ET DYNAMISK VÆRKTØJ TIL UDVIKLING AF PÆDAGOGISKE LÆREPLANER

Transkript

1 ET DYNAMISK VÆRKTØJ TIL UDVIKLING AF PÆDAGOGISKE LÆREPLANER Institutionsafdelingen

2 Indholdsfortegnelse Indledning Læring i dagtilbud Den skriftlige udfordring Opbygning af den pædagogiske læreplan SMTTE-model Sammenhæng eller status Mål for den pædagogiske praksis Tiltag Tegn Evaluering Plan for inddragelse af forældreråd, institutions- og brugerbestyrelser Børn med behov for en særlig pædagogisk indsats Pædagogiske læreplaner, sprogvurderinger og børnemiljøvurderinger Godkendelse af den pædagogiske læreplan Offentliggørelsen af den pædagogiske læreplan Eksempler på temaerne i den pædagogiske læreplan Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Tema: Sociale kompetencer Tema: Sprog Tema: Krop og bevægelse Tema: Natur og naturfænomener Tema: Kulturelle udtryksformer og værdier Tema: Social inklusion Bilag Anvendt litteratur Pædagogiske læreplaner 2

3 Indledning Dette materiale er tænkt som et værktøj, der skal sikre, at alle dagtilbud i Odense Kommune følger dagtilbudsloven 8. (Bilag 1) Derudover skal det sikre, at alle dagtilbud kvalificerer arbejdet med pædagogiske læreplaner i overensstemmelse med de anbefalinger som Danmarks Evaluerings Institut har udarbejdet. Anbefalingerne gives på baggrund af evalueringsrapporten, som udkom i foråret Det vigtigste i udarbejdelsen af dette værktøj har dog været, at sikre at erfaringer fra arbejdet med de pædagogiske læreplaner inddrages i den fremadrettede udvikling og kvalitetssikring af de pædagogiske læreplaner. Den skriftlige pædagogiske læreplan vil stadig være bygget op omkring brugen af SMTTE-modellen. Materialet kommer med anvisninger på en række temaer, som er centrale for at kvalificere arbejdet med pædagogiske læreplaner. For nogle dagtilbud vil det være elementer som for længst er indarbejdet, for andre vil elementerne være meget relevante i forhold til den udvikling, dagtilbuddet er i gang med. Det vil derfor være meget forskelligt, hvad det enkelte dagtilbud vil kunne profitere af. Det er tanken, at de pædagogiske læreplaner fremadrettet skal være et dynamisk dokument, som er under løbende udvikling. Det er derfor naturligt, at værktøjet publiceres i elektronisk form. Arbejdsgruppen har udarbejdet eksempler på en SMTTE for de enkelte læreplanstemaer. Hensigten er, at de skal give overblik over systematikken og rammerne, som præsenteres i dette værktøj. Derudover kan eksemplerne give inspiration til, hvordan det kan gøres. Det skal dog understreges, at der er mange måder at gøre det på, og at det skal give mening lokalt i de enkelte personalegrupper. Pædagogiske læreplaner 3

4 Læring i Dagtilbud Inden loven om pædagogiske læreplaner blev det pædagogiske arbejde i dagtilbud karakteriseret af ord som udvikling, omsorg og dannelse. Med loven om pædagogiske læreplaner blev der sat fokus på begrebet læring i dagtilbud. Hensigten har været, at der stilles skarpt på børns læring generelt og specifikt på sårbare børns læring og livschancer. Der har fundet megen læring sted i dagtilbud, også før loven om pædagogiske læreplaner blev indført børns læring kan ikke stoppes. Det vigtige er, hvad børn lærer, hvordan de udtrykker det de lærer, og om de kan bruge det de lærer, her og nu og fremover til at komme videre i livet på den bedst tænkelige måde. Udfordringen er derfor, at det pædagogiske personale tilrettelægger det daglige pædagogiske miljø således, at alle børn inddrages i læreprocesser som aktører med reelt lige muligheder, på trods af forskellige udgangspunkter. læringssyn, som skal danne grundlaget for arbejdet med de pædagogiske læreplaner. Det bliver derfor en forudsætning i arbejdet med pædagogiske læreplaner, at det enkelte dagtilbud har drøftet og beskrevet et fælles Den skriftlige udfordring Med loven om pædagogiske læreplaner blev dagtilbuddene stillet over for øgede krav om skriftlighed i forhold til det pædagogiske arbejde. Det er hverken muligt eller hensigtsmæssig at skriftliggøre den komplekse hverdag, der udspiller sig i dagtilbuddene. Den skriftlige læreplan skal derfor være udtryk for et valgt fokus i en given periode. Alle hverdagens tiltag udspiller sig som sædvanlig, det er bare ikke dem alle, man er skriftlige omkring. I den skriftlige læreplan skal det enkelte tema beskrives for sig. I det virkelige levede børnehaveliv vil temaerne flette sig sammen og den samme aktivitet omfatter oftest flere temaer samtidig. Udfordringen er, at kunne fastholde fokus på, hvordan en valgt aktivitet kan bidrage til børns læring, i forhold til det mål, som er formuleret indenfor et givet tema. Den skriftlige pædagogiske læreplan er en plan for den fremadrettede pædagogiske praksis inden for udvalgte fokusområder i en given periode. Pædagogiske læreplaner 4

