Handleplan for naturfag

Transkript

1 Handleplan for naturfag

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning Læsevejledning Lovgrundlag Kommunal undersøgelse af naturfagspraksis Kommunal handleplan for naturfag - hvorfor? Nationalt Kommunalt Udvikling af skolens naturfaglige kultur Afdækning af status og hvad så? Det professionelle naturfaglige miljø Organisatoriske rammer Kompetenceudvikling Samarbejdsfora Undervisningens tilrettelæggelse og gennemførsel Organisering af undervisningstimetal Årsplan Strukturering af den daglige undervisning Undervisningsdifferentiering Innovation og kreativitet Naturfagenes samarbejde Sprog og kommunikation Evaluering Læremidler Det fysiske læringsmiljø...27 Bilag 1: Undersøgelse af skolernes naturfaglige praksis Bilag 2: Valg af læremidler i naturfag...35 Litteratur Sproget er som en lygte. Det vi taler om, er det vi bliver i stand til at se (Wittgenstein, 1953) 2

3 1. Indledning Denne 5-årige handleplan for naturfagene natur/teknik, biologi, geografi og fysik/kemi i Rudersdal giver et bud på, hvordan vilkårene for den pædagogiske praksis i naturfagene kan udvikles, så der skabes et grundlag for en vedvarende udvikling, som har betydning for naturfagsområdets kvalitet på den enkelte skole og for skoleområdet i Rudersdal som helhed. En sådan udvikling handler ikke om midlertidige ændringer i den enkeltes handlinger eller prioritering. Den kræver, at udviklingstiltagene integreres i institutionen og bliver en naturlig del af arbejdet og tankegangen. Det grundlæggende spørgsmål er: Hvad skal der til for, at børnene får mest muligt ud af naturfagsundervisningen? Handleplanen har som opgave at sætte rammer for arbejdet med naturfagsområdet på den enkelte skole og i netværket for undervisningsvejledere i naturfag fungere som et dynamisk analyse- og dialogredskab i skolernes proces med at udvikle naturfagsområdet understøtte, at naturfagslærerne i det daglige oplever sig selv som en del af et fagdidaktisk udfordrende og lærende fællesskab. Handleplanen fokuserer på, beskriver og uddyber nedenstående tre overordnede områder og deres samspil: Viden - Hvordan skabes brugbar fælles viden? - Hvad er det for en viden, vi vil ha? Hvordan anvender vi den aktivt? Det ledelsesmæssige ansvar - Hvad er ledelsens rolle og opgaver i forbindelse med implementering af handleplanen? - Hvad er ledelsens relation til det naturfaglige miljø? Kvalitetsudvikling - Hvad skaber kvalitet i naturfagsundervisningen? På skolen? Kommunalt? Nationalt? Behovet for viden kan ikke længere udelukkende bindes op på den viden, som lærerne hver især besidder. Denne viden skal opsamles, udfordres, udvikles og spredes i et gensidigt samspil dels mellem lærerne på den enkelte skole og dels mellem skolerne indbyrdes. Den enkelte lærer skal derfor i høj grad være indstillet på at indgå med sin unikke kompetence, sin faglige nysgerrighed og forandringsparathed. Her bliver den enkelte naturfagslærers forståelse af sig selv som en reflekterende praktiker og evne til at indgå i et forpligtende læ- 3 3

4 ringsfællesskab en nødvendighed. Samtidig er det i høj grad ledelsens opgave at understøtte udviklingsprocessen og skabe vilkår, der gør denne mulig. Med handleplanen for naturfag har Skoleområdet i samarbejde med en gruppe naturfagslærere beskrevet, hvad der kendetegner kvalitet i naturfagsundervisningen, ud fra det vi ved og er enige om i dag. Den inddrager og er inspireret af forskning om, hvad der skaber god naturfagsundervisning, den inddrager viden om det aktuelle billede af naturfagenes status og behov, og den forholder sig til formelle nationale og kommunale krav. De opstillede kvalitetskriterier er derfor ingen tilfældighed, men bygger på en grundlæggende forestilling om, hvad der kan understøtte børnenes udbytte af naturfagsundervisningen. Handleplanen involverer både ledelse, undervisningsvejleder i naturfag, naturfaglige team og naturfagslærere på den enkelte skole. Den involverer også Skoleområdet, idet arbejdet i de forskellige kommunale naturfaglige netværk og arbejdsgrupper naturligvis bør afspejle og understøtte handleplanens intentioner. Det har i valg af form og indhold været vigtigt at finde en balance, hvor det respekteres, at skolerne er forskellige steder. Handleplanen for naturfag er derfor ikke tænkt anvendt som en manual, der arbejdes igennem fra start til slut. Det vil være nødvendigt for den enkelte skole bevidst at prioritere og tage afsæt lige præcis dér, hvor skolen ser sine vigtigste naturfaglige udfordringer. Handleplanens teoretiske forståelse af læring er således baseret på, at den enkelte konstruerer sin egen læring i samspil med andre mennesker og de sociale og fysiske omgivelser. Handleplanen er et resultat af nedenstående gruppes arbejde i skoleåret : - Hanne Bøger, naturfagslærer, Ny Holte skole - Michael Nielsen, naturfagslærer, Bistrupskolen - Nancy Fuglsang, pædagogisk udviklingskonsulent for matematik og naturfag, Skoleområdet (leder af og hovedansvarlig for arbejdet) Skoleområdets pædagogiske konsulent for området vil stå for den løbende opfølgning og i processen vejlede og hjælpe undervisningsvejlederne i naturfag til yderligere anvendelse af handleplanen på skolerne. Ved afslutningen af perioden for denne handleplan vil Skoleområdet gennemføre en mere omfattende evaluering af handleplanens betydning for lærernes arbejde. Det er handleplansgruppens og Skoleområdets intention og forventning, at handleplanen vil blive modtaget og anvendt af dens målgruppe som et processuelt styrepapir, der kan bidrage til at understøtte og videreudvikle den gode naturfagsundervisning, der allerede tilbydes vores elever i Rudersdal Kommune. Vi ønsker alle skoler god arbejdslyst med handleplanen! Skoleområdet 4 4

