Den innovative folkeskole nye teknologiers betydning for fremtidens folkeskole

Transkript

1 Den innovative folkeskole nye teknologiers betydning for fremtidens folkeskole 1. Indledning og baggrund Direktionen besluttede d. 4. februar 2013 at reservere 2 mio. kr. fra omstillings-, innovations- og kompetenceudviklingspuljen (herefter OIK-puljen) for 2013 til projektet Den innovative folkeskole nye teknologiers betydning for fremtidens folkeskole. Tilsagnet gives endeligt efter konkret ansøgning. Økonomiudvalget tiltrådte d. 12 marts 2013 Direktionens indstilling. Tilsagnet fra OIK-puljen vedrører projektets år 2 af en i alt 3-årig proces som beskrevet i den oprindelige projektansøgning behandlet af Direktionen d. 7. december Projektårene løber skævt af budgetåret, da aktiviteterne i projektet følger skoleåret. Det betyder at; aktiviteter iværksat på baggrund af tilsagnet af fra OIK-puljen for 2012 er gennemført i skoleåret 2012/2013 aktiviteter der ønskes iværksat på baggrund af endeligt tilsagn fra OIK-puljen for 2013 gennemføres i skoleåret 2013/2014 endelig evaluering og afrapportering for projektåret 2012/2013 afgives i efteråret 2013, og at endelig evaluering og afrapportering for projektåret 2013/2014 afgives i efteråret Der er tidligere redegjort for de forskudte afrapporteringstidspunkter samt for den løbende status projektet i statusrapporter til Økonomiudvalget. Nærværende notat udgør Fagsekretatiatet Børn og Unges ansøgning og har til formål at: give en opdateret status i forhold til projektets på baggrund af gennemførte aktiviteter i 2012 og primo 2013 med udgangspunkt i projektets status at konkretisere den overordnede proces for 2013/2014 så vidt muligt konkretiserede den forventede anvendelse af det ansøgte beløb for 2013/2014 Notatet bygger videre på projektkonkretiseringen for 2012/2013 og inddrager erfaringerne fra projektets første år, hvorfor der sættes særligt fokus på: effektiviseringspotentialer og synliggørelse af disse udover de kvalitetsløft i undervisningen, der er arbejdet med i første projektår samspil med Skanderborg Kommunes IT-afdeling spredning af viden og resultater opnået gennem projektet Side 1

2 At udarbejde en konkret tidsplan samt opstille et projektbudget for et innovationsprojekt udgør en særlig udfordring. Innovationsprocesser er således kendetegnet ved at fokusere på spørgsmål eller problemstillinger, hvortil svarene endnu ikke er kendte eller afprøvede. Det er vanskeligt, at forudsige hvilke processer, løsninger eller teknikker, der i processen viser sig at være bedst egnede til en løsning af de spørgsmål, der er i fokus. Dermed er der også vanskeligt på forhånd præcist at anvise, hvad midlerne vil blive brugt til. I stedet beskrives nedenfor den forventede fordeling mellem de forskellige udviklingsspor og ikke mindst hvilke kriterier, som midlerne vil blive anvendt efter. Projektet løber i 4 udviklingsspor: Status, planlagte aktiviteter og budget beskrives for hvert af de fire udviklingsspor. 2. Analyse og udvikling samt organisering af projektet Analyse og udvikling udgør som nævnt i projektindstillingen fundamentet i projektet. Sporet skal således være med til at definerer rammerne for de øvrige 3 spor. Status: Der blev i foråret 2012 nedsat styregruppe for projektet bestående af følgende personer: Chefkonsulent for skoler og specialskoler Torben Steen (formand) Souschef Fagsekretatriatet Børn & Unge Søren Aalund Teamleder i Analyse og Innovation Leif Haarbo Nielsen Skolebestyrelsesformand Veng Skole Søren Læssøe Mathiesen Skoleleder Højboskolen Lone Jørgensen Lærer på Gl. Rye Claus Langergaard Anders Schøler Kollin fra Fagsekretariatet Børn & Unge er derudover blevet tilknyttet projektet som projektleder og forestår sekretariatsbetjening af styregruppen. Styregruppen har i projektperioden mødtes hver 2-3 måned med fokus på følgende aktiviteter: Fastlæggelse af kriterier for udvælgelse af læringsforsøg for skoleåret 2012/2013. Side 2

