miljøkonsekvensvurdering efter habitatbekendtgørelsens 6 (Bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 samt senere ændringer hertil). Viser vurderingen, at planen skader natura 2000 området, kan planen ikke vedtages. Hvis planen hverken er omfattet af bilag 3 og 4 eller vurderes ikke at påvirke et natura-2000 område væsentligt, vurderes planens sandsynlige indvirkning på miljøet på baggrund af screeningen og efter kriterierne i lovens bilag 2. Afgørelsen begrundes sidst i dette skema. Afgøres det, at planen er omfattet af lov om miljøvurdering, gå til step 3. Step 3 Planens indvirkning på miljøet (scoping) Hvis én eller flere miljøparametre umiddelbart vurderes at blive påvirket væsentligt efter kriterierne i bilag 2, gennemføres en miljøvurdering. Den udfyldte tjekliste vil kunne anvendes som scoping af hvilke miljøparametre, der skal medtages i miljøvurderingen (afgrænsning af omfanget af miljøvurderingen). De miljøparametre, der vurderes at have en væsentlig indvirkning på miljøet (positiv/negativ indvirkning) ved brug af tjeklisten, skal indgå i den videre miljøvurdering. Skabelonversion: Tjekliste, Lokalplaner, Lov om Miljøvurdering af planer og programmer, version 30, 8. januar 2016

112 0BIndledende screening (step 1) 1BJa 2BNej 3BBemærkninger 4BAnsva r A. Planen kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt - et NATURA 2000-område X I givet fald er planen pr. definition omfattet af krav om miljøvurdering samt miljøkonsekvensvurdering efter 6 i bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj B. Bilag IV - arter X Ved registrering af bilag IV er planen omfattet af krav om miljøkonsekvensvurdering i hh til 11 i bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj Der skal screenes for arterne også uden for habitatområderne. C. Er planen omfattet af lovens (nr af 10/ ) bilag 3 og/eller 4 D. Andet, f.eks. Højhuspolitik X X Anlæg på denne lovs bilag 3 og 4 fremgår også i VVM bekendtgørelsens bilag 1 eller 2 og kan dermed være VVM pligtige efter Lov om planlægning. Planafdelingen via konfliktsøgning i GIS NM vurderer CME/IK Planafdelingen/ KG Udarbejdes lokalplanen for et konkret projekt, kan der være krav om VVM eller VVM screening. Højhuse er omfattet af lovens 3 stk. 1 nr. 1 eller 3, idet Aarhus Kommune jf. Højhuspolitikken vurderer, at projekter med bebyggelse på mere end 6 etager eller meter eller en overskridelse af kommuneplanens maksimale etageantal med mindst 2 etager kan have en væsentlig påvirkning på omgivelserne. Planafdelingen / KG

113 Beskrivelse af lokalplanens indhold Lokalplanen er en del af en omdannelse af Gellerup til ny bydel. Nærværende lokalplan er med til at kickstarte denne proces i form af den kommunale administrationsbygning, som placeres centralt ved indgangen til den kommende Bygaden. Området - del af matr. nr. 14gø Brabrand By, Brabrand er ca. 4 ha stort. Området skal blandt andet rumme en kontorbygning med 950 kommunale arbejdspladser for MTM samt 3000 m 2 til øvrige erhvervsformål. Samlet vil bebyggelsen have et omfang på ca m 2 på maksimum 8 etager. 8 etager er kun muligt et mindre afgrænset området på det udlagte byggefelt. I tilknytning til administrationsbygningen etableres ca. 440 parkeringspladser i konstruktion en bygning i højst 5 etager med et maksimum etageareal på m 2. Derudover skal området anvendes til yderligere boligformål i form af etage-(eksisterende blok, som bevares) og etage-/tætlav(3 etager) boligbebyggelse. Alle vejadgange til området sker fra Lottesvej fra syd. Lokalplanområdet består af fem delområder; Delområde I: funktioner til erhverv, handel, kultur og service i virksomhedsklasse 1, Delområde II: erhvervsformål i virksomhedsklasse 1 og boligformål i form af etageboligbebyggelse (helårsbeboelse), Delområde III: erhverv, kultur og service i virksomhedsklasse 1 samt opholdsarealer hertil, Delområde IV: boligformål i form af etageboligbebyggelse, Delområde V: boligformål i form af etage og tæt-lav boligbebyggelse (helårsbeboelse).

