Kvalitetsrapport for skoleåret 2012/2013. Aabenraa Kommune. Skoleområdet

Transkript

1 Kvalitetsrapport for skoleåret 2012/2013 Aabenraa Kommune Skoleområdet

2 INDLEDNING... 3 SKOLERNES INDSATSOMRÅDER... 7 FAKTA OPLYSNINGER, (RAMMEBETINGELSER) OPFØLGNINGER VURDERING AF SKOLERNES FAGLIGE NIVEAU TILBAGEMELDINGER LÆSNING FRAVÆR

3 Indledning I henhold til Folkeskolelovens 40 a skal kommunerne hvert år udarbejde en kvalitetsrapport, der skal beskrive kommunens skolevæsen. Rapporten skal sætte fokus på kvalitet og resultater, der dokumenterer elevernes udbytte af undervisningen for derved at styrke Byrådets mulighed for at varetage og udvikle skolevæsnets drift. Hvert år genererer UNI-C statistiske oplysninger fra skolernes indberetninger. Disse oplysninger ligger til grund for denne rapports beregninger på skolernes udmøntninger af de tildelte ressourcer. Tilbagemeldinger på egne indsatsområder fra de enkelte skoler er medtaget under bilag til denne rapport. De nationale test Ud fra de oplysninger, testsystemet videregiver til kommunen, er der udarbejdet en særskilt redegørelse på baggrund af resultaterne inden for hvert enkelt fag og fokusområde. Redegørelsen skal behandles særskilt under et lukket punkt på udvalgets møde. Et oplæg til Kvalitetsrapporten har været sendt til udtalelse hos skolelederne. 3

4 Beskrivelse af skoleområdet Folkeskoler: I skoleåret 2012/2013 var der 20 folkeskoler i Aabenraa Kommune. Heraf havde 5 skoler fælles ledelse med dagtilbud børneuniverser. Fjordskolen er en specialskole og 10.Aabenraa er udelukkende for elever i 10. årgang. Alle skoler er selvstændige skoler eller børneuniverser med hver deres profil. Skolernes muligheder for at skabe deres egen profil med lokale islæt er et af kendetegnene for Aabenraa kommunens skoleområde. Skolerne har i fællesskab etableret forpligtende samarbejder til at varetage opgaver, der berører samtlige skoler. Uddannelsesudvalget analyserer behovet for efteruddannelse, koordinerer og indgår aftaler om kursusudbud. Ad-hoc udvalg udarbejder oplæg til, hvordan en konkret opgave skal udføres, og er sparringspartner for skoleforvaltningen ved udarbejdelsen af diverse oplæg og beregninger. Skoleforvaltningen har tilknyttet tre konsulentfunktioner. Pædagogisk UdviklingsCenter, (PUC) PUC varetager en række administrative, pædagogiske og udviklingsorienterede opgaver indenfor kultur, læremidler, Skole-IT og sundhed. PUC skal i samarbejde med skolerne enkeltvis såvel som i et samarbejde skolerne imellem bidrage til udviklingen af hele skolevæsnet. PUC s opgave er i samarbejde med skolebibliotekarerne at udvikle skolernes læringscentre til gavn for alle børn i hele kommunen. PUC og skolebibliotekarerne arbejder for driftsikre basisydelser på skolebiblioteksområdet, for et højt informationsniveau og for netværk og videndeling. Der arbejdes med undervisning/læring og med tiltag, der styrker skolernes faglige niveau, projekter der understøtter brug af IT og medier i undervisningen, læsning og differentierede læringsressourcer, kulturtiltag som giver oplevelser og udnyttes fagligt i undervisningen. Skolebibliotekerne understøtter folkeskolens formål og medvirker til at realisere skolens værdigrundlag, faglige læringsmål og indsatsområder. Tosprogsafdelingen Afdelingen yder konsulentbistand til skolerne i forbindelse med indskrivning af tosprogede elever i skolerne og undervisningen af elever med tosproglig baggrund. Afdelingen bistår endvidere skoler med råd og vejledning i forbindelse med konkrete forhold, eksempelvis ved optagelse i en af kommunens modtageklasser. Afdelingen rådgiver skoleforvaltningen ved udmøntningen af ressourcerne til tosprogsundervisningen, indgår i et samarbejde med andre aktører samt arrangerer kurser og møder for de af kommunens medarbejdere, der arbejder med tosprogede børn. Musikkonsulent Konsulenten varetager opgaver i forbindelse med arrangementet Musik i tide og eventuelt andre musikarrangementer. Sundhed Konsulenten deltager i diverse fora med relation til sundhedsfremmende aktiviteter og iværksætter forskellige sundhedsrelaterede tiltag og arrangementer. Opfølgning på skolernes indsatser jf. kommunens sundhedspolitik og Folkeskolelovens krav til undervisning i sundhed. Pædagogisk administrativ konsulent Samarbejder med skolernes ledelser omkring inklusionsudvikling, inklusionsledelse, børn og unge i lærings- og trivselsmæssige udfordringer og udvikling af udskolingen. Tværfagligt samarbejde i Børn og Skole med fokus på børn og unge i trivselsmæssige udfordringer. Tovholder på skolevisitation til interne og eksterne specialforanstaltninger. 4

5 Tovholder på indhold i og udvikling af skoleledermøder. Tovholder på Inklusionsudvikling i Børn og Skole Fælleselevråd Fælleselevrådet er sammensat af repræsentanter fra skolernes lokale elevråd. Der er 14 medlemmer i fælleselevrådet, der havde konstituerende møde i januar

