Velkommen. Voel skole

Transkript

1 Velkommen Voel skole

2 INDHOLDSFORTEGNELSE. Til forældrene om dagen og vejen i indskolingen Folkeskolens formålsparagraf Skolebestyrelsens målformulering Indskolingsteamets fælles målsætninger generelle mål sociale mål for det enkelte barn sociale mål for fællesskabet forventninger til skole-hjem-samarbejde samarbejdet mellem lærere og pædagoger

3 TIL FORÆLDRENE Med nærværende introduktionsmappe byder vi velkommen til et treårigt indskolingsforløb på Voel Skole. UDVIKLING I SKOLEN Tiden står som bekendt ikke stille. Et samfund i stadig udvikling stiller fortløbende nye krav til de institutioner, der danner rammen om vore børns opvækst og udvikling. Derfor vil den hverdag jeres barn møder i skolen på mange måder være anderledes end den I kendte fra jeres egen skoletid. Sådan må det nødvendigvis være, hvis skolens ambition er at være andet og mere end blot et spejl af fortiden. FASEOPDELING På Voel Skole har vi påbegyndt en faseopdeling af skolen. Dette indebærer bl.a.: (for de voksne) fast indskolingsteam af lærere og pædagoger formaliseret samarbejde mellem skole og SFO faglig specialisering udvidet lærersamarbejde fælles planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningen målrettet efteruddannelse udstrakt frihed til udvikling af indhold og struktur (for børnene) glidende overgang mellem børnehaveklasse og skole kendte og trygge rammer primær tilknytning til to voksne ( klasselærer og kontaktpædagog ) udstrakt samarbejde på tværs af klasserne fleksible holddannelser flere kammerater at lege med en spændende og afvekslende skoledag med mange udfordringer klasselærerskifte efter børnehaveklassen og anden klasse Undervisningens rammer, former, indhold og struktur drøftes og udvikles løbende i samarbejde mellem alle skolens aktører: børn, forældre, lærere, pædagoger, ledelse og skolebestyrelse.

4 SKOLEDAGEN Skoledagen opdeles i fem elementer. l.morgensamlingen er for alle børn i indskolingen. Indholdet er SANG og FORTÆLLING. Om mandagen foregår morgensamlingen i klasserne og har udgangspunkt i børnenes egne oplevelser og tanker og lyst til at indvie hinanden heri. De øvrige dage foregår morgensamlingen i fællesrummet. Morgensamlingen er vores lille "højskole". Her vises undere og åbenbares ypperlige kulturskatte i form af sange, salmer, digte, rim og remser, kristendomsfortællinger, eventyr, fabler, myter, historier, rejsebeskrivelser, musik, biografier af berømte kunstnere samt fortællinger om aktuelle begivenheder. Modulet varer 20 min. 2.OPGAVETIDEN er først og fremmest ØVETID for de basale kundskaber. I børnehaveklassen arbejdes med sproglig opmærksomhed, rim og remser, bogstavindlæring, musik, billedkunst, motorik, talbegreber, spil m.m. Men der skal også være tid og plads til børnenes frie leg. I første og anden klasse skal der LÆSES hver dag. Det kan foregå som højtlæsning på klassen eller i en mindre gruppe, makkerlæsning eller individuel stillelæsning. Så ofte som muligt læses sammen med læreren eller en anden voksen. (Især i l. klasse har vi gode erfaringer med aktiv forældreindvolvering). Der arbejdes hver dag med mange forskellige slags dansk og matematikopgaver. En stor del af undervisningen er individuelt tilrettelagt og afpasset efter den enkelte elevs aktuelle niveau. Eleverne fører -med hjælp fra læreren - regnskab med hvor langt hver enkelt er nået med diverse opgaver. Modulet varer 60 min. 3.EMNETIDEN er den tid på dagen hvor børnene arbejder med emner. Der veksles mellem FAGLIGE emneperioder hvor undervisningen fortrinsvis foregår i klasserne og TVÆRFAGLIGE emneperiode hvor undervisningen foregår i aldersblandede grupper. Der lægges stor vægt på praktiske, musiske og kreative elementer i undervisningen. De otte intelligensområder tilgodeses i så høj grad som muligt. De fleste gange tilrettelægger lærerne emnet og eleverne er medbestemmende inden for en given ramme. I andre perioder er eleverne medbestemmende om både indhold, form og forløb. I de FAGLIGE emneperioder (klasseugerne) har emneundervisningen fortrinsvis et målrettet fagligt sigte (læsekursus, tekstbehandling, genrelæsning, købmandsbutik - penge, mål, vægt o.l.). I de TVÆRFAGLIGE emneperioder tager undervisningen sigte på at stimulere og udvikle børnenes begrebsverden, almene viden og omverdensforståelse. Emnerne formuleres som paraplyoverskrifter og udmøntes i konkrete værkstedsaktiviteter, som børnene arbejder med på skift ( Eksempler på emner: " OL ", " Børn i verden ", " De fire årstider ", "Kunst ", " Det kribler og krabler ", " De fire elementer ", "Landbrug", "Kæledyr" o.l.). Undervisningen foregår ofte uden for klasserummets fire vægge. Modulet varer 80 min. 4.KLASSETIDEN ligger efter 2. frikvarter. Undervisningen foregår klassevis. Undervisningens indhold kan variere og være kompenserende for faglige eller sociale

