Læringsplan. for. kursus Videregående instruktør

Transkript

1 Læringsplan for kursus 1113 Videregående instruktør Udarbejdet af: SBH, Pia Kristine Hjort (HVS-STU-04) KN, Christian Nissen-Petersen (HVS-STU-02) Dato og år: NOV Side 1 af 30 Version 4 NOV

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Beskrivelse af kurset: Videregående instruktør... 3 Indledning... 3 Forudsætninger... 3 Formål... 3 Læringsmål:... 3 Læringsmål... 3 Indhold... 5 Arbejdsform/Læringsaktiviteter:... 5 Modulets/faget/kursets arbejdsbelastning:... 6 Prøver, bedømmelser og eksamen... 6 Andet... 6 Strukturel oversigt... 8 Læringsoversigt Side 2 af 30 Version 4 NOV

3 Beskrivelse af kurset: Videregående instruktør Indledning Videregående instruktørkursus tilbyder pædagogisk efteruddannelse af frivillige og ansatte instruktører, kursusledere, kursusansvarlige eller uddannelsesansvarlige. Forudsætningen er, at man har grundlæggende instruktørkursus eller tilsvarende, samt har erhvervet sig uddannelseserfaring. Forudsætninger Q Grundlæggende instruktørkursus Erfaring som instruktør, kursusleder eller lign. Det anbefales at man har gennemført kurset opkvalificering til Instruktørvirke i Forsvaret, såfremt man har et grundlæggende instruktørkursus, som er fra før 2016 Formål Formålet med videregående instruktørkursus er, at give en pædagogisk efteruddannelse, samt en større forståelse for især didaktiske og læringsteoretiske emner, som kan være med til at give en udvidet pædagogisk forståelse. På kurset bygges der videre på flere af de emner, som instruktøren har lært på det grundlæggende instruktørkursus. Kurset er relevant for alle der ønsker at få en større teoretisk ballast at bygge sit virke på, hvilket både kan være instruktører, faglærere, kursusledere eller uddannelsesansvarlige. Formålet med kurset er at man får flere værktøjer i rygsækken til at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning praksis. Læringsmål: Læringsmål : Have kendskab til formålet med, og værdien i at italesætte normer og forventninger på et kursus Have kendskab til pædagogisk udvikling, herunder brug af selvevaluering og logbog som redskab Have kendskab til Kvalifikationsrammen for livslang læring og tilhørende begreber og dokumenter Have kendskab til didaktik som begreb, til den didaktiske relationsmodel og til kategorier der spiller ind på de didaktiske overvejelser Have viden om de didaktiske kategorier mål, indhold og evaluering og kunne omsætte det til egne didaktiske overvejelser Have kendskab til High Impact Learning teorien og hvad den betyder for kursistens samlede læring Have viden om læring og læreproces, herunder faktorer der påvirker læring, og kunne relatere det til egen pædagogiske praksis Have kendskab til modstand mod læring og hvilke faktorer der spiller ind Side 3 af 30

4 Have kendskab til forskellige læringsstile, og hvilke faktorer der understøtter de forskellige stile Have kendskab til evaluering som begreb, herunder formativ evaluering og brug af tegn på læring Have kendskab til forskellige formative evalueringsmetoder, og hvordan de kan anvendes i praksis Have kendskab til rollen som tilbagemelder og hvad der er god praksis Have kendskab til spørgeteknik og forskellige spørgsmålstyper Have kendskab til e-læring og blended learning er i et samlet læringsforløb, og hvorledes det har indflydelse på kursisternes forudsætning og instruktørens didaktiske overvejelser Færdigheder: Kunne identificere egne forventninger og normer til kurset, som kursist Kunne anvende selvevaluering og logbog til udvikling af egen pædagogiske praksis, og i sammenhæng til kursets kompetencemål Kunne identificere begreber og dokumenter i Kvalifikationsrammen for livslang læring Kunne identificere didaktiske begreber, modeller og kategorier i forbindelse med egne didaktiske overvejelser Kunne identificere betydningen af High Impact Learning i relation til egne didaktiske overvejelser Kunne begrunde de didaktiske kategorier mål, indhold og evaluering i forhold til egne didaktiske overvejelser og omsætte dem til læringsaktiviteter Kunne begrunde hvad læring og læreproces er, og anvende det i egen pædagogiske praksis Kunne identifiere forskellige læringspræferencer og læringsstile, og relatere det til egen pædagogiske praksis Kunne begrunde formålet med formativ evaluering og brug af tegn på læring, og inddrage det i egne didaktiske overvejelser Kunne medvirke til at afprøve forskellige evalueringsmetoder Kunne identificere egen rolle som tilbagemelder og hvad der er god praksis når man tilbagemelder Kunne medvirke til at udarbejde forskellige spørgsmålstyper som kan fremme refleksion eller anvendes til formativ evaluering Kunne identificere hvad e-læring og blended learning betyder for egne didaktiske overvejelser og rolle som instruktør/kursusleder Kunne udarbejde en didaktisk analyse på baggrund af et konkret læringsmål, og under fremlæggelse kunne begrunde sin valg Side 4 af 30

