Krydsprodukt. En introduktion Karsten Juul
|
|
|
- Stine Fischer
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kydspodut En ntoduton 5 Ksten Juul
2 Bugsnvsnng Du sl se de fuldt optune mme fo t fnde defntone og sætnnge De e st punteet mme om esemple og evse Indhold Rmme Sde Defnton f ydspodut Esempel på ug f defntonen f ydspodut Snusfomel fo længde f ydspodut 4 Bevs fo sætnngen mme 5 Esempel (Kydspodut f ssvetoe) 6 Oplæg tl sætnngen mme 7 7 Sætnng: ( ) 8 Oplæg tl sætnngen mme 9 9 Sætnng: t ( ) ( t ) 4 Oplæg tl sætnngen mme 4 Sætnng: ( c) c 5 Hovedsætnng: Koodntsæt fo ydspodut5 Bevs fo sætnngen mme 6 4 Esempel på ug f sætnngen mme 7 5 Anvendelse f ydspodut8 6 Esempel på nvendelse f ydspodut: Lgge punte på lne? 8 7 Esemple på nvendelse f ydspodut: Retnngsveto og el9 8 Esempel på nvendelse f ydspodut: Nomlveto Blledene på fosden og sdene 7, 9 og e femstllet ved hælp f Mthcddoumentet RumFg som n downlodes f wwwmtd Kydspodut En ntoduton udgve 5 5 Ksten Juul Dette hæfte n downlodes f wwwmtd Hæftet må enyttes undevsnngen hvs læeen med det smme sende en e-ml som dels oplyse t dette hæfte enyttes, dels oplyse om lsse/hold, læe og sole/usus
3 Defnton f ydspodut Ved ydspodutet f to vetoe og ummet fostås den veto de e fstlgt ved følgende etngelse: Længden f e elet f det (evt udtede) pllelogm som udspændes f og Hvs længden f e e nul, gælde: e vnelet på åde og Nå mn med høe hånd ge om så fngenes etnng e omløsetnngen f tl, så pege tommelfngeens etnng Esempel på ug f defntonen f ydspodut Nå og e de to vetoe på lledet, så vl vetoen længden 6 og pege vnelet ud f ppet hve Snusfomel fo længde f ydspodut Ld og væe to egentlge vetoe, og ld v væe vnlen mellem dem Så e sn v Kydspodut En ntoduton Udg Sde f /-5 Ksten Juul
4 4 Bevs fo sætnngen mme Af fås t e lg elet f det pllelogm de udspændes f og Og dette el e lg sn v d de gælde: Nå mn et pllelogm ende to e modstående sde og vnlen mellem dem, så n mn fnde elet ved t udegne: den ene sde gnge den nden sde gnge snus tl vnlen mellem dem 5 Esempel (Kydspodut f ssvetoe) Som sædvnlg lde v, og etegne de te ssvetoe 5 Påstnd: o Begundelse fo 5: Vetoene og udspænde et (udtet) pllelogm de h elet, så følge h vetoen længden 5 Påstnd: Begundelse fo 5: h smme længde som : D og udspænde et pllelogm de h elet, vl vetoen hve længden h smme etnng som : e vnelet på og lgesom, og nå mn med høe hånd ge om så fngenes etnng e omløsetnngen f tl, så pege tommelfngeens etnng lgesom Kydspodut En ntoduton Udg Sde f /-5 Ksten Juul
5 6 Oplæg tl sætnngen mme 7 Blledet vse vetoene og Ved hælp f defntonen på ydspodut ses t vetoen pege vnelet ud f ppet, og t vetoen pege vnelet nd ppet Ved hælp f defntonen ses også t og må hve smme længde De gælde ltså følgende sætnng: 7 Sætnng Fo lle vetoe og e ( ) 8 Oplæg tl sætnngen mme 9 Blledet vse to pllelogmme: P udspændes f og Påstnd : P udspændes f Længden f og ( ) e gnge længden f Begundelse fo påstnd : Længden f e elet f P (Følge f ) Længden f ( ) e elet f P (Følge f ) Aelet f P e gnge elet f P (Følge f t gundlnen P e gnge gundlnen P, og t de to pllelogmme h smme høde) Kydspodut En ntoduton Udg Sde f /-5 Ksten Juul
6 Påstnd : Vetoen ( ) e ensettet med vetoen Begundelse fo påstnd : Vetoen pege vnelet ud f ppet (Følge f ) Vetoen ( ) pege vnelet ud f ppet (Følge f ) Af påstnd og påstnd fås: Gnges vetoen med, så fås vetoen ( ), dvs () () ( ) Ved t tegne nde llede som det ovenfo n ndses t mn f () få en ny gyldg lgnng unset hvlet tl de sves på 's plds, og unset hvle vetoe og estttes f, og unset om det på høe sde e elle mn gnge med tllet De gælde ltså følgende sætnng: 9 Sætnng Fo lle vetoe og og lle tl t gælde t ( t ) og t ( ) ( t ) ( ) Oplæg tl sætnngen mme Blledet vse de te pllelogmme I, II og III smt nogle vetoe de udspænde dem: I udspændes f og II udspændes f og c III udspændes f og c Kydspodut En ntoduton Udg Sde 4 f /-5 Ksten Juul
