Kvalitetsrapport 2011
|
|
- Gerda Ibsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2011 Skoleåret Rapport fra Rådhusskolen Henrik Balle Lauridsen
2 KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Voresmission er, at arbejde med de elever, som af forskellige årsager ikke har kunnet rummes i Kolding kommunes almene folkeskoletilbud. Vores mål er, at støtte elever og deres familier så meget i deres udvikling, at de igen bliver i stand til at blive inkluderet i den almindelige folkeskole. Viser gerne at vi kan sluse tilbage til det sted hvor de ekskluderedes fra, således at både nærmiljø og kammerater får den plads de skal have i barnets opvækst. Med den arbejdsindsats der har været i det første år, er jeg sikker på, at vi når vores mål. Det meste af arbejdet på Rådhusskolen er omsorgs-, motivationsarbejde og social træning, for eleven, og en udviddet forældrestøtte eller decideret familiearbejde med forældrene og hele familien. De fag-faglige krav tilpasses det niveau, som den enkelte elev befinder sig på, og følges tæt vha. elevplaner og udviklingsparametre. For at give eleverne og deres familier bedst muligt udbytte af opholdet, lægges der stor vægt på struktur, forudsigelighed og relationsarbejde. KVALITETSSIKRING AF RAMMEN FOR ELEVERNES UDBYTTE PåRådhusskolen er vi kun 1 år gamle, vi synes dog alligevel at vi har etableret gode rammer for både den socialpædagogiske behandlingsindsats og specialundervisningen. Trods det at det første år var præget af forskellige opstartsvanskeligheder, har en undervisningsmiljøundersøgelse og en tilfredshedsundersøgelse blandt forældrene vist os, at vi er på rette vej. De to undersøgelser ligger på vores skoleport. Der tages store individuelle hensyn og der er elever der i store perioder må undervises i ganske små grupper og ind imellem også alene sammen med en voksen. For at få bedst muligt samarbejde og udvikling blandt personalet, er der fokus på intern undervisning og udvikling, således modtager både pædagoger og lærere supervision og deltager på fælles undervisningsdage, både i huset og udenfor. Bl.a. har alle lærere været på specialunderviserens dag, ligesom ledelsen på stedet har afholdt interne kurser i grundlæggende systemteori og kommunikation. KOMMUNALE MÅL OG TILTAG Skolens store udfordring i år var opstart af skolen og fusionering af både elver og medarbejdere fra andre skoler og insitutioner. Derfor har de kommunale fokuspunkter som design og andet været nedprioriteret, og kommer med på næste skoleårs indsatsområder. Elektroniske tavler allerede nu er en del af vores dagligdag og at vi har etableret os sådan, at vi har nye bærbare computere og stationære computere pr. 2.5 elev. Der er for næste skoleår udpeget hhv. en lærer og en pædagog til at modtage designuddannelsen ligesom der er udpeget en lærer og en pædagog der skal være tovholdere i projektet "min uddannelse" LOKALE MÅL OG TILTAG Igen med opstarten "in mente", var vores overordnede mål at skabe en ramme, som kunne sikre sikker drift, og et godt undervisnings-og arbejdsmiljø. En del af kulturarbejdet var at etablere fælles traditioner, både i traditionel forstand med jul, fastelavn, forældrearrangementer etc. men også i de enkelte teams omkring faserne. For at nævne et par stykker er der hver morgen fællessamling og morgensang, et par af de små enheder, i indskolingen, laver morgenmotion, der afholdes børnemøder. Disse ting er på rette vej, selvom alle ved der er et stykke vej endnu til det ligger på "rygradden".