6 Resume af rapporten Den totale budgetramme for finansåret 2013 er for folkeskolernes vedkommende undtagen Fjordskolen og 10. Aabenraa 222,3 mio. kr. til løn og øvrig drift, (indvendig vedligeholdelse, rengøring, forbrugsafgifter og forsikringer). Hertil kommer budget beløb til: Specialklasser, 29,3 mio. kr. SFO 52,2 mio. kr. Modtageklasser samt dansk som andetsprog 4.1 mio. kr. 10.klasses skolen 12,9 mio. kr. Fjordskolen 75,9 mio. kr. (udgiftsbudget) Udgifterne pr. elev ligger mellem kr. og kr. Gennemsnitsudgiften er kr. beregnet ud fra tildelingen til løn og drift. Andelen af disse beløb, der anvendes til undervisning, afhænger af skolernes undervisningstidsprocent. Denne ligger mellem 32,6 % og 35,8 % Den gennemsnitlige undervisningstidsprocent er 34,4 % Pr. 5. september 2012 var der 6203 elever indskrevet i folkeskolerne, hvilket er 81 elever færre end året før. Skolernes vilkår for finansiering af undervisningen afhænger af de lokale muligheder eksempelvis; klassedannelse, holddannelse og samlæsning, faglokaler, prioriteringen af forholdet mellem undervisningstid og andre opgaver. Læsning: Skoleåret 2012/13 har været et overgangsår, hvor skolerne har kunnet vælge, om de ville anvende de gamle læseprøver (OS og SL) eller de nye (Ord- og sætningslæseprøver). Da der på den måde er stor spredning i, hvilke tests de forskellige skoler har anvendt, er det ikke muligt at sammenligne med tidligere års resultater. De forskellige prøvers resultater er derfor primært sammenholdt med de respektive landsnormer. De nye læseprøver med de tilhørende materialer giver mulighed for at tilrettelægge en differentieret læseundervisning, sådan at hver enkelt elev arbejder med de læseudfordringer, der både passer til og samtidig udvikler elevens læsning. Resultaterne fra de nye prøver viser, at elevernes læseniveau ligger pænt i forhold til referencenormen. Blandt andet med baggrund i læseresultaterne vurderes skolernes faglige niveau til at være tilfredsstillende. Alle skoler har haft fokuseret på IT, den digitale parathed og især inklusion. På IT-området er der udarbejdet en status på skolernes trådløse netværk. Statussen bygger på KL s anbefalinger til kapacitet og standarder for netværk på skolerne. Anbefalinger at, der udarbejdes en IT-strategi for skoleområdet. at, inklusion fortsat er grundlaget for skolernes samlede virksomhed. at, skoler, der ved FSA ligger under landsgennemsnittet over en treårig periode,har øget fokus på undervisningen i de pågældende fag. 6

7 Skolernes indsatsområder Skolerne har indsendt A3-rapporter med oplysninger om, hvordan skoleåret 2012/2013 er forløbet. Rapporterne indeholder opfølgninger på skolernes indsatsområder, som fremgår af virksomhedsaftalerne. A3-rapporternes oplysninger danner sammen med opfølgninger på IT og inklusion baggrund for den udarbejdede status. IT I september 2012 blev der nedsat en styregruppe, der fik tillagt kompetence til at træffe beslutninger vedrørende etablering og drift af trådløse netværk på skolerne. Gruppen blev nedsat i forventning om, at der i løbet af efteråret 2012 ville blive udsendt præcise krav fra KL til kapacitet og standarder på netværkene. Kravene blev i stedet erstattet af anbefalinger, hvorved grundlaget for gruppens kommissorium ikke længere var til stede. Det er derfor de enkelte skoler, der på baggrund af KL s og styregruppens anbefalinger selv skal forestå etableringen af netværkene og indgå aftaler om driftningen af disse. Der er valgt forskellige løsninger på varetagelsen af driften af netværkene. Enkelte skoler har ansat IT-teknikere, andre har indgået aftaler med eksterne udbydere. Flere skoler undersøger, om de kan indgå i et samarbejde enten om at ansætte IT-teknikere eller indgå fælles aftaler med eksterne udbydere Status på skolernes digitale parathed. Fra oplæg til IT-strategi på skoleområdet. Ud fra nedenstående 7 spørgsmål har skolerne* givet tilbagemelding på egen skoles IT-parathed. Svarene er indkommet i perioden juni 1.august Statussen relaterer til KL s anbefaling til kapacitet og standarder på skolernes trådløse netværk, og viser således ikke noget om, hvordan digitale muligheder inddrages i undervisningen, oppetid, eller i hvor høj grad elevernes egne devices anvendes i undervisningen. 1. Skolen skal have velfungerende trådløse netværk, som forventes etableret inden: På skoler med en spredt bygningsmasse kan der være forskelle på, hvor velfungerende netværket er i de forskellige bygninger. Dette forventes dog afhjulpet på alle skoler inden august

8 2. Elevernes og de ansattes egne digitale enheder skal kunne logges på skolernes trådløse net (bring your own device). Eleverne skal have mulighed for at anvende bærbare pc ere, tablets og mobiltelefoner. Bemærkning: Enkelte skoler mangler en afklaring af de sikkerhedsmæssige problemstillinger ved login med egne devices. Dette forventes løst inden for en overskuelig fremtid. 3. Der skal være kapacitet til, at hver elev og ansat (brugerne) ofte har mindst to digitale enheder på nettet, typisk en tablet/pc og en telefon pr. bruger Undersøgelsen er et øjebliksbillede. Enkelte skoler opgiver præcise tal for hvor mange brugere, der kan være på nettet samtidig. Generelt opleves den nuværende kapacitet som dækkende for det aktuelle behov. Vi skal være opmærksomme på, at kapaciteten skal udvides i takt med den øgede brug af digitale læremidler og netbaserede læringsforløb. 8

9 4. Når brugerne anvender mobile digitale enheder, skal denne mobilitet reflekteres i nettets kapacitet. Der skal være adgang til det trådløse net overalt på skolen og ekstra kapacitet i de områder, hvor der samles mange brugere samtidigt. Det betyder i praksis, at der er behov for et vist element af overdækning samlet set. På de fleste skoler er der ikke overdækning i relevante områder på skolen. Skolerne er opmærksomme på problemet. Det indgår ikke i denne undersøgelse, hvorvidt og hvornår de manglende overdækninger er afhjulpet. 5. Man skal kunne få adgang til nettet overalt på skolen og kunne bevæge sig rundt med digitale enheder uden at miste netadgangen. Bemærkning: Der arbejdes på at skaffe tilstrækkelig kapacitet, således at denne modsvarer de aktuelle behov. Der kan dog ikke på nuværende tidspunkt fastsættes et tidspunkt på, hvornår dette er opfyldt. 9

10 6. Man skal kunne få adgang til nettet overalt på skolen og kunne bevæge sig rundt med digitale enheder uden at miste netadgangen. Bemærkning: På skoler med flaskehalse forventes det, at der er mulighed for roaming overalt på skolen inden for en overskuelig fremtid. 7. Skolerne internetadgang skal dimensioneres, så adgangen fra skolens netværk ud til internettet ikke bliver en flaskehals. Bemærkning: Adgangen til internettet foregår på alle skoler uhindret, dog kan der på enkelte skoler opleves, at der ikke er tilstrækkelig kapacitet til den nødvendige datamængde2. *Enkelte skoler kunne på undersøgelsestidspunktet ikke besvare alle undersøgelsens spørgsmål, derfor er antallet at besvarelser forskelligt på de enkelte spørgsmål Anbefaling/proces IT-gruppens oplæg til IT-strategi på skoleområdet blev i oktober 2013 udsendt til høring på skolerne. Ud over strategioplægget, er følgende tre anbefalinger sendt med oplægget ud til høring. Der udarbejdes en konkret kompetenceudviklingsplan, som skal foreligge i foråret Trådløse netværk, der opfylder strategiens krav, skal være etableret på alle skoler senest august Skolernes anvendelse af IT i læringsforløbene skal være en del af virksomhedsaftalerne Efter høringsrunden, der sluttede den 15. november 2013, fortsættes behandlingen af oplægget. 10