7 Kydspodut En ntoduton Udg Sde 5 f /-5 Ksten Juul Ved hælp f defntonen f ydspodut ses t de te vetoe, c og ( ) c lle pege vnelet ud f ppet De te vetoe e ltså ensettede De te pllelogmme h smme gundlne, nemlg Og lægges hødene I og II smmen, fås høden III Altså e elet f III summen f elene f I og II De gælde ltså: Summen f længdene f og c e lg længden f ( ) c D de te vetoe e ensettede må defo gælde: () ( ) c c Ved t tegne nde llede som det ovenfo n ndses t mn f () få en ny gyldg lgnng unset hvle vetoe, og c estttes f, og unset om mn gnge med f høe elle f venste De gælde ltså følgende sætnng: Sætnng Fo lle vetoe, og c gælde ( ) c c og ( ) c c Hovedsætnng: Koodntsæt fo ydspodut Fo vlålge vetoe og e
8 Kydspodut En ntoduton Udg Sde 6 f /-5 Ksten Juul Bevs fo sætnngen mme Af defntonen på oodntsæt fo veto fås t og, så ( ) ( ) Ifølge sætnngen mme e denne veto lg summen f de te vetoe de fås ved t ydse hhv, og med vetoen høe pentes Nå ydses med summen høe pentes, fås en veto som følge sætnngene mmene 9 og n sves som Dette n educees tl ) ( d o, og Ved på tlsvende måde t ydse de to nde led f venste pentes med summen høe pentes fås lt t Ved t ænde leddenes æefølge og sætte, og uden fo pentes fås ( ) ( ) ( ) Ifølge defntonen på oodntsæt fo veto e de te pentese oodntene fo Dsse pentese e lg de detemnnte de e ngvet sætnngen
9 Kydspodut En ntoduton Udg Sde 7 f /-5 Ksten Juul 4 Esempel på ug f sætnngen mme Nå og e
10 5 Anvendelse f ydspodut Bestemme veto som e vnelet på pln I plngeometen få mn en veto som e vnelet på en lne, hvs mn tge tvævetoen tl en veto som e pllel med lnen I umgeomet n mn e tle om tvæveto tl en veto I stedet n uges ydspodut: Mn få en veto som e vnelet på en pln, hvs mn udegne ydspodutet f to e-pllelle vetoe som e pllelle med plnen Undesøge om to vetoe e pllelle I plngeometen n mn undesøge om to egentlge vetoe e pllelle ved t undesøge om dees detemnnt e nul I umgeomet n mn e tle om detemnnt f to vetoe I stedet n uges ydspodut: Mn n undesøge om to egentlge vetoe e pllelle ved t undesøge om dees ydspodut e nulveto Bestemme el f pllelogm I plngeometen n mn estemme elet f et pllelogm udspændt f to vetoe ved t eegne den numese væd f vetoenes detemnnt I umgeomet n mn e tle om detemnnt f to vetoe I stedet n uges ydspodut: Mn n estemme elet f et pllelogm udspændt f to vetoe ved t eegne længden f vetoenes ydspodut 6 Esempel på nvendelse f ydspodut De e gvet puntene A ( 4, 4, ), B (,, ) og C (,, 7) V undesøge om puntene A, B og C lgge på lne Det gø de netop hvs de egentlge vetoe AB og AC e pllelle; og det e de netop hvs dees ydspodut e o Ved udegnng fås dvs AB AC, A, B og C lgge på lne Kydspodut En ntoduton Udg Sde 8 f /-5 Ksten Juul
11 7 Esemple på nvendelse f ydspodut En pln α gå gennem de te punte A (,, ), B (,, ) og C (,, ) En lne l α gå gennem A og stå vnelet på lnestyet AB V eegne oodntsættet fo en etnngsveto fo l Føst estemmes en veto som e vnelet på α : n AB AC D l åde e vnelet på n og AB, må l væe pllel med følgende veto: 8 n AB 4 5 Aelet f tent ABC e n,9 Kydspodut En ntoduton Udg Sde 9 f /-5 Ksten Juul
12 8 Esempel på nvendelse f ydspodut En lne m gå gennem puntet P (,, ) og e pllel med vetoen En pln α ndeholde lnen m og puntet Q (,, ) V estemme en nomlveto tl plnen α D vetoene og PQ e pllelle med α, vl dees ydspodut væe vnelet på α hvs det e e nulveto Ved udegnng fås: 5 PQ 9 Kydspodut En ntoduton Udg Sde f /-5 Ksten Juul
Kort om. Potenssammenhænge. 2011 Karsten Juul
Kot om Potenssmmenhænge 011 Ksten Juul Dette hæfte indeholde pensum i potenssmmenhænge, heunde popotionle og omvendt popotionle vible, fo gymnsiet og hf. Indhold 1. Ligning og gf fo potenssmmenhænge...
