Den digitale hverdag Faglig og pædagogisk IT-handleplan i Randers Kommune

Transkript

1 Den digitale hverdag Faglig og pædagogisk IT-handleplan i Randers Kommune

2 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 3 BRUGERHISTORIE 5 1. BAGGRUND 7 2. TIDS- OG PROCESPLAN Oversigt 9 3. KRAFTCENTER FOR PÆDAGOGISK IT Læringscenter Randers Pædagogisk læringscenter på den enkelte skole Digitale patruljer - elevinddragelse og videndeling KAPACITETSOPBYGNING OG TILGÆNGELIGHED Bring Your Own Device Valg af cloud-løsning LÆRINGSPLATFORM DIGITALE LÆRINGSRESSOURCER Anbefalinger til indkøb af digitale læringsressourcer KOMPETENCEUDVIKLING Pædagogisk IT- konsulentfunktion og IT fagpiloter Etape 1 skoleåret Etape 2, skoleåret UDARBEJDELSE AF LOKAL PÆDAGOGISK IT-HANDLEPLAN 19 RESUME 22 1

3 LITTERATURLISTE 23 BILAGSMATERIALE 24 Bilag 1A og 1B: Kommissorium og opfølgende notat Bilag 2: Brugerportalsinitiativet Bilag 3: Digitale patruljer Bilag 4: CLOUD-løsning - GAfE Bilag 5: Digitale læringsressourcer 2

4 Forord Forvaltningen har ønsket, at der i forbindelse med realisering af folkeskolereformen udarbejdes en faglig og pædagogisk IT handleplan for at fremme anvendelsen af IT, set i et fagligt og pædagogisk perspektiv. Handleplanen skal medvirke til at IT understøtter og realiserer intentionerne i skolereformen. Det drejer sig om at skabe gode fysiske og pædagogiske rammer for anvendelse af IT på de enkelte skoler. I fokus for arbejdet med anbefalinger har været elevernes læring og udbytte af undervisningen. Det er arbejdsgruppens bedste bud på den retning, der bør arbejdes i, når det handler om at skabe gode fysiske og pædagogiske rammer for anvendelse af IT på de enkelte skoler. Målet er fortsat at højne kvaliteten i den digitale hverdag og udnytte de pædagogiske og læringsmæssige potentialer, der er i teknologien. Faglig og pædagogisk IT-handleplan er desuden udarbejdet på baggrund af byrådets vedtagelse af ny skolestruktur i Randers Kommune 12.januar 2015: Der er behov for at foretage en gennemgribende opdatering og udbygning af det trådløse netværk på skolerne samt fibernetværk. Derudover anbefales det, at de eksisterende klasselokaler indrettes med interaktive tavler (IWB), at skolernes udtjente bærbare pc ere udskiftes, samt at der afsættes midler til indkøb af flere digitale læremidler og digitale læringsplatforme, der blandt andet understøtter implementering af elevernes behov for anvendelse af egen pc, smartphones, tablets etc. (også benævnt BYOD Bring Your Own Device ). 1 I Randers Kommune er der relativt stor forskel på praksis omkring IT på skolerne. Der skal være et fælles afsæt og en fælles ramme for, hvordan skolerne anvender IT, så det sikres, at alle elever tilbydes gode muligheder for at lære og udvikle sig også via digitale hjælpemidler og læreprocesser. Der bør fortsat være mulighed for, at skolerne, inden for den fælles ramme, lokalt kan træffe egne valg, så de bedst mulige vilkår for elevernes læring sikres. Det kan eksempelvis dreje sig om prioriteringer i forhold til indkøb, fokusområder i forhold til kompetenceudvikling med videre. Arbejdsgruppens opgave har haft til formål at sætte rammerne for den faglige og pædagogiske anvendelse af IT på kort sigt. På længere sigt anbefales det, at der udarbejdes en IT-strategi med et mere langsigtet perspektiv. Erfaringer fra flere kommuner, heriblandt Århus, viser, at en prioritering i forhold til udvikling og faglig, didaktisk, pædagogisk netværksbaseret kompetenceudvikling er et helt centralt omdrejningspunkt i en sådan proces. Arbejdet med konkretisering af anbefalingerne er en omfattende proces, hvor planlægningen og procesplanen udarbejdes og forberedes i foråret 2015, så arbejdet kan påbegyndes på skoleniveau med starten af det nye skoleår

5 Det ses som en væsentlig forudsætning for realiseringen, at der i Læringscenter Randers-regi kobles en konsulentfunktion med viden om og indsigt i IT på opgaven, samt nedsættes en arbejdsgruppe, som løbende har et udviklingsorienteret pædagogisk- didaktisk fokus på området. Ud over arbejdsgruppen har en række underarbejdsgrupper haft til opgave at bearbejde delområder under hensyntagen til det samlede mål. Underarbejdsgrupperne har bestået af medlemmer fra arbejdsgruppen samt andre relevante parter. Udkast til faglig og pædagogisk IThandleplan er desuden drøftet med Randers Kommunes IT-afdeling, Kunder og support. Arbejdsgruppen: Trine Vasegaard, formand (frem til 1/1 2015: Martin Bork Sørensen), pædagogisk leder Steen Jensen, viceskoleleder Søren Rasmussen, viceskoleleder Rie Brøndum, lærer Karsten Klokkerholm, lærer Anders Vorum, lærer Deltagere i underarbejdsgrupper: Birgitte Davidsen, lærer Pernille Engamo, lærer Louise Holde Petersen, lærer Kim Koch Rasmussen, lærer Charlotte Veng, lærer Arbejdsgruppe omkring anbefaling af elevplansværktøj/læringsplatform: Anne-Marie Vitting Christensen, formand, skoleleder Malene Kongpetsak, Skoleleder Mads Møller, UUR Pernille Engamo, lærer Christina Faarup, lærer Susanne Hansen, lærer Ulla Krogh Østergaard, børnehaveklasseleder 4

