Et fagligt, socialt og økonomisk bæredygtigt børneområde i Frederikshavn Kommune

Transkript

1 Et fagligt, socialt og økonomisk bæredygtigt børneområde i Frederikshavn Kommune Dato: 1. maj 2014 Visionen Det skal være godt og trygt at vokse op i Frederikshavn Kommune! Børn og unge i Frederikshavn Kommune skal kunne færdes i trygge, men udviklende rammer. Barnet, den unge og familien skal opleve en meningsfyldt hverdag i de kommunale tilbud. Medarbejderne er nysgerrige på barnets og familiens potentiale, og sammen skaber man grundlag for trivsel, sundhed, udvikling og læring. De kommunale tilbud skal være båret af en høj faglighed, tillidsfuld dialog og sammenhængskraft hele vejen gennem barnets opvækst. Sagsnummer: 14/3547 Dok. nr.: 39210/14 Forfatter: Tine Bro Emne: Reorganisering af børneområdet i Frederikshavn Kommune I barnets, den unges og familiens møde med de kommunale myndigheder er udgangspunktet, at vi som myndighed viser respekt for de involverede parter og søger at styrke relationen, så der opnås motivation og lyst hos den enkelte. Vi skal levere råd og vejledning, der har en høj faglig kvalitet, og som er relevant i forhold til den udfordring, der skal løses. Der skal være en klar rød tråd i form af et ensartet pædagogisk udgangspunkt og læringssyn på barnet lige fra sundhedsplejerskens første besøg hos spædbarnet og de nybagte forældre, og indtil den unge forlader folkeskolen. Udviklingen er allerede i gang, men for at komme i mål forudsætter det, at vi sætter fokus på de udfordringer kommunen står foran på grund af ændrede grundvilkår, og at vi sammen finder nye løsninger. Udfordringen på børneområdet Det samlede børneområde i Frederikshavn Kommune står over for en række fælles udfordringer i de kommende år. Med begrebet børneområde menes Familie, Dagtilbud (0-6-årige) samt Skole (6 15/16 år) Det er institutionernes (vuggestue, børnehave, aldersintegrerede institutioner, skole og fritidstilbud) bæredygtighed på flere fronter, der er under pres på grund af ændrede grundvilkår som faldende børnetal og aktualiseret af kommunens økonomiske situation. Hvad er bæredygtighed? Og hvorfor er det vigtigt? Bæredygtighed udtrykker evnen til at skabe og sikre de bedst muligt betingelser både nu og for fremtiden. Det handler om robusthed, det handler om at være forudseende og det handler om rettidig omhu. Vi skal sikre denne robusthed både fagligt, økonomisk og socialt. I Frederikshavn Kommune er den faglige bæredygtighed udfordret pga. de begrænsninger små enheder med begrænset kapacitet både på dagtilbuds- og skoleområdet giver. Befolkningsprognoserne peger på, at børnetallene fortsat vil falde, og dermed forstærke tendensen med sårbare institutioner. De små enheder bliver endnu mindre, og det vil betyde få personaleressourcer, begrænsede muligheder for