5 Kompetencer: Være bevidst om hvad læringsbegrebet indebærer og hvilke ting der har indflydelse på læreprocessen, og på baggrund af dette kunne foretage sine didaktiske overvejelser, med henblik på at skabe mest mulig læring hos kursisten Være bevidst om hvad didaktikbegrebet indebærer og hvorledes den didaktiske relationsmodel kan anvendes til at lave didaktiske overvejelser, og på baggrund af modellen kunne foretage valg inden for de forskellige kategorier til egne didaktiske overvejelser Kunne se sammenhæng mellem læring, læreproces og didaktik, og kan tage ansvar for at planlægge undervisning som understøtter læring hos kursisten Være bevidst om evalueringsbegrebet og kunne foretage et valg om hvilken form for formativ evalueringsmetode der skal anvendes til at understøtte læringsmålet og kursisternes læring Kunne se sammenhæng mellem formativ evaluering og brug af tegn på læring, og kunne afgøre hvilken form for tegn på læring man ønsker at se fra sine kursister, hvilket skal indgå i som en del af egne didaktiske overvejelser Indhold Kvalifikationsrammen for livslang læring, færdigheder og kompetence Udvikling af egen pædagogisk praksis og selvevaluering Didaktik og didaktiske modeller Læringsteorier (Kolb, Illeris, Flowteori) Læringsstile 4MAT Læringsmål og taksonomi Læringsaktiviter og Cooperative Learning Formativ evaluering, tegn på læring og forskellige evalueringsmetoder Summativ evaluering Instruktørens rolle Instruktøren som tilbagemelder, kropssprog og spørgeteknik E-læring og High Impact Learning Arbejdsform/Læringsaktiviteter: På kurset vil arbejdsformen være en blanding af teoretiske oplæg, og opgaver hvor der arbejdes i dybden med emnerne, hvilket for det meste vil foregå som gruppearbejde. Den enkelte kursist vil på kurset løbende blive bedt om at reflektere og forholde sig til hvordan de forskellige emner, kan anvendes i egen pædagogiske praksis. Kursisterne vil desuden få til opgave at skulle fastholde deres refleksioner i en logbog. Side 5 af 30

6 Modulets/faget/kursets arbejdsbelastning: Arbejdsbelastning angivet i fx timer/dage. Aktivitet Tilstedeværelsestimer 50 Fjernundervisning 0 Selvstudie / forberedelse 1 I alt 51 timer Arbejdstimer (belastning) Prøver, bedømmelser og eksamen Kurset er gennemført/ikke gennemført. Kursisten arbejder under kurset med selvevaluring, i tæt didalog med underviserne. Der gennemføres ingen prøver eller test i forbindelse med kurset. Andet Ved gennemførelse af kurset, tildeles kursisten Q Henvisninger Forsvarsakademiets working paper Læring eller indlæring, 2007 Kvalifikationsrammen for livslang læring i Forsvaret, folder fra Forsvarsakademiet Instruktørvirke i Forsvaret. Thomas Grønlund, Peter Sjøstedt, Forsvarsakademiet, 2. udgave 2016 Cooperative Learning, Spencer Kagan og Jette Stenlev Undervisning og læring, Løbende formativ vurdering. Dylan Wiliam, Dafolo 1. udgave 2015 Læring gennem oplevelse, forståelse og handling. En studiebog i didaktik. Hilde Hiim og Else Hippe, Gyldendals lærerbibliotek 2. udgave 2010 High Impact learning, Bo Brinkenhoff Læring, Knud Illeris 2. udgave. 2 oplag 2007 Voksnes læreprocesser, Bjarne Wahlgren 1. udgave, 6.oplag 2015 Side 6 af 30

7 Refleksion og læring, Bjarne Wahlgren, 1. udgave, 6. oplag 2002 Blended Learning med succes, folder fra Forsvarsakademiet E-læring på Web 2.0, Nina Bonderup Dohn og Lars Johnsen Side 7 af 30