3 ELEVERNES UDBYTTE AF UNDERVISNINGEN Samarbejde med og om eleven 10 Ønsket Opnået 8 6 Elevens personlige udvikling 4 2 Undervisning 0 Fagligt niveau Målsætningsarbejdet VURDERING OG UDDYBNING I.F.T. ELEVERNES UDBYTTE AF UNDERVISNINGEN Voresopfattelse af Rådhusskolens elever er at de er her, fordi de ikke har følt sig set,hørt og forstået andre steder. Det være sig i den skole de kommer fra, i SFO-sammenhæng eller i deres primære netværk, familien. Derfor er det vores fornemmeste opgave, at forstå elevens præmisser og kommunikationsmønstre, for derigennem at skabe relationer til eleven og dennes familie. Når vi har en god kontakt, kan vi begynde med at arbejde i udviklingsøjemed, således at eleven kan udfordres i såvel det socialpædagogiske behandlingsarbejde og i undervisningsdelen. Undervisningen på Rådhusskolen tager afsæt i individuelle elev og behandlingsplaner, hvor hhv. lærere og pædagoger bidrager med deres professionalisme ifht. elevens udviklingsområder. Det kan i perioder vægtes således at den socialpædagogiske indsats går forud for den rent faglige indlæring, ganske enkelt fordi at socialtræningen er en forudsætning for at være i fag-faglig undervisnings-sammenhæng. Når der er mulighed for det, bringes eleverne sammen i større sammenhænge. Det kan være i undervisningssituationer hvor klassens lærere vurderer at der skal trænes i fælles beskeder, der kan være fælles læsning eller idræt, for at nævne et par eksempler. Vi er i fuld gang med at udvikle vores egen model for inklusion og reintegration til folkeskolesammenhæng. Det er en spændende proces, som alle medarbejdere deltager i i vore forskellige pædagogiske fora og teams. Vi håber også på at vi i løbet af nogle skoleår, har et mere fast og gennemprøvet koncept, som sikrer alle vore elever en maksimal udnyttelse af egne potentialer, så de får mest muligt ud af opholdet. Vi har inddelt eleverne i tre overordnede faser: Indskolingen (0-3 klasse), mellemfasen (4-6 klasse) og udskolingen (7-10). Indenfor disse faser arbejder eleverne på udviklingstrin frem for årgangsdelte klasser. Dette for at sikre at koncentration og motivation bedre kan fastholdes. I vores første skoleår, afholdtes eksamen i dansk og matematik for en elev, som efterfølgende har ønsket at fortsætte i et særligt tilrettelagt 10-klassestilbud i samarbejde med UU.
4 fortsætte i et særligt tilrettelagt 10-klassestilbud i samarbejde med UU. Ifølge en undervisningsmiljøundersøgelse lavet i maj/juni måned, viser resultaterne at der generelt er tilfredshed med skolen, set fra elevernes side, hvilket tilskrives personalets kæmpestore indsats i etableringen af dette nye specialtilbud. Trivsel for eleverne vægtes meget højt, men trods stor personalemæssig indsats, er der ofte elever der er i så store vanskeligheder, at indsatsen først og fremmest drejer sig om, at personalet udviser særlig stor omsorg og forståelse for den enkelte elev.
5 RAMME FOR ELEVERNES UDBYTTE AF UNDERVISNINGEN Antal elever pr. klasse 4,0 0,0 0,0 Antal elever pr. lærer-pe 4,1 0 0 Andelen af elever i SFO i forhold til antal elever i Klasse 100% 0% 0% Gennemsnitligt elevfravær i dage Andelen af planlagte timer der bliver gennemført, i alt 100,0% 0,0% 0,0% Udgifter til undervisningsmidler pr. elev kr kr 0 kr 0 Antal elever pr. nyere computer 2,5 0 0 Procetdel af undervisningen der varetages af lærere med 77% 0% 0% linjefag i faget (eller tilsvarende kompetence) - særskilt for specialpædagogisk bistand i specialklasser 77% 0% 0% - særskilt for undervisningen i dansk som andetsprog - 0% 0% Udgift til efteruddannelse af lærere Skole-hjem samarbejdet 10 Ønsket Opnået 8 6 Lærerkompetencer 4 2 Trivsel 0 Ledelse Organisering VURDERING OG UDDYBNING I.F.T. RAMMEN FOR ELEVERNES UDBYTTE Elevernepå Rådhusskolen har haft det meget svært i de skoletilbud de kommer fra. Derfor er fokus på vores elever lagt sådan, at de først og fremmest skal føle sig trygge i det læringsmiljø vi prøver at opstille. Vurderingen er, at der er en stemning blandt elever og lærere, som giver rigtig god mulighed for at der kan ske udvikling. Lærere og pædagoger har i hele dette første år arbejdet med en gejst og indsats, der ligger ud over det sædvanlige, og der er etableret teams som har fordelt roller og opgaver mellem sig, således at eleverne kan føle sig taget godt imod. Skolehjemsamarbejdet er godt på vej, og vi forventer at forældrene kan inddrages mere og mere, bl.a gennem en god og engageret bestyrelse.
6 Det er valgt at der på Rådhusskolen er 2 personer i ledelsesniveauet, vi har en fornemmelse af at vi kan løfte opgaven, og gør det bl.a. gennem en åben og konstruktiv dialog med medarbejderne i de forskellige fora der er etableret til formålet såsom MED, AM-gruppe, Teams, Pæd. råd., lærergruppe, pædagoggruppe samt forskellige stående udvalg. Ledelsen har fordelt en række opgaver mellem sig, og er i tæt dialog om udvikling af vores tilbud. Opgaver evalueres og vurderes ofte, så den med de bedste kompetencer på området løser opgaven. Skolens elever er organiseret i indskoling,mellemfase og udskoling. Inden for disse faser undervises eleverne både i små grupper og individuelt, og altid ud fra udviklingstrin.