2 faglig sparring eller kompetenceudvikling og manglende fleksibilitet i planlægningen og den pædagogiske indsats. Side2/10 Økonomisk bæredygtighed handler om at indrette børneområdet, så det imødekommer de aktuelle økonomiske udfordringer og samtidig tager højde for, hvordan demografien og økonomien forventes at udvikle sig i de kommende år. Alt tyder på, at de faldende børnetal fortsætter. Det handler derfor om at skabe et udgangspunkt, som er tilpasset de aktuelle forhold, og som er fleksibelt, og derfor løbende kan kapacitetstilpasses. Bæredygtighed handler også om at kunne leve op til lovens krav. Som kommune skal vi være med til at udvikle robuste børn, der møder en hverdag, der er baseret på de principper, lovgivningen foreskriver, og som er udgangspunktet for den læring, børnene modtager i deres møde med professionelle voksne. Med det udgangspunkt, at grundvilkåret for denne debat er den demografiske udvikling, så kan udfordringerne deles op i to temaer: faglighed og økonomi. Dette notat skitserer en plan for, hvordan vi på økonomisk robust måde kan fortsætte kursen mod at skabe de bedst mulige pædagogiske og faglige rammer for vores børn. Planens mål er at skabe mere fagligt robuste og fleksible børnemiljøer, skabe et fælles læringssyn og helhedssyn på barnet, forenkle ledelsesstrukturen samt frigøre ressourcer ved samling af enheder på færre adresser. I et femårs perspektiv vil resultatet være en fleksibel og tværfaglig organisation, der har en tæt faglig og personalemæssig sammenhængskraft på tværs af de tre områder; Familie, Dagtilbud og Skole. Den faglige udfordring Dagtilbud Dagtilbudsområdet har, siden Helhedsplanen blev iværksat, dels samlet en række mindre enheder i nybyggede større institutioner, dels etableret sig i en organisation, som består af 6 (9 i begyndelsen) dagtilbudsområder med hver en dagtilbudsleder. Organisatorisk ligger Dagplejen og Pladsanvisningen for sig, mens de øvrige daginstitutioner (vuggestuer, børnehaver og aldersintegrerede institutioner) er sammenlagt i dagtilbudsområderne. Særligt i Frederikshavn by er der fortsat flere mindre enheder inden for et begrænset geografisk område. Den demografiske udvikling kombineret med antallet af fysiske enheder, betyder at flere enheder har under 50 børn i det enkelte hus. I disse huse er derfor begrænsede personaleressourcer. De begrænsede personaleressourcer skaber generelt udfordringer på arbejdspladserne i forhold til den ugentlige åbningstid (48,5 t/u), og i særdeleshed ved ferie, barsel, sygdom, efteruddannelse osv., hvor det kan være svært at dække åbningstiderne. Konsekvensen bliver en dalende kvalitet i dagtilbuddet forårsaget af stressede medarbejdere, vikarer med kompetencer som ikke matcher institutionens behov, manglende faglig sparring, mindre efteruddannelse og kompetenceudvikling.

3 Med små personalegrupper mister institutionerne fleksibilitet i forhold til at tilpasse aktiviteterne til børnegruppens individuelle behov. Det er svært at lave særlige forløb for smågrupper, lave ture ud af huset eller andre særlige aktiviteter. Side3/10 I forhold til inklusion kan de mindre enheder også være udfordrede. I det daglige arbejde med de mere behovskrævende børn med særlige udfordringer kan det være svært for personalet at opnå tilstrækkelig fortrolighed og rutine med den type problemstillinger. Der går for lang tid imellem, at disse problemstillinger opstår, og der er færre ressourcer i huset til at tage fat i opgaven. Der er et uudnyttet potentiale i forhold til pædagogisk sparring og videndeling mellem pædagoger og dagplejere, fordi Dagplejen og de øvrige dagtilbud i dag er organiseret hver for sig. Skole I forhold til den faglige sparring og netværk er udfordringen på skoleområdet stort set den samme som på dagtilbudsområdet. Små og dermed fagligt smalle personalegrupper giver ikke de optimale rammer for videndeling og sparring, det er svært at have tilstrækkeligt med linjefagsuddannede lærer til at dække fagrækken, hvilket må formodes at have betydning for kvaliteten af undervisningen og det er endvidere vanskeligt at opfylde dele af folkeskolereformens krav, herunder at tilbyde de mest optimale rammer for det enkelte barns læring. I forhold til inklusion kan de mindre enheder også være udfordrede. For det første kan de ikke bruge deres begrænsede midler fleksibelt i forhold til at tilrettelægge hverdagen med udgangspunkt i den enkelt elevs behov, og for det andet på grund af den begrænsede know-how og uddannelsesmæssige kraft, som der er i en lille enhed. For børnene kan de små enheder også give udfordringer. I små klasser kan det være svært at finde et socialt fællesskab at indgå i. Det kan skabe sårbare miljøer for socialt sårbare børn, Familie I alderen fra 0-15 år er alle børn og deres familier på et tidspunkt i kontakt med bl.a. sundhedspleje og tandpleje. På et tidspunkt får nogle behov for råd, vejledning eller støtte fra Pædagogisk Psykologisk afdeling, Familierådgivningen eller nogle af de mere støttende og behandlende tilbud i Center for Familie. For at give børnene de bedste forudsætninger for, at indsatsen hjælper mest muligt, er det en stor fordel, hvis det er de samme voksne, de møder uafhængigt af om de er i dagplejen, børnehaven eller i 3. klasse. Det er kendt viden, at kontinuitet og fortrolighed er vigtige elementer i at kunne give børn og deres familier den bedste hjælp og vejledning, uanset hvilken del af spekteret vi taler om ift. den sociale og sundhedsmæssige indsats. En udfordring kan være at balancere den fysiske tilstedeværelse i børnenes miljø, dvs. fx i børnehaven eller på skolen og samtidig sikre et fagligt miljø for de fagpersoner, der indgår i opgaveløsningen. En centraliseret organisation skaber en høj faglig specialisering. En

