MARKEDSUDVIKLING SKADESFORSIKRING FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE JANUAR 2008 SIDE 1 Jonas Zielke Skaarup Philip Heymans Allé 1 2900 Hellerup Telefon 41 91 91 91 www. forsikringogpension.dk
Side 1
1. Baggrund og sammenfatning 4 2. Tidligere undersøgelser 6 3. Pensionisternes indkomst i dag 9 4. De erhvervsaktives i dag 17 5. Pensionister i fremtiden 44 6. Litteratur 58 7. Bilag 59 7.1. Konstruktion af livsforløb 59 Side 2
Side 3
1. Baggrund og sammenfatning Denne rapport belyser indkomstforholdene for pensionisterne i dag og i fremtiden. Der rettes et særligt fokus mod de pensionister, hvis forbrugsmuligheder bliver væsentligt reduceret ved overgangen til pensionstilværelsen. Et helt centralt mål i denne sammenhæng er nettodækningsgraden af pensionsindkomsten. Dækningsgraden angiver forholdet mellem den disponible indkomst som pensioneret og den disponible indkomst som erhvervsaktiv. Hvis dækningsgraden er lav, vil den disponible indkomst falde meget ved overgangen til pensionstilværelsen, hvilket betyder, at det ikke umiddelbart er muligt at opretholde den samme levestandard. Personer, der oplever en sådan nedgang i forbrugsmulighederne, kan betragtes som en del af restgruppen med utilstrækkelig. Et stort fald i indkomsten ved overgangen til pensionering vil for de fleste skyldes en for lille i årene som erhvervsaktiv. En stor del af de personer, som i dag overgår til folkepension, har kun været omfattet af en arbejdsmarkedspensionsordning i slutningen af deres karriereforløb. Mange af disse personer har ikke opbygget en tilstrækkelig pensionsformue. Personer med en videregående uddannelse, som i dag overgår til folkepension, har været omfattet af en arbejdsmarkedspensionsordning i det meste af deres arbejdsliv. De fleste AC-områder har således været dækket af et udbygget arbejdsmarkedspensionssystem allerede siden 1950/60'erne, og FTF-grupper, som fx sygeplejerskerne, har været omfattet siden 1950'erne. Derfor er pensionister med en lille pensionsindkomst primært ufaglærte og faguddannede. Arbejdsmarkedspensionssystemet for disse grupper er ikke fuldt modnet på nuværende tidspunkt. Først i 1993 blev der indgået aftale om arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger inden for LO/DA-området. De aftalte bidragssatser var i begyndelsen meget små, og først i 2010 er de kommet op på 12 pct. Når alle LO/DA-arbejderne har haft mulighed for at indbetale til denne indbetalingssats i hele deres arbejdsliv, vil pensionssystemet være fuldt modnet. Dette vil være tilfældet omkring år 2050. Størrelsen og sammensætningen af gruppen af personer med en begrænset i Danmark er tidligere blevet undersøgt i Velfærdskommissionen (2006), Jørgensen (2007), De Økonomiske Råd (2008), Økonomi- og Erhvervsministeriet (2005) og Økonomi- og Erhvervsministeriet (2010). Velfærdskommissionen (2006) påviser, at der er en betydelig restgruppe, som stort set ikke har supplerende dækning fra opsparingsbaserede pensioner. Således har knap 20 pct. af de 60-årige i 2003 en pensionsformue, som udgør mindre end 100.000 kr. Velfærdskommissionen identificerer også restgruppen på baggrund af de årlige pensionsindbetalinger. Udgangspunktet for analysen er personer, der har opsparet mindre end 6.000 kr. pr. år. I 2003 var der i alt 900.000 personer, der indbetalte mindre end 6.000 kr. Jørgensen (2007) finder, at der i 2003 var omkring 13 pct. af de 60 64-årige, der havde en pensionsformue på mindre end 100.000 kr. Omkring 25 pct. af de 68-74-årige har en nettodækningsgrad på mindre end 66 pct. af indkomsten som erhvervsaktiv, mens andre 25 pct. har en dækningsgrad på mere end 92 pct. DØR (2008) viser, at ca. 17 pct. af lønmodtagerne har formuer på mindre end 250.000 kr. For de selvstændigt erhvervsdrivende er tallet 25 pct. ØEM (2005) finder, at 8,2 pct. af de 30-59-årige ikke har indbetalt til pension overhovedet i perioden 1997-2003. I ØEM (2010) er restgruppen 7,2 pct. Opgjort på baggrund af indbetalinger i perioden 2002-2008. Side 4