Elementær Matematik. Lineære funktioner og Andengradspolynomiet
Elementæ Mtemtik Lineæe funktione og Andengdspolynomiet Ole Witt-Hnsen Indhold. Den lineæe funktion.... Stykkevis lineæe funktione.... Andengdspolynomiet.... Pllelfoskydning f koodintsystemet.... Pllelfoskydning
Trigonometri. teori mundtlig fremlæggelse C 2. C v. B v. A v
Tigonometi teoi mundtlig femlæggelse 2 v v B v B Indhold 1. Sætning om ensvinklede teknte og målestoksfohold (uden bevis)... 2 2. Vinkelsummen i en teknt... 2 3. Pythgos sætning om ETVINKLEDE TEKNTE...
Integralregning. 2. del. 2006 Karsten Juul
Integrlregning del ( ( 6 Krsten Juul Indhold 6 Uestemt integrl8 6 Sætning om eksistens stmunktioner 8 6 Oplæg til "regneregler or integrl"8 6 Regneregler or uestemt integrl 9 68 Foreredelse til "integrtion
Bogstavregning. En indledning for stx og hf 2. del. 2008 Karsten Juul
Bogstvregning En indledning for st og f. del 008 Krsten Juul ) )( ( ) ( ) ( Indold 0. Gnge to prenteser....,, osv... 7. Kvdrtsætninger... 0. Brøer. del... Bogstvregning. En indledning for st og f.. del.
Simple udtryk og ligninger
Simple udtryk og ligninger for gymnsiet og hf 0 Krsten Juul Indhold Rækkefølge f + og... Smle led f smme type... Gnge ind i prentes. del... Rækkefølge f og smt f + og... Gnge ind i prentes. del... Hæve
Bogstavregning. for gymnasiet og hf Karsten Juul. a a
Bogstvregning for gymnsiet og hf 010 Krsten Juul Til eleven Brug lynt og viskelæder når du skriver og tegner i hæftet, så du får et hæfte der er egenet til jævnligt t slå op i under dit videre rejde med
Potens- sammenhænge. inkl. proportionale og omvendt proportionale variable. 2010 Karsten Juul
Potens- smmenhænge inkl. proportionle og omvendt proportionle vrible 010 Krsten Juul Dette hæfte er en fortsættelse f hæftet "Eksponentielle smmenhænge, udgve ". Indhold 1. Hvd er en potenssmmenhæng?...1.
BEVISER TIL SÆTNINGER I BOGEN
MTEMK Mtemtik o hh C-iveu BEVISER TIL SÆTNINGER I BOGEN Dette e e smlig ove lle e sætige og evise e e i oge. Det e met som suppleee mteile isæ til e eleve, e skl hve mtemtik på B- elle -iveu. ee i ku metget
Statistisk mekanik 13 Side 1 af 9 Faseomdannelse. Faseligevægt
Statsts mean 3 Sde af 9 Faselgevægt Hvs hver fase et PVT-system behandles særslt, vl hver fase alene raft af mulgheden for faseomdannelser udgøre et åbent system. Ved generalserng af udtry (3.48) fås dermed
Elementær Matematik. Analytisk geometri
Elementær Mtemtik Anltisk geometri Ole Witt-Hnsen 0 Indhold. koordintsstemet.... Afstndsformlen.... Liniens ligning...4 4. Ortogonle linier...7 5. Liniers skæring. To ligninger med to uekendte....7 6.