11 Inklusion LP-projektet Projektet blev igangsat i eftersommeren På 5 skoler har alle pædagogiske medarbejdere deltaget og afsluttet LP-forløbet. På 14 skoler fortsætter LP-forløbet i skoleåret 2013/2014. Forårets konflikt bevirkede, at én skole måtte afbryde forløbet. Det genoptages og gennemføres, så vidt det er muligt, i skoleåret 2013/2014. På enkelte skoler, er der opsamlingsforløb for nye medarbejdere. Implementeringsfasen vil tage nogle år. Visitationsøkonomien Skolerne har meldt tilbage på, hvordan økonomimodellen virker set i forhold til modellens incitament til styrkelse af børnefællesskabet i skolen? Med hensyn til samarbejdet mellem skolerne og dagtilbuddene, så angiver 11 skoler, at de enten har øget fokus på eller et tæt samarbejde med daginstitutionerne omkring overgangen fra institutionen til skolen. Alle skoler er opmærksomme på, at der skal være et tæt samarbejde med institutionerne for at kunne give det bedste læringstilbud til alle elever. På flere skoler er der igangsat prøveforløb. Disse forløb omfatter elever i børnehaveklasserne, der har behov for en særlig hensyntagen i undervisningen, og hvor både institutionen og skolen vurderer, at indskrivning i en almenklasse vil være det bedste for eleven. Forløbet evalueres løbende med henblik på at foretage justeringer eller tage initiativ til, at eleven visiteres til et andet tilbud. Undervisningens praksis Der er en tendens til, at skolerne har øget anvendelsen af holddannelser og digitale læremidler. Samarbejdet mellem lærerne og pædagogerne om undervisningens gennemførelse er blevet styrket på ca. halvdelen af skolerne. Det er dog ikke entydigt, at det er inklusionsøkonomien, der har været incitamentet til denne udvikling. Flere skoler peger på, at det i lige så høj grad er den almindelige udvikling af skolens pædagogiske arbejde, der har skabt denne udvikling. Efteruddannelse Alle skoler fokuserer på efteruddannelse inden for udvikling af læringsprocesser og styrkelse af undervisernes undervisningskompetencer. Der er meget fokus på LP-forløbene, men også på AKT-funktioner og kompetenceudviklingsforløb, hvor eksempelvis Fjordskolens kompetence- og videncenter inddrages. Ledelsesmæssige overvejelser Der skal altid være en søgen efter, at eleverne får de bedste vilkår for læring. Inklusion er ikke et mål, men et middel til styrkelse af børnefællesskaberne. Det er en stor udfordring at ændre en kultur fra at være ekskluderende til at tænke inkluderende. Det er en vigtig proces at sætte tanker, ord og handling på, hvad den inkluderende skole er. I praksis kan inklusion, når det drejer sig om at skulle undervise elever med særlige behov i en almenklasse, opleves som en ulempe. Anbefaling At inklusion og styrkelse af børnefællesskaber fortsat er grundlaget for skolernes samlede virksomhed. 11

12 Fakta oplysninger, (rammebetingelser) Ressourcefordeling Den samlede budgetramme til folkeskolernes almene undervisning og SFO er 310,2 mio. kr. Af denne ramme udgør løn, undervisningsmidler og inventar 222,3 mio.kr., driftsmidler 35,7 mio. kr., og SFO 52,2 mio. kr. Her til kommer en budgetramme på 10,0 mio. kr. som konsekvens af indførelsen af visitationsøkonomien. Af de 10,0 mio. kr. stammer de 5,9 mio. kr. fra SFO-området. Af budgetrammen på 20,5 mio. kr. til vidtgående specialundervisning er de 4,1 mio. kr. overført til almenområdet. Budget 2013 Løn u.midler og inventar Drift SFO Total Bolderslev Skole Bylderup Skole Felsted Centralskole Genner Skole Hellevad Børnehus Hjordkær Skole Hovslund Børneunivers Hærvejsskolen Høje Kolstrup Skole Kliplev Skole Kollund Skole Kongehøjskolen Lyreskovskolen Løjt Kirkeby Skole Ravsted Skole Stubbæk Skole Tinglev Skole Varnæs Skole Total Driftsmidler: El, Vand, Varmeskatter, afgifter, forsikringer, rengøring, indvendig vedligehold 12

13 Gennemsnitlig udgift pr. elev Udgifter pr. elev 2009/ / / /2013 Heraf til undervisning Udgifter pr. elev Heraf til undervisning Udgifter pr. elev Heraf til undervisn ing Udgifter pr. elev Heraf til undervis ning Bolderslev Skole Bylderup Skole Felsted Skole Genner Skole Hellevad BU Hjordkær Skole Hovslund BU Hærvejsskolen Høje Kolstrup Kliplev Skole Kollund Skole Kongehøjskolen Lyreskovskolen Løjt Kirkeby Skole Ravsted BU Stubbæk Skole Tinglev Skole Varnæs Skole Gennemsnit Udgift pr. elev er opgjort som tildelte budgetmidler til løn, undervisningsmidler og inventar set i forhold til elevtallet pr. 5. september 2012 i samtlige klasser, eks. specialklasser. Højeste udgift pr. elev er på Hellevad Børneunivers med kr. Laveste udgift pr. elev er på Hærvejsskolen med kr. Heraf til undervisning er beregnet ud fra skolernes indberetning af anvendelsen af den totale arbejdstid til UNI-C fordelt på undervisning, tid i relation til undervisning, andre opgaver, ledelsestid og ferie. Indføringen af inklusionsøkonomien betyder, at distriktsskolen betaler følgende ved visiterede foranstaltninger: 2013: kr kr. 2014: kr kr. 13

14 Antal tosprogede elever Andelen af tosprogede elever i hele skolevæsnet udgjorde i skoleåret 9,4 %. Den gennemsnitlige andel af tosprogede elever i skolerne var 7,6 %. På Høje Kolstrup Skole udgjorde andelen 36,2 %, på Kliplev og Ravsted var der ingen tosprogede elever. Skole Antal tosprogede elever pr Antal tosprogede elever pr Antal tosprogede elever pr Antal tosprogede elever pr Bolderslev Bov Del af Lyreskovskolen Brundlundskole n Del af Kongehøjskolen Bylderup Felsted Fladhøj Del af Hærvejsskolen Frøslev- Padborg Del af Lyreskovskolen Genner Hellevad Hjordkær Hovslund Hærvejsskolen 54 Høje Kolstrup Kliplev Kollund Kongehøjskole 92 n Kruså Del af Lyreskovskolen Lyreskovskolen 123 Løjt Kirkeby Ravsted Rugkobbel Del af Kongehøjskolen Rødekro Del af Hærvejsskolen Stubbæk Tinglev Varnæs kl Aabenraa I alt

