Midtvejsrapport Aktiv hver dag. Ældreadministrationen. Rudersdal kommune. Maj Midtvejs rapport. Rudersdal Kommune

Transkript

1 Maj 20 Midtvejs rapport Rudersdal Kommune - -

2 Indholdsfortegnelse. Resume Baggrund Indsatsområder Målgruppe Dimensionering Metode Hvad er hverdagsrehabiliteringsprojektet Aktiv hver dag. Hvad er indsatsen? Dokumentation Resultater Beskrivelse af målgruppen - Henvisningsmønstre, funktionsevne og livskvalitet Frafaldsanalyse Indsatsens omfang Borgers aktivitet og deltagelse Borgers tilfredshed og oplevelse af aktivitetsudførslen Faglig vurdering af funktionsevne og aktivitetsudførsel Ressourceforbrug og besparelser Implementering af projektet. Forløb og praksis Informationsstrategi og formidlingsaktiviteter Kompetanceudvikling Reaktioner fra borgere og pårørende Reaktioner fra samarbejdspartnere Aktiv hver dag. Konkrete eksempler på indhold Skematisk overblik over de væsentligste resultater Konklusion Diskussion og perspektivering Erfaringer fra andre kommuner Perspektiver på resultater Paradigmeskift Bilagsdel - 2 -

3 Midtvejs rapport Aktiv hver dag. Resume Projekt Aktiv hver dag er opstartet i december 20 som et tilbud om hverdagsrehabilitering til borgere med behov for hjemmepleje i Rudersdal Kommune. Dette er en midtvejsevaluering af de foreløbigt 90 afsluttede forløb, ud af de nu 35 henviste borgere. Rapporten gennemgår kort baggrunden og modellen for projektet, indsats og dokumentationsmetoder. Dernæst præsenteres de foreløbige resultater fra projektet og erfaringer fra praksis med implementeringen. Rapporten afsluttes med en konklusion og en diskussion. Den travle læser kan få et overblik i konklusionen side 7 og den forudgående resultatoversigt på side 6. For detaljer i dataopgørelsen henvises til bilagsdel. Midtvejsrapporten viser: "Aktiv hver dag" er tilbudt en gruppe af ældre borgere, som allerede oplever en del funktionstab, og en helbredsbetinget nedsat livskvalitet. Det er borgere, der allerede er - eller er på vej til at blive hjemmehjælpsmodtagere, der henvises til projektet. Aktivitet og deltagelse øges, idet mere end halvdelen af de borgere der har deltaget i projektet, opnår selvhjulpenhed. Den faglige vurdering viser en kvalitativ forbedring af aktivitetsudførelsen og en bedring af funktionsniveauet generelt. For alle indsatsområder ses det, at borgerne generelt oplever en bedret aktivitetsudførsel og en øget tilfredshed hermed. Den økonomiske effekt af målgruppens øgede aktivitetsniveau er en forventet årlig nettobesparelse på mellem kr., hvis alle borgere holder effekten i et år, og kr., hvis 70% af borgerne holder effekten i et år

4 2. Baggrund Projekt "Aktiv hver dag" i Rudersdal Kommune er et hverdagsrehabiliteringsprojekt. Projektbeskrivelsen blev godkendt på Social- og Sundhedsudvalgsmøde den Projektet har til formål at støtte ældre borgere til at bevare livet på egne betingelser i længere tid, og samtidig muliggøre at ressourcerne i højere grad kan anvendes til de borgere, der har et behov for kompenserende hjælp. Målet for projektet er således, at: Borgerens aktivitet og deltagelse samt oplevelse af egne ressourcer i egen personlig pleje og husarbejde øges. Tidspunktet for den enkelte borgers behov for kompenserende ydelser udskydes længst muligt. Der anvendes færre ressourcer til kompenserende hjælp. Indsatsområder I den oprindelige projektprotokol blev der defineret 5 indsatsområder. En ekstra indsats blev siden tilføjet, således at projektet nu er målrettet følgende indsatsområder: Daglig personlig pleje Bad Støttestrømper Rengøring Tøjvask Indkøb Målgruppe Borgere som tilbydes "Aktiv hver dag" er: I Nyansøgere til hjælp til daglig personlig pleje, bad, støttestrømper, tøjvask, indkøb og rengøring. For disse borgere er tilbud om besøg fra "Aktiv hver dag" obligatorisk før eventuel visitation til hjemmeplejeydelser. Undtaget herfra er dog borgere med fremskreden alvorlig sygdom, hvor øget egen aktivitet og deltagelse formodes at udtrætte borgeren i en grad, så der ikke vil være energi til anden aktivitet og deltagelse. II Borgere, der er visiteret til hjemmeplejeydelser, og selv har et ønske om at genvinde færdigheder eller forebygge funktionstab på ovennævnte indsatsområder. III Borgere der udskrives fra Rudersdals Kommunes genoptræningspladser med behov for hjemmepleje. Her tilbydes hverdagsrehabilitering i hjemmet med henblik på at fastholde de genoptrænede færdigheder. Dimensionering: I alt blev det i marts 20 estimeret, at 360 borgere kunne inkluderes i projektet på årsbasis og senere ekstra 48 borgere ved inddragelse af indsatsen personlig pleje

5 3. Metode Hvad er hverdagsrehabiliteringsprojektet "Aktiv hver dag". Hvad er indsatsen? Til projektet er ansat 2 fysioterapeuter og 2 ergoterapeuter i 37 timers stillinger. Den ene ergoterapeut fungerer som projektleder. Hverdagsrehabiliteringen tilbydes borgeren i eget hjem og består af træning i den hverdags aktivitet som borgeren har søgt om hjælp til og kun i meget begrænset omfang af specifikke øvelser/terapi. Har borgeren behov for almen genoptræning efter Sundhedsloven, vedligeholdende træning og gentræning efter Serviceloven, kan dette foregå sideløbende på træningscentrene. "Aktiv hver dag" bygger på antagelsen om, at mennesker grundlæggende har et ønske om at være selvstændige og aktive i eget liv, også seniorer. Ved at være så aktiv som muligt skabes den bedste forudsætning for at udvikle eller fastholde fysiske såvel som mentale funktioner og forebygge en række sygdomme. Dagligdagens aktiviteter er en måde at holde sig i gang på det bliver aldrig for sent at holde sig i gang. En vigtig del af den terapeutiske opgave består i at motivere borgeren til at være mest muligt aktiv og deltagende i aktiviteten efter hjælp til selvhjælps principper og støtte borgeren i, at troen på at kunne selv samt at styrke, genvinde eller bevare mestringsevnen. Kommunens kvalitetsstandarder for leverandører af hjemmepleje overholdes i forehold til tidsfrister og frekvens. I et hverdagsrehabiliteringsforløb kan borgeren få træning flere gange ugentlig til bad, eller til at strukturere indkøb eller rengøring. Indsatsen kan tilbydes hyppigere end hjemmeplejeydelsen med det sigte at forbedre funktionsevnen så hurtigt som muligt. Indsatsen kan have forskelligt fokus. I nogle forløb at gøre borgeren selvhjulpen i andre at bedre borgerens funktionsniveau og sikre at borgeren kan fastholde den genoptrænede funktion fra døgngenoptræningen i hjemmet i samarbejde med hjemmeplejen. Ved første besøg afdækkes borgerens oplevelse og tilfredshed i forhold til at klare sig, og terapeuten observerer, hvordan borgeren helt konkret klarer sig i aktiviteten. Herefter aftales med borgeren en plan for det videre forløb. I forløbet kan afprøves nye arbejdsteknikker, hjælpemidler, ergonomiske redskaber til husarbejdet eller nye strategier for at klare aktiviteten. Fokus kan ligge på såvel fysiske som mentale forudsætninger for at klare en aktivitet. Ved at afprøve aktiviteten tilstrækkeligt mange gange og på en måde, hvor borgeren er mest muligt aktiv, kan tabte funktioner genindlæres. Forløbet afsluttes med at evaluere borgerens tilfredshed og oplevelse sammenholdt med en faglig vurdering af borgerens funktionsevne. Vurderingen sendes til visitationen, som herefter foretager en endelig myndighedsafgørelse af behovet for hjemmepleje