5 Opbygning af den pædagogiske læreplan SMTTE-modellen SMTTE modellen understøtter den didaktiske tænkning i det pædagogiske arbejde og er en dynamisk model, hvor de fem punkter ikke skal følge en bestemt rækkefølge. Ved valg af fokusområde kan det såvel være evalueringen af tidligere mål og tiltag eller tegn i den nuværende praksis, der er katalysator for det fokus, der bliver valgt for læreplanstemaerne. Anvendelsen af SMTTE modellen som værktøj til at sikre den nødvendige systematik i det skriftlige arbejde med pædagogiske lærerplaner, er fuld implementeret i Odense Kommune. Den fastholdes derfor som den model, der skal anvendes fremadrettet. I dagtilbudsloven er der krav til, hvad den pædagogiske læreplan skal indeholde og det har derfor været nødvendigt at supplere SMTTE-modellen med underpunkter: SAMMENHÆNG Hvad er vilkårene? TILTAG Metodeovervejelser og planlagt pædagogisk praksis MÅL Strategiske mål og læringsmål EVALUERING Evalueringsplan, evalueringsspørgsmål og dokumentationsovervejelser TEGN PÅ LÆRING Hvordan kan du se, at du er på vej imod målet? Sammenhæng eller status Under dette punkt beskrives, hvad der er udgangspunktet for det valgte fokus og evt. hvilke forudsætninger og rammer, der er for arbejdet. Der gives en kort status på, hvordan den nuværende praksis ser ud eller andet som har motiveret til, at dette fokus er valgt som fokusområde i en given periode. Følgende spørgsmål kan anvendes, når der skal vælges fokus for en periode: Hvad er vigtigst at arbejde med inden for hvert enkelt tema lige nu? Hvad vil vi gerne blive bedre til inden for det valgte tema? Pædagogiske læreplaner 5

6 Mål for den pædagogiske praksis En rundtur i dagtilbuddenes pædagogiske læreplaner i Odense Kommune viser, at der er formuleret rigtig mange mål under de enkelte temaer. Dette kan skyldes et ønske om at formulere mål, der tilsammen favner hele den komplekse hverdag, som udspiller sig i dagtilbuddene. Men med dette målmylder bliver det vanskeligt at fastholde en rød tråd gennem SMTTE-modellen, og dokumentations- og evalueringsopgaven kan blive uoverkommelig. Mål for temaerne opdeles derfor i: Strategiske mål Læringsmål Dette sikrer at den pædagogiske læreplan indeholder målsætninger såvel for den kendte danske børnehavepraksis (strategiske mål) som for det fokusområde, der skal arbejdes med i en given periode (læringsmål). Strategiske mål er kendetegnet ved høj grad af kompleksitet og lang tidshorisont. Fremadrettet anvendes fælles strategiske mål for alle dagtilbud i Odense Kommune. Der er taget udgangspunkt i de mål, som Ministeriets Ekspertgruppe har formuleret. (Bilag 2) De strategiske mål tegner i store træk den kendte danske dagtilbudspædagogik og skal træde i stedet for de mange mål, som hidtil er formuleret lokalt. De strategiske mål er gældende for en årrække, og det er tanken, at man lokalt vælger elementer ud, som der i en given periode arbejdes fokuseret med. Eksempel Krop og bevægelse: Strategiske mål: At børnene oplever glæde ved, accept af og forståelse for deres egen krop og oplever glæden ved at være i bevægelse Pædagogiske læreplaner 6

7 Læringsmål: Gennem forskellige bevægelsesaktiviteter arbejdes med at stimulere børnenes motoriske udvikling, for derigennem at give dem en større forståelse for deres krops formåen. Læringsmål skal opstilles på gruppeniveau, da den pædagogiske læreplan er en plan for, hvordan det pædagogiske arbejde skaber læringsmiljøer for alle børn. Der skal tages udgangspunkt i børns potentialer og forskelligheder. Børnene skal ikke lære det samme, men alle skal udfordres til at lære nyt. Læringsmål skal sikre, at det pædagogiske personale løbende kan vurdere og genoverveje om den tilrettelagte pædagogiske praksis fører til den ønskede læring blandt børnene. Læringsmål giver også det pædagogiske personale et fagligt udgangspunkt for at prioritere mellem opgaverne i dagligdagens pædagogiske praksis. Tiltag Den pædagogiske læreplan skal indeholde beskrivelser af, hvilke metoder der anvendes samt hvilke aktiviteter der iværksættes for at nå de beskrevne læringsmål. Tiltag er derfor blevet delt op i et afsnit vedrørende metodeovervejelser og et afsnit vedrørende planlagt pædagogisk praksis/ aktiviteter Metodeovervejelser Pædagogiske metoder ses som den mangfoldighed af fagligt begrundede fremgangsmåder og handlinger, som det pædagogiske personale gør brug af for at indfri læringsmålene. En pædagogisk metode er kendetegnet ved, at den er teoretisk funderet, fagligt begrundet og efterprøvet i praksis. De valgte pædagogiske metoder i det enkelte dagtilbud skal endvidere bygge på dagtilbuddets værdier, pædagogiske principper og læringssyn. Planlagt pædagogisk praksis/aktiviteter Planlagt pædagogisk praksis er de fagligt begrundede konkrete handlinger, der sættes i værk sammen med børnene. Tiltagene skal sikre, at der skabes læringsmiljøer, som giver børnene mulighed for at lære det, som er formuleret i læringsmålet. Arbejdet med pædagogiske læreplaner kan blive synonym med projekter. Det er ikke hensigten. Det optimale er en god balance mellem hverdagens pædagogiske tiltag og de særlige tilrettelagte aktivitetsforløb. Der kan være en fare for, at det spontane i hverdagen, som altid vil opstå i samværet med børn, bliver fravalgt, fordi man har en plan. Det er værdifuldt, at det pædagogiske personale er parat til at fravige det planlagte, hvis det spontant opståede rummer andre og bedre muligheder for læring og fordybelse. Den pædagogiske læreplan vil stadig have Pædagogiske læreplaner 7

