SundSkole Folkeskolen i bevægelse mod læring, sundhed og trivsel
|
|
- Olaf Johnsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 SundSkole 2020 Folkeskolen i bevægelse mod læring, sundhed og trivsel
2 SUndskole Projektprogrammets vigtighed Aabenraa Kommune har besluttet at igangsætte projektprogrammet SundSkole Folkeskolerne i Aabenraa Kommune skal summe af liv skabt af glade og nysgerrige elever og lærere. Ambitionen er, at der ikke er nogen, der får ondt i maven af at gå i skole, eller som dropper fritidsaktiviteterne, fordi skoledagen er for hård, ensformig og udmattende. Med støtte fra A.P. Møller Fonden bliver det muligt at folde projektprogrammet ud på alle skoler- og det uden at gå på kompromis. Det vil blive muligt at skabe rammerne for den enkelte skole og prioritere, så projektprogrammet ikke bliver endnu en ekstra opgave oveni alt det andet, men en opgave, hvor der er afsat tid, ressourcer og kompetencer til at realisere indholdet. I kommunen vil projektprogrammet være medvirkende til at konsolidere det tværgående arbejde og binde de tre forvaltninger Børn & Skole, Kultur, Miljø & Erhverv samt Social & Sundhed tættere sammen. Projektprogrammet bygger videre på erfaringerne fra Aabenraa Breddeidrætskommune, og vil samtidig støtte op om den samlede børne-, familie- og ungepolitik, Sund Opvækst , Kultur- og Fritidspolitikken og Sundhedspolitikken. Med SundSkole 2020 ønsker vi, at folkeskolerne i Aabenraa Kommune skal sætte særligt fokus på folkeskolereformens mål om, at sundhed og bevægelse i højere grad skal fylde på skoleskemaet. Derudover vil vi skabe rammerne for gode og lærerige samarbejder mellem skolerne og vores rige foreningsliv. Det er helt i tråd med Aabenraa Kommunes vision om at gå foran, når det handler om at skabe sundhed og læring. Midlet til at nå målet er inspirerende og nytænkende undervisning, hvor bevægelse, idræt og sundhed er centrale emner og virkemidler. Det skal være med til at øge det enkelte barns trivsel og læring. Økonomisk støtte fra A.P. Møller Fonden er afgørende for, at vores ambitioner til fulde kan indfries. Borgmester Thomas Andresen et med SundSkole 2020 er at øge læring blandt og med 6300 folkeskoleelever gennem fokus på trivsel, sundhed og bevægelse med blik for forankring i de lokale miljøer. SundSkole 2020 vil føre til realiseringen af en række nye initiativer til gavn for elever, det pædagogiske personale og borgerne i de omkringliggende lokalsamfund. Hertil vil en række samarbejdspartnere spille en central rolle. Her er tale om: Syddansk Universitet, Pædagogisk Udviklingscenter, Center for Undervisningsmidler, Videncenter for Sundhedsfremme og KOSMOS ved UC Syd, Aabenraa Fritidsråd, Kulturelt Samråd, forenings-, kultur og erhvervslivet samt de to naturskoler. Yderligere oplysninger kan fås ved at kontakte: Aabenraa Kommune vil udvikle og sætte retning for folkeskolen lokalt. Nationalt vil Aabenraa Kommune bidrage med formidling af erfaringer til interesserede kommuner og skoler. Skolechef Lars Hende Svenson Programleder Lea Kølby lhen@aabenraa.dk lkd@aabenraa.dk I det følgende bliver projektprogrammet foldet ud. 2
3 Projektprogrammet - et overblik Projektprogrammet består af følgende delprojekter: Idræts- og bevægelsesskolecertificering Sundheds- og bevægelsesråd Aabenraa i bevægelse Dynamoen Take action Grejbanken 3
4 Sundheds- og bevægelsesråd Dette projekt skal sørge for, at der etableres Sundheds- og bevægelsesråd på alle 20 folkeskoler. Rådet får til opgave at sikre, at indsatser relateret til sundhed og bevægelse bliver integreret i skolens hverdag og er med til at skabe en sammenhængende og varieret skoledag. Vi opretter sundheds- og bevægelsesråd, fordi erfaringer viser, at det er vanskeligt at opnå ejerskab til emnerne sundhed og bevægelse lokalt på skolerne, fordi det er noget, alle skal arbejde med og har ansvaret for. Ved at oprette råd bliver ansvaret forankret organisatorisk, og det bliver synligt, at sundhed og bevægelse er emner, der skal prioriteres. At styrke den organisatoriske forankring og de faglige kompetencer i forhold til at fremme sundhed og bevægelse på den enkelte skole. Sundheds- og bevægelsesrådet arbejder ud fra det brede sundhedsbegreb. I første fase er fokus på skolernes bevægelseskultur herunder særligt implementering af idræts- og bevægelsesskolecertificeringerne. Indsatserne bredes på længere sigt ud til andre sundheds- og bevægelsesfaglige temaer som for eksempel KRAMSfaktorerne. Rådet skal årligt udarbejde en handleplan over de indsatser, der er igangsat, og dem der planlægges igangsat. Rådet skal sikre, at skolen arbejder med minimum fire lokale delprojekter fra en dynamisk bruttoliste. Den kunne indeholde indsatser som: Bevæg dig i naturen, aktiv deltagelse i offentlige høringer, samarbejde med foreninger, samarbejde med erhvervslivet, 6. kl. underviser 2. kl. etc. Rådets sammensætning Rådet består af 2 sundheds- og bevægelseskoordinatorer, hvoraf den ene er pædagog, og den anden er underviser, en ledelsesrepræsentant, en sundhedsplejerske, en AKT lærer samt elevrådets lærerrepræsentant. Sammensætningen afspejler, at rådet favner både de lærings- og trivselsmæssige aspekter, der er forbundet med sundhed og bevægelse. Rådet mødes ca. 8 gange årligt. For at fremme elevernes ejerskab for sundhed og bevægelse skal disse to fokusområder være et fast punkt på elevrådsmøderne. Elevrådets lærerrepræsentant er en del af Sundheds- og bevægelsesrådet for at bære elevernes ønsker med ind i rådets arbejde. Sundheds- og bevægelseskoordinatorer Hver skole udpeger 2 sundheds- og bevægelseskoordinatorer, en pædagog og en underviser. Sundheds- og bevægelseskoordinatorerne uddannes gennem et skræddersyet kursusforløb ved Center for Undervisningsmidler og Videncenter for Sundhedsfremme, UC Syd, så de efterfølgende kan bringe deres viden om sundheds- og bevægelsesfaglige emner i spil og være nøglepersoner i implementering og forankring af sundheds- og bevægelsesfremmende tiltag på de enkelte skoler. Til dette arbejde afsætter projektprogrammet 2 timer om ugen til hver sundheds- og bevægelseskoordinator på den enkelte skole. Sundheds- og bevægelseskoordinatorerne indgår i et professionelt læringsfællesskab, som mødes til netværksmøder ca. 2-3 gange om året. Koordinatoren for det professionelle læringsfællesskab er en projektmedarbejder 4