De forskellige mål for afgrænsningen af restgruppen betyder også forskellige konklusioner angående dens størrelse. Denne rapport giver en status over hvor mange og hvilke pensionister, som i dag har en begrænset pensionsindkomst. Dernæst undersøges hvad der kendetegner en blandt de personer, der er i de erhvervsaktive aldre i dag. Erhvervsaktive med begrænset eller ingen vil med stor sandsynlighed blive fremtidens fattige pensionister. Imidlertid kan en lav pensionsindbetalingsprocent godt være forenelig med en pensionsindkomst, der står i rimeligt forhold til indkomsten som erhvervsaktiv. For personer, der har været uden for beskæftigelse i det meste af årene i de erhvervsaktive aldre, vil dette netop være tilfældet, idet det offentlige pensionssystem sikrer en pensionsindkomst, som ligger på niveau med overførselsindkomsten inden pensionering. I hvilken grad modningen af pensionssystemet ændrer på indkomsten blandt de pensioneret skal analyseres på baggrund af data for personer, der har gennemlevet hele deres liv med de samfundsforhold, herunder aftalte bidragssatser, som vi kender i dag. Sådanne data eksisterer naturligvis ikke, og det er derfor nødvendigt at konstruere disse. I denne analyserapport benyttes konstruerede livsforløb, der sammen med DREAM-gruppens pensionsformuemodel kan give et billede på fremtidens pensionisters indkomstforhold - dvs. pensionisterne i et fuldt modnet pensionssystem. Hovedresultaterne i rapporten er, at: - Pensionisterne i dag har høje dækningsgrader. - Modningen af arbejdsmarkedspensionssystemet betyder, at fremtidens pensionister særligt ufaglærte og faglærte - vil have meget større pensionsformuer end i dag. - Blandt nutidens pensionister er der en mindre gruppe, mellem 7 og 11 pct., som vil opleve større fald i forbrugsmulighederne ved overgang til pension. - Denne andel vil falde til det halve, når pensionssystemet er fuldt modnet. Ændrede anciennitetskrav, som livsforløbsmodellen ikke tager højde for, betyder, at andelen af personer med lave dækningsgrader i det modnede system endda kan være overvurderet. - De pensionister, som også har lave dækningsgrader af pensionsindkomsten i det modnede pensionssystem, har haft længere perioder uden for beskæftigelse, men stadig med en vis tilknytning til arbejdsmarkedet. Endvidere har perioder i beskæftigelse fortrinsvist fundet sted som ansatte i brancher med ringe pensionsdækning. Analyserapporten er opbygget på følgende måde. I afsnit 6 beskrives tidligere undersøgelser af restgruppen. Afsnit 0 undersøger indkomstforholdene for folkepensionisterne i dag. I afsnit 4 belyses de erhvervsaktives i dag, og i denne forbindelse udpeges de personer, der kan siges at foretage en utilstrækkelig. Afsnit 5 udreder indkomstforholdene for pensionister i et fuldt modnet pensionssystem. Side 5