6 Dokumentation I dataindsamlingen er der lagt vægt på, ikke blot om borgeren kan klare sig uden hjælp, men også på hvordan. En kvalitativ vurdering af såvel anstrengelse, effektivitet, tidsforbrug og sikkerhed kan give en mere nuanceret beskrivelse af, hvordan borgerens aktivitet og deltagelse påvirkes. I projektet registreres derfor data for de enkelte forløb, anonymt, før og efter rehabiliteringsindsatsen med henblik på at kunne evaluere: Borger aktivitet og deltagelse. Tilfredshed og oplevelse. Borgernes grad af selvhjulpenhed og ændring i funktionsniveau registreres. Et struktureret spørgeskema, udfyldes ved første og sidste besøg med hjælp fra terapeut. På en skala fra 0- har borgerne angivet den generelle tilfredshed med måden at udføre aktiviteten, samt besvaret 4 spørgsmål på ved start og slut. Se bilag, figur 26. Endvidere indhentes den subjektivt oplevede helbredsbetingede livskvalitet via EQ5D. Se bilag, figur 27. Faglig vurdering af funktionsniveau. En terapeutisk vurdering af kvaliteten af aktivitetsudførelsen samt visitators funktionsvurdering i Fælles Sprog II (FSII) er registreret. Det er intentionen at følge op på borgers funktionsniveau over tid efter afsluttet hverdagsrehabilitering. Da projektet endnu ikke har afsluttet tilstrækkeligt med borgere, er dette ikke medtaget i midtvejsrapporten. Se bilag, figur 28. Ressourceopgørelse. Er baseret på en såkaldt skinvisitation sammenholdt med en opgørelse på faktiske planlagte ydelser efter afsluttet hverdagsrehabilitering. Alle forløb, der er henvist til "Aktiv hver dag", er medtaget i beregningen, også forløb med akut forværring eller tilstande, hvor det ikke har været muligt at forudse ressourceforbruget ved skinvisitationen. Ressourceopgørelsen er derfor et udtryk for en tilpasset realistisk vurdering af, hvad udbyttet er for alle visiterede borgere. Datakomplethed: I enkelte forløb er evaluering fravalgt, eller har ikke været muligt af forskellige årsager: Akut forværring af tilstand, flere samtidige indsatser, hvor der fokuseres på den vigtigste eller forløb, der kun strækker sig over en enkelt seance. Datakompletheden vil derfor variere i efterfølgende opgørelse, men angives for hvert emne (N= antal). Skinvisitation er betegnelsen for den vurdering visitationen foretager før henvisning til Aktiv hver dag: Omfanget af ydelser/tid borgeren ville være visiteret til, såfremt der ikke var henvist til Aktiv hver dag

7 4. Resultater På de følgende sider gennemgås de væsentligste resultater. I bilaget kan der findes flere detaljerede resultater. Den er der i alt henvist 35 borgere til "Aktiv hver dag". Under forudsætning af samme flow året ud, kan der forventes 335 inkluderede borgere. De 90 borgere er afsluttede fra projektet og danner grundlag for denne midtvejsrapport. 4. Beskrivelse af målgruppen - Henvisningsmønstre, funktionsevne og livskvalitet. Målgruppen for "Aktiv hver dag". Projektprotokollen har 3 forskellige målgrupper Inklusionen ser således ud: Fordeling på de 3 målgrupper Målgruppe I Borgere, der søger om hjælp for første gang, til ny indsats % Målgruppe II Borgere, der revisiteres til en ydelse og selv ønsker rehabilitering % Målgruppe III Borgere, der udskrives fra døgngenoptræningspladser 9 2 % Kvinder udgør 66% af de henviste borgere. Aldersgennemsnittet er 8 år, men med stor variation. Den yngste borger er 52 år den ældste 2 år. Baggrunden for anmodning om hjemmepleje fordeler sig på forskellige områder. Hyppigst er anledningen almen svækkelse, følger efter frakturer og rygproblematikker. Men også borgere med dårligt hjerte, svimmelhed, smerter, KOL, gigt, osteoporose og forskellige neurologiske lidelser. Borgere, der er inkluderet i projektet, er borgere med lettere funktionstab - oftest vurderet som funktionsniveau og 2. Borgerens subjektive oplevelse af helbredstilstanden, målt ved EQ5D 2, er ved opstarten gennemsnitlig på 59 af en skala på 0 og handicap index på 0.64 En indikation på, at borgerne som gruppe oplever en væsentlig helbredsbetinget nedsat livskvalitet. Se bilag, figur -5. Borgere, der henvises, er ældre med en selvrapporteret nedsat livskvalitet, og lettere funktionsevnetab, der allerede er - eller på vej til at blive hjemmehjælpsmodtagere. Projektet har tilnærmelsesvist fået det estimerede antal borgere, dog er indtag fra målgruppe I mindre end anslået i projektprotokollen. 2 EQ5D En generisk helbredsbetinget livskvalitetsvurdering. Se registreringsark side - 7 -

8 4.2 Frafaldsanalyse Fravalg af deltagelse i Aktiv hver dag Fravalg v. visitation 6 2 Fravalg v. opstart 4 4 Fravalg i forløb Ophør p.g.a helbred Gruppe I Nyvisitation Gruppe II Revisitation/Borger ønske Gruppe III Udskrivelse fra genoptræning 28% af borgerne, der henvises til "Aktiv hver dag" afbryder af forskellige årsager forløbet: I målgruppe I, gruppen af nyvisiterede, findes 6 borgere, der fravælger besøg fra "Aktiv hver dag" før opstart, og selv finder andre løsninger på aktivitetsproblematikken. Fravalg - selvhjulpenhed og efterfølgende behov for hjemmepleje Når et rehabiliteringsforløb afbrydes, er det med forskellige baggrunde og variable behov for hjemmepleje. I alt forløb, som afbrydes eller fravælger en indsats fra "Aktiv hver dag", klarer sig efterfølgende uden hjælp fra hjemmeplejen. Er borgeren førstegangsansøger til eksempelvis rengøring og takker nej til tilbud om træning tilbydes borgeren efterfølgende ikke hjemmehjælp. For de øvrige borgere, hvor forløbet afbrydes, sker dette ofte med baggrund i en kronisk tilstand eller funktionstab, som nødvendiggør en varig indsats fra hjemmeplejen. Se bilag, figur % af henviste borgere fuldfører ikke hverdagsrehabiliteringsforløbet. Der ses flere grunde. Borgere, der frafalder ansøgning om hjemmepleje, borgere der ikke kan fuldføre på grund af funktionstab eller forværring af helbredstilstand. Indsatsens omfang Det er en individuel vurdering fra forløb til forløb, i hvilket omfang borgeren tilbydes besøg. I gennemsnit har borgerne fået 6 besøg af en projektterapeut af gennemsnitlig 48 minutter pr. træningsgang. Men med store variationer fra enkelt besøg til 28 og fra 30 minutter til 28 timers indsats i et forløb. Se bilag, figur

