Implementering af strategi i Køges skoler

Transkript

1 - Implementering af strategi i Køges skoler CBS Executive Sommerskole Skolechef Søren Thorborg, Køge Kommune Børne- og Ungeforvaltningen Oplæggets indhold - Præsentation - Situationen Nationalt set - Status i Køge - Selve arbejdet med reformen og strategien - Kompetenceudvikling - Overvejelser - Afbrudt af jeres spørgsmål OG opgaver til jer 1

2 Hvad vil jeg gerne opnå i dag - Give jer et indtryk af, hvordan strategisk ledelse praktiseres i et kommunalt skolevæsen. - Sætte praksis og konkret proces på noget af det teori, I arbejder med. - Give jer et indtryk af de overvejelser, dilemmaer og løsninger der har været i denne proces. - Være i dialog og indkredse lighedspunkter og forskelle mellem ledelse i den offentlige og private sektor. Præsentation Søren Thorborg - Skolechef i Køge siden Skolechef i hhv. Hvidovre og Distr. Nørrebro, Kbh. - Skoleleder på Utterslev Skole - Udviklingskonsulent i Kbh. Kom. - Udviklingskonsulent i eget firma - Seminarielærer - Folkeskolelærer 2

3 Præsentation Søren Thorborg Uddannelser: - Læreruddannelse (KDAS) - Exam.pæd. i naturfag (DPU) - Konsulentuddannelse (Praxis) - School-based Evaluation (Pädagogisches Inst., Wien) - Diplom i Skoleledelse (UCC) - Master i offentlig Ledelse, MPG, (CBS) BUF i Køge Dagtilbud Institutioner Dagpleje Pladsanvisning Direktør Skoler og SFO B&U Rådgivn. Sekretariat Økonomi Skoler + SFO PPR SSP Familiecenter Sundhedspleje Børne-tandpl. Behandlingshjem 3

4 Situationen nationalt set Folkeskolereformen Folkeskolereformen To dagsordner - Lærernes tjenestetidsregler - Overenskomstforhandlinger - Lockout - Lov 409 ( ) - Folkeskolereform - Folkeskolens indhold og organisering - Inspireret af Canada og Ny Nordisk Skole - Vedtaget Har ikke noget med hinanden at gøre og alligevel.. 4

5 Reformens tre overordnede mål 1. Alle elever udfordres, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Betydningen af social baggrund mindskes i forhold til faglige resultater. 3. Respekt for professionel viden og praksis. Reformens fire konkrete delmål 1. Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. 2. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. 3. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal blive mindre år for år. 4. Elevernes trivsel skal øges. 5

6 Forandringer 1. Endnu mere fokus på læring og resultater 2. Endnu mere fokus på det vi ved, der virker 3. Mere feedback på elevernes læring Usikkerhed og dialog Fodboldbanen uden streger Vi skal lave nye streger Vi skal passe på lærerne og udfordre Dialog dialog dialog Vi skal ikke bare lave nye streger Vi skal også bevare fleksibiliteten Men vi skal opbygge tillid og tryghed 6

7 OPGAVE: Tegn et hus - I skal alle sammen lynhurtigt tegne et hus. Bare en hurtig tegning, som et barn i 1. klasse ville tegne det Byt tegning med sidemanden Point for tegningerne - Hvis der er en skorsten: 2 point - Er der græs eller blomster 3 point - Hvis døren er i midten: 4 point - Hvis døren er i siden: 3 point - Hvis der er mere end to vinduer: 4 point Hvad skal vi bruge dette til? 7

8 I kendte ikke målet! - I vidste ikke, hvad målet var. - I vidste ikke, hvad I ville blive bedømt på. - Derfor lavede I opgaven uden at vide, hvad jeg forventede af jer. - At vide hvad målet er og hvad man bliver bedømt på er én af tankerne i folkeskolereformen. Nye rammer for skoledagen - Længere og mere varieret skoledag - Understøttende undervisning - Motion og bevægelse - Lektiehjælp og faglig fordybelse - Den åbne skole - Flere faggrupper bidrager til at løfte eleverne 8

9 Dilemma / paradoks? Konkrete og synlige elementer: - Understøttende undervisning - Motion og bevægelse - Lektiehjælp og faglig fordybelse - Den åbne skole - Længere skoledage Grundlæggende og mere usynlige elementer - Læringsmålsbaseret undervisning - Elevcentreret ledelse - Kompetenceudvikling - Systematisk evaluering - Feedback-kultur Parentes: Dilemma / paradoks? - Organisatoriske modsætninger behandles ofte som dilemmaer: enten/eller-valg. - Problemstillinger kunne med fordel håndteres fra et både/og perspektiv. - Dilemmaer afslører sig som paradokser, når en længere tidshorisont viser, at ethvert valg mellem A eller B er midlertidig. På et dybere plan er de forbundne. 9