2. Tidligere undersøgelser Størrelsen og sammensætningen af gruppen af personer med en begrænset i Danmark er tidligere blevet undersøgt i Velfærdskommissionen (2006), Jørgensen (2007), De Økonomiske Råd (2008), Økonomi- og Erhvervsministeriet (2005) og Økonomi- og Erhvervsministeriet (2010). Velfærdskommissionen (2006) udreder restgruppens størrelse og sammensætning på baggrund af de årlige pensionsindbetalinger og pensionsformuerne i 2003. Det påvises, at der er en betydelig restgruppe, som stort set ikke har supplerende dækning fra opsparingsbaserede pensioner. Således har knap 20 pct. af de 60-årige i 2003 en pensionsformue, som udgør mindre end 100.000 kr. En meget stor andel af disse personer har ikke en kompetencegivende uddannelse. Velfærdskommissionen finder endvidere, at der i 2003 i alt var 900.000 personer, som indbetalte mindre end 6.000 kr., hvoraf ca. 700.000 modtog overførselsindkomst uden at være beskæftigede. Omkring 80.000 personer modtog hverken overførselsindkomst eller var registreret som fuldtidsbeskæftigede. De resterende ca. 120.000 var beskæftigede, hvor halvdelen var uden en kompetencegivende uddannelse. Velfærdskommissionens fremskrivninger viser, at gruppen af personer med en meget lille pensionsformue vil falde betragteligt. I 2078 vil blot 3 pct. af de 60- årige have en pensionsformue, der udgør mindre end 100.000 kr., mod de knap 20 pct. i 2003. Igen er personer uden en kompetencegivende uddannelse overrepræsenteret. Jørgensen (2007) er en større deskriptiv analyse af danskernes med udgangspunkt i individdata. Jørgensen (2007) benytter såvel de årlige pensionsindbetalinger i perioden 1995-2003 som pensionsformuerne i 2003 til at belyse, hvilke personer der har en begrænset. Jørgensen (2007) finder, at der i 2003 var omkring 13 pct. af de 60 64-årige, der havde en pensionsformue på mindre end 100.000 kr. Kvinder har lavere pensionsformue end mænd, men der er ikke forskel i hvor stor en andel, som sparer op til pension. Ligesom der heller ikke er forskel i, hvor meget af lønnen, der indbetales til pension. Forskellen i pensionsformuerne skal derfor forklares med et generelt lavere lønniveau blandt kvinder. Personer med små pensionsformuer udgøres overvejende af kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister i kraft af deres ringe arbejdsmarkedstilknytning. Lavt uddannede og indvandrere fra mindre udviklede lande er overrepræsenteret i netop disse grupper, hvorfor deres pensionsformuer følgelig er lave. Dertil kommer, at nogle indvandrere kun har været i Danmark i kortere tid, og dermed ikke har indbetalt til danske pensionsordninger. Andelen af pensionister med supplerende pensionsindkomst falder med alderen. Blandt de 70 74-årige mænd havde 89 pct. supplerende indkomst, faldende til 80 pct. for 80 84-årige mænd. Andelene er noget lavere for kvinder. Dækningsgraden varierer meget blandt 68-74-årige. Omkring 25 pct. har en nettodækningsgrad på mindre end 66 pct. af indkomsten som erhvervsaktiv, mens andre 25 pct. har en dækningsgrad på mere end 92 pct. Personer med længerevarende uddannelser har gennemgående de højeste dækningsgrader. I DØR (2008) indgår en række analyser af forhold, der har relevans for opsparingen. Rapporten udreder således størrelsen og sammensætningen af opsparin- Side 6
gen og formuen i Danmark samt pensionsdækningsgrader af en. 1 Endvidere foretages en omfattende analyse af den effektive beskatning af. DØR (2008) undersøger størrelsen og sammensætningen af restgruppen, både defineret ud fra størrelsen af de årlige pensionsindbetalinger i 2005, og størrelsen af pensionsformuer, baseret på oplysninger fra SFI. Restgruppen defineret ud fra de årlige indbetalinger består, som i de ovenstående studier, i første række personer uden for arbejdsmarkedet og selvstændigt erhvervsdrivende. Der er også en relativt stor andel af lønmodtagere uden supplerende pension. Det er personer, der er ansat på områder uden kollektive overenskomst eller virksomhedsaftaler indebærende. Denne gruppe består dels lavtlønsområder, dels af højtlønnede funktionærgrupper. Analyser af de 55-åriges formue, viser, at der er ca. 17 pct. af lønmodtagerne, der har formuer på mindre end 250.000 kr., og ca. 25 pct. af de selvstændigt erhvervsdrivende. 