8 medvirket til valget af, hvad børn og voksne fordyber sig i, da det oprindeligt planlagte medvirker til at kvalificere ændringen fra det planlagte til det, som spontant opstår. Tegn Tegn på læring Tegn på læring er de synlige udtryk for læring, som forventes at kunne ses blandt børnene som resultat af den planlagte pædagogiske praksis. Tegn på læring gør læringsmålene konkrete. Med baggrund i det formulerede læringsmål, metodeovervejelser og planlagt pædagogisk praksis formuleres de ønskede tegn. Tegn er udtryk for, hvad der undervejs i forløbet skal kunne ses, høres og mærkes som resultat af, at børnene har profiteret af de læringsmiljøer, det pædagogiske personale har skabt. Tegn på læring giver retning for dokumentationsarbejdet. Evaluering Evaluering er en systematisk vurdering af, om de anvendte metoder og aktiviteter har bidraget til at indfri de opstillede læringsmål. Gennem evaluering skabes den ønskede viden om børnenes læring, og hvordan pædagogiske praksis medvirker til denne læring. Evalueringen af de enkelte temaer planlægges løbende henover året. Det er en god ide at udarbejde en plan for, hvem der har ansvaret for at evaluere hvad og hvornår. Samtidig aftales, hvem der har ansvaret for at indsamle dokumentationsmaterialet. Evalueringsprocessen inddeles i tre faser: Fase 1: Ved udarbejdelsen af SMTTE formuleres evalueringsspørgsmål på baggrund af læringsmål, metodeovervejelser, planlagt pædagogisk praksis og de forventede tegn på læring. Pædagogiske læreplaner 8

9 Fase 2: Undervejs i processen indsamles dokumentationsmateriale. Det vurderes løbende om de forventede tegn på læring ses. Gør de ikke det, justeres SMTTEn. Fase 3: Ved processens afslutning besvares evalueringsspørgsmålene ved hjælp af dokumentationsmaterialet. Evalueringsspørgsmål skaber fokus og præciserer hvilke tegn på læring, der skal undersøges og dermed også hvilken dokumentation, der er brug for. Opgaven, under dette punkt, er, at overveje hvilke læringsprocesser børnene skal indgå i, således at de ønskede tegn bliver virkelighed. Der skal formuleres evalueringsspørgsmål, som sikrer et særligt fokus på, at også børn med behov for en særlig pædagogisk indsats profiterer af læringsmiljøet. Ved brug af Værkstøjskassen udvælges relevante dokumentationsmetoder og den nødvendige dokumentation indsamles. Vurdering og opfølgning giver evaluering værdi. Når dokumentationsmaterialet vurderes og evalueringsspørgsmålene besvares, skabes ny viden om virkningerne af det pædagogiske arbejde og evalueringen danner hermed grundlag for den fortsatte professionelle udvikling af praksis. Konklusionerne og eventuel opfølgning på evaluering nedskrives og vedlægges SMTTEn. Pædagogiske læreplaner 9

10 Plan for inddragelse af forældreråd, institutions- og brugerbestyrelser Dagtilbudslederen* har ifølge dagtilbudsloven ansvaret for, at forældrene inddrages i hele processen vedrørende de pædagogiske læreplaner. Der skal derfor kort beskrives, hvorledes forældreråd, institutions- og brugerbestyrelser inddrages i forskellige faser af arbejdet. Børn med behov for en særlig pædagogisk indsats Et af formålene med indførelsen af pædagogiske læreplaner var at give børn mere lige livschancer. Med projekt Ret til fællesskab er dagtilbuddene i Odense Kommune godt i gang med at udvikle en inkluderende praksis, og det forventes at arbejdet med pædagogiske læreplaner er med til at understøtte dette. Den inkluderende pædagogik skal sikre, at alle børn profiterer af pædagogiske læreplaner. De strategiske mål og læringsmålene er derfor gældende for hele børnegruppen. For at understøtte dette, skal der udarbejdes en SMTTE, hvor der beskrives, hvorledes det pædagogiske personale arbejder for at implementere en inkluderende pædagogik. Den inkluderende praksis kendetegnes ved, at det pædagogiske personale sætter fokus på hvilke metoder og aktiviteter, der kan inddrage alle børn i læreprocesser som aktører med reelt lige muligheder for læring, på trods af forskellige udgangspunkter. * Dagtilbudslederen er enten institutionslederen eller dagplejecenterlederen. Pædagogiske læreplaner 10

11 Pædagogiske læreplaner, sprogvurderinger og børnemiljøvurderinger Sprogvurderinger Arbejdet med børns sproglige udvikling kan tage afsæt i den sprogvurdering, som tilbydes alle børn omkring 3 års alderen. Sprogvurderingsmaterialet giver det pædagogiske personale indblik i forskellige elementer i det lille barns sprogudvikling. Med baggrund i dette kan der iværksættes sprogstimulerende aktiviteter. Sprogvurderingen og den pædagogiske læreplan kan således supplere hinanden og samlet danne grundlag for tilrettelæggelsen af tiltag under temaet sprog. Børnemiljøvurderinger I kortlægningen af børnemiljøet indgår tre aspekter: Det fysiske børnemiljø Det psykiske børnemiljø Det æstetiske børnemiljø Omkring det psykiske og æstetiske børnemiljø er der en klar sammenhæng til flere af læreplanstemaerne, hvor de mest oplagte er: Barnets alsidige personlige udvikling, Sociale kompetencer og Kulturelle udtryksformer og værdier. Kortlægning af børnemiljøet og den pædagogiske læreplan kan således supplere hinanden og samlet danne grundlag for tilrettelæggelsen af tiltag og indsamlingen af dokumentationsmateriale, som kan anvendes såvel i læreplansarbejdet som i kortlægningen af børnemiljøet. Pædagogiske læreplaner 11

12 Godkendelse af den pædagogiske læreplan I Odense Kommune er kompetencen til at godkende den pædagogiske læreplan delegeret til dagtilbudslederen. Når læreplanen nyudvikles eller revideres væsentligt, skal læreplanen godkendes på ny. Som minimum skal den pædagogiske læreplan revideres hvert andet år. Ved godkendelse skal dagtilbudslederen lægge vægt på, at den pædagogiske læreplan indeholder: Læringsmål for de seks temaer. Læringsmålene skal være målbare, have relevans for den aktuelle børnegruppe og sikre den pædagogiske udvikling indenfor det givne tema i en periode Metoder og aktiviteter som beskriver, hvordan læringsmålene nås En SMTTE for implementeringen af en inkluderende praksis Beskrivelse af hvordan forældreråd/ bestyrelse inddrages i arbejdet med den pædagogiske læreplan Konsekvensen af en manglende godkendelse vil føre til revidering af de elementer, som dagtilbudslederen ikke kan godkende. Dagtilbudslederen skal i forlængelse af godkendelsen give en skriftlig tilbagemelding på den pædagogiske læreplan senest en måned efter godkendelse. Dagtilbudslederen skal en gang om året udarbejde en skriftlig evaluering og fremsende den til fagkonsulenten. Institutionsafdelingen forelægger Børn og Ungeudvalget den årlige evaluering som en samlet sag. En beskrivelse af hvordan dagtilbuddet vil følge op på resultaterne Offentliggørelsen af den pædagogiske læreplan Dagtilbudslederen er ansvarlig for offentliggørelsen af den pædagogiske læreplan. Den pædagogiske læreplan skal være tilgængelig på dagtilbuddets hjemmeside. Det er tanken, at det af hjemmesiden fremgår, at den pædagogiske læreplan er et dynamisk dokument. Det betyder, at de enkelte temaer kan opdateres løbende, når der bliver udarbejdet nye SMTTEr. Som minimum skal den pædagogiske læreplan på hjemmesiden fornyes hvert andet år. Pædagogiske læreplaner 12