15 Undervisning i dansk som andetsprog, DSA Der var i skoleåret afsat 1,1 mio. til undervisning i DSA. Midlerne tildeles til de skoler, hvor der er størst behov for undervisning i faget. Behovsvurderingen foretages i tosprogsafdelingen. Undervisningen i DSA tilrettelægges sideløbende med undervisningen i skolens øvrige fag således, at undervisningen tilgodeser, at eleverne tilegner sig såvel sproglige som faglige kundskaber. Undervisningen drejer sig om kultur- og begrebsforståelse med udgangspunkt i den enkelte elevs behov og forudsætninger. DSA organiseres forskelligt på de enkelte skoler. Generelt er der oprettet større hold på de skoler, hvor der er mange tosprogede elever. På skoler med færre elever er tendensen, at eleverne undervises i mindre hold, især parallelt med den øvrige undervisning - men også uden for denne. Undervisningen forestås kun i mindre grad af lærere med linjefag i DSA. En del har dog oparbejdet en erfaring på området, der efterhånden står mål med en linjefagsuddannelse. Samtidig med at antallet af tosprogede elever har været svagt faldende, er de centrale midler, som uddeles til skolerne reduceret til ca. 1/3 af niveauet i Derfor er de DSA-midler, der tildeles særskilt til skolerne efter en vurdering i tosprogsafdelingen, blevet målrettet til de tre skoler med flest tosprogede elever. Skole Bolderslev Skole Bov Skole Brundlundskolen Elever der deltager i DSA, 11/12 Bylderup Skole 0 Elever der deltager i DSA, 12/13, Opgørelse fra UNI-C Del af Lyreskovskolen Del af Kongehøjskolen Felsted Centralskole 4 Fladhøj 4 Del af Hærvejsskolen Frøslev-Padborg Skole Genner Skole Hellevad Skole 7 Inkluderet i Hjordkær Skole specialundervisningen Hovslund Børneunivers Hærvejsskolen 3, egen opgørelse Høje Kolstrup Skole Kliplev Skole Kollund Skole Kongehøjskolen 17 Kruså Skole 0 Del af Lyreskovskolen Lyreskovskolen Løjt Kirkeby Skole 3 4 egen opgørelse Ravsted Børneunivers Rugkobbelskolen 39 Del af Kongehøjskolen Rødekro Skole Del af Hærvejsskolen Stubbæk Skole Tinglev Skole Varnæs Skole 0 Fjordskolen 10. klasse Aabenraa 17 4, egen opgørelse 15

16 0. Kl. 1. Kl. 2 Kl. 3. Kl. 4. Kl. 5. Kl. 6. Kl. 7. Kl. 8. Kl. 9 Kl. Sp.kl. M. kl. Spor pr. klassetrin i skoleåret Tabellen viser antal spor og antal elever på de forskellige årgange. Ved opgørelsen af antallet af specialklasser er der ikke skelnet mellem hold og klasser. Opgjort pr. 5. september 2012 Skole Bolderslev Skole Bylderup Skole Felsted Centralskole Genner Skole Hellevad Børneunivers Hjordkær Skole Hovslund Børneunivers Hærvejsskolen Høje Kolstrup Skole Kliplev Skole Kollund Skole Kongehøjskolen Lyreskovskolen Løjt Kirkeby Skole Ravsted Skole Stubbæk Skole Tinglev Skole Varnæs Skole Aabenraa Fjordskolen

17 Elevtal pr. 5. september, almenområdet Skoler klasse Aabenraa Bolderslev Skole Bov Skole Del af Lyreskovskolen Brundlundskolen Del af Kongehøjskolen Bylderup Skole Felsted Fladhøjskolen Del af Hærvejsskolen Frøslev-Padborg Del af Lyreskovskolen Genner Skole Hellevad Børneunivers Hjordkær Skole Hovslund BU Hærvejsskolen 780 Høje Kolstrup S Kliplev Skole Kollund Skole Kongehøjskolen 878 Lyreskovskolen 717 Kruså Skole Del af Lyreskovskolen Løjt Kirkeby Ravsted BU Rugkobbel Del af Kongehøjskolen Rødekro Skole Del af Hærvejsskolen Stubbæk Skole Tinglev Skole Varnæs Skole Alle skoler Samlet set er elevtallet faldet med 81 elever, svarende til ca. 1 % fra 2011 til Størst stigning i elevtallet er på Høje Kolstrup Skole, hvor elevtallet er steget med 39 elever svarende til en stigning på 12 %. Det største fald i elevtallet er på Bolderslev Skole, hvor elevtallet er faldet med 15 elever, svarende til et fald på 10 %. 17

18 Antal elever pr. lærer og andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning, eks. specialklasser Skole Elev pr. lærer i skoleåret 2012/2013 Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning 2011/2012 Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning 2012/2013 Bolderslev Skole 15,9 34 % 34 % Bov Skole 35 % Del af Lyreskovskolen Brundlundskolen 37 % Del af Kongehøjskolen Bylderup Skole 12,8 35 % 36 % Felsted Centralskole 14,8 33 % 34 % Fladhøjskolen 36 % Del af Hærvejsskolen Frøslev-Padborg 37 % Del af Lyreskovskolen Genner Skole 12,5 36 % 35 % Hellevad Børneunivers 12,3 36 % 34 % Hjordkær Skole 15,4 34 % 35 % Hovslund BU 16,8 37 % 34 % Hærvejsskolen 13,3 34 % Høje Kolstrup Skole 10,8 35 % 34 % Kliplev Skole 15,7 35 % 33 % Kollund Skole 15,2 37 % 36 % Kongehøjskolen 13,9 33 % Lyreskovskolen 16,8 35 % Kruså Skole 37 % Del af Lyreskovskolen Løjt Kirkeby Skole 15,3 36 % 35% Ravsted BU 12,8 35 % 35% Rugkobbelskolen 35 % Del af Kongehøjskolen Rødekro Skole 35 % Del af Hærvejsskolen Stubbæk Skole 14,5 33 % 35% Tinglev Skole 13,2 34 % 35% Varnæs Skole 14,5 34 % 34% 10. klasse Aabenraa 13,3 37 % 37% Gennemsnit 13,4 35 % 35% Kilde Uni-C, fejl i indberetningen af Lyreskovskolens elevtal er rettet. Udmøntning af lærernes arbejdstid Skolerne indberetter årligt til UNI-C, hvordan fordelingen af lærernes arbejdstid er foretaget. Oplysningerne skal være indberettet senest den 5. september. Følgende skoletotaler indberettes: Tid til undervisning, undervisningstid Tid til opgaver i tilknytning til undervisning Tid til ledelse, ledelsestid Tid til andre opgaver Tid til ferie og søgne- helligdage Summen af de 5 typer af tid udgør skolens totale tidsressource til varetagelsen af skolens undervisning og forpligtigelser, der følger af denne. Undervisningstidsprocenten beregnes som u-tidens procentvise andel af den totale ressource, - bruttoprocent. Den gennemsnitlige undervisningsprocent var i skoleåret