Generering af true ortofoto
fopojekt Geneeng f tue otofoto -en foundesøgelse Udbejdet f Moten Ødegd Nelsen Infomtk & Mtemtsk Modelleng Dnmks Teknske Unvestet fopojekt Geneeng f tue otofoto -en foundesøgelse Moten Ødegd Nelsen Kgs.
Elementær Matematik. Vektorer i planen
Elementær Mtemtik Vektorer i plnen Køge Gymnsium 0 Ole Witt-Hnsen Indhold. Prllelforskydninger i plnen. Vektorer.... Sum og differens f to vektorer... 3. Multipliktion f vektor med et tl...3 4. Opløsning
Matematisk formelsamling til A-niveau - i forsøget med netadgang til skriftlig eksamen 1
Mtemtisk fomelsmling til A-niveu - i fosøget med netdgng til skiftlig eksmen Food Mtemtisk fomelsmling til A-niveu e udejdet fo t give et smlet ovelik ove de fomle og det symolspog, de knytte sig til kenestoffet
TAL OG BOGSTAVREGNING
TAL OG BOGSTAVREGNING De elementære regnerter I mtemtik kn vi regne med tl, men vi kn også regne med bogstver, som gør det hele en smugle mere bstrkt. Først skl vi se lidt på de fire elementære regnerter,
Matematik. Kompendium i faget. Tømrerafdelingen. 1. Hovedforløb. a 2 = b 2 + c 2 2 b c cos A. cos A = b 2 + c 2 - a 2 2 b c
Kompendium i fget Mtemtik Tømrerfdelingen 1. Hovedforlø. Trigonometri nvendes til eregning f snd længde og snd vinkel i profiler. Sinus Cosinus Tngens 2 2 + 2 2 os A os A 2 + 2-2 2 Svendorg Erhvervsskole
Inertimoment for arealer
13-08-006 Søren Rs nertmoment nertmoment for arealer Generelt Defntonen på nertmoment kan beskrves som Hvor trægt det er at få et legeme tl at rotere eller Hvor stort et moment der skal tlføres et legeme
Matematisk modellering og numeriske metoder. Lektion 17
Mtemtisk modellering og numeriske metoder Lektion 1 Morten Grud Rsmussen 8. november, 1 1 Numerisk integrtion og differentition [Bogens fsnit 19. side 84] 1.1 Grundlæggende om numerisk integrtion Vi vil
Kort om Potenssammenhænge
Øvelser til hæftet Kort om Potenssmmenhænge 2011 Krsten Juul Dette hæfte indeholder bl.. mnge småspørgsmål der gør det nemmere for elever t rbejde effektivt på t få kendskb til emnet. Indhold 1. Ligning
Institut for Matematik, DTU: Gymnasieopgave. Integrationsprincippet og Keplers tønderegel
Integrtionsprincippet og Keplers tønderegel. side Institut for Mtemtik, DTU: Gymnsieopgve Integrtionsprincippet og Keplers tønderegel Littertur: H. Elrønd Jensen, Mtemtisk nlyse, Institut for Mtemtik,
Atomare egentilstande
Kvantemekank 4 Sde af 7 Atomae egentlstande Unde antagelsen om, at en atomkene e hvle fohold tl atomets massemdtpunkt, e Hamltonopeatoen fo et helumatom gvet ved ˆ e e e H = + + +, = + +, (4.) me me 0
Regneregler. 1. Simple regler for regning med tal.
Regneregler. Simple regler for regning med tl. Vi rejder l.. med følgende fire regningsrter: plus (), minus ( ), gnge () og dividere (: eller røkstreg, se senere), eller med fremmedord : ddition, sutrktion,
( ) ( ) ( ) Størrelsesorden for funktionerne a x, x a og ln(x) (opgaveforløb v/ Bjørn Grøn og John Schächter) > ( )
Støelsesoden fo funktionene, og ln() Side f 5 Støelsesoden fo funktionene, og ln() (opgvefoløb v/ Bjøn Gøn og John Schächte) Intoduktion I dette foløb vil vi dels få et edskb til t smmenligne, hvo hutigt
TAL OG REGNEREGLER. Vi ser nu på opbygningen af et legeme og noterer os samtidig, at de reelle tal velkendte regneoperationer + og er et legeme.