5 2. Læsevejledning Handleplanen består af følgende hovedafsnit: 1. Indledning 2. Læsevejledning 3. Lovgrundlag 4. Kommunal undersøgelse af skolernes naturfaglige praksis 5. Kommunal handleplan for naturfag hvorfor? 6. Udvikling af en skolens naturfaglige kultur 7. Det professionelle naturfaglige miljø 8. Undervisningens tilrettelæggelse og gennemførsel Afsnittene 7 og 8 vil den enkelte skole have behov for løbende at vende tilbage til: Afsnit 7: Hovedområde: Det professionelle naturfaglige miljø Fokusområder: Organisatoriske rammer Kompetenceudvikling Samarbejdsfora Afsnit 8: Hovedområde: Undervisningens tilrettelæggelse og gennemførelse Fokusområder: Organisering af undervisningstimetal Årsplan Strukturering af den daglige undervisning Undervisningsdifferentiering Innovation og kreativitet Naturfagenes samarbejde Sprog og kommunikation Evaluering Læremidler Det fysiske læringsmiljø De to hovedområders fokusområder skal læses og forstås i en samlet helhed, idet der ikke er en lineær udvikling i de beskrevne områder. For hvert fokusområde er der opstillet et eller flere overordnede mål, som angiver forestillingen om en ønsket tilstand, som skolerne skal stræbe efter at indfri. For hvert af de overordnede mål er der formuleret kvalitetskriterier, der angiver kendetegn for udviklingsprocessens niveau og retning, idet de bygger på en grundlæggende forestilling om, hvad der bidrager til at opfylde de opstillede mål. Flere af de beskrevne fokusområders kvalitetskriterier kunne godt være placeret under et helt andet fokusområde. Placeringen er et valg, som handleplansgruppen har truffet ud fra, hvad der ud fra den eksisterende viden synes vigtig at fremhæve som tegn på kvalitet inden for det pågældende område. Handleplanens kvalitetskriterier forholder sig overordnet til de to målgrupper skoler og Skoleområdet. Som et forsøg på at gøre det mere overskueligt er kvalitetskriterierne for skolerne opstillet i en bestemt rækkefølge i forhold til de forskellige aktørers involvering: 1) Skolens ledelse, 2) Undervisningsvejleder i naturfag, 3) Naturfagsteam. 4) Naturfagslærer. 55

6 3. Lovgrundlag Folkeskolens formål 1 stk.1 Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskers samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. Fælles Mål er betegnelsen for de centralt fastsatte formål og mål for undervisningen i folkeskolen. Fælles Mål giver retningen for de mål, der skal arbejdes hen mod i den danske folkeskole. Faghæftet for det enkelte fag indeholder forskellige dele med forskellig status: Fagets Formål Centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF) Slutmål og trinmål Læseplan Undervisningsvejledning. Fagets formål er det helt overordnede mål med undervisningen i faget og overordentligt forpligtende: Formål for natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om natur og teknik, som har værdi i det daglige liv. Stk. 2. Undervisningen skal i vidt omfang bygge på elevernes egne oplevelser, erfaringer, iagttagelser, undersøgelser og eksperimenter og medvirke til, at de udvikler praktiske færdigheder, kreativitet og evne til samarbejde. Undervisningen skal vedligeholde og fremme elevernes glæde ved at beskæftige sig med natur, teknik, livsbetingelser og levevilkår samt deres lyst til at stille spørgsmål og lave undersøgelser både inde og ude. Stk. 3. Undervisningen skal medvirke til, at eleverne udvikler forståelse for samspillet mellem menneske og natur i deres eget og fremmede samfund samt ansvarlighed over for miljøet som baggrund for engagement og handling. Undervisningen skal skabe grundlag og interesse hos eleverne for det videre arbejde med fagene biologi, fysik/kemi og geografi. Formål for biologi Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om organismer, natur, miljø og sundhed med vægt på forståelsen af grundlæggende biologiske begreber, biologiske sammenhænge og på vigtige anvendelser af biologi. Undervisningen skal give eleverne fortrolighed med naturvidenskabelige arbejdsformer og betragtningsmåder og indblik i, hvordan biologi - og biologisk forskning - i samspil med de andre naturfag bidrager til vores forståelse af verden. Stk. 2. Undervisningen skal anvende varierede arbejdsformer og i vidt omfang bygge på elevernes egne iagttagelser og undersøgelser, bl.a. ved laboratorie- og feltarbejde. Undervisningen skal udvikle elevernes interesse og nysgerrighed over for natur, biologi, naturvidenskab og teknik og give dem lyst til at lære mere. Stk. 3. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne erkender, at naturvidenskab og teknologi er en del af vores kultur og verdensbillede. Elevernes ansvarlighed over for 6 6

7 natur, miljø og sundhed skal videreudvikles, så de får tillid til egne muligheder for stillingtagen og handlen i forhold til spørgsmål om menneskets samspil med naturen lokalt og globalt. Formål for fysik/kemi Formålet med undervisningen i fysik/kemi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende fysiske og kemiske begreber og sammenhænge samt viden om anvendelser af fysik og kemi. Undervisningen skal give eleverne fortrolighed med naturvidenskabelige arbejdsformer og betragtningsmåder og indblik i, hvordan fysik og kemi og forskning i fagene i samspil med de øvrige naturfag bidrager til vores forståelse af verden. Stk. 2. Undervisningen skal anvende varierede arbejdsformer og i vidt omfang bygge på elevernes egne iagttagelser og undersøgelser, bl.a. ved laboratoriearbejde. Undervisningen skal udvikle elevernes interesse og nysgerrighed over for fysik, kemi, naturvidenskab og teknologi og give dem lyst til at lære mere. Stk. 3. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne erkender, at naturvidenskab og teknologi er en del af vores kultur og verdensbillede. Elevernes ansvarlighed over for naturen og brugen af naturressourcer og teknik skal videreudvikles, så de får tillid til egne muligheder for stillingtagen og handlen i forhold til spørgsmål om menneskets samspil med naturen lokalt og globalt. Formål for geografi Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige naturgivne og kulturskabte forudsætninger for levevilkår i Danmark og den øvrige verden. Eleverne skal tilegne sig grundlæggende geografisk viden som baggrund for forståelse af geografiske begreber og sammenhænge og viden om samfundenes udnyttelse af naturgrundlag og ressourcer. Undervisningen skal give eleverne fortrolighed med natur- og kulturgeografiske arbejdsformer og betragtningsmåder og give dem indblik i, hvordan geografi og geografisk forskning i samspil med de øvrige naturfag bidrager til vores forståelse af verden. Stk. 2. Undervisningen skal anvende varierede arbejdsformer og i vidt omfang bygge på elevernes egne iagttagelser og undersøgelser bl.a. ved feltarbejde og brug af geografiske kilder. Undervisningen skal udvikle elevernes interesse og nysgerrighed over for natur- og kulturgeografi, naturvidenskab og teknik og give dem lyst til at lære mere. Stk. 3. Undervisningen skal bidrage til elevernes forståelse af fremmede kulturer, og til at de erkender natur- og kulturgeografiens bidrag til vores verdensbillede. Elevernes ansvarlighed over for naturen og brugen af naturressourcer og teknik skal videreudvikles, så de får tillid til egne muligheder for stillingtagen og handlen i forhold til spørgsmål om menneskets samspil med naturen lokalt og globalt. Centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF) er de fire områder, som lærerne skal arbejde indenfor, når de tilrettelægger, gennemfører og evaluerer undervisningen i faget. Natur/teknik, biologi, fysik/kemi og geografi indeholder alle det centrale kundskabsog færdighedsområde Arbejdsmåder og tankegange. 77