6 Brugerhistorie Et læringsforløb i 5. klasse på en skole i Randers Kommune Klassen er i gang med gruppearbejde omkring den kommende lejrtur til Læsø om 2 uger. De arbejder på tværs af fagene, og i dag har de deres dansklærer. De er ved at lave oplæg om, hvad øen er kendt for, og hvad de skal lære, mens de besøger øen. De skal i 4-mands grupper lave oplæg for hinanden af ca. 5 minutters varighed. Opgaven er sendt ud i Google Classroom. Der kommer alle opgaver fra alle lærere. Så kan man jo følge elevernes arbejde digitalt, mens de arbejder, som lærerne siger. Og som regel er det også derigennem, der evalueres, tit med points, en video eller en skriftlig forklaring. Til elevsamtalerne, eller når elevplanen skal drøftes, er det herfra, læreren, forældrene og eleven sammen ser på elevens arbejde i løbet af året. Der kommer nu sjældent noget frem i elevplanen, som forældrene ikke allerede har set, da arbejdet jo ofte deles med dem. Mikkel har lige fået ny Chromebook i fødselsdagsgave. Den har han selvfølgelig med, så han kan arbejde på den i dag. Han er meget godt tilfreds med sin Chromebook med touchskærm. Ingen opdateringer, virus og lignende. Nå, de skal i gang. 10 sekunder efter Mikkel har åbnet sin Chromebook er han logget på og er på nettet. Det er lige så hurtigt som Thomas, og meget hurtigere end Signes gamle pc. Fint! Da Mikkel logger sig på, starter han inde på skolens læringsplatform. Her har han fx adgang til alle skolens digitale ressourcer. Han kan også se, hvilke mål han skal arbejde med i forløbet. Det er især noget med stavning, som han skal blive bedre til. Sammen med resten af klassen er et andet at øve sig i at søge informationer på nettet og bruge dem, så alle ved mere om Læsø, når de er færdige. Det med at øve sig i at søge informationer arbejder de rigtig meget med i klassen, for alle synes, det er svært at finde de helt rigtige links. Heldigvis har lærerne hjulpet dem på vej inde på læringsplatformen, og er kommet med nogle gode forslag til steder på nettet, de kan få mere viden om Læsø. Mikkel opretter hurtigt et nyt dokument og deler det med de andre i gruppen, så de kan arbejde i samme dokument. Det er super nemt at dele, for de er logget på med deres UNI-login og derfor behøver de kun skrive de første bogstaver i hinandens navne, før der kommer forslag frem, og de kan vælge deres klassekammerater. De fordeler nogle opgaver imellem sig. Thomas finder kort i Google Maps og tegner deres interessepunkter ind. Signe finder video, billeder og tekst fra Saltsyderiet, Pia laver videointerviews på sin IPad og sætter dem ind i dokumentet. Mikkel kan så skrive om tangtag og bier. Men det er snart overstået, da han laver billedsøgning inde fra dokumentet, og hurtigt får nogle billeder ind, som han skriver tekst til. Og programmet laver jo automatisk fodnoter med kildehenvisninger, det beder læreren altid om. Bedst som de sidder og arbejder, opdager Signe, at hendes gamle pc er løbet tør for strøm og gået helt sort. Heldigt, at der gemmes automatisk, så hun er klar igen, da hun har fundet strøm og har logget sig på igen. Og uden at noget arbejde er gået tabt. 5

7 Anders er egentlig også med i gruppen. Han skriver også et indlæg i dokumentet, samtidig med alle de andre. Men han må sidde hjemme og skrive, fordi han var uheldig at slå sit ene ben til fodbold i går aftes. Smart, der er chatfunktion inde i dokumentet, så selvom Anders ikke er der, kan de let samarbejde med ham gennem chatbeskederne. De er meget godt tilfredse med deres arbejde i gruppen. Pludselig kommenterer deres lærer inde i dokumentet på, om ikke de skal have noget med om naturen i Rønnerne? Eller der hvor de skal bo! Så må de også fikse det, men bedre at få det at vide nu, end når de skal vise det for klassen. Det virker faktisk, som om de får meget mere hjælp fra læreren, efter hun er begyndt at følge arbejdet online. Opgaven om Læsø er løst. Det går noget hurtigere, når alle arbejder sammen i samme dokument, og læreren retter eller kommenterer undervejs. Læreren åbner den delte mappe med alle præsentationerne på klassens elektroniske tavle. Der er både Google præsentation, Prezi, Powtoon, Wix og Lucidpress. Det er klart sjovest, når man selv må vælge hvordan man vil præsentere sit arbejde. Det er faktisk nogle flotte præsentationer af Læsø, selvom alle selvfølgelig havde noget om saltsyderiet med. Men de er alligevel forskellige. I dag slutter klassen af med at give point til præsentationerne. De bliver skrevet ind i afleveringerne på Google Classroom og Mikkels gruppe får flest point. Det er super. De andre elever siger, at Mikkels gruppe har nået meget på kort tid, og de i klassen virkelig ved meget mere om Læsø nu. Men det var selvfølgelig også det, læreren havde sagt, de skulle efter forløbet. Da Mikkel kommer hjem, har hans mor allerede set det, gruppen har lavet, for læreren deler næsten altid den slags med forældrene i elevplansdelen på skolens læringsplatform. Hun synes som altid, at det ser super godt ud..typisk mor kommentar! 6

8 1. Baggrund Videnssamfundet har ændret kravene til viden og kompetencer, der rækker ud over hverdagsbrugen af digitale medier. Digitalisering og anvendelsen af it er et grundvilkår i vores moderne og globaliserede samfund. Det betyder, at alle har brug for kompetencer, der giver dem mulighed for at være aktivt deltagende i en mere og mere digital og foranderlig verden. Som et led i denne udvikling spiller skolerne, ledelsen og det pædagogiske personale en afgørende rolle i implementeringen af en række digitale tiltag. Formålet er at dygtiggøre alle børn og unge og give dem den digitale dannelse, der er en vigtig del i dannelsen af elever til medborgere i netværkssamfundet. Målet er at højne kvaliteten. Digitalisering handler således ikke om at 'sætte strøm' til det vi gør i forvejen, men om at udnytte de pædagogiske og læringsmæssige potentialer, der er i teknologien. Der tales om den fjerde færdighed på lige fod med læsning, skrivning og regning. Med folkeskolereformens øgede fokus på anvendelse af IT i undervisningen er der fra regeringens side et ønske og en ambition om, at IT i endnu højere grad skal integreres i den daglige undervisning for at opfylde målsætningen om en fagligt stærkere folkeskole. Reformen lægger altså op til, at den normale klasseundervisning kombineres med online undervisning, at afgangsprøverne digitaliseres i langt større omfang end i dag osv. Dette kræver opmærksomhed og kompetenceudvikling af det pædagogiske personale, bevidste til- og fravalg og en målrettet strategi og indsats på hver enkelt skole. I rapporten Udfordringer og behov for viden, udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut i 2013, fremgår det, at for det pædagogiske personale er det afgørende, at IT skal virke, og at det ikke altid gør. Det er dermed den første hurdle, der skal overvindes for at IT kan blive en integreret del af lærernes didaktiske tænkning. Det andet, man er optaget af er, at hvis IT skal give mening i undervisningen, skal lærerne have tilstrækkelig didaktisk viden om, hvordan IT kan understøtte arbejdet med de faglige mål (EVA 2013) 2. Der er brug for en digital strategi, for de nødvendige forandringer må forstås som organisatoriske forandringer. Det er ikke et teknologisk fix, der kan ordnes ved indkøb af mange computere eller digitale læremidler og et påbud om at bruge dem. Teknologien er flyttet ind i klasseværelset, men vi er på vej ind i et paradigmeskifte, der langt fra er realiseret. Det er et grundvilkår, at virkeligheden i skolen udgør en flydende kontekst. Det gælder for såvel elevernes læring som brugen af IT. I det følgende vil der derfor blive peget på en række anbefalinger med et pædagogisk- didaktisk perspektiv for øje, med henblik på at udvikle en pædagogisk IT praksis i Randers Kommune, samt løfte niveauet for brugen af IT i læringsmiljøerne på skolerne