5 elementer, som ikke i tilstrækkelig grad tilgodeses i den øvrige undervisningstid. Her ligger idræt og musik. 5.SKOLE-FRITIDS-ORDNINGEN tager over når børnene er færdige med deres skoletimer. Her er både tilbud om fri leg og strukturerede aktiviteter som nærmere beskrives andetsteds. FRIKVARTERER Der er to gange en halv times pause. Som udgangspunkt skal frikvartererne holdes udenfor i den friske luft. Børnene skal derfor have passende praktisk påklædning, der modsvarer årstid og vejrlig. Mindre pauser indlægges efter behov. SPISNING Vi ønsker at spisepausen skal være en rolig og hyggelig stund, hvor børnene har god tid til at spise deres mad. Vi beder om, at børnene har madpakke og drikkelse med hver dag. Der kan bestilles skolemælk. MÅLSÆTNINGER I dette kompendium har vi valgt at medtage folkeskolens formålsparagraf, samt skolebestyrelsens formålsformulering for Voel Skole. Der henvises endvidere til indskolingsteamets overordnede mål for arbejdet med børnene i indskolingen. M.h.t. specifikke faglige mål henvises til ministeriets bekendtgørelser. ÅRSPLANEN Årsplan over emne og morgensamling bliver udleveret i starten af skoleåret. Forud for hvert emne får I brev med nærmere beskrivelse af emnets indhold og organisering.