9 4.3 Borgers aktivitet og deltagelse. Et af projektmålene er, at borgerens aktivitet og deltagelse samt oplevelse af egne ressourcer i egen personlig pleje og husarbejde øges. Dette er målt via antal borgere, der bliver selvhjulpne eller forbedrer funktionsniveauet. Resultatet generelt for selvhjulpenhed På tværs af indsatsområder er resultatet for de 90 forløb: 63% af borgerne selvhjulpne 5% blev delvist selvhjulpne 22% havde fortsat behov for hjemmepleje Borgerne kan være henvist til "Aktiv hver dag" med et eller flere indsatsområder. Resultatet for selvhjulpenhed på enkelte indsatsområder Selvhjulpenhed fordelt på de enkelte indsatsområder ser således ud: 52% Daglig personlig pleje i alt 23 forløb 72% Bad i alt 39 forløb 57% Støttestrømper i alt 28 forløb 57% Tøjvask i alt 4 forløb 7% Rengøring i alt 2 forløb 7% Indkøb i alt 7 forløb Resultat for selvhjulpenhed i de henviste målgrupper Fordeling på de 3 målgrupper Antal forløb Selvhjulpenhed Målgruppe I Borgere, der søger om hjælp for første gang, til ny indsats % Målgruppe II Borgere, der revisiteres til en ydelse og selv ønsker rehabilitering % Målgruppe III Borgere, der udskrives fra døgngenoptræningspladser 9 58 % Tabellen viser, at der er størst ændring i selvhjulpenhed i målgruppe, men at også for borgere i de 2 øvrige grupper er der en væsentlig ændring. Aktivitet og deltagelse øges. Mere end halvdelen af de borgere der har deltaget i projektet, opnår selvhjulpenhed, uanset om det er borgere, der revisiteres eller nyvisiteres

10 4.4 Borger tilfredshed og oplevelse af aktivitetsudførelsen. Borger tilfredshed Et mål for projektet er, at borgernes tilfredshed med og oplevelse af aktivitetsudførelsen øges. Dette er målt via et struktureret spørgeskema. Borgerne har på en skala fra 0- angivet den generelle tilfredshed med måden at udføre aktiviteten på ved start og slut. Gns % ændring Personlig pleje + 25 % Bad + 22 % Støttestrømper + 33 % Indkøb + 4 % Tøjvask + 25 % Rengøring + % Den gennemsnitlige forbedring i borgernes tilfredshed med aktivitetsudførslen er angivet i %. Procentsatsen er et udtryk for gruppens samlede besvarelse, det vil sige såvel borgere der fortsat har behov for hjælp, og borgere der bliver selvhjulpne. Se detaljer i bilag, figur. Borgeroplevelse af anstrengelse, tidsforbrug og tryghed før/efter: Borgernes oplevelse af anstrengelse, tidsforbrug og tryghed i aktiviteten er målt via strukturerede spørgsmål ved start og slut. Resultaterne er opgjort for alle indsatsområder. Da samme tendens findes i alle indsatsområder, gengives her som eksempel på besvarelsen borgerens oplevelse af aktiviteten bad. Øvrige grafer kan findes i bilag, figur 2-8. Bad Indsatsen blev tilbudt i alt 39 borgere. I alt 72% blev selvhjulpne. I alt har 25 borgere besvaret spørgeskemaet før indsatsen og 24 efter indsatsen. Diagrammet viser alle borgeres besvarelse. Besvarelsen repræsenterer såvel borgere der er blevet selvhjulpne (8), som borgere der fortsat har brug for hjælp (7). Jo mere grøn søjlen er, jo mere positiv er besvarelsen. Tallene i søjlerne er antal borgere der svarer i kategorien. Til venstre kan den procentmæssige fordeling aflæses. Grafen viser, at: 0% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% % 0% Før Efter Før Efter Før Efter 9 8 Ved Ikke. Meget anstrengende, uacceptabel lang tid, meget utryg 2. Anstrengende, lang tid, noget utryg 3. Moderat anstrengelse, rimeligt tidsforbrug, rimeligt tryg 4. Let, hurtigt, tryg. Andelen af borgere der svarer "let eller moderat anstrengende" (grønne søjler) er stort set uændret 75% (9/25) til 76% (8/24) Andelen af borgere, der oplever at tidsforbruget bedres og svarer hurtigt/ rimeligt (grønne søjler), øges fra 68% (7/25) til 88 % (2/24) Andelen af borgere, der oplever, at trygheden øges og svarer Tryg eller rimeligt tryg (grønne søjler) stiger fra 48% (2/25) til 7% (7/24) Anstrengelse Tidsforbrug Tryghed For alle indsatsområder ses det, at borgerne kan opleve aktiviteten som anstrengende og tidskrævende. Dog ses, at andelen af borgere, der oplever en øget kvalitet i aktivitetsudførelsen og tilfredshed, øges. - -

11 4.5 Faglig vurdering af funktionsevne og aktivitetsudførsel Faglig vurdering af borgernes samlede funktionsevne. Vurderet via FSII Funktionsniveauet indgår i Fælles Sprog 2 visitationen, og er en faglig vurdering af visitator, af hvilket omfang borgeren kan deltage aktivt i aktiviteten. 0% 80% 60% 40% 20% 0% Før Efter Før Efter Før Efter Før Efter Før Efter Før Efter Før Efter Før Efter Før Efter Før Efter Før Efter Før Efter Før Efter Før Efter Før Efter Før Efter Før Efter Spise Drikke Bade Vaske sig Pleje krop Klæde sig Toilet Færdes inde Indkøb Lave mad Gøre rent Vaske tøj Færdes ude Koll. Trafik Flytte sig Forebygge Sikre 0 = Selvstændig. = Let personassistance 2 = Moderat assistance 3 = Omfattende assistance 4 = fuldstændig personassistance Funktionsniveauet er vurderet/registreret for i alt 79 af forløbene, og viser en stigning på en række af de felter, hvor "Aktiv hver dag" retter indsatsen: Eksempelvis bade, vaske sig, pleje krop, klæde sig på, toiletbesøg, indkøb, gøre rent, vaske tøj. En ændring af funktionsniveauet indikerer en ændring i borgerens aktivitetsniveau. Jo mere grønne søjler jo større aktivitet og selvhjulpenhed. - -