8 Slutmål er bindende undervisningsmål 1, der skal være opfyldt ved slutningen af fagets forløb. De er udformet ret bredt og åbent. Trinmålene er mere specificerede undervisningsmål, der skal være nået undervejs i bestemte trin i forløbet. For natur/teknik (på klassetrin) er der trinmål efter 2., 4., og 6. klasse. For biologi, fysik/kemi og geografi (på klassetrin) er der trinmål efter 8. og 9. klasse. Læseplanen, der beskriver indholdet i undervisningen, er i sit udgangspunkt vejledende, men når de lokale læseplaner er endeligt godkendt af kommunalbestyrelsen, bliver også de bindende. Undervisningsvejledningen for faget giver mange gode råd til lærerne. Ud over de fagspecifikke indholdsområder sættes der i vejledningen fokus på undervisningsdifferentiering, evaluering, specialundervisning, tosprogede elever, faglig læsning og tværfagligt samarbejde. Desuden beskrives relevant inddragelse af de fire tværgående dimensioner: den praktisk/musiske dimension, den internationale dimension, itog mediekompetencer samt miljø og bæredygtig udvikling. 1 Undervisningsmål er de mål, som undervisningen skal sigte mod at opfylde for de fleste elever, og må ikke forveksles med de læringsmål, der kan og skal sættes for den enkelte elevs læring 88

9 4. Kommunal undersøgelse af naturfagspraksis Med henblik på at danne et godt lokalt funderet afsæt for udarbejdelsen af en handleplan for naturfagene i Rudersdal Kommune gennemførte en arbejdsgruppe bestående af fem naturfagslærere og kommunens konsulent inden for området i foråret 2009 en digital afdækning af den aktuelle naturfagspraksis på kommunens 13 skoler. Målet for undersøgelsen var at komme frem til et aktuelt billede af naturfagenes status og behov for videreudvikling på skolerne i Rudersdal Kommune at belyse hvad god naturfagsundervisning er at komme med konkrete anbefalinger til handleplanens indhold. Undersøgelsens potentielle respondentantal var 170. Ved undersøgelsens afslutning havde 70 lærere åbnet skemaet og besvaret hele eller dele af skemaet svarende til 41,2 % af populationen. Svarprocenten har varieret fra skole til skole - lige fra en svarprocent på 70 % på én skole til en svarprocent på 13 % på anden skole. Undersøgelsen har ikke haft som mål at kunne filtrere besvarelserne med henblik på en analyse af den enkelte skoles besvarelse eller for at kunne sammenligne skolerne. Med den for nogle af skolernes vedkommende lave svarprocent kan og bør undersøgelsens resultater udelukkende ses som en pejling af aktuel praksis. Bearbejdning og tolkning af resultaterne med henblik på at nå frem til konkrete anbefalinger til handleplanens indhold er foretaget af Skoleområdets konsulent i samarbejde med de øvrige deltagere i handleplansgruppen. Anbefalingerne indgår alle i handleplanen og fremgår af bilag 1. Dog kan de være placeret under andre fokusområder end i undersøgelsen, lige som formuleringen er tilpasset handleplanens form og øvrige indhold. 9 9

10 5. Kommunal handleplan for naturfag - hvorfor? Baggrunden for at udarbejde en handleplan for naturfagene i Rudersdal Kommune kan begrundes såvel nationalt som kommunalt Nationalt Fremtidens naturfag i folkeskolen - Rapport fra udvalget til forberedelse af en handlingsplan for naturfagene i folkeskolen (2006) Rapporten peger på, at de samlede naturfagsressourcer på skolerne skal udnyttes bedre. Der skal sikres en tydelig progression på langs fra klasse. Der skal sikres et tydeligt samspil og en tydelig synergi med hensyn til indhold, begreber og arbejdsformer mellem biologi, fysik/kemi og geografi. Niveauet ved slutningen af 6.klassetrin skal tydeliggøres, således at der kan bygges videre på de kundskaber og færdigheder, som eleverne bringer med sig fra natur/teknik. Hertil kommer, at lærerne skal have den uddannelsesmæssige fornødne baggrund, hvilket vil sige linjefagsuddannelse eller tilsvarende faglige forudsætninger. Rapportens anbefalinger skal ses som ønsker til såvel staten, kommunerne og den enkelte skole om at tilvejebringe de rette incitamenter for etablering af en naturfaglig kultur på den enkelte skole. En god naturfaglig (el. naturfagdidaktisk) kultur er primært karakteriseret ved, at naturfagslærere deler viden og erfaringer og samarbejder om planlægning, evaluering og udvikling i en løbende og udviklende dialog med hinanden og med skolens ledelse. Arbejde i naturfaglige lærerteam ses derfor som en nødvendighed. Et Fælles Løft - Rapport fra arbejdsgruppen til forberedelse af en National Strategi for Natur, Teknik og Sundhed (NTS) (2008) På baggrund af bl.a. ovenstående rapports anbefalinger fremkom regeringen i maj 2008 med en rapport til forberedelse af en national strategi for styrkelse af natur, teknik og sundhed (NTS) i hele uddannelsessystemet: Et fælles Løft Rapporten anbefaler (s.19), at alle kommuner senest i 2010 har en kommunal naturfagsstrategi, der sikrer kvalitet og relevans i undervisningens indhold og form og de nødvendige lærerkompetencer. I rapporten hedder det (s.18): Den naturfaglige kultur i den danske folkeskole skal styrkes. Naturfagene på klassetrin er små, ofte med få lærere og dermed risiko for faglig ensomhed for den enkelte og mangel på kollegial sparring i form af inspiration og vidensdeling. Traditionen med at anvende lærere uden linjefag svækker incitamentet til samarbejde, fagligt og fagdidaktisk. Forøgede faglige og fagdidaktiske lærerkompetencer er den væsentligste forudsætning for styrkelse af børnenes naturfaglige læring og interesse. Lærerne skal i det daglige opleve sig selv som en del af et fagdidaktisk udfordrende og lærende fællesskab. En stærk naturfaglig kultur indebærer samarbejde og erfaringsudveksling om udarbejdelse af lokale læseplaner, praktisk tilrettelæggelse af undervisningen, det eksperimentelle og undersøgende arbejde i laboratoriet og i naturen, evaluering og evalueringsformer, børnenes læring og interesse og inddragelse af ressourcer uden for skolen i arbejdet (offentlige og private virksomheder, museer, naturskoler, teknik- og naturvidenskabscentre, osv.). De empirisk-eksperimentelle fag kræver tidssvarende faglokaler og udstyr. Lærerne skal samarbejde om undervisningen i naturfagsteam, som har ledelsens bevågenhed, og teamet skal i dialog med ledelsen udforme, gennemføre og evaluere udviklingsplaner for undervisningen