5 fra Dynamoen. Koordinatoren følger de enkelte skolers indsatser gennem årlige møder med rådets ledelsesrepræsentant og de 2 sundheds- og bevægelseskoordinatorer, hvor en repræsentant fra Dynamoen også er tilstede. Desuden skal koordinatoren sikre en tæt videndeling og samarbejdsplatform mellem Dynamoen og Sundheds- og bevægelsesrådene. Skolens sundhedsplejerske deltager i udvalgte dele af kursusforløbet for sundheds- og bevægelseskoordinatorerne for at skabe et stærkt samarbejde og fælles udgangspunkt i det enkelte Sundheds- og bevægelsesråd. Efteruddannelse Uddannelsesforløb Sundheds- og bevægelseskoordinatorer 5 hele kursusdage fordelt over et skoleår, kursusdage Kurset bliver udbudt i 2017/18 og igen i 2018/19. Sundhedsplejersker Uddannelsesforløb af 2 hele kursusdage Kurset bliver udbudt i 2017/18 og igen i 2018/ /17 Planlægning 2017/18 Efteruddannelsesforløb gennemføres. sundheds- og bevægelsesråd etableres på 10 skoler, og møderækken planlægges. Første møde gennemføres, og handleplan udarbejdes. de første indsatser igangsættes. Første delevaluering gennemføres. 2018/19 Efteruddannelsesforløb gennemføres. sundheds- og bevægelsesråd etableres på 10 skoler og møderækken planlægges. handleplanen revideres, og nye indsatser igangsættes. Aktiviteterne gentages for hvert skoleår. 2019/20 Mulighederne for forankring af projektet undersøges slutevaluering gennemføres. Effektmål På 20 skoler etableres et sundheds- og bevægelsesråd inden udgangen af sundheds- og bevægelseskoordinatorer fra hver skole uddannes i løbet af 2017/18 eller 2018/19. Skolernes sundhedsplejersker efteruddannes i løbet af 2017/18 eller 2018/19. Der afholdes mindst 8 årlige møder, hvilket igangsætter flere sundheds- og bevægelsesinitiativer om året på hver enkelt skole. Der bliver udarbejdet en kvalitativ evaluering i rådene en gang om året, hvorefter projektet og rådenes arbejde justeres ud fra de opnåede erfaringer. Koordinatoren er ansvarlig for dette. Slutevalueringen varetages af Syddansk Universitet. 5
6 Dynamoen - et stærkt medarbejderteam Etableringen af medarbejderteamet Dynamoen er et centralt element i realiseringen af projektprogrammet som helhed. Dynamoen er et medarbejderteam, der skal facilitere og kvalificere indsatser relateret til Den åbne skole og fungere som tovholder i forhold til de øvrige delprojekter. Desuden skal Dynamoen understøtte og igangsætte initiativer på idræts- og sundhedsområdet i forhold til særlige målgrupper, idrætsaktiviteter og events i tæt samarbejde med skolernes sundheds- og bevægelsesråd og andre aktører. Dynamoen er vigtig, fordi det er en udfordring for skolerne at finde tid og ressourcer til at udfolde elementerne i Den åbne skole og etablere kvalificerede partnerskabsaftaler mellem skolen og de eksterne aktører, hvor begge parter gensidigt får noget ud af det. Behovet for støtte til en kvalificeret og koordineret indsats betyder, at flere kommuner afsætter medarbejdere til denne indsats. Det ønsker Aabenraa Kommune også at prioritere. Samtidig kræver det en stærk organisation at udfolde projektansøgningens øvrige delprojekter. Den åbne skole I forhold til at fremme Den åbne skole vil Dynamoen skabe partnerskabsaftaler mellem skolerne og eksterne aktører såsom erhvervsliv, foreninger, kulturinstitutioner og offentlige aktører. Her tages afsæt i erfaringerne fra breddeidrætsprojektet Foreningen i skolen samt andre kommuners gode erfaringer med playmakerordninger. Der indgås formaliserede partnerskabsaftaler mellem de enkelte skoler, SFO er og eksterne aktører. Dynamoen er tovholder i etableringen, kvalificeringen og vedligeholdelsen af samarbejdet. I dette arbejde indgår, at partnerskabsaftalerne kvalificeres i forhold til Forenklede Fælles Mål og relevante læringsmål. Effektmål 40 partnerskabsaftaler med forenings-, erhvervs- og kulturlivet opbygges i Alle skolerne benytter sig af de etablerede tilbud inden udgangen af /17 Dynamoen etableres. rammen for partnerskabsaftalerne udvikles. 40 partnerskaber indgås. konkrete læringsforløb koordineres og igangsættes. 2017/20 Nye partnerskaber indgås efter behov. skolerne og foreningerne serviceres, og forløb koordineres og igangsættes. Forankring af projektet undersøges. evaluering foretages. At understøtte Den åbne skole via brobygning mellem skolen og det omgivende forenings-, erhvervs- og kulturliv for at kvalificere elevernes læringsforløb. Dynamoen evalueres løbende og mindst en gang hvert halve år. Effekten af Dynamoens arbejde undersøges ligeledes i slutevalueringen, som varetages af Syddansk Universitet. 6