9 2. Tids- og procesplan Sammen med folkeskolereformen er fundamentet for denne tids- og procesplan Brugerportalinitiativet: Som et led i de senere års fokus på at gøre folkeskolen mere digital, indgik regeringen og KL en aftale i 2014 om at realisere en fælles brugerportal for folkeskolen. Brugerportalen skal bringe den digitale folkeskole et stort skridt videre ved at etablere tidssvarende digitale platforme, som kan understøtte kommunikation, læring og trivsel i folkeskolen og understøtte målene i folkeskolereformen 3. Brugerportalinitiativet indebærer, at brugerne får en samlet digital indgang til skolen. I denne forbindelse handler initiativet om, at alle kommuner anskaffer sig to hovedplatforme til skolerne; samarbejdsplatform og læringsplatform (se bilag 2). Aftalen fra 2014 indebærer, at alle kommuner frem mod skolestart i 2016/2017 har påbegyndt en udbredelse af de digitale løsninger, og sikret udbredelse til alle skoler ved udgangen af Det er arbejdsgruppens anbefaling at der fortsættes med SkoleIntra som fælles kommunal samarbejdsplatform i skoleåret 2015/2016. Kommunernes IT fællesskab KOMBIT vil varetage udbud af en fælleskommunal samarbejdsplatform. Samarbejdsplatformen skal fremover have fokus på kommunikation og videndeling mellem alle målgrupper i folkeskolen og dagtilbud, så alle målgrupper får en samlet indgang. Det tilstræbes, at samarbejdsplatformen bliver en landsdækkende løsning, hvor alle væsentlige informationer om barnets trivsel og læring samles på tværs af lærer-, klasse og evt. skift af folkeskole. Læringsplatformen skal den enkelte kommune selv anskaffe og sikre, at der er en række fællesoffentlige standarder, hvor blandt andet mulighed for dataudveksling er opfyldt. I afsnittet om Læringsplatform beskrives baggrund og anbefalinger. Udgangspunktet for arbejdsgruppen ift. alle milepæle og anbefalinger er elevernes læring alle tiltag og beslutninger skal understøtte elevernes læring og tage udgangspunkt i cloud-baserede løsninger. En grundlæggende forudsætning for, at den pædagogiske IT-handleplan kan realiseres er, at der etableres et tilstrækkeligt netværk på alle skoler. Det betyder konkret, at der skal tænkes i mindst 3 enheder per elev samt printerløsninger. Samtidig er nøglebegreber for realisering af den pædagogiske IT handleplan BYOD, Cloudløsninger, kompetenceudvikling og inddragende processer på de enkelte skoler. Tids- og procesplanen må ikke opfattes som komplet, men skal give skolernes ledelser et overordnet billede af, hvilke områder der tages fat på hvornår

10 2.1 Oversigt Forår/sommer 2015 Faglig og pædagogisk IT handleplan drøftes i skoleledergruppen, herunder anbefalinger fra undergrupper med fokus på kompetenceudvikling, fælles indkøb af digitale læringsressourcer, Cloud løsning, BYOD samt udvikling af lokale IT-handleplan på skolerne. Fælles indkøb af digitale læremidler for skoleåret 2015/2016 Fælles indkøb af læringsplatform for skoleåret 2015/16 Efteråret 2015 Etablering og opgradering af trådløst netværk på skolerne Ansættelse af pædagogisk IT-konsulentfunktion med fokus på implementering af pædagogisk IT-handleplan Mulighed for at påbegynde brugen af GAfE der skal ske en bevægelse fra frivillighed til obligatorisk. Kompetenceudvikling Læringscenter Randers ønskes brugt som omdrejningspunkt. Her tænkes på løbende kompetenceudvikling af kommunale/centralt ansatte personer, netværk eller grupper, der har kompetencefelter inden for et lærings-, pædagogisk- og didaktisk fokus. Al kompetenceudvikling skal foregå tæt på praksis, jf. fx forløbet om Professionelle læringsfællesskaber, Quest-projektet og Århus-modellen 4. Foråret 2016 Skolens handleplan påbegyndes og færdiggøres inden maj, så den er gældende fra skoleåret 2016/2017 Beslutning om indkøb af fremtidig fælles læringsplatform i relation til det fælles brugerportalinitiativ Beslutning om fællesindkøb af digitale læremidler Fuld udrulning af cloudløsning/gafe, herunder udfasning af drev inden skoleårets start 2016/2017 Ansættelse af IT-fagpiloter med tiltrædelse 1/ Efteråret 2016 Implementering af GAfE Implementering af lokal handleplan med milepæle, herunder BYOD 4 9