11 Fælles Mål for naturfagene I faghæfterne for nat/teknik, biologi, fysik/kemi og geografi, 2009, er det tydeligt, at ovenstående anbefalinger er vægtet højt. Ønsket om at styrke fagenes samspil har udmøntet sig helt op i fagenes formål. I biologi, fysik/kemi og geografi hedder det (her med biologi som eksempel): Undervisningen skal give eleverne fortrolighed med naturvidenskabelige arbejdsformer og betragtningsmåder og indblik i, hvordan biologi og biologisk forskning i samspil med de andre naturfag bidrager til vores forståelse af verden. Fælles for alle naturfag hedder det i det enkelte fags undervisningsvejledning: En naturfaglig kultur indebærer i sit ideal, at naturfagslærerne arbejder sammen om fx: udformning af konkrete undervisningsplaner evaluering og evalueringsværktøjer mere præcise overdragelsesforretninger ved nødvendige lærerskift og ved overgangen mellem natur/teknik og de overliggende naturfag ved afslutningen af 6. klasse undervisning på tværs af naturfagene med flerfaglige emner og problemstillinger mere systematisk inddragelse af ressourcer uden for skolen i undervisningen, fx lokale naturområder, museer, zoologiske anlæg, naturskoler, akvarier, virksomheder mv. lokalt naturfagligt udviklingsarbejde, evt. i samspil med efteruddannelse samarbejde om indretning og udnyttelse af lokaler, laboratorie- og it-udstyr formulering af planer for udvikling og efter- og videreuddannelse løbende dialog om fagene med skolens ledelse (herunder skolebestyrelsen) synliggørelse af fagene på skolen og i kommunen Sammen med ændringen af formålet er de fælles trinmål de væsentligste incitamenter til at styrke den naturfaglige kultur på skolen. Endvidere hedder det: Skoleledelsen skal også sikre, at de overlappende områder mellem naturfagene på klassetrin bliver koordineret i et samarbejde mellem naturfagslærerne. Herved undgår eleverne at opleve en helt ukoordineret undervisning [ ] i 2 eller 3 af fagene. De fælles trinmål fælles for enten 2 eller 3 af naturfagene er et udtryk for meget vigtige områder, der bedst tilgodeses, når undervisningen samlæses eller som minimum koordineres. Herved undgås unødig dobbeltkonfekt og endnu vigtigere: Eleverne oplever, at naturfagene har noget vigtigt at give hinanden at de belyser forskellige sider af samme virkelighed og derfor er komplementære fag Det er ud fra disse forskellige forståelser af det samme trinmål, man skal samarbejde om planlægning af undervisning i en bredere naturfaglig kontekst

12 5.2. Kommunalt Elevgrundlag Rudersdal har elever med et meget højt fagligt niveau. Forældregruppen har både mulighed for og lyst til at bakke op om en øget indsats inden for det naturfaglige område. Kommunen har derfor en særlig forpligtelse til at sikre en naturvidenskabelig almendannelse og forståelse for naturfagenes betydning for samfundsudviklingen hos alle elever samt styrke elevernes naturfaglige læring og interesse for at arbejde med naturfag såvel i grundskolen som i deres videre uddannelse og arbejdsliv i et globalt samfund. Lærergrundlag En opgørelse over lærernes faglige forudsætninger foretaget i maj 2008 viste følgende: Biologi: Undervisningen på 8. og 9. klassetrin stort set var dækket af lærere, der har linjefagsbaggrund eller tilsvarende faglige forudsætninger. På 9.klassetrin var 6 % af undervisningen dog dækket af lærere uden formel faglig baggrund. Geografi: Ca. 90 % af undervisningen på 8. og 9.klassetrin var dækket af lærere, der har linjefagsbaggrund eller tilsvarende faglige forudsætninger. Resten var dækket af lærere uden formel faglig baggrund. Fysik/kemi: Undervisningen på 8. og 9.klassetrin var dækket af lærere, der har linjefagsbaggrund eller tilsvarende faglige forudsætninger. Natur/teknik: 24 % af undervisningen på klassetrin, 16 % af lærerne på klassetrin og 15 % af lærerne på 5. 6.klassetrin var dækket af lærere med linjefag eller med tilsvarende faglige forudsætninger. I denne gruppe var der en stor overvægt af lærere, der ikke havde linjefag i natur/teknik, men havde linjefag i et eller flere andre naturfag eller havde en anden uddannelse med naturfaglig merit. Resten var dækket af lærere uden formel faglig baggrund. Specielt for natur/teknik gælder det, at ovenstående opgørelse har bidraget til, at der i skoleåret 2008/09 blev igangsat en lokal 2-årig linjefagsuddannelse i natur/teknik. Science - Rudersdal Rudersdal Kommune blev i efteråret 2008 officielt indviet som en sciencekommune, hvilket bl.a. betyder, at der arbejdes på at fremme et tæt og positivt samarbejde mellem uddannelsesinstitutionerne og erhvervslivet for dermed at sætte yderligere fokus på undervisningen i de matematisk - naturvidenskabelige fag i folkeskolen og gymnasiet 2. En vision for Science-Rudersdal er, at kommunen i 2015 er kendt som en kommune, hvor uddannelsesinstitutioner, kommunale og private virksomheder, politikere og borgere engageret samarbejder om at begejstre børn og unge for scienceområdet. 2 For videre information, se venligst: ommune.aspx 12 12