12 Terapeutfaglig vurdering af aktivitetsudførsel Terapeuten vurderer kvaliteten af borgerens aktivitetsudførsel. For alle indsatsområder ses en kvalitativ forbedring. I vurderingen indgår borgerens fysiske formåen, evnen til struktur og planlægning, en sikkerhedsmæssig vurdering og en generel vurdering af graden af selvhjulpenhed. Alle indsatsområder er beskrevet, og viser samme tendens. Her vises et eksempel fra den terapeutiske vurdering i forhold til aktiviteten støttestrømper. De øvrige indsatsområder kan ses i bilagsdel, figur Støttestrømper Indsatsen er tilbudt i alt 28 borgere, heraf er 6 blevet fuldt selvhjulpne. Den faglige vurdering er indhentet for 20 forløb ved opstart og for 8 forløb efter afsluttet indsats. Diagrammet viser den faglige vurdering af aktiviteten støttestrømper. Vurderingen omfatter forløb, hvor såvel borgere har opnået at blive selvhjulpne som forløb, hvor der fortsat er behov for hjælp. Jo mere grøn søjlen er, jo mere positiv er vurderingen. Tallene i søjlerne er antal forløb, som er besvaret i kategorien. Til venstre kan den procentmæssige fordeling aflæses. Grafen viser, at: Andelen af borgere, hvor den fysiske anstrengelse i aktiviteten er vurderet til "ingen, til tvivlsomt besvær" (de 2 mest grønne områder) udgør % ved start og 38% ved slut. Andelen af borgere, hvor planlægningen og strukturen i aktiviteten vurderes til "effektiv eller tvivlsom om effektiv" øges fra 25% ved start og 67% ved slut. Andelen af borgere, hvor sikkerheden er "sikker eller tvivl om sikkerhed" udgør 90% ved start og 0% ved slut. Andelen af borgere, hvor selvhjulpenhed er " Selvhjulpen eller tvivl om selvhjulpen udgør % ved start og 72% ved slut. Udvikling af borgernes funktionsniveau over tid. Det har med den nuværende tidsramme ikke været muligt at følge, i hvilken udstrækning borgerne fastholder eller udvikler det opnåede funktionsniveau over tid. Den faglige vurdering af borgerens aktivitetsudførelse og funktionsniveau viser samstemmende, at borgerne opnår en kvalitativ forbedring af deres aktivitetsniveau, at en væsentlig del af borgerne bliver selvhjulpne, og at der også er en del, der forbedrer funktionsniveauet

13 4.6 Ressourceforbrug og besparelser Ressourceforbrug Projektudgifter omfatter aflønning af terapeuter, transport og diverse i forbindelse med "Aktiv hver dag". Årsudgiften er i alt kr. Ressourcebesparelser Ressourceberegningen er beregnet ud fra den samlede ugentlige tid, fordelt på hverdage, aften og weekends for alle de henviste borgere til projektet. Den omfatter således både borgere, der er blevet selvhjulpne og borgere, der får mindre hjælp. Tiden er omregnet i potentiel bruttobesparelse med udgangspunkt i de gældende timetakster. Her vises den økonomiske konsekvens af de faktiske sparede ressourcer pr. indsatsområde for de inkluderede borgere. Pr uge Pr år Pr visiteret borger Personlig pleje og bad n= Støttestrømper Indkøb Tøjvask Rengøring I alt For en mere detaljeret oversigt henvises til bilag, figur 26. Forventet årlig brutto besparelse Samlet for de 90 forløb er bruttobesparelsen beregnet til i alt kr. årligt, såfremt alle borgerne bevarer det opnåede funktionsniveau i et år. Det forventes, at projektet på et år, med nuværende inklusionsrate, vil kunne nå at afslutte 2½ gang så mange borgere som i projektets første 5 måneder (i alt 335 borgere), og at bruttobesparelsen i så fald vil kunne beløbe sig til i alt kr., når indsatsen er implementeret. Det forventes ikke, at alle borger kan holde det opnåede funktionsniveau i et helt år. Med et forsigtigt skøn vurderes det, at 70% af borgerne kan bevare det opnåede funktionsniveau i et år. Således kan bruttobesparelsen estimeres til = kr. Forventet årlig netto besparelse Kan ifølge ovenstående estimeres til fratrukket udgifter til løn og transport, kr. i alt = kr

14 5. Implementering af projektet. Forløb og praksis. Informationsstrategi og formidlingsaktiviteter Der har forud for projektet været tilrettelagt en omfattende informationsstrategi. Der er afholdt møder med Seniorrådet, udsendt pressemeddelelser, nyhedsbreve og udarbejdet pjecer,som er uddelt på apoteker, biblioteker og hos praktiserende læger. Der er oprettet en web side, hvor der nu ligger et videoklip med en borger, der har deltaget i projektet sammen med information om projektet. Der har ligeledes i forhold til en række interne samarbejdspartnere, der iblandt samtlige hjemmeplejedistrikter, været afholdt informationsmøder og løbende samarbejdsmøder. Kompetenceudvikling Sideløbende med opstarten af projektet, blev Fælles Sprog II (FSII) indført som et nyt redskab i visitation og hjemmepleje. Fælles med visitation og hjemmepleje, gennemføres der aktuelt undervisning i alle hjemmeplejedistrikter og hos private leverandører. Her lægges vægt på dialogen, borgerens ressourcer, og den udviklende, fastholdende tilgang. Der er planer om at danne et tovholdernetværk med repræsentanter fra alle distrikter for at holde fokus herpå. Reaktioner fra borgere og pårørende Enkelte pårørende (2) har i telefonen udtrykt skepsis overfor projektets mål i relation til deres ældre pårørende og udtrykt bekymring for, hvorvidt den ældre kunne klare sig uden hjemmeplejens praktiske bistand. Enkelte borgere har ligeledes udtrykt undren over ikke at få tingene gjort, og at en terapeut skal kigge på, eller lære én en dagligdags opgave, som borgeren har behersket hele livet. Generelt er det dog oplevelsen, at så godt som alle borgere, der vælger at tage i mod tilbuddet om rehabilitering, kan motiveres til aktiv deltagelse og går aktivt ind i et rehabiliteringsforløb. Ofte kan en samtale om det, at holde sig i gang i dagliglivet og bevare mestringsevnen vinde forrang for skepsis over for et sparerationale. Der er ikke modtaget klager på de gennemførte forløb, men til gengæld en del positive tilkendegivelser, og glæde over at kunne klare det igen. Reaktioner fra samarbejdspartnere Visitationen har nu mulighed for at visitere til udviklende mål og hverdagsrehabilitering i Fælles Sprog II (FSII) visitationen. Borgerens funktionsniveau kan således nu blive vurderet, ikke kun efter en samtale, men en konkret afprøvning og være med til at styrke myndighedsafgørelsen. Dette opleves som en forbedring. Hjemmeplejen har tilknyttet en terapeut i hvert distrikt. Der er ved at blive opbygget samarbejdsrelationer, som muliggør et styrket tværfagligt tæt samarbejde om den enkelte borger. Hjemmeplejens medarbejdere har mulighed for at sparre med terapeuten på distriktsmøder og arbejde praktisk sammen i det enkelte forløb. Der er forskel på, i hvilket omfang dette har været udnyttet i de forskellige distrikter. Der opleves generelt en stor interesse for de udviklende tiltag, og et stort ønske om at medvirke til borgerens aktive medinddragelse. Dette understøttes i praksis af Fælles Sprog II (FSII) visitationen. Der har kun i et enkelt forløb været samarbejde med øvrige leverandører, og endnu ikke erfaringer hermed. Øvrige samarbejdspartere: Sagsbehandlende terapeuter, forebyggende team og træningspersonale har mulighed for, via visitator, at henvise til "Aktiv hver dag" og benytter sig heraf