TAL OG REGNEREGLER Inden for lgeren hr mn indført egreet legeme. Et legeme er en slgs konstruktion, hvor mn fstsætter to regneregler og nogle sætninger (ksiomer), der gælder for disse. Pointen med en sådn
2. Sandsynlighedsregning
2. Sandsynlghedsregnng 2.1. Krav tl sandsynlgheder (Sandsynlghedens aksomer) Hvs A og B er hændelser, er en sandsynlghed, hvs: 1. 0 ( A) 1 n 2. ( A ) 1 1 3. ( A B) ( A) + ( B), hvs A og B ngen udfald har
Projekt 6.5 Vektorers beskrivelseskraft
Hvd er mtemtik? ISBN 978877066879 Projekt 65 Vektorers eskrivelseskrft Indhold Vektorer i gymnsiet Linjestykker og prllelogrmmer Bevis inden for den klssiske geometri Bevis med nvendelse f vektorer 3 Digonlerne
Lektion 6 Bogstavregning
Lektion Bogstvregning Formler... Reduktion... Ligninger... Lektion Side 1 Formler En formel er en slgs regne-opskrift, hvor mn med bogstver viser, hvorledes noget skl regnes ud. F.eks. formler til beregning
Elementær Matematik. Vektorer i planen
Elementær Mtemtik Vektorer i plnen Ole Witt-Hnsen 0 Indhold. Prllelforskydninger i plnen. Vektorer.... Sum og differens f to vektorer.... Multipliktion f vektor med et tl... 4. Opløsning f en vektor efter
Eksponentielle Sammenhænge
Kort om Eksponentielle Smmenhænge 011 Krsten Juul Dette hæfte indeholder pensum i eksponentielle smmenhænge for gymnsiet og hf. Indhold 1. Procenter på en ny måde... 1. Hvd er en eksponentiel smmenhæng?....
Projekt 10.3 Terningens fordobling
Hvd er mtemtik? Projekter: Kpitel 0 Projekt 0.3 Terningens fordoling Elementerne indeholder, hvd mn kn deducere sig til og konstruere sig til ud fr de få givne ksiomer. Mn kn derfor i en vis forstnd sige,
Vektorer. koordinatgeometri
Vektorer og koordintgeometri for gymnsiet, dge 5 Krsten Jl VEKTORER Koordinter til pnkt i plnen Koordinter til pnkt i rmmet Vektor: Definition, sprogrg, mm 4 Vektor: Koordinter 5 Koordinter til ektors
Lektion 7s Funktioner - supplerende eksempler
Lektion 7s Funktioner - supplerende eksempler Oversigt over forskellige tper f funktioner Omvendt proportionlitet og hperler.grdsfunktioner og prler Eksponentilfunktioner Potensfunktioner Lektion 7s Side
Integralregning. Version juni Mike Vandal Auerbach
Integrlregning Version.0 27. juni 209 y f x Mike Vndl Auerch www.mthemticus.dk Integrlregning Version.0, 209 Disse noter er skrevet til mtemtikundervisningen på stx A- og B-niveu efter gymnsiereformen
ALGEBRA. symbolbehandling). Der arbejdes med hjælpemiddelkompetencen,
INTRO Alger er lngt mere end ogstvregning. Alger kn være t omskrive ogstvtrk, men lger er f også t generlisere mønstre og smmenhænge, t eskrive smmenhænge mellem tlstørrelse f i forindelse med funktioner
Trigonometri. Matematik A niveau
Trigonometri Mtemtik A niveu Arhus Teh EUX Niels Junge Trigonometri Sinus Cosinus Tngens Her er definitionen for Cosinus Sinus og Tngens Mn kn sige t osinus er den projierede på x-ksen og sinus er den
Grundlæggende funktioner
Grundlæggende funktioner for A-niveu i st Udgve 5 018 Krsten Juul Grundlæggende funktioner for A-niveu i st Procent 1. Procenter på en ny måde... 1. Vækstrte... 3. Gennemsnitlig procent... Lineær vækst
Forberedelse til den obligatoriske selvvalgte opgave
MnFremtd tl OSO 10. klasse Forberedelse tl den oblgatorske selvvalgte opgave Emnet for dn oblgatorske selvvalgte opgave (OSO) skal tage udgangspunkt dn uddannelsesplan og dt valg af ungdomsuddannelse.
Fra små sjove opgaver til åbne opgaver med stor dybde
Fra små sjove opgaver tl åbne opgaver med stor dybde Vladmr Georgev 1 Introdukton Den største overraskelse for gruppen af opgavestllere ved "Galle" holdkonkurrenen 009 var en problemstllng, der tl at begynde
Analysens Fundamentalsætning
Anlysens Fundmentlsætning Frnk Nsser 11. juli 2011 2008-2011. Dette dokument må kun nvendes til undervisning i klsser som bonnerer på MtBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold 1 Introduktion
gudmandsen.net y = b x a Illustration 1: potensfunktioner i 5 forskellige grupper
gudmndsen.net Dette dokument er publiceret på http://www.gudmndsen.net/res/mt_vejl/. Ophvsret: Indholdet stilles til rådighed under Open Content License[http://opencontent.org/openpub/]. Kopiering, distribution
Ny Sigma 9, s Andengradsfunktioner med regneforskrift af typen y = ax + bx + c, hvor a 0.
