Ansøgning om tilskud efter 16 til særligt vanskeligt stillede kommuner

Transkript

1 Økonomi- og indenrigsministeriet Slotsholmsgade København K ansogninger13@oim.dk Økonomiafdelingen Dato: Reference: Bettina Andersen Direkte telefon: ba@norddjurs.dk Journalnr.: 12/90 Ansøgning om tilskud efter 16 til særligt vanskeligt stillede kommuner På baggrund af den særlige økonomiske situation, som Norddjurs Kommune befinder sig i, søger vi om et tilskud fra puljen til særligt vanskeligt stillede kommuner. I det følgende beskrives de særlige økonomiske og sociale forhold, der gør sig gældende for Norddjurs Kommune. Beskrivelsen er baseret på budgettal, kommunens egen aktuelle befolkningsprognose, samt nøgletal fra AKF og Økonomi- og Indenrigsministeriet. Budget oplæg 2013 Det tekniske budget for 2013 er vedlagt som bilag, og det viser, at Norddjurs Kommune i hele perioden har en strukturel ubalance på trods af, at der er gennemført omfattende besparelser. Der blev samlet set iværksat besparelser på 58 mio. kr. i 2011, stigende til 74 mio. kr. i 2012 og ca. 85 mio. kr. i overslagsårene. Norddjurs Kommune har blandt andet valgt, at der ikke prisfremskrives på driften, for derved at bremse op i forbruget og samtidig motivere til løbende optimeringer i driften hos alle enheder. Men på trods af, at der allerede er iværksat flere tiltag i forsøget på at opnå en langsigtet balance, skal der i budgettet for 2013 findes yderligere besparelser på ca. 33,012 mio. kr. for at kunne dække ubalancen på det skattefinansierede område og afdrag på lån mv., og samme billede tegner sig i overslagsårene. Som det fremgår af budgetoplægget for 2013 forventes Norddjurs Kommunes samlede serviceudgifter at ligge ca. 33 mio. kr. under den udmeldte ramme. Som en konsekvens af de økonomiske vilkår Norddjurs Kommune befinder sig i, har kommunen ikke mulighed for at udfylde servicerammen. De samlede serviceudgifter i Norddjurs Kommune i 2013 forventes samtidig at ligge næsten 123 mio. kr. under serviceudgifterne i budget Det skal bemærkes, at der i budgetlægningsfasen naturligvis løbende sker ændringer frem til den endelige budgetvedtagelse i kommunalbestyrelsen i oktober Lavt investeringsniveau over flere år Norddjurs Kommune har i flere år haft et lavt investeringsniveau, hvis der sammenlignes med landsgennemsnittet. I figuren ses Norddjurs kommune i forhold til landsgennemsnittet. Gns. Bruttoanlægsudgifter pr. indb Norddjurs Hele landet Norddjurs Kommune Torvet Grenaa Tlf: CVR nr Telefon- og åbningstider: Mandag-onsdag: Torsdag: Fredag:

2 Det lave anlægsniveau har blandt andet medført, at der er sparet betragteligt på vejvæsen og bygningsvedligeholdelse områder, der udhuler kommunens egenkapital og som på længere sigt vil give et øget udgiftspres til genopretning, når der må spares på kort sigt. Likviditet Norddjurs Kommunes gennemsnitlige likviditet opgjort efter kassekreditreglen forventes at falde markant frem mod 2016, og allerede nu ligger den gennemsnitlige kassekredit lavt beregnet pr. indbygger. Den gennemsnitlige kassekredit ultimo 1. kvartal 2012 lå på kr. pr. indbygger, hvilket placerer Norddjurs Kommune som nr. 9 blandt de 10 kommuner i landet, der har den laveste likviditet. Til sammenligning udgjorde landsgennemsnittet kr. pr. indbygger, jf. Økonomi- og Indenrigsministeriets nøgletal. I forbindelse med etablering af Udbetaling Danmark, vil der være et pres på likviditeten, på trods af, at Norddjurs Kommune i 2013 modtager 20,1 mio. kr. i kompensation fra staten. Etableringen af Udbetaling Danmark betyder en likviditetstab for Norddjurs Kommune på 45 mio. kr. i løbet af