Kvalitetsrapport 2008/09 - for det kommunale skolevæsen

Transkript

1 Kvalitetsrapport 2008/09 - for det kommunale skolevæsen

2 Indhold Forord 3 Læsevejledning 4 1. Metode 5 Anvendt data 5 Vurdering af skolernes faglige niveau 5 Dataindsamling 6 Begrebsafklaring 6 2. Sammenfattende helhedsvurdering 8 Fagligt niveau klasse 8 Fagligt niveau klasse 8 Fagligt niveau 10. klasse 9 Vurdering af kommunalt besluttede indsatsområder 11 Specialpædagogisk bistand Fagligt niveau - den enkelte skole 12 Bavnebakkeskolen 13 Blenstrup Skole 15 Bælum-Solbjerg Skole 17 Haverslev Skole 19 Hellum Skole 21 Karensmindeskolen 23 Kirketerp Skole 25 Ravnkilde Skole 27 Skørping Skole 29 Sortebakkeskolen 31 Suldrup Skole 33 Sønderup Skole 35 Terndrup Skole 37 Øster Hornum Skole 39 Skibstedskolen Beskrivelse af skolevæsenet 42 Rammebetingelser 42 Pædagogiske processer 63 Resultater 79 Specialpædagogisk bistand 81 Dansk som andetsprog 88 Bilag 90 Kvalitetsrapporten er udarbejdet i efteråret 2009 af Skoleafdelingen. For spørgsmål til rapporten kontakt skolekonsulent Helle Grynderup på hegr@rebild.dk eller telefon BØRN OG UNGDOM 2

3 Forord Kvalitetsrapporten 2008/09 skal give en status på kvaliteten i Rebild Kommunes skolevæsen og give en bred indsigt i forholdene på de enkelte skoler i kommunen. Formålet med den årlige kvalitetsrapport er gennem tilvejebringelse af dokumentation om det kommunale skolevæsen at styrke kommunalbestyrelsens mulighed for at varetage deres ansvar for folkeskolen. Rapporten skal desuden bidrage til at fremme dialogen og systematisere det løbende samarbejde om evaluering og kvalitetsudvikling i det kommunale skolevæsen. Endelig skal kvalitetsrapporten bidrage til åbenhed om skolevæsenet. Kvalitetsrapport 2008/09 er nummer tre i rækken af kvalitetsrapporter. Igen i år takker forvaltningen alle skoler for deres konstruktive samarbejde i forbindelse med udarbejdelse af kvalitetsrapporten. Med venlig hilsen Per Larsen Skolechef BØRN OG UNGDOM 3

4 Læsevejledning Kvalitetsrapport 2008/09 er opdelt i fire afsnit: Afsnit 1 Rapporten indledes med et metodeafsnit, hvor der redegøres for de valg og overvejelser, der ligger til grund for udarbejdelsen af Kvalitetsrapport 2008/09. Afsnit 2 Herefter følger et afsnit med en sammenfattende helhedsvurdering af det faglige niveau i det samlede skolevæsen i Rebild Kommune. Afsnittet indeholder en særskilt vurdering af arbejdet med de kommunalt besluttede kontraktmål, den specialpædagogiske bistand og undervisningen i dansk som andetsprog. Afsnit 3 Helhedsvurderingen af det samlede skolevæsen bygger på vurderinger af kvaliteten på hver af kommunens folkeskoler. I dette afsnit fremgår vurderingen af hver enkelt folkeskole samt skolens egen vurdering af deres faglige niveau. Derudover er Skibstedskolen beskrevet, efterfulgt af deres egen vurdering af skolens faglige niveau. Afsnit 4 I dette afsnit følger en beskrivelse af kommunens skolevæsen. I dette afsnit er de mange datasæt, der ligger til grund for kvalitetsrapportens vurderinger og analyser, præsenteret i tabeller og oversigter. Datamaterialet er opdelt i fem kategorier: Rammebetingelser, pædagogiske processer, resultater, specialpædagogisk bistand samt dansk som andetsprog. I forbindelse med præsentationen af datasættene angives forvaltningens vurdering af validitet og hvilken vægt, det enkelte datamateriale er tillagt i den sammenfattende helhedsvurdering af kvaliteten i det samlede skolevæsen og på hver af kommunens folkeskoler. Bilag Rapporten indeholder følgende bilag: Bilag 1: Samlet oversigt over datasæt. Bilag 2: Vurderingsmodellen Bilag 3: Vurdering af skolerne 2008/09 Bilag 4: Spørgeskemaundersøgelse fra Sortebakkeskolen om rullende skolestart og aldersblandede klasser Bilag 5: Elevfravær fordelt på indskoling, mellemtrin og overbygning Bilag 6: Trivselsundersøgelse, opsamling på resultater Bilag 7: Forældretilfredshedsundersøgelse, opsamling på resultater Bilag 8: Samlet oversigt over dansk som andetsprog Bilag 9: Samlet oversigt over specialpædagogisk bistand Bilag 10: Beskrivelse af Skibstedskolen Bilag 11: Tidsplan for udarbejdelsen af Kvalitetsrapport 2008/09 BØRN OG UNGDOM 4

5 1. Metode Formålet med dette afsnit er at gøre rede for de valg, der ligger til grund for kvalitetsrapportens dataindsamling, databearbejdning, vurdering af skolernes faglige niveau og analyse af mulige indikatorer for kvalitet på skolerne. Afslutningsvis gives en begrebsafklaring. Anvendt data I forbindelse med kvalitetsrapporten indsamles en lang række datasæt. De fleste data er kommunen forpligtet til at indsamle på baggrund af bekendtgørelsen omkring kvalitetsrapporter (se bilag 1). Derudover har byrådet i Rebild Kommune besluttet at medtage følgende datasæt, som ikke er lovbestemte. Fordeling af personale i SFO APV (Arbejdspladsvurdering) UVM (Undervisningsmiljøvurdering) Økonomi, budget og regnskab for 2007og 2008 Forældretilfredshedsundersøgelse Trivselsundersøgelse blandt eleverne Udsat skolestart Frit skolevalg indenfor kommunen Af den samlede mængde data skelnes der mellem følgende: 1. Data til vurdering af skolernes faglige niveau. Byrådet har udvalgt en række data, som skal indgå som parametre i den vurderingsmodel, der ligger til grund for vurderingen af skolernes faglige niveau. (Vurderingsmodellen præsenteres senere i dette afsnit.) 2. Data, der kan indikere kvalitet Derudover har forvaltningen udvalgt en række datasæt, som anses for at være mulige indikatorer på kvalitet. Disse datasæt analyseres nærmere og indgår som et supplement og en nuancering af resultaterne fra vurderingsmodellen. 3. Data, uden særlig betydning De resterende data vurderes at have ingen eller ringe indflydelse på skolernes faglige niveau og anvendes derfor ikke i hverken vurderingen eller analysen. Vurdering af skolernes faglige niveau Herunder gennemgås den vurderingsmodel, der ligger til grund for kategoriseringen af skolerne. Vurderingen er for alle skolers vedkommende foretaget på baggrund af følgende parametre: Andel af arbejdstid brugt på undervisning Planlagte timer i forhold til timefordelingsplanen for Rebild Kommune Gennemførte timer Elevfravær Linjefag (konkret på alle fag samt i forhold til specialundervisning og dansk som andetsprog) Efteruddannelse (både afsat tid og anvendt ressourcer i kr.) Kontraktmål Karakterer (for overbygningsskoler) Overgangsfrekvenser (for overbygningsskoler) Forvaltningen har på baggrund af ovenstående, udarbejdet et pointsystem, hvor skolerne - indenfor hvert parameter - kan opnå et antal point i forhold til, hvor vigtigt parameteret vurderes. Desuden er der indenfor hvert parameter fastsat det niveau, som forvaltningen finder tilfredsstillende. Skolerne vurderes enkeltvis på hvert af parametrene, og den samlede score sættes i forhold til den samlede score for det niveau, der er fastsat som tilfredsstillende niveau. Hvert parameter udløser et antal point. Summen af opnåede point er afgørende for, hvordan det faglige niveau på skolen vurderes. I vurderingsmodellen bliver skolerne bedømt i forhold til følgende fire kategorier: Meget tilfredsstillende Tilfredsstillende Nogenlunde tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende = Der skal udarbejdes handleplan BØRN OG UNGDOM 5

6 For at opnå kategoriseringen meget tilfredsstillende skal skolen opnå en score i vurderingsmodellen, der ligger 110 % over det tilfredsstillende niveau. For at få kategoriseringen tilfredsstillende, skal skolen opnå en scoring, der ligger mellem 95 og 110 % osv. Se nedenstående: Meget tilfredsstillende: < 110 % Tilfredsstillende: % Nogenlunde tilfredsstillende % Ikke tilfredsstillende: > 80 % I vurderingsmodellen vurderes skolerne ud fra følgende klasseinddelinger: klasse klasse 10. klasse For hver enkelt skole er der desuden foretaget en særskilt vurdering af følgende områder: Specialpædagogisk bistand Undervisningen i dansk som andetsprog Særlige foranstaltninger (for de skoler, der har erhvervsklasse eller specialklasse). Find den samlede vurderingsmodel og se, den enkelte skoles score i bilag 2 og 3. Mulige indikatorer på kvalitet Som nævnt har forvaltningen udvalgt en række data, der kan være indikatorer på kvalitetsforskellen på skolerne. Det drejer sig om følgende datasæt: Klassekvotient Elev/lærerratio Gennemsnitsudgift pr. elev Undervisningsmidler pr. elev SFO-ledelse pr. barn IT (antal elever pr. nyere computer) Skolernes forbrug af timer til forebyggende specialundervisning Andel af skolernes elever der er enkeltintegrerede Linjefagsuddannelse, forbyggende specialundervisning Linjefagsuddannelse, enkeltintegration UMV APV Disse datasæt analyseres nærmere for at søge efter sammenhænge mellem skolernes faglige niveau og datasættenes beskaffenhed. På den måde kan der fremkomme en række kendetegn for de skoler, der befinder sig i samme kategori. Kendetegn, der kan pege på, hvilke valg og vilkår der er med til at understøtte kvalitet i skolernes arbejde. Dataindsamling Forvaltningen har tilstræbt at udfylde flest mulige data på skolernes vegne, både for at aflaste skolerne og for at sikre størst mulig ensartethed i datasættet. De forudfyldte data har været udsendt til skolerne til gennemsyn. Det er således skolelederen, der er ansvarlig for de oplyste datas validitet. Ansvaret for sammenfatning og udarbejdelse af den endelige rapport ligger hos skoleafdelingen. Efter endt dataindsamling har skoleafdelingen gennemgået hver enkelt datasæt for at afgøre, hvordan data skal præsenteres i den samlede rapport. De har samtidig vurderet validitet. I bilag 1 findes en oversigt over alle datasæt med angivelse af kilde og dato for indsamling. Desuden er det angivet, hvorvidt datasættet er sammenligneligt med tilsvarende datasæt i Kvalitetsrapport 2007/08. Begrebsafklaring For at sikre en fælles forståelsesramme har skoleafdelingen valgt at definere enkelte begreber i kvalitetsrapporten. Det drejer sig om begreberne: specialpædagogisk bistand og dansk som andetsprog. Specialpædagogisk bistand I skolernes kvalitetsrapporter skal specialpædagogisk bistand forstås som specialpædagogisk bistand i alle dens former, det vil sige både elever, der er knyttet til en normalklasse og modtager specialpædagogisk bistand i få lektioner og elever, der modtager al deres undervisning i en specialklasse. BØRN OG UNGDOM 6

7 Der foretages følgende skelnen: Speciallæreren indgår i undervisningen i den almindelige klasse (støtte i klassen). Den specialpædagogiske bistand lægges uden for klassens skema (undervisning uden for klassens skema). Den specialpædagogiske bistand lægges parallelt med klassens skema (undervisning parallelt med klassens skema). Desuden kan elever undervises i: Specialklasser Specialskoler Dansk som andetsprog Undervisningen af tosprogede elever foregår i henhold til Folkeskolelovens 5. stk. 7, samt bekendtgørelse nr. 31 af 20. januar Ved tosprogede børn forstås børn, der har et andet modersmål end dansk, og som først ved kontakt med det omgivende samfund, eventuelt gennem skolens undervisning, lærer dansk. Undervisningen gives dels i modtageklasse/ modtagehold, dels den klasse vedkommende elev er aldersmæssigt placeret i og dels som supplerende faglig undervisning. BØRN OG UNGDOM 7

8 2. Sammenfattende helhedsvurdering Følgende afsnit viser den sammenfattende helhedsvurdering af det faglige niveau i det samlede skolevæsen Som nævnt foretages vurderingen på baggrund af vurderingsmodellen, som blev præsenteret i metodeafsnittet, og som opererer med fire kategorier: Meget tilfredsstillende Tilfredsstillende Nogenlunde tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende (Se desuden bilag 2) Fagligt niveau klasse På baggrund af de samlede resultater er det forvaltningens vurdering, at skolevæsenets faglige niveau i skoleåret 2008/09 er tilfredsstillende for klasse. Vurderingen er begrundet i, at det faglige niveau for klasse for fire skoler er vurderet som meget tilfredsstillende og for de resterende 10 skoler er vurderet som tilfredsstillende. Samlet vurdering klasse Meget tilfredsstillende Bavnebakkeskolen Haverslev skole Skørping skole Øster Hornum skole Tilfredsstillende Blenstrup skole Bælum-Solbjerg skole Hellum skole Karensmindeskolen Kirketerpskolen Sortebakkeskolen Suldrup skole Sønderup skole Terndrup skole De skoler, hvor det faglige niveau vurderes som meget tilfredsstillende, er kendetegnet ved to ting: Skolerne har høje klassekvotienter (over 20,6), der ligger væsentligt over gennemsnittet på 19,2. Skolerne har en elev/lærer ratio, der ligger på eller over gennemsnittet på 12,1. Fagligt niveau klasse På baggrund af de samlede resultater er det forvaltningens vurdering, at skolevæsenets faglige niveau i skoleåret 2008/09 er tilfredsstillende for klasse. Vurderingen er begrundet i, at det faglige niveau for klasse for én skole er vurderet som meget tilfredsstillende, for tre skoler vurderet som tilfredsstillende, og for atter tre skoler som nogenlunde tilfredsstillende. Samlet vurdering klasse Meget tilfredsstillende Skørping skole Tilfredsstillende Bavnebakkeskolen Karensmindeskolen Terndrup skole Nogenlunde tilfredsstillende Bælum-Solbjerg skole Sortebakkeskolen Suldrup skole Den skole, hvor det faglige niveau vurderes som meget tilfredsstillende, er kendetegnet ved følgende: Skolen har den højeste klassekvotient. Skolen har den højeste elev/lærer ratio. Skolen bruger flest undervisningsmidler pr. elev. BØRN OG UNGDOM 8

9 De skoler, hvor det faglige niveau vurderes som tilfredsstillende, er kendetegnet ved følgende: Skolerne har klassekvotienter på over 20. Skolerne har flere elever pr. nyere computer med internetopkobling end gennemsnittet på 4,4. Fagligt niveau 10. klasse På baggrund af de samlede resultater er det forvaltningens vurdering, at skolevæsenets faglige niveau i skoleåret 2008/09 er tilfredsstillende for 10. klasse. Vurderingen er begrundet i, at det faglige niveau for 10. klasse for to skoler er vurderet som tilfredsstillende, mens det på en af 10. klasses skolerne er vurderet som nogenlunde tilfredsstillende. Samlet vurdering 10. klasse Tilfredsstillende Bavnebakkeskolen Terndrup skole Nogenlunde tilfredsstillende Sortebakkeskolen De skoler, hvor det faglige niveau vurderes som tilfredsstillende, er kendetegnet ved følgende: Skolerne har høje klassekvotienter over 20. Skolerne har flere elever pr. nyere computer med internetopkobling end gennemsnittet på 4,4. BØRN OG UNGDOM 9

10 Sammenligning med det faglige niveau i forhold til tidligere skoleår Nedenstående tabel viser vurderingen af skolernes faglige niveau i skoleårene 2006/07 og 2007/08 samt for skoleåret 2008/09. Skole Vurdering 06/07 Vurdering 07/08 Vurdering 08/ kl kl. 10. kl kl kl. 10. kl. Bavnebakken Nogenlunde tilfredsstillende Meget tilfredsstillende Tilfredsstillende Nogenlunde tilfredsstillende Meget tilfredsstillende Tilfredsstillende Tilfredsstillende Blenstrup Tilfredsstillende Tilfredsstillende Tilfredsstillende Bælum-Solbjerg Nogenlunde tilfredsstillende Nogenlunde tilfredsstillende Nogenlunde tilfredsstillende Tilfredsstillende Nogenlunde tilfredsstillende Haverslev Tilfredsstillende Nogenlunde tilfredsstillende Meget Tilfredsstillende Hellum Meget tilfredsstillende Nogenlunde tilfredsstillende Tilfredsstillende Karensminde Tilfredsstillende Tilfredsstillende Nogenlunde tilfredsstillende Tilfredsstillende Tilfredsstillende Kirketerp Tilfredsstillende Nogenlunde tilfredsstillende Tilfredsstillende Ravnkilde Nogenlunde tilfredsstillende Nogenlunde tilfredsstillende Tilfredsstillende Skørping Nogenlunde tilfredsstillende Tilfredsstillende Tilfredsstillende Meget Tilfredsstillende Meget Tilfredsstillende Sortebakken Nogenlunde tilfredsstillende Tilfredsstillende Nogenlunde tilfredsstillende Nogenlunde tilfredsstillende Tilfredsstillende Nogenlunde tilfredsstillende Nogenlunde tilfredsstillende Suldrup Nogenlunde tilfredsstillende Nogenlunde tilfredsstillende Nogenlunde tilfredsstillende Tilfredsstillende Nogenlunde tilfredsstillende Terndrup Nogenlunde tilfredsstillende Meget tilfredsstillende Tilfredsstillende Sønderup Tilfredsstillende Tilfredsstillende Tilfredsstillende Nogenlunde tilfredsstillende Tilfredsstillende Tilfredsstillende Tilfredsstillende Øster Hornum Tilfredsstillende Meget tilfredsstillende Meget tilfredsstillende De parametre, der ligger til grund for vurderingen af skolernes faglige niveau i kvalitetsrapporterne de tre år, er ikke identiske. Det er derfor ikke muligt at lave en direkte sammenligning mellem vurderingerne af de tre skoleår. Dog er princippet for både skoleåret 2007/08 og skoleåret 2008/09 det samme, men der er sket ændringer i parametrene. Der er fx sket en ændring i forhold til linjefag, hvor skolerne for skoleåret 2007/08 er vurderet på alle linjefag, mens de i 2008/09 er vurderet på dansk og matematik samt samlet indenfor de tre fagblokke. Derudover er skolerne vurderet i 2008/09 i forhold til udviklingen i økonomi, undervisningsmiljøvurdering m.v. (Se bilag 2 vedrørende vurderingsmodel). BØRN OG UNGDOM 10

11 Vurdering af kommunalt besluttede indsatsområder Forvaltningen vurderer, at skolerne i overvejende grad arbejder tilfredsstillende med de kommunalt besluttede indsatsområder: Sundhed Overgange mellem børnehave og skole, samt mellem skole og ungdomsuddannelse Rummelighed Implementering af Den Sammenhængende Børnepolitik De kommunalt besluttede mål er for kontraktperioden 2008 og Der er i forbindelse med kvalitetsrapporten foretaget en midtvejsevaluering af skolernes opfyldelse af de kommunale indsatsområder. Flere af skolerne har allerede opfyldt nogle af målene, mens der arbejdes godt og konstruktiv med de andre mål. Dog er en enkelt skole endnu ikke påbegyndt arbejdet imod et enkelt af målene. Specialpædagogiske bistand Den forebyggende specialundervisning Det vurderes som tilfredsstillende, at alle skoler som minimum anvender de midler, der jf. ressourcetildelingsmodellen tildeles til forebyggende specialundervisning til formålet, og at der er en varieret praksis omkring tilrettelæggelsen af indsatsen. At der fra skoleåret 2007/08 til skoleåret 2008/09 er sket en stigning fra 62 % til 84,3 % af undervisningen, der varetages af lærere med linjefag i specialpædagogik eller tilsvarende kompetencer, er ligeledes tilfredsstillende. Der er dog mange hensyn udover en linjefagsuddannelse i specialpædagogik, der kan være afgørende for kvaliteten af den forebyggende specialundervisning. Enkeltintegration Spændet i andelen af enkeltintegrerede elever på den enkelte skole, er på mellem 0 og 6,49 %. Spændet mellem de enkelte skoler var i 2007/08 mellem 0 og 5,38 %. 62,2 % af enkeltintegrationstimerne varetages af lærere med linjefag i specialpædagogik eller lignende kompetencer, hvilket kun vurderes som nogenlunde tilfredsstillende. Enkeltintegrationstimer gives med det deciderede formål at tilgodese en elev med særlige støttebehov. En linjefagsuddannelse eller tilsvarende kompetencer må derfor anses som den optimale baggrund for den lærer, der skal medvirke til en vellykket enkeltintegrationsindsats. Der er sket en stigning i andelen af elever, der modtager enkeltintegration fra 1,62 til 2,35 % fra skoleåret 2007/08 til skoleåret 2008/09. Der er ikke foretaget en konkret undersøgelse af årsagerne til stigningen i enkeltintegration, men det er i foråret 2009 besluttet, at midlerne til enkeltintegration fra skoleåret 2009/10 lægges ud til skolerne. Specialpædagogisk bistand - givet i særlige foranstaltninger Da der ikke er vedtaget en harmonisering af kommunens fem specialklasser i forbindelse med kommunesammenlægningen, er det ikke overraskende, at der er store forskelle på udgiften pr. elev. Der er i foråret foretaget en harmonisering med virkning fra den 1. august Det vurderes som utilfredsstillende, at forskellen i den andel af undervisningen, der varetages af lærere med linjefagsuddannelse i specialpædagogik eller tilsvarende kompetencer spænder fra %. I en specialiseret foranstaltning som en specialklasse må det forudsættes, at der er specialpædagogiske kompetencer tilstede i personalegruppen. Kun i én enkelt specialklasse for elever med generelle indlæringsvanskeligheder varetages undervisningen udelukkende af lærere med linjefag i specialpædagogik eller tilsvarende kompetencer. Det anses dog som en forbedring, at der er sket en stigning i forhold til skoleåret før. Danskundervisning som andetsprog Det vurderes som meget tilfredsstillende, at 29 ud af i alt 30 elever modtager undervisning i dansk som andetsprog af en lærer med linjefag i dansk som andetsprog eller tilsvarende kompetencer. Det er også meget tilfredsstillende, at skolerne generelt vurderer, at elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog, generelt klarer sig på samme niveau som hele elevgruppen samlet set. BØRN OG UNGDOM 11

12 3. Fagligt niveau - den enkelte folkeskole I dette afsnit fremlægger forvaltningen sin sammenfattende helhedsvurdering af det faglige niveau på de enkelte skoler. Med fagligt niveau menes, hvor god skolen er til at drive skole. Se baggrunden for den enkelte skoles score i vurderingsmodellen, bilag 2. Skolerne fremstilles i alfabetisk rækkefølge. BØRN OG UNGDOM 12

13 Bavnebakkeskolen FAKTA Klassetrin Elevtal i specialklasse 8 Elevtal 619 Lærer-årsværk 42,6 Klassekvotient 20,6 Elev/lærer ratio 13,6 Gennemsnitlig udgift pr. elev Andel arbejdstid, der anvendes til undervisning 37,6 Karaktergennemsnit 9.klasse 6,91 Karaktergennemsnit 10. klasse 6,3 Overgangsfrekvens fra 9. kl. til kompetencegivende ungsomsudd ,12 Overgangsfrekvens fra 10. kl. til kompetencegivende ungdomsudd ,24 Sygefravær, personale (%) 4 Fraværsdage pr. elev 2008/09 8 Sammenfattende helhedsvurdering På baggrund af vurderingsmodellen er skolens faglige niveau i skoleåret 2008/09 vurderet således: klassetrin: meget tilfredsstillende (summen af point svarer til 111,9 %) klassetrin: tilfredsstillende (summen af point svarer til 96 %) 10. klassetrin: tilfredsstillende (summen af point svarer til 96,7 %) De datasæt, der ligger til grund for vurderingen, viser, at skolen i skoleåret 2008/09 er kendetegnet ved følgende styrker og svagheder: 0.-6.klassetrin Styrker: Lærerne underviser meget, skolen planlægger med flere timer på klassetrin, end timefordelingsplanen foreskriver, lavt elevfravær, stor set alle timer varetages af linjefagsuddannede lærere, lavt personalefravær, styr på budget og regnskab klassetrin Styrker: Lærerne underviser meget, lavt elevfravær, stor set alle timer varetages af linjefagsuddannede lærere, lavt personalefravær, styr på budget og regnskab, flot karaktergennemsnit. Svagheder: Mange aflyste timer, lav overgangsfrekvens til kompetencegivende uddannelse 10. klassetrin Styrker: Lærerne underviser meget, skolen planlægger med flere timer, end timefordelingsplanen foreskriver, få aflyste timer, stor set alle timer varetages af linjefagsuddannede lærere, lavt personalefravær, styr på budget og regnskab. Svagheder: Højt elevfravær, lav overgangsfrekvens til kompetencegivende uddannelse. BØRN OG UNGDOM 13

14 Vurdering af Erhvervsklassen Det vurderes som tilfredsstillende, at 100 % af timerne i Erhvervsklassen varetages af lærere med linjefag eller tilsvarende kompetencer. Vurdering af modtagehold Det vurderes som tilfredsstillende, at hele 75 % af timerne varetages af lærere med linjefag og 15 % af lærere med tilsvarende kompetencer. Vurdering af projektet Et casestudie af de praktiske fag i folkeskolen i Rebild Kommune Det vurderes som tilfredsstillende, at projektet er forløbet som planlagt, og at resultatet forventes klart ved årsskiftet. Vurdering af den specialpædagogiske bistand Det vurderes som tilfredsstillende, at skolen anvender flere timer til forebyggende specialundervisning, end den tildeles jf. ressourcetildelingsmodellen, og 88,9 % af timerne varetages af lærere med linjefag eller tilsvarende kompetencer. Vurdering af undervisningen i dansk som andetsprog Det vurderes som meget tilfredsstillende, at alle de lærere, der varetager undervisningen af skolens tosprogede elever, har linjefagsuddannelse i dansk som andetsprog eller lignende kompetencer. Dette skal samtidig ses i lyset af, at intet af undervisningen blev varetaget af lærere med linjefag eller tilsvarende kompetencer i dansk som andetsprog året før. Skolens egen vurdering af det faglige niveau Skolen har i forbindelse med dette års kvalitetsrapport givet en sammenfattende helhedsvurdering af det faglige niveau på skolen. Med fagligt niveau menes, hvor gode vi er til at drive skole. Vurderingen er skrevet, før skolen havde fået deres endelige vurdering fra forvaltningen. Bavnebakkeskolen har fokus på såvel det faglige som det pædagogiske, på elevers og medarbejderes trivsel og velfærd, på udvikling og udviklingsmuligheder for den enkelte og folkeskolens små og store fællesskaber. Det boglige og det praktisk-musiske gives opmærksomhed, eleverne har på forskellige trin mulighed for at deltage i fx værkstedstimer, kreative valgfag og særligt udfordrende boglige fag. Skolen har gode og stærke traditioner, der sikrer elevernes deltagelse i og oplevelse af kulturelle arrangementer på og udenfor skolen. Der afholdes idrætsarrangementer året igennem, og de særlige dage (typisk afslutninger) festligholdes til alles tilfredshed. Der arbejdes med pædagogisk udvikling såvel i det samlede personale som i team, hvilket i det pædagogiske arbejde kan ses i form af fx AKT-arbejde, inddragelse af de mange intelligenser og læringsstile (Plan B) samt SMTTE som planlægnings- og evalueringsværktøj (og andre evalueringsværktøjer). Skolens personale arbejder dygtigt, engageret og målrettet med skolens kerneydelse. Eleverne i SFO en på Bavnebakkeskolen er dem, der mener, at der er mindst drilleri og mobning Behovet for teamledelse med fælles opgaveløsning og funktionel arbejdsdeling samt pædagogisk ledelse manifesteres i folkeskolen i disse år. Det gælder også vores skole. BØRN OG UNGDOM 14

15 Blenstrup Skole Fakta Klassetrin Elevtal i specialklasse 11 Elevtal 125 Lærer-årsværk 6,9 Klassekvotient 15 Elev/lærer ratio 12,9 Gennemsnitlig udgift pr. elev Andel arbejdstid, der anvendes til undervisning 34,8 Sygefravær, personale (%) 3,9 Fraværsdage pr. elev 2008/09 7,4 Forældre i Blenstrup er dem, der er mest tilfredse med SFO ens evne til at støtte op om deres barns udvikling og læring Sammenfattende helhedsvurdering På baggrund af vurderingsmodellen er skolens faglige niveau i skoleåret 2008/09 vurderet således: klassetrin: tilfredsstillende (summen af point svarer til 103,7 %) De datasæt, der ligger til grund for vurderingen, viser, at skolen i skoleåret 2008/09 er kendetegnet ved følgende styrker og svagheder: 0.-6.klassetrin Styrker: Skolen planlægger med flere timer på 4. 6.klassetrin, end timefordelingsplanen foreskriver, få aflyste timer, lavt elevfravær, stort set alle timer varetages af linjefagsuddannede lærere, lavt personalefravær. Svagheder: Lærerne underviser under gennemsnittet, mange af specialundervisningstimerne (forebyggende + enkeltintegration) varetages af lærer uden linjefag eller tilsvarende kompetencer. Vurdering af heldagsklassen Folkvang Det vurderes som nogenlunde tilfredsstillende, at 56,9 % af timerne varetages af lærere med linjefag eller tilsvarende kompetencer. Vurdering af den specialpædagogiske bistand Det vurderes som tilfredsstillende, at skolen anvender de timer til forebyggende specialundervisning, som den tildeles jf. ressourcetildelingsmodellen, og som nogenlunde tilfredsstillende, at 57,7 % af timerne varetages af lærere med linjefag eller tilsvarende kompetencer. Vurdering af undervisningen i dansk som andetsprog Det vurderes som nogenlunde tilfredsstillende, at undervisningen af skolens ene tosprogede elev varetages af en lærer uden linjefag i dansk som andetsprog eller lignende kompetencer. BØRN OG UNGDOM 15

16 Skolens egen vurdering af det faglige niveau Skolen har i forbindelse med dette års kvalitetsrapport givet en sammenfattende helhedsvurdering af det faglige niveau på skolen. Med fagligt niveau menes, hvor gode vi er til at drive skole. Vurderingen er skrevet, før skolen havde fået deres endelige vurdering fra forvaltningen. Blenstrup skole er en rummelig institution, hvor trivsel prioriteres højt, som forudsætning for læring og udvikling. Det faglige niveau er tilfredsstillende. Medarbejderne er udviklingsorienterede og fleksible, og der arbejdes kontinuerligt med kvalitetsudvikling, både hvad angår fysisk indretning, pædagogiske og didaktiske metoder, samt teamsamarbejde. BØRN OG UNGDOM 16

17 Bælum-Solbjerg Skole FAKTA Klassetrin Elevtal 229 Lærer-årsværk 15,4 Klassekvotient 20,8 Elev/lærer ratio 13,4 Gennemsnitlig udgift pr. elev Andel arbejdstid, der anvendes til undervisning 40 Karaktergennemsnit 9.klasse 5,93 Overgangsfrekvens fra 9. kl. til kompetencegivende ungsomsudd Sygefravær, personale (%) 3,1 Fraværsdage pr. elev 2008/09 10,1 Sammenfattende helhedsvurdering På baggrund af vurderingsmodellen er skolens faglige niveau i skoleåret 2008/09 vurderet således: klassetrin: tilfredsstillende (summen af point svarer til 106 %) klassetrin: nogenlunde tilfredsstillende (summen af point svarer til 85,4 %) De datasæt, der ligger til grund for vurderingen, viser, at skolen i skoleåret 2008/09 er kendetegnet ved følgende styrker og svagheder: 0.-6.klassetrin Styrker: Lærerne underviser over gennemsnittet, skolen har planlagt med flere timer, end timefordelingsplanen foreskriver, få aflyste timer, lavt elevfravær, mange timer varetages af linjefagsuddannede lærere, styr på budget og regnskab. Svagheder: Mange af specialundervisningstimerne (forebyggende + enkeltintegration) varetages af lærer uden linjefag eller tilsvarende kompetencer klassetrin Styrker: Lærerne underviser over gennemsnittet, læser flere timer, end timefordelingsplanen foreskriver, mange timer varetages af linjefagsuddannede lærere, styr på budget og regnskab. Svagheder: Mange aflyste timer, højt elevfravær, mange af specialundervisningstimerne (forebyggende + enkeltintegration) varetages af lærer uden linjefag eller tilsvarende kompetencer, lavt karaktergennemsnit, lav overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse/10. klasse. Vurdering af den specialpædagogiske bistand Det vurderes som tilfredsstillende, at skolen anvender flere timer til forebyggende specialundervisning, end den tildeles jf. ressourcetildelingsmodellen, men kun som nogenlunde tilfredsstillende, at 48 % af timerne varetages af lærere med linjefag eller tilsvarende kompetencer. Vurdering af undervisningen i dansk som andetsprog Det vurderes som meget tilfredsstillende, at undervisningen af skolens to tosprogede elever varetages af en lærer med linjefag i dansk som andetsprog eller lignende kompetencer. BØRN OG UNGDOM 17

18 Skolens egen vurdering af det faglige niveau Skolen har i forbindelse med dette års kvalitetsrapport givet en sammenfattende helhedsvurdering af det faglige niveau på skolen. Med fagligt niveau menes, hvor gode vi er til at drive skole. Vurderingen er skrevet, før skolen havde fået deres endelige vurdering fra forvaltningen. Bælum-Solbjerg Skole er placeret i udkanten af Rebild Kommune. Skolen har været igennem en lidt turbulent periode med en del personaleudskiftning samt konstituering af ny ledelse, hvorfor skolens kultur samt administrative rutiner stadig har brug for at rodfæste sig. Bælum-Solbjerg Skole har store klasser og har i klasserne en forholdsvis høj koncentration af elever med særlige faglige samt sociale udfordringer. Alligevel formår vi at skabe en skole, der i høj grad er karakteriseret ved glæde, engagement samt faglighed. Skolens personale er glade for at komme på skolen og formår at projicere denne glæde over i en dybt engageret og kompetent undervisning, hvor vi insisterer på at give det bedst mulige tilbud ud fra vore forudsætninger. I lyset af ovenstående er det vores vurdering, at fagligheden på Bælum-Solbjerg Skole er endog særdeles høj. Forældrene i Bælum-Solbjerg er dem, der udtrykker størst tilfredshed med kvaliteten af SFO ens lokaler BØRN OG UNGDOM 18