7 KOMMUNALE MÅL OG TILTAG Ønsket Opnået Magtanvendelse Kvalitetsrapporten 4 2 Videnspredning og faglig sparring 0 Design Samarbejde specialcentrets faggrupper imellem VURDERING OG UDDYBNING AF SKOLENS INDSATS I.F.T. KOMMUNALE MÅL OG TILTA Det helt store fokuspunkt for Rådhusskolen var i skoleåret at sikre, at eleverne der kom hertil ville få en givende og tryg skolegang. Der har været fokus på hele sammenlægningen af Heldagsskolen, Klassen på 1. fra Behandlingshjemmet Landerupgaard, samt nye ansigter, såvel elever og ansatte. Design har været nedprioriteret, men vi er med på vognen fra kommende skoleår, ligesom Kvalitetsrapporten i denne omgang har været en ren ledelsesmæssig opgave. Vi kan dog med god samvittighed sige, at de tre øvrige overskrifter har været en integreret del af vores dagligdag og pædagogiske udvikling. Statistikken for magtanvendelser viser at der skete et, endog meget, stort fald fra de to første kvartaler til de sidste to i foråret Dette faktum tilskrives ene og alene, at hele opstarten og det at finde os til rette (både børn og voksne) var præget af usikkerhed ifht. rammer og struktur. Efter at det er faldet væsentlig bedre på plads, er magtanvendelser efterhånden en meget sjælden gæst. Vores mål er at undgå disse, dog vil der være situationer, hvor vore elever ikke kan bremses med ord alene, hvorfor en fuldstændig undgåelse vil være meget svært. I forhold til videnspredning, har vi i det første år arbejdet i teams og faggrupper for at dele viden og erfaringer, ligesom vi på pædagogisk råd har drøftet de forskellige erfaringer som teams har opsamlet. Desuden er der supervision for pædagogisk personale. Det er en nødvendighed for at arbejdet med vores elevmålgruppe overhovet kan fungere.
8 Vi begyndte så småt med faggruppesamarbejdet på den måde, at de forskellige teams om en trinfase, består af både pædagoger og lærere. Der blev i teamene diskuteret roller og ansvarsfordelinger, og vi har stadig professionssamarbejdet som fremadrettet fokuspunkt og som et arbejds-og udviklingspunkt. Derfor er der planlagt 2 pædagogiske dage og et e-learningsforløb for det pædagogiske personale på Rådhusskolen i det kommende skoleår. Det planlagte forløb omhandler proffesionssamarbejdet på Rådhusskolen. I forhold til det kommende skoleårs fokuspunkter, elektroniske tavler og IT, er vi derimod på forkant. Vi har etableret elektroniske tavler i alle stamklasser og vi har etableret os med et antal nye computere, så der er ca. 2,5 elev pr. ny pc, både bærbar og stationær.
9 LOKALE MÅL OG TILTAG Lokale mål og tiltag Ønsket Opnået opstart på bestyrelsesarbejde Skolens arbejde med egne mål etablering af Rådhusskolen som ny skole/fusion mellem 2 etablerede enheder Lokale mål og tiltag etablering af traditioner etablering af udeområder Skolens arbejde med egne mål Specialcentret har formuleret konkrete og evaluerbare mål 2 1 Specialcentret har formuleret målene i samarbejde med skolebestyrelsen og/eller medarbejderne 2 1 og/eller eleverne Specialcentrets mål er forankret både hos ledelsen og hos de der arbejder mod at nå målene 2 1 Specialcentret har evalueret de opstillede mål og vurderet resultaterne 2 0 De opnåede resultater indgår som grundlag i specialcentrets videre udvikling 2 0 etablering af Rådhusskolen som ny skole/fusion mellem 2 etablerede enheder etablering af Rådhusskolen 2 2 sikker drift 2 2 godt undervisningsmiljø 2 1 professionssamarbejde 2 1 forældresamarbejde 2 1 etablering af udeområder legeplads 2 1 bålområde 2 2 etablering af traditioner morgensamling 2 2 juletradition 2 2 fastelavnstradition 2 2 forældrearr. 2 2 personaletraditioner 2 2 opstart på bestyrelsesarbejde etablering af bestyrelse - konstituering 2 2 opgavefordelinger 2 1 afklaring af kompetencer og opgaver 2 1
10 STATUS OG VURDERING I.F.T. SKOLENS ARBEJDE MED EGNE MÅL Arbejdet med skolens mål har båret præg af opstart på Rådhusskolen, og mange af målene har været små udfordringer det har været nødvendigt at løse fra dag til dag. Vi har naturligt nok haft fokus på samarbejde og fusion, samt opbygning af kultur. Desuden er vi hele tiden gået efter en så sikker drift som muligt, så eleverne får mest muligt udbytte af tilbuddet. På undervisningsmiljødelen har der været en undersøgelse, som viser en stor tilfredshed, men der er stadig punkter som vi skal have fokus på. Disse arbejdspunkter har vi taget afsæt i ved dette års skoleopstart, så lærere og pædagoger kan have dem for øje i kommende skoleår. Professionssamarbejdet, startede lige så stille ud, med at få afdækket forventninger til hinanden i de teams man er i. I næste skoleår sættes der ind med to pædagogiske dage og et e- learningsforløb. Forældresamarbejdet blev ligesom undervisningsmiljøundersøgelsen, udsat for en undersøgelse. Der var ca. 34% der besvarede, og blandt disse var der stor tilfredshed. I bestyrelsen har vi diskuteret, hvilke tiltag der skal iværksættes i kommende skoleår, for at få endnu flere til at engagere sig i skolen og deres børn. Udeområderne