2 Tallene viser også, at de lavtuddannede gennemgående har meget små formuer, og andelen med formue stiger i takt med formuen. I DØR (2008) indgår en række analyser af forhold, der har relevans for opsparingen. Rapporten udreder således størrelsen og sammensætningen af opsparingen og formuen i Danmark samt pensionsdækningsgrader af en. Endvidere foretages en omfattende analyse af den effektive beskatning af. DØR (2008) undersøger størrelsen og sammensætningen af restgruppen, både defineret ud fra størrelsen af de årlige pensionsindbetalinger i 2005, og størrelsen af pensionsformuer, baseret på oplysninger fra SFI. Restgruppen defineret ud fra de årlige indbetalinger består, som i de ovenstående studier, i første række personer uden for arbejdsmarkedet og selvstændigt erhvervsdrivende. Der er også en relativt stor andel af lønmodtagere uden supplerende pension. Det er personer, der er ansat på områder uden kollektive overenskomst eller virksomhedsaftaler uden. Denne gruppe består af lavtlønsområde og højtlønnede funktionærgrupper. Analyser af de 55-åriges samlede formuer, herunder pensionsformuer, viser, at der er ca. 17 pct. af lønmodtagerne og ca. 25 pct. af de selvstændigt erhvervsdrivende, der har formuer på mindre end 250.000 kr. Tallene viser også, at en forholdsvis stor andel af de ufaglærte har ganske begrænset DØR (2008) foretager derudover en række regressionsanalyser med henblik på at vise, hvilke karakteristika, der påvirker sandsynligheden for at spare op. Beregningerne er udført på registerdata for årene 1998, 1995 og 2005, og en probit model benyttes til estimering. Resultaterne viser, at sandsynligheden for opsparing er vokset kraftigt fra 1998 til 2005, og samtidigt er forskellene i opsparingstilbøjelighed også blevet mindre på tværs af indkomst, uddannelse og alder. Dette skal i høj grad tilskrives udbredelsen af arbejdsmarkedspensionerne på LO/DA-områedet. Deltidsansatte og selvstændige har lavere sandsynlighed for opsparing, ligesom opsparingssandsynligheden er lavere i brancher med begrænsede aftaler om arbejdsmarkedspensioner, fx transportsektoren. 1 Se boks 1 for en beskrivelse af beregningen af dækningsgraden af pensionsindkomsten. 2 Det står dog ikke klart i hvor høj grad, at der er medregnet formue opsparet i virksomheden for de selvstændigt erhvervsdrivende. Side 7
De øgede bidragsprocenter inden for arbejdsmarkedspensioner kan have mindsker anden opsparing, herunder indbetalinger til individuelt tegnede pensionsordninger. Hvorvidt dette er tilfældet, er naturligvis helt afgørende for gennemslaget af den øget udbredelse af arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger på den samlede. På baggrund af estimationer på individdata for årene 1994-2005 konkluderes, at arbejdsmarkedspensionerne kun i begrænset omfang fortrænger anden opsparing. Fortrængningen udgør omkring 20 pct. Ligesom Velfærdskommissionen (2005) undersøger DØR (2008) de fremtidige pensionisters pensionsindkomst. Beregningerne af pensionsdækningsgraderne tager udgangspunkt i fremskrivninger foretaget ved brug af DREAM-gruppens pensionsmodel. Disse beregninger viser, at fremtidens pensionister generelt vil have høje dækningsgrader. DØR (2008) vurderer, at den betydelige kan øge tilskyndelsen til tidlig tilbagetrækning. ØEM (2005) og ØEM (2010) benytter de 30-59-åriges årlige til at indkredse restgruppen. Restgruppen defineres som personer, der ikke har foretaget pensionsindskud udover ATP i syv sammenhængende år. Endvidere er