13 Et professionelt miljø Det er et centralt hovedområde i Rudersdal Kommune, at medarbejderne indgår i et professionelt miljø, der rummer de værdier og tilgange, medarbejderne har til løsningen af deres fælles opgave. For de professionelle i folkeskolen er det helt centralt, at alle aktiviteter tager udgangspunkt i målene for børnenes læring og udvikling. Det professionelle miljø er det sted, hvor medarbejderne træffer begrundede valg i en tæt, udfordrende og stimulerende dialog med kolleger, ledelse, elever og forældre og politikere. Det professionelle miljø opfanger og oversætter både ny viden og nye politiske tiltag til lokal praksis samtidig med, at det gennem fortløbende praksislæring, forholder sig reflekterende til forholdet mellem sine pædagogiske mål og børnenes læring. Det professionelle miljø er sig samtidigt bevidst, at man som professionel i folkeskolen er indlejret i en demokratisk struktur, der bygger på en dialog mellem det politiske og det pædagogiske niveau. Det professionelle miljø er altså ikke en struktur, men snarere en kultur, der er præget af nogle bestemte værdier eller professionsidealer 3. En af metoderne til at håndtere kravet om stadig professionsudvikling er aktionslæring, hvor det er den praksisnære virkelighed, der er genstand for interesse. Metoden knytter sig til den viden og kunnen, lærerne i forvejen besidder om undervisning, og til de måder, de arbejder og lærer på. Her arbejder lærerne sammen om at udvikle deres kompetencer med afsæt i egne, konkrete problemstillinger fra praksis, som de aftaler at sætte de samme aktioner på i hver sin klasse, og hvis effekt den enkelte lærer systematisk iagttager undervejs. Teammøderne bliver så det forum, hvor lærerne fortæller hinanden om deres konkrete erfaringer, og hvor de i fællesskab kan reflektere over og blive klogere på, hvad det er for nogle forhold, der er af betydning for elevernes læring. De gode og vigtige erfaringer fra forløbet fastholdes herefter gennem en skriftlig bearbejdning (Plauborg m.fl. 2009). Refleksion er i de senere år blevet et nøglebegreb i forbindelse med læring og udvikling. At reflektere over de erfaringer, man har gjort sig, er en forudsætning for kvalificeret læring. Refleksion gør, at de etablerede strukturer bliver nedbrudt og derefter rekonstrueret. Den reflekterende praktiker ændrer og tilpasser sig på den måde aktivt i overensstemmelse med påvirkninger fra omgivelserne (Schön 2004). En naturfaglig kultur I denne handleplan benyttet betegnelsen en naturfaglig kultur til at belyse, hvordan der på den enkelte skole kan skabes en vedvarende udvikling af naturfagsundervisningen, der understøtter, at eleverne kan få en spændende og nærværende naturfagsundervisning. På trods af, at skoleverden ofte skal omstille sig til nye vilkår, kan de grundlæggende vilkår på skolen alligevel være svære at forandre. Derfor ser man fx ofte, at effekten af ellers gode udviklingsprojekter har det med hurtigt at aftage, så snart projektet er afsluttet, fordi kulturen ikke har forandret sig. Dette er en af grundene til at interessere sig for udviklingen af en naturfaglig kultur. Kan man forankre nye tiltag i kulturen, så det bliver en naturlig del af praksis, vil effekten også være mere langsigtet. Hvis dette skal lykkes, skal de involverede kunne få øje på meningen med forandringen og få øje på, at de sammen kan hjælpe hinanden til at blive bedre til at løse de opgaver, som de alligevel skal og også ønsker at løse. En forudsætning for at udvikle en naturfaglig kultur på skolen er, at skolens ledelse sikrer, at naturfagslærerne har mulighed for at samarbejde i fagteam, hvor lærerne har mulighed for 3 Kilde: Rudersdal Kommune (2010): Den gode skole eller hvordan får børnene mest muligt ud af deres skoleliv. Brikker til en god skole. En model for arbejdet med kvaliteten i folkeskolerne i Rudersdal Kommune

14 at udvikle og støtte hinanden fagligt gennem gensidig udveksling af erfaringer og refleksioner. Samtidig er det ikke gjort med organisatorisk at have skabt de rette rammer. Den enkelte lærer skal være eller blive motiveret til at udvikle sig fagligt gennem sin deltagelse i fagteamet. Her handler det i høj grad om forsøge at skabe en balance mellem fællesskab og individualitet, mellem det der er og det, der bør udvikles. Dynamikken opstår, når der er accept af uenighed. Uenigheder må der altid gerne være. Kunsten bliver at lære at drage nytte af dem. For at kunne skabe en meningsfuld naturfaglig udvikling på baggrund af den enkelte skoles specifikke udfordringer, bliver den første konkrete opgave for undervisningsvejlederen at forestå en afdækning af, hvor skolen er i sin udvikling af naturfagene spejlet op imod handleplanens mål og kvalitetskriterier. Dette skal primært ske i samarbejde ned de øvrige naturfagslærere og skolens ledelse. Det næste afsnit giver en vejledning til, hvordan denne afdækning konkret kan finde sted, og hvordan man så kan komme videre herfra. 14

15 6. Udvikling af skolens naturfaglige kultur Arbejdet med at styrke, forny og udvikle det naturfaglige område på den enkelte skole skal ses som en fortløbende cyklisk proces mellem følgende faser: 5. Ny runde. 4. Erfaringsopsamling 1. Afdækning af, hvor skolen er i sin udvikling spejlet op imod handleplanens mål og kvalitetskriterier for de forskellige fokusområder 3. Konkret arbejde i praksis 2. Naturfagsteamets fastlæggelse af næste periodes indsats på baggrund af refleksion over resultaterne af den gennemførte afdækning I det næste afsnit foldes ovenstående model ud, idet der her gives en vejledning til, hvordan naturfagslærerne i samarbejde med ledelsen på den enkelte skole kan komme godt i gang med at udfolde handleplanens forskellige mål og kvalitetskriterier for den ønskede udvikling ved hjælp af SMTTE-modellen. SMTTE-modellen består af de fem kategorier Status, Mål, Tegn, Tiltag og Evaluering og er dynamisk i den forstand, at kategorierne i princippet skal holdes flydende for at kunne opfange dynamikken i udviklingsprocessen. Man bevæger sig frem og tilbage mellem kategorierne, til der er tegnet et gyldigt billede af den ønskede udvikling. Mål angiver forestillingen om en ønsket tilstand, som alle skoler skal stræbe efter at indfri. Kvalitetskriterier angiver kendetegn for udviklingsprocessens indhold og retning. Endvidere kan de anvendes til at identificere udfordringer og følge gennemførelse og resultater. Det vil således være forskelligt, hvilke kvalitetskriterier, den enkelte skole prioriterer i arbejdet med at indfri det opstillede mål. Kvalitet er en beskrivelse af måden, hvorpå noget er godt i en bestemt sammenhæng. I et udviklingsperspektiv er kvalitet ikke noget, man måler, men noget man skaber gennem dialog og fortsat udvikler gennem refleksion og evaluering. 1515