Ny Sigm 9, s 110 Andengrdsfunktioner med regneforskrift f typen y = x + x + c, hvor 0 Lineære funktioner (førstegrdsfunktioner) med regneforskrift f typen y = αx + β Grfen for funktioner f disse typer
Variansanalyse (ANOVA) Repetition, ANOVA Tjek af model antagelser Konfidensintervaller for middelværdierne Tukey s test for parvise sammenligninger
Vaansanalyse (ANOVA) Repetton, ANOVA Tjek af model antagelse Konfdensntevalle fo mddelvædene Tukey s test fo pavse sammenlgnnge ANOVA - defnton ANOVA (ANalyss Of VAance), også kaldet vaansanalyse e en
Regneregler for brøker og potenser
Regneregler for røker og potenser Roert Josen 4. ugust 009 Indhold Brøker. Eksempler......................................... Potenser 7. Eksempler......................................... 8 I de to fsnit
-:å' sef ssnsk* iq',. Å,lfssionsfarbund TRO TIL. W#fuMM. :i 1+'' f? {I åg \,/ ##e #å -*t *,å#*ååå
-:å' sef ssnsk* iq',. Å,lfssionsfbund TRO TIL W#fuMM :i 1+'' f? {I åg \,/ ##e #å -*t *,å#*ååå Hvodn skl hæftes buges? Kommente Dette hæfte e et bejdshæfte. Det e udbejdet f en bejdsguppe i Det Dnske Missionsfobund
Elementær Matematik. Trigonometri
Elementær Mtemtik Trigonometri Ole Witt-Hnsen 11 Indhold 1. Vinkler...1. Sinus, osinus og tngens...3.1 Overgngsformler...4 3. Den retvinklede treknt...6 4. Den lmindelige treknt. Sinus og osinus reltionerne...8
Lineær regressionsanalyse8
Lneær regressonsanalyse8 336 8. Lneær regressonsanalyse Lneær regressonsanalyse Fra kaptel 4 Mat C-bogen ved v, at man kan ndtegne en række punkter et koordnatsystem, for at afgøre, hvor tæt på en ret
Eksamensspørgsmål: Potens-funktioner
Eksmensspørgsmål: Potens-funktioner Definition:... 1, mønt flder ned:... 1 Log y er en liner funktion f log x... 2 Regneforskrift... 2... 2 Smmenhæng mellem x og y ved potens-vækst... 3 Tegning f grf for
Eksamensopgave august 2009
Ib Michelsen, Viborg C / Skive C Side 1 09-04-011 1 Eksmensopgve ugust 009 Opgve 1 3 4 5 6 7 8 9 10 11 1 13 14 15 16 17 18 19 0 1 Givet ovenstående ensvinklede treknter. D treknterne er ensvinklede, er
Differentiation af potensfunktioner
Hvd er mtemti? B, i-bog ISBN 978 87 766 494 3 Hjemmesideevisig: Differetitio f potesfutioer, Kpitel 4, side 76 Differetitio f potesfutioer. Pscls tret og biomilformle Vi strter med t mide om t poteser
Trigonometri. Trigonometri. Sinus og cosinus... 2 Tangens... 6 Opgaver... 9. Side 1
Trigonometri Sinus og osinus... 2 Tngens... 6 Opgver... 9 Side Sinus og osinus Til lle vinkler hører der to tl, som kldes osinus og sinus. Mn finder sinus og osinus til en vinkel ved t tegne vinklen midt
Morten Frydenberg Biostatistik version dato:
Morten Frydenberg Bostatstk verson dato: -4- Bostatstk uge mandag Morten Frydenberg, Afdelng for Bostatstk Resume: Hvad har v været gennem ndtl nu Lneær (normal) regresson en kontnuert forklarende varabel
Matematisk Formelsamling
. Udgve 00 Alle ettighede foeholdes Jic Schmidt og eè Agd Pedese Mtemtis Fomelsmlig fo de eis- Ntuvideselige Bsisuddelse . Udgve 00 Alle ettighede foeholdes Jic Schmidt og eé Agd Pedese FOOD Dee mtemtise
Integration ved substitution og delvis (partiel) integration
DEN TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE BASISUDDANNELSE MATEMATIK INTEGRATION EFTERÅRET Integrtion ved sustitution og delvis (prtiel) integrtion Differentil- og integrlregningens hovedsætning lyder: Hvis ƒ er