19 Haverslev Skole FAKTA Klassetrin Elevtal 147 Lærer-årsværk 8,8 Klassekvotient 21 Elev/lærer ratio 13,3 Gennemsnitlig udgift pr. elev Andel arbejdstid, der anvendes til undervisning 36,7 Sygefravær, personale (%) 3 Fraværsdage pr. elev 2008/09 7,3 Sammenfattende helhedsvurdering På baggrund af vurderingsmodellen er skolens faglige niveau i skoleåret 2008/09 vurderet således: klassetrin: meget tilfredsstillende (summen af point svarer til 117,9 %) De datasæt, der ligger til grund for vurderingen, viser, at skolen i skoleåret 2008/09 er kendetegnet ved følgende styrker og svagheder: 0.-7.klassetrin Styrker: Lærerne underviser over gennemsnittet, skolen har planlagt med flere timer, end timefordelingsplanen foreskriver, få aflyste timer, lavt elevfravær, mange timer varetages af linjefagsuddannede lærere, styr på budget og regnskab. Vurdering af den specialpædagogiske bistand Det vurderes som tilfredsstillende, at skolen anvender de timer til forebyggende specialundervisning, som den tildeles jf. ressourcetildelingsmodellen, og som meget tilfredsstillende, at 100 % af timerne varetages af lærere med linjefag eller tilsvarende kompetencer. Vurdering af undervisningen i dansk som andetsprog Det vurderes som meget tilfredsstillende, at undervisningen af skolens tre tosprogede elever varetages af en lærer med linjefag i dansk som andetsprog eller lignende kompetencer. Eleverne i indskolingen på Haverslev Skole er dem, der udtrykker størst tilfredshed med rammerne på skolen BØRN OG UNGDOM 19

20 Skolens egen vurdering af det faglige niveau Skolen har i forbindelse med dette års kvalitetsrapport givet en sammenfattende helhedsvurdering af det faglige niveau på skolen. Med fagligt niveau menes, hvor gode vi er til at drive skole. Vurderingen er skrevet, før skolen havde fået deres endelige vurdering fra forvaltningen. På Haverslev Skole synes vi, at vi er rigtig gode til at drive skole i forhold til den tildelte økonomi. Haverslev Skole er en god skole med trygge og i børnehøjde overskuelige rammer. Disse rammer er tæt på ideelle for en skole af vor størrelse. Både vore indendørs lokaler og vort udenomsareal lever helt op til tidens krav. Det faglige niveau er højt. De elever vi sender videre til overbygningsskolen klarer sig rigtig godt. Vi lægger vægt på: at alle har et ansvar for helheden også eleverne. et godt skole/hjemsamarbejde fagligheden sociale kompetencer udfordringer til alle Skolen har en god stab af veluddannede og bredt fagligt dækkende lærere og dygtige pædagoger. Skolen fremstår velholdt og bærer præg af, at både elever og personale passer på tingene. Samtidig har vi en ansvarsbevidst pedel og et rengøringspersonale, der ser det som deres ansvar, at alt er velholdt. Skolen har mange traditioner, som forældrekredsen bakker op om. Det er med til at give en god stemning omkring skolen og en følelse blandt brugerne af, at det er vores skole. Sygefraværet er lavt, hvilket vi tager som udtryk for et godt arbejdsmiljø. Skolen er hele tiden i bevægelse. Vi følger derfor hele tiden op på vore fokuspunkter og forsøger at være på forkant med udviklingen. BØRN OG UNGDOM 20

21 Hellum Skole FAKTA Klassetrin Elevtal 77 Lærer-årsværk 6,1 Klassekvotient 11 Elev/lærer ratio 11,6 Gennemsnitlig udgift pr. elev Andel arbejdstid, der anvendes til undervisning 36,5 Sygefravær, personale (%) 1,1 Fraværsdage pr. elev 2008/09 7,2 100% af de adspurgte forældre svarer, at de er tilfredse med deres barns trivsel i SFO en ved Hellum Skole. Sammenfattende helhedsvurdering På baggrund af vurderingsmodellen er skolens faglige niveau i skoleåret 2008/09 vurderet således: klassetrin: tilfredsstillende (summen af point svarer til 107,5 %) De datasæt, der ligger til grund for vurderingen, viser, at skolen i skoleåret 2008/09 er kendetegnet ved følgende styrker og svagheder: 0.-6.klassetrin Styrker: Lærerne underviser over gennemsnittet, skolen har planlagt med flere timer, end timefordelingsplanen foreskriver, få aflyste timer, lavt elevfravær, mange timer varetages af linjefagsuddannede lærere, lavt personalefravær. Svagheder: Problemer med at holde budget. Dog er der sket en forbedring fra 2007 til Vurdering af den specialpædagogiske bistand Det vurderes som tilfredsstillende, at skolen anvender flere timer til forebyggende specialundervisning, end den tildeles jf. ressourcetildelingsmodellen, og som kun nogenlunde tilfredsstillende, at kun 50 % af timerne varetages af lærere med linjefag eller tilsvarende kompetencer. BØRN OG UNGDOM 21

22 Skolens egen vurdering af det faglige niveau Skolen har i forbindelse med dette års kvalitetsrapport givet en sammenfattende helhedsvurdering af det faglige niveau på skolen. Med fagligt niveau menes, hvor gode vi er til at drive skole. Vurderingen er skrevet, før skolen havde fået deres endelige vurdering fra forvaltningen. Samlet set kan det konstateres at Hellum skole er i en rivende udvikling. Der er inden for de sidste år sat nogle brugbare og relevante mål for skolen, som der er arbejdet og arbejdes videre med. Etableringen af Landsbyordningen, ny skolebestyrelse og nyt lederteam har betydet, at nye kræfter og ideer er tilført skolen. Den meget etablerede lærer- og pædagoggruppe er utrolig stabile og samtidig meget omstillingsparate. Skolen forstår at bevare givende traditioner og samtidig være iderig og nyskabende. Skoleskoven vokser, og nye spændende tiltag gror frem. Sundhed er i højsædet og der arbejdes meget anerkendende og målrettet med den enkelte elev. IT området er blevet opprioriteret både med hensyn til maskiner og undervisning. Hellum skole er en skole med overskuelige rammer og et meget trygt og rummeligt værested for eleverne. Det faglige niveau er højt, og eleverne er godt klædt på til deres videre skoleforløb. Der aflyses stort set ikke undervisningstimer. Sygefraværet er meget lavt, og det psykiske arbejdsmiljø for alle medarbejder i hele Landsbyordningen er i top. Forældresamarbejdet er stort, og der er en enorm forældreopbakning til skolen og dens virke. Fremtidige tiltag vil blandt andet være et samarbejde med lokalsamfundet Hellum, så der kan tiltrækkes flere borgere til byen samt elever til skolen. (Hvilket allerede er i gang. Ligeledes vil etablering af forældreintra blive iværksat. Pædagogisk set glæder alle medarbejdere i Landsbyordningen sig til den fælles indsigt i og kommende arbejde med LP-modellen. Den tilfredshed og trivsel der ses blandt medarbejder, elever og forældre må kunne underbygge at skolen lever op til Rebild Kommunes skolepolitiske målsætninger. BØRN OG UNGDOM 22

23 Karensmindeskolen FAKTA Klassetrin Elevtal i specialklasse 21 Elevtal 614 Lærer-årsværk 41,4 Klassekvotient 21,2 Elev/lærer ratio 13,2 Gennemsnitlig udgift pr. elev Andel arbejdstid, der anvendes til undervisning 37,4 Karaktergennemsnit 9.klasse 6,84 Overgangsfrekvens fra 9. kl. til kompetencegivende ungsomsudd ,83 Sygefravær, personale (%) 5,6 Fraværsdage pr. elev 2008/09 7,4 Sammenfattende helhedsvurdering På baggrund af vurderingsmodellen er skolens faglige niveau i skoleåret 2008/09 vurderet således: klassetrin: tilfredsstillende (summen af point svarer til 103,7 %) klassetrin: tilfredsstillende (summen af point svarer til 98,7 %) De datasæt, der ligger til grund for vurderingen, viser, at skolen i skoleåret 2008/09 er kendetegnet ved følgende styrker og svagheder: 0.-6.klassetrin Styrker: Lærerne underviser over gennemsnittet, få aflyste timer, lavt elevfravær, mange timer varetages af linjefagsuddannede lærere Svagheder: Skolen har planlagt med færre timer, end timefordelingsplanen foreskriver, højt personalefravær, få enkeltintegrationstimer varetages af lærere med linjefag eller tilsvarende kompetencer klassetrin Styrker: Lærerne underviser over gennemsnittet, lavt elevfravær, mange timer varetages af linjefagsuddannede lærere, højt karaktergennemsnit. Svagheder: Mange aflyste timer, højt personalefravær, få enkeltintegrationstimer varetages af lærere med linjefag eller tilsvarende kompetencer. Vurdering af specialklasserne Det vurderes som tilfredsstillende, at 79 % af timerne varetages af lærere med linjefag eller tilsvarende kompetencer. Vurdering af den specialpædagogiske bistand Det vurderes som tilfredsstillende, at skolen anvender flere timer til forebyggende specialundervisning, end den tildeles jf. ressourcetildelingsmodellen, og som meget tilfredsstillende, at 100 % af timerne varetages af lærere med linjefag eller tilsvarende kompetencer. BØRN OG UNGDOM 23

24 Skolens egen vurdering af det faglige niveau Skolen har i forbindelse med dette års kvalitetsrapport givet en sammenfattende helhedsvurdering af det faglige niveau på skolen. Med fagligt niveau menes, hvor gode vi er til at drive skole. Vurderingen er skrevet, før skolen havde fået deres endelige vurdering fra forvaltningen. Med baggrund i Undervisningsmiljøundersøgelsen og de gennemførte APV-undersøgelse har vi en skole vi er stolte af. Vi ser stadig skolens styrker som Fokus på faglighed Fokus på elevernes personlige udvikling og sociale kompetencer Fokus på udvikling. I forhold til de midler, der stilles til rådighed oplever vi at være gode til at drive skole. Når andre elever søger om optagelse på Karensmindeskolen er vi stolte af, at skolens gode renomme er den gennemgående begrundelse. Skolens anerkendende tilgang til mange udfordringer resulterer i, at der hele tiden opstår lyst til at prøve nye muligheder af. Forældreinitiativer med Trivselsgruppen er et eksempel på, at det også gælder på forældresiden. Initiativet med Bevægelse i alle fag er et andet eksempel på lærerområdet. Elevrådets arbejde i projektgrupper har givet nye energi og nye tiltag blandt elever. Herunder flere aktiviteter uden for skoletiden med et socialt sigte. Eleverne i indskolingen på Karensmindeskolen er dem, der udtrykker, at der er mindst mobning og drilleri BØRN OG UNGDOM 24

25 Kirketerpskolen FAKTA Klassetrin Elevtal 51 Lærer-årsværk 3,8 Klassekvotient 7,3 Elev/lærer ratio 11,1 Gennemsnitlig udgift pr. elev Andel arbejdstid, der anvendes til undervisning 37 Sygefravær, personale (%) 2,8 Fraværsdage pr. elev 2008/09 7,9 Sammenfattende helhedsvurdering På baggrund af vurderingsmodellen er skolens faglige niveau i skoleåret 2008/09 vurderet således: klassetrin: tilfredsstillende (summen af point svarer til 109,4 %) En analyse af de datasæt, der ligger til grund for vurderingen, viser, at skolen i skoleåret 2008/09 er kendetegnet ved følgende styrker og svagheder: 0.-6.klassetrin Styrker: Lærerne underviser over gennemsnittet, skolen har planlagt med flere timer, end timefordelingsplanen foreskriver i indskolingen, få aflyste timer, høj prioritering af efteruddannelse, mange timer varetages af linjefagsuddannede lærere, lavt personalefravær, Svagheder: Højt elevfravær, problemer med at holde budget. Forældrene på Kirketerpskolen er dem, der er mest tilfredse med skolens evne til at styrke deres barns nysgerrighed og lyst til at lære Vurdering af den specialpædagogiske bistand Det vurderes som tilfredsstillende, at skolen anvender de timer til forebyggende specialundervisning, som den tildeles jf. ressourcetildelingsmodellen, og som meget tilfredsstillende, at 100 % af timerne varetages af lærere med linjefag eller tilsvarende kompetencer. BØRN OG UNGDOM 25

26 Skolens egen vurdering af det faglige niveau Skolen har i forbindelse med dette års kvalitetsrapport givet en sammenfattende helhedsvurdering af det faglige niveau på skolen. Med fagligt niveau menes, hvor gode vi er til at drive skole. Vurderingen er skrevet, før skolen havde fået deres endelige vurdering fra forvaltningen. På alle tre skoler har der været arbejdet målbevidst på at udvikle teamarbejdet via et kursusforløb strækkende sig over hele året. Herunder SMTTE modellen som evalueringsredskab. Implementeringen af LP modellen er blevet forberedt, så det vil være en naturlig forlængelse af teamudviklingskurset. Projekt En Skole har fyldt meget i skolernes hverdag, samt at dette ikke blev til noget. Derudover har en muligvis lukning af Sønderup og Kirketerp skoler optaget alle meget. Endvidere har skolernes personale arbejdet med antagelser, som skal danne grundlag for skolens værdigrundlag. I det kommende år inddrages skolebestyrelsen og eleverne. Vi arbejder meget bevidst for at have et højt fagligt niveau og søger at dække alle fag ind med liniefagsuddannede (eller tilsvarende) lærere. Vi har miljøarbejdet som et ekstra indsatsområde. Vi søger at bevidstgøre børnene om, at også deres indsats har betydning for vores fælles miljø. BØRN OG UNGDOM 26

27 Ravnkilde Skole FAKTA Klassetrin Elevtal 89 Lærer-årsværk 5,7 Klassekvotient 12,7 Elev/lærer ratio 13,0 Gennemsnitlig udgift pr. elev Andel arbejdstid, der anvendes til undervisning 36,4 Sygefravær, personale (%) 2,1 Fraværsdage pr. elev 2008/09 6,2 Sammenfattende helhedsvurdering På baggrund af vurderingsmodellen er skolens faglige niveau i skoleåret 2008/09 vurderet således: klassetrin: tilfredsstillende (summen af point svarer til 109 %) En analyse af de datasæt, der ligger til grund for vurderingen, viser, at skolen i skoleåret 2008/09 er kendetegnet ved følgende styrker og svagheder: 0.-6.klassetrin Styrker: Lærerne underviser over gennemsnittet, ingen aflyste timer, lavt elevfravær, høj prioritering af efteruddannelse, mange timer varetages af linjefagsuddannede lærere, lavt personalefravær. Svagheder: Skolen har planlagt med færre timer, end timefordelingsplanen foreskriver, en del timer i matematik og forebyggende specialundervisning varetages af lærere uden linjefag eller tilsvarende kompetencer. Vurdering af den specialpædagogiske bistand Det vurderes som tilfredsstillende, at skolen anvender de timer til forebyggende specialundervisning, som den tildeles jf. ressourcetildelingsmodellen, og at 66,7 % af timerne varetages af lærere med linjefag eller tilsvarende kompetencer. Forældrene ved Ravnkilde Skole er dem, der mest mener, at elevplanerne opkvalificerer skole-hjem samarbejdet BØRN OG UNGDOM 27

28 Skolens egen vurdering af det faglige niveau Skolen har i forbindelse med dette års kvalitetsrapport givet en sammenfattende helhedsvurdering af det faglige niveau på skolen. Med fagligt niveau menes, hvor gode vi er til at drive skole. Vurderingen er skrevet, før skolen havde fået deres endelige vurdering fra forvaltningen. På Ravnkilde skole vil vi gerne kendes for kvalitet. Vi arbejder på hele tiden at øge kvaliteten i vores arbejde. Vi har en utrolig engageret forældrekreds, som gør en stor indsats for skolen f.eks. i kraft af den nyoprettede støtteforening, trivselsambassadørerne - i alle skolens gøremål møder forældrene altid talstærkt op. Vi har i dette skoleår indført læsebånd, hvor alle elever læser 20 min. på skolen hver dag og det samme derhjemme. Det har medført stort run på vores skolebibliotek og vores læsebarometer viste, at eleverne i gennemsnit har læst 16 sider om dagen fra kl. Den øgede fokus på læsning kan også aflæses i elevernes læsetests. I 1. kl. er 86 % af eleverne i kategorien hurtige og sikre læsere og i 2. kl. er det 82 % der er i den kategori. Et resultat, som vi er meget stolte af. Vi er godt i gang med arbejdet med LP-modellen hele det pædagogiske personale er uddannet til at gå i gang med arbejdet efter sommerferien en udfordring vi alle glæder os meget til. BØRN OG UNGDOM 28

29 Skørping Skole FAKTA Klassetrin Elevtal 573 Lærer-årsværk 37,2 Klassekvotient 22,0 Elev/lærer ratio 13,9 Gennemsnitlig udgift pr. elev Andel arbejdstid, der anvendes til undervisning 38,2 Karaktergennemsnit 9.klasse 7,63 Overgangsfrekvens fra 9. kl. til kompetencegivende ungsomsudd ,11 Sygefravær, personale (%) 4,8 Fraværsdage pr. elev 2008/09 7 Sammenfattende helhedsvurdering På baggrund af vurderingsmodellen er skolens faglige niveau i skoleåret 2008/09 vurderet således: klassetrin: meget tilfredsstillende (summen af point svarer til 120,9 %) klassetrin: meget tilfredsstillende (summen af point svarer til 112,6 %) De datasæt, der ligger til grund for vurderingen, viser, at skolen i skoleåret 2008/09 er kendetegnet ved følgende styrker og svagheder: 0.-6.klassetrin Styrker: Lærerne underviser meget, skolen planlægger med flere timer, end timefordelingsplanen foreskriver, få aflyste timer, lavt elevfravær, høj prioritering af efteruddannelse, mange timer varetages af linjefagsuddannede lærere, styr på budget og regnskab klassetrin Styrker: Lærerne underviser meget, skolen planlægger med flere timer, end timefordelingsplanen foreskriver, tilfredsstillende elevfravær, høj prioritering af efteruddannelse, mange timer varetages af linjefagsuddannede lærere, styr på budget og regnskab, højt karaktergennemsnit. Svagheder: Mange aflyste timer, lav overgangsfrekvens til kompetencegivende uddannelse. Vurdering af den specialpædagogiske bistand Det vurderes som tilfredsstillende, at skolen anvender flere timer til forebyggende specialundervisning, end den tildeles jf. ressourcetildelingsmodellen, og at 89,9 % af timerne varetages af lærere med linjefag eller tilsvarende kompetencer. Vurdering af undervisningen i dansk som andetsprog Det vurderes som meget tilfredsstillende, at 100 % af undervisningen af skolens to tosprogede elever varetages af en lærer med linjefag i dansk som andetsprog eller lignende kompetencer. BØRN OG UNGDOM 29

30 Skolens egen vurdering af det faglige niveau Skolen har i forbindelse med dette års kvalitetsrapport givet en sammenfattende helhedsvurdering af det faglige niveau på skolen. Med fagligt niveau menes, hvor gode vi er til at drive skole. Vurderingen er skrevet, før skolen havde fået deres endelige vurdering fra forvaltningen. Det har for Skørping Skole været et rigtigt godt skoleår, som kan sammenfattes i følgende punkter: Det økonomiske underskud er blevet vendt til et overskud. Gennemførelse af ud- og indskiftninger i medarbejderstaben, således at vi nu har en stærk og kompetent medarbejderstab til løsning af opgaverne. Opbygning af nyt lederteam med fokus på pædagogisk og personalemæssig ledelse. Vi får mange uopfordrede ansøgninger, og vi har et bredt ansøgerfelt ved stillingsopslag. Kompetenceudvikling af rengøringsassistenterne, således at de på sigt også kan tænkes ind i andre funktioner som f.eks. undervisningsassistenter. Skolen har fået en madordning i samarbejde med Skørping Idrætscenter. Samarbejdsaftale med Kastellet Skole i Oslo. Lærerbesøg fra Litauen. Indvielse af Skørping Skoles Naturbase samt fortsat udvikling af legepladsområdet. Skoven bliver brugt som undervisnings- og fritidsområde. Ny profil for SFO en. Lærer- og pædagogsamarbejde med udgangspunkt i trivsel og udeliv, der timetalsmæssigt ligger over det kommunale niveau. Studiegrupper har arbejdet med særlige fagområder med henblik på fortsat pædagogisk udvikling. Opbygning af et nyt smidigt og fleksibelt Kompetencecenter inkluderende AKT-vejlederen og LPkoordinatoren. LP-modellen er med succes under implementering. Ny teamstruktur er blevet implementeret. Elevtallet er stabilt, og vi får flere børn fra andre skoledistrikter. Kortlægningsundersøgelsen i henhold til LP-modellen dokumenterer, at vi inden for de enkelte fokuspunkter ligger på eller over landsgennemsnittet. Vi har fået udviklingsmidler til at starte Turbodansk. Vi er kommet godt omkring vores kontraktmål, og vi er i gang med forberedelserne til den nye kontrakt. Skørping Skole er klar til at modtage den nye AK-klasse. På baggrund af ovenstående sammenfatning sidder medarbejdere og ledelse efter skoleåret 2008/2009 tilbage med oplevelsen af, at vi har været rigtig gode til at drive skole på Skørping Skole Over 92% af forældrene er tilfredse eller nogenlunde tilfredse med samarbejdet med Skørping Skole BØRN OG UNGDOM 30

31 Sortebakkeskolen FAKTA Klassetrin Elevtal i specialklasse 15 Elevtal 517 Lærer-årsværk 41,5 Klassekvotient 19,2 Elev/lærer ratio 9,8 Gennemsnitlig udgift pr. elev Andel arbejdstid, der anvendes til undervisning 39,9 Karaktergennemsnit 9.klasse 5,86 Karaktergennemsnit 10. klasse 4,67 Overgangsfrekvens fra 9. kl. til kompetencegivende ungsomsudd ,86 Overgangsfrekvens fra 10. kl. til kompetencegivende ungdomsudd ,75 Sygefravær, personale (%) 5,9 Fraværsdage pr. elev 2008/09 8,3 Sammenfattende helhedsvurdering Forældrene ved Sortebakkeskolen udtrykker størst tilfredshed med kvaliteten af skolens udendørs faciliteter På baggrund af vurderingsmodellen er skolens faglige niveau i skoleåret 2008/09 vurderet således: klassetrin: tilfredsstillende (summen af point svarer til 100 %) klassetrin: nogenlunde tilfredsstillende (summen af point svarer til 90,7 %) 10. klassetrin: nogenlunde tilfredsstillende (summen af point svarer til 92,6 %) De datasæt, der ligger til grund for vurderingen, viser, at skolen i skoleåret 2008/09 er kendetegnet ved følgende styrker og svagheder: 0.-6.klassetrin Styrker: Lærerne underviser meget, skolen planlægger med flere timer, end timefordelingsplanen foreskriver, få aflyste timer, lavt elevfravær, høj prioritering af efteruddannelse, mange timer varetages af linjefagsuddannede lærere. Svagheder: Højt personalefravær, en del timer i humanistisk fagblok, enkeltintegrationstimer samt timer til forbyggende specialundervisning varetages af lærere uden linjefag eller tilsvarende kompetencer i, problemer i forhold til budget klassetrin Styrker: Lærerne underviser meget, skolen planlægger med flere timer, end timefordelingsplanen foreskriver, høj prioritering af efteruddannelse, mange timer varetages af linjefagsuddannede lærere. BØRN OG UNGDOM 31

32 Svagheder: Mange aflyste timer, højt elevfravær, højt personalefravær, en del enkeltintegrationstimer samt timer til forbyggende specialundervisning varetages af lærere uden linjefag eller tilsvarende kompetencer i faget, problemer i forhold til budget, lavt karaktergennemsnit, lav overgangsfrekvens til kompetencegivende uddannelse. 10. klassetrin Styrker: Lærerne underviser meget, skolen planlægger med flere timer, end timefordelingsplanen foreskriver, få aflyste timer, høj prioritering af efteruddannelse, mange timer varetages af linjefagsuddannede lærere. Svagheder: Højt personalefravær, problemer i forhold til budget, lavt karaktergennemsnit, lav overgangsfrekvens til kompetencegivende uddannelse. Vurdering af specialklasserne Det vurderes som ikke tilfredsstillende, at kun 40 % af timerne varetages af lærere med linjefag eller tilsvarende kompetencer. Vurdering af den specialpædagogiske bistand Det vurderes som tilfredsstillende, at skolen anvender flere timer til forebyggende specialundervisning, end den tildeles jf. ressourcetildelingsmodellen, og at 64,7 % af timerne varetages af lærere med linjefag eller tilsvarende kompetencer. Vurdering af undervisningen i dansk som andetsprog Det vurderes som meget tilfredsstillende, at 100 % af undervisningen af skolens tosprogede elever varetages af en lærer med linjefag i dansk som andetsprog eller lignende kompetencer. Vurdering af modtageklassen Det vurderes som meget tilfredsstillende, at 100 % af undervisningen varetages af lærere med linjefag. Vurderingen af projekt Rullende skolestart og aldersblandede klasser : Det vurderes som tilfredsstillende, at projeket er kommet godt i gang, og at der er foretaget en intern evaluering, der viser, at projektet lever op til målene. Skolens egen vurdering af det faglige niveau Skolen har i forbindelse med dette års kvalitetsrapport givet en sammenfattende helhedsvurdering af det faglige niveau på skolen. Med fagligt niveau menes, hvor gode vi er til at drive skole. Vurderingen er skrevet, før skolen havde fået deres endelige vurdering fra forvaltningen. Vi arbejder på Sortebakkeskolen med at sikre kvalitet i alt, hvad vi laver. Vi vil ikke blot drive skole, men også udvikle god undervisning. Det har vi utrolige gode forudsætninger for. Vi har engagerede lærere og rigtig flotte rammer ude og inde. Vi har en god blanding af lærere, hvad angår alder og erfaring. Det er bl.a. med til at give mange gode diskussioner i teams og afdelinger. Vi ser forskellighed som en styrke. Skolehjem samarbejdet vurderes som godt. I ledelsen bemærker vi et relativt lille antal forældrehenvendelser, set i forhold til antallet af elever. Vi er gode til at strukturere og organisere vores skole. Vi har mange ansatte, der vil meget. Der er en god og positiv stemning på lærerværelset og blandt de ansatte generelt. Vi mener, at vi har et rigtig godt udgangspunkt for, at vores elever lærer mest muligt. BØRN OG UNGDOM 32

33 Suldrup Skole FAKTA Klassetrin Elevtal i specialklasse 17 Elevtal 279 Lærer-årsværk 24,5 Klassekvotient 19,9 Elev/lærer ratio 10,1 Gennemsnitlig udgift pr. elev Andel arbejdstid, der anvendes til undervisning 34,4 Karaktergennemsnit 9.klasse 5,62 Overgangsfrekvens fra 9. kl. til kompetencegivende ungsomsudd ,29 Sygefravær, personale (%) 5,4 Fraværsdage pr. elev 2008/09 9,2 Eleverne i indskolingen på Suldrup Skole er dem, der udtrykker mest tilfredshed med deres klasselærer Sammenfattende helhedsvurdering På baggrund af vurderingsmodellen er skolens faglige niveau i skoleåret 2008/09 vurderet således: klassetrin: tilfredsstillende (summen af point svarer til 103 %) klassetrin: nogenlunde tilfredsstillende (summen af point svarer til 82,1 %) De datasæt, der ligger til grund for vurderingen, viser, at skolen i skoleåret 2008/09 er kendetegnet ved følgende styrker og svagheder: klassetrin Styrker: Skolen planlægger med flere timer, end timefordelingsplanen foreskriver, høj prioritering af efteruddannelse, lavt elevfravær i klasse, høj prioritering af tid til efteruddannelse, mange timer varetages af linjefagsuddannede lærere. Svagheder: Lærere underviser mindre end gennemsnittet, højt elevfravær i klasse, højt personalefravær, problemer i forhold til budget klassetrin Styrker: Høj prioritering af efteruddannelse, mange timer varetages af linjefagsuddannede lærere. Svagheder: Lærere underviser mindre end gennemsnittet, skolen planlægger med færre timer, end timefordelingsplanen foreskriver, mange aflyste timer, højt elevfravær, højt personalefravær, lavt BØRN OG UNGDOM 33

34 karaktergennemsnit. Vurdering af heldagsklasserne Det vurderes som utilfredsstillende, at kun 27,3 % af timerne varetages af lærere med linjefag eller tilsvarende kompetencer. Vurdering af den specialpædagogiske bistand Det vurderes som tilfredsstillende, at skolen anvender de timer til forebyggende specialundervisning, som den tildeles jf. ressourcetildelingsmodellen, og at 100 % af timerne varetages af lærere med linjefag eller tilsvarende kompetencer. Skolens egen vurdering af det faglige niveau Skolen har i forbindelse med dette års kvalitetsrapport givet en sammenfattende helhedsvurdering af det faglige niveau på skolen. Med fagligt niveau menes, hvor gode vi er til at drive skole. Vurderingen er skrevet, før skolen havde fået deres endelige vurdering fra forvaltningen. På alle tre skoler har der været arbejdet målbevidst på at udvikle teamarbejdet via et kursusforløb strækkende sig over hele året. Herunder SMTTE modellen som evalueringsredskab. Implementeringen af LP modellen er blevet forberedt, så det vil være en naturlig forlængelse af teamudviklingskurset. Projekt en skole har fyldt meget i skolernes hverdag, samt at dette ikke blev til noget. Derudover har en muligvis lukning af Sønderup og Kirketerp skoler optaget alle meget. Endvidere har skolernes personale arbejdet med antagelser, som skal danne grundlag for skolens værdigrundlag. I det kommende år inddrages skolebestyrelsen og eleverne. Vi arbejder meget bevidst for at have et højt fagligt niveau, og søger at dække alle fag ind med liniefagsuddannede (eller tilsvarende) lærere. Vi har miljøarbejdet som et ekstra indsatsområde. Vi søger at bevidstgøre børnene om, at også deres indsats har betydning for vores fælles miljø. BØRN OG UNGDOM 34

35 Sønderup Skole FAKTA Klassetrin Elevtal 47 Lærer-årsværk 3,8 Klassekvotient 6,7 Elev/lærer ratio 10,3 Gennemsnitlig udgift pr. elev Andel arbejdstid, der anvendes til undervisning 37 Sygefravær, personale (%) 1,9 Fraværsdage pr. elev 2008/09 4,3 Sammenfattende helhedsvurdering På baggrund af vurderingsmodellen er skolens faglige niveau i skoleåret 2008/09 vurderet således: klassetrin: tilfredsstillende (summen af point svarer til 107,9%) De datasæt, der ligger til grund for vurderingen, viser, at skolen i skoleåret 2008/09 er kendetegnet ved følgende styrker og svagheder: 0.-6.klassetrin Styrker: Lærerne underviser meget, ingen aflyste timer, lavt elevfravær, høj prioritering af tid til efteruddannelse, mange timer varetages af linjefagsuddannede lærere, lavt personalefravær. Svagheder: Problemer i forhold til budget. Vurdering af den specialpædagogiske bistand Det vurderes som tilfredsstillende, at skolen anvender de timer til forebyggende specialundervisning, som den tildeles jf. ressourcetildelingsmodellen, og som meget tilfredsstillende, at 100 % af timerne varetages af lærere med linjefag eller tilsvarende kompetencer. Forældre på Sønderup Skole er dem, der er mest tilfredse med deres børns faglige udbytte BØRN OG UNGDOM 35

36 Skolens egen vurdering af det faglige niveau Skolen har i forbindelse med dette års kvalitetsrapport givet en sammenfattende helhedsvurdering af det faglige niveau på skolen. Med fagligt niveau menes, hvor gode vi er til at drive skole. Vurderingen er skrevet, før skolen havde fået deres endelige vurdering fra forvaltningen. På alle tre skoler har der været arbejdet målbevidst på at udvikle teamarbejdet via et kursusforløb strækkende sig over hele året. Herunder SMTTE modellen som evalueringsredskab. Implementeringen af LP modellen er blevet forberedt, så det vil være en naturlig forlængelse af teamudviklingskurset. Projekt en skole har fyldt meget i skolernes hverdag, samt at dette ikke blev til noget. Derudover har en muligvis lukning af Sønderup og Kirketerp skoler optaget alle meget. Endvidere har skolernes personale arbejdet med antagelser, som skal danne grundlag for skolens værdigrundlag. I det kommende år inddrages skolebestyrelsen og eleverne. Vi arbejder meget bevidst for at have et højt fagligt niveau, og søger at dække alle fag ind med liniefagsuddannede (eller tilsvarende) lærere. Vi har miljøarbejdet som et ekstra indsatsområde. Vi søger at bevidstgøre børnene om, at også deres indsats har betydning for vores fælles miljø. BØRN OG UNGDOM 36

37 Terndrup Skole FAKTA Klassetrin Elevtal i specialklasse 18 Elevtal 262 Lærer-årsværk 21,6 Klassekvotient 20,2 Elev/lærer ratio 11,3 Gennemsnitlig udgift pr. elev Andel arbejdstid, der anvendes til undervisning 38,2 Karaktergennemsnit 9.klasse 6,55 Karaktergennemsnit 10. klasse 6,11 Overgangsfrekvens fra 9. kl. til kompetencegivende ungsomsudd ,29 Overgangsfrekvens fra 10. kl. til kompetencegivende ungdomsudd ,96 Sygefravær, personale (%) 3,9 Fraværsdage pr. elev 2008/09 10,2 Sammenfattende helhedsvurdering Alle forældre på Terndrup Skole er tilfredse eller nogenlunde tilfredse med deres barns trivsel i SFO en På baggrund af vurderingsmodellen er skolens faglige niveau i skoleåret 2008/09 vurderet således: klassetrin: tilfredsstillende (summen af point svarer til 103 %) klassetrin: tilfredsstillende (summen af point svarer til 102,6 %) 10. klassetrin: tilfredsstillende (summen af point svarer til 95 %) De datasæt, der ligger til grund for vurderingen, viser, at skolen i skoleåret 2008/09 er kendetegnet ved følgende styrker og svagheder: 0.-6.klassetrin Styrker: Lærerne underviser meget, få aflyste timer, lavt elevfravær i klasse, dansk og matematiktimer varetages af linjefagsuddannede lærere, lavt personalefravær. Svagheder: Flere timer i den humanistiske og naturfaglige blok varetages af lærere, der ikke har linjefag eller tilsvarende kompetencer i faget, problemer i forhold til budget klassetrin Styrker: Lærerne underviser meget, mange timer varetages af lærere med linjefag eller tilsvarende kompetencer, lavt personalefravær. Både karaktergennemsnit og overgangsfrekvens til kompetencegivende uddannelse ligger på et tilfredsstillende niveau. Svagheder: Højt elevfravær, problemer i forhold til budget. BØRN OG UNGDOM 37