7 idræts- og bevægelsesskolecertificering Dette delprojekt vil gennemføre idræts- og bevægelsescertificeringer på alle skoler. Certificeringen som bevægelsesskole indeholder to elementer: Generel opkvalificering af hele ledelsen og det pædagogiske personale i forhold til at inddrage bevægelse som læringsmetode i fagrækken som helhed. Understøttelse af en generel bevægelseskultur på den enkelte skole. Dette delprojekt skaber derfor fundamentet og den faglige ballast til det videre arbejde i sundheds- og bevægelsesrådene. Certificeringen som idrætsskole er møntet på en specifik opkvalificering af skolens idrætsfaggruppe i forhold til idræt som eksamensfag, årsplanlægning og målstyret undervisning. Certificeringen tilpasses den enkelte skoles behov og særlige lokale forhold. Idrætsfaggruppen introduceres for Dynamoen og for Grejbanken. Baggrunden for idræts- og bevægelsesskolecertificeringerne er, at der i Aabenraa Breddeidrætskommune, var stor interesse for opkvalificering af idrætsfaggruppen og det pædagogiske personale som helhed i forhold til mere idræt og bevægelse i folkeskolen. Otte skoler har indgået aftale om idræts- eller bevægelsesskolecertificeringer i skoleåret 2016/17. omfang At fremme en stærk bevægelses- og idrætskultur på den enkelte skole At fremme fagligheden indenfor idrætsfaget Den eksterne aktør, KOSMOS, UC Syd udfører certificeringerne. KOSMOS, UC Syd har stor erfaring med og viden om opkvalificering af folkeskolens medarbejdere i forhold til idræt og bevægelse. En tovholder i Dynamoen koordinerer indsatsen i samarbejde med de enkelte skolers Sundheds- og bevægelsesråd og den eksterne aktør. Effektmål Mindst 5 skoler certificeres som idrætsskoler hvert skoleår. Mindst 5 skoler certificeres som bevægelsesskoler hvert skoleår. Alle undervisere anvender bevægelse til at understøtte de faglige mål i Idrætsundervisningens faglige niveau hæves inden udgangen af /20 20 skoler certificeres som idrætsskoler 20 skoler certificeres som bevægelsesskoler 2019/20 Slutevaluering foretages Bevægelsesskolecertificering 4 temadage á 3 timer i løbet af et skoleår for ledelsen og hele det pædagogiske personale. Idrætsskolecertificering 6 temadage á 6 timer og opgaver i de mellemliggende perioder i løbet af 1-2 skoleår for hele idrætslærergruppen. er gennemføres efter endt kursusforløb, og herefter evalueres effekten i regi af Sundheds- og bevægelsesrådene. Delprojektet er ligeledes en del af den eksterne slutevaluering. 7
8 grejbank Dette delprojekt skal etablere en grejbank, der skal imødekomme og understøtte skolernes behov for særligt udstyr til at fremme bevægelse generelt. Aabenraa Breddeidrætskommune, har nemlig vist, at skolerne ofte begrænses i deres planlægning, fordi de mangler det rette udstyr. Grejbanken skal altså også muliggøre særlige forløb i undervisningen og være en platform for inspiration. Ligeledes skal delprojektet igangsætte nye samarbejder mellem skolerne, foreningerne og idrætscentrene. Foreningerne skal også kunne benytte ordningen. Målet er, at alt udstyr deles af foreninger, skoler og idrætsfaciliteter. og aftales i tæt samråd med Sundheds- og bevægelsesrådene samt sundheds- og bevægelseskoordinatorerne. Særligt udstyr i Grejbanken kan kræve, at brugerne gennemfører relevant introduktion til brug af udstyret. De permanente depoter drives i samarbejde med personalet i idrætscentrene og evt. med andre interessenter/foreninger. De permanente depoter vil imødekomme foreninger og skolers behov for udstyr og dermed mindske de enkelte foreninger og skolers udgifter hertil. Effektmål At muliggøre alsidige idræts- og bevægelsesaktiviteter for skoler og foreninger ved at sikre adgang til det rette udstyr samt at styrke aktivitetsniveauet omkring idrætscentrene. Grejbanken kan f.eks. indeholde airtrack, fitlight-, klatre-, fitnessudstyr og redskaber til at understøtte powerbreaks og bevægelsesaktiviteter. En udlånsordning udvikles inden udgangen af permanente depoter opbygges og sættes i drift i samarbejde med idrætscentre, skoler og foreninger inden udgangen af Alle skolerne benytter sig af Grejbanken i udlån og permanente depoter Grejbanken skal dels bestå af en udlånsordning og af permanente depoter. Udlånsordningen etableres i samarbejde med Pædagogisk Udviklingscenter og Center for Undervisningsmidler. De permanente depoter placeres i områder, hvor udstyret er oplagt at anvende fx i nærheden af skov, udendørs bevægelsesspots eller idrætsfaciliteter. Udlån koordineres centralt via en elektronisk portal, og det afsættes et antal medarbejder timer til klargøring og vedligeholdelse af udstyret. Dynamoen har det overordnede ansvar for indhold og driften af Grejbanken. Indholdet koordineres 2017/19 Udlånsordningen etableres Permanente depoter etableres introduktionskurser til brug af udstyr gennemføres 2019/20 Forankring af projektet undersøges slutevaluering gennemføres Grejbanken evaluerer løbende og mindst en gang hvert halve år udlånsordningen i forhold til indhold, efterspørgsel og drift. Delprojektet er ligeledes del af den eksterne slutevaluering. 8