8 Strukturel oversigt / TIME NR. T/FU 1 (FU) MIN. EMNE/INDHOLD (Kort tekst) Mail udsendt til kursister inden kursusstart BEMÆRKNING Spørgsmål anvendes i lektion 3 og 4 2 (T) (T) (T) 90 5 (T) (T) 60 7 (T) (T) 120 Opsamling på dagen og logbog Introduktion og forventninger Præsentation og normer Instruktørens pædagogiske udvikling Kvalifikationsrammen for livslang læring Didaktik del 1 Læringsteori del 1, læring 3 x 45 utter fordelt på 3 dage Side 8 af 30

9 9 (T) (T) (T) (T) (T) 120 Min 14 (T) (T) (T) (T) (T) 90 Læringsteori del 2, læreproces Læringsteori del 3, læringstrekanten Læringsteori del 4, modstand mod læring Læringsteori del 5, læringsstile 4MAT Spørgeteknik Didaktik del 2, mål og indhold Didaktik del 3, læringsaktiviteter Evaluering Evalueringsmetoder Instruktøren som tilbagemelder Side 9 af 30

10 19 (T) (T) (T) 90 E-læring og high impact learning Opgave didaktik og læring Selvevaluering Tiden er inkl. fremlæggelse, feedback og opsamling i plenum Forklaring til STRUKTUREL OVERSIGT: Form T/ FU er angivelse af om undervisninger er tilstedeværelsesundervisning eller om timen gennemføres som fjernundervisning. Ved fjernundervisning er time nummer og tid i oversigten en angivelse af forventet belastning fjernundervisningsmæssigt. Side 10 af 30

11 Læringsoversigt 1 FU Mail til kursister før tilstedemodul Kunne beskrive sine refleksioner i forhold til stillede spørgsmål, med henblik på at bringe det i spil på tilstedemodulet Kursisten er stillet følgende spørgsmål: Hvad er dine mål med kurset? Hvad er dine forventninger til kurset? Hvad er dine fremtidsplaner inden for undervisning? (i HJV eller civilt) Hvad vil du bidrage med, for at alle får et godt og lærerigt kursus? Bringes i spil i lektion 3 og 4 Dette kommer fra en mail som sendes ud til kursisterne ca. 14 dage før kursusstart. Denne mail sendes seperat og 14 dage før kursusstart Opsamling på dagen Der gennemføres 45. lærerstyret opsamling af emner og den røde tråd i forløbet, mandag til torsdag (aften med KAMSAM undtaget) Logbog deles mellem kursister, med henblik på at dele tanker og erfaringer fra dagen, samt at fastholde fokus på betydningen af arbejdet med logbogen og refleksioner Side 11 af 30

12 3 120 Introduktion og forventninger Kunne beskrive formålet med det videregående instruktørkursus, og hvilke funktioner kurset er målrettet til Kunne beskrive egne forventninger til det videregående instruktørkursus, og egne forventninger til sig selv som kursist Kunne beskrive formålet med at lave en forventningsafstemning med sine kursister Kunne referere til kursets indhold og emner, samt opbygning af kurset og kursets røde tråd Kunne referere til de overordnede pædagogiske begreber som anvendes på kurset Færdigheder Kunne identificere egne forventninger til det videregående kursus, i forhold til egen pædagogiske praksis Formativ Husk at relatere til de spørgsmål kursisterne har arbejdet med fra mail tilsendt (se LEK 1) Formål med kurset Kurset er målrettet instruktører, kursusleder, funktioner med ansvar for uddannelse på underafdelingsniveau. Forventninger skal fremlægges og udfordres Italesæt: Forventningsafsteing som redskab og hvad er værdien i at lave forventningsafstemning? Gennemgang af kursets opbygning, hvilke emner og indhold de vil møde. Herunder den røde tråd i kurset og hvorfor det er sammensat som det er Afmystificering af de overordnede begreber: Læring Didaktik Taksonomi Side 12 af 30

13 Italesætte at der på kurset vil være mange fremmedord, og den evt. frustration der kan følge med Italesæt værktøjskassebegrebet og at se det hele som forskellige redskaber der kan bruges efter behov 4 90 Præsentation og normer Kunne navngive sine egne erfaringer inden for det pædagogiske område, både civilt og HJV, og kunne beskrive dem for resten af klassen Kunne beskrive hvilke normer man som kursist ønsker at arbejde under på kurset Husk at relatere til de spørgsmål kursisterne har arbejdet med fra mail tilsendt (se LEK 1) Kursister præsenterer sine erfaringer inden for det pædagogiske (både civilt og MIL). Udarbejdelse af normer til kurset Kunne beskrive formålet med normer, og udarbejdelsen af normer i forbindelse med et kursus Færdigheder Kunne medvirke til at udarbejde normer, som både en selv og de andre kursister skal arbejde under, på kurset Italesæt: Normer som redskab, og hvad er værdien i det? Side 13 af 30