er startet op, således at der er enkelte ting som eleverne kan gøre brug af, vi har etableret et legepladsudvalg, som løbende kommer med gode ideer og tiltag, under skyldig hensyntagen til økonomien. Vores tradition med morgensang er en stor succes. Alle mødes til morgensamling i ca. 15 min. Der synges to sange, gives et historisk/samfundsmæssigt rids om "dagen i dag" ligesom eventuelle elevfødselsdage fejres med fødselsdagssang og flaghejsning. En ting som vore elever ikke altid har været vant til. Det giver en god og rolig start på dagen, og i klasserne kan de, følge op på nogle af de meddelelser der også kommer her. De andre traditioner ligner til forveksling andre steder, dog valgte vi og den store gruppe af elever, at de ved fastelavn skulle arrangere dagen for de små. Det blev en god oplevelse for alle parter. Personalet har afholdt julefrokost, samt et socialt arrangement i forbindelse med en pædagogisk dag, og vi har etableret et trivselsudvalg, som har fået det ansvar, at sørge for at der engang imellem sker noget for personalegruppen. Bestyrelsesarbejdet kom i gang Bestyrelsen konstituerede sig og bestyrelsen har, efter min mening, allerede været lavet godt arbejde i forbindelse med såvel høringssvar som enkelte overordnede principper for skolen. Bestyrelsen forventer at gennemføre kurset for bestyrelsesmedlemmer, når det udbydes næste gang.
Kvalitetsrapport 2010
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2010 Skoleåret 2009-10 Delrapport fra Specialcenter Bramdrup ved Steen Rasmussen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Elevernes faglige udbytte
Læs mereKvalitetsrapport 2012
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2012 Skoleåret 2011-12 Delrapport fra Specialcenter Bramdrup ved Steen Rasmussen/Calle Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Vi har
Læs mereKvalitetsrapport 2012
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2012 Skoleåret 2011-12 Delrapport fra Rådhusskolen ved Henrik Balle Lauridsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Ved at se på vore elevers
Læs mereKvalitetsrapport 2010/2011. Skole: Haderslev Kommune. Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole
Kvalitetsrapport 2010/2011 Skole: Haderslev Kommune Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Resumé med konklusioner side 3 Kapitel 2: Tal og tabeller
Læs mereKvalitetsrapport 2010
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 20 Skoleåret 2009- Delrapport fra Brændkjærskolen ved Niels E. Danielsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Med udgangspunkt i Skolepasset
Læs mereKvalitetsrapport 2008/2009. Moltrup Skole Haderslev Kommune. Godkendt af bestyrelsen november 2009.
Kvalitetsrapport 2008/2009 Moltrup Skole Haderslev Kommune Godkendt af bestyrelsen november 2009. 1 Indholdsfortegnelse Kap. 1: Resumé med konklusioner side 3 Kap. 2: Tal og tabeller side 4 Kap. 3: Fagligt
Læs mereKvalitetsrapport 2013
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2013 Skoleåret 2012-13 Delrapport fra Specialcenter Rådhusskolen ved Skoleleder Henrik Balle Lauridsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE
Læs mereKvalitetsrapport 2012
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2012 Skoleåret 2011-12 Delrapport fra Vamdrup Specialcenter ved Skoleleder Per Rudbæk KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE SpecialcenterVamdrup
Læs mereKvalitetsrapport 2010
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2010 Skoleåret 2009-10 Delrapport fra Bramdrup Skole ved Steen Rasmussen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Bramdrup skole vil være en faglig
Læs mereKvalitetsrapport 2010
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 20 Skoleåret 2009- Delrapport fra Sdr. Bjert Centralskole ved Lars Andersen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Vi har altid opmærksomheden
Læs mereKvalitetsrapport 2011
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret -11 Delrapport fra Sdr. Bjert Centralskole ved skoleleder Lars Andersen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE På Sdr. Bjert Centralskole
Læs mereKvalitetsrapport 2011
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra Christiansfeld Skole ved skoleleder Hans Winther KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Skolen har et højt ambitionsniveau
Læs mereKvalitetsrapport 2009. Skanderup-Hjarup Forbundsskole
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2009 Delrapport fra Skanderup-Hjarup Forbundsskole ved Johan W. Helms KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Forbundsskolens elevers resultater
Læs mereKvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs
Kvalitetsrapport 2009/2010 Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Kapitel 1...3
Læs mereSpecialklasserne på Beder Skole
Specialklasserne på Beder Skole Det vigtige er ikke det vi er men det vi godt kunne være kan være ikke kan være endnu men kan og skal blive engang være engang Inger Christensen. Det Beder skoles værdigrundlag