11 Opfølgning på pædagogisk IT handleplan udarbejdes Kompetenceudvikling foregår løbende se afsnit herom. 3. Kraftcenter for pædagogisk IT Randers Kommune skal være i front, når det gælder om at udnytte IT til at skabe læring for alle børn og unge. For at realisere dette anbefales en faglig-pædagogisk IT-handleplan med forskellige tilgange, som tilbyder varierede måder, hvorpå der skal arbejdes med IT på skolerne. Det drejer sig blandt andet om indsigt og læring, tilgængelighed, kapacitetsopbygning, udsyn og partnere. Læringscenter Randers (LCR) og de enkelte skolers pædagogiske læringscentre (PLC) skal være kraftcenter for pædagogisk IT. Skolernes udvikling, tiltag, ideer og visioner inden for IT skal understøttes. Ligeledes skal LCR medvirke til kompetenceudvikling og videndeling skolerne imellem. LCR skal i samarbejde med skolerne søsætte en række initiativer, der kan fremme børnenes digitale dannelse. For at støtte udviklingen på den enkelte skole, det enkelte team og hos den enkelte lærer, anbefales det, at der på IT-området på sigt ansættes fagpiloter, som skal fungere som ITressourcepersoner. Disse skal være dygtige lærere med skarpe didaktiske kvalifikationer inden for fagene dansk, engelsk, matematik, håndværk og design og skal samtidig anvende pædagogisk IT i deres daglige undervisning. De skal sammen med LCR fungere som inspiratorer og derved være med til at kvalificere undervisningen med pædagogisk IT på kommunens skoler. Når digitalisering og anvendelsen af IT er et grundvilkår i den moderne og globaliserede verden har alle brug for de kompetencer, der muliggør, at man er en del af en foranderlig og digital verden. Denne opgave skal løftes i Randers Kommune. 3.1 Læringscenter Randers Det anbefales derfor, at Læringscenter Randers skal være en central enhed for alle kommunens skoler, og skal være skolernes sparringspartner omkring innovation, formidling, pædagogik og didaktik. De enkelte skolers pædagogiske læringscentre skal være en del af LCR. LCR og forgreningen af lokale læringscentre på de enkelte skoler udgør det netværk, som de enkelte teams og lærere søger sparring, inspiration og hjælp hos i forbindelse med IT i undervisningen. Dette sker i praksis ved at Læringscenter Randers aktivt: varetager generel didaktisk vejledning i relation til læring og læreprocesser iværksætter og implementerer initiativer, der bidrager til skolens fortløbende udvikling 10

12 stiller fysiske og virtuelle læringsressourcer til rådighed for lærernes undervisning og den enkelte elevs alsidige, personlige og faglige udvikling fungerer som et kulturformidlende og kulturskabende læringsmiljø 3.2 Pædagogisk læringscenter på den enkelte skole Ved begyndelsen af skoleåret 2014/2015 trådte den nye bekendtgørelse om folkeskolens pædagogiske læringscentre i kraft 5. Fra at være et servicecenter er læringscentret nu omdrejningspunkt for udvikling og implementering, ikke mindst med hensyn til de digitale muligheder. Læringscenterfunktionen skal medvirke til at støtte, udvikle og kvalificere lærere og pædagogers opgaveløsning, med henblik på at udfordre alle elever så de bliver så dygtige, de kan, samt understøtte elevernes trivsel og mindske betydningen af social arv. PLC bør derfor ikke længere alene bestå af skolebibliotekarer, men bør samle alle skolens vejledere/ressourcepersoner. Læringscentret er ikke blot en fysisk enhed, men findes på hele skolens område - det udvidede klasselokale. Målet er, at alle skal have gavn af den viden og de kompetencer, der er i læringscentret. I henhold til det digitale betyder det, at PLC på de enkelte skoler er bindeled til Læringscenter Randers, men også, at læringscentrenes ressourcepersoner videndeler på tværs af skoler. 3.3 Digitale patruljer - elevinddragelse og videndeling Digitale patruljer kan være et middel for skolerne med henblik på at øge elevernes læring. Vi ved en del om, hvordan børn og unge lærer. Helt grundlæggende lærer de sammen med andre, alene og det, som er meningsfuldt. Hvordan kan det omsættes til læring med IT? Hvordan kan IT støtte kognitive, kollaborative og eksistentielle læreprocesser? Hvilke IT-aktiviteter og organiseringer støtter hvilke læreprocesser? Den Digitale Skole er lige om hjørnet. Den didaktiske succes afhænger af mindst to ting: Om den formår at frigøre tid til dyb, relationel læring og at skabe perspektivrige blandinger af face-2-face og virtuel undervisning og læring. Det første vil den relationsprofessionelle lærer med rette stille krav om. Det andet vil videnssamfundet kræve. Hvilken IT-didaktisk faglighed er her nødvendig og hvordan skaber vi den? Der er tre centrale udfordringer i forhold til den proces, som skal gøre IT til en integreret del af pædagogisk praksis. De vedrører: IT-anvendelse IT-kultur IT-mangfoldighed (eller IT-kompleksitet)

13 Hvordan imødegår skolen, dens ledere, lærere og andre interessenter disse udfordringer? En del elever i dag er at betegne som digitalt indfødte, hvor langt størstedelen af lærerne stadig er digitale immigranter. Eleverne er altså på mange områder foran læreren, hvad angår kendskabet til de digitale muligheder. Lærere kan være bekymrede over at inddrage IT i undervisningen, bl.a. fordi de kan føle sig underlegne overfor eleverne. Det er dog en vigtig pointe, at selvom eleverne ved meget om det digitale, er det altid læreren, der med det didaktiske ansvar og de didaktiske kompetencer skal sikre elevernes læring. Et af svarene på ovenstående udfordringer er at skabe et læringsmiljø, der gennem organiseringen muliggør inddragelse af en digital patrulje, der kan være med til at ændre lærer- og elevrollen. Læreren får her mulighed for at blive facilitator for undervisningen og definere læringsmål for den enkelte elev. Eleverne finder i sådanne IT-sammenhænge på kollaborativ vis selv læringsressourcerne og undersøger, hvordan de fungerer. Dette fremmer at elevernes ejerskabsfølelse. Det giver også læreren bedre tid til at fokusere på det faglige indhold og læringsmålene. "Danske Skoleelevers indsats med digitale patruljer i folkeskolen er et glimrende eksempel på, at børn og unges it-kompetencer kan bruges konstruktivt i skolen", 6 /Christine Antorini En digital patrulje er således en samling af elever på en skole, som hjælper lærere og elever med brugen af IT på skolen og i undervisningen. En digital patrulje kan ikke startes og fungere uden hjælp fra ledelsen på skolen. Skoleledelsen skal overfor den samlede personalegruppe formidle den digitale patrulje som en del af skolens lokale pædagogiske IT handleplan. For at sikre den daglige forankring bør den digitale patrulje have tilknytning til skolens PLC, som dermed har en koordinerende rolle i forhold til skolens digitale patrulje. I bilaget kan læses nærmere vedrørende etablering og drift af digitale patruljer. 4. Kapacitetsopbygning og tilgængelighed Fundamentet for visionen for IT i Randers Kommune er en bæredygtig infrastruktur med nem og hurtig adgang til velfungerende IT for både lærere og elever. Elever og lærere skal kunne logge på skolernes netværk med både skolernes enheder og med deres egne digitale enheder ud fra princippet om Bring Your Own Device (BYOD). Det trådløse netværk skal reetableres og udbygges, så det er sikkert, stabilt og med tilstrækkelig kapacitet til at klare et øget pres. Udgangspunktet må være at netværket er bredt og hurtigt nok til at håndtere 3 enheder pr. elev og lærer fx en mobiltelefon, en tablet og en Chromebook/PC. 4.1 Bring Your Own Device BYOD handler om at give eleverne mulighed for at anvende eget IT-udstyr i undervisningen. I den nationale IT-strategi for folkeskolen, finder man følgende tekst:

14 Regeringen har aftalt med kommunerne, at alle elever frem mod 2014 skal have en computer (stationær pc, bærbar pc, tablet eller lignende) undervisningen. Det forudsættes, at eleverne som udgangspunkt medbringer egen bærbar enhed, og at skolerne stiller udstyr til rådighed for de få elever, der ikke selv har en bærbar enhed 7. Alle børn og unge i Randers Kommune skal have mulighed for at anvende en bærbar computer, tablet eller smartphone som en naturlig del af deres undervisning og læring. Det betyder, at læreres og elevers egne digitale enheder skal kunne logge på skolernes trådløse net. Dette stiller en række krav til den IT-arkitektur, skolerne skal have opbygget, således at netværket har den fornødne kapacitet og fleksibilitet til at håndtere mange og forskellige enheder. Eleverne skal have mulighed for at medbringe og anvende deres eget udstyr problemfrit i undervisningen. Skolerne stiller udstyr til rådighed til de elever, der ikke selv har mulighed for at medbringe enheder. Skolerne stiller også udstyr til rådighed i de afdelinger, hvor man ikke udruller BOYD, fx i indskolingen og/eller på mellemtrinnet Dermed stilles krav til skolernes infrastruktur og skolernes trådløse kapacitet skal opgraderes. Samtidig bør eleverne gives mulighed for tryg opbevaring og opladning af udstyr i løbet af skoledagen. I forhold til software bør man følge en udvikling, hvor man i højere grad fokuserer på nettjenester, frem for programmer, der skal installeres, både hvad angår værktøjer (dokumenter, regneark, præsentationer, billed- og videoredigering) og faglige portaler. I en BYOD-kultur med mange forskellige styresystemer vil der være behov for fleksible muligheder, så der kan afvikles på mange platforme. Hvad angår hardware kan gevinsterne være bedre udstyr og bedre omgang med udstyret. Det udstyr, som eleverne sammen med deres forældre selv finansierer, vil ofte være af en højere standard end skolerne har økonomi til at levere. Der vil formentlig også være en større grad af fleksibilitet, da skole-pc er ofte kan være bundet op på et lokale, et skab eller en bookingløsning. Elevernes forskelligartede udstyr vil stille andre krav til IT-support. I modsætning til i dag vil der være flere forskellige styresystemer, og flere forskellige programmer og applikationer. Her er en udfordring for både personale, elever og teknisk personale, som skal løses i forhold til de aktuelle forhold på den enkelte skole. Opsummerende kan fordele og udfordringer kort beskrives således: Fordele Bedre og nyere udstyr uden investering fra skolen. Bedre mulighed for inddragelse af IT i undervisningen. Mere ansvarlighed overfor IT-udstyr

15 Forholdet mellem elev og materiel bliver 1 til 1 - eller i det mindste meget tættere på 1 til 1 end i dag. Den enkelte skole skal indkøbe mindre materiel end i dag. Udfordringer Der skal investeres i skolernes trådløse netværk. Der skal investeres i mulighed for sikker opbevaring. Forsikringsspørgsmål skal undersøges. Behov for større beredskab i forhold til at supportere mange typer af enheder (Macbooks, Windows maskiner, Chromebooks, ipads, Android tablets, smartphones mv.). 4.2 Valg af cloud-løsning Med indførelse af BYOD er der behov en fælles platform i skyen. Når alt ligger online (i skyen) giver det den fordel, at der blot kræves internetadgang og en browser på elevens device for, at der er adgang til materialer, værktøjer og interne skolekommunikation. Derudover har det den tekniske fordel, at det ikke stiller samme krav til skolens eller eget device, når der ikke skal installeres programmer. Endvidere har eleverne også adgang hjemme. Når der skal vælges en platform til undervisning, så er det argumenterne for hvad platformen kan tilføre undervisningen der skal prioriteres, frem for tekniske argumenter. Det ønskes at fremme de IT-didaktiske muligheder i undervisningen, og komme ud over argumentet om det vi plejer at bruge. Der peges på en Google Apps for Education (GAfE) løsning: GAfE er ren cloud og understøtter alle platforme. Education løsning til skoler. GAfE er simpel at anvende, hvilket generelt er en fordel i undervisningssammenhæng, men især en fordel i undervisningen af indskolings- og mellemtrins elever. Mange muligheder ved GAfE. (Tillægsprodukter som fx Lucidpress, Pixlr, Snagit og mange flere) Stor stabilitet og gode delings- og samarbejdsmuligheder. GAfE er den mindst tekniske løsning, der findes på markedet pt og giver mere tid til undervisning frem for teknik. Pædagogisk giver GAfE gode muligheder. Det er fleksibelt, og giver større mulighed for feedback og feedforward. I Randers Kommune har vi på nuværende tidspunkt desuden allerede skoler med erfaringer inden for brugen af en GAfE løsning, hvilket er en fordel i en implementeringsfase. En udfordring ved indførelse af en cloudløsning er generelt, at tænkningen omkring måden hvorpå den enkelte arbejder ændres. I en cloudløsning arbejder man kollaborativt og udnytter de muligheder, det giver i undervisningen. Det kan umiddelbart lyde ret simpelt, men erfaringen er, at det tager tid og erfaring at se og udnytte potentialet i de muligheder, der er. Det vil kræve vedvarende fokus på videndeling og kompetenceudvikling af personalet. Alt sammen noget, som en GAfE platform understøtter. 14