10 Eksempel: Dobbelt-trekant-modellen Aktører Ledelse Effektivitet og efficiens Innovation og kreativitet Teamet edelse Systematisk struktur Løst koblet system = Teknisk-rationel = Eksplorativ Teknisk-rationel og eksplorativ En hierarkisk, cirkulærestyret organisation, der kræver efficiens og entydighed i sagsbehandling og beslutningsprocesser. Værdibaseret ledelse og som betragter den innovative decentralisering og pædagogisk råderum som et afgørende aktiv i hverdagen og videreudvikling af organisationen, dens struktur og indhold i ydelserne. 10

11 Paradigmeskift Paradigmeskift på tre områder - Læringsparadigmet - Evidensparadigmet - Inklusionsparadigmet 11

12 Paradigmeskift Læringsparadigmet - Ændre fokus fra hvad, vi skal lave til hvad vi skal lære. - Have mere fokus på resultater og mindre på aktiviteter og intentioner. - Lave konkrete læringsmål - Løfte alle elever. Paradigmeskift Evidensparadigmet - Bygge på hvad vi ved, der virker. Ikke hvad vi tror, der virker - Pilot og kirurg med mavefornemmelse? - Inddrage forskning og undersøgelser - Være systematisk og konkret i egen erfaringsopsamling 12

13 Paradigmeskift Inklusionsparadigmet - To ens børn. Den inkluderede får et andet liv. - Lærerne skal være klædt på - Mange inklusionsmidler er sendt ud - Uddannelser og støttende struktur. Viden! - Reflekteret, dynamisk og nytænkende Indre og ydre styring Indre styring: - Efteruddannelse - Mindsæt-ændringer - Sence-giving! Sence-making Ydre styring: - Kvalitetsrapport, dialog og opfølgning - Økonomisk incitament - Ledelseshierarki 13

14 Indre og ydre styring I Ontario siger man: Support, support, support, pressure! Ontario-regionen i Canada har vakt international opmærksomhed ved at etablere en udvikling fra at være et dårligt fungerende system med ringe resultater til at være blandt verdens bedste. 14

15 Status i Køge - Dygtige, men ret autonome skoleledere - Min forgænger havde været syg i 9 mdr. - FSR trådte i kraft 6 mdr. efter min tiltræden - Afklaring og planlægning var bagefter - Der var aftalt en række principper for Køges skoler og andre politikker. - Skolelederne var lidt i vildrede. Tid til afklaring og planlægning Vi har brug for nogle heldagsmøder! Nej, nej! Vi skal være på skolerne og tage tingene i opløbet!! Vi må holde nogen weekend-seminarer! Nej, vi må altså også slappe af en gang i mellem og være lidt sammen med familien. 15

16 Tid til afklaring og planlægning Vi har brug for nogle heldagsmøder! Nej, nej! Vi skal være på skolerne og tage tingene i opløbet!! Vi må holde nogen weekend-seminarer! Nej, vi må altså også slappe af en gang i mellem og være lidt sammen med familien. Pizza-møde Løsningen Pizzamøder - Én gang hver måned. Kl Alle skoleledere deltager (mellemledere af og til) - Stramt struktureret, klare spilleregler - Klar målsætning - Evaluering og justering - Midtvejs i mødet spises pizza ". - Alle kommer hjem til lidt af aftenen. 16

17 Ydre rammer for pizzamøder 1. del: Forvaltningen formidler de nyeste nationale og kommunale beslutninger. (Spørgsmål. Ikke dialog.) 2. del: Fodslaw. Spørgsmål, som ligger i ledernes ledelsesrum, men som det ville være fornuftigt at gøre nogenlunde ens. 3. del: Videndeling i grupper. Udveksling af modeller, regneark, politiker m.v. i stramt styrede processer. Nogen gange forberedte oplæg. Indre rammer for pizzamøder - Åbenhed, ærlighed og tillid også med det, der er svært. - Dette er ikke positionering og blær. - De dygtigste ledere har Tvivlens nådegave. - Janteloven er død. Hvis man har noget godt at præsentere, skal man droppe blufærdigheden og dele det. 17

18 Pizzamøder en stor succes - Efter første møde var der krav om flere. - Har været gennemført i 1½ år. Ny form nu. - Tidspunktet var godt mellem arbejde og familie. - Flere skoleledere siger, at de i løbet af processen begyndte at tale meget mere med kollegerne og dele problemer og gode løsninger. - En praktisk foreteelse OG en kultur-udvikling. - Der har været meget intense øjeblikke En lille parentes: Rød-gul-grøn modellen Ledelse Ledelsen bestemmer. Medarbejdere med på råd. Medarbejdere og ledelsen har dialog og fælles afgørelser Medarbejdere bestemmer. Ledelsen med på råd. Medarbejdere 18