13 EKSEMPLER PÅ LÆREPLANSTEMAERNE BARNETS ALSIDIGE PERSONLIGE UDVIKLING Pædagogiske læreplaner 13

14 Eksempler på læreplanstemaerne Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Strategiske mål: At tilbyde børnene mange muligheder for at deltage aktivt og få betydningsfulde sociale og kulturelle erfaringer At give plads til, at børnene udfolder sig som selvstændige stærke og alsidige personer, der selv kan tage initiativ At skabe mulighed for, at børnene oplever sig som værdifulde deltager i og medskabere af et socialt og kulturelt fællesskab Sammenhæng: Når det lille barn begynder i dagplejen kommer det som oftest fra hjemmet med en primær omsorgsperson og måske ældre søskende. I dagplejen bliver barnets livsverden udvidet og det stiller krav om nye færdigheder, ny kunnen og nye kompetencer, når barnet skal indgå i relationer med flere børn og voksne. Barnet skal lære at tilsidesætte egne behov, vente på tur, deles om opmærksomhed og legetøj osv. Læringsmål: Lære børnene at tage del i fællesskabet ved at give dem erfaringer med forskellige roller i fællesskabet. Tiltag: Metodeovervejelser: Det pædagogiske arbejde skal have udgangspunkt i en anerkendende og inkluderende pædagogik. Børns alsidige personlige udvikling kræver, at den voksne er nærværende og anerkendende i relationen. Planlagt pædagogisk praksis: Vi vil under måltidet arbejde målrettet for at børnene støttes i udviklingen af deres personlige kompetencer: Pædagogiske læreplaner 14

15 Alle børn skal have mulighed for at komme til orde, blive hørt og set opleve selvværd, samt mærke egne og andres grænser Det enkelte barn skal tilbydes mulighed for at fortælle og forfølge egne små ideer Den voksne skal være lydhør og se, hvad barnet finder på og forfølge det Give barnet mulighed for selv at vælge sin plads Give barnet mulighed for at vælge hvilket mad det vil spise Give barnet mulighed for visuelt at opleve sig selv som individ og i gruppesammenhæng via fotos, som gøres tilgængelig for gruppens børn i hverdagen Tegn på læring: Barnet bliver bedre til at sige til og fra Barnet fortæller om sine oplevelser Barnet lærer at forstå og håndtere egne grænser Barnet lærer at tolke de andres signaler Evaluering: Evalueringsplan: Evaluering i legestuegruppen i november måned, tiltagene justeres, hvis evalueringen giver anledning til det. Gruppen er selv ansvarlig for, at der evalueres, med støtte fra dagplejepædagogen. Evalueringsspørgsmål: Ud fra iagttagelser og fortællinger tages stilling til: Hvad sker der i processen, ser vi de tegn, vi forventede? Hvor tæt er vi på mål? Hvad gik godt og skidt? Hvad kan vi gøre anderledes i den videre proces? Dokumentation: Valg af dokumentations metoder: Iagttagelser Praksisfortællinger Pædagogiske processer som skal dokumenteres. Processer i forhold til at skabe et anerkendende miljø under måltidet Processen, hvor den voksne støtter barnet i at forfølge sine små ideer og initiativer i hverdagen Inddragelse af bestyrelsen i evaluering og opfølgning: Bestyrelsen får dokumentationen og evaluering til gennemgang og diskussion. Forældrenes eventuelle ideer for videre tiltag drøftes. Pædagogiske læreplaner 15

16 EKSEMPLER PÅ LÆREPLANSTEMAERNE SOCIALE KOMPETENCER Pædagogiske læreplaner 16

17 Tema: Sociale kompetencer Strategiske mål: At sikre at børnene anerkendes og respekteres, og at de oplever at høre til At børnene oplever tryghed og tillid i deres relationer til både voksne og andre børn i et dagtilbud uden mobning og drillerier, hvor ingen holdes udenfor At børnene inddrages og opmuntres til at være aktive deltagere i fællesskabet. At de lærer at samarbejde med andre og deltager i de demokratiske beslutnings processer Sammenhæng Læringsmiljøet skal give børnene mulighed for at udfolde sig i leg og i fællesskab med andre løse opgaver og realisere drømme. Dagplejebørn har en alder, hvor deres sociale potentialer udvikles til kompetencer. Læringsmål: Vi vil støtte børnene i at opnå og udvikle sociale relationer Tiltag: Metodeovervejelser: Vi understøtter børnene ved at sætte ord på følelser, drage omsorg og have respekt for udviklingen af konstruktive og nære relationer Vi skal skabe mulighed og rum for skabelsen af sociale kompetencer Vi skal understøtte udviklingen af evnen til tilknytning og empati Planlagt pædagogisk praksis: Vi vil arbejde med at skabe gode muligheder for leg Der skal, hver gang, i legestuen foregå konstruerede fælleslege Børnene skal støttes i at have venner. Børnene skal støttes i at lære at forstå egne og andres behov og grænser Skabe relationer hvor børn lærer, at andre også har grænser og behov, som skal accepteres Tegn på læring: Barnet viser omsorg for de andre børn: trøster, deler legetøj etc. Pædagogiske læreplaner 17