38 10. klassetrin Styrker: Lærerne underviser meget, skolen planlægger med flere timer, end timefordelingsplanen foreskriver, få aflyste timer. Svagheder: Lavt karaktergennemsnit, lav overgang til kompetencegivende uddannelse. Vurdering af specialklasserne Det vurderes som meget tilfredsstillende, at 100 % af timerne varetages af lærere med linjefag eller tilsvarende kompetencer. Vurdering af den specialpædagogiske bistand Det vurderes som tilfredsstillende, at skolen anvender flere timer til forebyggende specialundervisning, end den tildeles jf. ressourcetildelingsmodellen, og at 80 % af timerne varetages af lærere med linjefag eller tilsvarende kompetencer. Vurdering af undervisningen i dansk som andetsprog Det vurderes som meget tilfredsstillende, at 100 % af undervisningen af skolens tre tosprogede elever varetages af en lærer med linjefag i dansk som andetsprog eller lignende kompetencer. Dette skal særligt ses i lyset af, at der er sket en stigning fra 33,33 % til 100 % i løbet af et skoleår. Skolens egen vurdering af det faglige niveau Skolen har i forbindelse med dette års kvalitetsrapport givet en sammenfattende helhedsvurdering af det faglige niveau på skolen. Med fagligt niveau menes, hvor gode vi er til at drive skole. Vurderingen er skrevet, før skolen havde fået deres endelige vurdering fra forvaltningen. På Terndrup Skole vægtes det særdeles højt, at alle såvel elever, forældre som medarbejdere oplever tryghed og trivsel i hverdagen. Dette er en forudsætning for at sikre optimal udvikling for elever og medarbejdere. Vi oplever et godt og udbytterigt samarbejde med forældrene, både når det gælder den enkelte elev, og når det gælder skolen som helhed. Ressourcen i tværfaglig lokalgruppe er i mange sammenhænge inddraget i samarbejdet med forældrene, hvilket har været særdeles udbytterigt for den enkelte elev. SFO-børnene i Terndrup er nu samlet under ledelsen på Terndrup Skole. Antallet af medarbejdere i SFO en er fordoblet pr Processen med indslusning af nye børn og medarbejdere er takket være en god og målrettet indsats fra samtlige medarbejderes side forløbet særdeles tilfredsstillende. Vi møder hver dag glade og tilfredse børn og forældre, der udtrykker stor tilfredshed med en samlet SFO på Terndrup Skole. Det nye personale i SFO en er trådt naturligt ind i det allerede veletablerede samarbejde, der hersker mellem pædagoger og lærere. Dette har afgørende betydning for kvaliteten af undervisningen i 0. til 3. klasse. Personalet er trods en tid præget af nedskæringer stadig indstillet på at løfte i samlet flok samt at honorere nye krav og forventninger. Processen med Værdigrundlag bekræftede, at der hersker en god og positiv stemning samt et godt arbejdsklima blandt personalet på skolen. Dette ser vi alle som en meget vigtig forudsætning for, at vi kan drive en god skole. En skole som vi er stolte af. BØRN OG UNGDOM 38

39 Øster Hornum Skole FAKTA Klassetrin Elevtal 164 Lærer-årsværk 10 Klassekvotient 23,4 Elev/lærer ratio 12,1 Gennemsnitlig udgift pr. elev Andel arbejdstid, der anvendes til undervisning 41,8 Sygefravær, personale (%) 1,6 Fraværsdage pr. elev 2008/09 7 Sammenfattende helhedsvurdering På baggrund af vurderingsmodellen er skolens faglige niveau i skoleåret 2008/09 vurderet således: klassetrin: meget tilfredsstillende (summen af point svarer til 113,4 %) De datasæt, der ligger til grund for vurderingen, viser, at skolen i skoleåret 2008/09 er kendetegnet ved følgende styrker og svagheder: 0.-6.klassetrin Styrker: Lærerne underviser meget, skolen planlægger med flere timer, end timefordelingsplanen foreskriver, få aflyste timer, lavt elevfravær, de fleste timer varetages af lærere med linjefag eller tilsvarende kompetencer i faget, lavt personalefravær, styr på budget og regnskab. Svagheder: Lav prioritering af tid til efteruddannelse. Vurdering af den specialpædagogiske bistand Det vurderes som tilfredsstillende, at skolen anvender flere timer til forebyggende specialundervisning, end den tildeles jf. ressourcetildelingsmodellen, og som meget tilfredsstillende, at 100 % af timerne varetages af lærere med linjefag eller tilsvarende kompetencer. Skolens egen vurdering af det faglige niveau Eleverne på klassetrin på Øster Hornum Skole er dem, der er mest tilfredse med rammerne på skolen Skolen har i forbindelse med dette års kvalitetsrapport givet en sammenfattende helhedsvurdering af det faglige niveau på skolen. Med fagligt niveau menes, hvor gode vi er til at drive skole. Vurderingen er skrevet, før skolen havde fået deres endelige vurdering fra forvaltningen. Sammenfattende kan siges, at Øster Hornum skole udgør et godt, velfungerende og kvalitativt skoletilbud til eleverne i distriktet. Hvad angår forældre, elev- og medarbejdertilfredshed samt elevernes faglige og personlige/sociale standpunkter må skolen siges at leve fuldt op til kommunens målsætninger og visioner på det skolepolitiske område. BØRN OG UNGDOM 39

40 Specialskolen Skibstedskolen Skibstedskolen er ikke omfattet af bekendtgørelsen vedrørende kvalitetsrapporter. Skoleafdelingen og Skibstedskolen har alligevel fundet det relevant at synliggøre Skibstedskolens aktiviteter i kvalitetsrapporten. Derfor har Skoleafdelingen og Skibstedskolen i samarbejde vurderet, hvilke datasæt der er relevante at fremlægge vedrørende Skibstedskolen. Alle de udvalgte datasæt fremgår af bilag. Skoleafdelingen har ikke lavet en sammenfattende helhedsvurdering af det faglige niveau på Skibstedskolen. FAKTA Elevtal 53 Klassekvotient 5,89 Gennemsnitlig udgift pr. elev Andel arbejdstid, der anvendes til undervisning 33 Sygefravær, personale (%) 4,5 Fraværsdage pr. elev 2008/09 14,83 Skibstedskolens sammenfattende helhedsvurdering af skolens faglige niveau Vi har en seriøst arbejdende skolebestyrelse, som både tager initiativer og bakker op med formanden i spidsen. Den har en stor forståelse for både forældre-, personale- og børnegruppen og bruger den engageret og kompetent. Personalegruppen favner fagligt bredt og i, for det meste bedste indbyrdes forståelse, fordeles personalet hvor kompetencer bedst udnyttes. Det er en stor udfordring at danne optimale klasseteams, og vi skal igen i efteråret i MED arbejde med, hvordan vi kan gøre det mere gennemskueligt og åbent. At samarbejdet i klasseteamet er velfungerende har stor betydning for det psykiske arbejdsmiljø, idet der er tale om mange ugentlige timers samvær. I børnegrupper, hvor udvikling kan synes stagnerende eller meget svær at få øje på, er det vigtigt, at personalet har overskud og kan give hinanden energi. I og med at man stort set aldrig er eneansvarlig for undervisningen, burde stort set al forberedelse være fælles. Man kan håbe, at der bliver en mulighed for - og et krav om, at en større andel af forberedelsen kan/skal være fælles i den nye overenskomst. Det ville også give mulighed for, at der kunne skabes et studiemiljø på skolen. Alle ser arbejdet med LP modellen som en mulighed for kvalificering af egen faglighed og relationskompetence. Der er samtidig et ønske om, at man fra ledelsens side ikke planlægger med nye indsatsområder eller tiltag, før man har fået godt greb om LP modellen. Vi skal i det kommende skoleår bruge tid på at få en fælles forståelse af, hvad ulovlig/lovlig fravær er og i hvor udpræget grad vi accepterer det, og endelig hvordan vores holdning skal afspejles i forældresamarbejdet. Vi skal, specielt i skoleregi, have set på vores undervisningsforståelse og reflekteret over, hvad vi forstår ved faglighed og hvorvidt fælles mål i praksis er og skal være retningsgivende. Vi har et lovgrundlag og har vi en fælles forståelse af nødvendigheden af det? Personalet er meget engagerede i børnene og meget dygtige til at møde dem, der hvor de er. BØRN OG UNGDOM 40

41 Vi skal arbejde med - og have eksemplificeret vores værdigrundlag, så det giver mening at have et sådan. Vi skal arbejde med målformuleringer for vores aftaler og aktiviteter, så vi er forberedt på ny overenskomst. Vi skal intensivere den daglige informationsudveksling mellem skole og SFO, ligesom informationer til forældrene skal optimeres. Læreplaner i SFO giver mulighed for stor fokus på - og viden om det enkelte barn. Forældre til børn på Skibstedskolen er mere tilfredse end gennemsnittet i Rebild Kommune. Kun hvad angår tilfredsheden med SFO ens fysiske rammer, er forældrene mindre tilfredse end gennemsnittet. BØRN OG UNGDOM 41

42 4. Beskrivelse af skolevæsenet Kvalitetsrapporten skal redegøre for de mål og rammer, som har betydning for undervisningen og dens kvalitet for hver af kommunens skoler og for det samlede skolevæsen. Datasættene kan opdeles i følgende overskrifter: Rammebetingelser Pædagogiske processer Resultater Specialpædagogisk bistand Dansk som andetsprog Rammebetingelser Dette afsnit indeholder en bred vifte af data på henholdsvis skole og SFO-området, som angiver rammebetingelserne for de enkelte skoler og for det samlede skolevæsen. Rammebetingelser er oplysninger vedrørende alt fra antal elever pr. klasse til i hvilket omfang undervisningen varetages af lærere med linjefag eller tilsvarende kompetencer. Figur 1.1. viser, at en større andel af kommunens elever går i kommunens egne folkeskoler end året før. Derudover er der tale om mindre forskydninger i både opadgående og nedadgående retning i andelen af elever, der går i de forskellige tilbud. Det fremgår samtidig, at 3,3 % af eleverne i Rebild Kommune går på efterskole. Dette er et fald fra skoleåret 2007/08, hvor 3,7 % af eleverne gik på efterskole. I skoleåret 2008/09 går 4,7 % af eleverne i fri-/privatskoler, hvilket er samme niveau som andelen for skoleåret 2007/08. Elevplaceringer Pr. 5. september 2008 er der i Rebild Kommunes skolevæsen 4326 elever. Figur 1.1. nedenfor viser elevernes skoleplacering: SKOLETYPE Antal elever 2008/09 Andel af elevmassen 2008/09 Andel af elevmassen 2007/08 Elever i egne folkeskoler (uden specialklasser) ,67 83,83 Elever i egne specialklasser inkl. erhvervsklasse 90 2,01 2,18 Udsat skolestart 41 0,40 0,26 Elever på folkeskoler i andre kommuner 119 2,66 2,95 Elever på privatskoler 210 4,69 4,73 Elever på efterskoler 148 3,30 3,72 Elever på regionale specialskoler 5 0,11 0,02 Elever på andre kommuners specialskoler 8 0,18 0,24 Elever i andre kommuners specialklasser 33 0,74 0,59 Kommunens egne elever der får undervisning i 20.3 tilbud 15 0,33 0,51 Elever i egen specialskole (Skibestedskolen) 18 0,92 0,97 Elever i alt ,00 100,0 Figur 1.1 Elever bosat i Rebild Kommune fordelt på forskellige skoletyper (kilde: TEA). BØRN OG UNGDOM 42

43 Figur 1.2 viser diverse nøgletal vedrørende kommunens 14 folkeskoler. Den nederste række i tabellen i figur 1.2 (markeret med grøn) viser til sammenligning tallene for skoleåret 2007/08. Nøgletal skoledel Klassetrin Elevtal i hovedskolen Elevtal i specialklasse klasse-kvotient Lærer-årsværk Elev/lærer ratio Gn. pris pr. elev (kroner) Undervisningsmidler pr. elev (kroner) Afholdte udgifter til efteruddannelse (kroner) Udgift til efteruddannelse pr. lærer (kroner) Afsat tid til efteruddannelse (timer) Afsat tid til efteruddannelse pr. lærer Andel af arbejdstid der anvendes til undervisning 08/09 Bavnebakkeskolen ,6 42,6 13, ,6 Blenstrup Skole ,9 12, ,7 34,8 Bælum-Solbjerg skole ,8 15,4 13, ,4 40,3 Haverslev Skole ,8 13, ,5 36,7 Hellum Skole ,1 11, ,9 36,5 Karensmindeskolen ,2 41,4 13, ,5 37,4 Kirketerpskolen ,29 3,8 11, ,5 37 Ravnkilde Skole ,7 5, ,2 36,4 Skørping Skole ,2 13, ,6 38,2 Sortebakkeskolen ,2 41,5 9, ,2 39,9 Suldrup Skole ,9 24,5 10, ,1 34,4 Sønderup Skole ,71 3,8 10, ,5 37 Terndrup Skole ,2 21,6 11, ,4 38,2 Øster Hornum skole , , ,8 I alt / gennemsnit 08/ ,2 19,2 12, ,2 37,6 I alt/ gennemsnit ,6 19,9 12, ,6 Figur 1.2 Diverse nøgletal for kommunens 14 folkeskoler.(kilde: TEA, Børne- og Ungdomsforvaltningen, Uni-C, skolerne). *tallet for 2007/08 er inklusiv antal elever i modtageklasser. Det vil sige, at det reelle tal er 99 elever i specialklasser. ** I kvalitetsrapport 2007/08 var den gennemsnitlige udgift pr. elev beregnet som et almindeligt gennemsnit. I år er det beregnet som et vægtet gennemsnit derfor er sidste års gennemsnitspris ligeledes omregnet til et vægtet gennemsnit. BØRN OG UNGDOM 43

44 Generelt kan det ses, at antallet af elever i egne folkeskoler er faldet en anelse. Klassekvotienten er samtidig faldet fra 17,6 til 17,2 elever i gennemsnit pr. klasse, hvilket passer med et lille fald i elev/lærer ratio på 0,3. Gennemsnitsprisen pr. elev er steget, hvilket i høj grad skyldes en stigning i lønudviklingen på i alt 5,4 %. I forhold til prioritering af midler til uddannelse af lærerne, er der i skoleåret 2008/09 anvendt flere midler pr. lærer samtidig med, at der bruges flere timer pr. lærer til uddannelse. Andel af arbejdstid, der anvendes til undervisning Forskellen i andel af arbejdstid, der anvendes til undervisning er over de sidste tre år blevet mindre skolerne imellem. Det viser tabellen i figur 1.3 nedenfor. Tabellen viser også, at andelen af den tid, lærerne anvender til undervisning, er steget fra 36,6 % i 2007/08 til 37,6 % i 2008/09. Stigningen i både andel af arbejdstid, der bruges til undervisning, samt tid, der anvendes til efteruddannelse dette år, kan hænge sammen med, at der i skoleår er flyttet er uges ferie for lærerne. 50,0 45,0 40,0 35,0 30,0 25,0 20,0 Andel af arbejdstid der anvendes til undervisning 06/07 Andel af arbejdstid der anvendes til undervisning 07/08 Andel af arbejdstid der anvendes til undervisning 08/09 Gennemsnit 2006/07 15,0 10,0 Gennemsnit 2007/08 5,0 Gennemsnit 2008/09 0,0 Bavnebakkeskolen Blenstrup skole Bælum-Solbjerg skole Haverslev Hellum Karensminde Kirketerp Ravnkilde Skørping Sortebakkeskolen Suldrup Sønderup Terndrup Øster Hornum skole Figur 1.3 Andel af arbejdstid, der anvendes til undervisning gennem de sidste tre skoleår. (Kilde: Uni-C). BØRN OG UNGDOM 44

45 Antal spor pr. klassetrin Nedenstående tabel viser antal spor pr. klassetrin fordelt pr. skole samt samlet for hele kommunen. Skole 0. kl. 1. kl. 2. kl. 3. kl. 4. kl. 5. kl. 6. kl. 7. kl. 8. kl. 9. kl. 10. kl. Bavnebakken Blenstrup Bælum-Solbjerg Haverslev Hellum Karensminde Kirketerp Ravnkilde Skørping Sortebakken Suldrup Sønderup Terndrup Øster Hornum I alt Figur 1.4 Antal spor pr. klasse. (Kilde: TEA). BØRN OG UNGDOM 45

46 Oversigt over økonomiudviklingen på hver enkelt skole incl. SFO i 2007 og 2008 Oversigten i figur 1.5 viser korrigeret budget og regnskabstal for henholdsvis 2007 og Skolerne er i dette års kvalitetsrapport vurderet bl.a. på baggrund af den økonomiske udvikling Skole Korr. Budget Regnskab Difference Korr. Budget Regnskab Difference Bavnebakkeskolen 26,343 27,043-0,700 27,543 27,489 0,054 Skole 23,650 24,402-0,752 25,231 25,184 0,047 Skolefritidsordning brutto 5,309 5,189 0,120 5,046 4,894 0,152 forældrebetaling -2,616-2,548-0,068-2,734-2,589-0,145 Blenstrup skole 7,323 7,366-0,043 6,608 6,477 0,131 Skole 5,210 5,207 0,003 5,671 5,746-0,075 Landsbyordning brutto 2,803 2,885-0,082 1,675 1,569 0,106 forældrebetaling -0,690-0,726 0,036-0,738-0,838 0,100 Bælum-Solbjerg skole 10,903 11,004-0,101 12,053 11,182 0,871 Skole 9,821 10,112-0,291 10,664 9,997 0,667 Skolefritidsordning brutto 2,278 2,107 0,171 2,546 2,314 0,232 forældrebetaling -1,196-1,215 0,019-1,157-1,129-0,028 Haverslev skole 7,436 7,271 0,165 7,826 7,776 0,050 Skole 6,755 6,452 0,303 7,109 6,962 0,147 Landsbyordning brutto 1,528 1,674-0,146 1,738 1,766-0,028 forældrebetaling -0,847-0,855 0,008-1,021-0,952-0,069 Hellum skole 5,640 5,691-0,051 5,715 5,865-0,150 Skole 4,840 5,094-0,254 4,692 5,027-0,335 Skolefritidsordning brutto 1,378 1,185 0,193 1,643 1,456 0,187 forældrebetaling -0,578-0,588 0,010-0,620-0,618-0,002 Karensmindeskolen 25,616 25,861-0,245 27,440 26,593 0,847 Skole 22,305 22,583-0,278 24,652 24,273 0,379 Skolefritidsordning brutto 6,915 6,857 0,058 6,625 6,077 0,548 forældrebetaling -3,604-3,579-0,025-3,837-3,757-0,080 Kirketerp skole 3,453 3,737-0,284 2,944 3,378-0,434 Skole 2,804 2,927-0,123 2,769 2,984-0,215 Landsbyordning 0,924 1,055-0,131 0,469 0,696-0,227 forældrebetaling -0,275-0,245-0,030-0,294-0,302 0,008 BØRN OG UNGDOM 46

47 Ravnkilde skole 6,424 6,139 0,285 5,908 5,893 0,015 Skole 5,878 5,774 0,104 5,136 5,207-0,071 Landsbyordning brutto 1,114 0,935 0,179 1,396 1,271 0,125 forældrebetaling -0,568-0,570 0,002-0,624-0,585-0,039 Skørping skole 25,161 25,823-0,662 27,650 26,593 1,057 Skole 22,905 23,778-0,873 24,805 24,583 0,222 Skolefritidsordning brutto 5,163 5,104 0,059 6,057 5,264 0,793 forældrebetaling -2,907-3,059 0,152-3,212-3,254 0,042 Sortebakkeskolen 23,828 24,140-0,312 23,841 24,902-1,061 Skole 22,504 22,772-0,268 22,513 23,094-0,581 Skolefritidsordning brutto 2,734 2,820-0,086 2,993 3,463-0,470 forældrebetaling -1,410-1,452 0,042-1,665-1,655-0,010 Suldrup skole 14,676 15,048-0,372 15,329 15,790-0,461 Skole 13,578 13,921-0,343 13,519 14,429-0,910 Skolefritidsordning brutto 2,065 2,108-0,043 2,847 2,386 0,461 forældrebetaling -0,967-0,981 0,014-1,037-1,025-0,012 Sønderup skole 3,147 3,488-0,341 2,497 3,330-0,833 Skole 2,568 2,769-0,201 2,247 2,991-0,744 Landsbyordning brutto 0,908 0,914-0,006 0,447 0,570-0,123 forældrebetaling -0,329-0,195-0,134-0,197-0,231 0,034 Terndrup skole 13,300 14,200-0,900 12,110 13,295-1,185 Skole 12,735 13,628-0,893 11,433 12,592-1,159 Skolefritidsordning brutto 0,972 0,992-0,020 1,137 1,163-0,026 forældrebetaling -0,407-0,420 0,013-0,460-0,460 0,000 Øster Hornum skole 8,727 8,726 0,001 9,263 9,162 0,101 Skole 7,389 7,630-0,241 7,824 7,829-0,005 Skolefritidsordning brutto 2,496 2,262 0,234 2,644 2,520 0,124 forældrebetaling -1,158-1,166 0,008-1,205-1,187-0,018 Figur 1.5 Oversigten viser korrigeret budget og regnskabstal for henholdsvis 2007 og for den enkelte skole. (Kilde: Økonomiafdelingen). Frit skolevalg indenfor kommunen Skemaet i figur 1.6 viser en oversigt over, hvor mange elever der vælger anden skole i kommunen end distriktsskolen. Opgørelsen er lavet på baggrund af status den 5. september For hver skole er det opgjort, hvor mange elever skolen har fra de andre skoledistrikter i kommunen. Desuden er det opgjort, hvor mange elever fra skolens eget distrikt, der har valgt en anden af kommunens skoler. Der er i opgørelsen kun set på frit skolevalg indenfor kommunen, det vil sige, at der ikke er taget højde for elever fra andre kommuner eller de elever, der vælger friskoler og/eller efterskole. BØRN OG UNGDOM 47

48 Skole Elever fra andre distrikter Elever fra distriktet der vælger anden folkeskole i kommunen Netto forskel Bavnebakkeskolen Blenstrup skole Bælum-Solbjerg skole Haverslev Hellum Karensminde Kirketerp Ravnkilde Skørping Sortebakkeskolen Suldrup Sønderup Terndrup Øster Hornum skole Antal elever i alt, der vælger anden folkeskole indenfor kommunen Figur 1.6 Oversigt over, hvor mange elever der vælger anden skole i kommunen end distriktsskolen. (Kilde: TEA). Generelt går en del elever på en anden skole end distriktsskolen. Dette kan have flere årsager, bl.a. at folk flytter til andre distrikter, men børnene fortsætter på den skole, hvor de har påbegyndt deres skolegang. Opgørelsen pr. 5. september 2008 viser, at især Karensmindeskolen netto har mange flere elever fra kommunens andre skoledistrikter, end elever fra deres eget skoledistrikt, der vælger andre skoler. Elevfravær Diagrammet i figur 1.7 på næste side viser fraværsdage pr. elev i skoleårene 2006/07, 2007/08 og 2008/09. Datasættet omfatter lovligt og ulovligt fravær samt sygdom. Opgørelsen over elevfravær viser en stigning fra skoleåret 2007/08 til skoleår 2008/09 fra gennemsnitlig 7,2 fraværsdag pr. elev til 7,7 fraværsdage pr. elev. Dette skal dog ses i lyset af et fald fra skoleåret 2006/07 til 2007/08 fra 8,5 dage pr. elev til 7,2 fraværsdag pr. elev. Diagrammet i figur 1.7 viser desuden en stigning i antallet af fraværsdage pr. elev på 12 ud af 14 skoler for skoleåret 2008/09. En oversigt over elevfravær fordelt på indskoling, mellemtrin og overbygning viser, at elevfraværet stiger markant, når eleverne kommer i 8., 9. og 10. klasse. Det samme billede gjorde sig gældende for skoleåret 2007/08. Se bilag 5. BØRN OG UNGDOM 48

49 14 Antal fraværsdage pr. elev Fraværsdage pr. elev 06/07 Fraværsdage pr. elev 07/08 Fraværsdage pr. elev 08/09 Kommunegennemsnit 06/07 Kommunegennemsnit 07/08 Kommunegennemsnit 08/09 0 Bavnebakkeskolen Blenstrup skole Bælum-Solbjerg skole Haverslev Hellum Karensminde Kirketerp Ravnkilde Skørping Sortebakkeskolen Suldrup Sønderup Terndrup Øster Hornum skole Figur 1.7 Elevfravær over de sidste tre skoleår. (Kilde: TEA). IT Figur 1.8 til højre viser antal elever pr. nyere computer med internetopkobling for henholdsvis skoleåret 2008/09 og skoleåret 2007/08 samt antal af interaktive whiteboards pr. skole de to skoleår. Antal elever pr. nyere computer ( 5 år med internetopkobling) 2008/09 Antal elever pr. nyere computer ( 5 år med internetopkobling) 2007/08 Antal interaktive whiteboards 2008/09 Antal interaktive whiteboards 2007/08 Bavnebakkeskolen 6,8 5,3 1 1 Blenstrup skole 3,2 2,9 0 0 Bælum - Solbjerg skole 5,5 3,6 0 0 Haverslev skole 4,3 2,6 2 2 Hellum skole 3,3 4,4 0 0 Karensmindeskolen 6,0 5,9 2 2 Kirketerpskolen 2,7 1,5 0 0 Ravnkilde skole 2,3 2,0 1 1 Skørping skole 4,5 4,8 3 2 Sortebakkeskolen 4,3 3, Suldrup skole 6,5 3,3 1 1 Sønderup skole 3,0 2,4 1 1 Figur 1.8 Antal elever pr. nyere pc med internetopkobling. (Kilde:Skolerne). Terndrup skole 4,8 3,9 0 0 Øster Hornum skole 4,1 4,6 4 0 I alt 4,4 3, BØRN OG UNGDOM 49

50 Tabellen i figur 1.8 viser en stigning i antal whiteboards. Der er sket en stigning i antal elever pr. nyere computer med internetopkobling. Antallet af elever pr. pc er forhøjet i skoleåret 2008/09 i forhold til skoleåret 2007/08. Denne forhøjelse skyldes grundlæggende, at der i 2008 ikke blev indkøbt computere til skolerne på grund af indkøbsstop i kommunen. Midlerne er blevet overført til skoleåret 2009/10. Samtidig overgik den samlede drift af IT til IT-afdelingen. Det medførte, at en del ældre og ikke kurante modeller blev udfasede, da disse ikke var kompatible med IT-afdelingens driftssystemer. Undervisningsministeriets mål er, at der skal være max fire elever pr. nyere computer med internetopkobling. Sidste år lå kommunen over dette mål, men grundet ovenstående forklaring ligger kommunen under denne målsætning p.t. Dataindsamlingen fra skolerne har vist, at der er 557 computere tilknyttet trådløst netværk. Ni ud af 14 skoler har helt eller delvist udarbejdet en IT-læseplan. Det samme var tilfældet for skoleåret 2007/08. Linjefag Tabellen i figur 1.9 til højre viser, i hvilken grad undervisningen i folkeskolens fag varetages af linjefagsuddannede lærere, lærere med tilsvarende kompetencer eller lærere med andre kompetencer. Oversigten viser det samlede billede for Rebild Kommune fra klassetrin. Definitionen af lærere med tilsvarende kompetencer er: Lærere med efter/ videreuddannelse, der vurderes at give kompetence svarende til linjefag. Skolens leder har foretaget skøn i den forbindelse. Tallene er ikke helt sammenlignelige med tallene fra kvalitetsrapporten sidste år, idet årets tal er fremkommet via en landsdækkende undersøgelse igangsat af Undervisningsministeriet foretaget af UNI-C i april Klasser der varetages af lærere med linjefag, tilsvarende kompetencer eller andre kompetencer, angivet i % Linjefag Tilsvarende kompetencer Andre kompetencer Dansk 69,5 30,5 0,0 Matematik 70,0 26,7 3,3 Engelsk 78,4 18,7 2,9 Tysk 90,9 7,27 1,82 Historie 44, ,2 Kristendom 24,1 58,6 17,3 Samfundsfag 61,8 20,6 17,6 Natur/teknik 30,4 66,1 3,48 Geografi 50,9 32,7 16,4 Biologi 64,6 27,1 8,33 Fysik/kemi 84,5 15,5 0 Idræt 79,5 18,8 1,7 Billedkunst 53,9 41,2 4,9 Musik 68,1 26,9 5,04 Håndarbejde 69,8 27,9 2,33 Sløjd 69,8 16,3 14 Hjemkundskab 84,6 10,3 5,13 Gennemsnit 64,4 28,8 6,8 Figur 1.9 Undervisningen i folkeskolens fag varetaget af hhv. linjefagsuddannede lærere, lærere med tilsvarende kompetencer eller lærere med andre kompetencer. (Kilde: UNIC. UNIC forespurgte alle skoler i april 2009 for skoleåret 2008/09). Figur 1.9 viser, at undervisningen i Rebild Kommune hovedsageligt varetages af lærere med linjefagskompetencer eller af lærere med kompetencer svarende til linjefag. I enkelte fag, såsom historie, kristendom, samfundsfag og geografi varetages over 10 % af klasseundervisningen af lærere med andre kompetencer. Linjefagsundersøgelsen viser i lighed med sidste år, at på 10. klassetrin bliver al undervisning i de obligatoriske fag (dansk, matematik og engelsk) varetaget af BØRN OG UNGDOM 50

51 linjefagsuddannede lærere. Linjefagsundersøgelsen for skoleåret 2008/09 viser samme tendens som sidste år, nemlig at der gøres større brug af linjefagsuddannede lærere eller lærere med tilsvarende kompetencer i klasse. Det kan både være et udtryk for skolernes prioriteringer, men også et spørgsmål om skolernes mulighed for at rekruttere faglærere. Rebild Kommune har dog ikke oplevet rekrutteringsproblemer i forbindelse med ansættelse af lærere i løbet af skoleåret 2008/09. Planlagt undervisningstimetal Søjlediagrammet i figur 1.10 nedenfor viser skolernes timefordelingsplaner for skoleåret 2008/09 for henholdsvis 0. klasse, indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen. Det timetal, der er fastsat i styrelsesvedtægten for Rebild Kommunes skolevæsen, er angivet som en vandret linje, således at det er nemt at overskue, hvorvidt de enkelte skoler lever op til eller ligger over det, det politisk besluttede niveau Undervisningstimer a 60 min Bavnebakkeskolen Blenstrup Bælum-Solbjerg Haverslev Hellum Karensmindeskolen Kirketerpskolen Ravnkilde Skoler Skørping Sortebakkeskolen Suldrup skole Sønderup skole Terndrup Øster Hornum 0. klasse I alt klasse I alt klasse I alt klasse Timefordelingsplan 0. klasse Figur 1.10 Planlagt timetal i forhold til timefordelingsplanen kl. (Kilde: Uni-C). Timefordelingsplan 1-3. klasse Timefordelingsplan klasse Timefordelingsplan klasse BØRN OG UNGDOM 51

52 Søjlediagrammet 1.10 viser skolernes timefordelingsplaner for skoleåret 2008/09 for henholdsvis 0. klasse, indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen. Det timetal, der er fastsat i styrelsesvedtægten for Rebild kommunes skolevæsen, er angivet som en vandret linje, således det er nemt at overskue, hvorvidt de enkelte skoler lever op til eller ligger/ over det, der er politisk besluttet. Diagrammet viser, at alle skoler lever op til kommunen timefordelingsplan for klassetrin, mens 8 ud af 14 skoler har planlagt med flere timer end foreskrevet. 3 ud af 14 skoler ikke lever op til timefordelingsplanen for klassetrin, mens 8 ud af 14 skoler har planlagt med flere timer end foreskrevet. 1 ud af de 7 overbygningsskoler lever ikke op til timefordelingsplanen, 4 af skolerne har planlagt med flere timer end foreskrevet. Alle skoler med 10. klassetrin har planlagt med flere timer end foreskrevet. Gennemført undervisning Figur 1.11 til højre viser i hvor høj grad skolerne har gennemført den planlagte undervisning for skoleåret 2008/09. Nederst række i tabellen viser gennemsnitstallene for skoleåret 2007/08. Aflyst undervisning er defineret som den undervisning, der aflyses, og eleverne sendes hjem. Nedenstående tal er altså udtryk for den procentdel af undervisningen som gennemføres, selvom det er undervisning med vikarer osv. Skole Bavnebakkeskolen 99,44 97,81 99, klasse Blenstrup skole 99, klasse Bælum-Solbjerg skole 99,51 96,31 Haverslev 99,85 Hellum 99,96 Karensminde 99,97 98,33 Kirketerp 100,00 Ravnkilde 100,00 Skørping 99,79 98,89 Sortebakkeskolen 99,99 98,89 99,58 Suldrup 99,95 98,27 Sønderup 100,00 Terndrup 99,77 99,01 99,50 Øster Hornum skole 99,68 Kommune gennemsnit 08/09 99,84 98,21 99,68 Kommune gennemsnit 07/08 99,84* 99,14* 99,12 Figur 1.11 Gennemført undervisning fordelt på klassetrin. (Kilde: Skolerne). * For skoleåret 2007/08 var det opgjort fra klasse og for klasse. Derfor er tallene ikke helt sammenlignelige. 10. klasse Figur 1.11 viser, at andelen af gennemførte timer er størst i indskolingen og på mellemtrinnet, det vil sige, at der aflyses flest timer i overbygningen. Dog er der sket en stigning i andel gennemført undervisning på 10. klassetrin fra 99,12 % i 2007/08 til 99,68 % i 2008/09. BØRN OG UNGDOM 52

53 UMV undervisningsmiljøvurdering Nedenstående oversigt viser, hvornår skolerne sidst har udarbejdet en undervisningsmiljøvurdering, samt hvorvidt skolerne i den forbindelse har levet op til kravene herom. Udarbejdet indenfor de sidste tre år Offentliggjort på hjemmeside Fysisk Psykisk Æstetisk Elevinddragelse Bavnebakkeskolen Efterår 07 ja ja ja ja ja Blenstrup skole Forår 09 ja ja ja ja nej Bælum-Solbjerg skole Forår 2008 ja ja ja ja ja Haverslev skole Forår 2009 ja ja ja ja nej Hellum Forår 2009 ja ja ja ja nej Karensminde Efterår 08 ja ja ja ja ja Kirketerp skole Uge ja ja ja ja ja Ravnkilde Forår 2009 ja ja ja ja nej Skørping 2007/08 ja ja ja ja ja Sortebakkeskolen Forår 2009 ja ja ja ja nej Suldrup 2007/08 ja ja ja nej ja Sønderup Efterår 2007 ja ja ja ja ja Terndrup Efterår 2007 ja ja ja ja ja Øster Hornum skole Efterår 2006 ja ja ja ja ja Figur 1.12 Tidspunkt for skolernes sidste udarbejdselse af UMV. (Kilde: Skolerne). Alle skolerne har udarbejdet en UMV indenfor de sidste tre år og otte af skolerne lever op til alle formkrav herom. Flere af skolerne har ikke inddraget eleverne i udarbejdelsen. Forvaltningen har vurderet, at det ikke betragtes som elevinddragelse, hvis eleverne kun har udfyldt et spørgeskema. For fuldt ud at leve op til kravet om elevinddragelse, skal eleverne (eller en elevgruppe) være inddraget i enten udarbejdelsen af eller opfølgningen på resultaterne. Kun en enkelt skole har ikke undersøgt det æstetiske undervisningsmiljø. BØRN OG UNGDOM 53