9 take action Take Action er et valgfag i overbygningen, der integreres i den øvrige undervisning, og det er et tilbud om kompetenceudvikling af elevrådene på skolerne og for skolernes fælleselevråd. Take Action skal fremme elevernes aktive medborgerskab og deltagelse i lokalsamfundet. Ligeledes indfrier delprojektet folkeskolereformens mål i forhold til emnerne innovation og entreprenørskab. At udvikle elevernes innovative kompetencer og styrke deres engagement i lokalmiljøet. Take Action får snitflader til kommunens ungeråd og skal klæde eleverne på til at sætte aktiviteter og events i gang på deres skole og i lokalsamfundet. Kompetencerne skal understøtte elevernes trivsel. Ligeledes skal valgfaget støtte op om skolen som kulturbærende institution og fremme, at eleverne i højere grad bliver rustet til at igangsætte og varetage aktiviteter og events i skolen og lokalsamfundet. Som led i undervisningen skal eleverne afvikle mindre events relateret til kultur, fritid eller sundhed gerne i samarbejde med foreninger, institutioner eller Dynamoen. Det kunne for eksempel være events på skøjtebanen, multibanen eller ved stranden eller i forbindelse med motionsløb, byfester eller forældrearrangementer. organisering Et efteruddannelsesforløb for lærere udbydes i samarbejde med eksterne udbydere. Forløbet kvalificerer lærerne til at udbyde valgfaget på egen skole eller integrere forløb i den øvrige undervisning. En underviser pr skole efteruddannes i Take Action 2 kursusdage á 7 timer Tovholder for indsatsen er en projektmedarbejder fra Dynamoen. Den enkelte underviser og sundheds- og bevægelseskrådet sørger for, at elevernes kompetencer udnyttes lokalt på skolen. De skoler, der ønsker at rette indsatsen mod elevrådet, vil få mulighed for at tilbyde et særligt forløb for elevrådet på skolen koordineret gennem Dynamoen i samarbejde med en ekstern aktør. Der vil også blive gennemført en temadag for skolernes fælleselevråd en gang om året. Her kan tværgående events og initiativer blive igangsat. effektmål 5 skoler udbyder valgfaget inden udgangen af skoler integrerer Take Action i den øvrige undervisning. 5 skoler opkvalificerer elevrådene gennem et Take Actionforløb inden udgangen af Temadag for skolernes fælleselevråd gennemføres en gang om året. De medvirkende skoler gennemfører mindst 3 elevbårne events om året. 2017/18 Efteruddannelsesforløb gennemføres 2018/20 Valgfaget udbydes kursusforløb for elevråd afvikles temadag for fælleselevråd afvikles 2019/20 Forankring af projektet undersøges Der vil blive lavet en kvalitativ evaluering med elever og lærere en gang hvert halve år. Eleverne vil ligeledes gennem Take Action blive inddraget i formidlingen af de gode historier i projektprogrammet som helhed. Take Action indgår i den eksterne slutevaluering. 9
10 Aabenraa i bevægelse Aabenraa i Bevægelse er en app og en digital platform, som Aabenraa Kommune i samarbejde med forskningsenheden Alexandra Instituttet har udviklet. Alexandra Instituttet er en nonprofit virksomhed, der er specialiseret i udvikling af innovativ it-teknologi med udgangspunkt i brugerdrevet innovation. Aabenraa i Bevægelse fungerer i dag som en platform, hvor foreninger og borgere kan oprette og markedsføre bevægelsesaktiviteter og events. Platformen giver et overblik over et stort antal aktiviteter og faciliteter i Aabenraa Kommune. I 2014 og 2015 er der lagt 2060 aktiviteter ind og 2568 brugere har hentet appen. Projektet har derfor haft stor succes med at få foreninger, institutioner og borgere til at oprette aktiviteter, ligesom platformen er prøvet af i forhold til to større events. Der er dog fortsat en række funktionaliteter, der skal forbedres og tilpasses, ligesom markedsføringen og det opsøgende arbejde skal øges, før det fulde potentiale indfries. Delprojektets ene formål er at undersøge og afprøve mulighederne for, at appen kan understøtte og profilere delprojekterne: Dynamoen, Grejbanken og Take Action. Appen skal være med til at skabe sammenhæng mellem aktiviteter i lokalsamfundet, foreningerne og skolerne. Den skal afprøves som værktøj, der kan synliggøre, hvilke aktiviteter der allerede findes og afvikles i dag, og som potentielt kan blive til partnerskaber i Dynamoen. Ligeledes skal Aabenraa i Bevægelse synliggøre mulighederne samt inspirere til brugen af udstyret i Grejbanken. I forhold til Take Action kan app en udvikles, så elever og lærere kan lade sig inspirere af app en i deres lærings-forløb og eventplanlægning. Derudover skabes et overblik over de planlagte aktiviteter i projektet. Delprojektets andet formål er at skabe sammenhæng og integration mellem kommunens digitale platforme, der omhandler sundhed og bevægelse. Det skal gøre det lettere for borgere, foreninger, elever og lærere at finde, skabe og navigere rundt mellem de mange forskellige aktivitetsmuligheder, der er i kommunen. At understøtte og profilere delprojekterne Dynamoen, Grejbanken og Take Action At skabe sammenhæng mellem kommunens forskellige platforme, hvor indholdet er relateret til sundhed og bevægelse, så brugervenligheden øges for borgere, foreninger, elever og lærere i forhold til at finde, skabe og navigere mellem aktivitetsmulighederne i kommunen. effektmål Antallet af brugere øges markant inden udgangen af Antallet af aktiviteter relateret til børn øges markant inden udgangen af En samlet digital løsning relateret til sundhed og bevægelse er udviklet. 2016/18 Teknisk udvikling af Aabenraa i Bevægelse i forhold til at understøtte øvrige delprojekter. 2017/19 Integrering af digitale platforme 2019/20 Forankring af projektet undersøges slutevaluering gennemføres Aabenraa i Bevægelse evaluerer indsatserne løbende og mindst en gang hvert halve år i forhold til fremdrift og evt. justeringer. Delprojektet indgår i den endelige slutevaluering. 10
SundSkole Folkeskolen i bevægelse mod læring, sundhed og trivsel
SundSkole 2020 Folkeskolen i bevægelse mod læring, sundhed og trivsel SUndskole 2020 - Projektprogrammets vigtighed Aabenraa Kommune er fast besluttet på at igangsætte projektprogrammet SundSkole 2020.