Læs mereKvalitetsrapport 2011
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret -11 Delrapport fra Dyrehaveskolen ved skoleleder Henning Dannesboe KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Efter skoleåret 9/ satte
Læs mereKvalitetsrapport 2012
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2012 Skoleåret 2011-12 Delrapport fra Taps Skole ved Mette Dybdal Møller KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Elevplanen er IKKE statisk, der
Læs mereSe hjemmesiden: www.laasby-skole.dk. Der er faglokaler til alle fag. SFO og klub i almenområdet har egne lokaler. Skolen har en velfungerende kantine
Uddannelsesplan Praktik 1. årgang Låsby Skole som uddannelsessted for lærerstuderende Generelt om skolen Låsby skole har ca. 400 elever. Skolen består af almenområdet 0.-9. klasse. Skolen er afdelingsopdelt:
Læs mereKvalitetsrapport 2012
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2012 Skoleåret 2011-12 Delrapport fra Sjølund-Hejls Skole ved skoleleder Jan Hjorth KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Læseindlæringen har
Læs mereKvalitetsrapport 2011
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra 11 ved skoleleder Kedda Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Gennemsnittet er højnet betydeligt i
Læs mereKvalitetsrapport 2010
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2010 Skoleåret 2009-10 Delrapport fra Parkskolen ved Gaby Juhl KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Parkskolens elever er alle visiteret gennem
Læs mereKvalitetsrapport 2009. Andkær skole
Vejle Kommunale Skolevæsen Kvalitetsrapport 2009 Skolerapport fra Andkær skole ved Helle Lauritsen Indledende bemærkninger. Kære skoleleder Hermed præsenteres kvalitetsrapporten for 2009-2010. Vi har i
Læs mereBeskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider
Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder
Læs mereKvalitetsrapport 2013
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2013 Skoleåret 2012-13 Delrapport fra Harte Skole ved skoleleder Louise Mogensen KONKLUSIONER ELEVERNES UDBYTTE AFAT GÅ I SKOLE Det samlede læseresultat på
Læs mereFormåls og indholdsbeskrivelse for Specialcenter Syd
Formåls og indholdsbeskrivelse for Specialcenter Syd Indledning I forbindelse med Ringkøbing-Skjern Kommunes ønske om kvalitetsudvikling af folkeskolen og centralisering af specialklasser i kommunen etablerede
Læs mereKontaktklasserne. Arden Skole
Kontaktklasserne Arden Skole 1 Målgruppe Kontaktklasserne med tilhørende SFO er en del af Mariagerfjord Kommunes undervisningstilbud til elever med vanskeligheder indenfor Autismespektret og tilgrænsende
Læs mereRinge Kost- og Realskole har i mere end 60 år tilbudt skolegang og undervisning som står mål med hvad der normalt forventes i folkeskolen.
Evaluering af skolens samlede undervisning for Ringe Kost- og Realskole, Afdeling Kostskolen. Baggrund: I henhold til Lov om frie grundskoler 1 b. stk. 3, skal frie grundskoler regelmæssigt foretage en
Læs mereKvalitetsrapport 2010
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2010 Skoleåret 2009-10 Delrapport fra Vester Nebel Skole ved Martin Bredthauer KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Andelen af usikre læsere
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre
Læs mereMÅL OG PRINCIPPER FOR SKOLE-HJEM SAMARBEJDET PÅ KARUP SKOLE
MÅL OG PRINCIPPER FOR SKOLE-HJEM SAMARBEJDET PÅ KARUP SKOLE Grundlæggende holdninger. Folkeskolen er et forpligtende fællesskab for både børn, forældre og personale. Det betyder, at alle parter på hver
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre 29 Skole - med rapport
Læs mereSe hjemmesiden:
Uddannelsesplan for praktik på Låsby Skole 2018 2019 Låsby Skole som uddannelsessted for lærerstuderende Generelt om skolen Låsby skole har ca. 440 elever. Skolen består af almenområdet 0.-9. klasse. Skolen
Læs mereKvalitetsrapport 2009. Sdr. Stenderup Centralskole
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2009 Delrapport fra Sdr. Stenderup Centralskole ved Uffe Weilmann Rasmussen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE SSC er meget systematisk omkring
Læs mereVARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN
VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2012-2013 KVALITETSRAPPORT for Ølgod Skole Skolegade 11 6870 Ølgod Konstitueret skoleleder Jan Nielsen Rubrik 1: Kort beskrivelse af skolen Vejledning: F.eks. bygninger,
Læs mereKvalitetsrapport 2012
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 1 Skoleåret 11-1 Delrapport fra Sdr. Bjert Centralskole ved skoleleder Lars Andersen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Sdr. Bjert Centralskoleselever
Læs mereKvalitetsrapport 2010/2011. Favrdalskolen Haderslev Kommune
Kvalitetsrapport 2010/2011 Favrdalskolen Haderslev Kommune 1 1. Resumé med konklusioner 2. Tal og tabeller Skolen Indholdsfortegnelse Hvor mange klassetrin har skolen. Hvilke klassetrin - antal spor pr.