19 Andelen af elever i SFO. Opgørelsen er opgjort som gennemsnittet af antallet af indmeldte børn i henholdsvis halvtids- og heltidspladser opgjort månedsvis over hele skoleåret. Pladstyperne blev ændret med virkning fra 1. januar 2013, så de nu består af et eftermiddagsmodul med mulighed for tilkøb af et morgenmodul. I opgørelsen tæller børn, der er tilmeldt et eftermiddagsmodul som et halvtidsbarn, og børn med tilkøb af morgenåbning tæller som et heltidsbarn. I alt på årgang pr. 1. august 2012 Deltids Heltids % inkl. 4. årg. Bolderslev Skole % Bov Skole % Bylderup Skole % Felsted Centralskole 127 Fladhøj Skole/Rødekro % Frøslev-Padborg Skole % Genner Skole % Hellevad Børneunivers % Hjordkær Skole % Hovslund Børneunivers % Høje Kolstrup Skole 151, kun årgang % Kliplev Skole % Kollund Skole % Kruså Skole % Løjt Kirkeby Skole % Ravsted Børneunivers % Rugkobbel/ Brundlund 444 Ca % Stubbæk Skole % Tinglev Skole 159, kun årgang % Varnæs Skole % Antallet af elever der undervises efter Folkeskolelovens 20 stk. 2. opgjort pr Der undervises 195 elever efter 20 stk. 2 fra egen kommune på egne skoler i specialklasser, dagelever på Rønshoved skolehjem er ikke medtaget i denne opgørelse. Fjordskolen underviser 162 elever med bopæl i Aabenraa Kommune. 19

20 Antal af elever pr. nyere computere Antallet af pc er opgøres som nyere pc er, der er mindre end 3 år gamle og med netopkobling. Opgørelsen afspejler ikke tilgængeligheden og udnyttelsesgraden. Der er ikke taget højde for elevernes brug af egne devices i opgørelsen. Den giver derfor ikke et reelt billede af adgangen til og brugen af digitale læremidler i undervisningen. Elever pr. pc. 2009/2010 Elever pr. pc. 2010/2011 Elever pr. pc. 2011/2012 Elever pr. pc. 2012/2013 Bolderslev Skole 4,8 0 Bylderup Skole Felsted Centralskole ,5 15 Fjordskolen 1,9 Genner Skole 1,7 1,5 1,5 1,75 Hellevad Børneunivers ,5 Hjordkær Skole 4,4 3,3 3 4 Hovslund Børneunivers 2 2,5 1,8 2 Hærvejsskolen 13,5 Ingen pc er 0 Høje Kolstrup Skole 3,5 55 under 3 år. Kliplev Skole? Ca. 4 4,5 3-4 Kollund Skole 6 23 Kongehøjskolen Lyreskovskolen Ingen PC er under 3 år Løjt Kirkeby Skole 4,2 3,34 gamle Ravsted Børneunivers 3 2 1,5 / 1 Stubbæk Skole 4,1 7,3 9,6 4,7 Tinglev Skole 2,72 2,76 2,67 3, Varnæs Skole 3 Fjordskolen 3 1,6 2,8 Vi arbejder ud fra en strategi om, at eleverne Eleverne medbringer egne pc. 10. klasse Aabenraa 5/ 2 selv medbringer en PC til undervisning. Udlån til de elever, der ikke har en PC. Fokus på de elever, der skal have en PC i forhold til ITrygsæk. 6 5,

21 Humanistiske fag Humanistiske fag Humanistiske fag Naturfag Naturfag Naturfag Prakt/mus. fag Prakt/mus. fag Prakt/mus. fag Kl. tid Kl. tid Kl. tid Samlet niveau Samlet niveau Samlet niveau Planlagte timer (timefordelingsplan) Skolernes timefordelingsplaner viser det planlagte elevtimetal, som ligger til grund for skolernes fagog opgavefordeling. Planerne viser ikke, om skolen har valgt at organisere undervisningen i form af faguger, kursusforløb m.m. Timefordelingsplanen giver heller ikke oplysninger om skolernes prioriteringer af tolærerordninger og holddeling. På fase 1 ligger elevtimetallet opgjort på alle fag i gennemsnit på 108 % af minimumstimetallet. På fase 2 ligger elevtimetallet opgjort på alle fag i gennemsnit på 119 % af minimumstimetallet. Det er især de praktisk/musiske fag der ligger over minimumstimetallet. På fase 3 ligger elevtimetallet opgjort på alle fag i gennemsnit på 106 % af minimumstimetallet. Enkelte skoler ligger under 100 % i forhold til minimumsbestemmelserne for et enkelt fag eller faggruppe. Det betyder, at eleverne i de pågældende årgange ikke opnår et tilstrækkeligt antal undervisningstimer i faget, med mindre skolerne i det eller de efterfølgende år øger timetallet i faget, så timetallet samlet set over en treårig periode lever op til kravene til mindste timetal jf. Folkeskoleloven - generationsprincippet. Tabellen på næste side viser, hvordan skolernes planlagte elevtimetal samlet set ligger i forhold til minimums timetal jf. Folkeskoleloven. Oversigten er udarbejdet ud fra skolernes indberetninger af timetal til UNI-C. Tabellen viser niveauet for skolernes planlagte timetal set i forhold til minimumstimetallet i de enkelte faggrupper i de forskellige faser. Tallene angiver procenten på antallet af planlagte undervisningstimer i forhold til minimumstimetallene. Skoleåret Bolderslev Bylderup Felsted Skole Genner hellevad Hjordkær Hovslund Hærvejsskolen Høje Kolsturp Kliplev Skole Kollund Skole Kongehøjskolen Lyreskov Løjt Ravsted Stubbæk Tinglev Varnæs Beregningen af Samlet niveau er foretaget som en vægtning af de enkelte faggruppers timetal i forhold til det vejledende timetal. 21