54 APV arbejdspladsvurdering Nedenstående skema viser en opsamling på, hvornår skolerne sidst har udarbejdet en APV, samt hvorvidt de har været inde omkring de forskellige arbejdsmiljøområder, som er påkrævet. Hvornår udarbejdet sidst Fysisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø Ergonomisk arbejdsmiljø Kemisk arbejdsmiljø Biologisk arbejdsmiljø Ulykkesrisici Bavnebakken 2006 Ja ja ja nej nej (var i 07) nej Blenstrup 2008 ja ja nej nej ja nej Bælum-Solbjerg 2008 ja ja ja ja nej (var i 07) ja Haverslev 2007 ja ja ja nej ja ja Hellum 2006/08 ja ja ja ja ja ja Karensminde 2008 ja ja ja nej ja ja Kirketerp 2007 ja ja ja nej nej ja Ravnkilde 2009 nej(var i 07) ja nej (var i 07) nej (var i 07) nej (var i 07) nej (var i 07) Skørping 2007/08 ja ja ja ja ja ja Sortebakken 2008 ja ja Nej (sker i ja ja nej ja Suldrup 2009 ja efterår 09) nej ja ja ja Sønderup 2008 ja ja nej ja nej nej Terndrup 2007 ja ja ja ja ja ja Øster Hornum 2007 ja ja ja ja nej ja Figur 1.13 Tidspunkt for skolernes sidste udarbejdelse af APV. (Kilde: Skolerne). Oversigten i figur 1.13 viser, at alle skoler har udarbejdet en APV indenfor de sidste tre år, ligesom det står beskrevet i Rebild Kommunes Arbejdsmiljøpolitik. APV en skal som minimum udarbejdes hvert tredje år med særlig fokus på de sikkerhedsrisici, der er på den pågældende arbejdsplads. Handleplanerne skal give et overblik over de indsatsområder, der skal arbejdes med, og de skal løbende opdateres, ligesom der løbende skal følges op på de konkrete indsatsområder. Alle skoler har i deres besvarelse redegjort for, hvordan de har fulgt op med handleplaner på de områder, hvor der har været behov. Ud fra besvarelserne kan det dog konstateres, at det ikke er alle områder, der er medtaget i skolernes APV er. Dette vil forvaltningen i samarbejde med kommunens arbejdsmiljøkonsulent følge op på i løbet af skoleåret 2009/10. BØRN OG UNGDOM 54

55 Andel af elever i SFO Diagrammet i figur 1.14 viser nøgletal vedrørende for kommunens skolefritidsordninger (SFO) Andel af elever i SFO 06/07 Procent Andel af elever i SFO 07/08 Andel af elever i SFO 08/ Bavnebakkeskolen Blenstrup skole Bælum-Solbjerg skole Haverslev Hellum Karensminde Kirketerp Ravnkilde Skørping Sortebakkeskolen Suldrup Sønderup Terndrup Øster Hornum skole Gennemsnit 06/07 Gennemsnit 07/08 Gennemsnit 08/09 Figur 1.14 Andel elever i SFO. (Kilde: Børne- og Ungdomsforvaltningen). Generelt er der de sidste tre år i Rebild Kommune sket en stigning i andelen af børn, der går i SFO. I skoleåret 2006/07 var gennemsnittet 72,8 %, hvilket steg til 79,9 % i skoleåret 2007/08. Denne andel er yderligere steget til 83,3 % for skoleåret 2008/09. Diagrammet viser desuden store forskelle i pasningsprocent. En del af forklaringen kan være forskelle mellem pasningsbehov i by og på land. BØRN OG UNGDOM 55

56 Personalefordelingen i kommunens SFO er SFO - Personalefordeling - antal stillinger pr. 5/9 Heraf antal SFO-stillinger varetaget af pædagoger Heraf antal SFO-stillinger varetager af PMF er Heraf antal stillinger anvendt til SFO-ledelse Bavnebakkeskolen 11,82 11,27 0,54 1,4 Blenstrup 7,2 6,7 0,5 0,9 Bælum-Solbjerg Haverslev Hellum 2,9 1,5 1,4 0,6 Karensmindeskolen 16,43 13,16 3,27 1,56 Kirketerpskolen 4,27 3,27 1 Ravnkilde Skørping 16,3 8 6,3 2 Sortebakkeskolen ,5 Suldrup skole 6,05 4,64 1,41 Sønderup skole 4,4 3 0,4 1 Terndrup Øster Hornum I alt 108,37 73,54 25,41 16,37 % 67,86 23,45 15,11 Figur 1.15 Personalefordelingen i kommunens SFO er. (Kilde: Skolerne). Tabellen i figur 1.15 viser, at ca. 15 % af stillingerne anvendes til ledelse, over 67 % varetages af pædagoguddannet personale, mens de resterende 23 % varetages af PMF er. BØRN OG UNGDOM 56

57 Undersøgelser af elevtrivsel og forældretilfredshed I 2009 har Rebild Kommune foretaget to brugerundersøgelser, som går på hhv. elevernes trivsel på skolerne og i SFO og forældrenes tilfredshed med kommunens skoler og SFO. I det følgende ses en opsummering af undersøgelsesresultaterne. Forældretilfredshedsundersøgelse I forbindelse med dette års kvalitetsrapport er der i juni måned foretaget en tilfredshedsundersøgelse blandt alle elevernes forældre. For 11 af skolerne er der udsendt et spørgeskema via Forældreintra, og for fire skoler er spørgeskemaet udsendt i papirform, da de på daværende tidspunkt ikke anvendte Forældreintra. I spørgeskemaerne, som er blevet udsendt via Forældreintra, har forældrene kun haft mulighed for at besvare én gang uanset om de har flere børn på skolerne. Figur 1.16 til højre viser antal besvarelser, der har været pr. skole samt en opgørelse af antal besvarelser i forhold til antal elever pr. 5. september Antal besvarelser Antal besvarelser ift. antal elever pr. 5/ i % Bavnebakkeskolen ,05 Blenstrup skole 14 11,20 Bælum- Solbjerg skole ,02 Haverslev skole 77 52,38 Hellum skole 44 57,14 Karensmindeskole ,25 Kirketerpskolen 12 23,53 Ravnkilde skole 20 22,47 Skørping skole ,49 Sortebakkeskolen ,11 Suldrup skole 65 23,30 Sønderup skole 22 46,81 Terndrup skole 92 35,11 Øster Hornum skole 52 31,71 I alt ,75 Figur 1.16 Antal besvarelser pr. skole. (Kilde: Forældretilfredshedsundersøgelse og TEA). Over 1300 forældre deltog i spørgeskemaundersøgelsen, som blev foretaget i juni Ud fra svarkategorierne tilfredsstillende nogenlunde tilfredsstillende mindre tilfredsstillende ikke tilfredsstillende blev forældrene bedt om at tage stilling til en række spørgsmål om deres barns faglige, personlige og sociale trivsel på deres skole og i SFO. BØRN OG UNGDOM 57

58 Oversigt over resultat af tilfredshedsundersøgelsen på kommuneniveau Figur 1.17 nedenfor viser de samlede svarprocenter for hele kommunen i forhold til de enkelte spørgsmål. (I bilag 7 findes oversigten i forhold til hver enkelt skole). Svarmuligheder (angivet i % for hele kommunen) Tilfredsstillende Nogenlunde tilfredsstillende Mindre tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Dit barns trivsel i skolen 67,6 24,3 5,4 2,7 Dit barns trivsel i SFO 76,5 19,9 2,3 1,3 Undervisningsmiljøet i dit barns klasse 48,0 38,3 9,7 3,9 Skolens evne til at støtte dit barns sociale og personlige udvikling 53,6 33,8 9,4 3,2 Skolens evne til at støtte op om dit barns sundhed 41,8 42,3 12,8 3,1 Skolens evne til at håndtere elevernes forskellighed 36,1 45,5 13,0 5,4 Skolens evne til at møde barn med passende krav og udfordringer 44,4 37,1 13,6 4,9 Dit barns faglige udbytte 45,5 40,8 10,3 3,5 Dit barns indflydelse på undervisningen 40,0 45,6 12,6 1,8 Skolens evne til at styrke dit barns nysgerrighed og lyst til at lære 46,6 37,5 13,0 3,0 SFOens evne til at støtte op om dit barns udvikling og læring 56,0 32,2 8,8 3,0 Dit samarbejde med skolen 60,6 28,7 8,2 2,5 Dit samarbejde med SFOen 53,5 40,8 4,8 0,8 Din mulighed for at påvirke undervisningen 35,3 42,7 17,8 4,2 Omfanget af den information du får om dit barns udbytte af undervisningen 43,1 37,8 14,9 4,1 Den tid lærerne har til dit barn 25,0 41,8 23,4 9,8 Undervisningsmaterialernes kvalitet 39,9 41,1 14,5 4,5 Kvaliteten af dit barns undervisningslokaler 38,7 33,8 16,8 10,8 Kvaliteten af SFOens lokaler 58,0 28,7 10,1 3,2 Kvaliteten af skolens udendørs faciliteter 43,0 35,4 16,2 5,4 I hvilken grad oplever du, at elevplanen har fokus på dit barns sociale kompetencer 29,1 53,3 14,7 2,9 I hvilken grad oplever du, at elevplanen har fokus på dit barns faglige kompetencer 44,7 46,0 7,8 1,6 I hvilken grad oplever du, at elevplanen har fokus på dit barns personlige kompetencer 29,0 48,6 19,0 3,3 I hvilken grad oplever du, at elevplanen kvalificerer skole-hjem samarbejdet 26,8 50,9 15,2 7,1 Figur 1.17 Samlet svarprocent for de enkelte spørgsmål i forældretilfredshedsundersøgelsen. (Kilde: Forældretilfredshedsundersøgelse, juni 2009). BØRN OG UNGDOM 58

59 Undersøgelsen er ikke noget sandhedsbillede, men den kan være med til at give nogle indikatorer på, hvor tingene fungerer godt, og hvor opmærksomheden med fordel kan rettes i fremtiden. Det kan konstateres, at over 80 % af forældrene svarer, at de er tilfredse eller nogenlunde tilfredse med deres barns faglige udbytte og skolens evne til at møde deres barn med passende udfordringer. Samtidig svarer over 90 %, at de er tilfredse eller nogenlunde tilfredse med deres barns trivsel i skolen og skolens evne til at støtte op om deres barns sociale og personlige udvikling. Det er naturligvis vigtigt, at der er balance i tingene, for det faglige udbytte er ikke alt, barnets trivsel og udvikling er lige så centrale forhold på skolerne i dag. Som en del af undersøgelsen blev forældrene også spurgt ind til deres tilfredshed med kommunens SFO er, som generelt fik meget positive bedømmelser af forældrene. Blandt andet svarer over 95 %, at de er tilfredse eller nogenlunde tilfredse med deres barns trivsel i SFO og over 94 % melder tilsvarende om deres samarbejde med SFO en. Skolerne er listet efter størst forældretilfredsheden samlet set. 1 Hellum skole 1 Sønderup skole 2 Kirketerpskolen 3 Haverslev skole 4 Karensmindeskole 4 Ravnkilde skole 5 Blenstrup skole 5 Øster Hornum skole 6 Bælum-Solbjerg skole 7 Skørping skole 8 Sortebakkeskolen 9 Terndrup skole 10 Bavnebakkeskolen 11 Suldrup skole Figur 1.18 Forældrenes tilfredshed med de enkelte skoler samlet set. (Kilde: Tilfredshedsundersøgelsen, juni 2009). Forældretilfredshed i forhold til de enkelte skoler For at kunne benchmarke imellem skolerne er svarmulighederne omregnet til en talværdi, hvor alle spørgsmål er vægtet lige. I figur 1.18 til højre ses det, på hvilke skoler forældrene samlet set er mest tilfredse i forhold til de spørgsmål, som de blev stillet i tilfredshedsundersøgelsen. BØRN OG UNGDOM 59

60 Trivselsundersøgelse I perioden 15. maj til 26. juni 2009 foretog Rebild Kommune en trivselsundersøgelse blandt alle kommunens elever i både skole og SFO. Undersøgelsen blev lavet via DCUMs termometer, hvilket giver mulighed for at sammenligne resultatet med alle de andre danske skoler, der har foretaget denne undersøgelse. Antal besvarelser pr. skole samt svarprocent Figur 1.19 viser svarprocent for den enkelte skole og SFO samt for kommunen som helhed. Indskoling Øvrige klassetrin SFO Svarprocent skoledel Svarprocent SFO-del Bavnebakkeskolen ,0 13,6 Blenstrup skole (3. kl med i øvrige klassetrin) ,0 16,7 Bælum-Solbjerg skole ,2 95,8 Haverslev skole ,3 90,7 Hellum skole ,5 80,5 Karensmindeskole ,0 57,1 Kirketerpskolen * 76,5 * Ravnkilde skole ,6 76,7 Skørping skole ,4 94,0 Sortebakkeskolen ,8 93,9 Suldrup skole ,0 76,0 Sønderup skole ,5 53,3 Terndrup skole ,2 95,6 Øster Hornum skole ,5 43,6 I alt ,3 65,9 Figur 1.19 Antal besvarelser pr. skole - samt svarprocent. (Kilde: Trivselsundersøgelse, maj-juni 2009). * Kirketerpskolen har foretaget deres undersøgelse før kommunens andre skoler, idet de selv havde igangsat en undersøgelse. SFO en er ikke blevet spurgt, idet skolen fik deres computere stjålet og derfor ikke kunne foretage undersøgelsen. BØRN OG UNGDOM 60

61 Resultater fra Rebild Kommune set i forhold til landsgennemsnittet. I figur 1.20 nedenfor ses det samlede resultat for Rebild Kommune i forhold til landsgennemsnittet. Eleverne er indenfor hver af de kategorier, som undersøgelsen arbejder med, blevet spurgt om en række spørgsmål. Hvert spørgsmål er vægtet i forhold til betydning for det overordnede emne. Svarene er tildelt point. Vægtningen og point regnes sammen for at bestemme emnets score. Denne score omregnes til en skala fra 0 til 10, hvor 10 er bedst. (Denne omregning er foretaget af DCUM via en anerkendt omregningsmodel, der gør det muligt at sammenligne resultatet internt i kommunen og i forhold til andre, der har anvendt DCUMs termometer) Rebild Kommune Landsgennemsnit Gennemsnit beregnet af DCUM Indskoling generel tilfredshed 8,7 8,6 (beregnet på baggrund af respondenter) Indskoling mobning 7,8 7,7 (beregnet på baggrund af respondenter) Indskoling klasselæreren 8,4 8,4 Indskoling - timerne og undervisning Indskoling lokaler, udearealer, indretning og æstetik Øvrige klassetrin generel tilfredshed (beregnet på baggrund af respondenter) 7,3 7,2 (beregnet på baggrund af respondenter) 7,9 7,5 (beregnet på baggrund af respondenter) 7,7 7,8 (beregnet på baggrund af respondenter) Øvrige klassetrin mobning 7,1 7,3 (beregnet på baggrund af respondenter) Øvrige klassetrin klasselæreren 6,5 6,6 Øvrige klassetrin - timerne og undervisning Øvrige klassetrin lokaler, udearealer, indretning og æstetik Øvrige klassetrin aktivitetsmuligheder (beregnet på baggrund af respondenter) 5,8 5,8 (beregnet på baggrund af respondenter) 6,3 6 (beregnet på baggrund af respondenter) 6 5,9 (beregnet på baggrund af respondenter) SFO generel tilfredshed 8,7 8,7 (beregnet på baggrund af respondenter) SFO drilleri og mobning 7,2 7,1 (beregnet på baggrund af respondenter) SFO de voksne i SFO 7,4 7,4 (beregnet på baggrund af respondenter) BØRN OG UNGDOM 61

62 SFO leg og aktiviteter 6,9 6,8 SFO lokaler, udearealer, indretning og æstetik (beregnet på baggrund af respondenter) 7,7 7,4 (beregnet på baggrund af respondenter) Figur 1.20 (Kilde; Trivselsundersøgelsen fortaget i maj-juni 2009) Landsgennemsnittet er beregnet af DCUM på baggrund af de data, der er indsamlet fra maj 2008 og frem til august Figur 1.20 viser, at Rebild Kommune hvad angår elevernes trivsel - generelt ligger på samme niveau som landsgennemsnittet. På enkelte punkter er der væsentlige forskelle. Eksempelvis får kommunen som helhed en score i forhold til kategorien: Lokaler, udearealer, indretning og æstetik på indskolingen, som ligger pænt over gennemsnittet. I forhold til klassetrin (øvrige klassetrin) viser undersøgelsen, at eleverne på flere punkter er mere utilfredse end landsgennemsnittet. I sær i forhold til mobning opnås der lavere point end i forhold til landsgennemsnittet. I bilag 6 er vedlagt en oversigt over hver enkelt skoles resultater i forhold til kommune- og landsgennemsnittet. Elevtilfredshed på de enkelte skoler Til højre ses en oversigt over, hvilke skoler eleverne samlet set er mest tilfredse med. Skolerne er listet, således at de der scorer højst samlet set ligger øverst. 1 Hellum skole 2 Kirketerpskolen 3 Sønderup skole 4 Haverslev skole 4 Karensmindeskolen 5 Bælum-Solbjerg skole 6 Skørping skole 6 Suldrup skole 6 Øster Hornum skole 7 Terndrup skole 8 Bavnebakkeskolen 9 Ravnkilde skole 10 Blenstrup skole 10 Sortebakkeskolen Vurdering og vægtning af datamaterialet Rammebetingelser Forvaltningen vurderer, at alle datasæt er valide. Datasæt, der anvendes som kvalitetsparameter i vurderingsmodellen: Andel af lærernes arbejdstid der anvendes på undervisning Planlagt og gennemført undervisning Elevfravær (dog kun sygdom og ulovligt fravær) Efteruddannelse (både tid og kr.) Linjefag Data der analyseres, for at undersøge om de er indikatorer for kvalitet: Klassekvotient Elev/lærerratio Gennemsnitsudgift pr. elev Undervisningsmidler pr. elev SFO-ledelse pr. barn IT Forældretilfredshedsundersøgelse Trivselsundersøgelse APV UVM Data, der ikke medtages i vurdering og analyse: Klassetrin Elevtal Lærerårsværk Andel af elever i SFO. Figur 1.21 Elevernes tilfredshed med skolerne samlet set. (Kilde: Trivselsundersøgelsen, 2009). BØRN OG UNGDOM 62

63 Pædagogiske processer Kvalitetsrapporten skal omfatte relevante oplysninger om særlige kommunalt besluttede indsatsområder samt andre aktuelle projekter m.v. til udvikling af undervisningen og dens kvalitet. Målopfyldelse - Sundhed Skole Bavnebakken Blenstrup Mål opfyldt Mål delvist opfyldt X x Mål ikke påbegyndt Kvalitetsrapport 2008/09 indeholder skolernes midtvejsevaluering af kommunale indsatsområder i kontrakten for samt evaluering af andre aktuelle projekter til udvikling af undervisningen og dens kvalitet. Dertil kommer data, der relaterer til områderne: Løbende evaluering/elevernes medinddragelse og samarbejdet mellem skole og hjem. Bælum-Solbjerg Haverslev Hellum Karensminde Ravnkilde Skørping Sortebakken X x X X X X X Skolerne har desuden oplyst, hvorvidt der er fastsat skolebestyrelsesprincipper vedrørende pædagogiske processer. Disse oplysninger er medtaget under de relevante områder. Suldrup, Kirketerp, Sønderup Terndrup Øster Hornum X X X Kommunale indsatsområder Kvalitetsrapporten 2008/09 indeholder en midtvejevaluering af skolernes opfyldelse af de kommunale indsatsområder for kontraktperioden 2008/09. De overordnede politiske mål for kontraktperioden er: Sundhed Overgange mellem børnehave og skole samt mellem skole og ungdomsuddannelse Rummelighed Implementering af Den Sammenhængende Børnepolitik. Generelt har skolerne haft stor fokus på sund skolemad og motion i kontraktperioden. Det spænder over mange forskellige temaer, bl.a. oprettelse af valgfag i overbygning om sund livsstil, renovering af legepladser, legepatrulje, sundhedsrelateret temauge, mere idræt og fælles idrætsdage, tænke fysisk aktivitet ind i undervisningen, udarbejde sundhedspolitik, forbedre og udnytte udearealer bedre, tilbyde morgenmad i SFO og indførelse af frugtordning. Sundhed Hver skole skal fastlægge lokale indsatser, der sikrer, at motion og fysisk aktivitet er del af dagligdagen i skole og SFO. Det forudsættes, at der som minimum afholdes en årlig motionsdag og en årlig legedag i skoleregi. Desuden skal skolerne indtænke fysisk aktivitet i skolens dagligdag. BØRN OG UNGDOM 63

64 Overgange mellem børnehave og skole samt mellem skole og ungdomsuddannelse Skole og SFO skal i et samarbejde med børnehaver og ungdomsuddannelser sikre gode overgange til gavn for det enkelte barn/ børnegrupper. Målopfyldelse - Overgange Skole Mål opfyldt Mål delvist opfyldt Mål ikke påbegyndt at anvende redskaber/etablere forhold der sikrer, at den øgede rummelighed ikke sker på bekostning af de andre elever i de almindelige folkeskoleklasser. at sikre en god dialog med forældre til børn med afvigende adfærd. at gøre den samlede forældregruppe bevidst om deres indflydelse på klassens rummelighed og trivsel. Bavnebakken Blenstrup Bælum- Solbjerg X x X Målopfyldelse - rummelighed Haverslev Hellum Karensminde Ravnkilde Skørping Sortebakken X X X x X x Skole Bavnebakken Blenstrup Bælum- Solbjerg Mål opfyldt x Mål delvist opfyldt x x Mål ikke påbegyndt Suldrup, Kirketerp, Sønderup Terndrup Øster Hornum X X X Haverslev Hellum Karensminde Ravnkilde Skørping x x x x x Sortebakken x Rummelighed Folkeskolen i Rebild Kommune er som udgangspunkt for alle kommunens børn. Børn med en udadreagerende adfærd skal derfor også som udgangspunkt kunne rummes i kommunens almindelige folkeskoleklasser. Skolerne skal have fokus på: Suldrup, Kirketerp, Sønderup Terndrup Øster Hornum x x x at de professionelle omkring et barn med udadreagerende adfærd sikres faglig sparring og opkvalificering. at arbejde bevidst med kulturen, forventningerne til og synet på børn med udadreagerende adfærd som værende en del af skolens måde at tænke rummelighed på. BØRN OG UNGDOM 64

65 Implementering af Den Sammenhængende Børnepolitik Hver skole skal fastlægge lokale indsatser, der sikrer kendskabet til Den Sammenhængende Børnepolitik blandt skolens medarbejdere og forældre. Målopfyldelse - sammenhængende børnepolitik Skole Mål opfyldt Mål delvist opfyldt Mål ikke påbegyndt Bavnebakken x Blenstrup x Bælum- Solbjerg x Haverslev x Hellum x Karensminde x Ravnkilde x Skørping x Sortebakken x Suldrup, Kirketerp, Sønderup x Terndrup x Øster Hornum x BØRN OG UNGDOM 65

66 Aktuelle projekter til udvikling af undervisningen og dens kvalitet I øjeblikket er der to aktuelle projekter med politisk godkendelsen med henblik på at udvikle undervisningen og dens kvalitet. Det drejer sig om et projekt vedrørende de praktiske fag, der forgår på Bavnebakkeskolen og et projekt vedrørende rullende skolestart og aldersblandede klasser på Sortebakkeskolen. Projekt om de praktiske fag Forvaltningen besluttede i efteråret 2007 at give udviklingsmidler til et casestudie af praktiske fag i folkeskolen i Rebild Kommune. Casestudiet foregår i et samarbejde mellem Danmarks Pædagogiske Universitet, Bavnebakkeskolen og Rebild Kommune. Projektet blev iværksat i januar 2008 og strækker sig to år frem. Herunder følger en aktuel status på projektet. Formål med projektet Formålet med projektet er ud fra erfaringerne på Bavnebakkeskolen og i samarbejde med kommunens andre skoler at besvare følgende spørgsmål: 1. Hvilket samspil er der mellem elevernes læring i på den ene side de praktiske fag og erhvervspraktikken og på den anden side de boglige fag? a. Bruger eleverne viden og kunnen fra de praktiske fag og erhvervspraktikken i de boglige fag, og fremmer denne brug tilegnelsen i disse fag? b. Bruger eleverne viden og kunnen fra de boglige fag i de praktiske fag og erhvervspraktikken, og fremmer denne brug tilegnelsen af praktisk kompetencer? 2. Har de praktiske fag og erhvervspraktikken indflydelse på elevernes selvtillid med hensyn til uddannelse? 3. Hvilken effekt har erhvervsklassen og undervisningen i de praktiske fag på elevernes søgning til ungdomsuddannelse efter folkeskolen. 4. Hvordan kan kommunens folkeskoler generelt bidrage til, at flest muligt unge gennemfører en ungdomsuddannelse? Beskrivelse af projektet Projektet udformes som et casestudium af Bavnebakkeskolen. Skolens arbejde i erhvervsklassen og de praktiske fag i øvrigt følges gennem en to-årig periode ved hjælp af en række forskningsmetoder: observation, interview (med elever, lærere, ledere, erhvervspraktikværter, aftagere i erhvervsuddannelser m.fl.) analyse af dokumenter og andet materiale fra skolen. Casestudiet af Bavnebakkeskolen vil blive søgt suppleret med korterevarende observationer og interview på andre skoler med lignende strategier, således at projektet kan svare mere generelt på, hvad erfaringerne er med at integrere erhvervsrettede og praktiske fag i folkeskolen. BØRN OG UNGDOM 66

67 Spørgsmålet om hvorvidt læring i praktiske fag har positivt afsmittende virkning på læring i boglige fag er formentlig meget kompliceret at besvare på forskningsmæssigt grundlag. Derfor vil der særligt på dette område blive foretaget en systematisk søgning og review af den internationale forskningslitteratur. Aktuel status/evaluering juni 2009 Projektets udgangspunkt er, at Bavnebakkeskolen gennem er årrække har samlet erfaringer og udviklet en praksis, der virker effektivt med hensyn til at inspirere elever, der er truet af nederlag i folkeskolen, til et positivt forløb i forhold til uddannelse og arbejdsmarkedet. Projektets formål er: at indsamle og systematisere denne viden, at sætte den i forhold til praktisk og forskningsmæssig viden fra andre skoler og andre lande, og at videreformidle den til inspiration for andre skoler, herunder andre skoler i Rebild Kommune. Projektets metoder er primært observation af undervisningen og interview med elever, lærere og forældre. Skolen i Enggårsgade, Aalborg, er siden efteråret 2008 inddraget i projektet, dog i betydeligt mindre omfang end Bavnebakkeskolen. Der er hidtil gennemført observation af 12 skoledage på Bavnebakkeskolen, særligt i erhvervsklassen, og 2 skoledage på Skolen i Enggårdsgade. Der er gennemført interview af 6 elever fra erhvervsklassen på Bavnebakkeskolen. Foreløbige resultater Det foreløbige bud på, hvad der virker i retning af at give eleverne, lyst til og forudsætninger for videre uddannelse er følgende: Indhold i undervisningen o Vægt på praktiske fag, værkstedsfag o Reduceret bogligt program o Indholdet sættes i relation til elevernes verden o Erhvervspraktik o Sigtet er målrettet mod erhvervsuddannelse Rammer o Lille klassestørrelse o Høj lærer/elev ratio o Særlig enhed på stor skole eller lille skole Relationer o Tæt kontakt med voksne o Anerkendelse, herunder altid positiv afslutning på samtaler o Bearbejdning af elevernes selvopfattelse i forhold til uddannelse og arbejde o Tæt klassefællesskab med lejrskole m.m. BØRN OG UNGDOM 67

68 Klasseledelse o Få, men konsekvent håndhævede normer o Kontant stil o Sanktioner ved regelbrud Normer og kultur o Arbejdspladsnormer snarere end skolenormer Undervisningsmetodik o Tilpasning til elevernes forudsætninger o Individuelt arbejde o Hyppig, opbakkende lærerstøtte uden ventetid Lærere o Lærere, der vil disse unge, og o som kan kommunikere med dem o Lærere, der ikke er fremmede i forhold til de unges subkultur I den endelige rapport vil disse punkter blive uddybet og illustreret med eksempler inden resultaterne drøftes på skolen og sammenholdes med udenlandsk forskning. Derefter kan der drages endelige konklusioner. Den endelig rapport forventes færdig ved udgangen af (Kilde: Bavnebakkeskolen) Projekt rullendende skolestart og aldersblandede klasser Formål med projektet Formålet med rullende skolestart og aldersblandede klasser på Sortebakkeskolen er: at have en rullende skolestart, hvor man har mere tid til det enkelte nye barn. at danne en indskoling, hvor der er større/bedre mulighed for at tage udgangspunkt i den enkelte elev. at skabe et trygt miljø med mulighed for, at børn lærer af børn. at lægge større vægt på differentiering. at danne en overlevering af den eksisterende kultur fra barn til barn oparbejde en god og positiv kultur der gives videre år for år. Beskrivelse af projektet I den rullende skolestart begynder man i skolen umiddelbart efter, at man er fyldt 6 år. Skolestarten bliver individuel og planlægges i samarbejde mellem børnehave, forældre og skole. I skolen kommer man ind i en aldersblandet klasse med børn på 6, 7 og 8 år. Denne klasse har den samme klasselærer igennem hele indskolingsforløbet. I løbet af året vokser klassen i størrelse, indtil sommerferien, hvor de ældste/de som er klar, samles i 3. klasse. I den aldersblandede klasse modtager man sin primære undervisning. Det er også her man bl.a. har idræt, bibliotekstime, fejrer fødselsdag osv. BØRN OG UNGDOM 68

69 En hel del af den dansk- og matematikfaglige læring vil ske på hold. Når eleverne deles op på hold, foregår det efter deres faglige niveau - på tværs af de aldersblandede klasser. Ved hjælp af portfolio-mapper, individuelle målcirkler og elevplaner finder teamet omkring klassen ud af, hvilket hold den enkelte elev hører med på. Ligesom nu vil der to gange om året være skole/hjem samtaler, hvor man fastsætter mål og laver aftaler for den næste periode. (elevplan) Evaluering af projektet (status juni 2009) i forhold til bl.a. elevernes udbytte af undervisningen, organiseringen af medarbejdernes samarbejde og forældretilfredshed. Rullende skolestart og aldersblandede klasser er nu etableret. Elever er rullet ind i skoleåret 2008/09 og vi har i maj 09 gennemført en intern evaluering, hvoraf det ses at resultatet lever op til vore mål om bedre overgang til skole, samt en oplevelse af at børn rent faktisk lærer af børn, både fagligt, socialt og i forhold til skolekulturen. I bilag 4 er vedhæftet uddrag af spørgeskemaundersøgelsen underbygger denne vurdering. (Kilde: Sortebakkeskolen) BØRN OG UNGDOM 69

70 Evaluering af elevernes udbytte af og inddragelse i undervisningen Som en del af skolernes midtvejsevaluering undersøges også elevernes udbytte af og inddragelse i undervisningen. Nedenstående oversigt viser den konkrete tilrettelæggelse af den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen for hver enkelt skole. Oversigten viser, at der er en varieret praksis i forhold til evaluering på den enkelte skole. Dog foregår en del af den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen på alle skoler via kommunens elevplaner, der på alle skoler udarbejdes i en elektronisk udgave. På mange af kommunens skoler anvendes logbøger, portefolio samt diverse tests til at evaluere elevernes udbytte af undervisningen. Desuden er elev-lærer samtaler den måde, hvorpå eleverne typisk inddrages i arbejdet. Skole Har skolebestyrelsen principper for den løbende evaluering (ja/nej) Tilrettelæggelse af den løbende evaluering Bavnebakken nej Evaluering af elevernes udbytte og inddragelse af eleverne i undervisningens tilrettelæggelse finder sted i årets løb på forskellig måde og i forskelligt omfang. Med udgangspunkt i Fælles Mål og individuelt aftalte mål for elevernes læring udfoldes og aftales undervisningens indhold og valg af arbejdsformer mellem lærere og elever, ligesom passende evalueringsformer i tilknytning vælges.i en mere formaliseret form sker evaluering af elevernes udbytte i team, i lærer-elevsamtaler, i skole-hjemsamtaler, med brug af elevplaner, udtalelser og standpunktskarakterer. Blenstrup nej 2 gange årligt evaluerer dansk, matematik og engelsklærere med den enkelte elev, med udgangspunkt i elevplanen og opstiller nye mål, faglige som sociale. Derudover testes alle elever hvert år med standardiserede tets: I børnehavehlassen foretages kontrolleret tegneiagttagelse og idb-prøve, samt sprogscreening. 1. klasse Ilbasis gruppeprøve, 2. klasse OS64 og OS120, 3. klasse SL60, 4. klasse SL40, 5. klasse stavetest. Bælum-Solbjerg nej Det er tradition og kultur på skolen, at der i alle klasser afholdes to årlige skole/hjem samtaler. I relation til elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse samt i relation til skole/hjem-samarbejdet i øvrigt henholder skolen sig til de gældende bestemmelser (folkeskoleloven samt de faglige bekendtgørelse - Fællesmål). Skolen har netop indkøbt og igangsat implementeringen af forældreintra. Haverslev nej Der foretages evaluering i form af elevplaner, 2 gange årligt med efterfølgende skole/hjem samtale. Hellum nej Der er pt. ikke udarbejdet principper for evaluering, men i skoleåret 2009/2010 er det et punkt, der vil blive arbejdet med, både på bestyrelsesplan og blandt medarbejderne. BØRN OG UNGDOM 70