6 UGEPLANEN I børnehaveklassen holdes forældrene løbende underrettede om ugens store og små begivenheder i "UGEBREVET". I l. og 2. klasse laves hver uge "UGEPLANER". Her formuleres FÆLLES og INDIVIDUELLE MÅL for ugen. UGEPLANEN er et fælles styringsredskab for børn, lærere og forældre. LEKTIER UGEPLANEN er også forældrenes adgang til at følge op på lektierne. Som hovedregel skal de mål, der ikke nås i skolen, laves færdige hjemme. Omfanget af lektierne justeres løbende. I ugeplanen er der plads til skriftlig kommunikation herom. Da børnenes læringsstile og tempo er meget forskellige er det vigtigt, at der er passende udfordringer til alle, uden at lektierne bliver en byrde. PORTEFØLJE Året igennem indsamler og udvælger børnene deres fineste og flotteste arbejder i samarbejde med læreren. Porteføljen sætter fokus på produktet og synliggør over tid børnenes faglige udvikling. Porteføljen fremvises ved den afsluttende skole-hjem-samtale i anden klasse. Desuden er den til enhver tid tilgængelig i klassen. POSTMAPPEN Gennem år og dag vil der tilflyde jer et væld af informationer fra skole og SFO. For at holde styr på det hele får børnene en særlig mappe til formålet. Se den efter regelmæssigt. EVALUERING Børnenes udbytte af undervisningen evalueres løbende. To gange om året gennemføres elevsamtaler forud for skole-hjem-samtalerne. (Dog kun en gang i børnehaveklassen). Ligeledes gennemføres en sprogscreening, en motorisk test og en tegneiagttagelsesprøve i børnehaveklassen. Der tages læse- og matematikprøver i både første og anden klasse. ELEVPLANER En gang om året udleveres skriftlige ELEVPLANER forud for skole-hjemsamtalen. Elevplanen er både en tilbageskuende evaluering af elevens udbytte af undervisningen og en fremadpegende målfastsættelse hvor barn, lærer og forældre i fællesskab udpeger nye fokuspunkter. FORÆLDRE INTRA Forældre-intra er en afløser for alle de kopi-breve vi førhen har sendt hjem. På forældre-intra ligger der ugebreve, invitationer, emnebreve osv. Lærer og forældre kan også kommunikere denne vej. Vi opfordrer alle til at bruge det.

7 SKOLE-HJEM-SAMARBEJDE En af de helt afgørende forudsætninger for at børnene kan få et optimalt udbytte af undervisningen er forældrenes aktive medvirken at der er dialog og samspil mellem skole og hjem. I er velkomne til at besøge skolen og deltage i undervisningen, når I har mulighed for det. Det giver et godt grundlag at tale sammen om skolen på, når mor eller far har været med en dag. Vi forventer til gengæld, at I påtager jer hjælpelærerens attitude ved besøg i klassen og ikke kontrollørens. SPØRG børnene dagligt: Hvad sang I til morgensamling? Hvad handlede fortællingen om? Hvor langt er I kommet med emnearbejdet? Hvilket værksted har du været i idag? Spørg også til lektierne, hjælp dem hvis de har noget for. Stimulere børnene til at skrive, tegne og fortælle om deres oplevelser og tanker. Også når de har haft succes på fodboldbanen, været på besøg hos mormor, eller været med mor og far på ferie. LÆS med jeres barn et kvarter hver dag - uanset, om de har noget for eller ej. Undersøgelser har vist, at der skal læses mindst 2000 sider, for at udvikle sikre læsere. Det klarer skolen ikke alene. Med disse ord vil vi udtrykke håbet om, at I vil give jeres positive bidrag til det gode samarbejde. Vi har brug for jeres aktive medspil. Med venlig hilsen Lærere og pædagoger i indskolingen. "Et barn er ikke en flaske der skal fyldes men et bål der skal tændes." (belgisk filosof)

8 Skolebestyrelsens målformulering Voel skole skal være et godt lære- og værested, hvor der er glade og positivt tænkende børn, der oplever tryghed ved at gå i skole. Derfor er målene for Voel skoles virksomhed: > Undervisningens kvalitet skal sikre et højt niveau af faglige kundskaber, færdigheder og udtryksformer. > Eleverne sikres en intellektuel udvikling ved, at undervisningen på alle klassetrin tager udgangspunkt i det enkelte barns ressourcer og forskellige intelligenser. > Undervisningen skal udvikle børnenes tolerance og solidaritet med skyldig respekt for egen og andres religion, kultur, tænkning og holdning. > Børnene udvikler en række personlige egenskaber som kreativitet, nysgerrighed, selvtillid, selvværd, åbenhed, ærlighed, samarbejdsevne og indlevelse. > Børnene skal udvikle ansvarlighed over for sig selv og andre samt udvise respekt for andre og andres ting. For at målene kan opfyldes skal en række forudsætninger være til stede: > Hele skolens organisation, undervisning og daglig virke skal udstråle, at demokratiet er en hjørnesten i vores samfund med dets pligter og privilegier. > Der skal skabes helhed og sammenhæng i børns dagligdag på skolen. Det betyder blandt andet, at der skal være et tæt samarbejde med indskoling og SFO. > Skolens organisation tager udgangspunkt i en faseopdelt skole med et tæt lærersamarbejde. > Det fysiske og psykiske arbejdsmiljø for både børn og voksne prioriteres højt. > Skolens opgave løses i et tæt og forpligtende samarbejde med forældrene.