Læs mereSundSkole læring med kroppen forrest
SundSkole 2020 - læring med kroppen forrest Sammen skaber vi en sund skole Projekt SundSkole 2020 skal være med til at øge læringen blandt alle kommunens 6.300 folkeskoleelever gennem fokus på trivsel,
Læs mereBreddeidrætskommune. Aabenraa Kommune Erfaringer fra syv projekter, som tilsammen gør Aabenraa Kommune til breddeidrætskommune
Breddeidrætskommune Aabenraa Kommune 2013-2016 Erfaringer fra syv projekter, som tilsammen gør Aabenraa Kommune til breddeidrætskommune På linje med Breddeidræt Formål med projektet At få eleverne til
Læs mereForslag til. Åben Skole Strategi for Køge Kommune
Forslag til Åben Skole Strategi for Køge Kommune 2018-2021 Skoleafdelingen og Kultur- og Idrætsafdelingen Juni 2018 Indhold Indhold... 2 Hvorfor en Åben Skole strategi?... 3 Om strategien... 3 Definition
Læs mereForeningen i Skolen. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle
Foreningen i Skolen Case rapport Evaluering af Idræt for Alle 44 Indhold 1. Introduktion....... 45 2. Projektets aktiviteter......... 46 3. Projektets resultater..... 46 4. Projektets virkning..........
Læs mereNotat vedr. Handleplan for øget bevægelse i folkeskolerne
Notat vedr. Handleplan for øget bevægelse i folkeskolerne Baggrund Ifølge Sundhedsstyrelsen skal børn være fysisk aktiv mindst 60 minutter om dagen. Aktiviteten skal være med moderat til høj intensitet.
Læs mereForpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen
Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Folkeskoleloven pålægger kommuner at sikre, at der finder samarbejder og partnerskaber sted mellem de kommunale skoler og andre institutioner og
Læs mereProjektbeskrivelse. Baggrund og formål
Projektbeskrivelse Baggrund og formål Alle elever skal blive så dygtige som de kan. Dét er et af de nationale mål for folkeskolereformen. For at imødekomme det mål har vi i Norddjurs og Skanderborg kommuner
Læs mereKompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen
Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Linjefagsstrategi 2014 2020 Hovedfokus i forbindelse med Vordingborg Kommunes kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 ligger i, at
Læs mereFUNKTIONS- BESKRIVELSE. Pædagogisk LæringsCenter
FUNKTIONS- BESKRIVELSE Pædagogisk LæringsCenter FORORD Læringscenteret har altid formidlet viden om læremidler, kulturtilbud, konkurrencer og kampagner til elever og lærere. Men med den nye bekendtgørelse
Læs mereIMPLEMENTERING AF 1:1 COMPUTERE PROJEKTPLAN
IMPLEMENTERING AF 1:1 COMPUTERE PROJEKTPLAN Version 1 Marts 2017 Side 1 of 10 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning...3 Formål med projektplanen...4 Generel Projektinformation...4 Baggrund...5 Holstebro Kommunes
Læs mereStrategi for Folkeskole
Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3
Læs mereProcesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag
Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag 5/12/2015 Til kommunal forvaltning April 2016 Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag Til kommunal forvaltning Redaktion:
Læs mereEffektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016
Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015
Læs mereDIGITALISERINGSSTRATEGI
DIGITALISERINGSSTRATEGI 2 INDHOLD 4 INDLEDNING 5 Fokusområder i digitaliseringsstrategien 5 Visionen for digitaliseringsstrategien 6 UDVIKLING AF BØRN OG UNGES DIGITALE KOMPETENCER 6 Målene for udviklingen
Læs mereREVIDERET EFTER NEDSAT BEVILLING ENDNU IKKE GODKENDT AF UVM Projektbeskrivelse: Åben skole lokale samarbejder og national videndeling Ansøger:
REVIDERET EFTER NEDSAT BEVILLING ENDNU IKKE GODKENDT AF UVM Projektbeskrivelse: Åben skole lokale samarbejder og national videndeling Ansøger: Næstved Kommune Kultur og Borgerservice Projekttitel: Åben
Læs mereIT- og mediestrategi på skoleområdet
Dragør kommune IT- og mediestrategi på skoleområdet 2016 2020 Udarbejdet af skoleforvaltningen i samarbejde med IT-afdelingen og skolerne Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 1.2 Sammenhæng...2 2. Brugerportalsinitiativet...3
Læs mereDet åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer
Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...
Læs mereProjektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows
Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Aabenraa Kommune har i foråret 2015 besluttet strategi til implementering af folkeskolereformen med overskriften Alle børn skal blive så dygtige, de kan.
Læs mereMål for budget Proces for ny tværgående idræts- og fritidspolitik dialog og borgerinddragelse. Fokusområde
for budget 2019 Serviceområde Proces for ny tværgående idræts- og fritidspolitik dialog og borgerinddragelse Herning Kommunes aktuelle politik på idræts- og fritidsområdet blev udarbejdet i 2007 i forbindelse
Læs mereGENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK
GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK 2017-2029 Foto Uber Images Das Büro Per Heegaard STT Foto Flemming P. Nielsen Udarbejdelse Gentofte Kommune Layout: Operate A/S Tryk Bording A/S Oplag:1000
Læs mere1. Aftalens parter. 2. Formål. 3. Aftalens indhold. 4. Parterne. Aftalen indgås mellem: Aabenraa Kommune Skelbækvej 2 6200 Aabenraa www.aabenraa.