Der forventes en mindre stigning i den gennemsnitlige kassekredit frem mod Dette kan blandt andet forklares ved, at Norddjurs Kommune netop har optaget lån vedrørende kommunens igangværende ældrebolighandlingsplan. I den forbindelse har kommunekassen fået dækket et midlertidigt udlæg til ældrebolighandlingsplanen på ca. 50 mio. kr. i forbindelse med byggeriet. Dette har en positiv - omend kortvarig - indvirkning på likviditeten. Den faktiske udvikling i den gennemsnitlige likviditet og forventningen til perioden kan ses af nedenstående tabel: År Gennemsnitlig kassebeholdning ultimo året " - " = negativ beholdning (1000 kr.) Norddjurs Kommune har vedtaget en økonomisk og finansiel politik, hvor det tilsigtes at have en gennemsnitlig kassebeholdning på mindst 3 % af bruttodrifts- og anlægsudgifterne, eller ca. 80 mio. kr. Formålet med dette er at have en kassebeholdning, der er tilstrækkelig til at klare den daglige drift af kommunen, og hvor der samtidig er mulighed for at foretage tilpasninger i løbet af året. Som det ses af oversigten forventes det ikke, at målsætningen vil kunne overholdes efter 2014, selvom Norddjurs Kommune fremover vil modtage en øget udligning. Langfristet gæld Udviklingen i den langfristede gæld excl. ældreboliger og gæld vedr. leasede aktiver i Norddjurs Kommune forventes på nuværende tidspunkt at forløbe således frem til ultimo 2013 incl. forventede fremtidige låneoptagelser m.v.: Område Ultimo Ultimo Tilgang Afgang Ultimo Tilgang Afgang Ultimo (1.000kr.) Lang gæld excl ældreboliger 2

3 Der forventes således en langfristet gæld ultimo 2013, excl. lån til ældreboliger, på 452,360 mio. kr. eller kr. pr. indbygger (i personer). Samlet set i budgetperioden forventes et fald i den samlede restgæld. Restgælden excl. lån til ældreboliger ultimo 2016 forventes således at udgøre 407 mio. kr. Befolkning Befolkningsprognosen for Norddjurs Kommune viser, at antallet af borgere i perioden fra forventes at falde med 3,2 % svarende til personer. Befolkningsudviklingen i kommunen som helhed viser, at antallet af ældre borgere (65+) stiger, mens antallet af borgere i den erhvervsaktive alder, samt børn og unge er faldende. I forhold til hele landet er Norddjurs Kommune ekstra tynget af et stigende antal ældre i den ressourcekrævende alder. Andelen af ældre i befolkningen er som følger: Alder Norddjurs Kommune Hele landet Over 65 år 20,6 % 17,3 % Over 75 år 8,9 % 7,1 % Over 85 år 2,4 % 2,0 % Kilde: AKF tabel 1.50 Denne ulige fordeling af ældre udgør en væsentlig aldersbestemt merudgift i Norddjurs Kommune, i forhold til landsgennemsnittet. Derudover betyder det høje procenttal af ældre også, at der er færre personer i den erhvervsaktive alder til at betale skat. Erhvervsstruktur Igennem de seneste ti år har Norddjurs Kommune oplevet et fald i arbejdsstyrken. Hele den demografiske udvikling med stadig flere ældre og stadig færre unge forventes at medføre et yderligere fald på sigt. Hertil kommer en stor aldersbetinget afgang fra både den offentlige og private sektor i de kommende år. Derudover er uddannelsesniveauet i Norddjurs Kommune lavere end i beskæftigelsesregionen, som på sigt kan vanskeliggøre fastholdelsen af arbejdspladser, som stiller krav om en kvalificeret arbejdskraft. Erhvervsstrukturen i Norddjurs Kommune - sammenholdt med tilsvarende tal for hele landet er kendetegnet ved, at en høj andel af arbejdsstyrken er beskæftiget ved landbrug, fiskeri, fremstillings-, transport- og bygge- og anlægsvirksomhed. Kilde: AKF tabel 2.30 (2011). Disse erhverv har alle været hårdt ramt af den økonomiske krise. Den igangværende etablering af