Læs mereBeskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider
Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger Hasle Skole har to specialklasser. Begge begyndt som børnehaveklasse i henholdsvis 2010 og 2011. Klasserne har
Læs merePrincipper. for. undervisningens. organisering
UDDANNELSE OG ARBEJDSMARKED Principper for undervisningens organisering Side 1 af 7 Princippet omfatter: Timefordelingsplanen/timetal Skoledagens længde Lejrskoler - hytteture Fag - og opgavefordeling
Læs mereVESTBJERG SKOLE Bakmøllevej 280, 9380 Vestbjerg
Princip om samarbejde mellem skole og hjem PRINCIPPET: I henhold til folkeskoleloven forventes et tæt og konstruktivt samarbejde mellem skole og hjem. Et samarbejde, der er præget af dialog, medansvar,
Læs mereLokal Udviklingsplan For Samsøgades Skole
Lokal Udviklingsplan For Samsøgades Skole 2018-2020 Indledning: Denne Lokale Udviklingsplan fra 2018-2020 tager afsæt i allerede definerede målsætninger og handlinger på Samsøgades Skole. Dette på baggrund
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Timring Læringscenter 1 Indholdsfortegnelse 1 TIMRING LÆRINGSCENTER 3 2 RAMMEBETINGELSER 4
Læs mereKvalitetsrapport. $ Skolens værdigrundlag og pædagogiske udgangspunkt : Det er Dybkær Specialskoles målsætning at :
kolens navn: Dybkær pecialskole Pædagogiske processer: kolens værdigrundlag/målsætning: Vision og mål Kvalitetsrapport $ kolens værdigrundlag og pædagogiske udgangspunkt : Dybkær pecialskole giver et individuelt
Læs mereIndhold. Principper, jf. basistilsyn i Aarhus Kommune. Principper, jf. basistilsyn i Aarhus Kommune... 1
Principper, jf. basistilsyn i Aarhus Kommune Indhold Principper, jf. basistilsyn i Aarhus Kommune... 1 Principper for undervisningens organisering... 2 Principper for skolens arbejde med elevernes udvikling
Læs mereFællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening
Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen
Læs mereFOLKESKOLEREFORM 2014
INFORMATIONSMØDE 2 FOR FORÆDLRENE DEN 10. JUNI 2014 SAMSØGADES SKOLE Tjek ind Velkomst v. Martin Præsentation af mødets program Mål for mødet PROGRAM 16.00 Tjek ind 16.10 Samsøgades Skole - version 2.0
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER
Læs mereKvalitetsrapport 2013
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2013 Skoleåret 2012-13 Delrapport fra Calle Jakobsen ved Specialcenter Bramdrup KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Vi ser som udgangspunkt
Læs mereSpecialklasser for elever med fysiske handicaps og indlæringsvanskeligheder
Specialklasser for elever med fysiske handicaps og indlæringsvanskeligheder - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune Kære forældre Denne folder er en generel beskrivelse af kommunens specialklasser
Læs mereSKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER
SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER Kære forældre I denne pjece kan I læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn i en specialklasse på Skæring Skole. Vi håber, at vi på denne måde
Læs mereSKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER
SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER Kære forældre I denne pjece kan I læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn i en specialklasse på Skæring Skole. Der er fra skoleåret 2019-2020
Læs mereSkolepolitik : Rejsen mod nye højder
Skolepolitik 2013-2017: Rejsen mod nye højder Folkeskolen er for alle. Det er ikke bare en konstatering, men en ambitiøs målsætning, som folkeskolerne i Nyborg Kommune hver eneste dag har til opgave at
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereFor at opnå så succesfuldt og udbytterigt et skoleforløb på Trivselscenter Ulvedal som muligt, arbejder vi ud fra denne pædagogiske grundholdning:
Trivselscenter Ulvedals pædagogik Pædagogisk grundholdning Nystartede elever på Trivselscenter Ulvedal kæmper erfaringsmæssigt med et lavt selvværd med manglende tro på egne evner i både sociale og faglige
Læs mereHolme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen
Holme skoles specialklasser - en naturlig del af skolen Profil for Holme Skoles specialklasser Kære forældre I denne pjece kan du læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn
Læs mereRAPPORT. Indhold. Strategi- og Handleplan skolens navn: Nyrupskolen
Strategi- og Handleplan skolens navn: Nyrupskolen Indhold Indledning og præsentation... 2 Kvalitetsudvikling... 2 Kvalitetsrapporten 2013/14... 2 Strategi- og Handleplan 2014/15... 4 Folkeskolereformen...