22 Undervisningstid, der er organiseret som emne- eller faguger, er opgjort som skemalagte timer i ovenstående indberetning. Den enkelte skoles muligheder for at organisere undervisningen er en medvirkende faktor, når niveauet for skolens elevtimetal opgøres i forhold til minimumstimetallet. Det har således betydning om det i visse fag, eksempelvis sløjd og hjemkundskab, er nødvendigt at foretage holddannelse, så der skal bruges ekstra lærertimer til at dække faget. Elevtallet på årgangen er afgørende for, om det set ud fra en pædagogisk vurdering vil være en fordel at danne hold på samme årgang eller på tværs af flere årgange med henblik på at samlæse i en del af undervisningstiden. Da lønudgiften pr. elevtime afhænger af prisen på en lærertime, influerer skolernes lønniveau også på elevtimetallet. Gennemført undervisning 10. klasse Aabenraa 95 % Bolderslev Skole 99,75 % Bylderup Skole 96% Felsted Centralskole 98,5% Fjordskolen 100 % Genner Skole 100 % Hellevad Børneunivers 99% Hjordkær Skole 99 % Hovslund Børneunivers 100 % Hærvejsskolen 99 % Høje Kolstrup Skole 99,9 % Kliplev Skole 99,9 % Kollund Børneunivers 99 % Kongehøjskolen 99,8 % Lyreskovskolen 99% Løjt Kirkeby Skole 99,79 % Ravsted Skole 100 % Stubbæk Skole 99,3 % Tinglev Skole 100 % Varnæs Skole 100 % Den gennemsnitlige gennemførelsesprocent ligger højt, hvilket blandt andet skyldes, at ledelserne ofte varetager vikardækningen ved lærernes sygdom og andet fravær. Aflyst undervisning som følge af konflikten i foråret 2013 er ikke medtaget i ovenstående opgørelse. 22

23 Linjefagsdækning, Linjefagsdækning på timeniveau alle fag - opgjort efter klassetrin for hver skole i kommunen Med linjefag/tilsvarende. kompetencer. Uden linjefag/tilsvarende. kompetencer. Total 10. klasse Alle klassetrin 100% 0% 100% Aabenraa Bolderslev Skole* 87% 0% 87% Bylderup Skole Alle klassetrin 85% 15% 100% Felsted Alle klassetrin 64% 36% 100% Centralskole Genner Skole Alle klassetrin 91% 9% 100% Hellevad 100% 0% 100% Børneunivers* Hjordkær Skole* 93% 0% 93% Hovslund Alle klassetrin 81% 19% 100% Børneunivers Hærvejsskolen Alle klassetrin 82% 18% 100% Høje Kolstrup 100% 0% 100% Skole* Kliplev Skole Alle klassetrin 82% 18% 100% Kollund skole* 49% 0% 49% Kongehøjskolen Alle klassetrin 88% 12% 100% Lyreskovskolen Alle klassetrin 90% 10% 100% Ravsted 90% 0% 90% Børneunivers* Løjt Kirkeby Skole Alle klassetrin 91% 9% 100% Stubbæk Skole Alle klassetrin 75% 25% 100% Tinglev Skole Alle klassetrin 92% 8% 100% Varnæs Skole* 100% 0% 100% Hele landet Alle klassetrin 80% 20% 100% I foråret 2013 igangsatte Undervisningsministeriet en undersøgelse af linjefagsdækningen på landets folkeskoler i skoleåret 2012/2013. Skolerne blev bedt om at indberette deres læreres undervisningskompetencer (linjefagsuddannelse og tilsvarende kompetencer) samt lærernes undervisning (fordelt på fag og klasser). Det skal bemærkes, at de her præsenterede data er i en bearbejdet form og derfor ikke fuldstændig afspejler de data, som skolerne har indberettet. Fra følg fra UNI-C statistik og analyse Der var 12 folkeskoler fra Aabenraa Kommune, der deltog i undersøgelsen, resten markeret med * har indberettet til Skole og Undervisning. Vedrørende Fjordskolen Fjordskolen beskæftiger mange forskellige faggrupper. Lærere, pædagoger, social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, ergo- og fysioterapeuter, psykologer, pædagogmedhjælpere. Der er derfor mange faglige niveauer at være opmærksom på. Den faglighed, der er brug for på Fjordskolen, kan ikke indskrænkes til linjefagsuddannede lærere. Dertil kommer, at en del af de fag, der undervises i på Fjordskolen ikke er traditionelle folkeskolefag, men fag der tilbydes med fokus på eleven og dennes udviklingstrin og behov for kompetenceudvikling. I den forbindelse kan f.eks. fagene Kommunikation og Krop og natur nævnes. På Fjordskolen er uddannelser som diplomuddannelse i specialpædagogik, tale-høre undervisning og meget andet, ligeså relevante som linjefag. 23

24 Kursusudgifter Opgørelsen dækker kun de samlede udgifter til kursusafgifter og eventuelle kursusmaterialer Kursusudgifter 10. klasse Aabenraa kr. Bolderslev Skole 0 Bylderup Skole Felsted Centralskole Genner Skole Hellevad Børnehus Hjordkær Skole kr kr kr kr kr. Hovslund Børneunivers kr. Hærvejsskolen Høje Kolstrup Skole Lyreskovskolen Kliplev Skole Kollund Børneunivers Kongehøjskolen Løjt Kirkeby Skole Ravsted Børneunivers 0 Stubbæk Skole Tinglev Skole Varnæs Skole kr kr kr kr kr kr kr kr kr. 24

25 Bylderup Skole Felsted Centralskole Hjordkær Skole Hærvejsskolen Høje Kolstrup Skole Kongehøjskolen Lyreskovskolen Løjt Kirkeby Skole Stubbæk Skole Tinglev Skole Total 10. Aabenraa Bylderup Skole Felsted Centralskole Hjordkær Skole Hærvejsskolen Høje Kolstrup skole Kongehøjskolen Lyreskovskolen Løjt Kirkeby Skole Stubbæk skole Tinglev Skole Total 10. Aabenraa Opfølgninger Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse Hovedplacering oktober måned efter afsluttet 9. kl./10 kl. juni 2013 Antal elever 10. klasse (incl. efterskole) Erhvervsuddannelser Gymnasiale uddannelser Forberedende og udviklende aktiviteter Total Tallene angiver den % vise andel 10. klasse (incl. efterskole) 78,1 35,1 63,2 67,4 64,5 55,1 40,6 57,7 68,4 53,5 58,4 0,0 Erhvervsuddannelser 6,3 5,4 5,3 4,3 3,2 1,3 6,3 3,8 5,3 11,6 5,3 34,0 Gymnasiale uddannelser 12,5 59,5 31,6 26,1 29,0 41,0 51,6 34,6 21,1 32,6 33,9 57,9 Forberedende og udviklende aktiviteter 3,1 0,0 0,0 2,2 3,2 2,6 1,6 3,8 5,3 2,3 2,4 7,7 Midlertidige aktiviteter 0,0 0,4 Total kl., ungdomsuddannelse 96,9 100,0 100,0 97,8 96,8 97,4 98,4 96,2 94,7 97,7 97,6 91,9 Kilde: UU Aabenraa Af hensyn til sikring af anonymiteten, er antal under 10 udeladt. Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) kontakter unge, der ikke er i gang med en ungdomsuddannelse og tilbyder vejledning om valg af uddannelse. Hvis en ung dropper ud,eller er i overhængende risiko, skal ungdomsuddannelsen give UU besked, hvorefter UU tilbyder den unge vejledning. De nationale test De nationale test er i foråret 2013 gennemført i følgende fag: Dansk/læsning for 2., 4., 6. og 8. klasse Matematik for 3. og 6. klasse Engelsk for 7. klasse Biologi for 8. klasse Fysik/kemi for 8. klasse Geografi for 8. klasse På forvaltningsniveau er der mulighed for dels at følge testaktiviteterne på de enkelte skoler, dels at kunne se resultatopsamlingen af de enkelte prøver. 25