1 1. Aftalens parter Aftalen indgås mellem: Aabenraa Kommune Skelbækvej 2 6200 Aabenraa www.aabenraa.dk og VUC Syd Christian d. X s vej 39 6100 Haderslev www.vucsyd.dk 2. Formål Et partnerskab mellem Aabenraa
Læs mereÅben skole Rudersdal. Konceptbeskrivelse 2015
Åben skole Rudersdal Konceptbeskrivelse 2015 Åben skole Rudersdal I folkeskolereformen indføres begrebet Åben skole. Målet er, at et forpligtende samarbejde mellem skolerne og omverdenen kan videreudvikles
Læs mereGreve Kommunes skolepolitik
Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen
FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Læs mereSamarbejdsguide skoler og foreninger i den nye folkeskolereform
Samarbejdsguide skoler og foreninger i den nye folkeskolereform August 2014 træder en ny folkeskolereform i kraft. Folkeskolereformen er en læringsreform. Det overordnede mål er, at alle elever bliver
Læs mereFælles rammebeskrivelse for faget Dansk
Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag
Læs mereKOMPETENCER. Information om kompetenceløftet
KROP & KOMPETENCER Information om kompetenceløftet KROP & KOMPETENCER 2 Krop & Kompetencer... s. 3 Langtidsholdbar viden, implementering og forankring... s. 3 soversigt... s. 4 Præsentation af de enkelte
Læs mereBreddeidrætskommune Roskilde og Høje Taastrup Kommune. Kasper Pedersen Chris.an Moos Aundal Morten Naumann
Breddeidrætskommune Roskilde og Høje Taastrup Kommune Kasper Pedersen Chris.an Moos Aundal Morten Naumann Velkommen )l Workshop - foreningsliv og folkeskole Program Kort om projekterne Effekter Parternes
Læs mereDen åbne skole. i Favrskov Kommune. Favrskov Kommune
Den åbne skole i Favrskov Kommune Favrskov Kommune Forord Byrådet valgte i forbindelse med realiseringen af folkeskolereformen at nedsætte Udvalget for samspil mellem skoler, fritid og foreningsliv til
Læs mereIDRÆT, LEG OG BEVÆGELSE Dagplejere/Vuggestuer/Børnehaver/ Daginstitutioner. Idrætscertificerede Dagplejer/Vuggestuer/Børnehaver/ Daginstitutioner
IDRÆT, LEG OG BEVÆGELSE Dagplejere/Vuggestuer/Børnehaver/ Daginstitutioner Idrætscertificerede Dagplejer/Vuggestuer/Børnehaver/ Daginstitutioner 2 3 Idræt, Leg og Bevægelse Dagplejere/Vuggestuer/Børnehaver/Daginstitutioner
Læs mereStyrk Sproget. Temadag september 2015 Forankring og organisering af sprogmiljøer. September 2015 Side 1
Styrk Sproget Temadag september 2015 Forankring og organisering af sprogmiljøer Side 1 Formål med dagen At sætte fokus på ledelse og organisering af sprogmiljøer. Udvikling og forankring gennem løbende
Læs mereSkolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik
Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den
Læs mereSammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018
Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet
Læs mereIdræts- og bevægelsesprofil. Brændgårdskolen Snejbjerg Skole Vildbjerg Skole
Idræts- og bevægelsesprofil på Brændgårdskolen Snejbjerg Skole Vildbjerg Skole Indhold Forord... 3 Hvorfor vil vi have en idræts- og bevægelsesprofil?... 4 Hvad er ATK?... 5 Vildbjerg Skole... 6 0.-2.
Læs mereFuresø Kommune FRITID I FURESØ. Politik for kultur-, fritidsog idrætsområdet
Furesø Kommune FRITID I FURESØ Politik for kultur-, fritidsog idrætsområdet 1 1. FORORD Furesø Kommune er et godt sted at bo. Det er en attraktiv og naturskøn kommune, hvor borgerne, unge som gamle, engagerer
Læs mereIT og digitalisering i folkeskolen
08:00 100% Aabenraa Kommune Forord Udfordringer Det skal vi lykkes med Tre strategiske spor Rammer Veje ind i digitaliseringen IT og digitalisering i folkeskolen Godkendt af Aabenraa Kommunes Byråd den
Læs mereFolkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune
Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Forord I forbindelse med processen omkring implementering af Folkeskolereformen 2014 i Vordingborg Kommune har vi haft en proces i gang siden november 2013. På
Læs mereIdræts- og bevægelsesprofil. Brændgårdskolen Snejbjerg Skole Vildbjerg Skole
Idræts- og bevægelsesprofil på Brændgårdskolen Snejbjerg Skole Vildbjerg Skole Indhold Forord... 3 Hvorfor vil vi have en idræts- og bevægelsesprofil?... 4 Hvad er ATK?... 5 Vildbjerg Skole... 6 0.-2.
Læs mereSKOLEPOLITIK 2014-2018
SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen
Læs mereSAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen
SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag
Læs mereFanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning
Indledning Fanø Skole Katalog. Skolepolitiske målsætninger 2016 Dette katalog henvender sig til dig, der til daglig udmønter de skolepolitiske målsætninger på Fanø Skole. Kataloget tager udgangspunkt i
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015
Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring
Læs mereSkolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.
Skolepolitik Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den Gode Skole i Silkeborg Kommunes skolevæsen
Læs mereRammeaftalen gælder for 2015-2018. Hver part kan opsige aftalen med 6 måneders varsel til udgangen af et kalenderår.
1 1. Aftalens parter Aftalen indgås mellem: Aabenraa Kommune Skelbækvej 2 6200 Aabenraa www.aabenraa.dk og IBC Birkemosevej 1 6000 Kolding www.ibc.dk 2. Aftaleperiode og opsigelse Rammeaftalen gælder for
Læs mereKrop & Kompetencer Information om kompetenceløftet
Krop & Kompetencer Information om kompetenceløftet Krop & Kompetencer Krop & Kompetencer er et tilbud om kompetenceløft primært til lærere og pædagoger. Kompetenceløftet bidrager til at styrke børns læring,
Læs mereÅben Skole. Rudersdal. Konceptbeskrivelse 2018/19
Åben Skole Rudersdal Konceptbeskrivelse 2018/19 1 Indhold Baggrund... 3 Formål...3 Organisering af Åben Skole Rudersdal...4 Finansierings- og betalingsmodel... 4 Kulturområdet... 4 Åben Skole tovholdere...
Læs mereRubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017
Rubrik Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017 Social og Sundhed Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 VISION...
Læs mereTemamøde om strategi
Temamøde om strategi Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Aabenraa Kommunes strategiske arbejde med implementering af folkeskolereformen Folkehjem Tirsdag den 12. maj kl. 19.00
Læs mereROSKILDE VEJLEDNING. Erhvervslivet
ÅBEN SKOLE ROSKILDE VEJLEDNING Erhvervslivet Indholdsfortegnelse Om Åben Skole 3 Hvad siger reformen? 4 Hvorfor samarbejde? 5 Hvad med faciliteter? 6 Hvad med økonomien? 6 Hvad kan virksomhederne gøre?