Formelsamling Mat. C & B
Formelsmling Mt. C & B Indhold BRØER... PARENTESER...3 PROCENT...4 RENTE...5 INDES...6 GEOMETRI... Arel f treknt... Vinkelsum i en treknt... Ens- vinklede treknter... Vilkårlig treknt... Ret- vinklet treknt...8
Projekt 7.8 To ligninger med to ubekendte
Projekt 78 To ligninger med to uekendte Den opgve t skulle løse to ligninger med to uekendte er vi stødt på i en række speciltilfælde under ehndlingen f vækstmodellerne: Funktionstype Ligningssystem Lineær
Geometrinoter 2. Brahmaguptas formel Arealet af en indskrivelig firkant ABCD kan tilsvarende beregnes ud fra firkantens sidelængder:
Geometrinoter 2, jnur 2009, Kirsten Rosenkilde 1 Geometrinoter 2 Disse noter omhndler sætninger om treknter, trekntens ydre røringscirkler, to cirklers rdiklkse smt Simson- og Eulerlinjen i en treknt.
Hvad ved du om mobning?
TEST: Hvd ved du om moning? I testen her kn du fprøve, hvor meget du ved om moning på rejdspldsen. Testen estår f tre dele: Selve testen, hvor du skl sætte ét kryds for hvert f de ti spørgsmål. Et hurtigt
Matematikkens sprog INTRO
Mtemtikkens sprog Mtemtik hr sit eget sprog, der består f tl og symboler fx regnetegn, brøkstreger bogstver og prenteser På mnge måder er det ret prktisk - det giver fx korte måder t skrive formler på.
Mat. B (Sådan huskes fomlerne) Formler, som skal kunnes til prøven uden hjælpemidler
Mt. B (Sån huskes fomlerne) Formler, som skl kunnes til prøven uen hjælpemiler Inhol Her er tilføjet emærkninger til nogle f formlerne BRØKER... PARENTESER... EKSPONENTER... LOGARITMER... GEOMETRI... Arel
Diverse. Ib Michelsen
Diverse Ib Michelsen Ikst 2008 Forsidebilledet http://www.smtid.dk/visen/billede.php?billedenr69 Version: 0.02 (2-1-2009) Diverse (Denne side er A-2 f 32 sider) Indholdsfortegnelse Regning med procent
SERVICE BLUEPRINTS KY selvbetjening 2013
SERVICE BLUEPRINTS KY selvbetjenng 2013 EFTER Desgn by Research BRUGERREJSE Ada / KONTANTHJÆLP Navn: Ada Alder: 35 år Uddannelse: cand. mag Matchgruppe: 1 Ada er opvokset Danmark med bosnske forældre.
Matematisk formelsamling. Hf C-niveau
Mtemtisk fomelsmling Hf C-niveu Denne udgve f Mtemtisk fomelsmling Hf C-niveu e udgivet f Undevisningsministeiet og gjot tilgængelig på uvm.dk. Fomelsmlingen e udejdet i et smejde mellem Mtemtiklæefoeningen
Projekt 0.5 Euklids algoritme, primtal og primiske tal
Pojekt 0.5 Euklids algoitme, pimtal og pimiske tal Betegnelse. Mængden af hele tal (positive, negative og nul) betegnes. At et tal a e et helt tal angives med: aî, de læses a tilhøe. Nå vi ha to vilkålige
GrundlÄggende funktioner
GrundlÄggende funktioner for B-niveu i hf Udgve 014 Krsten Juul GrundlÄggende funktioner for B-niveu i hf Procent 1. Procenter på en ny måde... 1. VÄkstrte.... Gennemsnitlig procent... LineÄr väkst 4.
Elektromagnetisk induktion
Elektromagnetsme 11 Sde 1 af 9 Elektromotorsk kraft: Elektromagnetsk ndukton Den elektromotorske kraft en lukket kreds er defneret som det elektromagnetske arbede pr. ladnng på en prøveladnng q, der føres
ANALYSE 1, 2014, Uge 3
ANALYSE 1, 2014, Uge 3 Forelæsninger Tirsdg. Vi generliserer tlrækker til funktionsrækker ved t udskifte tllene med funktioner (TL Afsnit 12.5). Det svrer til forrige uges skridt fr tlfølger til funktionsfølger.
Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk. Erik Vestergaard, 2009.
Erik Vestergrd www.mtemtikfysik.dk Erik Vestergrd, 009. Billeder: Forside: Collge f billeder: istock.com/titoslck istock.com/yuri Desuden egne fotos og illustrtioner Erik Vestergrd www.mtemtikfysik.dk
Vektorer. koordinatgeometri. for gymnasiet, udgave Karsten Juul
Vektorer og koordintgeometri for gmnsiet, dge 5 7 Krsten Jl VEKTORER Koordinter til pnkt i plnen Koordinter til pnkt i rmmet Vektor: Definition, sprogrg, mm 4 Vektor: Koordinter 5 Koordinter til ektors
Note til Generel Ligevægt
Mkro. år. semester Note tl Generel Lgevægt Varan kap. 9 Generel lgevægt bytteøkonom Modsat partel lgevægt betragter v nu hele økonomen på én gang; v betragter kke længere nogle prser for gvet etc. Den
Elektromagnetisk induktion
Elektromagnetsme 11 Sde 1 af 8 Elektromotorsk kraft Elektromagnetsk ndukton Den elektromotorske kraft en lukket kreds er defneret som det elektromagnetske arbede pr. ladnng på en prøveladnng q, der føres
Matematisk formelsamling. stx C-niveau
Mtemtisk fomelsmling st C-niveu mj 08 Denne udgve f Mtemtisk fomelsmling st C-niveu e udgivet f Undevisningsministeiet og gjot tilgængelig på uvm.dk. Fomelsmlingen e udejdet i et smejde mellem Mtemtiklæefoeningen
Bogstavregning. for gymnasiet og hf (2012) Karsten Juul
Bogstvregning for gymnsiet og hf 010 (01) Krsten Juul Til eleven Brug lynt og viskeläder når du skriver og tegner i häftet, så du får et häfte der er egenet til jävnligt t slå op i under dit videre rejde
Matematikkens mysterier - på et obligatorisk niveau. 2. Trigonometri
Mtemtikkens mysterier - på et oligtorisk niveu f Kenneth Hnsen 2. Trigonometri T D Hvd er fstnden fr flodred til flodred? 2. Trigonometri og geometri Indhold.0 Indledning 2. Vinkler 3.2 Treknter og irkler
Hjemlige Jul. strå - ler . J. Blæn - den - de. ly - ser. ly - ser Du. œ œ. Træ. tænd - te. Stjer-ner og V. tænd - te. Træ. b J. tænd - te. Træ.
Eml Bønnelycke Carl Nelsen Arr.: Chrstan Dyrst S A T 1 1. Hem - l - ge 1. Hem - l - ge strå - l strå - l nu! nu!. St - g St - g ned tl den ned tl den B 1. Hem - l - ge strå - l nu! St - g ned tl den 1.
At score mål på hjørnespark
At scoe ål på hjønespk Ole Witt Hnsen, lekto eeitus undevisningens udvikling i gnsiet Indtil 988 hvilede fsikundevisningen i gnsiet på det teoetiske, so n søgte t bekæfte genne deonsttionsfosøg elle fsikøvelse,
Spil- og beslutningsteori
Spil- og eslutningsteori Peter Hrremoës Niels Brock 26. novemer 2 Beslutningsteori De økonomiske optimeringssitutioner, vi hr set på hidtil, hr været helt deterministiske. Det vil sige t vores gevinst
TEORETISKE MÅL FOR EMNET:
TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kende begreberne ampltude, frekvens og bølgelængde samt vde, hvad begreberne betyder Kende (og kende forskel på) tværbølger og længdebølger Kende lysets fart Kende lysets bølgeegenskaber
Finanskalkulationer Side 1/19 Steen Toft Jørgensen. Finanskalkulationer. avanceret rentesregning. matematiske modeller i økonomi
Faskalkulatoe Sde /9 Stee Toft Jøgese Faskalkulatoe avaceet etesegg matematske modelle økoom Idholdsfotegelse: Kaptel : Rete Retebegebet Omkostge Retefomle Effektv ete Kotuet foetg Tdsdagam Flytg af kaptal
Potens regression med TI-Nspire
Potensvækst og modellering - Mt-B/A 2.b 2007-08 Potens regression med TI-Nspire Vi tger her udgngspunkt i et eksempel med tovværk, hvor mn får oplyst en tbel over smmenhængen mellem dimeteren (xdt) i millimeter