14 5 120 Instruktørens pædagogiske udvikling Kunne redegøre for betydningen af, at udvikle sin pædagogiske praksis som instruktør, både i forhold til egen og kollegaers praksis Kunne beskrive hvilken slags udvikling der er relevant for en instruktør (fx didaktisk, faglig osv.) Kunne redegøre for brugen af selvevaluering som værktøj til udvikling af pædagogisk praksis Kunne redegøre for formålet med at anvende en logbog som udviklingsværktøj, og referere til hvordan logbogen anvendes i løbet af dette kursusforløb Færdigheder Kunne anvende logbog som værktøj til selvevaluering og udvikling af sin egen pædagogiske praksis undervejs på kurset Instruktørvirke i Forsvaret s.163 Instruktørvirke i Forsvaret s. 105 Optakt til hvordan der arbejdes med egen udvikling på dette kursus Pædagogisk udvikling af egen og andres praksis, og hvorfor det er vigtigt Joharis vindue Udvikling indenfor: Faglighed Didaktik Læring og læringsteori Inspiration Kreativitet Hvad er relevant udvikling, hvorfor? og hvornår? LOGBOG Intro af logbog Logbog i forhold til konkrete refleksioner og til sekundær feedback Logbog anvendes efter udvalgte lektioner på kurset (hvilket underviseren rammesætter) og af kursi- Side 14 af 30

15 sten efter behov Færdighedsmål opnås løbende gennem kurset 6 60 Kvalifikationsrammen for livslang læring Kunne beskrive formålet med Kvalifikationsrammen for livslang læring (KLL) Kunne beskrive begreberne læringsudbytte og læringsmål, og hvori forskellen ligger Kunne beskrive kompetencebegrebet, og hvordan viden, færdigheder og kompetencer spiller sammen Kunne beskrive formålet med de forskellige dokumenter i Kvalifikationsrammen, og hvilke oplysninger man finder i de forskellige dokumenter Færdighed Kunne identificere de forskellige dokumenter i Kvalifikationsrammen, og hvilke dokumenter der skal anvendes til hvad i rollen som instruktør og kursusleder Kunne identificere kompetencebegrebet som omdrejningspunktet i Kvalifikationsrammen for livslang læring Formativ Folder: Kvalifikationsrammen for livslang læring i Forsvaret Vejledning, FAK Baggrundsmaterieale: FAK working Paper Indlæring eller læring? dk/ws/files/ /laering_eller _indlaering.pdf Kvalifikationsrammen Udvikling af pædagogik vs samfund Læringsudbytte vs pensum Kompetencebegrebet Dokumenter i KLL skal gennemgås, mhp hvilken betydning de har, og hvad man som IN/KUL skal anvende og have fokus på Oversigt KLL dokumenter udleveres Formålet er en overordnet forståelse af læring i forhold til det samfund vi lever i, og hvordan det passer sammen med livslang læring og kompetencer. Samt en forståelse for alle dokumenter, sammenhæng og Side 15 af 30

16 hvad der er specielt vigtigt at fokusere på som IN eller KUL Didaktik, del 1 Kunne beskrive begrebet didaktik og hvad det betyder i praksis for planlægning af undervisning og uddannelsesforløb Kunne beskrive hvorledes didaktiske overvejelser kan gennemføres, og hvordan overvejelserne kan struktureres Kunne referere til Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel og de forskellige kategorier i modellen, i forhold til didaktiske overvejelser Formativ Hiim og Hippe s Instruktørvirke i Forsvaret s En intro til didaktik og de forskellige definitioner Forståelse for betydningen af didaktiske overvejelser, og ikke bare gøre som man plejer Struktur jf. fx Hiim og Hippes model, didaktisk overblik fra Instruktørvirke i Forsvaret eller lign. Færdigheder Kunne identificere de forskellige kategorier i relationsmodellen og den indbyrdes gensidige afhængighed De sidste 15 utter af lektionen anvendes på at kursisterne individuelt reflekterer og noterer ned i logbog: Kunne identificere sine egne refleksioner ud fra den gennemførte lektion, relatere det til sin egen pædagogiske praksis, og fastholde det via logbogen Intro til Hiim og Hippes model og kategorierne, som kursisterne skal arbejde i dybden med i efterfølgende lektioner Lav en Hiim og Hippe relationsmodel, som ikke er Copydan beskyttet, og som kan udleveres til kursisterne Side 16 af 30