16 Mange kommuner, der på nuværende tidspunkt har valgt at arbejde med cloudløsninger, har valgt en GAfE-løsning. Se mere i bilag Læringsplatform Med Brugerportalinitiativet skal alle skoler som tidligere nævnt anskaffe to hovedplatforme: en samarbejdsportal og en læringsplatform. Sidstnævnte skal understøtte elevernes læring digitalt ved at elevplan, elevportfolio, digitale værktøjer, læremidler og andet, eleverne arbejder i er tilgængeligt for elever, forældre og pædagogisk personale. Samtidig skal elever og pædagogisk personale kunne se, planlægge, gemme og dele læringsforløb ud fra Fælles mål og individuelle læringsmål, og skolens ledelse skal have adgang til relevante områder. I Randers Kommune har der i foråret 2015 været nedsat en arbejdsgruppe, som havde til formål at udpege et fælles elevplansværktøj. Dette har som antydet herover nøje sammenhæng til valg af læringsplatform. En læringsplatform giver en række fordele: Et værktøj, der stilladserer arbejdet med målstyret læring. Et planlægningsværktøj til årsplaner, som fremadrettet tænkes mere dynamisk (periodeplaner). Evaluerings- og feedbackmuligheder for læreren/pædagogen ift. den enkelte elevs læring Mulighed for elevernes selvevaluering. Mulighed for at forældrene kan følge med i elevernes progression og udvikling over tid. Mulighed for dialog mellem skole og forældre om elevens læring. Et elevplansværktøj, der udfyldes efterhånden som forløb færdiggøres og evalueres. Mulighed for deling af forløb (på skolen, i kommunen og evt. på landsplan) effektivisering af forberedelse og videndeling. Mulighed for fælles planlægning i teams. Adgang til digitale læremidler. Adgang til GAfE her arbejder eleverne. Mulighed for vikaradgang til planer for undervisningen. Et ledelsesværktøj, der kan bruges som grundlag for dialog med den enkelte. lærer/pædagog omkring arbejdet med læring. Mulighed for at se, hvilke mål der er arbejdet med i klassen, ved lærerskift. Mulighed for at følge elevfravær. Der peges på indkøb af fælles læringsplatform i sommeren 2015, så skolerne har mulighed for at påbegynde implementering ved opstart af det nye skoleår. En læringsplatform indkøbes i første omgang for skoleåret 2015/16 så der er overensstemmelse mellem kommunens indkøb og Brugerportalsinitiativet. Arbejdsgruppen har undersøgt en række læringsplatforme, der alle indeholder såvel fordele som ulemper. For skoleåret 2015/16 peges på KMDs platform EDUCA, som ønskes indkøbt snarest. 15

17 6. Digitale læringsressourcer I rapporten Folkeskolereformen og digitalisering fra april 2015 har Det Digitale Råd gennem en spørgeskemaundersøgelse påpeget, at man ifølge lærerne gennem digitalisering kan bidrage til at sikre reformens intentioner om øget kvalitet, og at digitale læremidler kan frigøre tid 8. Markedet bugner med digitale læremidler af svingende kvalitet, og det er en tidskrævende proces at vurdere og analysere samtlige digitale læremidler. Dette er dog ingen undskyldning for ikke at integrere disse i forberedelse/undervisning eller købe abonnement, for i modsætning til bogsystemer, kan digitale læremidler let skiftes ud, hvis de ikke fungerer efter hensigten. Med baggrund i skolestrukturændringerne i Randers Kommune anbefaler arbejdsgruppen, at der for skoleåret 2015/16 tegnes kommuneaftaler på nedenstående digitale læremidler for at sikre en ensartethed på tværs af skolerne. Der er samtidig et økonomisk incitament. 6.1 Anbefalinger til indkøb af digitale læringsressourcer Anbefalinger om fælleskommunale aftaler indeholder ressourcer, som alle skoler skal abonnere på. Det er samtidig produkter, hvor der er meget få udbydere, hvilket betyder, at mange skoler i forvejen abonnerer. For skoleåret indgås kommuneaftaler på: (alle skoler har abonnement med udløb 1/9 2015) (Tilskudsberettiget) MV-nordic: Læse- og skriveaftale (Tilskudsberettiget) Priser(overslag) fremgår af bilag 5. Der tegnes 1-årige aftaler, da udviklingen af digitale læringsressourcer er under stor forandring. Skolerne bør fremadrettet indgå aftaler, der afsluttes pr. 1/8 og alene indgå 1-årige aftaler, da dette sikrer, at læremidler løbende kan udskiftes og samtidig giver mulighed for kommuneaftaler, også på læremidler til de enkelte fag. Det anbefales dermed, at skolerne indgår i et forpligtende samarbejde omkring indkøb og anvendelse af digitale læremidler. Dette blandt andet for at sikre gode overgange for elever, der skifter fra grundskole til overbygningsskole og for generelt at sikre, at elever i Randers Kommunes skoler har adgang til tidsvarende og relevante digitale læringsressourcer. Det er tidskrævende, men nødvendigt at foretage en kvalificeret evaluering af digitale læremidler. Det anbefales derfor, at der på sigt arbejdes med analyse og vurdering af digitale læremidler i hhv. de humanistiske og naturvidenskabelige fag, så lærerne tilbydes de bedste digitale læremidler fra et didaktisk ståsted

18 Grundlaget for sådanne analyser skabes fx i vurdigi.dk. Vurdigi er udviklet af CFU Danmark og er et digitalt evalueringsværktøj. Samtidig er det væsentligt at der sammen med indkøb af et læremiddel tænkes kompetenceudvikling, sparring og støtte til det pædagogiske personale, der skal anvende læremidlet. 7. Kompetenceudvikling Det er et faktum, at kompetencerne inden for brugen af it på skolerne er meget forskellig. Der er stor forskel på, i hvilket omfang IT anvendes som et naturligt redskab til at fremme elevernes læring. Derfor er det særdeles væsentligt at tænke en massiv satsning i forhold til det pædagogiske personales kompetenceudvikling ind i forbindelse med udrulning af en kommunal pædagogisk IT-handleplan. I den forbindelse er det væsentligt at kortlægge den enkelte skoles kompetencer inden for området Læringscenter Randers er tidligere anført som en central brik i dette arbejde. Et kompetenceløft skal struktureres og understøttes løbende i en langsigtet og stramt styret kompetenceudviklingsstrategi. Forskning viser, at læring tæt på praksis, lærende fællesskaber, netværkstanken og videndeling er centrale elementer i forhold til udbytterigt kompetenceløft. Det skal give mening for den enkelte og skabe en merværdi i forhold til at løfte opgaven med IT i den daglige undervisning. Frivillighed er ikke en mulighed i denne sammenhæng. 7.1 Pædagogisk IT- konsulentfunktion og IT fagpiloter For at LCR kan løfte opgaven i forhold til at være omdrejningspunkt for området må organisationen udvides. Funktionen som pædagogisk IT-konsulent og etablering af IT fagpiloter tænkes etapedelt, således at der i skoleåret 2015/2016 arbejdes med en konsulentfunktion, som i etape 2 skoleåret 2016/2017 udvides med en gruppe IT fagpiloter. Ydermere skal en pædagogisk IT-konsulentfunktion i det nye paradigme facilitere skolernes videndelingsnetværk, som er essentielt for at skabe en god og vedvarende udvikling omkring anvendelse af IT i skolen. Den pædagogiske IT konsulentfunktion har således en central rolle, knyttet til realiseringenen af faglig og pædagogisk IT handleplan for Randers Kommune. Med hensyn til IT fagpiloter er det hensigten, at disse i lighed med de nuværende fagpiloter frikøbes fra deres skole i et omfang for 1-2 år, hvorefter de returnerer til skolen på fuld tid og på den måde aktivt bidrager til udviklingen på såvel skolerne i hele kommunen og samtidig kvalificerer arbejdet på egen skole yderligere. Udviklingen indenfor IT foregår så stærkt, at det er en umulig opgave for en person at holde sig vidensmæssigt på toppen med de muligheder, der hele tiden dukker op. Det dynamiske korps af 17