Læs mereFUNKTIONS- BESKRIVELSE. Pædagogisk LæringsCenter
FUNKTIONS- BESKRIVELSE Pædagogisk LæringsCenter FORORD Læringscenteret har altid formidlet viden om læremidler, kulturtilbud, konkurrencer og kampagner til elever og lærere. Men med den nye bekendtgørelse
Læs mereStrategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014
Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014 Sagsnummer: 480-2014-97805 Dokumentnummer: 480-2015-1021 Afdeling: Skole og Dagtilbud Udarbejdet af: Hanne Vogelius Indhold Forord... 2 Indledning...
Læs mereBørn og Unge i Furesø Kommune
Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø
Læs mereSkolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre
Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af
Læs mereDirektionens årsplan
Direktionens årsplan 2019 Indhold Indledning 3 Fortælling, vision og pejlemærker 3 Fokusområder i Direktionens årsplan 2019 4 Mål for 2019 med central forankring 7 Mål for 2019 for institutioner og afdelinger
Læs mereProcesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag
Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag Til skoleledere 5/12/2015 April 2016 Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag Til skoleledere Redaktion: Design: Fotografi:
Læs merePædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg
Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Introduktion Social- og Sundhedsskolen Esbjergs Pædagogiske IT-strategi er gældende for perioden 2014 til 2018. Strategien indeholder: Introduktion
Læs mereBørnekulturkoordinator Anne Line Svelle, Aarhus Kommune
+ Børnekulturkoordinator Anne Line Svelle, Aarhus Kommune Samarbejde mellem Børnekulturhuset, Kultur- og Borgerservice og Pædagogik og Integration, Børn og Unge i Aarhus Kommune + Baggrund - hvad taler
Læs mereAabenraa i Bevægelse. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle
Aabenraa i Bevægelse Case rapport Evaluering af Idræt for Alle 2 Indhold 1. Introduktion........ 3 2. Projektets aktiviteter........ 4 3. Projektets resultater....... 4 4. Projektets virkning.........
Læs mereRealiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Faglige mål Folkeskolereformen lægger op til en ændring af, hvordan folkeskolen fremover skal løse sin opgave. Reformens formål er, at eleverne,
Læs mereIndeværende notat er et bud på, hvordan en første udfoldelse af dette samarbejde og partnerskab kan se ud - set i lyset af folkeskolereformen.
Emne: Partnerskab og samarbejde ml. folkeskole og ungdomsskole i Vejle Kommune. Dato 03-03-2014 Sagsbehandler Erik Grønfeldt Direkte telefonnr. 76815068 Journalnr. 17.00.00-A00-1-13 1.0 Indledning Med
Læs mereGrøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling
Grøn Generation strategi Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling 1 Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i
Læs mereFUNKTIONS- BESKRIVELSE. Pædagogisk LæringsCenter
FUNKTIONS- BESKRIVELSE Pædagogisk LæringsCenter FORORD Læringscenteret har altid formidlet viden om læremidler, kulturtilbud, konkurrencer og kampagner til elever og lærere. Men med den nye bekendtgørelse
Læs mereKompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen
Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-
Læs mereInspiration til inddragelse af foreningslivet i skolen. Inspirationskatalog til skoler og foreninger i Aalborg Kommune
Inspiration til inddragelse af foreningslivet i skolen Inspirationskatalog til skoler og foreninger i Aalborg Kommune Skolereformen & Den Åbne Skole Med den nye skolereform er der taget hul på en ny æra
Læs mereFORENINGSLIVET IND I FOLKESKOLEN - Foreningsaktiviteter på skoleskemaet. Projektleder Kasper Pedersen
FORENINGSLIVET IND I FOLKESKOLEN - Foreningsaktiviteter på skoleskemaet Projektleder Kasper Pedersen Breddeidrætskommune BREDDEIDRÆTSKOMMUNE 2014-16 Foreningslivet ind i folkeskolen 3 PROJEKTER Bevægelse
Læs mereFolkeskolereformen. Folkeskolereformen erfaringer efter år 1 Hvad har vi lært og hvordan tænkes år 2?
Folkeskolereformen ÅR 2 Folkeskolereformen erfaringer efter år 1 Hvad har vi lært og hvordan tænkes år 2? Folkeskolereformen trådte i kraft i august 2014. Ét år er gået, og vi vil i dette nyhedsbrev give
Læs mereDigitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen
Digitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen Indhold Indledning... 3 Mål... 3 Leg, læring og trivsel...5 Professionelle læringsfællesskaber...6 Samarbejde mellem institution og forældre...6 Rammer
Læs mereVi vil nytænke digitale læringsmiljøer, der rækker ud over grænser
Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk synsvinkel om, hvorfor Verninge skole har
Læs mereNotat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen
Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af
Læs mereRebild Kulturskole, Sverriggårdsvej 4, 9520 Skørping
Oplæg d. 03. 01. 2012 Kontrakt 2013-14 Rebild Kulturskole, Sverriggårdsvej 4, 9520 Skørping Indledning Kontraktstyring er valgt som det samlede styringsprincip for alle institutioner, centre og afdelinger
Læs mereEn samlet blog til pædagogisk læringscenter på skolen PLC sharing fra skoleblogs.
En samlet blog til pædagogisk læringscenter på skolen PLC sharing fra skoleblogs. http://specialcentertapsskole.skoleblogs.dk/ RAMMESÆTNING Der er mange opgaver under PLC. På vores skole drejer det sig
Læs mere2018 UDDANNELSES POLITIK
2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig
Læs mereHandleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune
Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Indledning Handleplanen tager afsæt i Kvalitetsrapporten 2012/13 og skal set som en løbende proces i kvalitetsudviklingen af folkeskolerne
Læs mereGG strategi 27. juli Forord
GG strategi 27. juli 2016 Forord Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i dag er billedet et andet. Nutidens børn og unge
Læs mereROSKILDE VEJLEDNING. Skoler og kulturinstitutioner
ÅBEN SKOLE ROSKILDE VEJLEDNING Skoler og kulturinstitutioner Indholdsfortegnelse Om Åben Skole 3 Hvad siger reformen? 4 Hvorfor samarbejde? 5 Hvordan samarbejde? 6 Eksempler på aktivitetstyper 7 Hvad med
Læs mereDe følgende sider er i redigeret og tilpasset udgave - venligst stillet til rådig for anvendelse af København Kommune.