16 6.1. Afdækning af status Hvis der skal ske en forandring, er det som det første vigtigt at få en solid forståelse af, hvor skolen befinder sig spejlet op imod handleplanens beskrevne mål og kvalitetskriterier for det enkelte fokusområdes ønskede udvikling. Det kan være relevant at få afdækket, hvor skolen kan få øje på styrker, udviklingspotentiale, muligheder og opmærksomhedspunkter. Styrker? - identifikation af det vellykkede og værdifulde, som allerede findes, og som der kan bygges videre på. Udviklingspotentiale? - fokusområdet fungerer i et vist omfang, men har dog behov for at blive udviklet. Muligheder? - uudnyttede muligheder og ønsker og ideer til fremtiden, som det vil være fornuftigt at gribe i det fremtidige arbejde. Opmærksomhedspunkter? - interne og eksterne faktorer, som skolen skal være opmærksom på, når endelig strategi og mål fastlægges. Det kan anbefales, at den enkelte skole starter med at tage fat der, hvor statusanalysen viser, at man i vist omfang er på vej, men hvor der alligevel er flere af handleplanens kvalitetskriterier for den ønskede udvikling, som har behov for at blive udviklet. Hvis skolen allerede kan få øje på, at de indfrier et mål, kan det betyde, at der arbejdes videre som tidligere uden nogle yderligere opmærksomhed eller indsats på dette område, men et valg kunne også være at stile endnu højere! og hvad så? Set i sammenhæng med resultaterne af den gennemførte statusanalyse arbejdes der herefter videre med at beskrive den ønskede udvikling for den næste fastlagte periode. Her bliver det vigtigt, at det enkelte team indgår i en dialog om de anviste kvalitetskriterier og laver en afvejning og prioritering af, hvad der på den enkelte skole giver mest mening at arbejde med i den næste periode. Skolen kan vælge at gøre udvalgte kvalitetskriterier i handleplanen til mål, kombinere flere kvalitetskriterier og måske supplere med helt nye. Når det er besluttet, hvor skolens indsats skal ligge i den næste periode, arbejdes der i forhold til handleplanens mål og kvalitetskriterier med at fastlægge skolens: Mål Hvilket mål vil vi sætte os for vores egen indsats i den næste periode? Tegn Hvad skal vi se og høre på vej mod - og når målet er nået? Tiltag Hvilke initiativer og handlinger skal skabe ændringer? Hvad kræver det af os? Hvem har ansvar for hvad? hvornår? 16 16

17 Evaluering Hvordan går det? Hvor langt kom vi? Hvad skal vi herefter gøre? Hvem gør hvad? Ny planlægning. Evalueringen integreres således i udviklingsprocessen allerede på planlægningsniveauet og tænkes produktivt sammen med de andre fire kategorier. Den indledende opmærksom på evalueringen betyder, at man uvægerligt også vil orientere sin faktiske praksis i retning af at kvalificere den planlagte evaluering. Ikke alt kan dog forudsiges og planlægges. Man må være indstillet på, at der kan opstå situationer, der gør, at mål og planer må ændres eller helt forkastes

18 7. Det professionelle naturfaglige miljø 7.1. Organisatoriske rammer Mål 1: De organisatoriske rammer på skolen understøtter samarbejdet mellem naturfagslærerne. Skolens ledelse prioriterer højt, at alle lærere, der underviser i naturfag, er tilknyttet et naturfagsteam på egen skole. Skolens ledelse tilvejebringer organisatoriske rammer, der støtter, at naturfagslærerne inden for det enkelte naturfag og på tværs af naturfagene kan arbejde sammen om at udvikle undervisningen. Skolens ledelse er en aktiv sparringspartner for undervisningsvejlederen og følger synligt op på naturfagsteamets arbejde. Skolens ledelse prioriterer højt, at der er tilknyttet en undervisningsvejleder i naturfag til skolen. Skolernes ledelser arbejder i de tilfælde, hvor der på den enkelte skole kun er få undervisere i et naturfag sammen om skabe muligheder for, at lærerne kan mødes med fagkolleger fra andre skoler. Mål 2: Alle elever undervises i alle naturfag af lærere med linjefagsuddannelse eller tilsvarende faglige forudsætninger. Skolens ledelse prioriterer en optimal anvendelse af naturfagslærere med linjefagsuddannelse i naturfag eller tilsvarende uddannelse 4 højt, uden at det dog medfører, at de skal undervise i alt for mange klasser. I tilfælde hvor dette ikke er muligt, tilbydes assistance af en kollega med disse kvalifikationer. Skolens ledelse tilstræber, at der i hvert af fagene natur/teknik, biologi, geografi og fysik/kemi så vidt muligt undgås lærerskift undervejs i forløbet. 4 Med tilsvarende uddannelse menes kompetence i et andet naturfagligt linjefag, baggrund fra efteruddannelseskurser af en vis varighed og naturfaglige kompetencer opnået på anden måde, fx fra tidligere uddannelse eller beskæftigelse. 1818

19 7.2. Kompetenceudvikling Mål 1: Alle lærere, der underviser i naturfag, har mulighed for løbende sammen at udvikle deres naturfaglige kompetencer. Skolens ledelse stiller tydelige forventninger til, hvordan lærerne bringer ny viden og inspiration indhentet på kurser ind i det kollegiale læringsfællesskab med henblik på at få den afprøvet og forankret i praksis. Undervisningsvejlederen fungerer som bindeled mellem egen skole og det kommunale netværk. Undervisningsvejlederen indgår som en central person i afdækning af det lokale behov for naturfaglig kompetenceudvikling. Undervisningsvejlederen har ansvar for løbende at synliggøre, anskaffe og orientere fagteamet om relevant litteratur (analogt og digitalt), som kan tjene til inspiration til naturfagslærernes løbende kompetenceudvikling. Kvalitetskriterier (Skoleområdet og skoler) Skoleområdet tilbyder kurser for såvel det enkelte naturfag som på tværs af flere naturfag, der veksler mellem praktisk og teoretisk arbejde. Dog med en vægtning af den praktiske dimension. Undervisningsvejlederen deltager i et kommunalt netværk ledet og koordineret af den pædagogiske konsulent for naturfag. Der fastsættes årlige mål for netværksarbejdet. Kvalitetskriterier (Skoleområdet og Naturskolerne 5 ) Skoleområdet laver i samarbejde med Naturskolerne en afdækning af fysik/kemi, biologi- og geografilærernes konkrete behov for at supplere egen undervisning med ydelser - fordelt over årstiderne - som det ikke er muligt at lave på egen skole. Naturskolerne lægger øget vægt på kursustilbud, der tager afsæt i fælles trinmål for fysik/kemi, biologi og geografi. 5 Naturskolerne, som står til rådighed for folkeskolerne i Rudersdal Kommune, består af Naturskolen i Raadvad, Naturskole i Rude skov inkl. Grevemosehus, havbiologi på Taarbæk skole samt mulighed for aktiviteter i alle de lokale naturområder. 1919