26 Testsystemet giver mulighed for at indhente oplysninger på skole- og kommuneniveau. Kommunalbestyrelsens behandling af kvalitetsrapportens afsnit om nationale test er fortrolig jf. Folkeskoleloven 55 b. Klager over kommunen til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning Visitationsudvalget træffer afgørelse om i hvilket omfang, der skal iværksættes vidtgående specialundervisning ud fra indstillinger fra skolelederne. I skoleåret 2012/2013 var der ingen klager til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning. Det gælder både beslutninger, som blev truffet af visitationsudvalget og beslutninger, der blev truffet af de enkelte skoleledere jf. skolelederens selvstændige beslutningskompetence, I skoleåret 2011/2012 var der 40 klager til klagenævnet. Aabenraa Kommune fik medhold i 27 af klagerne og i 8 tilfælde fik klagerne medhold. I de øvrige 5 sager blev der truffet anden afgørelse. Der er ikke foretaget en nærmere analyse af årsagen til det markante fald i antallet af klager til klagenævnet. Siden ændringen i skoleledernes beføjelser og indførsel af ny retning inden for iværksættelsen af specialundervisning har der været en målrettet indsats, for at gøre beslutningsprocessen vedrørende iværksættelse af specialundervisning gennemskuelig. I processen påses det, at alle parter informeres og inddrages i forløbet, hvad enten den iværksættes på egen skole eller som henvisning til anden skole Udarbejdede PPV er Skole Antal elever med en PPV i alt Udarbejdede PPV er i skoleåret 2012/ klasse Aabenraa Bolderslev Skole Ok Bylderup Skole Felsted Centralskole 12 Genner Skole Ok Ok Hellevad BU 15 Ok Hjordkær Skole 27 Ok Hovslund BU 11 Ok Hærvejsskolen 39 Høje Kolstrup Skole Kliplev Skole Kollund Børneunivers Ok Kongehøjskolen Lyreskovskolen Løjt Kirkeby Skole Ravsted BU Ok Ok Stubbæk Skole Tinglev Skole Varnæs Skole Fjordskolen PPV er en Pædagogisk Psykologisk Vurdering, der på skolelederens anmodning udarbejdes af en medarbejder fra PPR, - Pædagogisk Psykologisk Rådgivning. En PPV beskriver et nærmere defineret område eller problemstilling vedrørende den elev, hvorpå vurderingen udarbejdes. PPV en indgår i skolens pædagogiske arbejde med de pågældende elever og skal endvidere vedlægges som sagsakt i en eventuel visitation til et specialundervisningstilbud. Af hensyn til sikringen af anonymiteten er oplysningerne ikke medtaget, hvis antallet af udarbejdede PPV er er under 10. I alt drejer det sig om 33 nye ppv er. Ok 26

27 Bekymrende elevfravær på baggrund af indberetninger fra skolerne til skoleforvaltningen Der har i skoleåret ikke været indberetninger om elevernes fravær, forstået som underretninger om bekymrende fravær til skoleforvaltningen Dette er ikke et udtryk for, at skolerne ikke længere har elever, hvis manglende fremmøde vækker bekymring, men at den godkendte fremmødeprocedure anvendes af skolerne. Se bilag vedrørende fravær 27

28 Vurdering af skolernes faglige niveau Karakterniveauet ved folkeskolernes afgangsprøver afspejler kun i nogen grad overbygningsskolernes faglige niveau. Indlæring af faglige kompetencer i de enkelte fag sker gradvist gennem hele skolegangen fra årgang. På de overbygningsskoler, der er modtageskoler for elever fra skoler med årgang ligger ansvaret for udviklingen af elevernes faglige progression i de første 7 skoleår således på de respektive fødeskoler. Anbefalingen er, at de skoler, hvor karakterniveauet på enkelte eller flere fag over en treårig periode ligger under landsgennemsnittet, fortsat fokuserer på undervisningens indhold og didaktik. På modtageskolerne inddrages tillige fødeskolerne i processen. Tilbagemeldingerne fra skolerne viser, at der arbejdes målrettet med inklusion og inkluderende tiltag i udviklingen af skolen. LP-projektet er godt i gang og forventes gennemført på alle skoler i løbet af skoleåret , hvorefter implementeringen af brugen af LP fortsætter. Med baggrund i de enkelte skolers tilbagemeldinger, resultaterne ved afgangsprøverne, de nationale tests og de kommunale læsetests vurderes skolernes faglige niveau samlet set til at være tilfredsstillende. Prøvetermin juni 2012 Dansk Engelsk Fysik/kemi Matematik Læsnin g Mundtli g Orde n Retskrivni ng Skriftli g Tot al Mundtli g Tot al Praktisk/mundt lig Tot al Matematisk problemløsni ng Matematis ke færdighed er Brundlundskol en 6,2 8,9 5,0 6,6 6,2 6,6 8,1 8,1 5,6 5,6 5,1 6,2 5,6 Bylderup Skole 7,7 4,8 3,7 6,7 6,1 5,8 8,6 8,6 4,9 4,9 7,3 7,2 7,3 Felsted Centralskole 6,6 7,7 6,2 6,6 6,9 6,8 7,5 7,5 5,9 5,9 6,6 7,8 7,2 Frøslev- Padborg Skole 6,6 7,5 7,2 6,7 5,8 6,7 6,3 6,3 4,5 4,5 5,4 6,7 6,1 Hjordkær Skole 5,6 7,0 7,0 6,5 6,7 6,5 6,5 6,5 6,7 6,7 7,0 8,1 7,5 Høje Kolstrup Skole 5,7 4,8 5,9 6,9 6,7 6,0 5,6 5,6 7,5 7,5 4,2 5,6 4,9 Kruså Skole 6,7 5,9 4,5 6,8 6,3 6,0 6,8 6,8 6,4 6,4 7,0 7,7 7,4 Løjt Kirkeby Skole 7,2 7,5 5,5 6,5 6,0 6,5 7,6 7,6 6,4 6,4 7,0 7,0 7,0 Rugkobbelskol en 8,0 8,0 8,1 8,1 8,5 8,1 8,4 8,4 5,4 5,4 8,2 8,2 8,2 Rødekro Skole Stubbæk Skole Tinglev Skole 7,2 7,8 7,0 7,5 7,3 7,4 7,4 7,4 6,6 6,6 6,4 7,3 6,9 6,8 6,0 4,8 7,8 6,1 6,3 6,4 6,4 7,3 7,3 6,2 7,6 6,9 6,6 6,6 5,4 5,6 5,7 6,0 6,8 6,8 6,3 6,3 5,9 6,0 6,0 Aabenraa kommune, folkeskoler 6,7 6,9 5,9 6,9 6,5 6,6 7,2 7,2 6,1 6,1 6,4 7,1 6,8 Tot al Total, Land Kilde UVM 6,5 7,4 5,7 6,4 6,3 6,5 7,3 7,3 6,2 6,2 6,2 6,9 6,6 Karaktergennemsnittene er beregnet som summen af karakterer divideret med antallet af karakterer. Dansk Der prøves i at: beherske et sikkert sprog med korrekt stavning kunne læse korrektur på egne og andres tekster erhverve sig viden om sprog og sprogbrug, om sprogets forskellige funktioner, variation, opbygning og grammatik kende forskellige sætningstyper og sætningsled samt ordklasserne og deres funktion i sproget anvende de vigtigste regler for sprogrigtighed læse sikkert og hurtigt med forståelse og indlevelse beherske forskellige læsteteknikker 28