15 "Aktiv hver dag". Konkrete eksempler på indhold. Projektterapeuterne har til opgave at levere en meget afgrænset rehabilitering målrettet de 6 indsatsområder. Indholdet i hverdagsrehabiliteringsprojektet er afprøvning/træning af de dagligdags aktiviteter og kun minimalt specifik funktionstræning. Opgaverne er vidt forskellige. Her er en række konkrete eksempler: At træne daglig gang til badeværelset og trappegangen hertil. At afprøve en badetaburet og blive tryg herved. At afprøve hjælpemidler og arbejdsteknikker til af- og påtagning af støttestrømper At give tryghed og indgive borgeren tro på, at hun/han igen kan klare sig uden hjælp efter et længere indlæggelsesophold. At guide en borger fysisk, til igen at kunne huske fremgangsmåden i morgenrutinerne. At træne at gå ud med skraldespanden eller hente posten, så evnen til at klare trappen bevares. At rådgive om særlige bevægemønstre i de dagligdags aktiviteter, som på sigt vil være udviklende. Anvise selvtræningsøvelser for muskelkraft og balance, så borgeren bliver bedre til at rejse/sætte sig. Strukturere dagligdagen via en kalender og rådgive om nye rutiner ved at skrive ned, så borgeren kan holde styr på sine aftaler. At finde måder at transportere vasketøj på til kælder. At afprøve en støvsugerrobot eller en letvægtsstøvsuger. At afprøve en gigtvenlig svaber til at vaske gulv med. At bane vejen for at en hukommelsessvækket borger accepterer hjælp i hjemmet. At træne indkøb, skrive huskeseddel, tage bussen og transportere varerne hjem. At afdække det mentale overskud i forhold til struktur, problemløsning og hukommelse i de daglige aktiviteter, og formidle kontakt til demenskoordinator på baggrund af observationerne. Et besøg fra "Aktiv hver dag", kan føre til anmodning om visitation til genoptræning, aktivitetscenter eller fritidsaktivitet. At sikre at de genoptrænede færdigheder fra døgngenoptræningspladserne kan overføres til eget hjem efter udskrivning fra genoptræningsophold. At udbrede viden om vigtigheden af at holde sig i gang, og hverdagens aktiviteters betydning heri. Det er teamets oplevelse, at hverdagsrehabiliteringen kan være med til at gøre en forskel for borgeren, at det for en god del af de besøgte borgere er muligt at bedre funktionsniveauet for alle indsatsområder, og for alle målgrupper. Indsatsområderne er således fuldt relevante. Indsatsen kan nogle gange vise effekt på kort sigt, i form af umiddelbar selvhjulpenhed. Andre gange er der tale om effekt på den lange bane, hvor borgeren langsomt genvinder et bedret funktionsniveau, hvor de daglige rutiner ændres på små delopgaver. Det væsentlige succeskriterium er og bliver borgerens aktive deltagelse og motivation herfor, og er samtidig forudsætningen for et vellykket samarbejde mellem "Aktiv hver dag" og den enkelte borger

16 6. Skematisk overblik over de væsentligste resultater N= Antal* Borgertilfredshed. Gennemsnitlig forbedring af aktivitetsudførsel 3 Selvhjulpenhed 4 Årlig brutto besparelse pr. inkluderet borger 5 Samlet brutto besparelse pr år. 6 Daglig pers. pleje + 25 % 52 % kr * kr N = 23 N = 3 N=2 Bad + 22 % 72 % N = 39 N = 24 N= 28 Støtte Strømper N = % N = 8 57 % N = kr kr Indkøb + 4 % 7 % kr kr N = 7 N= 2 N= 5 Tøjvask + 58 % 57 % kr kr N = 4 N = 5 N = 8 Rengøring + % 7 % kr kr N = 2 N = 8 N= 5 I ALT 63 % Gns 32.4 kr kr N= Antal. I første kolonne ses det samlede antal borgere henvist til den enkelte indsats. I anden kolonne angiver N= antal borgere, der har besvaret spørgsmålet. I tredje kolonne er N= antallet af borgere, der har opnået at blive selvhjulpne. * Indsatsen daglig personlig pleje og bad er tilbudt i alt 44 borgere, hvoraf nogle har modtaget begge indsatser. Forventet årlig brutto besparelse 335 forløb implementeret under forudsætning af, at de alle bevarer det opnåede funktionsniveau i et år = kr. Forventet årlig skønnet brutto besparelse 335 forløb implementeret under forudsætning af, at 70% af borgerne kan bevare det opnåede funktionsniveau i et år Estimeret årlig udgift Løn, transport = kr. = kr. Forventet årlig realistisk netto besparelse = kr. 3 Ændring i borges tilfredshed med aktivitetsudførslen på skala fra 0-; hvor 0 = helt utilfredsstillede og = fuldt tilfredsstillende. Angivelsen er den gennemsnitlige forbedring i % i forhold til start. 4 Antal borgere, der bliver selvhjulpne/ ikke har behov for hjemmepleje til indsatsen efterfølgende 5 Den samlede besparelse pr. selvhjulpen borger. Dag, aften og weekendtakster er medregnet. 6 Den årlige besparelse, såfremt funktionsniveauet ikke ændres. Dag, aften og weekendtakster medregnet

17 7. Konklusion Projektet er kommet godt fra start i Ældreområdets organisation. Indsatsområderne personlig pleje, bad, hjælp til støttestrømper, indkøb, tøjvask og rengøring vurderes at være relevante for projektet. Det skønnes, at der kan være effekt på såvel kort, som længere sigt. Der er den henvist 35 borgere, hvoraf de 90 er afsluttede og danner baggrund for midtvejsevalueringen. Det estimeres, at projektet det første år således vil få henvist i alt 335 borgere. Borgere, som henvises til "Aktiv hver dag", er for 40% vedkommende borgere, der søger om hjælp til nyt indsatsområde, 39% er revisiterede borgere og 2% kommer fra døgngenoptræningspladserne. Andelen af borgere, der er henvist til projektet, og er blevet selvhjulpne er 63% på tværs af alle indsatsområder. Gruppen af borgere, der henvises til ny indsats opnår størst selvhjulpenhed, i alt 75% har efterfølgende ikke behov for hjemmepleje til den pågældende indsats. Henholdsvis 59% og 58% af revisiterede borgere og udskrevne borgere fra døgngenoptræning opnår dog tilsvarende at blive selvhjulpne. Andelen af frafald i rehabiliteringsforløbet udgør i alt 28% af henvisningerne. Heraf er de 8% nyhenviste borgere, der efterfølgende frafalder anmodningen om hjemmehjælp. "Aktiv hver dag" har i gennemsnit haft 6 besøg hos den enkelte borger, men der er store variationer fra ½ time til i alt 27 timer for den enkelte borger. Såvel borgere som fagpersoner vurderer, at der sker en kvalitativ forbedring af aktivitetsudførslen efter projektdeltagelsen. Borgerens oplevelse er generelt, at det kan være tidskrævende og anstrengende at udføre aktiviteten, men trygheden og ikke mindst tilfredsheden med at klare sig i aktiviteten stiger, gennemsnitligt mellem % - 52% mest i forhold til de personlige gøremål, mindst i forhold til rengøring. Borgernes behov for hjælp udskydes, og betyder derfor en mulig ressourcebesparelse. Under forudsætning af at funktionsevnen bevares i et år, kan den økonomiske konsekvens estimeres til en bruttobesparelse på i alt kr., når alle henviste forløb medregnes, inkl. forløb hvor der er behov for mere hjemmepleje. Nettobesparelsen på årsbasis beløber sig således til forventet mellem kr., hvis alle borgere holder effekten i et år og kr., hvis 70 % af borgerne holder effekten i et år. Der er klart størst ressourcebesparelser i relation til dag- og døgnopgaverne omkring personlig pleje, støttestrømper og bad end i opgaverne omkring den praktiske bistand. Projektbeskrivelsens mål i forhold til at øge borgerens aktivitet og deltagelse, og anvende færre ressourcer til kompenserende hjælp er dermed opfyldt. Det har endnu ikke været muligt, i den korte projektperiode, at dokumentere i hvilket omfang borgerens behov for kompenserende ydelser kan udskydes