17 8 120 Læringsteori, del 1 Læring Kunne referere til forskellige læringssyn, og hvad de forskellige læringssyn betyder for læring Kunne redegøre for hvad begrebet læring dækker over, og hvad det vil sige at lære Kunne diskutere hvilke faktorer der har indflydelse på at der kan ske læring Kunne redeføre for, hvad forståelsen af læring betyder for den pædagogiske praksis som instruktør, kursusleder osv. Færdighed Kunne begrunde essensen af begreberne læring i forhold til eget pædagogiske virke De sidste 15 utter af lektionen anvendes på at kursisterne individuelt reflekterer og noterer ned i logbog: Kunne identificere sine egne refleksioner ud fra den gennemførte lektion, relatere det til sin egen pædagogiske praksis, og fastholde det via logbogen Formativ Instruktørvirke i Forsvaret KAP 1 Forslag til henvisninger: Knud Illeris, Læring s. 13 Bjarne Wahlgren, Voksnes læreprocesser s. 43 Forskellige definitioner: Instruktivistisk Konstruktivistisk Socialkonstruktivistisk Henvis til bogen Instruktørvirke i Forsvaret, som både er konstruktivistisk og socialkonstruktivistisk Anvendelse af læringsteori, som en del af det pædagogiske virke og i sammenhæng med didaktik Hvordan hænger læring sammen med kompetencebegrebet Lektionen skal gennemføres med fokus på opgaver/aktiviteter hvor kursisterne arbejder med begreberne og relaterer det til egen praksis Side 17 af 30

18 9 180 Læringsteori, del 2 Læreproces Kunne redegøre for hvad læreproces dækker over Kunne redegøre for Kolbs læringscirkel og hvordan den kan anvendes, med fokus på handling og refleksion Kunne beskrive hvordan dine didaktiske overvejelser vil se ud, hvis du skal anvende principperne fra Kolbs læringscirkel Kunne redegøre for refleksions betydning for læreprocessen, og hvordan refleksion som værktøj kan anvendes i forbindelse med læringsaktiviteter Færdigheder Kunne begrunde Kolbs læringscirkel i forhold til egen pædagogiske praksis og didaktiske overvejelser De sidste 15 utter af lektionen anvendes på at kursisterne individuelt reflekterer og noterer ned i logbog: Formativ Forslag til henvisninger: Instruktørvirke i Forsvaret KAP 1 Knud Illeris, læring s. 66 Bjarne Wahlgren, Refleksion og læring s Mere i dybden med forståelsen af Kolbs læringscirkel med fokus på handling og refleksion Fokus på refleksions betydning for læreprocessen Refleksion: Håndgribeligt og praksisnært hvordan anv. refleksion i aktiviteter. SKR/MDT fordele/ulemper Eksempler på hvordan Reflektere over hvad? Produkt (hvad) Proces (hvorfor) Vant til at reflektere? Kunne identificere sine egne refleksioner ud fra den gennemførte lektion, relatere det til sin egen pædagogiske praksis, og fastholde det via logbogen Side 18 af 30

19 Læringsteori del 3 Læringstrekanten Kunne beskrive Knud Illeris læringstrekant, og hvorledes læringstrekanten skal forstås Kunne beskrive de tre dimenssioner i læringstrekanten, og beskrive hvordan de hver især har indflydelse på læring Formativ Knud Illeris, læring KAP 1 og 3 Knud Illeris, læring KAP 4 Knud Illeris læringstrekant og tre dimenssioner Læringstypologierne: Kumulativ Assimilativ Akkodomativ Transformativ Kunne referere til følgende fire læringstypologier kumulativ læring, assimilativ læring, akkodomativ læring og transformativ læring Færdigheder Kunne iagttage læringstrekanten og identificere de tre dimenssioner, i forhold til egen pædagogiske praksis og didaktiske overvejelser De sidste 15 utter af lektionen anvendes på at kursisterne individuelt reflekterer og noterer ned i logbog: Kunne identificere sine egne refleksioner ud fra den gennemførte lektion, relatere det til sin egen pædagogiske praksis, og fastholde det via logbogen Side 19 af 30