18 Barnet finder på lege sammen med andre børn Barnet kan acceptere at skulle vente på tur Barnet danner nye relationer med børn og voksne At forældrene tilkendegiver, at de oplever en udvikling hos deres barn Evaluering Evalueringsplan: Evaluering i legestuegruppen i januar måned, tiltagene justeres, hvis evalueringen giver anledning til det. Gruppen er selv ansvarlig for, at der evalueres, med støtte fra dagplejepædagogen. Evalueringsspørgsmål: Ud fra relationsskemaer og praksisfortællinger tages stilling til: Er relationerne forbedret/forandret? Hvor tæt er vi på mål? Hvad går godt og hvad skal der arbejdes videre på? Hvad kan vi gøre anderledes i den videre proces? Valg af dokumentations metoder: Iagttagelser Relationsskemaer Praksisfortællinger Pædagogiske processer som skal dokumenteres. Det skal dokumenteres om børnene har fået flere eller andre positive relationer i gruppen Der skaludarbejdes praksisfortællinger i forhold til samspillet mellem barn/barn og voksen/barn Bestyrelsen får dokumentationen og evalueringen til gennemgang og diskussion, eventuelle ideer for videre tiltag tages med i pædagoggruppen. Pædagogiske læreplaner 18

19 EKSEMPLER PÅ LÆREPLANSTEMAERNE SPROG Pædagogiske læreplaner 19

20 Tema: Sprog Strategisk mål: Børn skal have mulighed for at udvikle deres sprog gennem alle hverdagens aktiviteter Børn skal udfordres til sproglig kreativitet samt til at udtrykke sig gennem forskellige genrer Børn skal støttes i at udvikle deres nysgerrighed og interesse for tegn, symboler og den skriftsproglige verden, herunder bogstaver og tal Børn skal have adgang til at bruge forskellige kommunikationsmidler Sammenhæng (Hvad er vilkårene) En del af børnene er begyndt at legeskrive og vil meget gerne skrive navn på fx deres tegninger. En gruppe af børn er ikke interesseret i højtlæsning. Læringsmål: Børn skal have erfaring med læsning og skrivning, både gennem personalets læsning og skrivning og ved at børnene selv legelæser og legeskriver. Tiltag: Metodeovervejelser: Med udgangspunkt i børnene interesse og lyst skal de have mulighed for erfaring med skriftlig kommunikation og eksperimenterende skrivning. Når barnet skriver, er det aktiv medskaber af indholdet, dvs. skrivning bliver jeg-forankret. Børn kan stifte bekendtskab med læsning og skrivning, når de får læst op, og når de selv sidder med bøgerne og læser. Børnene skal inddrages aktivt i oplæsningen. Der tages udgangspunkt i børnenes interesser ved valg af bøger. Planlagt pædagogisk praksis: Børnenes navne gøres synlige alle steder hvor ejerforhold skal markeres, fx pladser i garderoben, på skuffer og mapper mm. Børnene inddrages i personalet skrivearbejde fx ved indkøbslister, information Pædagogiske læreplaner 20

21 til forældre eller fortællinger i logbøger o.a. Der laves bøger af billeder fra ture, og børnene dikterer teksten til en voksen. Børnene kan også kommentere billederne med legeskrivning. Børnene får som minimum et lamineret ordkort med deres navn på. Udviser de interesse for andet og mere udvælges sammen med barnet flere ordkort, fx bil, mor eller dinosaurus. Der tales om bogstavernes lyde. Barnet kan anvende ordkortene, hvis det er interesseret i at kopiere bogstaverne. Dialogisk oplæsning, en vekselvirkning mellem oplæsning, spørgsmål til børnene og børnenes egen fortællinger ud fra historierne og billederne Tegn på læring: Børnene bruger ordkortene, når de skiver navn på deres ting. Børnene spørger om de må være med, når de voksne tager papir og blyant frem. Børn som ikke tidligere har udvist interesse for højtlæsning vil gerne deltage i dialogisk oplæsning. Evaluering: Evalueringsplan: Pædagog x har ansvaret for evaluering. Læringsmålet evalueres på p-møde i z måned. Dokumentationsmaterialet indsamles i uge x-x. Evalueringsspørgsmål: Hvordan ses børnenes interesse for dialogisk oplæsning, legeskrivning og bogstaver? Hvordan indgår børnegruppen, som ikke tidligere ville være med til højtlæsning, i dialogisk oplæsning? I hvilken grad ses udvikling af børnenes anvendelse af bogstaver? I hvilken grad ses det, at læringsmiljøet tilgodeser alle børn? Hvilke tegn indikerer, at den valgte pædagogiske praksis evt. skal justeres? Dokumentation: Billedbøger fra turene som børn har forfattet teksten til. Indkøbslister og andet er skrevet med såvel legeskrivning som voksentekst. Foto med børn som er optaget af læsning eller skrivning. På forældremøde i efteråret præsenteres SMTTEn og forældrene får mulighed for at drøfte planlagt praksis. Undervejs vil dokumentationsmaterialet blive hængt op på stuerne. I foråret vil forældrerådet blive præsenteret for evaluering og evt. opfølgning drøftes. Pædagogiske læreplaner 21

22 EKSEMPLER PÅ LÆREPLANSTEMAERNE KROP OG BEVÆGELSE Pædagogiske læreplaner 22

23 Tema: Krop og bevægelse Strategiske mål At børnene oplever glæde ved, accept af og forståelse for deres egen krop og oplever glæden ved at være i bevægelse At der i dagtilbuddet er muligt at styrke børns fysiske sundhed, blandt andet med fokus på ernæring, hygiejne og bevægelse At børnene med alle sanser tilegner sig den fysiske kulturelle og sociale omverden Sammenhæng: Der er i et samfundsmæssigt perspektiv en øget bevidsthed på, at stimulere børn gennem fysisk aktivitet og give dem viden og bevidsthed om deres krop. Læringsmål: Vi vil igennem forskellige bevægelsesaktiviteter arbejde med at stimulere børnenes motoriske udvikling, for derigennem at give dem en større bevidsthed om egen kropslig formåen. Tiltag: Metodeovervejelse: At forberede konkrete bevægelseslege og motoriske aktiviteter, der har til hensigt at styrke bevægeapparatet, sanser, rumfornemmelse og fornemmelse for kroppens reaktioner. Planlagt pædagogisk praksis: En gang ugentligt vil børn og voksne benytte idrætshallen tilknyttet børnehuset, hvor børnene vil blive udfordret på deres fysiske udfoldelse gennem tilrettelagte aktiviteter Dagligt inddrages legepladsen som rum for motorisk udfoldelse, hvor børnene introduceres til nye motoriske legeredskaber og i samvær med de voksne udforsker redskabernes muligheder Pædagogiske læreplaner 23