4 mere decentral og synlig struktur på nogle områder kan til gengæld skabe bedre relationer til børnene, familierne og institutionerne, samtidig med at det understøtter mere fokus på det tværfaglige professionelle samarbejde. Det kan være med til at skabe større kendskab til de lokale muligheder for samarbejde på tværs af institutioner og samarbejde med foreningsliv og øvrige ressourcer ift. børnene og deres familier Side4/10 Set i lyset af det faldende børnetal i kommunen er der en række udfordringer: - Nogenlunde konstant sagstal på familieområdet - Stigning i antallet af anbringelser - Massiv stigning i antallet af diagnosticerede børn (en landskendt problematik) - Oplevelsen af at flere børn end gennemsnitligt har særlige behov i bl.a. sundhedsplejens regi De sociale 2020-mål og syv nationale mål for danskernes sundhed udfordrer det samlede børne- og ungdomsområde og hænger uvilkårligt sammen med mulighederne for at indfri forventningerne også på voksenområdet. Indsatserne bør prioriteres yderligere ift. børn i aldersgruppen minus 9.mdr år og deres familier, som afsæt for et godt voksenliv. Det kræver endnu mere helhedsorienterede indsatser og fokus - med familieområdet som en vigtig aktør i et tæt samspil med børnene, deres familier og andre fagprofessionelle omkring dem. Den økonomiske udfordring Økonomien i Frederikshavn Kommune er under hårdt pres. Børne- og Ungdomsudvalget skal finde 30 mio. kr. på Budget Derudover kommer 10 mio. kr. på besparelser fra Budget 2014 og 10 mio. kr. som følge af den demografiske udvikling. Besparelserne kan gribes an på flere måder. Der kan ske en sænkelse af serviceniveauet, produktiviteten kan øges og/eller der kan laves strukturelle tilpasninger på hele eller dele af udvalgets område. Dagtilbud Dagtilbudsområdet har med udgangspunkt i Helhedsplanen gennemgået en større reorganisering, hvor ledelsen er samlet i større dagtilbudsområder, og hvor flere mindre enheder er blevet samlet i nybyggeri eller ved udbygninger af eksisterende bygninger. Det er planlagt byggeri af nye institutioner i Ålbæk og Sæby, og der er budgetteret med en ny institution i Strandby som de sidste dele af Helhedsplanen, men der er stadig et uudnyttet potentiale i samling af mindre enheder. I forhold til ledelsesstrukturen er en stor del af potentialet allerede indhentet i forhold til institutionsområdet (dvs. vuggestuer, børnehaver og integrerede institutioner). Dagplejen har indtil nu været selvstændigt organiseret. Her består den pædagogiske del af dagplejeleder, dagplejepædagoger, dagplejere og gæstedagplejere. Gæstedagplejerne er nødvendige i det omfang, der er orlov, sygdom og ferie hos de faste dagplejere. Det er svært at drive området effektivt, fordi den overskudskapacitet, der i perioder kan være hos dagplejere eller gæstedagplejere ikke kan udnyttes fleksibelt. Der er derfor et potentiale i en mere fleksibel og effektiv organisering af dagplejen, fx som en integreret del af dagtilbudsområderne.