20 7.3. Samarbejdsfora Mål 1: Naturfagslærerne indgår i et tæt fagligt samarbejde. De arbejder systematisk om udviklingen af deres fag og er bevidste om fagets placering i en større sammenhæng. Skolens ledelse og undervisningsvejlederen i naturfag arbejder sammen om at udvikle et naturfagligt miljø, - hvor de pædagogiske værdier, der ligger til grund for samarbejdet, er afklaret. - hvor der er sat tydelige mål og rammer for, hvad naturfagslærerne skal samarbejde om, hvornår, hvordan. - hvor undervisningsvejlederens rolle og opgaver i denne sammenhæng er afklaret. Skolens ledelse udvikler i samarbejde med naturfagsteamet præcise overleveringsforretninger ved nødvendige lærerskift og ved afslutningen af natur/teknikforløbet. Naturfagsteamet samarbejder om at få et godt kendskab til kravene i Fælles Mål, og til hvad det kommer til at betyde for den konkrete naturfagsundervisning. Naturfagsteamet udforsker løbende deres undervisning ved sammen at dele og reflektere over egne og hinandens praksiserfaringer for på baggrund heraf at iværksætte nye eksperimenter i egen praksis. Erfaringerne bliver fastholdt gennem en skriftlig bearbejdning. Kvalitetskriterier (Skoleområdet og skoler) Skoleområdet tager initiativer, der understøtter brobygning mellem folkeskolen og ungdomsuddannelserne på såvel elev- som lærerniveau. Mål 2: Der er i den daglige naturfagsundervisning stor opmærksomhed på at samarbejde med uformelle læringsmiljøer uden for skolen. Naturfagsteamet sætter fokus på at få kendskab og kontakt til ressourcer uden for skolen, fx offentlige og private virksomheder, museer, naturskoler, teknik- og naturvidenskabscentre, der kan tilbyde eleverne gode rollemodeller og oplevelser, der pirrer deres nysgerrighed, kreativitet og innovative evner. Naturfagslæreren har fokus på, at eleverne er godt forberedte, og at elevernes oplevelser efterfølgende bearbejdes og evalueres. Kvalitetskriterier (Skoleområdet og skoler) Skoleområdet tager initiativer til tiltag for elever med særlig interesse/særlige forudsætninger inden for naturfag. Skoleområdet tager initiativ til at få kortlagt og synliggjort, hvilke større institutioner/virksomheder primært i lokalområdet, der er tilgængelige for grundskolen

21 8. Undervisningens tilrettelæggelse og gennemførsel 8.1. Organisering af undervisningstimetal Mål 1: Muligheden for at anvende den optimale timestruktur og udnyttelse af lærerressourcer prioriteres højt. Skolens ledelse støtter lærerne bedst muligt i at kunne udvikle og anvende den bedst egnede organisering af det enkelte naturfags undervisningstimetal i praksis. Naturfagsteamet analyserer med udgangspunkt i det enkelte naturfags mål, indhold og arbejdsformer samt praksiserfaringer den optimale timestruktur for faget. Naturfagsteamet tager i forbindelse med planlægning af tvær- og flerfaglige forløb stilling til, hvordan der kan skabes fleksibilitet i timeanvendelsen og bedst mulig udnyttelse af lærerressourcer Årsplan Mål 1: Årsplanen er et dynamisk redskab, der udvikles ud fra naturfagslærerens didaktiske overvejelser over, hvad eleverne skal lære, hvordan de skal lære det og hvorfor. Naturfagsteamet eksperimenterer med og reflekterer over forskellige former for årsplaner med henblik på at kvalificere årsplanens indhold, udtryk og anvendelse. Erfaringerne bliver fastholdt gennem en skriftlig bearbejdning. Naturfagsteamet samarbejder med andre faggrupper om, hvordan problemstillinger fra virkeligheden inddrages i årsplanen. Naturfagslæreren supplerer løbende årsplanen med nye undervisningsmål og evalueringsangivelser på baggrund af viden om, hvor eleverne aktuelt er i deres læring. Naturfagslæreren og matematiklæreren samarbejder i forbindelse med udfærdigelse af den enkelte klasses årsplan om, hvordan matematikfaget hensigtsmæssigt kan bidrage som et redskabsfag. Naturfagslærerne anvender årsplanen som et vigtigt redskab i forbindelse med overlevering og lærerskift

22 8.3. Strukturering af den daglige undervisning 6 Mål 1: Den daglige naturfagsundervisning er kendetegnet ved, at der både for lærer(e) og elever er en tydelig rød tråd. Udgangspunktet er, hvad eleverne skal lære. Naturfagslæreren tilstræber, at målene er klare for eleverne, så de til enhver tid er i stand til at forklare, hvad de foretager sig og med hvilket mål for øje. Naturfagslæreren tilstræber, at eleverne har klarhed over opgaver, roller, regler og eget frirum. Naturfagslæreren tilstræber, at eleverne er klar over ud fra hvilke kriterier, deres præstationer bliver bedømt Undervisningsdifferentiering 7 Mål 1: Naturfagslæreren tilrettelægger undervisningssituationer, som er tilstrækkelig udfordrende og fleksible til, at de stimulerer den enkelte elevs glæde ved naturfag og oplevelse af at lære noget under forudsætning af, at man gør sig umage. Naturfagsteamet eksperimenterer med at finde frem til undervisningsformer, som understøtter, at alle elever er en del af et læringsfællesskab, drager nytte af det og øver indflydelse på det. Naturfaglæreren tilrettelægger undervisningen i en bevidst prioritering og vekselvirkning mellem det fælles og det individuelle. Naturfagslæreren vælger undervisningsmål og indhold så bredt, at det er muligt at være åben og imødekommende i samtalen med eleverne om valg og tilrettelæggelse af konkrete emner og undervisningsforløb. Naturfagslæreren leder først og fremmest efter, hvad eleven kan og har mulighed for at lære. Naturfagslæreren tilgodeser i sin tilrettelæggelse af undervisningen, at eleverne lærer på forskellige måder. Der skal være mulighed for praktisk, undersøgende arbejdsformer, men også for eftertanke, planlægning og vurdering. 6 Kilde: Meyer, Hilbert: Hvad er god undervisning (2006).Gyldendals Boghandel A/S 7 Definition af undervisningsdifferentiering i Rudersdal Kommune: Undervisningsdifferentiering er et princip for tilrettelæggelse og gennemførsel af undervisning, der på baggrund af elevernes forskellige forudsætninger og potentialer bygger på et samarbejdende læringsfællesskab. Dette med henblik på at nå såvel almene som specielle mål. Rudersdal Kommunes rapport om undervisningsdifferentiering kan findes på Fællesnettet. 222