9 GENERELLE MÅL FOR INDSKOLINGEN (skole og SFO) Lærere og pædagoger ønsker at skabe en afvekslende, alsidig og spændende hverdag, hvor børnene udvikles i et trygt og inspirerende miljø. Dagen opbygges så den består af målrettet undervisning, strukturerede tilbud og fri leg. Det er vores mål: At stimulere og bevare børnenes nysgerrighed overfor omverden. At stimulere og bevare lysten til at lære. At udvikle børnenes almene viden og begrebsdannelse. Det vil sige - at blive klog på verden og sig selv, natur og kultur, historie og samtid, individ og fællesskab gennem fælles oplevelser, udflugter, ekskursioner, eksperimenter, projekter, vedholdende udfordringer, interviews, informationssøgning, fortælling, samtale, læsning og emnearbejde. At stimulere og udvikle børnenes fantasi, kreativitet og beherskelse af alsidige udtryksformer gennem fortælling, fremlæggelser, historieskrivning, digtning, tegning, maling, syning, sang, musik, dans, teater og leg. At stimulere børnenes fysiske udvikling gennem dyrkning af mange slags idrætter, sportsarrangementer, spil, udendørsaktiviteter, praktisk arbejde og fri leg. At udvikle og styrke børnenes konkrete faglige færdigheder på et niveau, der mindst modsvarer de til enhver tid gældende ministerielle krav - herunder ikke mindst de grundlæggende færdigheder i kulturteknikkerne LÆSNING, SKRIVNING, MATEMATIK og IT.

10 At støtte og udbygge barnets sociale relationer og kompetencer ved at skabe et miljø, hvor venskaber trives. Samtidig er det målet, at barnet udvikler sociale normer, der gør det i stand til at drage omsorg for andre og præge de medmenneskelige relationer, det kommer til at indgå i på en positiv måde. At udvikle børnenes evne til at planlægge og sætte sig mål og deres evne til at forvalte eget liv udefra egne valg. At udvikle børnenes evne til kritiske og selvkritiske refleksioner over andres og eget arbejde. SOCIALE MÅL FOR DET ENKELTE BARN Det er vores mål, at det enkelte barn skal kunne : Modtage og forstå en kollektiv besked Lytte til andre Tie, når andre har ordet Give udtryk for meninger og følelser Aflæse andres følelser og handle på dem Formulere ønsker og mål Evaluere - hvad har jeg lært Turde tale i en forsamling Arbejde selvstændigt Tage selvstændige beslutninger Koncentrere sig om en opgave Samarbejde i smågrupper uden voksne Have en positiv indgang til nye opgaver Være medansvarlig for egen læring Give og modtage kritik Komme med løsningsforslag

11 Løse konflikter Overholde aftaler Acceptere regler i leg og arbejde Tåle nederlag Overskride egne grænser Være bevidst om egne stærke og svage sider Være sig selv - men ikke sig selv nok Have et godt humør Være en god kammerat Udvise almindelig høflighed Beherske de sociale hilsner SOCIALE MÅL FOR FÆLLESSKABET Gennem det daglige samvær i indskolingen bestræber vi os sammen på at udvikle en god kultur, der bl.a. karakteriseres ved... En god omgangstone Hjælpsomhed Accept af forskellighed Godt kammeratskab Respekt og status opnås gennem optimal udnyttelse af egne ressourcer såvel fagligt som socialt