5 Skoler På skoleområdet er der inden for de senere år sket en reorganisering i Frederikshavn og Skagen. I Skagen er to skoler fusioneret til én skole. I Frederikshavn er to skoler fusioneret til én skole, samt nedlagt tre skoler og eleverne samlet på en nybygget skole, Nordstjerneskolen. Der er i dag 16 folkeskoler tilbage i Frederikshavn Kommune. Skolerne er vidt forskellige i deres størrelse og forudsætninger Side5/10 Det betyder, at der er en del skoler med få børn og små klasser. Det er særligt ved klasseoptimering, at der kan opnås en større produktivitet og dermed økonomisk rationale. Hvis man vælger at samle eleverne på færre enheder, vil der samtidig være færre udgifter til vedligehold og drift af bygninger. Der må i hvert enkelt tilfælde tages stilling til, om bygningerne efterfølgende skal bruges til andre aktiviteter eller om de kan afhændes. Skoleområdets ledelsestid er i dag fordelt således, at mange ledere også fungerer som pædagoger eller lærere ud over deres ledelsestid. Ved at ændre på skolestrukturen som foreslået vil det være muligt at samle ledelsestiden på færre ledere og dermed frigøre lønmæssige ressourcer. Skoleudsættelse og omgængere (børn der går et år om i børnehaveklassen) er en udgift, som er med til at belaste budgettet yderligere. Den faste skolestart i august skaber desuden en lav kapacitetsudnyttelse i daginstitutionerne fra juni til august, og modsat et meget højt pres på SFO erne i samme periode. Skagen Skole har i flere år arbejdet med rullende skolestart, og Torslev Skole er begyndt med det i indeværende år. Tilbagemeldingerne fra de to skoler er meget positive set i forhold til elevernes læring og udvikling. Ved at indføre rullende skolestart og fast klassedannelse først efter 3. klasse vil der kunne spares ressourcer på skoleudsættelser og omgængere. Familieområdet På Familieområdet er der de sidste år arbejdet med at fastlægge serviceniveauer og tilpasse praksis ift. målgrupper. Der er arbejdet med at udvikle tilbudsviften for at arbejde yderligt forebyggende på en række områder. Derudover er gennemsnitprisen for anbringelser faldet markant, og der er arbejdet bevidst med at omsætte kommunens anbringelsesgrundlag Der er løbende sket organisationsændringer for at understøtte arbejdet med faglig og økonomisk optimering, og der er sket sammenlægning af institutioner og afdelinger i flere sammenhænge. For at komme videre ad sporet er det vurderingen, at optimering skal ske på tværs af børneområdet med et fokus på tværfaglig professionalisme og udvikling af lokale og individualiserede tilbud i et meget tæt samarbejde med dagtilbud, skoler og det omgivende samfund. Der skal udvikles flere forebyggende indsatser med afsæt i nyeste viden og innovative løsninger. Forventningen er, at arbejdet kan munde

6 ud i at det samlede udgiftsniveau over tid nedbringes, og at arbejdet også kan understøtte en udvikling med et faldende måltal for anbringelser. Side6/10 En organisering der understøtter skoler og dagtilbuds fokus på bæredygtighed med en balance mellem decentral synlighed, handlekraft og sikring af høj faglighed og nødvendig specialisering vil danne grundlag for en udpræget matrix organisering af Familiearbejdet. Der etableres en flad ledelsesstruktur, som understøttes af en række fagligt ansvarlige koordinatorer og der etableres tværfaglige distriktsteams. Dette giver et ledelsesmæssigt rationale. Der vil ved en delvist decentral fysisk placering af medarbejdere og ledere nogle dage om ugen og central fysisk placering de øvrige dage kunne opnås et rationale i forhold til kørsel.

7 Fra vision til bæredygtighed Nedenstående skitse er et samlet bud på, hvordan det samlede børneområde kan imødekomme de beskrevne udfordringer. Der er lagt op til en implementering i to faser. På skoleområdet svarer den beskrevne skitse til Model 4 i Omstillingsforslag BUU 02/2015. Resultatet vil være, at det samlede børneområde i Frederikshavn Kommune består af fire børnedistrikter, et delvist decentralt familieområde med 4 tværfaglige distriktsteams, et centraliseret højspecialiseret team med fokus på anbringelsessager og handikap Denne strukturændring vil skabe bæredygtige enheder, der opererer med et fælles fagligt syn på hele børnelivet. Der skal være støtte og specialviden tæt på barnet og dets familie og der vil være bløde, sammenhængende overgange med kendte voksne i overgangene fra fx dagpleje til børnehave og børnehave til SFO og skole. Med så meget specialviden placeret decentralt vil der desuden være øgede muligheder for inkluderende tiltag gennem hele børnelivet. Konsekvensen af et fælles syn på læring og pædagogik, der gælder for alle de fagfolk, der møder barnet gennem sin opvækst, er et helhedsblik på barnet. Et helhedsblik, som vil blive udgangspunktet for den læring, rådgivning og støtte, barnet og familien vil få gennem barndommen. Oprettelsen af fire børnedistrikter vil skabe nye muligheder for en stærk tværfaglig ledelse, der kan arbejde med et øget fokus på tværfaglighed og fælles læringssyn, den lokale indsats for barnet og økonomisk bæredygtighed. Implementeringen vil foregå i to faser. Det er i fase 1, at de grundlæggende administrative ændringer gennemføres og de største økonomiske rationaler vil kunne opnås, men det er i fase 2, at vi fuldt ud sikrer sammenhængskraften og den tværfaglige kvalitet i arbejdet med børnene og deres familier. På sigt må det forventes, at den struktur som implementeres med fase 2, vil betyde et mindre forbrug på familieområdet til fx anbringelsessager. Fase 1: 1) Ensartet organisering af hele børneområdet: Dagtilbud (0-6 år inkl. Dagplejen), Skole og Familie definerer ensartede geografiske distrikter. Der bliver således 4 skoledistrikter, 4 dagtilbudsdistrikter og 4 tværfaglige distriktsteams tilknyttet Center for Familie. Hvert fagområde har sin egen leder i hvert distrikt på dagtilbuds- og skoleområdet. 2) Ét distrikt én skole. Det betyder, at der fysisk lukkes et antal skoler, samt at de resterende skoler i et distrikt organisatorisk lægges sammen til én skole med flere fysiske afdelinger. Der indføres en maksimal transportlængde på 21,5 km. Skolens afdelinger kan fx gå fra klasse eller samle de forskellige trin på hver sin afdeling. 3) Èt distrikt ét dagtilbud. Der er pt. seks dagtilbudsområder. De lægges sammen til fire. Processen med at samle mindre enheder på færre fysiske adresser fortsætter. Det kan indebære nybyggeri. 4) Dagplejen lægges sammen med dagtilbudsområderne. Distriktets dagtilbudsleder er organisatorisk i spidsen for dagplejepædagoger, dagplejere,