24 Der planlægges et projekt, hvor de voksne gennem forskellige aktiviteter giver børnene forståelse for kroppen (tegning af barnets krop, tage pulsen efter forskellige former for fysisk udfoldelse, dialoger om kroppens indre mv.) Tegn på læring: At børnene er aktive i bevægelseslegene/ aktiviteterne. At børnene tør gå i gang med bevægelseslegene/aktiviteterne At børnene kan udføre aktiviteterne alderssvarende. At børnene får større viden om deres krop ved. f.eks. at italesætte forskellige kropsfunktioner. At børnene udtrykker glæde og viser større interesse for fysisk aktivitet Evaluering Evalueringsplan: Pædagogerne, som er i hallen, har ansvaret for at evaluere dette på p-møde i z måned. Alle stuer har ansvar for at evaluere på stuemøder efter eget projektforløb hvorefter evalueringen fremlægges på p-møderne. Praksisfortællinger fremlægges på p-møderne, så alle får information om børnenes udvikling. Hver stue har ansvar for dette. Evalueringsspørgsmål; Hvordan ses børnenes interesse for at indgå i bevægelseslegene? Hvordan indgår børnegruppen, som ikke tidligere ville være med, til fysiske aktiviteter på legepladsen? Hvordan ses udvikling af børnenes anvendelse af legepladsens muligheder? Hvordan ses det at læringsmiljøet tilgodeser alle børn? Hvilke tegn indikerer, at den valgte pædagogiske praksis evt. skal justeres? Dokumentation: Billeder med tekst af de forskellige aktiviteter der foregår både indendørs og udendørs. Efter hver projektperiode dokumenteres og evalueres projektet skriftligt, og det lægges frem til forældrene som en mulighed for indsigt i barnets hverdag. Der vil blive udarbejdet praksisfortællinger. På alle forældrerådsmøder fremlægges status på processerne i arbejdet med pædagogiske læreplaner. Pædagogiske læreplaner 24

25 EKSEMPLER PÅ LÆREPLANSTEMAERNE NATUR OG NATURFÆNOMENER Pædagogiske læreplaner 25

26 Tema: Natur og naturfænomener Strategiske mål: At børn udvikler respekt og forståelse for og oplever glæden ved at være i naturen At børn lærer naturen at kende med alle sanser, og oplever den som kilde til viden og rum for leg, oplevelse og udforskning At børn tilegner sig mange forskellige erfaringer med natur, naturfænomener og miljø Sammenhæng: Udgangspunkt for at forstå verden er også viden om den natur, mennesker lever i og har ansvar for. En naturfaglig dannelse skabes af oplevelser med, interesse for og viden om naturen i et miljø, hvor der er plads til at undres, stille spørgsmål og finde svar. At bruge naturen som eksperimentarium og legerum danner grundlag for en varig interesse, respekt og ansvarlighed for natur og miljø. Læringsmål: At børnene får mulighed for at lære om naturens omskiftelighed og de 4 elementer. Tiltag: Metodeovervejelser: Vi vil befinde os i naturen hver dag for på egen krop at mærke og opleve naturens omskiftelighed. Derudover vil vi arbejde med de 4 elementer; Jord, ild, vand og luft. Planlagt pædagogisk praksis: Vi vil hver dag være på legepladsen og eventuelt i nærmiljøet i al slags vejr. Vi vil planlægge årstidsbestemte aktiviteter, hvori de 4 elementer indgår f. eks: drageopsætning til efteråret, vandlege hele året, om foråret vil vi så og plante, og hvis der kommer sne, vil vi lave aktiviteter med denne. Pædagogiske læreplaner 26

27 Tegn på læring: At børnene er bevidste om og kan fortælle om at årstiderne kommer og går. At børnene viser glæde og nysgerrighed ved at være i naturen. At de 4 elementer indgår i børnenes leg. Evaluering: Evalueringsplan: Hver stue udarbejder 4 gange årligt en evaluering på personalemøder. Evaluering af de enkelte læringsmål lægges ind i et årshjul. 1 gang årligt evalueres læringsmål på teammøde med institutionsleder. Evalueringsspørgsmål: Hvordan ses børnenes interesse for udelivet? Hvordan indgår de børn, som ikke har lyst til at være ude, når det regner og blæser? Hvordan ses udvikling af børnenes anvendelse af de 4 elementer? Hvordan ses det, at læringsmiljøet tilgodeser alle børn? Hvilke tegn indikerer, at den valgte pædagogiske praksis evt. skal justeres? Dokumentation: Vi vil løbende udarbejde praksisfortællinger. Vi vil tage foto både af børnenes egen leg for at se om de 4 elementer indgår, og om det er lykkedes via de planlagte aktiviteter at skabe nysgerrighed og glæde ved at eksperimentere. Foto kan desuden bruges til relevante samtaler og refleksion for både børn, forældre og personale. Forældrerådet bliver præsenteret for læringsmål samt de faglige overvejelser. Forældrerådet præsenteres for evaluering to gange årligt, med henblik på at forældre kan bidrage med synspunkter til læreplansarbejde. Pædagogiske læreplaner 27