PLC - Analyseredskab De følgende sider er i redigeret og tilpasset udgave - venligst stillet til rådig for anvendelse af København Kommune. Analyseværktøjet er en del af et dokument, som beskriver vision
Læs mereFritids- og friluftspolitisk handleplan Frem mod 2020
Fritids- og friluftspolitisk handleplan 2018 Frem mod 2020 Godkendt af Udvalget for plan, udvikling og kultur 7. februar 2018 Fritids- og friluftspolitisk handleplan 2018 Syddjurs Kommune vedtog i 2016
Læs merePOLITISK IMPLEMENTERING AF VISIONEN: Forslag til fokusområder for Fritids- og Idrætsområdet
POLITISK IMPLEMENTERING AF VISIONEN: Forslag til fokusområder for Fritids- og Idrætsområdet Fysiske rammer Hvordan udvikler vi bygninger og offentlige rum, så de understøtter og bidrager til fritids- og
Læs mereDrøftelse af Budget 2019: Temadrøftelse af kompetenceudvikling
Punkt 3. Drøftelse af Budget 2019: Temadrøftelse af kompetenceudvikling 2017-058284 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget orienteres og drøfter temaet og tilkendegiver i hvilket omfang handlemuligheder
Læs mere15 Godkendelse af procesplaner for prioriterede indsatsområder
15 Godkendelse af procesplaner for prioriterede indsatsområder 15.1 - Bilag: Reviderede procesplaner for Fritidsrådets indsatsområder DokumentID: 4123664 Procesplaner for prioriterede indsatsområder: Indsatsområde
Læs mereKompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategien skal sammen med læreres
Læs mereIDRÆTSSKOLER Kvalificering og opprioritering af idræt
Idrætsskoler Information om konceptet Idrætsskoler kvalificerer og opprioriterer idræt i skolen med fokus på, at eleverne styrker deres grundmotoriske fundament, mestrer alsidige idrætslige færdigheder
Læs mereSammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik
Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode
Læs mereSkolepolitikken i Hillerød Kommune
Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet
Læs mereKL's kommunesamarbejde om en ny folk e- skole
KL's kommunesamarbejde om en ny folk e- skole Indledning KL inviterede i foråret 2014 alle kommuner til et samarbejde om at realisere en ny folkeskole. Formålet med samarbejdet er at udvikle politisk og
Læs mereStrategiplan for KULTUR, IDRÆT OG FRITID 2017/2018
Strategiplan for KULTUR, IDRÆT OG FRITID 2017/2018 HVAD VIL VI GERNE OPNÅ OG HVILKEN EFFEKT ØNSKER VI? At alle borgere har mulighed for et aktivt og meningsfyldt fritidsliv At det er attraktivt at bidrage
Læs mereSamarbejdsguide - skoler og foreninger i den åbne skole
Samarbejdsguide - skoler og foreninger i den åbne skole Det siger Folkeskole- og Haderslevreformen Med folkeskolereformen forpligtes kommunerne til at sikre et samarbejde mellem folkeskolerne og det lokale
Læs mereIT i undervisning & læring Brugerportalinitiativet Bibliotekssystem
IT i undervisning & læring Brugerportalinitiativet Bibliotekssystem KL initiativet Over et halvt år vil 15 kommuner blive inspireret til og få ny viden om, hvordan kommunerne skal organisere og koordinere
Læs mereCenter for Interventionsforskning. Formål og vision
Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt
Læs merePOLITISK IMPLEMENTERING AF VISIONEN: FOKUSOMRÅDER FOR FRITIDS- OG IDRÆTSOMRÅDET FRITID OG IDRÆT KOLDING KOMMUNE POLITISKE FOKUSOMRÅDER
POLITISK IMPLEMENTERING AF VISIONEN: FOKUSOMRÅDER FOR FRITIDS- OG IDRÆTSOMRÅDET FRITID OG IDRÆT 1 FYSISKE RAMMER Hvordan udvikler vi bygninger og offentlige rum, så de understøtter og bidrager til fritids-
Læs mereDrejebog folkeskolereformen vs. 2
Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Skoleafdelingen oktober 2014 Folkeskolereform version 2 Folkeskolereformen er en realitet og mange af dens elementer er implementeret. Skolerne i Dragør har et højt ambitionsniveau,
Læs mereCenter for Skole Skolepolitik
Center for Skole 2014 Skolepolitik 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund
Læs mereHoldningsnotat - Folkeskolen
Holdningsnotat - Folkeskolen På alle niveauer har der været arbejdet hårdt for Skolereformens start, og nu står vi overfor at samle op på erfaringerne fra år 1. Centralt for omkring folkeskolen står stadig,
Læs mereSamarbejde mellem folkeskolen og idrætsforeningerne - modeller til inspiration
Samarbejde mellem folkeskolen og idrætsforeningerne - modeller til inspiration Forord I forsommeren blev der indgået politisk aftale om en omfattende og visionær reform af Folkeskolen. Intentionen er at
Læs mereWorkshop 2.1 Kvalitetssikring af seksualundervisningen - Kompetenceudvikling af fagpersoner
Workshop 2.1 Kvalitetssikring af seksualundervisningen - Kompetenceudvikling af fagpersoner Lone Smidt, ls@sexogsamfund.dk Projektleder, National afdeling, Sex & Samfund Formål og baggrund for workshoppen
Læs mereFrederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune
Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer
Læs mereKompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune
Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Haderslev Kommunes kompetenceudviklingsplan for skoleområdet 2014-2020 Kompetenceudviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Børne- og Familieserviceområdets
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik Revidering foretaget 8. november 2018 1 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 3 VISION 4 Formål 4 Vision 4 MÅLSÆTNINGER 6 Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde 6 Folkeoplysende voksenundervisning
Læs mere