verdens største havvindmøllepark mellem Grenaa og Anholt forventes dog at bidrage positivt til kommunen som helhed, men samtidig giver det et behov for, at kommunen tager en række erhvervsmæssige initiativer for at vende udviklingen og dermed skabe flere arbejdspladser på lang sigt. Norddjurs Kommune er karakteriseret ved at være et udkantsområde, hvilket også forklarer det lave beskatningsgrundlag. Uddannelsesniveauet er lavt, kun 12,2 % havde i 2011 en mellemlang eller længerevarende uddannelse mod et landsgennemsnit på 21,5 %. Kilde: AKF tabel Samtidig var 27 % af de årige i Norddjurs Kommune i 2011 modtagere af indkomsterstattende ydelser som f.eks. revalidering, førtidspensioner og pensioner. Til sammenligning udgjorde andelen på landsplan kun 23,8 %. Kilde: AKF tabel Dette er også en medvirkende årsag til, at den gennemsnitlige indkomst for kommunens indbyggere i den erhvervsaktive alder er lav sammenlignet med landsgennemsnittet. Skatteindtægter Norddjurs Kommune har en grundlæggende ubalance i økonomien, og denne stammer bl.a. fra skattefastsættelsen i forbindelse med kommunalreformen. Sidste år ønskede Norddjurs Kom- 3

4 mune at hæve skatteprocenten med 1 procentpoint. Det lykkedes dog kun at få lov til at hæve med 0,5 procent point, således at indkomstskatteprocenten fra 2012 nu er på 25,1 %. Skatteprocenten ligger dog stadig under den skatteprocent som vore nabokommuner og øvrige sammenligningskommuner har mulighed for at opkræve Kommuneskat Norddjurs Kommune 25,1 Sammenligningskommuner gennemsnit 25,6 Nabokommuner: Syddjurs Kommune 25,3 Favrskov Kommune 25,7 Randers Kommune 25,6 Aarhus Kommune 24,4 Landsgennemsnit 24,9 Kilde: og Samtidig er udskrivningsgrundlaget pr. indbygger lavere i Norddjurs Kommune end i resten af landet som helhed. Beskatningsgrundlaget er i 2012 på 0,131 mio. kr. pr. indbygger set i forhold til, at det på landsplan er på 0,147 mio. kr. Udskrivningsgrundlaget udgør kun 88,7 % af landsgennemsnittet. Kilde: AKF tabel Norddjurs kommune overvejer derfor også i år at søge om en forhøjelse af skatteprocenten via den særlige skattepulje. Ø-kommune Særlige forhold omkring øen Anholt belaster Norddjurs Kommunes økonomi, idet kommunen ikke kompenseres i tilstrækkelig grad for stigende udgifter. De kommunale serviceudgifter er forholdsmæssigt højere pga. det lave befolkningstal. Det betyder, at der er store udgifter til opretholdelse af de små servicetilbud med store enhedsomkostninger. Norddjurs Kommune får i ,880 mio. kr. fra puljen Tilskud til kommuner med mindre øer og ca. 0,573 mio. kr. fra staten vedr. gratis befordring af øboerne, men til sammenligning kostede det Norddjurs Kommune 6,980 mio. kr. af drive færgeruten mellem Grenaa og Anholt i 2011 (excl. 4,6 mio. kr. i afdrag på lån til færge ). Den årlige pristalsregulering på ø-tilskuddet kan ikke følge med den tilsvarende stigning i driftsunderskuddet på færgen, og dette skyldes blandt andet stigende personaleomkostninger, stigende priser på el og olie, dyrere besejlingsaftale i havnen og større udgifter til tjenesteboliger. Fra 2014 er ø-tilskudspuljen forhøjet med 15 mio. kr., men selvom beløbet fordeles ligeligt mellem de 18 kommuner, der modtager ø-støtte i øjeblikket, vil det ikke kompensere Norddjurs Kommune tilstrækkeligt i forhold til de udgifter, kommunen har ved at drive Grenaa - Anholt færgen. Spredt bosætning og andre udkantsproblematikker Befolkningen i Norddjurs bor meget spredt til sammenligning med resten af landet. I 2012 er der 27 % af borgerne, der bor i landdistrikterne, mens der i hele landet kun er 12,8 %. En spredt bosætning, med de karakteristika