18 8. Diskussion og perspektivering. Projektets dokumentationsmetoder Projektet er designet som et praksis-udviklingsprojekt. Effekten findes ved at sammenligne projektets resultater med: "Hvad vi ville have gjort, hvis ikke projektet eksisterede". Hermed dokumenterer projekt "Aktiv hver dag", at flertallet af de inkluderede borgerne har et betydeligt højere funktionsniveau efter hjemmerehabilitering. Samt, at der er en betydelig økonomisk effekt af projektet, idet mange borgere ikke visiteres til de ydelser, de uden projektet, ville have fået tildelt. Projektet kan ikke uden kontrolgruppe dokumentere, om den fundne effekt udelukkende kan tilskrives "Aktiv hver dag"s indsats. På landsplan var der ved projektets planlægning så tydelige tendenser på positiv effekt for borgerne, at Ældreområdet fandt det uetisk at arbejde med kontrolgruppe. Udfyldelse af spøgeskema er udført med tilstedeværelsen af den udøvende terapeut. Dette kan påvirke borgerens svar i positiv retning. Antallet af udfyldte spørgeskema er ufuldstændigt. Af forskellige grunde har det ikke været muligt at gennemføre hos samtlige borgere. Skemaerne viser dog en tydelig tendens til, at projektet for hovedparten af borgerne opleves som positivt. Estimeringen af de økonomiske konsekvenser er en udregning, hvis akkuratesse er afhængig af visitators indledende vurdering og den efterfølgende planlagte tid på borgerplan, og hvilende på den forudsætning at alle visiterede borgere ellers ville forblive hjælpekrævende. Den vurderes dog at være det tættest mulige på praksis, og den model som også er anvendt i andre kommuner. De økonomiske konsekvenser kan umiddelbart være svære at sammenligne på tværs af kommuner, da disse er opgjort forskelligt. Se evt. bilag, figur 30. Dataregistrering og registrering i en anonym database af hvert enkelt forløb er relevant for at kunne evaluere projektet, men er omfattende og tidskrævende. Erfaringer fra andre kommuner Projekt "Aktiv hver dag" blev startet med inspiration fra Fredericia Kommune. Da dette projekt dels har lagt den rehabiliterende indsats ud som en noget bredere og mere intensiv indsats, med udgangspunkt i borgerens eget ønske og ikke skarpt defineret indsats, er det ikke umiddelbart muligt at sammenligne i detaljer. I Lyngby-Taarbæk, Silkeborg og Faaborg Midtfyns Kommuner har med indsatsområder og metoder ligget tættere på Rudersdal Kommunes model. I disse kommuner er projekterne afsluttet og implementeret til drift på baggrund af opgørelser på 0-40 borgere, der alle viser tilsvarende forbedringer af selvhjulpenhed og besparelser fra mio.kr. til 3 mio.kr. brutto. Se evt. bilag, figur 30. Umiddelbart ser det ud til, at "Aktiv hver dag" ligger på niveau med disse kommuner. Med baggrund i vurderingen af, at hverdagsrehabilitering også skønnes at have en tilsvarende effekt i Rudersdal Kommune, kan det overvejes, om der allerede nu er tilstrækkeligt grundlag for at implementere projektets nuværende indsatsområder i drift, nedtone dokumentationsmængden og i stedet kvalitetssikre eventuelle nye tiltag

19 Perspektiver på resultater Inklusionsraten. Der er aktuelt lidt færre inkluderede end oprindeligt estimeret. Der har ikke været det antal nyhenviste borgere, der oprindeligt var estimeret. Til gengæld har antallet af revisiterede borgere, der har været motiveret for hverdagsrehabiliteringen været højere. Det skønnes, at hvis det nuværende henvisningsflow opretholdes, vil 335 borgere være henvist ved afslutningen af projektet i Effekt. På alle indsatsområder har hverdagsrehabiliteringen en formodet effekt for hovedparten af borgerne i form af øget selvhjulpenhed, aktivitet og tilfredshed og en afledt effekt på ressourcerne på tværs af indsatsområder og målgrupper. Der er tale om væsentlige forbedringer på borgerplan, hvilket understreger, at hverdagsrehabilitering gavner såvel den enkelte borger, som de kommunale ressourcer. Enkelte reaktioner fra borgere og pårørende viser dog også, at der er behov for en kontinuerlig forventningsafstemning og dialog med borgeren om en sådan form for indsats. Dette gælder i den direkte borgerkontakt og som en overordnet information om de kommunale servicetilbud. Udnyttelse af ressourcerne i "Aktiv hver dag". Projektet har haft en del logistik med hensyn til transport. Der er anvendt udgifter til taxatransport og en del tid til planlægning af transport og cykeltransport. Ved evt. implementering i drift, bør sikres en rationel logistik for at øge ressourcer til rehabilitering. Med baggrund i de opnåede resultater er det relevant at overveje, hvorvidt de opnåede effekter vil kunne udvides til andre indsatsområder og/eller andre målgrupper, og endvidere i hvilket omfang en udvidelse skal være et motiveret tilbud eller en kommunal standard før visitering til hjemmepleje. Paradigmeskift Med indførelsen af Fælles Sprog 2 (FSII) og opstart af projekt "Aktiv hver dag", blev dette beskrevet som et paradigmeskift. En holdnings- og kulturændring i Ældreområdet mod et større fokus på udviklende aktiviteter og fastholdende aktiviteter. Med undervisningen kompetenceudvikling, etablering af et tovholdernetværk og en tæt dialog og samarbejde mellem de rehabiliterende terapeuter og hjemmeplejedistrikterne, har dette været konkrete tiltag i forhold til dette paradigmeskift. Det udviklende perspektiv kan ikke erstatte det behov for omsorg og pleje, svage, syge eller udsatte borgere fortsat kan have, men være et supplement. I en vis udstrækning kan hverdagsrehabilitering bidrage til at udvikle og fastholde borgeres funktionsevne længst muligt, støtte borgerne til en aktiv hverdag, og dermed medvirke til at prioritere ressourcerne til andre borgere med andre behov for omsorg og pleje

20 Bilag Side Beskrivelse af målgruppen 2 Frafaldsanalyse 2 Indsatsen 3 Borgers aktivitet og deltagelse 3 Borgers tilfredshed 3 Borgers oplevelse 4 Faglig vurdering af funktionsevnen FSII 6 Terapeutfaglig vurdering 7 Ressourceforbrug og besparelser 9 Registreringsark. Spørgeskema borger Registreringsark. EQ5D Registreringsark. Terapeutisk vurdering 3 Oversigt over hverdagsrehabiliteringsprojekter 4 - -

21 Resultater Beskrivelse af målgruppen Figur 2 Fordeling v. visitation Figur Baggrund for henvisning Figur 3 Henvisningssted Figur 4 Henvisning målgrupper HI index v. start HI index v. slut Ændring Selvoplevet helbredstilstand v. start Selvoplevet helbredstilstand v. slut 6,82 0,64 (0,62-,000) 0,693 (0,62-,000) 0,067 (-0, ) 59,86 (20-0) (30-0) Tal er angivet som gennemsnit for gruppen, der har svaret (N= 55) Parentes angiver spredning. Figur 5: EQ5D Selvoplevet helbred. Ændring,6 (-20-30) Frafaldsanalyse Figur 7 Årsager til fravalg Figur 6 Fravalg og selvhjulpenhed - 2 -