19 ildsjæle vil qua deres konstante udskiftning hele tiden bestå af de til enhver tid mest vidende og dynamiske ildsjæle i kommunens skolevæsen. En væsentlig forudsætning for en kvalitativ anvendelse af IT er, at de rette kompetencer findes på skolerne. Praksisnær kompetenceudvikling og inddragelse af ressourcepersoner til ny inspiration er en måde at sikre optimering af kompetencerne på skolerne. Indsatsen i forhold til kompetenceløft skal tænkes i flere faser Etape 1 skoleåret Overordnet set anbefales i forhold til dette en pædagogisk it-konsulentfunktion, der løbende kan koordinere, styre, følge udviklingen på den enkelte skole og understøtte forvaltningen og skolerne i den fremtidige udvikling. Endvidere er det den pædagogiske it-konsulentfunktions opgave at samarbejde med en gruppe, bestående af en repræsentant fra hvert ledelsesnetværk. Her drøftes og sparres omkring aktuelle udfordringer og peges på udviklingspotentialer. Det vil også være relevant at inddrage IT-afdelingen som teknisk support, når der er behov for dette. En prioritering af netværksdannelse inden for dette område kan være medvirkende til at spille en central rolle i forhold til indkøb, distribuering og udvikling af digitale læremidler samt i udviklingen af medarbejderkompetencer tæt på den pædagogiske praksis. Konsulentfunktionens opgaver ses således i skoleåret : Pædagogisk/faglig it-konsulent 1 Pædagogisk/faglig it-konsulent 2 Google-cloudløsning, herunder implementering af BYOD Etablering af pilotprojekt på x skoler Læringsplatform, herunder elevplan, digitale læremidler, målstyret undervisning Fælles opgaver: Kortlægning af kompetencer og vilkår på de enkelte skoler Udarbejdelse af kompetenceudviklingsstrategi Planlægning af kompetenceudviklingsforløb, lokale og kommunale Udarbejdelse af implementeringsstrategi kommunalt Medvirke til og sikre at hver skole udarbejder lokal pædagogisk it-handleplan, Samarbejde med PLC-ressourcepersonerne på de enkelte skoler, fx i form af kommunale netværksmøder og deltagelse i teammøder på den enkelte skole Samarbejde med skoleledelsesnetværkene, jf. ovenfor Strategier udarbejdes naturligvis inden for rammerne af den kommunale pædagogiske IThandleplan. Der skal ved indkøb af digitale læremidler tænkes implementering ind, herunder hvordan anvendelse og videndeling bringes i spil i fag- og årgangsteamet. Der skal desuden være opmærksomhed på behovet for kompetenceudvikling indenfor IT-støtte til læsesvage elever. 18

20 7.1.2 Etape 2, skoleåret Der sammensættes en gruppe af lærere /ressourcepersoner som IT fagpiloter, disse med en bunden opgave inden for rammerne af implementeringen af tiltagene i it-handleplanen Holdet mødes ugentligt på Læringscenter Randers, ligesom de kan bookes af skolerne i Randers, som kan rekvirere hjælp til de inden for i handleplanen beskrevne udviklingsområder, f.eks. i form af workshops, lærende fællesskaber, pilotprojekter, co-teaching mv. IT-fagpiloternes opgave er at bidrage aktivt til vidensopsamling og videndeling, blandt andet gennem arbejde med netværk i forhold til de indsatser, der virker, og hvor teknologien gør en forskel i forhold til bl.a. øget læring, trivsel, inklusion og forældresamarbejde. IT fagpiloterne skal besidde en bred sammensætning af faglige kompetencer. De skal medvirke til, at der gennem samarbejde, videndeling og inspiration skabes et innovativt og stærkt ressourceteam indenfor pædagogisk IT i Randers Kommune. De skal både understøtte de enkelte skolers arbejde med IT og bidrage til, at der videndeles mellem skolerne. Samtidig skal og kan IT fagpiloterne bruge hinanden til gensidig sparring og f.eks. udvikling af læringsressourcer. Forskning viser, at ressourcepersoners betydning for udvikling er størst, når ressourceperson og almenlærer arbejder tæt sammen om planlægning, afvikling og evaluering. Forskningsafdækningen har endvidere vist, at co-teaching er en undervisningsform, hvor en almenlærer og ressourceperson med IT-pædagogisk viden har fælles ansvar for planlægning, forberedelse, gennemførsel, evaluering og udvikling af undervisningen for alle elever i en klasse På det grundlag kan det konstateres, at konkrete værktøjer eller redskaber til brug for specifikke indsatser ikke i sig selv kan bidrage til en vedvarende forandring og udvikling af skolens praksis. Der skal arbejde praksisnært og med faglig progression den røde tråd. Dette skal følges op af skoleledelserne på de enkelte skoler. Hvordan denne opfølgning foregår, skal fremgå af skolerne lokale pædagogiske IT-handleplan. 8. Udarbejdelse af lokal pædagogisk IT-handleplan Den lokale handleplan tager naturligvis afsæt i den pædagogiske IT handleplan. Derfor indgår følgende opmærksomhedspunkter: Strategi for og implementering af BYOD, GAfE og læringsplatform samt kompetenceudvikling. Under arbejdet med at lave en handleplan på de enkelte skoler i Randers Kommune er det vigtigt, at fokus er på, hvordan den digitale dimension kan øge elevernes læring. Digitale kompetencer og digital understøttelse af undervisningen skal i forbindelse med præciseringen af Forenklede Fælles Mål tænkes ind i alle fag og understøttende undervisningsopgaver i folkeskolen: En øget og kvalificeret brug af it i undervisningen kræver at it ikke betragtes isoleret, men som en integreret del af undervisningen og som et pædagogisk og didaktisk redskab til at øge udbyttet af undervisningen. Aftaleteksteksten 19