som Norddjurs har, begrænser mulighederne for at effektivisere og strømline de kommunale servicetilbud som f.eks. skoler, dagtilbud og ældrepleje. Endvidere vil en del af de kommunale medarbejdere benytte en ikke uvæsentlig del af deres arbejdstid til transport mellem borgere og arbejdsplads, dette gælder f.eks. sundhedsplejersker, hjemmehjælpere og sagsbehandlere inden for miljøområdet, hvor tilstedeværelse i borgernes hjem eller bedrifter er nødvendig. I forbindelse med krav om stigende effektivitet indenfor andre offentlige sektorer betyder Norddjurs Kommunes beliggenhed og bosætning, at betjeningen af borgerne i lokalområdet ofte er til drøftelse. Ændringen af regionens sygehusstruktur med bl.a. lukningen af Grenaa Sygehus presser de kommunale udgifter på området. 4

5 En yderligere problemstilling i forbindelse med Norddjurs Kommunes beliggenhed og andre karakteristika er, at det er vanskeligt at tiltrække leverandører f.eks. i forbindelse med udbud af kommunale drifts- og anlægsopgaver. I det hele taget er kommunen ofte en central spiller i forhold til at understøtte og udvikle de landdistriktsområder, som findes i kommunen. Udgiftsbehov udvikling i serviceudgifter og overførsler I indekstal, hvor landsgennemsnittet er sat til 100, er Norddjurs Kommunes socioøkonomiske udgiftsbehov på 105,7 i 2012, og udviklingen i de seneste 3 år viser en stigende tendens. Dette er yderst problematisk set i forhold til det lave beskatningsgrundlag, der ligeledes er i Norddjurs Kommune. Udover at Norddjurs Kommune har et højere socioøkonomisk udgiftsbehov end landsgennemsnittet, så har sammenligningsgruppen af kommuner som Norddjurs Kommune burde minde om et indeks på kun 83,6. Norddjurs Kommune ligger således særdeles højt. Ligeledes er Norddjurs Kommune meget højere end gennemsnittet for Region Midtjylland, der har et socioøkonomisk udgiftsbehov på 87,1 Kilde: AKF tabel 1.50 I 2012 er det budgetteret, at ressourcerne vil blive forbrugt således: BUDGET 2012 Norddjurs Kommune Hele landet Børnepasning, kr. pr. 0-5 årig Folkeskolen, kr. pr årig Børn og unge med særlige behov, kr. pr årig Tilbud til ældre og handicappede (ekskl. ældreboliger) kr. pr. 65 år og derover. Førtidspensioner kr. pr årig Revalidering og løntilskud mv. pr årig Vejvæsen kr. pr. indb Sundhedspleje og tandpleje, kr. pr. indb Sundhedsvæsen, genoptræning. og forebyggende, kr. pr. indb Kilde: AKF tabel 1.30 Som det ses af tabellen er udgifterne til børnepasningen væsentlig lavere i Norddjurs Kommune end i resten af landet, hvorimod Norddjurs Kommune anvender lidt flere ressourcer på skoleområdet end i landet som helhed. Dette på trods af at kommunen er i gang med en omfattende indsats for at inkludere eleverne i de ordinære tilbud. De forholdsvist høje udgifter til folkeskolen skyldes dog især et generelt stort behov for specialskoler/specialundervisning, og et behov for flere mindre skoler grundet landdistrikter. Hertil kommer også befordring til skole for børn i landdistrikter. Kilde: AKF tabel 6.10 Det fremgår også af tabellen, at Norddjurs Kommune har mange udgifter til personer, der har brug for ekstra støtte. Det er dels børn og unge med særlige behov og dels personer med behov for støtte i forhold til deres arbejdssituation (førtidspension, revalidering og løntilskud). På disse områder ligger Norddjurs Kommune væsentligt over landsgennemsnittet. Norddjurs Kommune har større udgifter til sundhedspleje og tandpleje end landsgennemsnittet. Dette skyldes primært, at de unge i kommunen har behov for langt mere tandpleje end landsgennemsnittet. I tabellen ses det, at Norddjurs Kommune har større udgifter til sundhedsvæsen, end landsgennemsnittet, herunder særligt udgifter til genoptræning og vedligeholdelsestræning. Dette kan være en direkte effekt af, at Norddjurs Kommune har en større andel af ældre end landsgennemsnittet, samt væsentlig flere personer på førtidspension. Disse grupper forventes at belaste sundhedsvæsenet mere end den gennemsnitlige borger. Kilde: AKF tabel