19 En lille parentes: Rød-gul-grøn modellen Ledelsen bestemmer. Medarbejdere med på råd. Medarbejdere og ledelsen har dialog og fælles afgørelser Medarbejdere bestemmer. Ledelsen med på råd. Ledelse Klart råderum og klare spilleregler. Alle ved, hvilket af de tre rum en proces befinder sig i! Medarbejdere Variation - Der kan være stor forskel på, hvor grænserne mellem de tre rum er i forskellige organisationer, med de er der altid. 19

20 To opgaver med side-makkeren 1.Pizza-møder: - Har du eksempler på, hvor ydre og indre rammer har spillet godt sammen? 2. Rød-gul-grøn: - Er du selv klar i din udmelding på, hvilket rum et mødepunkt eller en proces befinder sig i? - Har du eksempler på, at uklarhed i dette, har givet problemer? Spørgsmål.???? 20

21 Selve arbejdet med reformen I vekselvirkning med pizza-møderne udviklede forvaltningen en strategi og prioritering af den meget komplekse og omfattende system af nationale, kommunale og lokale krav. Vi vekselvirkede også med en gruppe på fire meget forskellige skoleledere, som crashtestestede og gav modspil til forvaltningens udspil. Kvaliteten blev løftet. Ting blev forudset. Budskabet blev formidlet også af flere. Der var løbende politisk kontakt. Man kan ikke spise en elefant i ét stykke Børne- og Unge forvaltningen Skoleområdet 21

22 Man må dele den op! Børne- og Unge forvaltningen Skoleområdet Folkeskolereformen er også en stor mundfuld - Det var et MEGET STORT forandringsarbejde - Organisatorisk - Pædagogisk - Ledelsesmæssigt - Mentalt - Rammerne er åbne for åbne? - Det giver stor forskellighed på skolerne for stor? Børne- og Unge forvaltningen Skoleområdet 22

23 Vi havde brug for en tydelig, fælles ramme med plads til lokal udmøntning Børne- og Unge forvaltningen Skoleområdet Samler og operationaliserer mål og lovgivning # 3 nationale mål # 10 kommunale mål # 3 andre kommunale vedtagelser - Principper for skoledagen - En styrket udskoling med lokalt præg - Principper for udviklingen af den åbne skole # Ny folkeskolelov + bekendtgørelser # Nye Fælles Mål for alle fagene + tværgående emner Børne- og Unge forvaltningen Skoleområdet 23

24 Opdeling og samling - Alle politikker, mål og krav blev klippet i småstykker og delt op i bunker efter tema. - Alt om et tema var således samlet i én oversigt. - Først havde vi 28 teamet!!! - Det reducerede vi til 16. De 16 temaer (skåret ned fra 28) Målstyret undervisning og klasseledelse Styrkelse af naturfagene Trivsel og livskompetencer Børne- og Unge forvaltningen Understøttende undervisning / lektiehjælp og faglig fordybelse Motion, sundhed og bevægelse Innovation og entreprenørskab Fysiske læringsmiljøer Brobygning ind i skolen og mellem faserne Udskoling og brobygning til ungdomsuddannelserne Forældresamarbejde og elevinddragelse Den åbne skole En spændende og varieret skoledag Elevcentreret ledelse Skoleområdet Medarbejder trivsel og elevtrivsel Teamsamarbejde: indhold og organisering Videndeling og fælles udvikling mellem skolerne 24

25 Inden for hvert tema: # Implementeringsperiodens start, slut og milepæle $ Samlet implementeringsperiode = # Fælles resultatmål # Fælles kvalitative og kvantitative slutmål # Skolernes råderum inden for den fælles ramme # Andre forventninger og kvalitetskrav # Opfølgning og indsatser fra forvaltningen -forvaltningen -afdeling Den nødvendige prioritering De 3 nationale mål De 10 kommunale mål Læringsparadigmet Inklusionsparadigmet Evidensparadigmet A B C D Politiske beslutninger Børne- og Unge forvaltningen Pres fra forældre, elever m.m. Akutte behov på skolerne Skoleområdet 25