8 daglige pædagogiske ledere og medarbejdere i vuggestuerne, børnehaverne og de integrerede institutioner i distriktet. Gæstedagplejen lægges ind i dagtilbudsområdet og løses i de tilknyttede vuggestuer. Pladsanvisningen flyttes organisatorisk til Borgerservice. 5) Center for Skole og Center for Dagtilbud lægges sammen til Center for Børn og Skole. Der bliver således en Skole- og dagtilbudschef og fortsat en Familiechef. 6) Driftsaftaler med selvejende institutioner og puljeinstitutioner opsiges. Institutioner med samdrift med skole vil organisatorisk overføres til et af de ny distrikter. 7) Familieområdet implementerer tværfaglige distriktsteams, der matcher de fire geografiske distrikter. Medarbejdere i de tværfaglige teams vil nogle dage om ugen fysisk være i distriktet fx på institutionerne, i skolen eller hjemmebesøg. De øvrige dage er medarbejderne placerede i Center for Familie, hvor der vil være mulighed for tværfaglig sparring. Teams ne vil bestå af medarbejdere fra: Sundhedsplejen, PPA, rådgivere (funktioner fra socialrådgivere i dagtilbud, visitation: nye sager, rådgivning og vejledning samt myndighedsrådgivere (minus håndtering af tvangssager, underretninger og handicap myndighed). 2 distriktsledere har hver ansvaret for 2 tværfaglige teams med reference til Familiechefen. De 2 distriktsledere har et antal fagligt ansvarlige koordinatorer for faggrupperne: psykologer, fys/ergoterapeuter, sundhedsplejersker, rådgivere der dækker de 4 tværfaglige teams. Familieplejekonsulenterne referer også til en af de 2 distriktsledere. Som konsekvens af ønske om en fladere ledelsesstruktur refererer lederen af tandplejen, koordinator for administration og funktionslederne for Familiehus, Krisecenter, Døgncenter Frederikshavn, Specialteam/handicap til Familiechefen. 8) Skolelederen, dagtilbudslederen og lederen fra distriktsteamet indgår i et forpligtende samarbejde, som skal skabe faglige sammenhænge, fælles læringssyn og glidende overgange for børnene. 9) Rullende skolestart i hele kommunen. Børnene begynder i 0. klasse, når de fylder 6 år. Fast klassedannelse efter 3. klasse. Rullende skolestart giver en mere jævn kapacitetsudnyttelse i institutionerne samtidig med at skolernes børnehaveklaser får bedre mulighed for løbende at integrere de nye elever i klasserne (Omstillingsforslag BUU10/2015) 10) 10. klassecenteret og Ungdomsskolen flyttes organisatorisk til Center for Unge. 10. klassecenteret er i højere grad begyndelsen på en ungdomsuddannelse end afslutningen på folkeskolen. For at sikre sammenhæng i de initiativer og den vejledning, der er til rådighed for de unge, så flytter 10. klassecenteret og Ungdomsskolen sin organisatoriske placering fra Center for Skole til Center for Unge. Side8/10 Fase 2 11) Sammenlægning af skole- og dagtilbudsdistrikterne, så der bliver 4 børnedistrikter (0-16 år), der rummer både skole og dagtilbud. Hvert