20 11 90 Læringsteori del 4 Modstand mod læring Kunne beskrive begrebet modstand mod læring, og hvad der ligger i begrebet Kunne beskrive hvilke faktorer og forsvarsmekanismer der kan fremkalde eller ligge til grund for modstand mod læring Kunne beskrive hvorledes man kan håndtere modstand mod læring i undervisningen Formativ Instruktørvirke i forsvaret s. 133 Knud Illeris, læring KAP 9 Flowteori, EMU: u.dk/modul/l%c 3%A6ring-iflow# Modstand/barrierer mod læring Flowteori (Mihaly Czitszentmihaly) Læringstrekanten, drivkraften Henvis evt. til Zonen for nærmeste udvikling Progression i læringsmål og aktiviteter Læringsteori, del 5 Læringsstile 4MAT Kunne beskrive de 4 læringsstile i 4MAT konceptet, og beskrive hvordan de 4 læringsstile og viden om forskellighed kan anvendes i den pædagogiske praksis Færdigheder Kunne identificere hvordan de forskellige læringsstile kan anvendes i forbindelse med planlægning og gennemførelse af undervisning Kunne identificere egen læringsstilspræference, og relatere til hvad det betyder for egen rolle som underviser De sidste 15 utter af lektionen anvendes på at kursisterne individuelt reflekterer og noterer ned i logbog: Formativ ng.dk Læring, Knud Illeris KAP 4 Mini læringsstile analyse kan tages på hjemmesiden OBS. Evt start med fire små opgaver hvor de arbejder med de 4 forskellige stile, som de efterfølgende kan holde op imod teori og egen præference 4MAT konceptet De 4 læringsstile Kendetegn ved de 4 stile Hvad virker/virker ikke i forhold til de 4 stile Side 20 af 30

21 Kunne identificere sine egne refleksioner ud fra den gennemførte lektion, relatere det til sin egen pædagogiske praksis, og fastholde det via logbogen 4MAT hjemmeside 4MAT skal gennemføres af en 4MAT uddannet instruktør Spørgeteknik Kunne beskrive hvorledes korrekt spørgeteknik kan anvendes som tegn på læring og formativ evaluering og give viden om kursistens forståelse af emnet Kunne beskrive hvorledes instruktøren via korrekt spørgeteknik kan understøtte kursistens refleksion og læreproces Kunne beskrive de forskellige spørgsmålstyper i Karl Tomms spørgemodel, og komme med eksempler på hvad de enkelte spørgsmålstyper er velegnet til Færdigheder Kunne medvirke til at udarbejde egne eksempler på de fire spørgsmålstyper og kunne identificere hvad man ønsker at få ud af det stillede spørgsmål Instruktørvirke i forsvaret s Karl Tomms spørgsmålstyper Model Karl Tomm: hvad-kan-vimedspoergsmaalintroduktion-tilkarl-tommsspoergsmaalstyper/ Spørgeteknik og forskellige spørgsmålstyper som redskab til at: Fremme læring Give viden om kursistens forståelse (tegn på læring) Til formativ evaluering Som refleksionsspørgsmål Karl Tomms spørgsmålstyper gennemgås Opgave: Udarbejde spørgsmål ud fra Karl Tomms fire spørgsmålstyper mm. Side 21 af 30

22 Didaktik, del 2 Mål og indhold Kunne beskrive den overordnede og gensidige relation mellem didaktik og læring Med udgangspunkt i Hiim og Hippes relationsmodel, kunne beskrive kategorierne forudsætninger, mål og indhold, i forhold til didaktiske overvejelser Kunne redegøre for hvad kategorien mål indebærer i de didaktiske overvejelser, herunder forståelse for læringsmål, taksonomisk niveau og handlingsverber Kunne redegøre for hvad kategorien indhold indebærer i de didaktiske overvejelser, og hvordan det hænger sammen med især læreproces Færdigheder Kunne begrunde hvilke didaktiske overvejelser der skal gøres i forbindelse med kategorierne mål og indhold i den didaktiske relationsmodel De sidste 15 utter af lektionen anvendes på at kursisterne individuelt reflekterer og noterer ned i logbog: Kunne identificere sine egne refleksioner ud fra den gennemførte lektion, relatere det til sin egen pædagogiske praksis, og fastholde det via logbogen Formativ Hiim og Hippe, læring gennem oplevelse, forståelse og handling: KAP 6: forudsætninger KAP 8: mål KAP 9: indhold Instruktørvirke i Forsvaret KAP 2 Instruktørvirke i Forsvaret s. 187 (LRH taksonomi) Inddrag viden fra de netop gennemførte lektioner i forhold til forhold mellem didaktik og læring Kun de tre kategorier her: Forudsætning gennemgås kort som drøftelse. Inddrag deres egne erfaringer som de præsenterede til en start Mål og indhold arbejdes der i dybden med i denne lektion Opbygning læringsmål Taksonomi Handlingsverber, færdighed, kompetence Kompetencemål hvad er specielt ved dem Afkodning af læringsmål Omsætning af læringsmål til læringsaktivitet Graden af refleksion Side 22 af 30