6 Som det fremgår af ovenstående, skyldes det store udgiftsbehov, at kommunen har forholdsvis høje udgifter til sociale foranstaltninger. For at imødegå de økonomiske konsekvenser af disse merudgifter må områder som børnepasning og ældrepleje tilpasses. Samtidig er udgifterne til fritid, biblioteksvæsen, kultur og vejvæsen under landsgennemsnittet. Kulturstyrelsen har i en kvalitetsvurdering af Herregårdsmuseet Gl. Estrup bemærket, at Norddjurs Kommunes tilskud til museumsdriften er markant mindre end det gennemsnitlige. På vejvæsen og bygningsvedligeholdelse er der ligeledes sparet betragteligt på udgifterne, og det er områder, der udhuler kommunens egenkapital og på længere sigt vil give et øget udgiftspres til genopretning, når der må spares på kort sigt. Alt i alt er Norddjurs Kommunes økonomi presset af et stort udgiftsbehov, der ikke modsvares af et tilstrækkeligt indtægtsgrundlag, hvilket også fremgår af nedenstående figur, der viser hvordan Norddjurs Kommune ligger i forhold til resten af landets kommuner ud fra beskatningsgrundlag og udgiftsbehov pr. indbygger. Udgiftsbehov pr. indbygger, statsgaranti Randers Billund Syddjurs Norddjurs Middelfart Stevns Odder Favrskov Beskatningsgrundlag pr. indbygger, statsgaranti 12 Eventuelle spørgsmål i forbindelse med ansøgningen kan stiles til økonomiafdelingen i Norddjurs Kommune ved henvendelse til økonomichef Jørn Bo Jensen, tlf , jbj@norddjurs.dk, eller til Bettina Andersen, tlf , ba@norddjurs.dk. Bilag: 1. Norddjurs Kommunes samlede budgetoplæg pr. d.d. Med venlig hilsen Jan Petersen Borgmester Jesper Kaas Schmidt Kommunaldirektør 6

7 Budget hovedoversigt Økonomiudvalget med uændret skattepct. Bilag til ansøgning til 16 særligt vanskeligt stillede kommuner Budgetbalance Udarbejdet den alle beløb i kr. Oprindeligt Budget Budget 2012 Tekst P/L fremskrevet Ny Mængde- Øvrige Lov- og Teknisk Alle beløb i skemaet er i kroner 2011 prisniveau inkl. KB beslut. lovgivning udvikling korrektioner cirkulæreprogm. budget Tekniske korrektioner og reduktioner og udvidelser er overført fra 2013 til overslagsårene Skatter Generelle tilskud Betinget balancetilskud Beskæftigelsestilskud Tilskud vedr. kvalitetsfonden Komp. Udbet. Danmark Lov- og cirkulæreprogrammet Udviklingsbidrag regionen Anden skat Særlig vanskeligt stillede kommuner Indtægter i alt Økonomiudvalget Arbejdsmarkedsudvalget Børne- og Ungdomsudvalget Kultur- og Udviklingsudvalget Miljø- og Teknikudvalget Voksen- og Plejeudvalget Ekstra tekn. korr Udvalgene i alt Pris- og lønstigninger Renter Driftsområdet i alt Resultat af ordinær drift Øvrige anlæg Øvrige anlæg Anlægsindtægter 0 Kvalitetsfond: Kvalitetsfond: Jordforsyning indtægter Jordforsyning udgifter Anlæg i alt Resultat i alt Låneoptagelse Afdrag på lån Øvrige finansforskydninger Frigivelse af deponerede midler I alt Kasseforøgelse (-)Kasseforbrug (+) Kassebeholdning ultimo = overskud - = underskud Kassebeholdning gennemsnit = overskud - = underskud Efterreguleringen for 2011 er modregnet i beskæftigelsestilskuddet for 2013 Serviceniveau udmeldt af KL Driften på VPU er nedskrevet med afdragsbyrden på ældreboliglånen, da det endelige driftsbudget ikke er klart Budget 2013 serviceniveau Diff Afvigelse i pct. -2,06