3 Udvælgelse af læringsforsøg for skoleåret 2012/2013. At følge udviklingen i projektets øvrige spor, foretaget justeringer i forhold hertil samt opsamle viden fra projektet til fremadrettede disponeringer. Styregruppen og projektledelsen har derudover søgt at indsamle både teoretisk og empirisk viden om samspillet mellem didaktik og digitale medier gennem både samarbejde med Aalborg Universitet samt deltagelse i konferencer og temadage om anvendelse af IT i undervisningen. Endelig har projektledelsen taget initiativ til at sikre øget kobling mellem projektet og Skanderborg Kommunes øvrige interessenter på området for skole-it gennem deltagelse på møder i kommunens it-styregruppe skoler. Aktiviteter 2013/2014 En væsentlig del af styregruppens rolle for projektåret 2013/2014 bliver igen fastlæggelse af kriterier for udvælgelse af nye læringsforsøg samt at foretage udvælgelsen på baggrund af konkrete ansøgninger fra skolerne. Kriterierne og udvælgelsen vil i forhold til det første projektår blandt andet ske på basis af de erfaringer og nye spørgsmål, der er opstået i forbindelse med gennemførslen af læringsforsøgene (se afsnit om læringsforsøg nedenfor). En anden væsentlig opgave for styregruppen og projektledelsen bliver fortsat at binde bro mellem den daglige undervisningspraksis på skolerne i Skanderborg Kommune og ekstern teoretisk viden om den didaktiske udvikling og sammenhængen med ny teknologi. Herunder planlægges indgåelse af nye samarbejder med eksterne sparringspartnere, der kan bidrage med inspiration og viden til evalueringen af projektets resultater samt styrke indholdet af igangværende aktiviteter. Relevante nye sparringspartnere kunne være: DPU Teknologisk institut VIA Styregruppen og projektledelsen vil desuden fortsat arbejde på at sikre en øget kobling og gensidig koordination mellem projektet og kommunens øvrige interessenter på området for skole IT. En væsentlig interessent er i denne forbindelse kommunens IT-afdeling, der til dagligt supporterer skolerne og dermed også påvirkes af igangsatte læringsforsøg mm. På den baggrund ønsker styregruppen en udvidelse med kommunens IT-chef Henrik Uldall, så IT-afdelingen er tæt på udviklingen i projektet og kan bidrage med IT-faglige input. Endelig bliver det en løbende opgave for styregruppen og projektledelsen at videreudvikle de øvrige udviklingsspor. Dette ikke mindst med fokus på at sikre den bedst mulige videndeling gennem nye initiativer og platforme, så inspirationen fra læringsforsøgene spredes videst muligt både internt i Skanderborg Kommune, men også i forhold til andre kommuner. Budget Side 3

4 Det forventes, at Den innovative folkeskole fortsat vil medføre et ressourcetræk i Fagsekretariatet svarende til ca. ½ konsulentstilling. Hertil kommer ledelsesressourcer der indgår i projektet. Disse udgifter afholdes indenfor Fagskretariatets nuværende ressourcer. 3. Kompetenceudvikling den ny tids didaktik Målsætningen med Kompetenceudvikling den ny tids didaktik er at give det pædagogiske personale en endnu bedre indsigt i mulighederne for anvendelse af ny teknologi i undervisningen og ikke mindst en indsigt i, hvordan den ny teknologi bør påvirke didaktikken. Status I uge gennemførtes kurser med fokus på digitale læremidler i undervisningen, hvor flere end 270 lærere var tilmeldte. Kurserne blev afholdt af undervisere fra Forskningslab i IT og Læringsdesign på Aalborg Universitet. Fagsekretariatet Børn og Unge har efterfølgende gennemført en evaluering af forløbet, der viste, at de deltagende lærere i overvejende grad ikke fandt at have fået et tilstrækkeligt positivt udbytte af deres deltagelse. Tilbagemeldingen fra lærerne vurderes både af styregruppen samt kursusafholderne at hænge sammen med en utilstrækkelig forventningsafstemning af, hvad forløbet indeholdte både i forhold til indhold og niveau. Deltagerne havde i vidt omfang forventet et konkret og anvendelsesorienteret forløb, mens kurserne i højere havde et teoretisk indhold med det formål, at deltagerne selv skulle operationalisere indholdet til hverdagen. Aktiviteter 2013/2014 Kompetenceudviklingsforløb for lærerne planlægges i 2013/2014 tilrettelagt anderledes end i det første projektår. Frem for at koncentrere udbuddet om kompetenceudvikling i uge 32, vil der blive udbudt en række forskellige oplæg og kurser af kortere varighed over hele skoleåret. Oplæg og kurser vil blive slået op som tilbud til kommunens lærere generelt. Antallet af deltagere vil afhænge den form som kursusforløbet eller oplægget har, og projektledelsen vil tilstræbe en bred repræsentation af deltagerne på tværs af skolerne for at sikre det bedst mulige grundlag for spredning og forankring af nyerhvervet viden. Målet er at tilrettelægge kompetenceudviklingsforløb inden for konkrete emner og med et anvendelsesorienteret indhold. Processen vil til dels være efterspørgselsstyret, således at skolerne og lærerne får mulighed for at bidrage med input til, hvilke kompetenceudviklingsforløb, der er behov for. Temaer for forløbene kunne eksempelvis være didaktikudvikling i skyen, IT-understøttet inklusion eller game based learning. Budget: Det foreslås, at der afsættes 0,6 mio. kr. til fortsat kompetenceudvikling. Midlerne anvendes til selve afviklingen af kompetenceudviklingsforløb herunder honorarer til undervisere, lokaler mm. Gennemførelsen af kompetenceudviklingsforløbet indebærer derfor et stort element af medfinansiering fra skolerne i form af lærerdeltagelsen. Side 4