22 Indsatsen Aktiv hver dag. Terapitimer Tidsspænd i periode Personlig Pleje Bad Støtte strømper Rengøring Tøjvask Indkøb I alt GNS Antal dage og besøg 8 dage (0-96 dage) 7 besøg (-25) 4 besøg (-5) 4 besøg (-) 2 besøg (-3) 3 besøg (0-) 2 besøg (-3) 6 besøg (0-28) Antal minutter pr besøg 52 (0-25timer) 58 (-5 timer) 38 (-6 timer) 4 (-3 timer) 77 (0-6 timer) 83 (-5 timer) 48 (0-28 timer) Figur 8 Træningstid fordelt på indsatsområder Tallene er direkte træningstid med borger og viser de gennemsnitlige antal seancer og tid. Tal i parentes viser variation. NB da der først midt i forløbet er registreret træningstid specifikt på de enkelte indsatsområder, er disse endnu ikke solide data. Borgers aktivitet og deltagelse. Figur 9 Selvhjulpenhed på tværs af indsatser Figur Selvhjulpenhed på enkelt indsatser Borgers tilfredshed med aktivitetsudførslen Personlig pleje N=3/23 Bad N= 24/39 Støttestrømper N= 8/28 Indkøb N= 2/7 Tøjvask N= 5/4 Rengøring N= 8/2 Start Slut Ændring % Ændring 6,8 (-) 8,5 (6-) +,7 (0-9) + 25 % 6,9 (3 -) 8,4 (4,5-) +,5 (-0,5 +5) + 22 % 5,7 (0-) 7,6 (3-) +,9 (-2 - +) + 33 % 3,4 (3-3,7) 4,8 (3 6,5) +,4 (0 2,8) + 4% 4,3 (0-7,5) 6,8 (3 -) +2,5 (3-5) + 25% 5,4 (,5-8) 6,0 (2,5-7,5) +0,6 (-0,6 - +3) + % Figur Borgertilfredshed med aktivitetsudførsel Borger beskriver/markerer på en skala fra 0 sin tilfredshed, hvor er særdeles tilfreds

23 Borgers oplevelse af anstrengelse, tidsforbrug og tryghed før/efter på de enkelte indsatsområder Figur 2 Personlig pleje. Borgers oplevelse N=3/28 Figur 3 Borger oplevelse Bad Før N= 25 Efter N=24/ 39 0% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% % 0% Før Efter Før Efter Før Efter Ved Ikke. Meget anstrengende, uacceptabel lang tid, meget utryg 2. Anstrengende, lang tid, noget utryg 3. Moderat anstrengelse, rimeligt tidsforbrug, rimeligt tryg 4. Let, hurtigt, tryg. Anstrengelse Tidsforbrug Tryghed Figur 4 Borger oplevelse Støttestrømper N=8/28-4 -

24 Figur 5 Borgers oplevelse af indkøb N= 2/7 borgere Før N= 5 Efter N=6 / 4 borgere Figur 6 Borgers oplevelse af tøjvask N= Før 8 Efter 9/2 borgere Figur 7 Borges oplevelse af Rengøring - 5 -

25 Faglig vurdering af funktionsevnen efter Fælles Sprog II 0% 80% 60% 40% 20% 0% Før Efter Før Efter Før Efter Før Efter Før Efter Før Efter Før Efter Før Efter Før Efter Før Efter Før Efter Før Efter Før Efter Før Efter Før Efter Før Efter Før Efter Spise Drikke Bade Vaske sig Pleje krop Klæde sig Toilet Færdes inde Indkøb Lave mad Gøre rent Vaske tøj Færdes ude Koll. Trafik Flytte sig Forebygge Sikre 0 = Selvstændig. = Let personassistance 2 = Moderat assistance 3 = Omfattende assistance 4 = fuldstændig personassistance Figur 8 Funktionsevne FSII på alle områder. Funktionsniveauet er vurderet/registreret for i alt af de 79/ 80 af forløbene og viser en lille stigning på en række af de felter hvor aktiv hver dag retter indsatsen: Eksempelvis bade, vaske sig, pleje krop, klæde sig på, toiletbesøg, Indkøb, gøre rent, vaske tøj. En ændring af funktionsniveauet vil oftest indikere en ændring i den visiterede tid. Funktionsvurderingen I FSII er baseret på flg. scores: 0 = Selvstændig. = Let personassistance 2 = Moderat assistance 3 = Omfattende assistance 4 = Fuldstændig personassistance - 6 -

26 Terapeutfaglig vurdering af aktivitetsudførslen Figur 9 Terapeutisk vurdering af aktiviteten daglige personlig pleje N=5 /23 forløb N= 2/23 forløb Figur 20 Terapeutisk vurdering af aktiviteten bad N= Før Efter 8 /28forløb Figur 2 Terapeutisk vurdering af aktiviteten støttestrømper - 7 -

27 Figur 22 Terapeutisk vurdering af aktiviteten indkøb N= 4/7 N= 6/4 forløb Figur 23 Terapeutisk vurdering af aktiviteten tøjvask N= 9/2 forløb Figur 24 Terapeutisk vurdering af aktiviteten rengøring - 8 -

28 Ressourceforbrug De væsentligste udgifter til projektet består af løn- og transportudgifter. På årsbasis udgør lønudgiften kr Tillægges transport og diverse småhjælpemidler kr Dette udgør på årsbasis i alt kr Ressourcebesparelser Personlig pleje og bad Hverdage Weekend Dag Aften Dag Aften Timer i alt pr uge 34,4-0,3 3,8-0,2 Besparelse per uge* kr Besparelse per år kr Årlig besparelse per visiteret borger kr 2 ud af 23 henviste borgere er blevet selvhjulpne i daglig personlig pleje (52 %) 28 ud af 39 henviste borgere er blevet selvhjulpne i bad (72%) Støttestrømper Hverdage Weekend Dag Aften Dag Aften Timer i alt pr uge 2,5,5 5,0 4,2 Besparelse per uge* 4.7 kr Besparelse per år kr Årlig besparelse per visiteret borger kr 8 ud af 28 henviste borgere er blevet selvhjulpne med af og påtagning af støttestrømper (57%) Indkøb Dagtimer Indkøbsordning Timer i alt pr uge 0,2 Besparelse per uge 46 kr 525,5 kr* Besparelse per år kr kr I alt pr år kr Årlig besparelse per visiteret borger kr * 5 ud af 7 henviste borgere klarer selv indkøb efterfølgende og sparer indkøbsordning, der koster 5,6kr uge. Tøjvask Dagtimer Timer i alt pr uge 2 Besparelse per uge* 556 kr Besparelse per år i alt kr Årlig besparelse per visiteret borger kr 8 ud af 4 henviste borgere er selvhjulpne med tøjvask Rengøring Dagtimer Timer i alt pr uge 7,9 Besparelse per uge* 2.96 Besparelse per år Årlig besparelse per visiteret borger ud af 2 henviste borgere er selvhjulpne med rengøring. Økonomien er udregnet på basis af den interne timetakst 20: Personlig pleje dagtakst: 362kr./ time. Øvrig tid: 47kr./time Praktisk hjælp: 278 kr./time Figur 25 Registrering af ressourceforbrug - 9 -