71 Karensminde nej Der udarbejdes elevplaner 2 gange årligt og der gennemføres elevsamtaler med den enkelte elev i den forbindelse. Den løbende evaluering har sit omdrejningspunkt i elevsamtalerne og de aftaler, der efterfølgende indgås ved skole-hjemsamtalerne. Disse forhold skal ses i en sammenhæng. Den løbende evaluering ses i sammenhæng med de gennemførte faglige test (systematisk med OS64, OS40, OS120, IL-gruppeprøve i dansk, sl-prøver og ST-prøver)og portefløje/logbog. Elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse sker løbende og i sammenhæng med gennemgang af årsplaner/aktivitetsoversigter og i relation til aktiviteter i klassens tid. Den gennemførte UVM understøtter dette arbejde. Kirketerp nej I kl. arbejdes der hele året med tværfaglige emner udvalgt i overensstemmelse med læseplanerne for de enkelte fag. Lærerne bestemmer emnets titel, hvorefter eleverne og læreren diskuterer, hvilket indhold emnet skal have, hvordan man skal arbejde med det, og hvordan den viden man har fået, skal formidles til de andre elever eller læreren. Efterfølgende evalueres enten mundtligt i plenum eller via sprørgeskemaer. Vi oplever, at eleverne er gladere for arbejdet og er bedre til at tage ansvar for forløbet, når vi inddrager dem i planplægningen. Ravnkilde Ja Der laves overordnet målfastsættelse for den enkelte elev 2 gange årligt. Disse udarbejdes gennem elevsamtalerne. Lærerne udarbejde målsætning for hele klassen og udfra denne laver elever selv sine individuelle mål i forløbet sammen med læreren. Der bruges løbende evaluering i form af bl.a. logbog, tests, samtaler, fortællinger m.v.. Porteføljen er et naturligt dialogredskab i forbindelse med skole-hjem samarbejder. Skørping nej Det sker i forbindelse med udarbejdelsen af de to årlige elevplaner: Klasselæreren har en samtale med den enkelte elev. Det er en status samt overvejelser om den fremtidige indsats, der formuleres i en række elevudsagn. Klasselæreren laver sammen med sit team en samlet vurdering af eleven fagligt som socialt. Vurderingerne skrives ind i elevplanen sammen med elevens udsagn, der herefter sendes til forældrene. Forældrene overvejer på baggrund af elevplanen, hvad der er vigtigt at få snakket om til forældresamtalen.til forældresamtalen aftaler elev, lærere og forældre fokuspunkter for samtalen, der skal munde ud i aftaler for den kommende periode handleplan. Sortebakken nej Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen varierer efter fag og årgang, samt den enkelte læres valg af metode. Overordnet evalueres i elevplanerne, ved skole/hjem samtaler, via fprældreintra, matematik og læsetests og den løbende dialog der finder sted i undervisningen. Eleverne inddrages på forskellige måder i undervisnings tilrettelæggelse afhængig af fag, indhold, alder, årgang og elevens kompetencer. BØRN OG UNGDOM 71

72 Suldrup nej De enkelte afdelingsteams har i skoleåret 2008/09 arbejdet på at finde en form, et indhold og en hensigtsmæssig organisering af den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen. Dette arbejde fortsætter i skoleåret 09/10. Udgangspunktet for teamenes arbejde er den webbaserede elevplansskabelon fra Rebild Kommune, som vi forsøger at tilpasse egne ønsker og behov. Eleverne inddrages af den enkelte lærer i den daglige undervisning i forhold til tilrettelæggelse. Den enkelte lærer kan bringe elevønsker, der rækker ud over selve klassen med i sit afdelingsteam, så der hér kan organiseres i lidt større målestok, hvis det synes pædagogisk hensigtsmæssigt. Lærerne har ansvaret for undervisningens tilrettelæggelse og efterbehandling, herunder evaluering. Elevrådene på de tre skoler har i skoleåret 07/08 - i forbindelse med projekt én skole - ét skoledistirkt budt ind på, hvordan de så den god skoledag og en god skole. Ideerne herfra inddrages i planlægning og rammesætning - fx valgfagsordning i kl. og parallellagte lektioner på årgange, der muliggør andre konstellationer end netop stamklassen. Sønderup nej I kl. arbejdes der i løbet af året med tværfaglige emner udvalgt i overensstemmelse med læseplanerne for de enkelte fag. Lærerne bestemmer emnets titel, hvorefter eleverne og lærerne diskuterer, hvilket indhold emnet skal have, hvordan man skal arbejde med det, og hvordan den viden man har fået, skal formidles til de andre elever, lærere og evt. forældre. Efterfølgende evalueres mundtligt i klassen. Vi oplever, at eleverne er glade for arbejdsformen og er bedre til at tage ansvar for forløbet, når vi inddrager dem i planlægningen og evalueringen. Terndrup Nej Lærerne udarbejder årsplaner iht. fælles mål. Via drøftelser i de enkelte klasser inddrages eleverne i forbindelse med tilrettelæggelse af årsplanernes emner. Evaluering foregår mundtligt, skriftligt, individuelt og på klasseniveau. Der benyttes mange forskellige metoder så som portefølje, skolens testplan, elevplaner, elevsamtaler, logbøger, klassemøder, almindelige prøver og opgaver. Øster Hornum Ja Der arbejdes med mange forskellige evalueringsmetoder så som portefølje, skolens testplan, elevplaner, elevsamtaler, logbøger, elevportefølje, klassemøder, almindelige prøver og opgave. Eleverne inddrages via elevsamtaler. Skolen har udarbejdet en oversigt konkret på hvert klassetrin. På alle klassetrin er der lagt en plan for hvilke test der gennemføres. (generelt OS, SL, RM, MG, ST) Kilde: Skolerne. Oversigten viser, at kun to af kommunens skolebestyrelser har vedtaget principper for den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og herunder elevernes inddragelse. Dette er dog heller ikke et krav. BØRN OG UNGDOM 72

73 Samarbejdet mellem skole-hjem herunder elevplansarbejdet Oversigten nedenfor viser, hvorvidt skolerne har udarbejdet principper for samarbejdet mellem skole-hjem og herunder beslutninger om anvendelsen af elevplansarbejdet. 12 skoler ud af kommunens 14 skoler har fastsat principper for samarbejdet mellem skole og hjem. En enkelt af skolerne planlægger at udarbejde nye principper i starten af det kommende skoleår. Har principper Ja/nej Hvilke principper skolen har for tilrettelæggelsen af samarbejdet mellem skole og hjem, herunder elevplaner Beskriv tilrettelæggelsen af samarbejdet mellem skole og hjem - herunder elevplansarbejdet. Bavnebakken Ja Skolebestyrelsen fastsat principper for skolehjemsamarbejdet, herunder om kontaktforældreråd, forældremøder, skolehjemsamtaler samt om skriftlig orientering fra skolen til hjemmene. Bestemmelserne vedrørende elevplaner er politisk bestemt. Bestyrelsen har ikke besluttet yderligere. Der holdes årligt to forældremøder og to skole-hjemsamtaler. Derudover holdes der individuelle samtaler efter behov. Skolen og klassernes lærere orienterer løbende forældre om skolens liv og om arbejdet i klasserne. Elevplansarbejdet gennemføres i en uge om efteråret og igen i en uge om foråret i begge tilfælde forud for skole-hjemsamtalerne. Blenstrup Nej Der tilbydes 2 årlige skole/hjem samtaler og der udarbejdes elevplaner i alle fag 2 gange årligt, som udarbejdes og udleveres elektronisk forud for skole/hjem samtalerne. Ved behov for yderligere samtaler mellem skole og hjem, afholdes disse, efter behov. Bælum-Solbjerg Ja Skolebestyrelsen har udarbejdet et princip der sikre, at forældre samt elever bliver hørt i forbindelse med sammensætning af nye klasser. Bestyrelsens principper ligger på skolens hjemmeside. Samarbejdet igangsættes på et årligt forældremøde i de enkelte klasser. Herudover afholdes der møder efter behov. I forbindelse med de to årlige skole/hjem- samtaler udleveres der elevplaner til eleverne. Skolen har netop indkøbt og igangsat implementeringen af forældreintra. Ledelsen er repræsenteret på møderne i 0 kl. samt i 7. kl. hvor vi har modtaget nye elever fra Blenstrup. Samt i øvrigt efter behov. Samarbejdet styres i øvrigt efter de gældende bestemmelser på området, samt efter skolens pjece Gensidige Forventninger som er blevet til i et samarbejde mellem bestyrelse, ansatte, elever, forældre samt ledelse. (Vedlagt som bilag.) BØRN OG UNGDOM 73

74 Haverslev Ja Formålet med skole-hjem samarbejdet er: at sikre eleverne en god og alsidig undervisning, hvor eleverne udnytter deres evner optimalt at sikre en god trivsel på skolen for elever, forældre og personale, at sikre forældreindflydelse på barnets skolegang, at sikre, at forældrene opfylder deres forpligtigelse overfor skolen at sikre, at de rammer, der opstilles med hensyn til undervisning og opførsel, overholdes (forkortet) Der afholdes i forbindelse med elevplanerne 2 elevplansuger. Her er skemaerne brudt op og planlægningen af undervisningen foretaget, så alle lærere kan afholde individuelle samtaler med alle elever i alle fag om deres elevplan Hellum Ja Skolebestyrelsen har besluttet at følge Rebild kommunens vedtagelse om 2 elevplaner årligt. Elevplanerne udleveres indtil videre i papirform. Der er opsat et mål for, at forældreintra skal etableres i kommende skoleår. Der afholdes minimum 2 skole/hjemsamtaler årligt. Inden disse afholdes, udleveres elevplanerne til forældrene, så der er mulighed for i samtalen at tage udgangspunkt i denne. Ud over ovennævnte afholdes der samtaler med forældre efter behov. Karensminde Ja Der er etableret klasseforældreråd i alle klasser og klasselæreren har definerede opgaver i forhold til at inddrage klasseforældrerådet i forbindelse med forældresamarbejdet. Der afholdes 2 forældremøder på årg. og et forældremøder på andre klassetrin. Der er lavet en oversigt, som sikrer, at alle fag er hensigtsmæssigt repræsenteret i forhold til det samlede skoleforløb. Elevplaner udarbejdes 2 gange årligt i elektronisk form og danner baggrund for de to årlige samtaler mellem elev/forældre og lærergruppen. Der er lavet en oversigt som sikrer, at alle fag bliver repræsenteret hensigtsmæssigt i forhold til det samlede skoleforløb Det er klasselærerens opgave at udarbejde en oversigt over det kommende skoleårs planlagte samarbejde mellem skole og hjem. Det omfatter også de faglige/sociale aktiviteter, der fremgår af skolens samlede aktivitetsoversigt (klassefester/hytteture/ lejrskoler).indholdet af de konkrete aktiviteter planlægges i samarbejde med elever/forældre.skolehjemsamarbejdet er i det forløbne år i stigende grad foregået over forældreintra. Fra 1. august satser Karensmindeskolen på at al kommunikation foregår via ForældreIntra og hjemmesiden. Skriftlige beskeder benyttes dog fortsat i akutte situationer. Elevplaner bliver forberedt af lærerteamet og gennem elevsamtaler. Skolens bedømmelse bliver sendt til hjemmet, hvor forældre og elever kommenterer og returnerer. I skolens udspil ligger også resultater af de afholdte test/nationale test. Det samlede dokument er baggrunden for de to årlige samtaler og de aftalte mål og handlinger nedfældes her. Kirketerp Ja Skolebestyrelsen har fastsat princip for samarbejde mellem skole og hjem herunder forventninger til forældrene, kommunikation via forældreintra og elev-intra, brug af kontaktbog, forældremøder og skole-hjem-samtaler, Standpunktsbedømmelser, forældremøder på tværs af de tre skoler skolebestyrelsens kontakt til de øvrige forældre Der tilbydes skole/hjemsamtaler forår og efterår. Forinden er der udsendt elevplaner på forældreintra. Der tilbydes et forældremøde pr. klasse pr år. Desuden tilbydes samtaler og møder efter behov BØRN OG UNGDOM 74

75 Ravnkilde Ja Et gensidigt forpligtende og trygt samarbejde mellem forældre og skole er afgørende for et vellykket skoleforløb. Med respekt for barnets faglige og sociale udvikling, finder vi det vigtigt, at såvel den enkelte elev, som forældrene, inddrages i evalueringen af elevens samlede udbytte af skolegangen, for dermed at være med til at sikre enighed og fuld opbakning omkring de mål, der formuleres af/for den enkelte elev. Det er vigtigt at forældrene får reel mulighed for at øve indflydelse på indholdet i skole hjem samarbejdet. Den afsatte tid kan varieres efter behov for den enkelte elev, inden for de af skolebestyrelsen godkendte timer til skole hjem samarbejdet, for den enkelte lærer. Eleverne modtager hvert år elevplanen 2 gange årligt, umiddelbart før skole/hjem samtalerne. Dog modtager eleverne i 0. klasse kun elevplanen1 gang årligt. Elevplanen udarbejdes af faglærerne i samarbejde med eleverne. Elevplanen udarbejdes elektronisk. Skørping Ja Kommunikationen mellem skole og hjem både har til opgave at overbringe informationer og budskaber samt vedligeholde og udbygge relationen mellem skole og hjem. (forkortet) For skole-hjem samarbejdet på Skørping Skole er det værdifuldt at;samarbejdet er konstruktivt og at alle anser hinanden som ligeværdige og ansvarlige parter, som efter bedste evne bidrager til barnets trivsel, læring og udvikling.kommunikationen mellem skole og hjem både har til opgave at overbringe informationer og budskaber samt vedligeholde og udbygge relationen mellem skole og hjem. (forkortet) Sortebakken Ja Der afholdesklasseforældremøde så tidligt i skoleåret, at det kan opfylde behovet for valg til forældreråd og afklaring af gensidige forventninger til skoleåret. På dette møde planlægges også klassens skole/hjem-samarbejde for den resterende del af året. Der afholdes 2 klasseforældremøder årligt i årg. I årg. mindst 1 årligt møde. Der afholdes 2 skole/hjemsamtaler om året på alle årgange. Forud for skole/ hjemsamtalerne afholdes elevsamtaler på baggrund af klasseteammøderne. Samtalerne sker med udgangspunkt i f.eks. portfolie, samtaleark eller lignende evalueringsredskab. Skole/hjem-samtalerne i indskolingen koordineres med SFO. (forkortet). Elevplansarbejdet afvikles som følger: I afd. 1 (undtaget 3. årg.) klares elevplansarbejdet i de lektioner, hvor der er tolærerordning. I afd. 2 (inkl. 3. årg.) afsættes 6 lektioner til alle lærere man. ons. i uge X. I afd. 3 afsættes 6 lektioner til alle lærere hver dag i uge X. Alle lærere fra disse afdelinger møder altså ind og har 6 lektioner på de nævnte dage. Det er op til teams at tilrettelægge undervisningen på disse særlige dage, med udgangspunkt i elevernes selvstændige arbejde. Det kan være elevens personlige projekt, færdighedstræning, selvstændig læsning m.m. Alle bidrager til denne status, hvorfor der ikke vil være idræt, fysik mm.- men udelukkende undervisning i eget klasselokale. Hver lærer udstyres med egen bærbar PC og beholder denne hele ugen til elevplansarbejdet. BØRN OG UNGDOM 75

76 Suldrup Ja Skolebestyrelsen har fastsat princip for samarbejde mellem skole og hjem herunder forventninger til forældrene, kommunikation via forældreintra og elev-intra, brug af kontaktbog, forældremøder og skole-hjem-samtaler, standpunktsbedømmelser, forældremøder på tværs af de tre skoler, skolebestyrelsens kontakt til de øvrige forældre I skoleåret 2007/08 har der været nedsat et elevplansudvalg til at følge implementeringen af elevplansarbejdet. I skoleåret 2008/09 har teamene arbejdet på videreudvikling af den eksisterende skabelon.i skoleåret vil teamene yderligere fokusere dette arbejde for at finde en hensigtsmæssig form tilpasset elevernes alder mm. I afdelingsteamene planlægges og koordineres overordnet omkring elevplansarbejdets tilrettelæggelse, elevplanernes udformning mm. Teamene eller den enkelte klasses lærere sender orientering om og beskrivelser af elevplansarbejdet ud til hjemmene. Klasselæreren har elevsamtaler med sin klasses elever, andre lærere har samtaler med eleverne efter behov. Klasselæreren koordinerer den enkelte klasses elevplansarbejde og udgiver planerne i forældre-intra inden skole-hjem-samtalerne. Forældrene kan medbringe print af planerne til samtalerne, hvis de vil. Klasselæreren er omdrejningspunktet i samarbejde med teamet omkring klassen og afdelingen. (forkortet) Sønderup Ja Skolebestyrelsen har fastsat princip for samarbejde mellem skole og hjem herunder forventninger til forældrene, kommunikation via forældreintra og elev-intra, brug af kontaktbog, forældremøder og skole-hjem-samtaler, standpunktsbedømmelser, forældremøder på tværs af de tre skoler, skolebestyrelsens kontakt til de tre skoler. BØRN OG UNGDOM 76

77 Terndrup Ja Nedenstående princip er gældende men revideres på første bestyrelsesmøde i skoleåret 2009/2010. Det tilstræbes, at der oprettes klasseforældreråd i alle klasser på det første forældremøde med det formål at udgøre et bindeled og fremme samarbejdet mellem skole-hjem og forældre-skolebestyrelse. M.h.p. at kvalificere skole- /hjemsamarbejdet tildeles den enkelte klasse en pulje timer, som lærerne sammen med klasseforældrerådet selv fordeler under hensyntagen til at skolen ønsker at tale med alle hjem, at hvis forældre ønsker at tale med en lærer, skal det være muligt (enten ved FS eller pr. telefon), at hjemmet mindst to gange årligt orienteres om skolens syn på elevens udbytte af undervisningen. (forkortet) Elevplanens årscyklus på Terndrup Skole Efterår og forår: Statusbeskrivelsesmøde: Lærerne i klassens team deltager. Her drøftes den enkelte elevs sociale og personlige kompetencer samt faglige kompetencer og potentialer. Forud for mødet har lærerne i teamet noteret den enkelte elevs faglige kompetencer og potentialer i den pågældende elevs elevplan. De faglærere, der ikke tilhører klassens team, noterer ligeledes før mødet den enkelte elevs faglige kompetencer og potentialer i den pågældende elevs elevplan. Elevsamtale Klasselæreren afholder med udgangspunkt i den enkelte elevs porteføljemappe og de enkelte faglæreres vurderinger af eleven en elevsamtale. Elevens kommentarer noteres i elevplanen. Udkast til elevplanen udleveres til forældrene som oplæg til skole-hjemsamtalen. Skolehjemsamtale Klasselæreren og faglæreren/ faglærerne afholder skole-hjemsamtale med udgangspunkt i den enkelte elevs elevplan. Eventuelle justeringer/kommentarer/aftaler noteres i elevplanen. Øster Hornum Ja Der gennemføres årlige forældremøder for alle forældre samt 1 årlig skole/hjemsamtale med elevplan. Herudover anvendes elevplanerne i den løbende opfølgning mellem skole og hjem Der gennemføres årligt målsætningssamtaler med alle elever i alle fag på hvis baggrund elevplan udarbejdes i samarbejde med eleven Kilde: Skolerne. Oversigten viser blandt andet, at der generelt afholdes 1-2 skole-hjem samtaler årligt samt 1-2 forældremøder. BØRN OG UNGDOM 77

78 Elevplaner resultater fra forældretilfredshedsundersøgelsen I forbindelse med dette års kvalitetsrapport blev der, som tidligere nævnt, foretaget en tilfredshedsundersøgelse blandt forældrene. I alt svarede over 1300 personer på et udsendt spørgeskema. Nogle af spørgsmålene omhandlede elevplanerne, hvor forældrene bl.a. blev spurgt om, hvornår de modtag elevplanen. Til dette svarede langt de fleste, af de modtog elevplanen før skole-hjem samtalen, hvilket også afspejler sig i figur 2.6 ovenfor omkring tilrettelæggelsen af skole-hjem samtalen. Forældrene blev ligeledes spurgt om, hvor ofte de kunne tænke sig at modtage elevplanen. Hertil svarede 13,7 %, at de ønskede at modtage den en gang årligt, mens 44,2 % svarede, at de ønskede at modtage elevplanen to gange årligt. Over 39 % svarede, at de ønskede at modtage elevplanen løbende. I forhold til spørgsmålet om, hvorvidt elevplanen kvalificerede skole-hjem samarbejdet, svarede næsten 30 %, at de i høj grad mente, at den gjorde dette. Over 53 % svarede at den i nogen grad opkvalificerede skole-hjem samarbejdet, mens lidt under 3 % svarede, at elevplanen slet ikke opkvalificerede samarbejdet. Derudover gav forældretilfredshedsundersøgelse følgende kommentarer i forhold til elevplaner: Næsten 90 % svarer, at elevplanen i nogen grad eller høj grad har fokus på deres barns faglige kompetencer Over 80 % svarer, at elevplanen i nogen grad eller høj grad har fokus på deres barns sociale kompetencer. Næsten 75 % svarer, at elevplanen i nogen grad eller høj grad har fokus på deres barns personlige kompetencer. Lærerundersøgelsen gav følgende kommentarer til elevplansarbejdet: 97 % af lærerne svarede, at de i elevplanen i nogen eller høj grad har fokus på elevernes faglige kompetencer. 74 % af lærerne svarede, at de i elevplanen i nogen eller høj grad har fokus på elevernes sociale kompetencer. 86 % af lærerne svarede, at de i elevplanen i nogen eller høj grad har fokus på elevernes personlige kompetencer. I samme undersøgelse blev lærerne spurgt om, de mente, at elevplanen er med til at opkvalificere skole-hjemsamarbejdet. Kun 33 % af lærerne svarede, at elevplanen i høj eller nogen grad er med til at opkvalificere skolehjemsamarbejdet, hvilket er væsentligt mindre, end de 83 % af forældrene der svarede, at elevplanen i høj eller nogen grad er med til at opkvalificere skole-hjem samarbejdet. Vurdering og vægtning af datamaterialet Pædagogiske processer Forvaltningen vurderer, at alle datasæt er valide. Data, der analyseres for at undersøge, om de er indikatorer for kvalitet: Elevplaner Skole/hjem-samarbejdet Data, der ikke er medtaget i vurdering og analyse: Aktuelle projekter I forbindelse med Kvalitetsrapport 2007/08 blev lærerne spurgt om deres erfaringer med elevplansarbejdet. I alt svarede 122 lærere i Rebild Kommune på spørgeskemaet. BØRN OG UNGDOM 78

79 Resultater Kvalitetsrapporten skal omfatte relevante oplysninger om resultater for hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen, herunder oplysninger om karaktergivning i folkeskolens afgangsprøver. Karakterer Figur 2.0 viser en oversigt over karaktergennemsnittet for de syv overbygningsskoler for indeværende skoleår og skoleåret 2007/08. (Da 13-talskalaen sidste år blev afløst af den nye 7-trinsskala, er det ikke muligt at sammenligne karaktergennemsnit for skoleårene 2006/07). Overgangsfrekvens Figurerne på næste side viser overgangsfrekvensen til ungdomsuddannelserne eller omverdenen tre måneder efter, at eleverne har afsluttet 9. og 10. klasse. Tallene er fra henholdsvis juni 2006 og juni Skole 2007/ /09 Karaktergennemsnit 9. klasse Karaktergennemsnit 10. klasse karaktergennemsnit 9. klasse Karaktergennemsnit 10. klasse Bavnebakkeskolen 6,87 5,15 6,91 6,3 Bælum-Solbjerg skole 6,5 5,93 Karensminde 7,46 6,84 Skørping 6,67 7,63 Sortebakkeskolen 6,8 5,72 5,86 4,67 Suldrup 6,87 5,62 Terndrup 4,14 6,27 6,55 6,11 Kommune gennemsnit 6,47 5,71 6,48 5,69 Figur 2.0 Karaktergennemsnit i 9. og 10. klasse. (Kilde: TEA) Karaktergennemsnittene for Rebild Kommune er stort set det samme som skoleåret 2007/08. Dette dækker dog over store udsving på karaktergennemsnittet de to skoleår på den enkelte skole. BØRN OG UNGDOM 79

80 Overgangsfrekvens for 9. klasse Andel til 10. klasse 9,4% 11,3% 48,3% 5,6% 14,5% 49,6% Andel til ikke kompetencegivende ungdomsuddannelse Andel til gymnasial uddannelse 30,7% 0,2% Figur 2.1 Overgangsfrekvens for 9. klasses elever 2006/07. (Kilde: Uni-C). 30,4% 0,0% Figur 2.2 Overgangsfrekvens for 9. klasses elever 2005/06. (Kilde: Uni-C). Andel til erhvervsfaglig uddannelse Andel til omverden/andel der ikke fortsætter med en ungdomsuddannelse Figur 2.1 og 2.2 viser, at det for begge år gælder, at ca. 50 % af 9. klasses elever fra kommunens folkeskoler tager 10. klasse. Derudover er der fra 2006 til 2007 sket en stigning på næsten ca. 5 % af 9. klasses eleverne, der ikke umiddelbart fortsætter med en kompetencegivende ungdomsuddannelse. En ikke-kompetencegivende uddannelse er f.eks. Musikalsk Grundkursus. Overgangsfrekvens for 10. klasse ,4% 11,4% 1,0% 46,5% 37,1% Andel til 10. klasse 43,2% 50,5% Andel til gymnasial uddannelse Andel til erhvervsfaglig uddannelse Andel der ikke fortsætter med en ungdomsuddannelse Figur 2.3 Overgangsfrekvens for 10. klasses elever 2006/07. (Kilde: Uni-C). Figur 2.4 Overgangsfrekvens for 10. klasses elever 2005/06. (Kilde: Uni-C). BØRN OG UNGDOM 80

81 Dataene viser et lille fald i andel, der ikke fortsætter med en ungdomsgivende uddannelse. Desuden ses en stigning i andel, der vælger en gymnasial uddannelse frem for en mere erhvervsfaglig ungdomsuddannelse. Vurdering og vægtning af datamaterialet Resultater Forvaltningen vurderer, at alle datasæt er valide. Data anvendt som kvalitetsparameter i vurderingsmodellen: Karakterer Overgangsfrekvens Specialpædagogisk bistand Børn henvist til undervisning udenfor folkeskolen Pr. 5. september 2008 er 169 af kommunens 4480 børn i den skolepligtige alder henvist til andre undervisningstilbud end folkeskolen. Det udgør 3,77 % af den samlede børnegruppe i den skolepligtige alder. Dette er en stigning i forhold til 2007, hvor 3,1 % af den samlede børnegruppe var henvist til tilbud udenfor folkeskolen. Nedenstående figur viser fordelingen af de henviste børn i 2008/09: 15 Elever i egne specialklasser incl. erhvervsklasse 33 Elever i egen specialskole (Skibestedskolen) Regionale specialskoler 90 Andre kommuners specialskoler Andre kommuners specialklasser Kommunens egne elever der får undervisning i 20.3 tilbud Figur 2.5 Fordeling af elever henvist til undervisning udenfor folkeskolen. (Kilde: TEA, Børne- og Ungdomsforvaltningen). BØRN OG UNGDOM 81

82 Klager vedrørende specialpædagogisk bistand Instans Antal klager i skoleåret 06/07 Antal klager i skoleåret 07/08 Antal klager i skoleåret 08/09 Klager til Klagenævnet Kommunalbestyrelsen Figur 2.6 Klager vedrørende specialpædagogisk bistand. Som det ses af figur 2.6 er der sket en stigning i antal klager både til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning og klager til Kommunalbestyrelsen. Rebild Kommune har for skoleåret 2008/09 haft seks klager, der er sendt til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning. Heraf er de to trukket tilbage, inden der blev truffet afgørelse i sagerne. I to af klagerne har Rebild Kommune fået medhold, mens Rebild Kommune har tabt de to resterende klager. I de to klager til Klagenævnet vedrørende skoleår 2007/08, fik borgerne medhold. Der er sket en stigning i antallet af klager til kommunalbestyrelsen. Af de 10 klager i 2008/09 er én klage blevet trukket tilbage, mens afgørelsen er fastholdt for de resterende ni klager. Skolebestyrelsesprincipper Skole Skolebestyrelsesprincipper Bavnebakkeskolen Ja Blenstrup skole Nej Bælum-Solbjerg skole Nej Haverslev Ja Hellum Nej Karensminde Ja Kirketerp Ja Ravnkilde Ja Skørping Nej Sortebakkeskolen Nej Suldrup Ja Sønderup Ja Terndrup Ja Øster Hornum skole Nej Figur 2.7 Oversigt over hvilke skolebestyrelser, der har vedtaget principper vedrørende den socialpædagogiske bistand. (Kilde: Skolerne) Figur 2.7 viser, at otte ud af 14 skolebestyrelser har vedtaget principper vedrørende den specialpædagogiske bistand. Dette er en stigning fra sidste kvalitetsrapport, hvor kun fem skolebestyrelser havde vedtaget principper for den specialpædagogiske bistand. Specialpædagogisk bistand givet som forebyggende specialundervisning Der er i alt tildelt timer til forebyggende specialundervisning. Det svarer til en udgift på kr. Tildelingen til skolerne sker jf. ressourcetildelingsmodellen for skoleområdet og er elevtalsafhængig. Skolerne BØRN OG UNGDOM 82

83 har i alt anvendt timer til forebyggende specialundervisning, hvilket er en del mere, end de bliver tildelt. Fem af skolerne har anvendt lige præcis det antal timer, der er tildelt, mens ni skoler har prioriteret at anvende flere ressourcer end tildelingen. Timer til forebyggende specialundervisning Figuren nedenfor viser skolernes forbrug af timer til forebyggende specialundervisning. Figur 2.8 viser, at der klart anvendes flest ressourcer på forebyggende specialundervisning på mellemtrinnet og færrest i udskolingen. Ressourcetildelingsmodellen i Rebild Kommune udløser færre midler til forebyggende specialundervisning i overbygningen. Tilrettelæggelse af specialundervisning i skoleåret 2007/08 og 2008/09 Figur 2.9 nedenfor viser, hvordan den forebyggende specialundervisning tilrettelægges i kommunen som helhed i skoleårene 2007/08 og 2008/09. 17% 37% Som det ses, er der sket en del ændringer fra tilrettelæggelsen i 2007/08 til 2008/09, men der er stadigvæk en varieret praksis, hvor der både anvendes holddeling, indsatser i klassen og indsatser udenfor klassen. 46% Læst i indskoling Læst på mellemtrin Læst i udskolingen Figur 2.8 Anvendte timer til forebyggende specialundervsining. (Kilde: Skolerne). Procent I alt / gennemsnit Heraf antal undervisningstimer som gives som støtte i klassen Heraf antal undervisningstimer som gives til grupper og læsekursus Heraf antal undervisningstimer som gives som undrvisning udenfor klassens skema I alt / Gennemsnit I alt / gennemsnit I alt / Gennemsnit I alt / gennemsnit I alt / Gennemsnit I alt / gennemsnit I alt / Gennemsnit Heraf antal undervisningstimer som gives parrallelt med klassens skema Figur 2.9 Tilrettelæggelsen af specialundervisningen 2007/08 og 2008/09. (Kilde: Skolerne). BØRN OG UNGDOM 83

84 Andel af forebyggende specialundervisning, der varetages af lærer med linjefag eller tilsvarende kompetencer Figur 2.10 viser, i hvilket omfang den forebyggende specialundervisning varetages af lærere med enten linjefag i specialpædagogik eller med tilsvarende kompetencer. I 2007/08 blev 62 % af den forebyggende specialundervisning læst af lærere med linjefagsuddannelse i specialpædagogik eller lignende kompetencer. I forhold hertil er der i 2008/09 sket en stigning, idet 84,3 % af den forebyggende specialundervisning nu varetages af lærere med linjefagsuddannelse i specialpædagogik eller lignende kompetencer. Skole Andel læst af linjefagsudd. lærer Andel læst af linjefagsudd. lærer Bavnebakkeskolen 88,9 62,0 Blenstrup skole 57,7 70,0 Bælum-Solbjerg skole 48,1 48,0 Haverslev 100,0 56,9 Hellum 50,0 100,0 Karensminde 100,0 70,2 Kirketerp 100,0 100,0 Ravnkilde 66,7 100,0 Skørping 89,9 90,7 Sortebakkeskolen 64,7 94,3 Suldrup 100,0 68,4 Sønderup 100,0 100,0 Terndrup 80,0 87,5 Øster Hornum skole 100,0 100,0 Kommunegennemsnit 84,3 62,0 Figur 2.10 Andel af forebyggende specialundervisning, der varetages af lærere med linjefag eller tilsvarende kompetencer. (Kilde: Skolerne). BØRN OG UNGDOM 84

85 Specialpædagogisk bistand givet som enkeltintegration Der er i alt tildelt lektioner til enkeltintegration af 89 elever. Det svarer til en samlet udgift på kr. Figur 2.11 nedenfor viser antal enkeltintegrerede elever pr. skole samt hvor stor en andel af skolernes elever, der modtager enkeltintegration. Figuren viser samtidig, hvor stor en andel af undervisningen, der varetages af lærer med linjefag eller tilsvarende kompetencer. I kommunen som helhed er der 2,35 % af de 3793 elever, der undervises i kommunens folkeskoleklasser, der er enkeltintegrerede. I forhold til skoleåret 2007/08 er det en stigning fra 1,52 % til 2,35 % for skoleåret 2008/09. Af figur 2.11 ses desuden, at flere skoler reelt giver flere enkeltintegrationslektioner, end de får tildelt. Andelen af enkeltintegrationstimer, der varetages af lærer med linjefag eller tilsvarende kompetencer, er nogenlunde ens med andelen i skoleåret 2007/08. På Kirketerpskolen og Sønderup skole er der ingen elever, der modtager enkeltintegration. Skole Antal elever (inkl. elever fra andre kommuner) Andel ud af skolens samlede elevgruppen (%) Antal tildelte enketlintegrationslektioner Antal enkeltintegrationstimer givet i alt Andel af undervisning varetaget af linjefagsuddannet personale Bavnebakkeskolen 6 0, Blenstrup skole 6 4, Bælum-Solbjerg skole 10 4, Haverslev 9 6, Hellum 5 6, Karensminde 8 1, Ravnkilde 5 5, Skørping 13 2, Sortebakkeskolen 10 1, Suldrup 4 1, Terndrup 9 3, Øster Hornum skole 4 2, Kommune gennemsnit 89 2, ,2 Figur 2.11 Antal enkeltintegrerede elever pr. skole, samt andel af skolens elever, der modtager enkeltintegration. (Kilde: PPR, Skolerne). BØRN OG UNGDOM 85

86 Andel af enkeltintegration fordelt på klassetrin Figur 2.12 viser, hvor stor en andel af lektioner, der gives på henholdsvis indskoling, mellemtrin og udskoling Procent Lektioner givet på indskoling Lektioner givet på mellemtrin Lektioner givet i udskoling Figur 2.12 Andel af enkeltintegration fordelt på indskoling, mellemtrin og udskoling. (Kilde: Skolerne). Diagrammet viser, at enkeltintegration hovedsagligt gives i indskoling og mellemtrin. Specialpædagogisk bistand givet i særlige foranstaltninger Der er i alt tildelt kr. til kommunens fem specialklasser og erhvervsklassen. Figur 2.13 på næste side viser de seks særlige foranstaltningers elevtal, samt hvor eleverne kommer fra. Desuden vises deres budget for skoleåret, den gennemsnitlige udgift pr. elev samt andelen af undervisning, der varetages af linjefagsuddannede lærere. BØRN OG UNGDOM 86