23 Naturfagslæreren giver eleverne mulighed for at bygge videre på de naturfaglige erfaringer, kundskaber og færdigheder, de har erhvervet sig i og uden for skolesammenhæng Innovation og kreativitet Mål 1: Den daglige undervisning er kendetegnet ved, at den udfordrer eleverne til at tænke innovativt og til at skabe kreative løsninger sammen. Kvalitetskriterier (skolen) Naturfagslæreren fremmer et undervisningsklima, hvor eleverne stimuleres til at stille spørgsmål, prøve ideer af, og hvor fejl er velkomne. Dette kan blive udgangspunkt for en læringssamtale. Naturfagslæreren tilrettelægger elevaktiviteter med specifikke læringsmål inden for naturfaglige undersøgelsesmetoder og tankegange. Geografi- og biologilæreren har specielt fokus på, at eleverne i højere grad tilbydes en undervisningsform, der understøtter en praktisk og undersøgende tilgang, hvor de teoretiske beskrivelser kommer ind i forbindelse med efterbehandling af et emne eller er forudsætninger for et bestemt undervisningsforløb Naturfagenes samarbejde Mål 1: Eleverne oplever, at fagene biologi, geografi og fysik/kemi har noget vigtigt at tilbyde hinanden, er komplementære, men også i sig selv repræsenterer en kernefaglighed. Lærerne i fagene biologi, geografi og fysik/kemi planlægger og gennemfører gerne dele af undervisningen i fagene sammen. De fælles trinmål for biologi, geografi og fysik/kemi ses som en oplagt anledning hertil. Lærerne i fagene biologi, geografi og fysik/kemi forholder sig til den pædagogiske opgave i den flerfaglige undervisning, det er, at få eleverne til at opleve en undervisningsmæssig helhed, samtidig med at det enkelte fag bidrager meningsfuldt til sammenhængen. Mål 2: Naturfagene samarbejder om at understøtte skolens arbejde med at bevidstgøre eleverne om bæredygtighed og anvendelse af ressourcer. Naturfagsteamet arbejder sammen om at iværksætte initiativer på tværs af skolens fag, der bidrager til at ruste eleverne til at tage stilling til klima- og energiproblematikker og handle reflekteret hertil såvel i forhold til eget hverdagsliv som i forhold til globale udfordringer. 2323

24 Kvalitetskriterier (Skoleområdet - skoler) Skoleområdet laver i samarbejde med Teknik- og Miljøområdet en undervisningsdel på kommunens klimaportal, som løbende understøtter, inspirerer og motiverer skolernes arbejde med at spare på energien og synliggør den konkrete energibesparelse 8. Mål 3: Naturfagene samarbejder om at bevidstgøre eleverne om at forstå samspillet mellem sundhed, livsstil og levevilkår. Naturfagsteamet samarbejder om at iværksætte initiativer på tværs af fagene, der bidrager til at anvende viden om forhold, der har betydning for menneskets sundhed og til at træffe begrundede valg. Naturfagsteamet samarbejder om at iværksætte eller benytte eksisterende lokale initiativer Sprog og kommunikation Mål 1: I alle naturfag har både skriftlige og mundtlige udtryksformer en vigtig funktion. Kvalitetskriterier (skolen) Naturfagsteamet tager sammen ansvar for, at undervisning i læsning af faglige tekster med naturfagligt indhold foregår gennem hele elevernes skoleforløb. Naturfagsteamet diskuterer og forholder sig sammen til, hvordan de på de forskellige klassetrin bedst muligt kan vejlede eleverne til effektivt at angribe, forstå og tilegne sig forskellige teksttyper med naturfagligt indhold. Naturfagslæreren tillægger i valg af undervisningsform kommunikation mellem lærer og elever og eleverne indbyrdes stor betydning. Naturfagslæreren overvejer ved hvert emne, hvilke centrale ord og begreber, eleverne skal møde og kunne anvende. Naturfagslæreren overvejer i sin planlægning af et givent tema, hvordan fagets ord- og tekstforståelse kan understøttes visuelt. Naturfagslæreren benytter et fagsprog for at fremme elevernes muligheder for at kommunikere om og med naturfag samt læse og forstå litteratur med naturfagligt indhold. 8 Skoleområdet samarbejder med Teknik og Miljø om ESCO-projektet, der skal lave en teknisk gennemgang og afdækning af investeringer og adfærd, der kan reducere skolernes energiforbrug mest muligt. Der forventes et besparelsespotentiale på minimum 20 % over en 5-årig periode ( ). Skolerne (lærere, elever, forældre og øvrige brugere) vil blive direkte involveret i disse projekter i forhold til den adfærdsmæssige del

25 Naturfagslæreren arbejder bevidst med at udvikle elevernes aktive mundtlige og skriftlige brug af de faglige begreber i formidlingssammenhænge. Mål 2: Naturfagslæreren har særlig opmærksomhed på de tosprogede elevers ord-, begrebs- og tekstforståelse. Kvalitetskriterier (skolen) Naturfagslæreren overvejer i klasser med tosprogede elever i sin planlægning af et givent tema, hvilke fagsproglige udfordringer, der særligt ligger for den tosprogede elev, og hvordan disse kan imødegås Evaluering Mål 1: Evaluering er en integreret del af naturfagsundervisningen og medvirker derfor til, at eleverne til enhver tid udfordres på det rette niveau.. Naturfagsteamet eksperimenterer med og reflekterer over muligheder og begrænsninger ved forskellige evalueringsformer set i forhold til den konkrete kontekst og den viden, som naturfagslæreren har brug for at skabe. Erfaringerne fastholdes gennem en skriftlig bearbejdning. Naturfagsteamet eksperimenterer med og reflekterer over, hvordan resultaterne af den løbende evaluering kan anvendes aktivt og i tide, så de fremadrettet gør en positiv forskel for den enkelte elevgruppe og den enkelte elev. Erfaringerne fastholdes gennem en skriftlig bearbejdning. Naturfagslæreren anvender evalueringens resultater som et dokumenteret grundlag for feedback til elever og forældre om, hvad der skal fokuseres på i den nærmeste fremtid, og som derfor bør indgå i elevplanen 9. Naturfagslæreren vælger en evalueringsform, der er let at administrere. Naturfagslærerens måder at evaluere på er mangfoldige og vælges bevidst ud fra undervisningens mål og elevgrundlag. Mål 2: De nationale digitale test i naturfag indgår som en del af den evaluering, der i øvrigt foregår på alle klassetrin. Testene anvendes både tilbageskuende og fremadskuende. Skolelederen bruger testresultaterne som en indikator (blandt mange andre) for den enkelte klasses naturfaglige niveau set i sammenhæng med den undervisning og de 9 Se yderligere: aner.aspx 25 25