114 5BScreening/scoping (step 2) (Planens indvirkning på miljøet) 6BMiljøparametre 7BREGISTRERING AF: 8BIndvirkning 9BPeriode 10BBemærkninger 12BIkke relevant 13BVæsentlig negativ 14BUvæsentlig/neutral 15BVæsentlig positiv 16BAnlægsperiode 17BDriftsperiode Begrund vurdering af planlægningens påvirkning på miljøet og placering af kryds. Mulige afværgeforanstaltninger kan beskrives. 11BAnsvarlig forvaltning/ Signatur 1. Natur- og naturbeskyttelse CME 1.1 NBL. 3- beskyttede naturtyper X CME/IK 1.2 NBL 15, 16, 17 og 19 Bygge- og beskyttelseslinjer 1.3 Natura 2000, Habitat- og fuglebeskyttelsesområder (berørt el. i nærheden) X X Brabrand Sø Nærmeste Natura 2000 område er Brabrand Sø med omgivelser, som ligger ca. 1,3 km fra lokalplanområdet. Udpegningsgrundlaget for området er fem naturtyper: Næringsrig sø, Rigkær, Bøg på muld, Elleog askeskov samt Ege-blandskov og tre arter: Stor vandsalamander, Damflagermus, Odder. CME/IK CME/IK På grund af afstanden samt projektets karakter vurderes det konkrete projekt ikke at kunne påvirke udpegningsgrundlaget i Natura 2000 området væsentligt. 1.4 Habitatdirektivets bilag IV- arter (artikel 12), rødliste- og fredede arter X Der er ikke registreret IV- arter, rødliste- og fredede arter indenfor lokalplan området eller i dennes nærhed. Vurderingen er, at der ikke er nogen væsentlig påvirkning fra det konkrete projekt. CME/IK

115 5BScreening/scoping (step 2) (Planens indvirkning på miljøet) 6BMiljøparametre 1.5 Fredskov (herunder evt. nedlæggelse af fredskov) 7BREGISTRERING AF: 8BIndvirkning 9BPeriode 10BBemærkninger 12BIkke relevant X 13BVæsentlig negativ 14BUvæsentlig/neutral 15BVæsentlig positiv 16BAnlægsperiode 17BDriftsperiode Begrund vurdering af planlægningens påvirkning på miljøet og placering af kryds. Mulige afværgeforanstaltninger kan beskrives. 1.6 Naturnetværk X CME/IK Økologiske forbindelser X CME/IK Spærringer X CME/IK Spredningskorridorer X CME/IK Muligt naturområde X CME/IK 1.7 Biologisk mangfoldighed herunder X CME/IK fauna og flora som ikke varetages under pkt. 1.1 til Særlige landskabsinteresser, rumlig X CME/IK oplevelse af landskabet 1.9 Særlige geologiske interesser og X CME/ IK værdier 1.10 Særlige terrænforhold X CME/ IK 1.11 Skovrejsningsområde X CME/ IK 1.12 Skovrejsning ikke ønsket X CME/ IK 1.13 Bynære landskaber X CME/ IK 1.14 Bevaringsværdige beplantningselementer X CME/ IK 1.15 Vandløb generelt x CME/LS 1.16 Lavbundsarealer (mulighed for at genskabe el. etablere nye vådomx CME/LS 11BAnsvarlig forvaltning/ Signatur CME/IK