87 Nederst i figur 2.13 (række markeret med grønt) ses til sammenligning tallene fra skoleåret 2007/08. Skole Foranstaltning Antal elever Bavnebakkeskolen, Erhvervsklassen Kommunal 33 stk. 4 Blenstrup skole, Folkvang foranstaltning Karensminde Heldagsklasse ,9 Sortebakkeskolen Generelle indlæringsvanskeligheder ,9 Suldrup Generelle indlæringsvanskeligheder Terndrup I alt / Gennemsnit 2008/09 Heraf fra eget skoledistrikt Heraf fra andre skoledistrikter i Rebild Heraf fra andre kommuner Budget 2008/09 Udgift pr. elev Andel af undervisning varetaget af linjefagsuddannet personale Heldagsklasse ,28 Generelle indlæringsvanskeligheder ,8 I alt / Gennemsnit 07/ ,2 Figur 2.13 (Kilde: TEA, Økonomiafdelingen, skolerne). I forhold til skoleåret 2007/08 ses det, at der er færre elever i specialklasserne, men at de elever, der går i specialforanstaltningerne, i højere grad kommer fra egen kommune. Andelen af undervisning, der varetages af lærere med linjefag er steget, hvilket må anses som positivt. Oversigten viser, at den gennemsnitlige udgift pr elev er meget forskellig. Det skyldes både, at der er tale om meget forskellige tilbud, samt at området først fra skoleåret 2009/10 harmoniseres i forhold til ressourcetildeling, således at lignende tilbud får samme økonomiske tildeling. I forbindelse med harmoniseringen blev det besluttet at nedlægge Folkvang og Heldagsklassen pr. 1. august I stedet er der oprettet en Trivselsklasse og en AK-klasse. Hvordan klarer elever, der modtager specialpædagogisk bistand sig i forhold til eleverne set under et? I bilag 9 ses den enkelte skoles vurdering af, hvordan elever, der modtager specialpædagogisk bistand, klarer sig i forhold til eleverne set under et. BØRN OG UNGDOM 87

88 Kommunalt set kan det konkluderes, at en stor del af de elever, der modtager specialpædagogisk bistand i form af forebyggende specialundervisning og enkeltintegration, klarer sig tilfredsstillende, idet de overgår til en ungdomsuddannelse efter at have afsluttet folkeskolen. En del af de elever, der har modtaget specialpædagogisk bistand i form af et specialklassetilbud, overgår ligeledes til en ungdomsuddannelse, nogle dog i den særligt tilrettelagte 3-årige ungdomsuddannelse. Skolerne vurderer samtidig, at en række af eleverne i de mest vidtgående specialklasser ikke vil blive udsluset til almenundervisningen eller på sigt tage en almindelig ungdomsuddannelse. Vurdering og vægtning af datamateriale vedrørende den specialpædagogiske bistand Forvaltningen vurderer, at alle datasæt er valide. Data, der anvendes som kvalitetsparameter i vurderingsmodellen: Linjefagsuddannelse, forbyggende specialundervisning Linjefagsuddannelse, enkeltintegration Data, der analyseres, for at undersøge om de er indikatorer for skolernes faglige niveau: Skolernes forbrug af timer til forebyggende specialundervisning Andel af skolernes elever der er enkeltintegrerede Undervisning i dansk som andetsprog Pr. 5. september 2008 var der jf. TEA 58 tosprogede elever i Rebild Kommune. Dette svarer til 1,49 % af eleverne. I Rebild Kommune tildeles der ekstra ressourcer til: sprogstøtte til to-sprogede elever, der er integreret i den almindelige undervisning på 30 timer årligt i de første tre år efter indslusning i den almindelige undervisning. Har eleverne behov for yderligere sprogstøtte kan skolen søge herom. (Kilde: Styrelsesvedtægten). Der er med skoleåret 2008/09 tildelt midler til undervisning af i alt 30 elever med dansk som andetsprog. Med andre ord er det godt 50 % af de tosprogede elever, der modtager supplerende undervisning i dansk. Det er et fald på 21 elever fra skoleåret 2007/08, hvor 51 elever modtog supplerende undervisning i dansk som andetsprog. Elevernes fordeling på skolerne ses af figur 2.14 nedenfor Data, der hverken er medtaget i den samlede vurdering af skolernes faglige niveau eller gjort til genstand for nærmere analyse: Fordeling af elever henvist til undervisning udenfor folkeskolen Klager vedrørende den specialpædagogiske bistand Skolebestyrelsesprincipper Tilrettelæggelse af den specialpædagogiske bistand Udgiften pr. elev i særlige foranstaltninger 3 2 Figur 2.14 Antal elever, der modtager supplerende undervisning i dansk som andetsprog i 2008/09.(Kilde: Børne- og Ungdomsforvaltningen). 1 Bavnebakkeskolen Blenstrup skole Bælum-Solbjerg skole Haverslev Skørping Sortebakkeskolen Terndrup BØRN OG UNGDOM 88

89 100 % af undervisningen i dansk som andetsprog varetages af lærere med linjefag eller tilsvarende kompetencer på seks af de syv skoler, der har tosprogede elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog. På den ene skole, hvor undervisningen varetages af en lærer uden linjefag eller tilsvarende kompetencer, drejer det sig kun om undervisning af en elev. Modtageklasser/hold Pr. 5. september 2008 var der en modtageklasse på Sortebakkeskolen med i alt fire elever. På Bavnebakkeskolen var der et modtagehold på fire elever, som i dele af undervisningstiden modtog undervisning der. Vurdering og vægtning af datamateriale vedrørende undervisningen i dansk som andetsprog Forvaltningen vurderer, at alle datasæt er valide. Da data kun vedrører de syv ud af 14 skoler, der har modtaget midler til undervisning i dansk som andetsprog, er datasættene hverken medtaget i den samlede vurdering af skolernes faglige niveau eller gjort til genstand for nærmere analyse. På Sortebakkeskolen er al undervisningen blevet varetaget af lærere med linjefag. På Bavnebakkeskolen er 75 % af undervisningen varetaget af lærer med linjefag, 15 % af lærere med tilsvarende kompetencer. Eleverne i modtageklassen på Sortebakkeskolen har modtaget det antal undervisningstimer, der svarer til det antal timer, alderssvarende elever skal have jf. timefordelingsplanen for Rebild Kommune. Skolebestyrelsesprincipper På en ud af de syv skoler, der har tosprogede elever, har skolebestyrelsen vedtaget principper vedrørende undervisning i dansk som andetsprog. Hvordan klarer elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog sig i forhold til eleverne set under et? I bilag 8 er vedlagt en oversigt over, hvordan skolerne hver i sær vurderer, at deres tosprogede elever klarer sig i forhold til elever samlet set. På kommunalt niveau vurderes det, at en stor del af de elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog, klarer sig på helt samme niveau som resten af eleverne i kommunen. En meget stor del af de elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog, fortsætter i en ungdomsuddannelse. De tosprogede elever, der forlod folkeskolen i 2009, fortsatte alle på en ungdomsuddannelse. BØRN OG UNGDOM 89

90 Bilag Bilag Bilag 1: Vurderingsmodellen Bilag 2: Oversigt over samtlige datasæt for Kvalitetsrapport 2008/09 Bilag 3: Vurdering af skolerne 2008/09 Bilag 4: Spørgeskemaundersøgelse fra Sortebakkeskolen vedrørende rullende skolestart og aldersblandende klasser Bilag 5: Elevfravær fordelt på indskoling, mellemtrin og overbygning Bilag 6: Trivselsundersøgelse, opsamling på resultater Bilag 7: Forældretilfredshedsundersøgelse, opsamling på resultater Bilag 8: Samlet oversigt over dansk som andetsprog Bilag 9: Samlet oversigt over specialpædagogisk bistand Bilag 10: Beskrivelse af Skibstedskolen Bilag 11: Tidsplan for udarbejdelse af Kvalitetsrapport 2008/09 BØRN OG UNGDOM 90

91 Bilag 1: Samlet oversigt over datasæt Herunder følger en oversigt over alle datasæt med angivelse af kilde og dato for indsamling, og hvem der har besluttet, at datasættet skal med. Desuden er det angivet, hvorvidt datasættet er sammenligneligt med tilsvarende datasæt i kvalitetsrapport Endelig fremgår det, hvorvidt datasættet indgår i vurderingen af det faglige niveau. Datasæt Hvor besluttet Indgår i Niveau Kilde Dato for vurdering indsamling Status i forhold til 07/08 Klassetrin UVM Skole TEA 5. september 2008 Antal spor pr. klassetrin UVM Skole TEA 5. september 2008 Antal elever UVM Skole UNI-C 5. september 2008 Antal elever pr. klasse UVM Skole TEA 5. september 2008 Antal lærerårsværk UVM Skole UNI-C 5. september 2008 Elev/lærerratio UVM Skole UNI-C 5. september 2008 Gennemsnitlig udgift pr. elev Sammenligneligt Sammenligneligt Sammenligneligt Sammenligneligt Sammenligneligt Sammenligneligt UVM skole TEA 11. maj - 4. Sammenligneligt Økonomiafdelingen juni Andel af lærernes arbejdstid anvendt til undervisning UVM x Skole UNI-C 5. september 2008 Sammenligneligt Andelen af elever i SFO UVM Skole Dagtilbudsafdelingen 5. september 2008 Personale fordeling SFO Byråd Skole Skole 8.juni 6. august (pædagoger, PMF) Afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev Antal planlagte undervisningstimer pr. fag pr. klassetrin UVM Skole Skolen 8.juni 6. august UVM x Skole UNI-C 5. september 2008 Sammenligneligt Nyt datasæt Sammenligneligt Sammenligneligt Antal gennemførte undervisningstimer pr. fag pr. klassetrin UVM x Skole Skolen 8.juni 6. august Elevfravær UVM x Skole TEA 8.juni 6. august Personalefravær (sygdom) med mulighed for at angive forklaring + handlinger Byråd x Skole Økonomi 11. maj 4. juni Sammenligneligt Sammenligneligt Nyt datasæt BØRN OG UNGDOM 91

92 Antal computere pr. elev UVM Skole Skolen 8.juni 6. august Antal undervisningscomputere tilsluttet lokalnet UVM skole Skolen 8.juni 6. august Sammenligneligt Sammenligneligt Antal interaktive whiteboards Oversigt over ITlæseplaner Byråd Skole Skolen 8.juni 6. august Byråd Skole Skolen 8.juni 6. august Efteruddannelse, kroner UVM x Skole Skolen 8.juni 6. august Efteruddannelse, tid UVM x Skole Skolen 8.juni 6. august Linjefagsundervisning UVM x Skole Skolen 8.juni 6. august Diverse UVM Skole Skolen 8.juni 6. skolebestyrelsesprincipper august Sammenligneligt Sammenligneligt Sammenligneligt Sammenligneligt Indsamlet via national undersøgelse. Ikke sammenligneligt. Ny indsamlingsmetode Løbende evaluering UVM Skole Skolen 8.juni 6. august Ny indsamlingsmetode Skole-hjem samarbejde UVM Skole Skolen 8.juni 6. august Ny indsamlingsmetode Antal specialklasseelever /fra hvilke distrikt UVM/byråd Skole TEA 5. september 2008 Sammenligneligt hvad angår antal elever hvor elever kommer fra er et nyt datasæt Ressourcer til specialklasser Gennemsnitlig udgift pr. elev i specialklasser UVM Skole Økonomiafdelingen 11. maj 4. juni UVM Skole Økonomiafdelingen 11. maj 4. juni Sammenligneligt Sammenligneligt Linjefag, specialklasser UVM Skole Skolen 8.juni 6. august Udgifter til forebyggende specialundervisning UVM Skole Økonomiafdelingen 11. maj 4. juni Sammenligneligt Sammenligneligt Tilrettelæggelse forebyggende specialundervisning UVM Skole Skolen 8.juni 6. august Sammenligneligt Linjefag, forbyggende specialundervisning Antal enkeltintegrerede elever UVM x Skole Skolen 8.juni 6. august UVM Skole PPR 11. maj 4. juni Sammenligneligt Sammenligneligt BØRN OG UNGDOM 92

93 Antal enkeltintegrationstimer UVM Skole PPR 11. maj 4. juni Sammenligneligt Tilrettelæggelse enkeltintegrationstimer UVM Skole Skolen 8.juni 6. august Sammenligneligt Linjefag, enkeltintegration UVM x Skole Skolen 8.juni 6. august Antal elever der modtager UVM Skole Skoleafdeling 11. maj undervisning i dansk som 4. juni andetssprog Sammenligneligt Sammenligneligt Antal timer tildelt til undervisning i dansk som andetsprog UVM Skole Skoleafdelingen 11. maj 4. juni Sammenligneligt Tilrettelæggelse af undervisningen i dansk som andetsprog UVM Skole Skolen 8.juni 6. august Sammenligneligt Linjefag, dansk som andetsprog Evaluering af kommunale indsatsområder UVM x Skole Skolen 8.juni 6. august UVM x Skole Skolen 8.juni 6. august Sammenligneligt Sammenligneligt Aktuelle projekter til udvikling af undervisningen og dens kvalitet UVM skole skole 8. juni 6. august Sammenligneligt Karakterer UVM x Skole TEA juli Sammenligneligt Overgangsfrekvens UVM x Kommune (skal også være på skoleniveau) UNI-C 5. september 2008 Elevplaceringer UVM Kommune TEA 11. maj 4. juni Frit skolevalg Byråd skole TEA 11. maj 4. juni Udsat skolestart Byråd Kommune Dagtilbud 11. maj 4. juni Sammenligneligt Sammenligneligt Nyt datasæt Nyt datasæt Klager vedr. specialpædagogisk bistand UVM Kommune Skoleafdelingen 11. maj 4, juni Sammenligneligt UMV (formsiden) Byråd x Skole Skolen 8.juni 6. august Trivselsundersøgelse Byråd Skoleafdeling 15, maj blandt elever (skole og 26. juni SFO) Nyt datasæt Nyt datasæt APV (formsiden) Byråd Skole Skolen 8.juni 6. august Nyt datasæt BØRN OG UNGDOM 93

94 Tilfredshedsundersøgelse blandt forældre (skole og SFO) Byråd Skole Skoleafdeling/skolen 8. juni 26. juni Nyt datasæt Økonomi, budget og regnskab 2007 og 2008 Byråd X skole Økonomiafdeling 11. maj 4. juni Nyt datasæt Kvalitetsrapport 2008/09 er nummer tre i rækken af kvalitetsrapporter. Denne udgave er suppleret med følgende nye datasæt: Personale SFO fordeling mellem pædagoger og pædagogmedhjælpere Undervisningsmiljø (UMV) Personalefravær (APV) Oversigt over skolernes udarbejdelse af arbejdspladsvurderinger (APV) Skolernes budgetter og regnskaber 2007 og 2008 Opgørelser over forældres valg af skole (frit skolevalg) indenfor kommunen Opgørelse over andelen af børn, der har udsat skolestart Tilfredshedsundersøgelse blandt forældre Trivselsundersøgelse blandt alle kommunens elever og i SFO I forhold til sidste års kvalitetsrapport er følgende datasæt på baggrund af en politisk beslutning taget ud af dette års rapport: SFO ernes rammebetingelser (Gennemsnitlig udgift pr. SFO-barn m.v.) Skoleledernes og SFO-ledernes rammebetingelser (ledelsestid) Skoleledelsernes uddannelsesniveau Forældresamtaler og forældremøde Anvendelse af forældreintra Formålet er at give et bredere billede at det arbejde, der foregår på skolerne i Rebild Kommune, med henblik på at skabe et brugbart redskab til udvikling af kvaliteten af undervisningen på den enkelte folkeskole og i skolevæsenet som helhed. Datamaterialet i kvalitetsrapport 2008/09 dækker primært dette skoleår. Til sammenligning er medtaget enkelte datasæt fra tidligere skoleår: Det drejer sig om: Andel af elever på henholdsvis efterskoler og friskoler Antal elever i kommunens skoler Antal elever i kommunens specialklasser Gennemsnitstal for kommunen vedr. klassekvotient, lærer-årsværk, udgift pr. elev, undervisningsmidler pr. elev, kr. og tid til efteruddannelse Fraværsdage pr. elev Andel af lærernes arbejdstid brugt til undervisning Pasningsprocent i SFO erne Antallet af elever henvist til undervisning i særlige foranstaltninger IT (antal elever pr. nyere computere) Gennemsnitstal vedr. gennemførte timer Overgangsfrekvens Karakter BØRN OG UNGDOM 94

95 Bilag 2: Vurderingsmodel for hhv kl., kl. og 10. kl. Vurderingsmodel for klasse Datasæt Hvordan scores Max point Tilfredsstillende Andel af lærernes arbejdstid brugt på undervisning Jo større en andel af lærerarbejdstid der anvendes på at lærerne underviser, jo flere point Planlagte timer ift. den gældende timefordelingsplan for Rebild Kommune Hvis skolen lever op til den fastsatte timefordelingsplan indenfor de forskellige fagblokke indenfor de forskellige faser for Rebild Kommune kan man opnås tilfredsstillende niveau. Hvis skolerne læser flere timer end de er forpligtet til honoreres de med ekstra point herfor % = 1 point % = 2 point % = 3 point % = 4 point % = 5 point % = 6 point % = 7 point % =8 point % = 9 point % = 10 point 10 6 Lever op til Flere timer 9 4,5 0 kl. ½ point 1 point kl. hum ½ point 1 point kl. naturfag kl. prak/mus ½ point ½ point 1 point 1 point kl. i alt ½ point 1 point 4.-6 kl. hum ½ point 1 point 4.-6 kl. naturfag ½ point 1 point 4.-6 kl. prak/mus ½ point 1 point kl. i alt ½ point 1 point Gennemførte timer (0-6. klasse) Jo flere gennemførte timer jo flere point. Elevfravær (0-3. klasse) Jo mindre fravær (sygdom og ulovligt fravær) eleverne har jo flere point Elevfravær (4.-6. klasse) 97,5 98 % = 1 point ,5 % 2 point 98,5 99 %= 3 point 99 99,5 % = 4 point 99,5-100 % = 5 point mindre end 5 dage pr. elev = 5 point 5-6 dage pr. elev = 4,5 point 6-7 dage pr. elev = 4 point 7-8 dage pr. elev = 3,5 point 8-9 dage pr. elev = 3 point 9-10 dage pr. elev = 2,5 point dage pr. elev = 2 point dage pr. elev = 1,5 point dage pr. elev = 1 point dage pr. elev= 0,5 point mere end 14 dage pr. elev = 0 Samme princip som ovenstående Jo mindre fravær eleverne har jo flere point BØRN OG UNGDOM 95

96 Efteruddannelse (tid) Jo mere tid der anvendes pr. lærer, jo flere point Efteruddannelse (kr.) Jo flere midler der anvendes pr. lærer jo flere point Linjefag i dansk Jo flere timer der læses af linjefags uddannende lærere, jo flere point Linjefag i matematik > 6 timer pr. lærer = 0 point timer pr lærer = 1 point timer pr. lærer = 2 point timer pr. lærer = 3 point timer pr. lærer = 4 point < 38 timer pr. lærer = 5 point = 0 point = 1 point = 2 point = 3 point = 4 point > 4500 = 5 point. < 20 % = 0 point 4 3, % = 0,5 point % = 1 point % = 1,5 point % = 2 point % = 2,5 point % = 3 point % = 3,5 point % = 4 point Samme princip som ovenstående 4 3,5 Jo flere timer der læses af linjefags uddannende lærere, jo flere point Linjefag humanistiske fagblok (engelsk, tysk, historie, kristendomskundskab, samfundsfag). Jo flere timer der læses af linjefags uddannende lærere, jo flere point Samme princip som ovenstående 4 3,5 Linjefag naturfag (natur/teknik, geografi, biologi, fysik/kemi) Jo flere timer der læses af linjefags uddannende lærere, jo flere point Samme princip som ovenstående 4 3,5 Linjefag praktisk/musiske fag (idræt, musik, billedkunst, haåndarebjde sløjd og hjemkundskab) Jo flere timer der læses af linjefags uddannende lærere, jo flere point Samme princip som ovenstående 4 3,5 BØRN OG UNGDOM 96

97 4 3,5 Linjefag i specialpædagogisk (ifm forebyggende specialundervisning) Samme princip som ovenstående Jo flere timer der læses af linjefags uddannende lærere, jo flere point Linjefag specialpædagogik - enkeltintegration Samme princip som ovenstående 4 3,5 Jo flere timer der læses af linjefags uddannende lærere, jo flere point 3 3 UMV formsiden Hvis man lever op til de krav der er til formsiden er det muligt at opnår maximum point ½ point for udarbejdet indefor de sidste 3 år, ½ point for offentliggørelse på hjemmeside, ½ point for hvert af de tre områder, ½ point for elevinddragelse Personalefravær Jo mindre sygefravær jo bedre (Barsel, graviditetsgener, barnets 1. og 2. sygedag er ikke inkluderet i tallet) > 7 % = 0 point 6-7 % = 1 point 5-6 % = 2 point 4-5 % = 3 point 3-4 % = 4 point 5 3 < 3 = 5 point 10 8 Skolernes (incl. SFO)budgetter og regnskaber 07 og 08 Skoleafdeling laver konkret vurdering på baggrund af skolerne regsnkabstal fra henholdsvis 07 og 08 samt udviklingen i økonomien. BØRN OG UNGDOM 97

98 Vurderingsmodel for klasse Datasæt Hvordan scores Max point Tilfredsstillende Andel af lærernes arbejdstid brugt på undervisning. Jo større en andel af lærerarbejdstid der anvendes på at lærerne underviser, jo flere point % = 1 point % = 2 point % = 3 point % = 4 point % = 5 point % = 6 point % = 7 point % =8 point % = 9 point % = 10 point 10 6 Planlagte timer ift. den gældende timefordelingsplan for Rebild Kommune Hvis man lever op til den fastsatte timefordelingsplan indenfor de forskellige fagblokke indenfor de forskellige faser for Rebild Kommune kan man opnås tilfredsstillende niveau. Hvis skolerne læser flere timer end de er forpligtet til honoreres de med ekstra point herfor Lever op til Flere timer kl, hum ½ point 1 point 7.-9 kl, naturfag ½ point 1 point 7.-9., prak/mus ½ point 1 point kl. i alt ½ point 1 point 4 2 Gennemførte timer (7.-9. kl.) Jo flere gennemførte timer jo flere point. 97,5 98 % = 1 point ,5 % 2 point 98,5 99 %= 3 point 99 99,5 4 point 99,5-100 % = 5 point Elevfravær kl.) Jo mindre fravær (sygdom og ulovligt fravær) eleverne har jo flere point mindre end 5 dage pr. elev = 5 point dage pr. elev = 4,5 point 6-7 dage pr. elev = 4 point 7-8 dage pr. elev = 3,5 point 8-9 dage pr. elev = 3 point 9-10 dage pr. elev = 2,5 point dage pr. elev = 2 point dage pr. elev = 1,5 point dage pr. elev = 1 point dage pr. elev= 0,5 point mere end 14 dage pr. elev = 0 BØRN OG UNGDOM 98

99 Efteruddannelse (tid) Jo mere tid der anvendes pr. lærer, jo flere point Efteruddannelse (kr.) Jo flere midler der anvendes pr. lærer jo flere point Linjefag i dansk Jo flere timer der læses af linjefags uddannende lærere, jo flere point 0-14 timer pr lærer = 1 point timer pr. lærer = 2 point timer pr. lærer = 3 point timer pr. lærer = 4 point < 38 timer pr. lærer = 5 point = 0 point = 1 point = 2 point = 3 point = 4 point > 4500 = 5 point. < 20 % = 0 point % = 0,5 point % = 1 point % = 1,5 point % = 2 point % = 2,5 point % = 3 point % = 3,5 point % = 4 point ,5 Linjefag i matematik Samme princip som ovenstående 4 3,5 Jo flere timer der læses af linjefags uddannende lærere, jo flere point Linjefag humanistiske fagblok (engelsk, tysk, historie, kristendomskundskab, samfundsfag) Samme princip som ovenstående 4 3,5 Jo flere timer der læses af linjefags uddannende lærere, jo flere point Linjefag naturfag (natur/teknik, geografi, biologi, fysik/kemi) Samme princip som ovenstående 4 3,5 Jo flere timer der læses af linjefags uddannende lærere, jo flere point Linjefag praktisk/musiske fag (idræt, musik, billedkunst, håndarbejde sløjd og hjemkundskab) Samme princip som ovenstående 4 3,5 Jo flere timer der læses af linjefags uddannende lærere, jo flere point Linjefag i specialpædagogisk (ifm forebyggende specialundervisning) Samme princip som ovenstående 4 3,5 Jo flere timer der læses af linjefags uddannende lærere, jo flere point Linjefag specialpædagogik - enkeltintegration Samme princip som ovenstående 4 3,5 Jo flere timer der læses af linjefags uddannende lærere, jo flere point UVM - formsiden Hvis man lever op til de krav der er til formsiden er det muligt at opnår maximum point ½ point for udarbejdet indefor de sidste 3 år, ½ point for offentliggørelse på hjemmeside, ½ point for hvert af de tre områder, ½ point for elevinddragelse 3 3 BØRN OG UNGDOM 99

100 Personale-fravær Jo mindre sygefravær jo bedre (Barsel, graviditetsgener, barnets 1. og 2. sygedag er ikke inkluderet i tallet) > 7 % = 0 point % = 1 point 5-6 % = 2 point 4-5 % = 3 point 3-4 % = 4 point < 3 = 5 point 10 8 Skolernes (incl. SFO)budgetter og regnskaber 07 og 08 Skoleafdeling laver konkret vurdering på baggrund af skolerne regsnkabstal fra henholdsvis 07 og 08 samt udviklingen i økonomien. Karakterer Jo højere et karaktergennemsnit jo flere point Overgangsfrekvens Jo højere en andel af 9. klasses elever der går videre til kompetencegivende uddannelse (+ 10 klasse), jo flere point. < 4,5 = 0 point 4,25-4,5 = 1 point 4,5-4,75 = 2 point 4,75 5 = 3 point 5 5,25 = 4 point 5,25 5,5 = 5 point 5,5 5,75 = 6 point 5,75 6 = 7 point 6 6,25 = 8 point 6,25 6,5 = 9 point 6,5-6,75 = 10 point 6,75 7 = 11 point 7 7, 25 = 12 point 7,25 7,5 = 13 point 7,5 7,75 = 14 point 7,75 8 = 15 point 8 8, 25 = 16 point 8,25 8,5 = 17 point 8, = 18 point 8,75 9 = 19 point > 9 = 20 point % = 1 point 91-92% = 2 point % = 3 point % = 4 point % = 5 point % = 6 point % = 7 point % = 8 point % = 9 point % = 10 point BØRN OG UNGDOM 100

101 Vurderingsmodel for 10. klasse Datasæt Andel af lærernes arbejdstid brugt på undervisning. Jo større en andel af lærerarbejdstid der anvendes på at lærerne underviser, jo flere point Hvordan scores % = 1 point % = 2 point % = 3 point % = 4 point % = 5 point % = 6 point % = 7 point % =8 point % = 9 point % = 10 point Max point Tilfredsstillende Planlagte timer ift. den gældende timefordelingsplan for Rebild Kommune. Gennemførte timer (10. klasse). Jo flere gennemførte timer jo flere point. Elevfravær 10 klasse. Jo mindre fravær (sygdom og ulovligt fravær) eleverne har jo flere point Efteruddannelse (Tid). Jo mere tid der anvendes pr. lærer, jo flere point Efteruddannelse (kr.). Jo flere midler der anvendes pr. lærer jo flere point Lever op Flere timer til 10. kl ½ point 1 point 97,5 98 % = 1 point 98 98,5 % 2 point 98,5 99 %= 3 point 99 99,5 % = 4 point 99,5-100 % = 5 point mindre end 5 dage pr. elev = 5 point 5-6 dage pr. elev = 4,5 point 6-7 dage pr. elev = 4 point 7-8 dage pr. elev = 3,5 point 8-9 dage pr. elev = 3 point 9-10 dage pr. elev = 2,5 point dage pr. elev = 2 point dage pr. elev = 1,5 point dage pr. elev = 1 point dage pr. elev= 0,5 point mere end 14 dage pr. elev = timer pr lærer = 1 point timer pr. lærer = 2 point timer pr. lærer = 3 point timer pr. lærer = 4 point < 38 timer pr. lærer = 5 point = 0 point = 1 point = 2 point = 3 point = 4 point > 4500 = 5 point BØRN OG UNGDOM 101

102 Linjefag i dansk. Jo flere timer der læses af linjefags uddannende lærere, jo flere point < 20 % = 0 point % = 0,5 point % = 1 point % = 1,5 point % = 2 point % = 2,5 point % = 3 point % = 3,5 point % = 4 point 4 3,5 Linjefag i matematik. Jo flere timer der læses af linjefags uddannende lærere, jo flere point Samme princip som ovenstående 4 3,5 Linjefag i engelsk. Jo flere timer der læses af linjefags uddannende lærere, jo flere point Samme princip som ovenstående 4 3,5 UVM - formsiden. Hvis man lever op til de krav der er til formsiden er det muligt at opnår maximum point Personale-fravær. Jo mindre sygefravær jo bedre (Barsel, graviditetsgener, barnets 1. og 2. sygedag er ikke inkluderet i tallet) ½ point for udarbejdet indefor de sidste 3 år, ½ point for offentliggørelse på hjemmeside, ½ point for hvert af de tre områder, ½ point for elevinddragelse 3 3 > 7 % = 0 point 6-7 % = 1 point 5-6 % = 2 point 4-5 % = 3 point 3-4 % = 4 point < 3 = 5 point 5 3 Skolernes (incl. SFO)budgetter og regnskaber 07 og 08. Skoleafdeling laver konkret vurdering på baggrund af skolerne regsnkabstal fra henholdsvis 07 og 08 samt udviklingen i økonomien BØRN OG UNGDOM 102

103 Karakterer Jo højere et karaktergennemsnit jo flere point Overgangsfrekvens. Jo højere overgangsfrekevns til kompetencegivende uddannelse, jo flere point < 4,5 = 0 point 4,25-4,5 = 1 point 4,5-4,75 = 2 point 4,75 5 = 3 point 5 5,25 = 4 point 5,25 5,5 = 5 point 5,5 5,75 = 6 point 5,75 6 = 7 point 6 6,25 = 8 point 6,25 6,5 = 9 point 6,5-6,75 = 10 point 6,75 7 = 11 point 7 7, 25 = 12 point 7,25 7,5 = 13 point 7,5 7,75 = 14 point 7,75 8 = 15 point 8 8, 25 = 16 point 8,25 8,5 = 17 point 8, = 18 point 8,75 9 = 19 point > 9 = 20 point % = 1 point 91-92% = 2 point % = 3 point % = 4 point % = 5 point % = 6 point % = 7 point % = 8 point % = 9 point % = 10 point BØRN OG UNGDOM 103

104 Vurdering af skolerne Kategoriseringen af skolerne er baseret på hvor mange point skolen score ift. det niveau, der er fastsat som tilfredsstillende. Meget tilfredsstillende (MT) < 110 procent Tilfredsstillende:(T) procent Nogenlunde tilfredsstillende (NT) procent Ikke tilfredsstillende: (IT) > 80 procent Max point Tilfredsstillende Bavnebakkeskolen Blenstrup Bælum-Solbjerg Haverslev Hellum Karensmindeskolen Kirketerpskolen Ravnkilde Skørping Sortebakkeskolen Suldrup skole Sønderup skole Terndrup Øster Hornum Datasæt Bilag 3: Vurdering af skolerne Andel af lærernes arbejdstid brugt på undervisning ,0 5,0 10,0 7,0 7,0 8,0 7,0 7,0 9,0 9,0 5,0 7,0 9,0 10,0 Planlagte timer ift. den gældende timefordelingsplan for Rebild Kommune 9 4,5 6,0 5,0 5,5 7,0 7,0 4,0 5,5 3,5 5,0 5,0 7,0 4,5 4,5 7,0 Gennemførte timer klasse 5 4 4,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 Elevfravær klasse 5 4 5,0 4,5 4,5 4,5 4,5 5,0 3,5 5,0 5,0 4,5 5,0 5,0 4,5 4,5 Elevfravær klasse 5 4 5,0 5,0 4,5 4,5 4,5 5,0 3,5 5,0 5,0 4,5 2,5 4,5 4,0 4,5 Efteruddannelse (Tid) 5 3 2,0 5,0 3,0 5,0 3,0 3,0 5,0 4,0 4,0 4,0 5,0 5,0 4,0 0,0 Efteruddannelse (kr.) 5 3 4,0 3,0 2,0 3,0 2,0 3,0 4,0 5,0 5,0 4,0 3,0 2,0 3,0 1,0 Linjefag i dansk 4 3,5 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 Linjefag i matematik 4 3,5 3,5 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 2,5 4,0 3,5 4,0 4,0 4,0 4,0 Linjefag humanistiske fagblok (engelsk, historie, kristendomskundskab) 4 3,5 4,0 3,0 2,5 3,5 4,0 3,5 4,0 3,5 4,0 2,5 3,5 4,0 2,0 4,0 Linjefag naturfag (natur/teknik) 4 3,5 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 3,5 4,0 4,0 2,5 4,0 Linjefag praktisk/musiske fag (idræt, musik, billedkunst, håndarbejde, sløjd og hjemkundskab) 4 3,5 4,0 4,0 2,5 4,0 4,0 4,0 3,0 4,0 4,0 4,0 4,0 3,5 4,0 4,0 Linjefag i specialpædagogisk (ifm forebyggende specialundervisning) 4 3,5 3,5 2,0 1,5 4,0 2,0 4,0 4,0 2,5 3,5 2,5 3,5 4,0 3,5 4,0 Linjefag specialpædagogik - enkeltintegration 4 3,5 2,0 2,5 1,0 4,0 3,5 0,0 3,5 3,5 0,5 4,0 3,0 4,0 UVM - formsiden 3 3 3,0 2,5 3,0 2,5 2,5 3,0 3,0 2,5 3,0 2,5 2,5 3,0 3,0 3,0 Personalefravær (skolerne) 5 3 4,0 4,0 4,0 4,0 5,0 2,0 5,0 5,0 3,0 2,0 2,0 5,0 4,0 5,0 Skolernes (incl. SFO)budgetter og regnskaber 07 og ,0 7,0 10,0 9,0 6,0 8,0 5,0 7,0 10,0 6,0 5,0 4,0 5,0 8,0 Sammentælling ,0 69,5 71,0 79,0 72,0 69,5 69,5 73,0 81,0 67,0 69,0 68,5 69,0 76,0 Procent ift, tilfredsstillende niveau 111,9 103,7 106,0 117,9 107,5 103,7 109,4 109,0 120,9 100,0 103,0 107,9 103,0 113,4 BØRN OG UNGDOM 104