29 afpasse læsemåde efter formål, genre og medie fastholde det væsentligste af det læste i skriftlig form udvikle og udvide ordforråd og begrebsverden Læsning Middelkarakteren, beregnet ud fra alle skolers karaktergennemsnit, ligger 0,2 karakterer over landsgennemsnittet på 6,0. Ni skoler ligger over og tre skoler ligger under landsgennemsnittet Mindste gennemsnitskarakter er 5.6 og højeste er på 8. Retskrivning Middelkarakteren, beregnet ud fra alle skolers karaktergennemsnit, ligger 0,5 karakterer over landsgennemsnittet på 6,4. Elleve skoler ligger over og en skole ligger under landsgennemsnittet Mindste gennemsnitskarakter er 5,6 og højeste er på 8,1. Skriftlig fremstilling Der prøves i at: forholde sig analytisk og reflekterende til tekster og andre udtryk fra forskelligartede medier styre skriveprocessen fra idé til færdig tekst udtrykke sig i en sammenhængende og disponeret form skrive forståeligt, klart og varieret i en form, der passer til genre og situation udvikle og udvide ordforråd og begrebsverden vise indsigt i sprogets spændvidde fra hverdagssprog til kunstneriske udtryksformer beherske et sikkert sprog med korrekt stavning kunne læse korrektur på egne tekster anvende forskellige genrer, stilarter og de vigtigste regler for sprogrigtighed anvende forskellige fremstillingsformer, fortællerteknikker og virkemidler layoute tekster, så det fremmer kommunikationen og vidner om æstetisk bevidsthed Middelkarakteren, beregnet ud fra alle skolers karaktergennemsnit, ligger 0,2 karakterer over landsgennemsnittet på 6,3. Seks skoler ligger over og seks skoler ligger under landsgennemsnittet Mindste gennemsnitskarakter er 5,7 og højeste er på 8,5. Orden Middelkarakteren, beregnet ud fra alle skolers karaktergennemsnit, ligger 0,2 karakterer ove landsgennemsnittet på 5,7. Seks skoler ligger over og seks skoler ligger under landsgennemsnittet Mindste gennemsnitskarakter er 3,7 og højeste er på 8,1. Mundtlig Der prøves i at: fortolke, vurdere og perspektivere tekster og andre udtryksformer ud fra såvel umiddelbar oplevelse som analytisk forståelse gøre rede for samspillet mellem sprog, indhold, genre og situation demonstrere analytisk beredskab over for ældre og nyere dansk og udenlandsk litteratur og andre udtryksformer gøre rede for forskellige genrer, fremstillingsformer, fortælleteknikker og virkemidler gøre rede for og vurdere etiske, æstetiske og historiske aspekter i litterære tekster og andre udtryksformer forholde sig analytisk og vurderende til sagprosa og andre udtryksformer tale forståeligt, klart og varieret i en form, der passer til situationen anvende et nuanceret og sikkert begrebs- og ordforråd udtrykke sig i en sammenhængende og disponeret form 29

30 læse klart og flydende op og udtrykke en personlig forståelse af det læste lytte aktivt i samtale Middelkarakteren, beregnet ud fra alle skolers karaktergennemsnit, ligger 0,5 karakterer under landsgennemsnittet på 7,4. Seks skoler ligger over og seks skoler ligger under landsgennemsnittet Mindste gennemsnitskarakter er 4,8 og højeste er på 8,9. Engelsk Prøven foregår på engelsk og der prøves i at: deltage i en samtale redegøre for og dokumentere indsigt i det selvvalgte emne udtale engelsk forståeligt, herunder med en udtale og intonation, der ligner en af de anerkendte indfødte udtalevarianter udtrykke sig med rimelig præcision, spontanitet og lethed i et sammenhængende sprog udvise kendskab til kultur- og samfundsforhold i engelsktalende lande Middelkarakteren, beregnet ud fra alle skolers karaktergennemsnit, ligger 0,1 karakterer under landsgennemsnittet på 7,3. Seks skoler ligger over og seks skoler ligger under landsgennemsnittet Mindste gennemsnitskarakter er 5,6 og højeste er på 8,6. Fysik/kemi Der prøves i: viden om og indsigt i fysiske og/eller kemiske forhold at tilrettelægge, udføre og drage konklusioner af et eller flere fysiske og/eller kemiske eksperimenter at anvende relevante teorier i forhold til opgaven og forstå sammenhængen mellem teori og eksperiment at redegøre for og begrunde valg af praktisk arbejde at vælge og anvende relevante hjælpemidler og sikkerhedsudstyr at redegøre for sine overvejelser om risiko og sikkerhed Middelkarakteren, beregnet ud fra alle skolers karaktergennemsnit, ligger 0,1 karakterer under landsgennemsnittet på 6,2. Syv skoler ligger over og fem skoler ligger under landsgennemsnittet Mindste gennemsnitskarakter er 4,5 og højeste er på 7,5. Matematik Færdigheder Der prøves i de matematiske emner: tal og algebra, geometri statistik og sandsynlighed enkel anvendelse af matematik Middelkarakteren, beregnet ud fra alle skolers karaktergennemsnit, ligger 0,2 karakterer over landsgennemsnittet på 6,9. Otte skoler ligger over og fire skoler ligger under landsgennemsnittet Mindste gennemsnitskarakter er 5,6 og højeste er på 8,2. 30