Læs merePrincipper for skolehjemsamarbejdet
Principper for skolehjemsamarbejdet Skole-hjemsamarbejdet tager udgangspunkt i folkeskolelovens formål: 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder
Læs mereOptagelse på C-sporet sker, efter indstilling fra PPR (Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning), i visitationsudvalget.
Principper for C-sporet 1. Målgruppe Optagelse på C-sporet sker, efter indstilling fra PPR (Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning), i visitationsudvalget. C-sporet indgår sammen specialklasserækken A-gruppen
Læs mereSpecialklasse på Fryndesholm Skole. Regnbuen. Elever med generelle indlæringsvanskeligheder
Specialklasse på Fryndesholm Skole Regnbuen Elever med generelle indlæringsvanskeligheder Overordnet i Regnbuen Elevgruppen i Regnbuen er elever med generelle indlæringsvanskeligheder. Det betyder, at
Læs mereStatusområde Status Vi er især tilfredse med Vi ønsker at videreudvikle Tiltag & tidsperspektiv Skolens værdigrundlag og den daglige undervisning
EVALUERING 2016 Skolens undervisningstilbud Statusområde Status Vi er især tilfredse med Vi ønsker at videreudvikle Tiltag & tidsperspektiv Skolens værdigrundlag og den daglige undervisning Skolens daglige
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Espergærdeskolen
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Espergærdeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Forældre 17 Lærer 22 Elev 85 1 2.
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Engbjergskolen
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Engbjergskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 ENGBJERGSKOLEN 3 2 RAMMEBETINGELSER 4 2.1 Skolevæsnets
Læs mereVærdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev
Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen
Læs mereBESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011
BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Skarrild skole
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Skarrild skole 1 Indholdsfortegnelse 1 SKARRILD SKOLE 3 2 RAMMEBETINGELSER 4 2.1 Skolevæsnets
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Lærer 43 Forældre 94 Elev 280 1 2. Elevernes svar Jeg
Læs mereSkolereform din og min skole
Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til
Læs mereGrundlag for Roskilde kommunes specialklasser og tilhørende fritidstilbud for børn med generelle indlæringsvanskeligheder Udarbejdet i samarbejde mell
Grundlag for Roskilde kommunes specialklasser og tilhørende fritidstilbud for børn med generelle indlæringsvanskeligheder Udarbejdet i samarbejde mellem Tjørnegårdskolen og PPR Formål med specialklasserne
Læs mereUdfordringer og behov for viden. Tabelrapport
Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden 2013 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen
Læs mereSkolens ledelse Didaktisk leder
Skolens ledelse Didaktisk leder Ledelse af sup. undervisning og vejledning Ledelse af skolens udvikling Ledelse af ressourcemøder Faglig indsatser ift. dansk, matematik, naturfag, dansk som andet sprog
Læs mereKvalitetsrapport 2012
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2012 Skoleåret 2011-12 Delrapport fra Specialcenter Grønnebakken ved Cindy Martin KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Undervisningen tilrettelægges
Læs mereGruppeordning på Gadstrup Skole
Gruppeordning på Gadstrup Skole Formål Formålet med gruppeordningen er at give børn med autismespektrumforstyrrelser et skoletilbud, hvor elevernes særlige behov tilgodeses, så de trives optimalt og udnytter
Læs mereStatusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler
Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole
Læs mereAftale mellem Randers Byråd og GRØNHØJSKOLEN. Side 1 af 7
Aftale 2012-14 mellem Randers Byråd og GRØNHØJSKOLEN Side 1 af 7 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2008 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune.