105 Overbygningsskoler klasser Max point Tilfredsstillende Bavnebakkeskolen Bælum-Solbjerg Karensmindeskolen Skørping Sortebakkeskolen Suldrup skole Terndrup Datasæt Andel af lærernes arbejdstid brugt på undervisning. Planlagte timer ift. den gældende timefordelingsplan for Rebild ,0 10,0 8,0 9,0 9,0 5,0 9,0 Kommune 4 2 2,0 3,0 2,0 3,0 3,0 1,0 2,0 Gennemførte timer (7.-9. klasse) 5 4 1,0 0,0 2,0 3,0 3,0 2,0 4,0 Elevfravær klasse) 5 4 3,0 2,0 3,5 4,0 3,0 2,5 2,5 Efteruddannelse (Tid) 5 3 2,0 3,0 3,0 4,0 4,0 5,0 4,0 Efteruddannelse (kr.) 5 3 4,0 2,0 3,0 5,0 4,0 3,0 3,0 Linjefag i dansk 4 3,5 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 Linjefag i matematik Linjefag humanistiske fagblok (engelsk, tysk, historie, 4 3,5 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 kristendomskundskab, samfundsfag) 4 3,5 4,0 4,0 4,0 4,0 3,5 3,5 4,0 Linjefag naturfag (geografi, biologi, fysik/kemi) 4 3,5 4,0 2,0 4,0 4,0 3,5 4,0 3,5 Linjefag praktisk/musiske fag (idræt) Linjefag i specialpædagogisk (ifm forebyggende 4 3,5 3,0 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 specialundervisning) 4 3,5 3,5 1,5 4,0 3,5 2,5 3,5 3,5 Linjefag specialpædagogik - enkeltintegration 4 3,5 2,0 1,0 0,0 3,5 0,5 3,0 UVM - formsiden 3 3 3,0 3,0 3,0 3,0 2,5 2,5 3,0 Personalefravær 5 3 4,0 4,0 2,0 3,0 2,0 2,0 4,0 Skolernes (incl. SFO)budgetter og regnskaber 07 og ,0 10,0 8,0 10,0 6,0 5,0 5,0 Karakterer ,0 7,0 11,0 14,0 7,0 6,0 10,0 Overgangsfrekvens ,0 0,0 5,0 0,0 3,0 5,0 5,0 Sammentælling ,5 64,5 74,5 85,0 68,5 62,0 77,5 Procent ift, tilfredsstillende niveau 96,0 85,4 98,7 112,6 90,7 82,1 102,6 BØRN OG UNGDOM 105

106 10. klasser Max point Tilfredsstillende Bavnebakkeskolen Sortebakkeskolen Terndrup Datasæt Andel af lærernes arbejdstid brugt på undervisning. Planlagte timer ift. den gældende timefordelingsplan for Rebild ,0 9,0 9,0 Kommune 2 1 2,0 2,0 2,0 Gennemførte timer (10. klasse) 5 4 5,0 5,0 5,0 Elevfravær 10. klasse) 5 4 0,5 3,5 2,5 Efteruddannelse (Tid) 5 3 2,0 4,0 4,0 Efteruddannelse (kr.) 5 3 4,0 4,0 3,0 Linjefag i dansk 4 3,5 4,0 4,0 4,0 Linjefag i matematik 4 3,5 4,0 4,0 4,0 Linjefag engelsk 4 3,5 4,0 4,0 4,0 UVM - formsiden 3 3 3,0 2,5 3,0 Personalefravær 5 3 4,0 2,0 4,0 Skolernes (incl. SFO)budgetter og regnskaber 07 og ,0 6,0 5,0 Karakterer ,0 2,0 8,0 Overgangsfrekvens ,0 4,0 0,0 Sammentælling ,5 56,0 57,5 Procent ift. tilfredsstillende niveau 96,7 92,6 95,0 BØRN OG UNGDOM 106

107 Bilag 4: spørgeskemaundersøgelse fra Sortebakkeskolen vedrørende rullende skolestart og aldersblandende klasser Evaluering af forskellige temaer i forbindelse med Rullende skolestart og aldersblandet grupper. gennemføres maj Målgruppen for undersøgelsen var skolens medarbejdere Undersøgelsesperiode: til Antal besvarelser ialt: 18 Modtagelse af nye elever. Vi lever op til målet om at give hver enkelt ny elev en god og tryg start Meget enig 4 svar 24% Enig 9 svar 53% Hverken enig eller uenig 4 svar 24% Uenig 0 svar 0% Meget uenig 0 svar 0% Modtagelse af nye elever. Administrationen af nye elever fungerer efter hensigten Meget enig 2 svar 12% Enig 10 svar 59% Hverken enig eller uenig 4 svar 24% Uenig 1 svar 6% Meget uenig 0 svar 0% Særlige dage. Vi har tilpas mange særlige dage BØRN OG UNGDOM 107

108 Meget enig 4 svar 24% Enig 10 svar 59% Hverken enig eller uenig 3 svar 18% Uenig 0 svar 0% Meget uenig 0 svar 0% Særlige dage. Fordelingen af ansvar og opgaver fungerer fint Meget enig 5 svar 29% Enig 10 svar 59% Hverken enig eller uenig 2 svar 12% Uenig 0 svar 0% Meget uenig 0 svar 0% Planeter: Fagligt: Vi oplever at børn lærer af børn Meget enig 7 svar 39% Enig 8 svar 44% Hverken enig eller uenig 3 svar 17% BØRN OG UNGDOM 108

109 Uenig 0 svar 0% Meget uenig 0 svar 0% Planeter SOCIALT: Vi oplever at børn lærer af børn Meget enig 9 svar 50% Enig 8 svar 44% Hverken enig eller uenig 1 svar 6% Uenig 0 svar 0% Meget uenig 0 svar 0% Planeter: NYE ELEVER: nye elever kommer hurtigt ind i klassens kultur Meget enig 9 svar 53% Enig 7 svar 41% Hverken enig eller uenig 1 svar 6% Uenig 0 svar 0% Meget uenig 0 svar 0% Generelt aldersblandet: En positiv læringskultur hvor børn lærer af børn er godt etableret Meget enig 3 svar 18% BØRN OG UNGDOM 109

110 Enig 6 svar 35% Hverken enig eller uenig 7 svar 41% Uenig 1 svar 6% Meget uenig 0 svar 0% Små fag: De små fag bliver passende tilgodeset i planettimerne Meget enig 5 svar 29% Enig 6 svar 35% Hverken enig eller uenig 4 svar 24% Uenig 2 svar 12% Meget uenig 0 svar 0% Samarbejde: Skemalagte teammøder fungerer fint Meget enig 15 svar 83% Enig 3 svar 17% Hverken enig eller uenig 0 svar 0% Uenig 0 svar 0% BØRN OG UNGDOM 110

111 Meget uenig 0 svar 0% Samarbejde: Der er ind imellem behov for teammøder udover de skemalagte Meget enig 9 svar 50% Enig 7 svar 39% Hverken enig eller uenig 2 svar 11% Uenig 0 svar 0% Meget uenig 0 svar 0% Samarbejde: Det opleves positivt at arbejde i planetteam Meget enig 10 svar 56% Enig 5 svar 28% Hverken enig eller uenig 3 svar 17% Uenig 0 svar 0% Meget uenig 0 svar 0% Samarbejde: Det opleves som en styrke at der er forskellig faglighed i team Meget enig 12 svar 67% Enig 3 svar 17% Hverken enig eller uenig 3 svar 17% BØRN OG UNGDOM 111

112 Uenig 0 svar 0% Meget uenig 0 svar 0% Samarbejde: Det er vigtigt med en klar og tydelig teamsamarbejdsaftale Meget enig 13 svar 72% Enig 4 svar 22% Hverken enig eller uenig 1 svar 6% Uenig 0 svar 0% Meget uenig 0 svar 0% Samarbejde: Vi har en meget brugbar samarbejdsaftale Meget enig 4 svar 22% Enig 8 svar 44% Hverken enig eller uenig 5 svar 28% Uenig 1 svar 6% Meget uenig 0 svar 0% Samarbejde generelt: Samarbejdet i teamet fungerer godt Meget enig 9 svar 50% BØRN OG UNGDOM 112

113 Enig 5 svar 28% Hverken enig eller uenig 3 svar 17% Uenig 1 svar 6% Meget uenig 0 svar 0% Relationer: Der er gode relationer til de voksne på planeterne Meget enig 7 svar 39% Enig 9 svar 50% Hverken enig eller uenig 2 svar 11% Uenig 0 svar 0% Meget uenig 0 svar 0% Relationer: Der er gode relationer til raketlærerne Meget enig 4 svar 24% Enig 8 svar 47% Hverken enig eller uenig 5 svar 29% Uenig 0 svar 0% BØRN OG UNGDOM 113

114 Meget uenig 0 svar 0% Relationer: Relationer til den enkelte elev er generelt styrket Meget enig 0 svar 0% Enig 6 svar 38% Hverken enig eller uenig 10 svar 62% Uenig 0 svar 0% Meget uenig 0 svar 0% Raketter: Der opleves en større faglighed på raketterne Meget enig 2 svar 12% Enig 7 svar 44% Hverken enig eller uenig 7 svar 44% Uenig 0 svar 0% Meget uenig 0 svar 0% Raketter: Rakettimerne gør differentieringen mere overskuelig Meget enig 3 svar 18% Enig 3 svar 18% BØRN OG UNGDOM 114

115 Hverken enig eller uenig 8 svar 47% Uenig 3 svar 18% Meget uenig 0 svar 0% Skiftet mellem planet og raket fungerer fint Meget enig 5 svar 29% Enig 8 svar 47% Hverken enig eller uenig 3 svar 18% Uenig 1 svar 6% Meget uenig 0 svar 0% Raketter: Nye elever glider hurtigt ind på nye raketter Meget enig 4 svar 24% Enig 7 svar 41% Hverken enig eller uenig 5 svar 29% Uenig 1 svar 6% Meget uenig 0 svar 0% BØRN OG UNGDOM 115

116 Lektier: Lektier bidrager til at give forældrene et retvisende billede af skolens arbejde Meget enig 0 svar 0% Enig 3 svar 18% Hverken enig eller uenig 7 svar 41% Uenig 5 svar 29% Meget uenig 2 svar 12% Lektier gives bedst som ugelektier i planeterne Meget enig 3 svar 18% Enig 3 svar 18% Hverken enig eller uenig 6 svar 35% Uenig 1 svar 6% Meget uenig 4 svar 24% Lektier gives bedst af raketlærerne i forlængelse af den aktuelle undervisning Meget enig 4 svar 24% Enig 2 svar 12% BØRN OG UNGDOM 116

117 Hverken enig eller uenig 6 svar 35% Uenig 3 svar 18% Meget uenig 2 svar 12% Skole/hjem: Der er en god kontakt mellem hjemmet og planeterne Meget enig 4 svar 24% Enig 9 svar 53% Hverken enig eller uenig 4 svar 24% Uenig 0 svar 0% Meget uenig 0 svar 0% skole/hjem: Det er enkelt at finde kontaktperson til hjemmet i teamet Meget enig 4 svar 25% Enig 8 svar 50% Hverken enig eller uenig 4 svar 25% Uenig 0 svar 0% Meget uenig 0 svar 0% Skole/hjem: Forældre har et retvisende billede af hvad der foregår i skolen BØRN OG UNGDOM 117

118 Meget enig 1 svar 6% Enig 6 svar 35% Hverken enig eller uenig 9 svar 53% Uenig 1 svar 6% Meget uenig 0 svar 0% Skole/hjem: Vi oplever positive forældre der gerne bidrager til udvikling af projektet Meget enig 0 svar 0% Enig 11 svar 65% Hverken enig eller uenig 6 svar 35% Uenig 0 svar 0% Meget uenig 0 svar 0% Kommentarer i øvrigt Undersøgelsen er udarbejdet af SW LÆRERINTRA Skolesoft og UNI C BØRN OG UNGDOM 118

119 Bilag 5: Elevfravær Nedenstående er en oversigt over elevfravær på henholdsvis indskoling, mellemtrin og overbygning. Oversigten viser en tydelig stigning i antal fravæsdage pr. elev jo højere klassetrin. Skole klasse klasse klasse 10. klasse Special kl Modtageklasser Bavnebakkeskolen 5,54 6,04 9,93 14,9 11,13 0 Blenstrup skole 8,57 5,93 19,09 0 Bælum-Solbjerg skole 8,86 8,11 13,05 0 Haverslev 7,27 7,38 0 Hellum 7,02 7,44 0 Karensminde 6,85 6,42 9,45 4,14 0 Kirketerp 7,12 8,62 0 Ravnkilde 6,19 6,32 0 Skørping 6,39 5,39 9,25 0 Sortebakkeskolen 7,01 6,66 10,04 10,15 14,73 11,25 Suldrup 4,17 10,36 11,98 6,47 0 Sønderup 0,75 3,44 0 Terndrup 8,94 8,7 12,21 13,23 8,78 0 Øster Hornum skole 6,11 8,22 0 Kommune gennemsnit 6,49 7,07 10,84 12,76 4,60 0,80 BØRN OG UNGDOM 119

120 Bilag 6: Resultat af trivselsundersøgelse foretaget blandt alle Rebild Kommunes elever i juni 2009 Undersøgelsen er foretaget via DCUMs termometer. Eleverne er blevet spurgt om en række spørgsmål indenfor hvert emne. Svarene er via DCUMs beregningsmetode omregnet til tal, således der kan sammenlignes på tværs af skoler og ift. landsgennemsnit. Jo højere tal skolen opnår, jo bedre. Skole Indskoling - generel tilfredshed Indskoling - mobning Indskoling - klasselæreren Indskoling - timerne og undervsisning Indskoling - rammer (lokaler, uderarealer, indretning og æstetik) Øvring klasser - generel tilfredshed Øvrige klasser - mobning Øvrige klasse - klasselæreren Øvrige klasser Timerne og undervisninge Øvrige klasser - rammer (lokaler, udearelaer, indretning og æstetik) Øvrige klasser - aktivitetsmuligheder SFO- generel tilfredshed SFO - drilleri og mobning SFO - de voksne i SFO en SFO - leg og aktiviteter SFO - Rammer (lokale, udearealer, æstetik og indeklima) Bavnebakkeskolen 8,5 8,0 8,4 6,9 7,2 7,5 7,3 6,2 5,6 5,8 5,8 8,4 7,5 6,7 6,3 6,7 Blenstrup skole 8,4 7,4 8,8 7,4 7,6 7,1 5,6 6,6 5,5 6,3 6,9 8,8 7,0 8,2-7,3 Bælum- Solbjerg skole 8,9 8,0 8,0 7,2 8,1 7,9 7,3 6,4 5,7 6,5 5,8 9,0 7,5 7,9 7,3 8,3 Haverslev skole 8,9 7,8 8,7 7,3 8,5 7,8 7,1 7,0 5,9 6,9 7,0 8,7 7,3 7,5 7,1 8,0 Hellum skole 8,9 8,0 8,4 7,3 8,3 8,3 8,5 7,5 6,3 7,4 7,7 9,1 7,4 8,2 7,7 8,7 Karensmindeskole 9,3 8,5 9,0 7,8 7,8 8,3 7,6 6,5 6,5 6,1 5,1 9,0 7,4 7,8 7,3 7,9 Kirketerpskolen 9,5 7,7 8,2 7,7 8,3 7,8 8,8 6,3 6,1 8, Ravnkilde skole 8,7 7,4 8,8 7,3 7,8 8,0 8,0 6,1 5,8 6,3 6,4 7,1 6,2 6,0 5,1 6,5 Skørping skole 9,0 8,0 8,2 7,3 7,9 7,9 7,0 6,8 5,9 6,6 5,7 8,8 7,2 7,4 6,9 7,8 Sortebakkeskolen 8,1 7,3 8,0 7,0 7,3 7,4 6,8 6,0 5,4 6,1 5,9 8,1 6,3 6,3 6,0 7,0 Suldrup skole 8,8 8,2 8,9 7,7 8,2 7,4 6,8 6,1 5,5 6,1 5,7 8,7 7,4 7,7 7,0 7,8 Sønderup skole 8,5 7,2 8,6 7,0 8,3 8,1 8,4 8,2 6,9 8,3 8,2 8,0 7,4 6,8 7,1 7,2 Terndrup skole 8,5 7,4 8,1 7,0 7,7 7,9 6,9 6,7 5,9 5,8 6,0 9,0 7,2 7,7 6,8 8,0 Øster Hornum skole 8,5 7,4 8,2 7,2 7,9 7,7 6,8 7,1 6,1 6,8 7,0 8,7 7,0 7,6 7,1 7,3 Skibstedskolen 8,5 8,1 9,6 7,7 8, ,2 7,8 8,3 7,3 7,7 Kommunalt gennemsnit (DCUM) 8,7 7,8 8,4 7,3 7,9 7,7 7,1 6,5 5,8 6,3 6,0 8,7 7,2 7,4 6,9 7,7 Landsgennemsnit 8,6 7,7 8,4 7,2 7,5 7,8 7,3 6,6 5,8 6 5,9 8,7 7,1 7,4 6,8 7,4 Forskel 0,1 0,1 0,0 0,1 0,4-0,1-0,2-0,1 0,0 0,3 0,1 0,0 0,1 0,0 0,1 0,3 BØRN OG UNGDOM 120

121 Bilag 7: Forældretilfredshedsundersøgelse Svarmuligheder Dit barns trivsel i skolen Dit barns trivsel i SFO Undervisningsmiljøet i dit barns klasse Skolens evne til at støtte dit barns sociale og personlige udvikling Skolens evne til at støtte op om dit barns sundhed Skolens evne til at håndtere elevernes forskellighed Skolens evne til at møde barn med passende krav og udfordringer Dit barns faglige udbytte Blenstrup skole Kommunegennemsnit Bavnebakkeskolen Bælum- Solbjerg skole Haverslev skole Hellum skole Ravnkilde skole Skørping skole Karensmindeskolen Kirketerpskolen Sortebakkeskolen Suldrup skole Sønderup skole Terndrup skole Øster Hornum skole Tilfredsstillende 67,60 76,45 48,03 53,55 41,82 36,09 44,39 45,45 Nogenlunde tilfredsstillende 24,28 19,90 38,30 33,85 42,28 45,53 37,13 40,76 Mindre tilfredsstillende 5,39 2,32 9,73 9,35 12,80 13,00 13,60 10,32 Ikke tilfredsstillende 2,73 1,33 3,94 3,25 3,10 5,38 4,89 3,47 Tilfredsstillende 57,53 68,49 30,65 40,35 32,24 22,00 33,16 36,02 Nogenlunde tilfredsstillende 33,87 24,66 48,39 47,95 42,62 49,00 39,57 45,70 Mindre tilfredsstillende 6,45 4,11 16,13 11,11 23,50 23,00 22,99 15,05 Ikke tilfredsstillende 2,15 2,74 4,84 0,58 1,64 6,00 4,28 3,23 Tilfredsstillende 78,57 72,73 50,00 35,71 35,71 35,71 57,14 71,43 Nogenlunde tilfredsstillende 21,43 27,27 50,00 64,29 50,00 64,29 42,86 28,57 Mindre tilfredsstillende 0,00 0,00 0,00 0,00 14,29 0,00 0,00 0,00 Ikke tilfredsstillende 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Tilfredsstillende 68,25 90,91 53,60 55,20 41,60 36,29 45,24 48,41 Nogenlunde tilfredsstillende 26,98 4,55 40,00 34,40 35,20 47,58 37,30 38,89 Mindre tilfredsstillende 3,17 2,27 4,00 6,40 14,40 13,71 13,49 10,32 Ikke tilfredsstillende 1,59 2,27 2,40 4,00 8,80 2,42 3,97 2,38 Tilfredsstillende 72,73 71,79 76,62 75,32 50,68 59,74 72,73 68,83 Nogenlunde tilfredsstillende 20,78 23,08 18,18 20,78 35,62 32,47 22,08 29,87 Mindre tilfredsstillende 6,49 5,13 5,19 2,60 12,33 6,49 5,19 1,30 Ikke tilfredsstillende 0,00 0,00 0,00 1,30 1,37 1,30 0,00 0,00 Tilfredsstillende 90,91 100,00 79,55 81,82 83,72 69,77 77,27 79,55 Nogenlunde tilfredsstillende 9,09 0,00 18,18 18,18 16,28 27,91 22,73 18,18 Mindre tilfredsstillende 0,00 0,00 2,27 0,00 0,00 2,33 0,00 2,27 Ikke tilfredsstillende 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Tilfredsstillende 75,93 80,75 58,75 61,51 49,57 39,56 50,00 55,27 Nogenlunde tilfredsstillende 20,33 18,01 32,50 30,54 41,88 53,33 39,92 40,08 Mindre tilfredsstillende 2,49 1,24 6,67 5,86 7,26 6,67 7,98 3,38 Ikke tilfredsstillende 1,24 0,00 2,08 2,09 1,28 0,44 2,10 1,27 Tilfredsstillende 83,33 85,71 83,33 81,82 83,33 66,67 75,00 81,82 Nogenlunde tilfredsstillende 8,33 0,00 16,67 18,18 8,33 25,00 8,33 18,18 Mindre tilfredsstillende 8,33 14,29 0,00 0,00 0,00 0,00 8,33 0,00 Ikke tilfredsstillende 0,00 0,00 0,00 0,00 8,33 8,33 8,33 0,00 Tilfredsstillende 90,00 42,86 50,00 55,00 75,00 47,37 35,00 50,00 Nogenlunde tilfredsstillende 10,00 57,14 45,00 45,00 20,00 47,37 60,00 40,00 Mindre tilfredsstillende 0,00 0,00 0,00 0,00 5,00 5,26 5,00 10,00 Ikke tilfredsstillende 0,00 0,00 5,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Tilfredsstillende 65,09 77,78 44,30 49,56 36,16 30,70 37,61 42,36 Nogenlunde tilfredsstillende 25,00 19,44 42,54 35,53 46,43 48,68 41,15 40,17 Mindre tilfredsstillende 5,17 0,93 9,65 11,40 13,39 16,23 17,26 14,41 Ikke tilfredsstillende 4,74 1,85 3,51 3,51 4,02 4,39 3,98 3,06 Tilfredsstillende 60,74 75,00 33,33 41,48 37,40 34,07 37,78 27,42 Nogenlunde tilfredsstillende 28,89 22,73 45,00 40,00 48,85 40,00 37,04 45,16 Mindre tilfredsstillende 5,93 0,00 15,00 12,59 10,69 12,59 17,04 19,35 Ikke tilfredsstillende 4,44 2,27 6,67 5,93 3,05 13,33 8,15 8,06 Tilfredsstillende 38,46 55,00 23,81 31,25 17,19 9,23 21,88 15,38 Nogenlunde tilfredsstillende 29,23 30,00 42,86 23,44 56,25 41,54 39,06 53,85 Mindre tilfredsstillende 23,08 5,00 23,81 29,69 18,75 27,69 17,19 20,00 Ikke tilfredsstillende 9,23 10,00 9,52 15,63 7,81 21,54 21,88 10,77 Tilfredsstillende 81,82 57,14 81,82 95,45 72,73 86,36 86,36 77,27 Nogenlunde tilfredsstillende 9,09 14,29 18,18 4,55 27,27 9,09 13,64 22,73 Mindre tilfredsstillende 9,09 28,57 0,00 0,00 0,00 4,55 0,00 0,00 Ikke tilfredsstillende 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Tilfredsstillende 67,39 62,07 28,26 40,22 30,43 15,22 32,61 29,67 Nogenlunde tilfredsstillende 25,00 37,93 45,65 41,30 52,17 54,35 39,13 51,65 Mindre tilfredsstillende 3,26 0,00 14,13 14,13 14,13 18,48 17,39 10,99 Ikke tilfredsstillende 4,35 0,00 11,96 4,35 3,26 11,96 10,87 7,69 Tilfredsstillende 80,77 75,86 69,23 80,77 46,15 51,92 57,69 55,77 Nogenlunde tilfredsstillende 13,46 20,69 26,92 13,46 42,31 38,46 32,69 38,46 Mindre tilfredsstillende 5,77 3,45 3,85 5,77 11,54 9,62 7,69 1,92 Ikke tilfredsstillende 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 1,92 3,85 BØRN OG UNGDOM 121

122 Svarmuligheder Dit barns indflydelse på undervisningen Skolens evne til at styrke dit barns nysgerrighed og lyst til at lære SFOens evne til at støtte op om dit barns udvikling og læring Dit samarbejde med skolen Dit samarbejde med SFOen Din mulighed for at påvirke undervisningen Omfanget af den information du får om dit barns udbytte af undervisningen Den tid lærerne har til dit barn Blenstrup skole Kommunegennemsnit Bavnebakkeskolen Bælum- Solbjerg skole Haverslev skole Hellum skole Ravnkilde skole Skørping skole Karensmindeskolen Kirketerpskolen Sortebakkeskolen Suldrup skole Sønderup skole Terndrup skole Øster Hornum skole Tilfredsstillende 40,03 46,58 56,03 60,61 53,51 35,31 43,11 25,02 Nogenlunde tilfredsstillende 45,60 37,45 32,23 28,66 40,80 42,73 37,83 41,80 Mindre tilfredsstillende 12,56 12,97 8,76 8,20 4,85 17,77 14,93 23,40 Ikke tilfredsstillende 1,81 2,99 2,98 2,53 0,84 4,19 4,13 9,78 Tilfredsstillende 28,49 34,05 41,33 51,87 43,06 25,41 29,57 15,22 Nogenlunde tilfredsstillende 53,76 45,95 34,67 37,97 51,39 48,62 44,62 39,67 Mindre tilfredsstillende 15,59 16,76 16,00 8,02 4,17 22,10 19,35 29,89 Ikke tilfredsstillende 2,15 3,24 8,00 2,14 1,39 3,87 6,45 15,22 Tilfredsstillende 57,14 57,14 76,92 71,43 63,64 38,46 46,15 28,57 Nogenlunde tilfredsstillende 35,71 35,71 23,08 28,57 36,36 53,85 38,46 42,86 Mindre tilfredsstillende 7,14 7,14 0,00 0,00 0,00 7,69 15,38 21,43 Ikke tilfredsstillende 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 7,14 Tilfredsstillende 46,34 42,40 79,55 62,40 73,81 42,15 56,35 29,37 Nogenlunde tilfredsstillende 36,59 42,40 15,91 25,60 23,81 34,71 31,75 42,86 Mindre tilfredsstillende 16,26 14,40 2,27 10,40 2,38 22,31 9,52 18,25 Ikke tilfredsstillende 0,81 0,80 2,27 1,60 0,00 0,83 2,38 9,52 Tilfredsstillende 62,50 66,23 37,50 89,61 38,46 60,27 66,23 33,77 Nogenlunde tilfredsstillende 30,56 25,97 52,50 6,49 51,28 34,25 29,87 53,25 Mindre tilfredsstillende 6,94 7,79 5,00 3,90 10,26 5,48 3,90 10,39 Ikke tilfredsstillende 0,00 0,00 5,00 0,00 0,00 0,00 0,00 2,60 Tilfredsstillende 72,09 77,27 72,00 77,27 76,00 60,98 77,27 72,73 Nogenlunde tilfredsstillende 25,58 20,45 28,00 22,73 24,00 34,15 15,91 27,27 Mindre tilfredsstillende 2,33 2,27 0,00 0,00 0,00 4,88 6,82 0,00 Ikke tilfredsstillende 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Tilfredsstillende 43,78 53,97 70,89 68,94 70,19 33,19 47,46 24,89 Nogenlunde tilfredsstillende 44,64 38,08 24,05 22,98 27,95 49,57 37,71 48,07 Mindre tilfredsstillende 9,87 7,11 5,06 7,23 1,86 13,79 12,29 22,75 Ikke tilfredsstillende 1,72 0,84 0,00 0,85 0,00 3,45 2,54 4,29 Tilfredsstillende 66,67 83,33 57,14 91,67 50,00 33,33 83,33 83,33 Nogenlunde tilfredsstillende 33,33 16,67 28,57 0,00 50,00 66,67 8,33 8,33 Mindre tilfredsstillende 0,00 0,00 14,29 0,00 0,00 0,00 8,33 0,00 Ikke tilfredsstillende 0,00 0,00 0,00 8,33 0,00 0,00 0,00 8,33 Tilfredsstillende 55,00 50,00 42,86 85,00 42,86 60,00 52,63 42,11 Nogenlunde tilfredsstillende 45,00 45,00 28,57 10,00 28,57 30,00 42,11 47,37 Mindre tilfredsstillende 0,00 5,00 28,57 5,00 28,57 10,00 5,26 10,53 Ikke tilfredsstillende 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Tilfredsstillende 36,53 41,41 48,15 59,73 38,32 38,25 35,68 22,03 Nogenlunde tilfredsstillende 49,32 38,33 37,04 32,30 52,34 36,87 43,17 46,70 Mindre tilfredsstillende 13,24 17,62 12,04 5,75 7,48 19,82 17,62 22,47 Ikke tilfredsstillende 0,91 2,64 2,78 2,21 1,87 5,07 3,52 8,81 Tilfredsstillende 32,33 39,39 47,73 44,44 50,00 23,88 27,41 16,42 Nogenlunde tilfredsstillende 48,12 38,64 40,91 37,78 38,64 47,76 40,74 46,27 Mindre tilfredsstillende 17,29 17,42 9,09 10,37 11,36 20,90 26,67 27,61 Ikke tilfredsstillende 2,26 4,55 2,27 7,41 0,00 7,46 5,19 9,70 Tilfredsstillende 9,68 20,97 40,00 20,31 31,58 4,92 16,92 6,25 Nogenlunde tilfredsstillende 51,61 40,32 30,00 42,19 57,89 44,26 41,54 31,25 Mindre tilfredsstillende 30,65 27,42 20,00 23,44 5,26 36,07 24,62 37,50 Ikke tilfredsstillende 8,06 11,29 10,00 14,06 5,26 14,75 16,92 25,00 Tilfredsstillende 71,43 81,82 42,86 95,45 42,86 76,19 95,45 81,82 Nogenlunde tilfredsstillende 28,57 18,18 28,57 4,55 42,86 23,81 4,55 13,64 Mindre tilfredsstillende 0,00 0,00 14,29 0,00 0,00 0,00 0,00 4,55 Ikke tilfredsstillende 0,00 0,00 14,29 0,00 14,29 0,00 0,00 0,00 Tilfredsstillende 26,74 36,96 50,00 48,91 41,38 25,00 44,57 11,96 Nogenlunde tilfredsstillende 62,79 41,30 35,71 36,96 55,17 47,73 39,13 28,26 Mindre tilfredsstillende 6,98 9,78 10,71 14,13 3,45 20,45 10,87 36,96 Ikke tilfredsstillende 3,49 11,96 3,57 0,00 0,00 6,82 5,43 22,83 Tilfredsstillende 56,00 73,08 44,83 75,00 48,28 51,92 44,23 33,33 Nogenlunde tilfredsstillende 34,00 17,31 44,83 19,23 48,28 34,62 40,38 35,29 Mindre tilfredsstillende 8,00 9,62 6,90 5,77 3,45 11,54 11,54 25,49 Ikke tilfredsstillende 2,00 0,00 3,45 0,00 0,00 1,92 3,85 5,88 BØRN OG UNGDOM 122