5 4. Det virtuelle læringscenter en fælles vidensbank Målsætningen med sporet er at få udviklet et fælles virtuelt læringscenter (en vidensbank), hvor de pædagogiske læringscentre og skolernes øvrige pædagogiske personale for en god, brugervenlig og lettilgængelig platform for udveksling af viden og undervisningsmaterialer på tværs af kommunens skoler. Status: Projektledelsen ansøgte i foråret 2012 om 0,5 mio. kr. fra Tips og Lottomidlerne til finansiering af dette spor herunder etableringen af en fælles digital platform. Ansøgningen blev desværre afvist. I løbet af det første projekt år er der alligevel iværksat en række aktiviteter og initiativer, der understøtter sporets målsætning om udveksling af viden på tværs af kommunens skoler: Med læringsforsøget Det virtuelle læringscenter er der skabt et grundlag for videndeling og faglig inspiration blandt skolens lærere generelt ikke mindst i forhold til anvendelsen af digitale læremidler. Fagsekretariatet Børn og unge har etableret projektsiden som opsamler og formidler den viden, der opstår i projektet herunder særligt i læringsforsøgene. På siden kan lærere, skoleledere og andre med interesse i projektet følge udviklingen og resultaterne fra læringsforsøgene, som de skrider frem. Projektsiden kan tilgås fra primo maj Der er i løbet af skoleåret 2012/2013 foreløbigt afholdt tre gå-hjemmøder for tovholderne i projektets læringsforsøg. På møderne er der blevet samlet op på og delt viden tovholderne imellem om erfaringer og observationer i forsøgene. Der har været stor tilslutning til møderne blandt projektets deltagere. Der er oprettet en Yammer-gruppe for tovholdere på læringsforsøgene og andre med konkret interesse for projektet. Her er der mulighed for i et mere lukket forum at erfaringsudveksle og diskutere forskellige temaer. Aktiviteter 2013/2014 Målet i projektåret 2013/2014 er at styrke videndelingen om projektets resultater til brug både for de pædagogiske læringscentre men også i et bredere perspektiv. På baggrund af aktiviteterne i første projektår er der skabt en solid infrastruktur for dette mål, men for at potentialerne ved Det virtuelle læringscenter og projektsiden udnyttes, er markedsføring og decentral ledelsesopbakning nødvendig. Det er således en central forudsætning, at der blandt kommunens skoleledere og lærere er et kendskab til, at der er tilgængelig og interessant viden at hente på siderne. Promovering af og kommunikation om platformene bliver derfor et vigtigt fokusområde. Side 5