23 og handling, afhængigt af læringsmål I efterfølgende lektion skal kursisterne omsætte til reelle læringsaktiviteter Didaktik del 3 Læringsaktiviteter Kunne redegøre for hvorledes læringsmål omsættes til læringsaktiviteter, med udgangspunkt i kategorierne mål indhold Kunne beskrive formålet med Cooperative Learning og SPIL principperne, samt hvorledes det kan understøtte læring Færdigheder Kunne udarbejde valg af læringsaktiviteter med udgangspunkt i givne læringsmål Kunne begrunde de didaktiske overvejelser omkring læringsaktiviteten, herunder hvorledes aktiviteten understøtter kursisternes læreproces Instruktørvirke i Forsvaret KAP 2 Cooperative Learning, Spencer Kagan Denne lektion har fokus på omsætning af mål til læringsaktiviteter, og det at finde læringsaktiviteter som passer til det taksonomiske niveau. Kursisterne skal kunne argumentere for sammenhæng mellem mål og valg af aktivitet CL aktiviteter og strukturer Kunne medvirke til at vælge en Cooperative Learning struktur som læringsaktivitet, og identificere hvorledes denne struktur kan understøtte kursistens læring, og det taksonomiske niveau i læringsmålet Side 23 af 30

24 De sidste 15 utter af lektionen anvendes på at kursisterne individuelt reflekterer og noterer ned i logbog: Kunne identificere sine egne refleksioner ud fra den gennemførte lektion, relatere det til sin egen pædagogiske praksis, og fastholde det via logbogen Evaluering Med udgangspunkt i Hiim og Hippes relationsmodel, kunne beskrive kategorien evaluering, i forhold til de didaktiske overvejelser Kunne beskrive formålet med summativ evaluering, og anvendelse af prøver og eksamen Formativ Hiim og Hippe, læring gennem oplevelse, forståelse og handling, KAP 11 (vurdering) Evalueringsbegrebet generelt og i forhold til læring og den nye læringsforståelse (evt. kontrolbegrebet) Summativ evaluering behandles kun kort. Kunne beskrive hvad formativ evaluering betyder og hvordan det konkret anvendes i undervisningen Kunne beskrive hvad tegn på læring omfatter, og hvordan det skal anvendes som værktøj til formativ evaluering Kunne beskrive feedbacks betydning for læring, som en del af formativ evaluering Instruktørvirke i Forsvaret KAP 3 Fokus på formativ evaluering og den læringsforståelse den hænger sammen med. Feedback Fokus på feedbacks betydning for læring og læreproces. Færdigheder Kunne identificere hvad formativ evaluering er, hvordan det anvendes i praksis og hvordan det hænger sammen Side 24 af 30

25 med læreproces og kompetencemål De sidste 15 utter af lektionen anvendes på at kursisterne individuelt reflekterer og noterer ned i logbog: Evalueringsmetoder Kunne identificere sine egne refleksioner ud fra den gennemførte lektion, relatere det til sin egen pædagogiske praksis, og fastholde det via logbogen Kunne beskrive formålet med at have forskellige metoder at vælge imellem til formativ evaluering Kunne beskrive den enkelte metode (se bemærkninger), hvordan metoden anvendes og hvilke styrker og svagheder der er ved metoden Kunne beskrive hvilke læringssituationer det giver mening at anvende den enkelte metode i, og hvorledes metoden vil kunne understøtte læreprocessen Færdigheder Kunne medvirke til at afprøve de enkelte metoder, og kunne identificere hvorledes metoden anvendes som redskab til formativ evaluering i læringssituationen De sidste 15 utter af lektionen anvendes på at kursisterne individuelt reflekterer og noterer ned i logbog: Formativ Forskellige metoder, som alle har styrker og svagheder. Skal anvendes velovervejet. Drøft forskellige metoder Metoder der skal gennemgås After Action rewiew Lærerfeedback Gensidig feedback Sparring/vejledning Coaching Selvevaluering Fokus på at de forskellige metoder bliver afprøvet i praksis Kunne identificere sine egne refleksioner ud fra den gennemførte lektion, relatere det til sin egen pædago- Side 25 af 30

26 giske praksis, og fastholde det via logbogen Instruktøren som tilbagemelder Kunne beskrive sammenhængen mellem en facilitierende tilgang til læring, og måden man vælger at give tilbagemelding på Formativ Instruktørvirke i Forsvaret s. 119 Fokus i lektionen, er den personlige tilgang til evaluering og tilbagemelding. Kunne beskrive hvilken indflydelse man har på andre mennesker når man er i rollen som tilbagemelder, og hvor den personlige tilgang har betydning for hvordan man bliver modtaget Kunne beskrive hvordan en afveksling i brug af forskellige måder at melde tilbage på, kan have betydning for modtagerens engagement og læring Tilgang til andre mennesker som man skal melde tilbage på, og eksempler på hvorfor det kan gå galt, og hvilken betydning det har for modtagelse af budskab. Magtforhold i nogle situationer, fx KUL - IN Kunne beskrive hvorfor det er vigtigt at man som tilbagemelder tør at give ærlige tilbagemeldinger på det der ikke er hensigtsmæssigt, på en konstruktiv måde Kunne beskrive hvordan kropssprog og signaler fra tilbagemelderen, har betydning for modtagelse af budskaber Færdigheder Kunne identificere hvad en faciliterende tilgang som tilbagemelder indebærer, samt hvilke faktorer og signaler man som tilbagemelder skal være opmærksom på Ensidigt brug af metode, kan hæmme motivationen. Husk forskellighed og forskellige læringsstile hos kursisterne. Ærlige tilbagemeldinger: Skal man hjælpe kursisten, så er ærlighed nødvendigt. Trykke hvor det gør ondt Hvornår granraften Opdragerrolle/dannelse (Kolb) Side 26 af 30