123 Svarmuligheder Undervisningsmaterialern es kvalitet Kvaliteten af dit barns undervisningslokaler Kvaliteten af SFOens lokaler Kvaliteten af skolens udendørs faciliteter I hvilken grad oplever du, at elevplanen har fokus på dit barns sociale kompetencer I hvilken grad oplever du, at elevplanen har fokus på dit barns faglige kompetencer I hvilken grad oplever du, at elevplanen har fokus på dit barns personlige kompetencer I hvilken grad oplever du, at elevplanen kvalificerer skole-hjem samarbejdet Blenstrup skole Kommunegennemsnit Bavnebakkeskolen Bælum- Solbjerg skole Haverslev skole Hellum skole Ravnkilde skole Skørping skole Karensmindeskolen Kirketerpskolen Sortebakkeskolen Suldrup skole Sønderup skole Terndrup skole Øster Hornum skole Tilfredsstillende 39,91 38,66 58,04 43,03 29,10 44,66 29,03 26,78 Nogenlunde tilfredsstillende 41,14 33,82 28,69 35,38 53,33 45,96 48,62 50,93 Mindre tilfredsstillende 14,48 16,76 10,12 16,23 14,71 7,76 19,05 15,17 Ikke tilfredsstillende 4,47 10,76 3,15 5,36 2,86 1,61 3,30 7,12 Tilfredsstillende 21,74 20,43 54,67 34,24 9,29 23,37 9,24 12,57 Nogenlunde tilfredsstillende 57,07 26,34 30,67 41,30 56,28 58,70 29,35 45,90 Mindre tilfredsstillende 17,39 31,72 12,00 20,11 30,05 15,76 57,61 27,32 Ikke tilfredsstillende 3,80 21,51 2,67 4,35 4,37 2,17 3,80 14,21 Tilfredsstillende 21,43 7,14 66,67 71,43 21,43 35,71 21,43 35,71 Nogenlunde tilfredsstillende 28,57 42,86 33,33 28,57 78,57 64,29 71,43 57,14 Mindre tilfredsstillende 35,71 42,86 0,00 0,00 0,00 0,00 7,14 7,14 Ikke tilfredsstillende 14,29 7,14 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Tilfredsstillende 50,79 67,46 79,55 16,67 37,40 48,80 36,51 33,61 Nogenlunde tilfredsstillende 36,51 23,02 13,64 29,37 50,41 42,40 51,59 50,82 Mindre tilfredsstillende 11,90 4,76 6,82 34,92 8,94 6,40 9,52 10,66 Ikke tilfredsstillende 0,79 4,76 0,00 19,05 3,25 2,40 2,38 4,92 Tilfredsstillende 60,53 74,03 47,50 64,47 44,00 54,67 40,54 29,33 Nogenlunde tilfredsstillende 22,37 19,48 25,00 27,63 46,67 44,00 55,41 68,00 Mindre tilfredsstillende 13,16 6,49 25,00 7,89 6,67 1,33 4,05 2,67 Ikke tilfredsstillende 3,95 0,00 2,50 0,00 2,67 0,00 0,00 0,00 Tilfredsstillende 56,82 20,45 36,00 70,45 50,00 70,45 47,73 27,91 Nogenlunde tilfredsstillende 31,82 56,82 44,00 22,73 40,91 25,00 36,36 60,47 Mindre tilfredsstillende 11,36 15,91 12,00 6,82 6,82 4,55 13,64 6,98 Ikke tilfredsstillende 0,00 6,82 8,00 0,00 2,27 0,00 2,27 4,65 Tilfredsstillende 47,66 52,14 65,61 50,42 38,24 57,74 40,34 41,53 Nogenlunde tilfredsstillende 39,15 31,62 24,20 35,71 51,68 38,91 46,22 44,92 Mindre tilfredsstillende 11,06 12,39 7,01 9,24 9,24 2,51 12,18 11,44 Ikke tilfredsstillende 2,13 3,85 3,18 4,62 0,84 0,84 1,26 2,12 Tilfredsstillende 41,67 66,67 57,14 58,33 66,67 75,00 33,33 16,67 Nogenlunde tilfredsstillende 50,00 25,00 42,86 33,33 8,33 16,67 50,00 66,67 Mindre tilfredsstillende 8,33 0,00 0,00 0,00 25,00 8,33 16,67 8,33 Ikke tilfredsstillende 0,00 8,33 0,00 8,33 0,00 0,00 0,00 8,33 Tilfredsstillende 11,11 72,22 57,14 36,84 52,63 42,11 42,11 47,37 Nogenlunde tilfredsstillende 50,00 27,78 28,57 52,63 36,84 57,89 57,89 47,37 Mindre tilfredsstillende 33,33 0,00 14,29 5,26 10,53 0,00 0,00 5,26 Ikke tilfredsstillende 5,56 0,00 0,00 5,26 0,00 0,00 0,00 0,00 Tilfredsstillende 45,18 27,63 59,81 39,21 23,35 42,98 24,12 23,68 Nogenlunde tilfredsstillende 41,23 41,67 32,71 41,41 58,59 47,81 55,70 50,44 Mindre tilfredsstillende 8,77 17,11 6,54 14,98 15,86 7,89 17,54 19,74 Ikke tilfredsstillende 4,82 13,60 0,93 4,41 2,20 1,32 2,63 6,14 Tilfredsstillende 34,85 45,86 54,55 75,56 23,26 39,85 26,87 18,80 Nogenlunde tilfredsstillende 44,70 37,59 25,00 22,22 57,36 47,37 55,97 50,38 Mindre tilfredsstillende 16,67 13,53 15,91 2,22 16,28 10,53 10,45 20,30 Ikke tilfredsstillende 3,79 3,01 4,55 0,00 3,10 2,26 6,72 10,53 Tilfredsstillende 14,06 1,54 35,00 10,77 4,84 11,11 6,35 3,17 Nogenlunde tilfredsstillende 50,00 46,15 35,00 41,54 54,84 65,08 52,38 57,14 Mindre tilfredsstillende 23,44 27,69 15,00 35,38 30,65 17,46 26,98 17,46 Ikke tilfredsstillende 12,50 24,62 15,00 12,31 9,68 6,35 14,29 22,22 Tilfredsstillende 72,73 86,36 42,86 36,36 72,73 81,82 77,27 36,36 Nogenlunde tilfredsstillende 18,18 4,55 42,86 36,36 22,73 18,18 22,73 50,00 Mindre tilfredsstillende 4,55 4,55 14,29 22,73 4,55 0,00 0,00 9,09 Ikke tilfredsstillende 4,55 4,55 0,00 4,55 0,00 0,00 0,00 4,55 Tilfredsstillende 25,00 10,99 44,83 28,26 23,91 38,46 20,65 30,00 Nogenlunde tilfredsstillende 32,61 43,96 37,93 38,04 65,22 51,65 59,78 53,33 Mindre tilfredsstillende 27,17 20,88 10,34 28,26 7,61 8,79 16,30 11,11 Ikke tilfredsstillende 15,22 24,18 6,90 5,43 3,26 1,10 3,26 5,56 Tilfredsstillende 47,06 31,37 55,17 42,31 42,31 65,38 42,31 34,62 Nogenlunde tilfredsstillende 43,14 35,29 31,03 40,38 44,23 26,92 48,08 51,92 Mindre tilfredsstillende 9,80 21,57 10,34 15,38 9,62 5,77 5,77 5,77 Ikke tilfredsstillende 0,00 11,76 3,45 1,92 3,85 1,92 3,85 7,69 BØRN OG UNGDOM 123

124 Bilag 8: Samlet oversigt over dansk som andetsprog Bavnebakken Eleverne er integreret i skolens normalundervisning men har tilknytning til modtagelsesklassen i et passende omfang. Eleverne klarer sig på lige fod med deres kammerater. 100 % af eleverne, som afslutter i 2009, overgår til ungdomsuddannelser. Blenstrup Den ene elev, som modtager undervisning i dansk som andetsprog, klarer sig på alderssvarende niveau. Bælum-Solbjerg I relation til skolens ene elev der, har modtaget undervisning i dansk som andetsprog har følgende gjort sig gældende: Faglig vurdering over middel i tilegnelse og forståelse af det danske sprog. Social vurdering har svært ved at agere i det danske samfunds normer og regler. Haverslev Vore elever klarer sig på højde med de øvrige elever på samme klassetrin. Vi har i øjeblikket elever i 1., 2. og 5. kl. Desuden har vi haft enkelte elever, der er fortsat i overbygningen på Sortebakkeskolen. Vore fremmedsprogede elever har generelt klaret sig på højde med de øvrige elever efter perioden med dansk som andetsprog. Skørping Børn, der modtager eller har modtaget undervisning i dansk som fremmedsprog, har ikke klaret sig, som vi kunne ønske. For fleres vedkommende har f.eks. læsningen været stagnerende. Derfor sætter vi gennem Kompetencecenter mere fokus på denne gruppe i det kommende skoleår. Sortebakken Overordnet set: De tosprogede elever, der har modtaget undervisning i dansk som andetsprog i en decideret modtagelsesklasse i et år og derover, klarer sig erfaringsmæssigt bedst. Det tager uanset alder ved ankomst til Danmark - mange år før de tosprogede er på et danskniveau, der kan sammenlignes med de danske elevers. Tosprogede i indskolingen: De tosprogede børn, der kommer her til landet i førskolealderen (børnehaveklassen eller før) og klasse, lærer relativt hurtigt et sprog, der kan bruges i leg og samvær med danske jævnaldrende. Efter ca. et års undervisning i modtagelsesklasse, hvor vi samtidig gradvis har sluset den tosprogede ind i en alderssvarende dansk klasse, først i de motoriske og kreative fag og siden i boglige fag, vil eleven i stor udstrækning have udbytte af undervisningen i danske klasser, under forudsætning af at der stadig er opmærksomhed på udviklingen af andetsproget. Herefter foregår støtten som støtte inde i den danske klasse og som enkelttimer udenfor, hvor der kan arbejdes med specifikke områder. I de tilfælde, hvor tosprogsundervisningen og den efterfølgende tosprogsstøtte har været struktureret som beskrevet ovenfor, klarer børnene sig generelt godt. Vores erfaring er desuden, at vi samtidig med sprogundervisningen også er nødt til at være meget opmærksomme på disse børns sociale og personlige trivsel, da de tosprogede i højere grad end danske børn, kan have traumatiske forhold med sig i bagagen, som kan få indflydelse på deres indlæring, og at deres familiære forhold kan være stærkt præget af posttraumatisk stress. Har vi den opmærksomhed, er det vores erfaring, at vi kan støtte børnene i en sådan grad, at de i skolen finder det frirum og den ro der skal til, for at de kan udvikles fagligt, socialt og personligt på linie med deres danske kammerater. Kommer de tosprogede elever til Danmark som 6-8 årige, er det vores erfaring at de kan komme til at klare sig ligeså godt eller næsten lige så godt som de danske børn på den lange bane. Tosprogede på mellemtrinet og i overbygningen: For de sent ankomne elevers vedkommende (børn der er ankommet i 12 års alderen og senere) tager det relativt længere tid, før de er klar til at deltage i en almindelig dansk klasse med rimeligt udbytte uden særlig støtte. Men med andetsprogsstøtte i forlængelse af en 1-2 årig periode i modtagelsesklasse, har vi set, at de tosprogede ældre elever gradvist bliver fagligt og socialt integrerede og klarer sig pænt. De færdigheder der skal tilegnes for at følge med i fag som dansk, matematik og naturfag og blive integreret socialt, kan for relativt sent ankomne elevers vedkommende kun BØRN OG UNGDOM 124

125 udvikles i et intensivt modtagelsesforløb efterfulgt af støtte inde i den danske klasse eller parallelt hermed i separate støttetimer. Også hos de større elever ser vi effekten af at være opmærksomme på deres trivsel generelt. De større børn er præget af savn af deres hjemland og kammeraterne fra før samt deres hjemmesituation, hvor det ofte ses at den ene eller begge forældre lider af posttraumatisk stress. De store børn er oftest meget solidariske med forældrene og føler en forpligtelse til at støtte disse. Børnene bruger således megen energi på at få familien til at hænge sammen eller mere passivt på at bære forældrenes vanskeligheder samt med at finde deres egne ben midt i alt det nye og fremmede. Modtagelsesklassen bliver således en nødvendig overgangsordning, hvor de ældre elever i deres eget tempo afklares personligt og fagligt, hvor de finder et ståsted i sig selv, og hvor de får tiden til at tilegne sig et nyt sprog en proces, der for disse elevers vedkommende ligner den voksnes vanskelige tilegnelse, idet de ældre elever har brug for at tilegne sig et langt mere modent og komplekst sprog end de helt små elever. I den forbindelse har vi også set, at de elever, der gives en særlig støtte i form af støtteperson i fritiden, klarer sig bedre i skolen end de elever, der ikke har fået en sådan støtte. Efter et for de ældste elevers vedkommende toårigt forløb i modtagelsesklasse med gradvis udslusning (for mellemgruppen efter ca. et år i modtagelsesklasse), klarer vores tosprogede unge sig generelt godt, men har fortsat brug for faglig støtte og personlig sparring. Der er meget der kan være nødvendigt at drøfte i sin egen gruppe omkring kultur, samværsformer og normer, efter at man som tosproget er begyndt at tilbringe de fleste timer i en dansk klasse. Derfor har vi i tosprogsstøtten lige så stor opmærksomhed på det sociale, som på det sproglige, hvilket har vist sig at give resultater i form af i vores øjne - velfungerende tosprogede børn. Områder der er behov for at udvikle: Mere viden om andetsprogstilegnelse: Hvis flere lærere har mere viden om andetsprogstilegnelse, vil sandsynligheden for at de enkelte lærere i de almindelige klasser bedre kunne støtte tosprogede enkeltelever i klasserne være højere. Støtte til de bogligt begavede 2-sprogede. Elever med mindst behov er overfladisk betragtet de ressourcestærke, selvhjulpne elever, der glider ubemærkede ind i den danske klasse, og som klarer sig nogenlunde og ikke befinder sig i gruppen af fagligt svage elever i deres klasse generelt. De økonomiske ressourcer tillader ikke at alle tosprogede børn får særlig støtte i dansk som andetsprog bl.a. fordi spredningen i alder er så stor, og vi må prioritere indsatsen. De ressourcestærke elever svigter vi således, da de netop ikke får den nødvendige støtte til at udvikle sig sprogligt set. Det betyder at de dygtigste tosprogede elever ikke senere vil kunne tage en gymnasial uddannelse, hvilket de ellers ville være egnede til. Tosprogede lærere. Al forskning i andetsprogstilegnelse peger på, at andetsproget bliver langt bedre, hvis eleven samtidig får undervisning i modersmål. At ansætte en tosproget lærer/støttelærer der taler de tosprogedes modersmål vil dels styrke indlæringen af dansk, men det ville også gøre det nemmere at styrke den faglige udvikling i de andre fag, fordi der så også ville kunne undervises i biologi, samfundsfag, geografi, fysik osv. på modersmålet. Vores tosprogede ville dermed få lige så stor chance for faglig udvikling som de danske elever. Terndrup I 2008/2009 har vi tre elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog. Vi vurderer at disse elever er særdeles velintegrerede og velfungerende såvel på skolen som i lokalsamfundet. BØRN OG UNGDOM 125

126 Bilag 9: samlet oversigt over specialpædagogisk bistand Bavnebakken Det er vores erfaring, at elever efter en periode kan vende tilbage til normalundervisning. Blenstrup De 11 elever i Folkvang, modtager alle specialpædagogisk bistand. Ingen af disse elever forventes at kunne vende tilbage til normalundervisningen. Elever i almenundervisningen som modtager specialpædagogisk bistand, modtager den primært på klassen og er dermed ikke ude af almenundervisningen. Bælum-Solbjerg Spørgsmålet er særdeles vanskeligt at besvare, da vi gennem vores tilgang til eleverne tilrettelægger individuelle forløb, der forholder sig til konkrete problemstillinger. I relation til enkeltintegrerede elever er der dog et relativt entydigt billede af, at støttebehovet falder som resultat af indsatsen. Dette uanset om støtten er givet til faglige eller adfærdsrelaterede problemstillinger. Vi oplever også helt indiskutabelt, at elever udtaget til læsekurser profiterer af vores indsats på området. Elever der modtager kompenserende støtte grundet generelle indlæringsproblemer, udvikler sig gennem vores indsats, men ofte vedbliver eleverne med at ligge i den tungeste del af klassen i relation til de faglige kompetencer. Haverslev Elever der modtager specialpædagogisk bistand klarer sig vidt forskelligt og har vidt forskellige udgangspunkter. Nogle elever får et kort kursus, som gør dem i stand til at vende hurtigt tilbage til normalundervisningen, mens andre har brug for en fast støtte på klassen. Kompetencecentret vurderer løbende den enkeltes behov og lægger elevens handleplan derefter. For enkelte elevers vedkommende må vi konstatere, at behovet for støtte er så stort, at vi ikke er i stand til på forsvarlig vis at varetage undervisningen. Her undersøger vi i samarbejde med PPR om der findes bedre alternative tilbud. Hellum Den specialpædagogiske bistand der er sat i værk i forhold til givne elever, har først og fremmest været faglig orienteret. I alle tilfælde har det givet eleverne et fagligt løft. Ingen elever har været ude af dem almene undervisning. I mange tilfælde har eleverne fulgt den almene undervisning med støtte. Enkelte har fået decideret læse-, stave- eller hjælp til matematik. Karensminde Specialklasserækken: I skoleåret er to af eleverne i specialklassen (S.0) vendt tilbage til undervisning i normalklassen på Karensmindeskolen. Eleverne i den ældste specialklasse har alle et fastlagt uddannelsesforløb i samarbejde med UU og lærerteamet. Med uddannelsesforløb forstås i den sammenhæng planer for uddannelse/efterskole/praktik med erhvervssigte. Skolen har gode resultater af en meget målrettet faglig indsats i den ældste elevgruppe. Her undervises i dansk på 3. niveauer. Der er stort fokus på individuelt tilrettelagt undervisning. Alle elever har egne kompenserende hjælpemidler, herunder egen computer. Enkeltintegration: To af eleverne har afsluttet deres skoleforløb efter 9. klasse med et godt resultat. Den almindelige specialundervisning: Eleverne modtager specielt tilrettelagt undervisning i en afgrænset periode og vender herefter tilbage til den almindelige undervisning i klassen. Elever, der modtager specialundervisning bliver løbende vurderet i forhold til effekten af undervisningen. I den forbindelse vurderes om der skal ske ændringer/holdes pauser/ophøres med specialundervisning. Skolen har en høj procentdel, der overgår til ungdomsuddannelser. Herunder elever, der modtager specialundervisning. Vi oplever stor effekt af vores indsats. Kirketerp På Kirketerpskolen begrænser den specialpædagogiske bistand sig til elever, der modtager støtte i ganske få timer. I indeværende skoleår har vi to elever der modtager henholdsvis 2 og 4x1/2 times enkeltmandsundervisning om ugen. Vi har ikke i indeværende skoleår haft elever i indskolingen som vi har vurderet havde behov for Læseløft, men den undervisning de to ovennævnte elever har modtaget, har været givet ud fra principperne i Læseløft. Vi arbejder tæt sammen med såvel PPR som forældre omkring den støtte der tilbydes. BØRN OG UNGDOM 126

127 Ravnkilde De elever som modtager specialpædagogisk bistand er alle integrerede i almenundervisningen. De modtager støtte i enkelttimer enten på hold eller i klassen. Vi har ingen opgørelse over, hvor mange af disse elever, der overgår til en ungdomsuddannelse, da de fortsætter på overbygningsskolen efter 6. klasse. Skørping I vurderingen bruges der tre perspektiver i forhold til den specialpædagogiske indsats: AKT-opgaver, faglige intensive forløb i forhold til dansk og matematik samt IT-rygsæk. AKT-indsatsen har i de fleste tilfælde bidraget til at løse problemstillingerne i klassen, hvilket betyder at eleven forbliver i klassen. Opgaven er løst! I tre tilfælde har indsatsen resulteret i udredning og visitation til en specialklasse. Opgaven er løst, fordi børnene har fået det rette skoletilbud. I de faglige løft har børnene profiteret af at være på et mindre hold med særlig fokus på dansk og/eller matematik. Der har været fokus på børnene med IT-rygsæk, og gennem særlige kurser er de blevet bedre rustet til at håndtere deres hjælpemiddel. Så samlet set klarer eleverne sig tilfredsstillende i forhold til de brugte ressourcer. Sortebakken Da gruppen af børn der modtager specialpædagogisk bistand har meget forskellige behov vil vi inddele dem i 3 grupper: Gr.1 enkeltintegrerede: Disse elever har ofte så store vanskeligheder, at resultatet af den pædagogiske bistand skal måles over meget lang tid. Ofte har disse elever behov for støtte hele deres skoletid for at kunne følge almenundervisningen. Gr.2 almen specialundervisning: For nogle elever er det lykkedes at vende tilbage til almenundervisningen, for andre vil støtte i form af kursusforløb være et tilbagevendende behov. Eleverne i denne gruppe afslutter med folkeskolens afgangsprøve og overgår til en ungdomsuddannelse. Gr.3 specialklasserne: De fleste af disse elever har så massive problemstillinger, at de ikke i skoleforløbet vender til almenundervisningen. Den videre uddannelse er for dem ofte den særlig tilrettelagte 3 årige ungdomsuddannelse. Suldrup Screening af elever i de første klasser med efterfølgende tilbud om læseløft er der en klar og dokumenteret effekt af. Enkelte elever længere oppe i skoleforløbet har modtaget tilbuddet om læseløft og ligeledes profiteret heraf. Ligeledes er der en dokumenteret positiv effekt af arbejdet med eleverne i vores nuværende Heldagsklasse i Suldrup, hvor 4 elever i indeværende år er helt udsluset til klasserne svarende til deres alder. Endnu 2 elever forventes udsluset inden efterårsferien i det kommende skoleår. Derforuden er 4 elever i delvis udslusning i gruppe 3, elever i klasse. Eleverne i denne gruppe har for to elevers vedkommende været til Folkeskolens Afgangsprøve fordelt over flere skoleår. Med gode resultater. Terndrup Samlet set vurderes det, at de enkelte elever opnår et meget tilfredsstillende udbytte af den specialpædagogiske indsats, der ydes på Terndrup Skole. Der er megen opmærksomhed på at tilpasse indsatsen til den enkelte elevs behov. Mange elever hjælpes via målrettet forebyggende specialundervisning til at få et godt udbytte af almen undervisning på klassen. Via veltilrettelagt enkeltintegration er det ligeledes fortsat lykkes at integrere to elever i almenundervisningen på meget tilfredsstillende vis. Disse elever har tidligere gået i specialklasser i nabokommuner. Tre elever på 9. årgang har aflagt afgangsprøve på særlige vilkår. Alle tre opnåede meget tilfredsstillende resultater. Alle elever i 9. og 10. klasse, der forlader Terndrup Skole i juni 2009, overgår til en ungdomsuddannelse. Øster Hornum Alle elever profiterer af den specialpædagogiske bistand, således at de også fremadrettet kan rummes i den ordinære normalundervisning. BØRN OG UNGDOM 127

128 Bilag 10: Beskrivelse af Skibstedskolen Beskrivelsen er en redegørelse for de mål og rammer for Skibstedskolen, som vurderes at have betydning for undervisningen og dens kvalitet. Alle datasæt vedrører skoleåret 2008/09, nogle steder suppleret med data fra 2007/08. Elevtal Elevtal 2007/ /09 Antal elever i GA 6 7 Antal elever i GB 11 9 Antal elever i OA 8 6 Antal elever i OB 7 7 Antal elever i TA 5 5 Antal elever i TB 6 7 Antal elever i FA 3 4 Antal elever i FB 3 4 Antal elever på Kvisten 4 4 Nøgletal skoledel Gn. pris pr. elev (kroner) Andel af arbejdstid der anvendes til undervisning 08/ / ,0 2008/ ,0 Andel af elever i SFO Klasse Andel af elever i SFO 2007/08 (%) Andel af elever i SFO 2008/09 (%) GA GB TA OA+OB TB FA + FB Personalefordeling SFO Af tabellen fremgår fordelingen mellem ledere, pædagoger og PMF ere i skoleåret 2008/09: Antal stillinger i alt pr. 5/9 inkl. ledelse Heraf antal stillinger varetaget af pædagoger Heraf antal stillinger varetager af PMF er Heraf ledelse 12,74 8,05 2,83 1 Elevfravær Fraværsdage pr. elev 2007/08 Fraværsdage pr. elev 2008/09 Skibstedskolen 8,62 14,83 (Kilde: TEA) BØRN OG UNGDOM 128

129 Personalefravær I nedenstående tabel er indtastet den samlede fraværsprocent for skolen (Sygdom indbefatter ikke barnets 1. og 2. sygedag, barsel eller graviditetsgener). Skibstedskolen Fraværsprocent i alt i perioden I alt Sygdom Kilde Skole Økonomiafd. SFO Økonomiafd. IT Antal af elever pr. nyere computer ( 5 år med internetopkobling) Antal interaktive whiteboards IT-læseplan 2007/08 1,9 2 Nej 2008/09 3,1 2 Nej Undervisningstimetal På Skibstedskolen er tallene for planlagt og gennemført undervisning identiske, idet der ikke aflyses undervisning. Af tabellen herunder fremgår de planlagte og gennemførte undervisningstimetal for skoleåret 2008/09 fordelt på klasser. Årsnorm - klokketimer Humanistiske fag Naturfag Praktisk-musiske fag Klassens tid Samlet timetal TA GA GB TB OA OB Da klassedannelserne på Skibstedskolen foretages på baggrund af elevernes funktionsniveau, og ikke deres alder, undervises flere klassetrin sammen. Et årligt undervisningstimetal på 843 timer svarer til 28 ugentlige undervisningslektioner, hvilket for alle klassetrin ligger over det vejledende undervisningstimetal. BØRN OG UNGDOM 129

130 UMV Undervisningsmiljøvurdering Nedenstående skema viser en oversigt over undervisningsmiljøarbejdet på Skibstedskolen, samt hvorvidt skolen har levet op til kravene herom. Udarbjdet indenfor de sidste 3 år Offentligtgjort på hjemmeside Fysisk Psykisk Æstetisk Elevinddragelse Skibstedskolen Juni 2009 Ja Ja Ja Ja (Kilde: Skibstedskolen) Undersøgelsen er lige færdiggjort, så data er endnu ikke behandlet, hvorfor eleverne ikke har været medinddraget i udarbejdelse af handleplaner mv. APV - Arbejdsmiljøvurdering Nedenstående skema en opsamling på Skibstedskolens APV-arbejde, samt hvorvidt skolen har været inde omkring de forskellige arbejdsmiljø-områder, som de skal. Hvornår udarbejdet sidst Fysisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø Ergonomisk arbejdsmiljø Kemisk arbejdsmiljø Biologisk arbejdsmiljø Ulykkesrisici Skibstedskolen (Kilde: Skibstedskolen) Marts 2009 Ja Ja Ja Ja Ja Ja Oversigten viser, at Skibstedskolen har udarbejdet APV indenfor de sidste tre år, ligesom der står beskrevet i Rebild Kommunes Arbejdsmiljøpolitik. APV en skal som minimum udarbejdes hvert tredje år med særlig fokus på de sikkerhedsrisici, der er på den pågældende arbejdsplads. Handleplanerne skal give et overblik over de indsatsområder, der skal arbejdes med, og skal løbende opdateres, ligesom der løbende skal følges op på de konkrete indsatsområder. Skibstedskolen har i deres besvarelse redegjort for, hvordan de har fulgt op med handleplaner på de områder, hvor der har været behov. Trivselsundersøgelse I perioden 15. maj til 26. juni blev der foretaget en trivselsundersøgelse blandt alle kommunens elever i både skole og SFO, således også blandt Skibstedskolens elever. Undersøgelsen blev lavet via DCUMs termometer, hvilket giver mulighed for at sammenligne resultatet med alle de andre skoler, der har foretaget denne undersøgelse. Nedenstående skema viser svarprocent for henholdsvis skole og SFO-del for Skibstedskolen, samt kommunen som helhed. BØRN OG UNGDOM 130

131 Indskoling Øvrige klassetrin SFO Svarprocent skoledel Svarprocent SFO-del Skibstedskolen ,5 43,6 I alt ,3 65,9 (Kilde: Trivselsundersøgelse, maj-juni 2009) Eleverne er blevet spurgt om en række spørgsmål indenfor hvert emne. Svarene er via DCUMs beregningsmetode omregnet til tal, således der kan sammenlignes på tværs af skoler og ift. landsgennemsnit. Jo højere tal skolen opnår, jo bedre. Skibstedskolens resultat sammenholdes herunder med det samlede resultat i Rebild Kommune og med landsgennemsnittet: Indskoling - generel tilfredshed Indskoling - mobning Indskoling - klasselæreren Indskoling - timerne og undervsisning Indskoling - rammer (lokaler, uderarealer, SFO- generel tilfredshed SFO - drilleri og mobning SFO - de voksne i SFO en SFO - leg og aktiviteter SFO - Rammer (lokale, udearealer, æstetik og Skibstedskolen 8,5 8,1 9,6 7,7 8,0 9,2 7,8 8,3 7,3 7,7 Kommunalt gennemsnit (DCUM) 8,7 7,8 8,4 7,3 7,9 8,7 7,2 7,4 6,9 7,7 Landsgennemsnit 8,6 7,7 8,4 7,2 7,5 8,7 7,1 7,4 6,8 7,4 Forskel 0,1 0,1 0,0 0,1 0,4 0,0 0,1 0,0 0,1 0,3 Midtvejsevaluering af de kommunale indsatsområder for kontraktperioden 2008/09 De overordnede politiske mål for kontraktperioden er: sundhed, overgange mellem børnehave og skole, samt mellem skole og ungdomsuddannelse, trivsel samt implementering af Den sammenhængende Børnepolitik. Sundhed Overordnet mål Hver skole skal fastlægge lokale indsatser, der sikrer, at motion og fysisk aktivitet er del af dagligdagen i skole og SFO. Det forudsættes, at der som minimum afholdes en årlig motionsdag og en årlig legedag i skoleregi. Desuden skal skolerne indtænke fysisk aktivitet i skolens dagligdag Skibstedskolens midtvejsevaluering Bestyrelsen har lavet en kostpolitik for skolen, som også omhandler hvad man ønsker forældrene skal medsende børnene i skole. Kostpolitikken blev hjemsendt i juni 09. I ugen op til skolefesten og på selve festdagen i september 2008 var indholdet krop og sundhed. Alle klasser arbejdede med hver deres perspektiv på emnet og i fællesskab sluttede man af med forældredeltagelse. Desuden holdt vi en motionsdag for alle klasser i efteråret. BØRN OG UNGDOM 131

132 Overgange mellem børnehave og skole, samt mellem skole og ungdomsuddannelse: Overordnet mål Skole og SFO skal i et samarbejde med børnehaver og ungdomsuddannelser sikre gode overgange til gavn for det enkelte barn/børnegrupper. Skibstedskolens midtvejsevaluering På pædagogisk rådsmøde har vi arbejdet med god overgang til ungdomsuddannelse. Vi har fået ny UU vejleder og afventet hans funktionsafklaring. I efteråret 2009 skal vi have, et af ledelsen endelig udarbejdet, forslag på MED møde. De elever, der forlod skolen sidste år og i år har fået tilbudt et optimalt videreforløb, enten i form af et efterskoletilbud, der indbefatter STU, et efterskoleophold med efterfølgende STU eller en begyndende STU i voksenskoleregi. Skolebegyndernes forældre + deres børn bliver inviteret til Åbent-hus dag i forsommeren inden deres børn begynder til august. Videoklip med tilhørende videoanalyse foreligger på de fleste F-elever. G-gruppen har holdt fællesaktiviteter med henblik på aflevering og modtagelse af nye elever. Tilfredshedsundersøgelsen foretages i september. Der er aftalt handlemøde med elevernes sagsbehandlere inden udgangen af 8. klasse. Ved forældresamtalerne er fremtidige muligheder for eleverne på dagsordenen. Trivsel Overordnet mål Skolerne i Rebild Kommune er som udgangspunkt for alle kommunens børn. Børn med en udadreagerende adfærd skal derfor også som udgangspunkt kunne rummes i kommunens almindelige folkeskoleklasser. Skibstedskolens midtvejsevaluering På pædagogisk dag i august 08 havde vi 2 fra Sundhedsministeriet på skolen for at fortælle om- og problematisere handicappedes seksualitet. Efterfølgende har bestyrelsen udarbejdet en seksualpolitik for skolen. Legepladsen bliver løbende renoveret og nye anlæg og redskaber anskaffes. I det kommende skoleår gives der personalet mulighed for selv at tilrettelægge pauserne/frikvartererne efter elevernes behov og dermed arrangere sig med andre klasser såfremt det ønskes. SFO bruger SMTTE-modellen i mange sammenhænge. SFO og skolen bruger LP modellen nu og SMTTE modellen, hvor de finder den bedst egnet. I august 2008 havde vi en halv pædagogisk dag med Vidensdeling, ligesom vi havde det på som et punkt på pædagogisk råd i foråret 09. De fleste af eleverne i TA klassen kan nu skelne mellem fysiske og mentale handicaps og benævne deres eget handicap. Alle forældrene deltog i forældremødet, der omhandlede dette emne. Største parten af F-eleverne er udstyret med kommunikationspas. Kørestolsbrugerne har det med sig på kørestolen og øvrige elever har det i deres taske. Ved udgangen af skoleåret 08 havde alle elever i OA været på hjemmebesøg hos hinanden og var i stand til at sige mindst 2 positive ting om hinanden. I den anden udskolingsklasse har man opstillet- og arbejdet med samværsregler og eleverne kan forstå og ofte efterleve dem. Læreplaner er i gang med at blive udarbejdet. Der arbejdes med Marte-Meo-metoden i hver enkelt sfo-gruppe. Implementering af Sammenhængende Børnepolitik Overordnet mål Hver skole skal fastlægge lokale indsatser, der sikrer kendskabet til Sammenhængende Børnepolitik blandt skolens medarbejdere og forældre. Skibstedskolens midtvejsevaluering Ledelsen har udarbejdet et sammendrag af Sammenhængende Børnepolitik. Skolebestyrelsen har arbejdet med Sammenhængende Børnepolitik. Den er blevet bearbejdet i pædagogisk udvalg og alle forældre har fået hjemsendt førnævnte uddrag. Skolebestyrelsen har inviteret til dannelse af et forældrenetværk af nye forældre. Skolepsykologen deltog og ville gerne fortsætte med at være aktiv i netværket. Der har været en meget lille opbakning til initiativet fra forældreside. Bestyrelsen vil dog i august 09 prøve et fornyet fremstød og et forældrenetværk på Skoleintra skal forsøges etableret i efteråret. BØRN OG UNGDOM 132

133 Overgangsfrekvens Uddannelser Kilde Øvrige Uddannelser 4 på voksenskoler (ungdomstilbud) 1 på husholdningsskole, Bøgevang Vejle. 1 i landbrug inden efterskoleophold 1 på efterskole 1 på Sødisbakke 2 på efterskoler 2 på voksenskole 1 på VIA eller i landbrug 1 fortsætter på Skibstedskolen i 11. skoleår. 3 på Limfjordsskolen i STU tilbud. 2 på efterskole i 10. skoleår. 1 i STU forløb på Voksenskolen i Arden Skolen BØRN OG UNGDOM 133

134 Bilag 11: Tidsplan for udarbejdelse af kvalitetsrapport 2008/09 November 2008 Arbejdsgruppemøde evaluering af sidste års kvalitetsrapport 2. december Kvalitetsrapport drøftet på skoleledermøde Januar/februar 2009 Arbejdsgruppen udarbejder forslag til rammer for kvalitetsrapportens opbygning og indhold samt tidsplan. 3. februar Evaluering af Kvalitetsrapport 2008/09 på kontraktholdermøde 11. marts 26. marts BU forslag til rammer, indhold og vurderingsmodel i Kvalitetsrapport 2008/09 og tidsplan forelægges til godkendelse BY forslag til rammer, indhold og vurderingsmodel i Kvalitetsrapport 2008/09 og tidsplan forelægges til godkendelse 15. april BU genbehandling af datasæt April 2009 Forvaltningen udarbejder skabelon til Kvalitetsrapport 2008/ april Arbejdsgruppemøde omkring skoleafdelingens forslag til skabelon 5. maj Skoleledermøde orientering om indsamling af data samt drøftelse af vurderingsmodel, spørgeskema trivselsundersøgelse og forældretilfredshedsundersøgelse 11. maj - 4. juni Skoleafdelingen indsamler data vedrørende skolerne. 15. maj 26.juni Trivselsundersøgelse via DCUM 8. juni 6. august Skolerne besvarer spørgsmål i kvalitetsrapport juni Forældretilfredshedsundersøgelse (enten via skoleintra eller i papirudgave) 30. juni Skolerne skal aflevere besvarelserne vedrørende forældretilfredshedsundersøgelsen (papirudgave) samt resultaterne vedrørende trivselsundersøgelsen til skoleafdelingen 6. august Skolernes deadline for at indsende kvalitetsrapport til skoleafdelingen. 6. Aug-14. september Skoleafdelingen laver en sammenfattende kvalitetsrapport. 14. september Den endelig rapport sættes op InDesign Ultimo september 1. oktober 29. okt Forvaltningen holder møde med skolelederne enkeltvis for at briefe dem ift. vurderingen af det faglige niveau på deres skole Kvalitetsrapporten sendes i høring i skolebestyrelser og MED-udvalg. 29 okt. 1 nov. Skoleafdelingen udarbejder sagsfremstilling til B&U. 11. nov. Kvalitetsrapporten for Rebild Kommunes skolevæsen behandles i B&U 26. nov. Kvalitetsrapporten for Rebild Kommunes skolevæsen behandles i Byrådet Dec/jan Januar 2010 Februar Februar Feb/marts Marts Marts Skoleafdelingen udarbejder udkast til evt. handleplan. Evaluering af Kvalitetsrapport 2008/09 i arbejdsgruppen Evaluering af Kvalitetsrapport 2008/09 på kontraktholdermøde Handleplanen sendes til høring i skolebestyrelser og MED-udvalg. Skoleafdelingen udarbejder sagsfremstilling til B&U Handleplan behandles i B&U. Handleplan behandles i Byrådet. BØRN OG UNGDOM 134

135 BØRN OG UNGDOM 135

136