6 I løbet af året vil der desuden arbejdes på en integration af Det virtuelle læringscenter og projektsiden, så den samlede portefølje af viden er tilgængelig, uanset hvilken indgang der anvendes. Udover at styrke kendskabet til de digitale platforme planlægges det at udvide gå-hjemmøderne til en bredere målgruppe. Udvidelsen skal ses i tæt sammenhæng med kompetenceudviklingssporet, da gå-hjemmøderne ønskes koblet sammen med oplæg fra decentrale aktører med ny og inspirerede viden på området. Gennem denne kobling vil kendskabet til Skanderborg Kommunes egne resultater blandt kommunens lærere styrkes, mens der på samme tid kan tilbydes en teoretisk kobling eksempelvis ved oplæg fra forskere. Endelig planlægges der i andet projektår nye initiativer for videndeling som eksempelvis gennemførsel af webinarer, hvor eks. forældre, politikere, lærere og andre af kommunens interessenter kan følge arbejdet med digitale læremidler live fra klasseværelset. Budget: Det foreslås, at der afsættes 0,2 mio. kr. til videndeling herunder udarbejdelse og distribution af kampagnematerialer. 5. Læringsforsøg afprøvning af ny teknologi Et bærende element i Den innovative folkeskole er en række læringsforsøg, der konkret afprøver nye relationer mellem teknik og didaktik. Fokus vil være på, hvordan vi udnytter de nye muligheder, som teknologien stiller til rådighed, i forhold til den praktiske undervisningsdagligdag. Populært sagt vil projektet søge at sikre størst mulig effekt af nuværende og fremtidige teknologi- og ITinvesteringer. Status: Styregruppen for Den innovative folkeskole gav den 14. juni 2012 tilsagn til at gennemføre 16 læringsforsøg i skoleåret 2012/2013. Nogle læringsforsøg er herefter opdelt i underforsøg, så der i alt er tale om 20 forskellige læringsforsøg. Der er i februar 2013 gennemført midtvejsevalueringer i læringsforsøgene, og det begynder nu at være muligt at trække erfaringer og viden fra læringsforsøgene på følgende parametre: Didaktisk udvikling. Forsøgene bidrager med erfaringer om anvendelse af eleven som ressource i undervisningen, lærerens rolle når digitale medier inddrages og understøttelse af undervisningsdifferentiering med digitale medier. Faglig-/kompetenceudvikling på elevniveau. Der er i nogle læringsforsøg allerede tegn på øget faglig læring, mens der i læringsforsøgene også opleves positiv udvikling i forhold til IT-kompetencer, mundtlig formidling og koncentrationsevne. Deltagelse og motivation på elevniveau. Der er en generel tendens til styrket motivation og ændring i deltagelsesmønstrene blandt eleverne i læringsforsøgene. Elever der tidligere har været passive i undervisningen er mere deltagende og viser mere initiativ, og i flere tilfælde ses det, at eleverne arbejder mere selvstændigt end tidligere. Side 6

7 Inklusionspotentiale, socialt og fagligt. I flere læringsforsøg er der tegn på øget social inklusion, mens inddragelsen af digitale medier også opleves som en støtte i undervisningen for de svagere elever. Effektiviseringspotentialer. Der er en oplevelse i læringsforsøgene af, at digitale medier hjælper eleverne til at arbejde mere selvstændigt og hjælpe hinanden særligt i forhold til træningsøvelser. Dette frigør tid for læreren til elever med ekstra behov for hjælp eller til udvikling af nye forløb og opgaver. Læringsforsøgene har desuden fået stor interesse fra eksternt hold. Dette gælder ikke mindst forsøget Sæt skolen i spil på Columbusskolen, der senest er blevet valgt af Teknologisk institut som en af kun to Best practice cases, der skal repræsentere Danmark i en EU-rapport om innovation og IKT i undervisningen. Rapporten udkommer i maj I efteråret 2013 fremlægges der slutevaluering for skoleåret 2012/2013, hvor erfaringerne fra de igangværende læringsforsøg konkretiseres. Aktiviteter 2013/2014 Læringsforsøgene vil i projektåret 2013/2014 fortsat udgøre et bærende element i projektet. En række af læringsforsøgene fra første projektår vil fortsætte, mens at det planlægges at iværksætte nye læringsforsøg. De læringsforsøg der fortsætter fra første projektår vil ikke få tilført nye midler til indkøb af hardware og software men vil fortsat modtage procesunderstøttelse i form af opsamling af viden og evaluering af forsøgene. Det er således vurderingen, at der er yderligere erfaringer og konsolidering af viden, der kan opnås i de igangværende læringsforsøg. Såfremt skolerne ønsker at opskalere de ingangværende forsøg til eksempelvis at dække flere klasser betragtes det som et element i skolernes egne investeringsbudgetter. Iværksættelsen af nye læringsforsøg i skoleråret 2013/2014 vil ske på baggrund af konkrete ansøgninger fra skolerne. Ansøgningerne vil blive vurderet ud fra en række kriterier, der meldes ud til skolerne sammen med ansøgningsmaterialet. Kriterierne er tilsvarende de opstillede kriterier for skoleåret 2012/2013. Vurderingskriterierne er: Didaktikudvikling Inklusionspotentialet Skaleringspotentialet / levedygtighed (muligheden for umiddelbar spredning af positive erfaringer til andre skoler) Understøttelse af evalueringskulturen (eks. arbejdet med elevplaner) / potentialet ifht. styringsværktøjer Effektiviseringspotentialet / cost-benefit-vurdering Potentialet i forhold til synliggørelse / udvikling af de forskellige roller i læringsprocessen Potentialet i forhold til aktivering af alternative ressourcer (elever, forældre m.fl.) Skolens evt. medfinansiering (evt. i form af medarbejderressourcer) Projektets evalueringsdesign og effektvurdering Side 7