Læs mereIndholdsfortegnelse. Værdigrundlagets opbygning. Den sociale kompetence. Faglighed. Forskellighed. Samarbejde. Læsø Skoles indsatsområder
Indholdsfortegnelse Værdigrundlagets opbygning Den sociale kompetence Faglighed Forskellighed Samarbejde Læsø Skoles indsatsområder Værdigrundlagets opbygning Skolens værdigrundlag er det pædagogiske fundament
Læs mereBørne- og Ungdomsudvalget Norddjurs Kommune Grenaa
Børne- og Ungdomsudvalget Norddjurs Kommune Grenaa 22.04.14 Ansøgning til udviklingspuljen: Supervision i forbindelse med et nyt inklusionsprojekt. Vestre Skole ansøger om 75.000 kr. til at dække udgifter
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Skalmejeskolen. Herning Kommune. Hjernen&Hjertet
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Skalmejeskolen Herning Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING
Læs mereStrukturklasser og indskolingsklasser
Strukturklasser og indskolingsklasser - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune Hvorfor har Aalborg Kommune specialundervisningstilbud? I Skoleforvaltningen i Aalborg Kommune arbejder vi hver dag
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat
Læs mereK-klasserne. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune
K-klasserne - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune Hvorfor har Aalborg Kommune specialundervisningstilbud? I Skoleforvaltningen i Aalborg Kommune arbejder vi hver dag med at tage hånd om alle
Læs mereLindholm-klassen. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune
Lindholm-klassen - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune Kære forældre Denne folder er en generel beskrivelse af Lindholm-klassen. Hvis du ønsker at vide mere, er du velkommen til at kontakte
Læs mereKvalitetsrapport 2009. Randers Kommunes Folkeskoler
Kvalitetsrapport 2009 Randers Kommunes Folkeskoler Indledning Skolens individuelle kvalitetsrapport indeholder både en kvantitativ og en kvalitativ del. Den kvantitative del omfatter faktuelle oplysninger
Læs mereKvalitetsrapport 2010
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2010 Skoleåret 2009-10 Delrapport fra Christiansfeld Skole ved Hans Winther KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Udviklingen i karaktererne
Læs mereFra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen
Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen 40 a. Kommunalbestyrelsen skal årligt udarbejde en kvalitetsrapport. Kvalitetsrapporten skal beskrive kommunens skolevæsen, skolernes faglige niveau, de foranstaltninger,
Læs mereGreve Kommunes skolepolitik
Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken
Læs mereBrande, 2012 november
Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende
Læs mereGårdskolen. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune
Gårdskolen - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune Kære forældre Denne folder er en generel beskrivelse af Gårdskolen. Hvis du ønsker at vide mere, er du velkommen til at kontakte Nørholm skole.
Læs mereSK-klasserne. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune
SK-klasserne - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune Hvorfor har Aalborg Kommune specialundervisningstilbud? I Skoleforvaltningen i Aalborg Kommune arbejder vi hver dag med at tage hånd om alle
Læs mereSUSÅLANDETS SKOLE 2011/12
SUSÅLANDETS SKOLE 2011/12 Skolebestyrelsen har besluttet følgende værdisæt for Susålandets skole: Trivsel Sundhed Ansvar Selvværd Fællesskab Skolens ordensregler lyder. Pas på hinanden Pas på dig selv
Læs mereSkolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik
Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den
Læs merePå martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan.
Skoleplan Skolerne skal udarbejde en skoleplan, der beskriver, hvordan de vil implementere skolereformen i praksis. I skoleplanen skelnes der mellem hvad der er implementeret pr. 1. august 2014, når lovens
Læs mereVelkommen i børnehaveklasse og DUS på Herningvej skole. Herningvej Skole
Velkommen i børnehaveklasse og DUS på Herningvej skole Jette Hansen Skoleleder Herningvej Skole Tryg skolestart Gode legepladser Forpligtende forældresamarbejde En sikker skolevej Sammenhæng i skolestarten
Læs mereSkolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.
Skolepolitik Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den Gode Skole i Silkeborg Kommunes skolevæsen
Læs mereKvalitetsrapport 2012
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2012 Skoleåret 2011-12 Delrapport fra Specialklasserne ved Skanderup- Hjarup Forbundsskole ved Johan W. Helms / Anders Henriksen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING
Læs mereKvalitetsrapport. Skolens skolepolitisk indsatsområder i skoleåret 2008/2009. Børn & Kultur Pædagogisk Udvikling. Vadehavsskolen august 2009
Børn & Kultur Pædagogisk Udvikling august 2009 Kvalitetsrapport Skolens skolepolitisk indsatsområder i skoleåret 2008/2009 Kommunalt indsatsområde: Kompetenceudvikling (Skolepolitik) Mål for indsatsområdet.
Læs mereKirsebærhavens Skole
Kirsebærhavens Skole Mit barn skal i skole Information til kommende forældre www.kir.kk.dk Kirsebærhavens Skole din lokale folkeskole På Kirsebærhavens Skole arbejder vi målrettet med: TRYGHED En skole
Læs mereAnerkendelse fællesskab lyst til at lære SPECIALKLASSEN
Anerkendelse fællesskab lyst til at lære SPECIALKLASSEN Profil for specialklasserne på Specialklasserne på Haldum-Hinnerup er fortrinsvist et skoletilbud for børn og unge med generelle indlæringsvanskeligheder.
Læs mereMål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg
Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende
Læs mereKvalitetsrapport 2013
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2013 Skoleåret 2012-13 Delrapport fra Sdr. Bjert Centralskole ved skoleleder Lars Andersen KONKLUSIONER ELEVERNES UDBYTTE AFAT GÅ I SKOLE Sdr. Bjert Centralskoleselever
Læs mereAnerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN
Anerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN Kære elever og forældre I denne folder kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen i indskolingen på Haldum-Hinnerup Skolen. Vi
Læs mere