28 EKSEMPLER PÅ LÆREPLANSTEMAERNE KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER Pædagogiske læreplaner 28

29 Tema: Kulturelle udtryksformer og værdier Strategiske mål: At børnene får mulighed for at møde og afprøve sig selv i forhold til et bredt spekter af kulturelle udtryksformer At børnene har adgang til materiale, redskaber og moderne medier, som kan give oplevelser og bidrage til børns skabende kulturelle aktiviteter At børn får lejlighed til at deltage i og få viden om kultur, kulturhistorie, traditioner og kunstneriske tilbud Sammenhæng: Når børn er med til at skabe og forme, udtrykker de følelser, tanker, ideer og fantasier om, hvordan verden er skruet sammen. Jo mere varieret børn får lov til at udfolde sig, jo mere bredspektret bliver deres opfattelse af deres muligheder. Læringsmål: Børnene skal have mulighed for at deltage i kreative og kunstneriske aktiviteter, hvor de kan opleve, eksperimentere og lege med forskellige former for materialer, redskaber og nye ideer. Tiltag: Metodeovervejelser: De voksne skal skabe rum for den kreative og kunstneriske inspiration og aktivitet, både når det handler om pladskrævende aktiviteter eller mere rolige tiltag. Kreative børn kan skabe nye ting ud af kendt materiale. De skal derfor introduceres til at bruge mange forskellige slags materialer. Planlagte pædagogiske tiltag: Sammen med børnene udvælges materiale og redskaber, som skal være til rådighed på det lille arbejdsværksted. Her vil børnene have mulighed for krea- Pædagogiske læreplaner 29

30 tiv udfoldelse i det ønskede materiale som eksempelvis kan være træ, ler, gips eller maling Børnenes egne ideer skal i fokus, og de voksne vil være inspiratorer under processen I en periode etableres et samarbejde med en kunstner (keramiker). Børnene skal prøve at arbejde med materialet ler, hvor de skal dekorere/forme deres egen kakkel, som efterfølgende skal indgå i et større og samlet kunstværk Se på kunst i byen, skulpturer, gavlmalerier osv. Deltage i byens kulturarrangementer Besøge kunstmuseet Tegn på læring: Børn som på eget initiativ opsøger kreative aktiviteter. Engagerede børn som oplever glæde ved at eksperimentere og lege med nye materialer. Fantasifulde børn som bruger forskellige materialer på nye kreative måder. Evalueringsplan: Personalet fra de involverede stuer vil løbende på stuemøder i perioden evaluere processen for at kvalificere den. Pædagog x fremlægger evaluering på et p-møde. Pædagog x og y indsamler dokumentationsmateriale. Evalueringsspørgsmål: Når vi det, vi har besluttet? Hvilke succeser har vi haft i arbejdet hen mod læringsmålet? Hvordan ser vi børn, som nytænker brug af materiale? Får vi motiveret alle børn til at deltage? Giver vi mulighed for, at de urolige børn kan fordybe sig i processen? Hvad fortæller børns og forældres udsagn ved udstillingen os? Hvad skal vi gøre mere af? Hvad skal vi evt. stoppe med at gøre? Dokumentation Foto af børnenes fordybelse i fremstilling af egne værker. Billedplancher udarbejdet af børnene. Udstilling af børnenes produkter med børnenes egne kommentarer til deres frembringelser. Indsamling af børn og forældres kommentarer til det udstillede. Forældrerådet drøfter løbende den pædagogiske læreplan. Alle forældre inviteres til fernisering. Forældrenes kommentarer til børnenes produkter vil blive nedskrevet. Pædagogiske læreplaner 30

31 EKSEMPLER PÅ LÆREPLANSTEMAERNE SOCIAL INKLUSION Pædagogiske læreplaner 31

32 Tema: Social inklusion Strategiske mål At skabe anerkendende, differentierede fællesskaber og læringsmiljøer At sikre alle børn indgår i et betydningsfuldt fællesskab og et udviklende læringsmiljø. At styrke samarbejdet mellem almenpædagog og støttepædagog for at udvikle nye handlekompetencer på det pædagogiske område. Sammenhæng. Odense Kommune arbejder for at skabe rummelige dagtilbud gennem inkluderende pædagogik. Læreplanerne er et vigtigt redskab til at arbejde med differentierede læringsmiljøer og her igennem skabe læring hos alle børn. Projektet Ret til fællesskab har sat den teoretiske ramme og givet metoder til at skabe en reflekteret pædagogisk praksis, som skal sikre at alle børn profitere af læringsmålene under de seks læreplans temaer. Læringsmål: At der med udgangspunkt i læringsmål for de seks temaer, konstrueres differentierede læringsmiljøer og anerkendende fællesskaber, hvor alle børn oplever sig som en del af et fællesskab. Tiltag. Metodeovervejelse: Systemisk udgangspunkt kontekst afklaring, nysgerrighed og mange perspektiver ved udarbejdelsen af læreplanen og i processerne, hvor der til stadighed undersøges om alle børn tilgodeses i den pædagogiske praksis. Praksisfortællinger som analyseredskab. Planlagt pædagogisk praksis. Drøftelser i personalegruppen vedr. forståelsen af begrebet: Børn med særlige behov. Drøftelser i personalegruppen om differentierede fællesskaber og hvordan der etableres læringsmiljøer som kan tilgodese børns forskellige udviklingsniveauer og læringsstile. Pædagogiske læreplaner 32

33 Brug af narrative metode til at undersøge, hvilke fællesskaber der er tilstede i børnegrupperne. Dialog om hvordan man identificere det meningsfulde læringsmiljø, hvor udfordringen er tilpas nærmeste udviklingszone. Fælles analyse af praksisfortællinger. Med baggrund i de nye erfaringer og erkendelser som analysen bibringer personalegruppen, identificeres udviklingspunkter i læreplansarbejdet. Evaluering Evalueringsplan: Pædagog y, x, z sikrer at konklusionerne samles fra evalueringen af det inkluderende perspektiv under alle læreplanstemaer. Konklusionerne drøftes i forhold til evalueringsspørgsmålene på personalemøder hver anden måned. Evalueringsspørgsmål: Hvordan ses det, at personalegruppen har en fælles forståelse af hvilke børn, der har behov for en særlig pædagogisk praksis? Hvordan ses det, at personalet skaber differentierede læringsmiljøer? Hvordan ses det, at børnene indgår i positive fællesskaber? Hvilke udviklingspunkter i arbejdet med implementeringen af inklusion i læreplansarbejdet er afdækket? Hvilke ændringer af praksis giver erfaringerne eventuelt grund til? Dokumentation. Praksisfortællinger med analyse. Konklusion på evalueringsspørgsmål under de seks temaer, som skal sikre, at børn med behov for en særlig pædagogisk indsats bliver tilgodeset i arbejdet mod læringsmålene. På forældrerådsmøder og i institutionsbestyrelsen fremlægges status på processerne i arbejdet med Ret til fællesskab og inklusion i læreplansarbejdet. Pædagogiske læreplaner 33