116 5BScreening/scoping (step 2) (Planens indvirkning på miljøet) 6BMiljøparametre råder) 7BREGISTRERING AF: 8BIndvirkning 9BPeriode 10BBemærkninger 12BIkke relevant 13BVæsentlig negativ 14BUvæsentlig/neutral 15BVæsentlig positiv 16BAnlægsperiode 17BDriftsperiode Begrund vurdering af planlægningens påvirkning på miljøet og placering af kryds. Mulige afværgeforanstaltninger kan beskrives Okkerpotentielle områder x CME/LS 1.18 Andet 11BAnsvarlig forvaltning/ Signatur 2. Overfladevand Normal situation (10 års hændelse jf. Spildevandsplanen) CME 2.1 Afledning af spildevand x Området er i henhold til Aarhus Kommunes spildevandsplan beliggende i kloakopland (delopland M050). Området er separatkloakeret med afledning af regnvand og spildevand i hver sin ledning. CME/DBB Området er omfattet af udledningstilladelsen for Åby Renseanlæg, hvortil husspildevand skal afledes. 2.2 Afledning af overfladevand X Området er separatkloakeret. Overfladevandet afledes til Brabrand Sø. Realisering af lokalplanen vurderes ikke at have en negativ effekt på vandmængde eller kvalitet. CME/DBB Såfremt de fastsatte befæstelsesgrader overskrides, skal regnvand tilbageholdes/forsinkes på matriklen.

117 5BScreening/scoping (step 2) (Planens indvirkning på miljøet) 6BMiljøparametre 7BREGISTRERING AF: 8BIndvirkning 9BPeriode 10BBemærkninger 12BIkke relevant 13BVæsentlig negativ 14BUvæsentlig/neutral 15BVæsentlig positiv 16BAnlægsperiode 17BDriftsperiode Begrund vurdering af planlægningens påvirkning på miljøet og placering af kryds. Mulige afværgeforanstaltninger kan beskrives. 2.3 Tilslutning til spildevandsledning X De enkelte delområder forsynes med stik fra henholdsvis den ny anlagte Lottes Vej og Bygaden. Såfremt der skal lægges kloak indenfor de enkelte delområder (ledninger, som forsyner mere end én ejendom), der på sigt, skal overtages af Aarhus Vand, skal disse projekteres af Aarhus Vand. 2.4 Tilslutning til regnvandsledning X Lokalplanområdet forsynes med stik fra henholdsvis den ny anlagte Lottes Vej og Bygaden. 11BAnsvarlig forvaltning/ Signatur CME/BSJ CME/BSJ Delområder der udlægges til centerformål, må have en befæstelsesgrad på op til 80 %. For delområder med tæt-lav-bebyggelse og etage byggeri er befæstelsesgraden max. 40 %. Befæstelsesgraden for området som helhed må ikke overskride 70 % Regnvandsbassiner X Regnvandshåndteringen skal ske i overensstemmelse CME/DBB med dispositionsplanen: I hele parkstrøget arbejdes der med opsamling af overfladevand fra den nye bebyggelse i mindre søer og bassiner. Søerne danner et sammenbindende landskabeligt element i parken. 2.5 Andet CME

118 5BScreening/scoping (step 2) (Planens indvirkning på miljøet) 6BMiljøparametre 7BREGISTRERING AF: 8BIndvirkning 9BPeriode 10BBemærkninger 12BIkke relevant 13BVæsentlig negativ 14BUvæsentlig/neutral 15BVæsentlig positiv 16BAnlægsperiode 17BDriftsperiode Begrund vurdering af planlægningens påvirkning på miljøet og placering af kryds. Mulige afværgeforanstaltninger kan beskrives. 11BAnsvarlig forvaltning/ Signatur 3. Overfladevand Ekstrem situation CME 3.1 Planområdets følsomhed/ robusthed overfor overfladevand fra omgivelserne (øgede nedbørsmængder) X CME/DBB De blå linjer er vandveje for afstrømning af overfladevand. Der er ikke indenfor lokalplanområdet eller nærmeste omgivelser fundet områder hvor overfladevand vil opstuver i henhold modellen (Gentagelsesperioder op til t=100 i 2050, 10cm vand) 3.2 Omgivelsernes følsomhed/ robust- x De kortlagte mulige strømningsveje er il- CME/DBB