9 børnedistrikt har en leder, som har det overordnede ansvar for alle opgaver i børnedistriktet. Side9/10 Kombinationen af en ny skole- og dagtilbudsstruktur med de stærkere faglige netværk, skabt gennem større medarbejdergrupper og tættere tilknytning til familieafdelingens medarbejdere, vil skabe en bæredygtig organisering af børneområdet. Med én ledelse der går på tværs af de traditionelle aldersgrupper og fagområder vil der desuden være et forpligtende fokus på tværfaglige samarbejde og skabe mulighed for flere fleksible og lokale og individualiserede løsninger. Bæredygtige lokalsamfund Det skitserede betyder, at der vil være lokalsamfund, som mister deres skole eller daginstitution. Der bør i videst mulige omfang tilstræbes at placere alternative aktiviteter i lokalerne/ lokalsamfundet. Det kan være inden for BUUs område, men det skal også afsøges, om der er enheder inden for andre udvalgsområder, som kan bruge de ledige kommunale kvadratmeter. Hvem er ikke en del af etableringen af børnedistrikter? Fritidsklubberne En stor del af fritidstilbudsområdet er i forbindelse med skolereformen blevet lagt over i SFO er, som følger skolestrukturen. De 6 fritidsklubber er ikke indtænkt som en del af forslaget om et bæredygtigt børneområde. Familieområdet På familieområdet forbliver den meget specialiserede funktion Specialteam (tvangssager etc. og handicap) en central funktion og udførerne på området: Familiehus, Krisecenter, Døgncenter Frederikshavn og Tandplejen er fortsat kommunedækkende og ikke direkte forankret i børnedistrikterne. Tids- og procesplan For at frigøre midler fra udvalgets budget, skal processen igangsættes hurtigst muligt. Det er skoleområdet, der rummer det største økonomiske rationale. Det kan ske ved at lave en ny skolestruktur, optimere klasseinddelingen og indføre rullende skolestart. Også på dagtilbudsområdet vil der kunne frigøres ressourcer ved fortsat at udnytte muligheden for at samle mindre enheder på færre matrikler. Det vil imidlertid også kræve anlægsinvesteringer. De organisatoriske ændringer vil være med til at skabe den faglige sammenhængskraft i de nye distrikter. Det store økonomiske potentiale skal ses i et længere tidsmæssigt perspektiv, men det er her, mulighederne er for at fastholde og udvikle kvaliteten i de kommunale tilbud til gavn for børn, familier og de professionelle. Ændringer i skolestrukturen, herunder skolelukninger og sammenlægninger, kan indføres fra skolestart Der skal sættes en høringsproces i gang, når et forslag ligger klar, da en beslutning om evt. skolelukning skal være truffet i december for at kunne effektueres fra august det efterfølgende år.

10 Organisatoriske ændringer på dagtilbudsområdet kan sættes i gang umiddelbart. Dog skal der være en høringsproces om nye styrelsesvedtægter til den ændrede distriktsopdeling inkl. Sammenlægningen af Dagpleje og øvrige dagtilbud. Side10/10 Udover overholdelse af formalia på området anbefales det også at nedsætte et antal arbejdsgrupper, som inden for hvert område skal skabe ejerskab til processen ude i institutionerne og hos borgerne.

11

12

13 Ny organisering af skoler Skole - fysiske enheder og fremtidig anvendelse (MODEL 4 i omstillingsforslag BUU 02/2015) dok. nr Distrikt Nord Skolerne Rolle i ny struktur SFO Børn flyttes til Aktiviteter i lokalerne fremover Skagen Skole Fortsat skole x Aalbæk Skole Nedlægges Skagen Aalbæk børnehave og kulturhus Jerup Skole Nedlægges Strandby Kommunal institution Strandby Skole Fortsat skole x Elling Skole Nedlægges Strandby Daginstitution 0-6 årige (Strandby, Elling, Jerup) Distrikt Fr.havn Vest Skolerne Rolle i ny struktur SFO Børn flyttes til Aktiviteter i lokalerne fremover Frydenstrandskolen Fortsat skole x Nordstjerneskolen Fortsat skole x Distrikt Fr.havn Syd Skolerne Rolle i ny struktur SFO Børn flyttes til Aktiviteter i lokalerne fremover Bangsbostrand Skole Fortsat skole x Gærum Skole Nedlægges Ravnshøj Heldagsskolen Ravnshøj Skole Fortsat skole x Heldagsskolen Fortsætter, ny placering på Gærum Skole x Lejemålet afvikles Distrikt Sæby & Opland Skolerne Rolle i ny struktur SFO Børn flyttes til Aktiviteter i lokalerne fremover Sæbygaard Skole Fortsat skole Mellemtrin og udskoling for Sæby By Sæby Skole Fortsat skole x Mellemtrin og indskoling for Sæby By Torslev Fortsat skole x Dybvad-Hørby Skole Fortsat skole, på sigt kun i Dybvad x Stensnæs Skole Nedlægges Sæby Børnehave og Kultur/fritidstilbud sag 14/3547 dok. Skema ny struktur enheder i et bæredygtigt børneområde