12 FORVENTNINGER TIL SKOLE-HJEM- SAMARBEJDE Som loven foreskriver løses skolens opgaver i et samarbejde mellem skole og hjem. Det betyder bl.a. Personalet skal gøre det ypperste for at skabe trygge rammer og et spændende læringsmiljø, der på bedste måde fremmer børnenes faglige og sociale udvikling. Personalet skal tilgodese det enkelte barn, men også fællesskabet. Personalet skal orientere forældrene grundigt om børnenes liv og arbejde i indskolingen. Personalet og forældrene skal have tæt kontakt, hvis der opstår problemer for et barn Forældrene skal bakke indskolingens bestræbelser op ved: - At vise alm. interesse for børnenes skoleliv. - At hjælpe børnene med lektierne. - At sørge for den gode daglige madpakke og drikkelse. - At efterse og følge op på meddelelser i postmappen. - At skrive i kontaktbogen ved fravær og fritagelse. - At hjælpe børnene med gym.-tøj, biblioteksbøger o.a. - At deltage i møder og arrangementer. - At eventuelle uenigheder, kritik eller konflikter "klares af ved direkte kontakt mellem de voksne og ALDRIG gennem børnene. Ovenstående målsætninger er udarbejdet og vedtaget af lærere og pædagoger i fællesskab den 31. marts 2005.

13 SAMARBEJDE MELLEM LÆRERE OG PÆDAGOGER Det er skolens mål at skabe helhed i børnenes dagligdag gennem et udvidet samarbejde mellem skole og SFO. Samarbejdet mellem skole og SFO indebærer bl.a. Undervisning og fritid deler lokaler og andre faciliteter. Klasselærer og kontaktpædagog samarbejder omkring de enkelte børns trivsel som helhed. Den daglige uformelle kontakt er en vigtig ingrediens i samarbejdet. Hver dag indskrives børnene af pædagogen i spisepausen kl. 10,55. Her formidles oplysninger om gode eller mindre gode hændelser, der kan være af betydning for det videre forløb af dagen. En gang om året tilrettelægger lærer og pædagog skole-hjem-samtalen i fællesskab. ( To gange i børnehaveklassen...) Pædagogen deltager i klassen svarende til to lektioner om ugen. Lærer og pædagog beslutter i fællesskab -med udgangspunkt i klassens behov om timerne skal bruges fra uge til uge eller koncentreres i kortere perioder til f.eks. læsekurser, 'Trin for trin" eller lign. Lærere og pædagoger samarbejder desuden intensivt i nogle perioder om året. Det drejer sig om planlægning og afvikling af fælles projekter f.eks. valgugerne, hvor der udbydes en lang række spændende aktiviteter, som børnene efter interesse kan vælge sig ind på. Det kan også dreje sig om et teaterforløb, en cirkusforestilling eller andre emner, vi med fordel kan være fælles om. Indholdet planlægges i fællesskab og veksler fra år til år. Pædagogerne deltager med mellemrum i skoleudflugter. Undervisnings- og fritidsdelen forsøger endvidere at koordinere aktiviteter både internt og i forhold til forældrearrangementer o.a.

14 Kapitel l Folkeskolens formål l. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati. 2. Folkeskolen er en kommunal opgave, jf. dog 20, stk. 3. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at alle børn i kommunen sikres vederlagsfri undervisning i folkeskolen. Kommunalbestyrelsen fastlægger, j f. 40 og 40 a, mål og rammer for skolernes virksomhed inden for denne lov. Stk. 2. Den enkelte skole har inden for de givne rammer ansvaret for undervisningens kvalitet i henhold til folkeskolens formål, j f. l, og fastlægger selv undervisningens organisering og tilrettelæggelse. Stk. 3. Elever og forældre samarbejder med skolen om at leve op til folkeskolens formål.