34 Bilag Bilag 1 Pædagogisk læreplan 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal give rum for leg, læring og udvikling af børn i dagtilbud. Ved udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan skal der tages hensyn til børnegruppens sammensætning. Stk. 2. Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets mål for børnenes læring inden for følgende temaer: 1) Alsidig personlig udvikling. 2) Sociale kompetencer. 3) Sproglig udvikling. 4) Krop og bevægelse. 5) Naturen og naturfænomener. 6) Kulturelle udtryksformer og værdier. Stk. 3. Den pædagogiske læreplan skal beskrive relevante pædagogiske metoder og aktiviteter, der iværksættes for at nå målene, og hvordan læreplanen evalueres. Stk. 5. For dagplejen udarbejdes den pædagogiske læreplan samlet for alle dagplejehjem eller distrikter tilknyttet den kommunale dagpleje. 9. Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for at udarbejde og offentliggøre den pædagogiske læreplan. Stk. 2. Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for, at den pædagogiske læreplan evalueres årligt. Lederen er i den forbindelse ansvarlig for at dokumentere, om de valgte pædagogiske metoder og aktiviteter opfylder de opstillede mål inden for temaerne i 8, stk. 2 og 3. Lederen skal angive, hvordan dagtilbuddet vil følge op på resultaterne. Stk. 3. Lederen af dagtilbuddet skal inddrage forældrebestyrelsen i udarbejdelsen, evalueringen og opfølgningen af den pædagogiske læreplan. 10. Kommunalbestyrelsen skal godkende den pædagogiske læreplan. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal årligt drøfte evalueringerne, jf. 9, stk. 2, og skal på baggrund af evalueringerne tage stilling til, om de giver anledning til yderligere handling fra kommunalbestyrelsens side. Stk. 4. Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan hvilke relevante pædagogiske metoder, aktiviteter og eventuelle mål, der opstilles og iværksættes for børn med særlige behov. Pædagogiske læreplaner 34

35 Bilag 2 Strategiske mål Det er målet at alle børn i Odense Kommunes dagtilbud møder en pædagogisk praksis, der er kendetegnet ved: Barnets alsidige personlige udvikling At tilbyde børnene mange muligheder for at deltage aktivt og få betydningsfulde sociale og kulturelle erfaringer At give plads til, at børnene udfolder sig som selvstændige stærke og alsidige personer, der selv kan tage initiativ At skabe mulighed for, at børnene oplever sig som værdifulde deltagere i og medskabere af et socialt og kulturelt fællesskab Sociale kompetencer At sikre, at børnene anerkendes og respekteres, og at de oplever at høre til At børnene oplever tryghed og tillid i deres relationer til både voksne og andre børn i et dagtilbud uden mobning og drillerier, og hvor ingen holdes udenfor At børnene inddrages og opmuntres til at være aktive deltagere i fællesskabet. At de lærer at samarbejde med andre og deltager i de demokratiske beslutningsprocesser Sprog At give børnene mulighed for at udvikle deres sprog gennem dagligdags aktiviteter At udfordre børnene til sproglig kreativitet, til at udtrykke sig på mange forskellige måder og ved hjælp af forskellige kommunikationsmidler At støtte og udvikle børns interesse for og nysgerrighed i forhold til tegn, symboler, bogstaver og tal Krop og bevægelse At børnene oplever glæde ved, accept af og forståelse for deres egen krop og oplever glæden ved at være i bevægelse At det i dagtilbuddet er muligt at styrke børnenes fysiske sundhed, blandt andet med fokus på ernæring, hygiejne og bevægelse At børnene med alle sanser tilegner sig den fysiske, kulturelle og sociale omverden Natur og naturfænomener At børnene udvikler respekt og forståelse for og oplever glæden ved at være i naturen At børnene lærer naturen at kende med alle sanser og oplever den som kilde til viden og rum for leg, oplevelse og udforskning At børnene tilegner sig mange forskellige erfaringer med natur, naturfænomener og miljø Kulturelle udtryksformer og værdier At børnene får mulighed for at møde og afprøve sig selv i forhold til et bredt spekter af kulturelle udtryksformer At børnene har adgang til materialer, redskaber og moderne medier, som kan give oplevelser og bidrage til børns skabende kulturelle aktiviteter At børn får lejlighed til at deltage i og få viden om kultur, kulturhistorie, traditioner og kunstneriske tilbud Pædagogiske læreplaner 35

36 Anvendt litteratur: Evalueringsrapport Eva m.fl, 2008 I Gang Leg og lær AKF, Eva, Niras konsulenterne og UdviklingsForum 2007 Ministeriet for familie og forbrugsanliggender 2004 Pædagogiske læreplaner i dagtilbud Ministeriet for familie og Undervisningsmateriale forbrugeranliggender 2005 Social arv, pædagogik og læring Bente Jensen i daginstitutioner Hans Reitzels Forlag 2007 Tegn på læring Danmarks evalueringsinstitut 2008 Vejledning om dagtilbud, Velfærdsministeriet 2008 fritidshjem og klubtilbud Fotos: Børnehuset Egeparken Colourbox Pædagogiske læreplaner 36

37 Et dynamisk værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner Udgivet af Børn- og Ungeforvaltningen Institutionsafdelingen Januar 2009 Pædagogiske læreplaner 37