8 Et væsentligt kriterium i forhold til udvælgelsen af læringsforsøgene bliver ansøgningens evne til at formulere konkrete effektiviseringsspørgsmål og potentialer. Der er i de eksisterende læringsforsøg som beskrevet begyndt opstå tegn på effektiviseringspotentialer men dette element samt opfølgningen herpå ønskes væsentlig styrket i andet projektår. Ansøgningerne vil endvidere blive vurderet med udgangspunkt i de erfaringer og nye spørgsmål som de igangværende læringsforsøg har resulteret i. Herunder vil der være områder, som kun i mindre omfang undersøges i de igangværende læringsforsøg, og som vurderes særligt væsentligt at opnå mere viden om. Som eksempler kan nævnes: Læringsforsøg baseret på elevernes eget udstyr (Bring your own device). I første projektår er der kun to læringsforsøg, der baseres på denne tilgang, der er særligt interessant i en ressourcemæssig optik. For at sikre den bedst mulige vurdering af potentialerne ved denne tilgang i kommunen, vil det være fordelagtigt, at iværksætte nye forsøg på flere af kommunens skoler og på forskellige klassetrin. Læringsforsøg med forskellige typer af tablets. En lang række af de igangværende læringsforsøg afprøver ipads mens der kun i et enkelt læringsforsøg afprøves androidbaserede tablets. På den baggrund ønskes iværksat flere læringsforsøg med forskellige typer af tablets, så der skabes et mere solidt grundlag for at vurdere fordele og ulemper ved investering heri. Styregruppen har desuden en intention om at fremme læringsforsøg, der undersøger følgende didaktiske spørgsmål: IT og fagdidaktik Hvordan kan IT påvirke de enkelte fags didaktik? Inklusion og relationer Hvordan påvirker digitalisering skolens forskellige relationer? Hvordan kan digitale løsninger styrke udfoldelsen af inklusionspotentialet i klassen? Undervisning, læring og refleksive processer Hvordan påvirker digitalisering elevernes muligheder for at styrke sig som aktør i læreprocesser? Hvordan kan digitale løsninger øge fleksibiliteten i elevernes læring? Hvordan kan digitale løsninger øge inddragelsen af forældrene i børnenes læring? Forskellige roller i læringsprocessen Hvordan kan digitale løsninger ændre lærerens muligheder for at indtage forskellige roller? Hvordan kan digitalisering understøtte kollaborative læringsprocesser? Hvordan kan digitale løsninger styrke elevernes motivation for deltagelse i læringsaktiviteter? Kan digitale løsninger facilitere arbejdet med og træningen af rutineprocesser? Side 8

9 Endelig vil der i forbindelse med bevillingen til nye læringsforsøg blive taget hensyn til geografisk spredning også således, at de skoler, der ikke har igangværende læringsforsøg får mulighed for at deltage aktivt i projektet. Fagsekretariatet Børn og Unge har primo 2013 modtaget puljemidler fra Ministeriet for Børn og Undervisning for køb af tilskudsberettigede digitale læremidler i Disse puljemidler vil blive tilført den samlede budgetramme for læringsforsøg fra OIK-puljen, men vil blive prioriteret til projekter, der ønsker at afprøve eller indgå i udviklingen af nye digitale læremidler. Sigtet er således at udforske potentialerne ved at anvende en endnu bredere vifte af digitale læremidler end det er tilfældet i dag. Tidspunktet for iværksættelsen af læringsforsøgene er betinget af den nuværende lockout, der kan betyde, at forsøgene ikke kan sættes i gang fra starten af det nye skoleår. Fagsekretariatet Børn og Unge kan således først påbegynde ansøgningsprocessen, efter konflikten er overstået, hvilket også betinger, hvornår læringsforsøgene kan sættes i gang. Budget: Det foreslås, at der afsættes 1,2 mio. kr. iværksættelse af nye læringsforsøg, mens Fagsekretariatet Børn og Unge medfinansierer med 310 tusinde kr. fra puljen til digitale læremidler. 6. Samlet budgetforslag for 2013/2014 Aktivitet Budget (mio. kr p/l) Kompetenceudvikling 0,6 Evaluering og videndeling 0,2 Tilskud til læringsforsøg 1,2 I alt 2,0 7. Indstilling Det indstilles, at: den foreløbige budgetreservering fra omstillings-, innovations- og kompetenceudviklingspuljen på 2 mio. kr. tildeles Den innovative folkeskole nye teknologiers betydning for fremtidens folkeskole at tilskuddet budgetteres som ovenfor foreslået Side 9