27 De sidste 15 utter af lektionen anvendes på at kursisterne individuelt reflekterer og noterer ned i logbog: Kropssprog og signaler Kunne identificere sine egne refleksioner ud fra den gennemførte lektion, relatere det til sin egen pædagogiske praksis, og fastholde det via logbogen E-læring og High Impact learning Kunne beskrive formålet med e-læringskurser, hvad de er særligt velegnede til, og hvilke begrænsninger der kan være Kune referere til begrebet blended learning, og hvilken rolle e-læring har i et samlet læringsforløb med tilstedeundervisning. Kunne beskrive hvilken betydning det har for tilstedeundervisningen, at kursisterne kommer med viden fra e-læring, og vigtigheden af at få det integreret i undervisningen Formativ Web 2.0 bog, side Blended Learning med succes, folder fra FAK E-læring (fjernundervisning) Velegnet til: Tidsbesparende Ingen tilstedeværelse Kan løses når tid og lyst Kan sidde med det hjemme Giver kursisten en forudsætning (vidensmål) inden kursus, ved blended learning forløb Kunne beskrive instruktørens rolle i forhold til at integrere e-læringen i sin undervisning ved blended learning forløb, herunder hvordan det tænkes ind i de didaktiske overvejelser Kunne beskrive principperne for High Impact learning, og hvilken betydning det har for den samlede læring i et læringsforløb ( ) High Impact Learning, Bo Brinkerhoff Begrænsninger: smål laveste taksonomi Få muligheder for feedback og dialog om emnet Kræver selvdisciplin Instruktøren skal ikke starte forfra med at Side 27 af 30

28 Med udgangspunkt i High Impact learning, kunne beskrive hvad der skal ske hjemme i underafdelingen når kursister kommer hjem fra et kursus, og hvilken afgørende rolle underafdelingen har, i forhold til at følge op på kursistens samlede læring dække de læringsmål kursisten fra fra FU Instruktøren skal samle op og anvende deres viden, og bruge tiden til praktik istedet High Impact Learning (Bo Brinkerhoff) UAFD rolle I forhold til før og efter kursus Opgave i didaktik og læring Opgave der samler elementerne fra kurset Færdigheder: Med udgangspunkt i et konkret læringsmål, skal kursisten kunne udarbejde en didaktisk analyse, hvor Hiim og Hippes kategorier (mål, indhold, læreproces og evaluering) bringes i spil, i et samlet læringsforløb, inkl. indledning og afslutning Kuristen skal under en fremlæggelse kunne begrunde sine valg på baggrund af den didaktiske analyse, herunder kunne begrunde hvorledes de didaktiske valg hænger sammen med læringsteorien 45. pr. gruppe Gruppen skal præsentere sine overvejelser, herunder valg af læringsaktiviteter og hvordan indledning og afslutning ses gennemført Kursisterne arbejder i 3-4 grupper. De skal arbejde grundigt med hver kategori, og inddrage elementer fra de forskellige emner de har arbejdet med i ugens løb. Stil opgaven, så det er tydeligt. Kursisterne skal lave et visuelt produkt som de Side 28 af 30

29 skal fremlægge. Feedback fra de andre kursister Selvevaluering Færdigheder: Kursisten skal på baggrund af refleksion kunne udføre selvevaluering, i forhold til kompetencemålene og færdiggøre sin personlige logbog Gennemføre en samtale med instruktører i forhold til hvad skrevet ned i logbog Kursisten skal på baggrund af refleksion kunne identificere hvilke styrker og svagheder han ser i sit fremtidige pædgogiske virke, og hvad han med fordel kan arbejde videre med for at udvikle sin praksis Kursisterne selvevaluerer i forhold til kompetencemål og hvad de har skrevet ned i logbogen i løbet af ugen. Hvor er deres styrker og svagheder? De skal være bevidste om hvad der skal arbejdes videre med, når de kommer hjem fra kurset. Side 29 af 30

30 Side 30 af 30