14 Dagtilbud - fysiske enheder og fremtidig anvendelse dok. nr Distrikt Nord Fysisk enheder Ejerforhold Dagtilbudsområde i dag By Rolle i ny struktur Fremtidig brug Vuggestuen Regnbuen k Fyrtårnet Skagen Skagen Fortsætter Børnehaven Mattisborgen k Fyrtårnet Skagen Skagen Fortsætter Pilekrattet k Fyrtårnet Skagen Skagen Fortsætter Børnehuset Trindelvej k Fyrtårnet Skagen Skagen Fortsætter Børnehaven Fyrrekrat k Fyrtårnet Skagen Skagen Nedlægges salg, udleje eller kommunal aktivitet Aalbæk børnehave k Fyrtårnet Skagen Aalbæk Flyttes til Ålbæk skole Lejemål opsiges Børnehuset mariehønen k Frederikshavn Nord Jerup Flytter til Elling i ny insti salg, udleje eller kommunal aktivitet Strandby Børnehave k Frederikshavn Nord Strandby Flytter til Elling i ny insti salg, udleje eller kommunal aktivitet Børnehaven Havblik k Frederikshavn Nord Strandby Flytter til Elling i ny insti salg, udleje eller kommunal aktivitet Andedammen k Frederikshavn Nord Elling Flytter til Elling i ny insti salg, udleje eller kommunal aktivitet Dagplejen, vagtområde 1 Skagen Dagplejen, vagtområde 2 Aalbæk Dagplejen, Vagtområde 3 Jerup, Strandby, Elling Ny instition, på tidl. Elling skole Elling Ombygning Distrikt Fr-havn Vest Fysisk enheder Ejerforhold Dagtilbudsområde i dag By Rolle i ny struktur Fremtidig brug Børnehuset Spiren kommunal Frederikshavn Nord Frederikshavn Nedlægges salg, udleje eller kommunal aktivitet Abildgaard Børnehave kommunal Frederikshavn Nord Frederikshavn Nedlægges salg, udleje eller kommunal aktivitet Børnehaven Spiloppen kommunal Frederikshavn Nord Frederikshavn Nedlægges salg, udleje eller kommunal aktivitet Børnehaven Stjernen kommunal Frederikshavn Nord Frederikshavn Nedlægges salg, udleje eller kommunal aktivitet Børnehaven Tangloppen kommunal Frederikshavn Nord Frederikshavn Nedlægges Lejemål opsiges Landbørnehaven kommunal Frederikshavn Vest Frederikshavn Nedlægges Lejemål opsiges Børnehuset Mælkevejen kommunal Frederikshavn Vest Frederikshavn Fortsætter Børnehaven Øster Dahl kommunal Frederikshavn Vest Frederikshavn Fortsætter Børnehuset Hånbæk kommunal Frederikshavn Syd Frederikshavn Fortsætter Børnehuset Pilekvisten kommunal Frederikshavn Syd Frederikshavn Fortsætter Dagplejen, vagtområde 6, 2 grupper Frederikshavn Dagplejen, vagtområde 7 Frederikshavn Dagplejen, vagtområde 8 Frederikshavn Børnehaven Humlebien selveje Frederikshavn Driftsaftale opsiges Røde Kors Børnehave selveje Frederikshavn Driftsaftale opsiges Ny institution, ukendt placering kommunal Frederikshavn Nybyggeri