26 Nu og på længere sigt - Alt skal på plads og implementeres fra dag eet. Så alt er sæt i gang og fungerer. - Men ikke alt kan vi gå i dybden med. Den grundigere satsning tager vi de kommende år. Dilemma (som sagt): Synlige, konkrete ting %! grundlæggende ting De 16 temaer A Målstyret undervisning og klasseledelse B Styrkelse af naturfagene Trivsel og livskompetencer C Børne- og Unge forvaltningen Understøttende undervisning / lektiehjælp og faglig fordybelse Motion, sundhed og bevægelse Innovation og entreprenørskab Fysiske læringsmiljøer Brobygning ind i skolen og mellem faserne Udskoling og brobygning til ungdomsuddannelserne Forældresamarbejde og elevinddragelse Den åbne skole En spændende og varieret skoledag Elevcentreret ledelse Medarbejder trivsel og elevtrivsel Teamsamarbejde: indhold og organisering Videndeling og fælles udvikling mellem skolerne Skoleområdet 26

27 Strategi for implementering - Strategien har været i proces med skolelederne - Endelig udgave i høring - Vedtaget politisk - Danner grundlag for skolernes arbejde - Udgangspunkt for udviklingsplaner - Udgangspunkt for evaluering - Udgangspunkt for udviklingssamtaler Proces - opsummering 27

28 Proces og politiske input Politisk input To opgaver med side-makkeren - Hvordan håndterer du, når der skal vælges mellem de grundlæggende, lange træk og de synlige, hurtigere resultater? - Hvordan håndterer du udefrakommende krav, der ikke løser de grundlæggende spørgsmål, der er svære af kommunikere bredt? 28

29 Spørgsmål.???? Kompetenceudvikling - Lederseminar sept. 2014: - Målstyret læring - Ledelse af implementering af læringsmål - Lærere efterår Målstyret læring generelt - Fagspecifikt - Projekt med Ministeriets konsulenter - 5 skoler - Pizza-møder med videndeling og oplæg - Videndeling leder-leder er en kultur 29

30 Modstand Det ved vi godt. Det har vi altid gjort. Det er alt for omfattende til at overskue. Både fra ledere og lærere. Don t tell me. Show me! Joharis vindue (genopfriskning af en gammel kending) Bevidst Kompetent Det virker, og vi ved hvorfor Bevidst Inkompetent Det virker ikke, og vi ved det godt. Ubevidst Kompetent Det virker, men vi ved ikke hvorfor Ubevidst inkompetent Det ikke virker, men vi ved det ikke. 30

31 Joharis vindue Bevidst kompetent Ubevidst kompetent Bevidst inkompetent Ubevidst inkompetent Joharis vindue Bevidst kompetent Ubevidst kompetent Bevidst inkompetent Ubevidst inkompetent 31

32 Joharis vindue Bevidst kompetent Ubevidst kompetent Bevidst inkompetent Ubevidst inkompetent Overvejelser - 32

33 Skolechefens visioner: I kendte ikke målet Faglig udvikling for alle. - I vidste ikke, Kultur hvad af engageret målet var og systematisk - I vidste ikke, hvad udvikling I ville af didaktikken. blive bedømt på. Klare forventninger og feedback. Dialog og medarbejdertrivsel. - Derfor lavede I opgaven Understøttelse uden og krav. at vide, hvad jeg forventede af jer. - Når I som lærer giver Børneperspektivet: en opgave, skal eleverne vide hvad målet Give er børn og og hvad unge grundlaget de bliver bedømt på! for et godt liv. - Det er én af tankerne i folkeskolereformen... Gå foran selv. Spis din egen medicin 33

34 Alle led Principper og politikker skal føres ud i alle led f.eks.: - Lærerne skal stille klare mål for eleverne, følge op og give feedback. - Lederne skal stille klare mål for lærerne, følge op og give feedback. - Chefen skal stille klare mål for lederne, følge op og give feedback. Pipeline-tænkning Chef: Opfølgning Leder: Opfølgning Lærer: Opfølgning 34

35 Mål og forventninger - Husk tegne-øvelsen fra tidligere - Tydelige forventninger Børneperspektivet Strategier og evaluering og uden børneperspektivet er værdiløs! Viviane Robinson University of Auckland 35

36 Robinsons forskning siger. Robinsons forskning siger. Men der er stof til en hel dag!.. så vi runder af nu. 36

37 Fokus The main focus is to keep the main focus the main focus Citat-tyveri: Intet møde, projekt eller aktivitet må påbegyndes, før det er klarlagt hvordan dette kan bidrage til Novo Nordisk indtjening. 37

38 Citat-tyveri: Intet møde, projekt eller aktivitet må påbegyndes, før det er klarlagt hvordan dette kan bidrage til Novo Nordisk indtjening. Citat-tyveri: Intet møde, projekt eller aktivitet må påbegyndes, før det er klarlagt hvordan dette kan bidrage til trivsel og læring for børn og unge. 38

39 Fokus på kerneopgaven Det hele går ud på at børn og unge skal have de bedste chancer! Spørgsmål sidste runde.???? 39

40 TAK for i dag! 40