21 Det anbefales p.t. at skolerne benytter SMTTE modellen under udarbejdelsen af en pædagogisk IThandleplan. Skolen starter med at udarbejde en sammenhæng / statusbeskrivelse af skolen og bevæger sig derpå med uret rundt i SMTTE modellen. Hvis der vælges en anden fælles model (fx indsatsteorien i forhold til PLF), kan det være hensigtsmæssigt at bruge den samme model i forbindelse med den digitale handleplan. Status omfatter både skolen som fysisk enhed og som organisation. Der skal laves en status omkring lærernes og pædagogernes IT-kompetencer og deres indstilling til IT-integration i forbindelse med elevernes læring. Ledelsens indstilling til IT-integration i læringsmiljøerne klarlægges også. Endelig anbefales det, at skolen udarbejder en beskrivelse af elevernes egen opfattelse af deres IT-kompetencer. Statusopgørelsen kan tilvejebringes på mange måder. En mulighed kunne være selvevaluering som det er beskrevet på eva.dk. Læs nærmere på dette link. Omkring eleverne kan en spørgeskemaundersøgelse give et godt overblik over elevernes ITfærdigheder på en skole. For indskolingen gælder, at indskolingslærerne og pædagogerne som en fælles opgave foretager en undersøgelse af indskolings elevernes IT kompetencer. I samarbejde med skolens IT support kortlægges skolens fysiske rammer i forholdt til IT, fx med hensyn til netværk, IT-udstyr mv. Ovenstående skal danne baggrund for at påbegynde udarbejdelsen at den pædagogiske IThandleplan. Denne skal som et minimum indeholde overvejelser omkring: Læringsplatform, BYOD, kompetenceudvikling, IT didaktik (bl.a. digitale læremidler) og implementering af cloudløsning osv. En handleplan beskriver forandringer. Det er vigtigt, at man opstiller en overordnet tidsplan en milepælsplan for, hvornår disse forandringer skal være gennemført. Planen, som skal laves i et samarbejde med lærerne og pædagogerne, skal benyttes som et kommunikationsredskab for de involverede personer og et planlægnings- og styringsredskab til det videre arbejde. En milepælsplan bør som minimum indeholde følgende informationer: arbejdstitel kort betegnelse for opgaven succeskriterier opregnes summarisk resurse behov beskrives time- eller dagsforbruget projektansvarlig også kaldet tovholder startdato hvornår arbejdet går i gang slutdato beskrives hvornår milepælenes delresultater skal være opnået evaluering erfaringsopsamling der muliggør at nye milepæle kan opstilles. Evaluering kan foregå dels i selve processen, hvor man til stadighed kan udvikle indsatsen for at opnå de stillede mål, dels ved forløbsperiodens afslutning. SMTTE modellen anbefales, da den falder godt i tråd med visions- og milepælefasen. Under hele evalueringen skal fokuseres på processen. Processen er særlig vigtig i denne sammenhæng, hvis IT skal være med til at ændre undervisningsbegrebet til et læringsbegreb. Når skolen skal gennemgå en så radikal ændring, som den fremtidige IT indsats i Randers Kommune lægger op til, er det meget vigtigt at sikre, at alle har et ejerskab til hele omstillingsprocessen. Dette ejerskab skal bl.a. skabes via samarbejde i teams. 20

22 PLC s ressourcepersoner på skolen er i den forbindelse vigtige, idet det må forventes, at tiltagene i skolens pædagogiske IT-handleplan skal tage afsæt og forankres herigennem. Det er derfor centralt, at de enkelte skoler lægger en strategi for hvilke kompetencer PLC personalet skal være i besiddelse af. Med Randers Kommunes 3-årige projekt omkring professionelle læringsfællesskaber (PLF) er der skabt en ramme for, at teamet kollaborativt kan arbejde med at udvikle kompetencer der fremmer elevernes læring. Ønskes inspiration og guidelines til arbejdet med processen og udarbejdelsen af lokal pædagogisk IT-handleplan: 21

23 Resume På baggrund af ønske fra forvaltningen er nærværende faglig og pædagogisk IT handleplan udarbejdet. Den skal ses i forbindelse med realisering af folkeskolereformen i Randers Kommune, og hensigten er at fremme anvendelsen af IT, således at IT medvirker til at understøtte intentionerne i reformen. Samtidig er handleplanen udarbejdet på baggrund af byrådets vedtagelse af ny skolestruktur 12.januar 2015: Der er behov for at foretage en gennemgribende opdatering og udbygning af det trådløse netværk på skolerne samt fibernetværk. Derudover anbefales det, at de eksisterende klasselokaler indrettes med interaktive tavler (IWB), at skolernes udtjente bærbare pc ere udskiftes, samt at der afsættes midler til indkøb af flere digitale læremidler og digitale læringsplatforme, der blandt andet understøtter implementering af elevernes behov for anvendelse af egen pc, smartphones, tablets etc. (også benævnt BYOD Bring Your Own Device ). Fokus for anbefalingerne i handleplanen er elevernes læring og udbytte af undervisningen, og målet er at skabe gode fysiske og pædagogiske rammer for anvendelse af IT på skolerne. Faglig og pædagogisk IT handleplan tager udgangspunkt i, at der bør være fælles afsæt og fælles rammer for, hvordan skolerne anvender IT, samtidig med at der fortsat bør sikres mulighed for at skolerne lokalt kan træffe egne valg. Det anbefales, at der arbejdes med 6 centrale områder fra faglig og pædagogisk IT handleplan: Den organisatoriske ramme (kraftcenter for pædagogisk IT) Kapacitetsopbygning og tilgængelighed (BYOD og cloudløsning) Læringsplatform Digitale læringsressourcer Kompetenceudvikling samt udarbejdelse af lokal pædagogisk IT handleplan. Der er desuden udarbejdet tids- og procesplan. Her er Brugerportalinitiativet, som er regeringens aftale med KL fra 2014 om fælles brugerportal, sammen med folkeskolereformen, fundamentet. Det toårige tidsperspektiv er således i overensstemmelse med kravene om implementering af Brugerportalinitiativet (se bilag 1). 22

24 Litteraturliste

25 Bilagsmateriale Bilag Bilag 1A og 1B: Kommissorium og opfølgende notat Bilag 2: Brugerportalsinitiativet Bilag 3: Digitale patruljer Bilag 4: CLOUD-løsning - GAfE Bilag 5: Digitale læringsressourcer 24