15 Distrikt Fr-havn Syd Fysisk enheder Ejerforhold Dagtilbudsområde i dag By Rolle i ny struktur Fremtidig brug Børnehuset Troldehøj kommunal Frederikshavn Vest Ravnshøj Fortsætter Børnehuset Bangsbo kommunal Frederikshavn Syd Frederikshavn Fortsætter Børnenes hus Lærkereden kommunal Frederikshavn Syd Frederikshavn Fortsætter Børnehaven Bølgen kommunal Frederikshavn Syd Frederikshavn Nedlægges Lejemål opsiges Dagplejen, vagtområde 4 Dagplejen, vagtområde 5 Dagplejen, vagtområde 6, 2 grupper Kernehuset samdrift Gærum Fortsætter uden samdrift Distrikt Sæby & Opland Fysisk enheder Ejerforhold Dagtilbudsområde i dag By Rolle i ny struktur Fremtidig brug Børnehuset Sæbygaardsvej kommunal Sæby og Opland Sæby Fortsætter Børnehuset Sættravej kommunal Sæby og Opland Sæby Fortsætter Dybvad Børnehave kommunal Sæby og Opland Dybvad Nedlægges på sigt, ikke først Salg, udleje eller kommunal aktivitet Hørby Børnehus kommunal Sæby og Opland Hørby Fortsætter Brolæggervej kommunal Sæby og Opland Sæby Fortsætter Børnegården kommunal Sæby og Opland Sæby Fortsætter Dagplejen, vagtområde 9 Østervrå Dagplejen, vagtområde 10 Sydl. Sæby, Vorså, Præstbro Dagplejen, vagtområde 11 Hørby og Dybvad Dagplejen, vagtområde 12 Sæby Dagplejen, vagtområde 13 Sæby Bødkergården selveje Østervrå Driftsaftale opsiges. Pladser bevares i lokalområdet Idrætsbørnehaven Bispevang selveje Sæby Driftsaftale opsiges Voerså børnehave samdrift Voerså Fortsætter uden samdrift Thorshøj Børnehus puljeinsti. Thorshøj Aftale opsiges

16 Organisationsdiagram for et bæredygtigt børneområde i Frederikshavn Kommune fase 1 Børneområdet i FRH Kommune (direktør med ansvar for Børn og Kultur) Center for Børn og Skole Center for Familie Center for Unge 2 afdelinger 3 afdelinger 3 afdelinger 5 afdelinger 6 enheder + dagplejere 5 enheder + dagplejere 4 enheder + dagplejere 7 enheder + dagplejere Tværfagligt distriktsteam pers. Tværfagligt distriktsteam, pers. Tværfagligt distriktsteam, pers Tværfagligt distriktsteam, pers. Tvangssager, underretninger, handicapmyndighed Familiehus, Krisecenter, Døgncenter Frederikshavn og Tandplejen Distrikt Nord (skole) Distrikt Fr. havn Vest (skole) Distrikt Fr. Havn Syd (skole) Distrikt Sæby og opland (skole) Distrikt Nord (dagtilbud) Distrikt Fr. havn Vest (dagtilbud) Distrikt Fr. Havn Syd (dagtilbud) Distrikt Sæby og opland (dagtilbud) Distriktsteam Familie - to distrikter (teamleder) Distriktsteam Familie - to distrikter (teamleder) Specialteam/Handicap Udførere 10. klasse-centeret Ungdomsskolen Nuværende ungeenhed dok. nr Opdateret 29. april 2014

17 Organisationsdiagram for et bæredygtigt børneområde i Frederikshavn Kommune fase 2 Børneområdet i FRH Kommune (Direktør med ansvar for Børn og Kultur) Center for Børn og Skole Center for Familie Center for Unge Børnedistrikt Nord Børnedistrikt Fr. havn Vest Børnedistrikt Fr. Havn Syd Børnedistrikt Sæby og opland Distriktsteam Familie - to distrikter (teamleder) Distriktsteam Familie - to distrikter (teamleder) Skole (2 afdelinger) Specialteam/ Handicap Dagtilbud (6 enheder + dagplejere) Skole (3 afdelinger) Dagtilbud (5 enheder + dagplejere) Udførere Skole (3 afdelinger) Dagtilbud (4 enheder + dagplejere) Skole (5 afdelinger) Dagtilbud (7 enheder + dagplejere) Tværfagligt distriktsteam pers. 10. klassecenteret Tværfagligt distriktsteam, pers. Tværfagligt distriktsteam, pers Tværfagligt distriktsteam, pers. Tvangssager, underretninger, handicapmyndighed Familiehus, Krisecenter, Døgncenter Frederikshavn og Tandplejen Ungdomsskolen Nuværende ungeenhed Opdateret 8. april 2014