29 Registreringsark. Eksempel på spørgeskema til borger. På en skala fra 0- hvordan klarer du dig nu - Hvor tilfreds er du? Hele aktiviteten vurderes. Sæt streg, hvor det passer bedst Helt utilfredsstillende Fuldt ud tilfreds 2. Hvor anstrengende oplever du aktiviteten? Tænk på, hvor mange kræfter du bruger og hvor fysisk belastende du oplever aktiviteten? Meget anstrengende 2 Anstrengende 3 Moderat 4 Let 5 Ved ikke 3. Hvordan du oplever dit tidsforbrug på aktiviteten? (Dit tempo, hurtighed til at gennemføre aktiviteten) Uacceptabelt lang tid 2 Lang tid 3 Moderat tidsforbrug 4 Hurtig 5 Ved ikke Hvor lang tid bruger du gennemsnitligt på aktiviteten? minutter pr gang. 4. Hvor tryg føler du dig, når du klarer aktiviteten alene? Meget utryg 2 Noget utryg 3 Rimelig tryg 4 Helt tryg 5 Ved ikke Figur 26 Registrerings ark. Spørgeskema til borger - -

30 Registreringsark. EQ5D EQ5D Helbredsspørgeskema (Dansk version) Udfyldes af borger sammen med terapeut ved opstart Angiv, ved at sætte kryds i én af kasserne i hver gruppe, hvilke udsagn, der bedst beskriver din helbredstilstand i dag. OPSTART Bevægelighed Jeg har ingen problemer med at gå omkring Jeg har nogle problemer med at gå omkring Jeg er bundet til sengen Personlig pleje Jeg har ingen problemer med min personlige pleje Jeg har nogle problemer med at vaske mig eller klæde mig på Jeg kan ikke vaske mig eller klæde mig på Sædvanlige aktiviteter (fx.arbejde, studie, husarbejde,familie- eller fritidsaktiviteter) Jeg har ingen problemer med at udføre mine sædvanlige aktiviteter Jeg har nogle problemer med at udføre mine sædvanlige aktiviteter Jeg kan ikke udføre mine sædvanlige aktiviteter Smerter/ubehag Jeg har ingen smerter eller ubehag Jeg har moderate smerter eller ubehag Jeg har ekstreme smerter eller ubehag Angst/depression Jeg er ikke ængstelig eller deprimeret Jeg er moderat ængstelig eller deprimeret Jeg er ekstremt ængstelig eller deprimeret Figur 27 Registreringsskema EQ5D - -

31 - 2 -

32 Registreringsark. Terapeutisk vurdering af kvaliteten af aktivitetsudførslen Udfyldes af terapeut efter observation af aktivitet Indsatsområde: Anstrengelse. Fysisk besvær/træthed. Ingen fysisk besvær. 2. Tvivlsom om øget. 3. Minimalt besvær. 4. Moderat besvær 5. Markant besvær, kan hindre at gennemføre 6. Ekstremt, har ikke kræfter til at påbegynde aktiviteten Effektivitet. Organisering/tid/rum/relevant anvendelse af redskaber. Effektiv 2. Tvivlsom om nedsat effektivitet 3. Minimalt nedsat. 4. Moderat nedsat 5. Markant besvær, kan hindre gennemførelse 6. Ekstremt besvær, kan ikke påbegynde aktiviteten Sikkerhed. Risiko for skade på personen eller omgivelserne. Sikker. 2. Tvivlsom om sikkert. 3. Minimal øget risiko. 4. Moderat risiko 5. Markant risiko, ikke i stand til sikkert at gennemføre aktiviteten 6. Ekstrem risiko, formår ikke at gå ind i aktiviteten p.g.a risiko for personskade. Selvhjulpenhed. Fysisk eller verbal assistance. Selvhjulpen. 2. Tvivlsom om behov for fysisk/verbalassistance. 3. Lejlighedsvis assistance. 4. Hyppig assistance 5. Konstant assistance, kan evt. ikke fuldføre 6. Totalt hjælpekrævende, formår ikke at gå ind i aktiviteten Start Slut Figur 28 Registreringsark. Terapeut faglig vurdering

33 Oversigt over andre hverdagsrehabiliteringsprojekter Fredericia Lyngby- Taarbæk Silkeborg. FaaborgMidtfyn Model "Længst muligt i eget liv." "Træning før varig hjælp" " Bevar mestringsevnen" " Projekt aktiv pleje" Antal deltagere 300 borgere afsl. fra visiterede borgere Organisation 3 terapeuter sygeplejerske planlægger leder Intensiv træning ( >72 timer/md) Inklusion Indsatsområder Alle nyvisiterede borger Revisiterede Selvhjulpenhed 42 % selvhjulpne 29 % lettere hjælp 3 % profiterer ikke 6 % døde 89 tilbudt tilbud visitation og efterflg. Rehabilitering. 7 modtaget visitationsbesøg 4 terapeuter a 30 timer Træning op til 2 gange/2 uger Center/hjemme Alle borgere, der ansøger om varig hjælp tilbydes træning/vurdering. Plejekategori eller 2 Træning i eget hjem 48/89 borgere afsluttes selvhjulpne 24/89 borgere afsluttes selvhjulpne uden intervention 34/89 fortsat behov for varig hjælp Rengøring: 47/84 selvhjulpne Tøjvask: 6/5 selvhjulpne Indkøb 6/5 selvhjulpne Bad 2/4: Selvhjulpne Støttestrømper: 2/3 selvhjulpne 4 borger henvist fra visitation 3 har deltaget 3 årig ansættelse 2 ergoterapeuter fysioterapeut SOSU Nyvisiterede borger/ omvisiterede borgere: Støttestrømper Bad Rengøring Tøjvask I alt 94 er helt eller delvist selvhjulpne Støttestrømper: 69 selvhjulpen med støttestrømper 8 delvist selvhjulpne Bad 9 deltagere selvhjulpne bad. Rengøring 4 deltagere selvhjulpne Tøjvask. 5 deltagere selvhjulpne Økonomi Lønbesparelse 3 mill. Nettobesparelse kr/år Projektet selvfinancierende. år mod forventning 3 år kr på støttestrømper årligt Fremtid Pilotprojekt. Opsøgende indsats i forhold til bad, støttestrømper. Frivilligt tilbud ifht borgere i fkt gr og 2 Bad /6 borgere selvhjulpne. Støttestrømper: 5/4 selvhjulpne Status 43 borgere ud af 48 selvhjulpne borgere er selvhjulpne et år senere. Opsøgende i fht deltagere, som allerede fik hjælp til støttestrømper 2 blev helt/delvist selvhjulpne. Projektet afsluttet. Gået i drift. Indført Mestringspakke 0 borgere fysioterapeut ergoterapeut Borgere med. Tidsgrænset bevilling (3) 2. Varig bevilling, tidsbegrænset øget behov (3) 3 Varig bevilling, med behov for 2 pers. Støtte (0) 4. Varig bevilling, hvor personalet sporer udviklingspotentiale (57) Borgere m. funktionsniveau,2 eller 3 47 % af borgere har forbedret funktionsniveauet trin 80 % af borgerne oplever øget tilfredshed Udgiften til hjemmepleje reduceret 3,3 million kr mod beregnet.3 årligt. Der spares mest v. borgere m.fkt.niveau 2 Projektet afsluttet. Gået i drift. Implementeret i Område Øst og Vest Figur 29 Andre rehabiliteringsprojekter - 4 -