uddannelsessøgende og førtidspensionister frasorteret. I ØEM (2005) udgør restgruppen 8,2 pct. (indbetalinger i 1997-2003), mens restgruppen i ØEM (2010) udgør 7,2 pct. (indbetalinger i 2002-2008). Omkring halvdelen af denne restgruppe har en svag arbejdsmarkedstilknytning, og hovedparten tilhører derfor lavindkomstgruppen blandt de erhvervsaktive. I forhold til lønmodtagergruppen som helhed er en større andel af lønmodtagerne i restgruppen beskæftiget inden for brancherne landbrug mv., kultur og sport mv., samt handel og service. En del af disse brancher var ikke tidligere omfattet af arbejdsmarkedspensionsordninger. Side 8
3. Pensionisternes indkomst i dag I dette afsnit undersøges størrelsen af indkomsten blandt de nytilgåede pensionister i 2007. I denne forbindelse belyses, hvilke personer der er kendetegnet ved at have relativt begrænset forbrugsmulighederne ved pensionering. Til dette benyttes nettodækningsgraden af pensionsindkomsten samt anden formueindkomst, se boks 1. Hvis dækningsgraden er lav, vil den disponible indkomst falde meget ved overgangen til pensionstilværelsen, hvilket betyder, at det ikke umiddelbart er muligt at opretholde en uændret levestandard. Det kan dog være vanskeligt at fastsætte en dækningsgrad, som for de fleste personer kan siges at være passende. En dækningsgrad på 100 pct. indebærer en uændret indkomst ved pensionering. Dette vil dog normalt føre til et øget rådighedsbeløb, idet udgifterne til en lang række områder falder ved overgangen til pensionstilværelsen, fx transportudgifter i forbindelse med pendling. Dette betyder, at en reduktion i den disponible indkomst ved pensionering for de fleste vil være fuldt ud foreneligt med en ensartet fordeling af velfærden over hele livsforløbet. 3 Hvor stor en nedgang i indkomsten som husholdningen kan håndtere afhænger dog i høj grad af indkomstniveauet inden pensionering. Figur 1 viser nettodækningsgraden for de personer, der overgik til folkepension i 2004 og 2007. I 2007 er den gennemsnitlige nettodækningsgrad 91 pct. Det fremgår af Figur 1, at den gennemsnitlige nettodækningsgrad er størst for de personer, som havde den laveste disponible indkomst som erhvervsaktive. Således udgør nettodækningsgraden omkring 120 pct. i 2007 for personer, der havde en disponibel indkomst på mellem 50 og 100.000 kr. som 59-årig. For personer, der tidligere havde en disponibel indkomst på mellem 100 og 150.000 kr., er nettodækningsgraden omkring 90 pct. Mere end 40 pct. af de nye pensionister tilhørte denne indkomstgruppe som 59-årige. Figur 1 viser endvidere, at nettodækningsgraden er vokset fra 2004 til 2007. For pensionister, der havde en disponibel indkomst på mellem 100 og 150.000 kr., er dækningsgraden vokset fra 87 til 91 pct. 3 Den øgede fritid kan dog betyde et større ønske om aktiviteter, fx udenlandsrejser, som øger indkomstbehovet. Side 9
Figur 1 Nettodækningsgraden for nytilgåede pensionister i 2004 og i 2007 120 110 100 90 80 70 60 50-100 100-150 150-200 200-250 250-300 >300 2004 2007 Disp. indk. som 59-årig, 1.000 kr. Anm.: Tjenestemænd og invalidepensionister er udeladt. Se boks 1 for beregningen af nettodækningsgraden. Som følge af lavere folkepensionsalder i løbet af 2004 bygger beregningerne for 2004 på 68-årige pensionister, mens nettodækningsgraden er beregnet for 66-årige pensionister i 2007. Kilde: Egne beregninger på en fuldtælling af befolkningen. Blandt de pensionister, der var beskæftigede som 59-årig, er der forholdsvis stor forskel i nettodækningsgraden, jf. figur 2 og 3. Dette er også tilfældet for et givent niveau af den disponible indkomst. Selvstændige uden ansatte har i gennemsnit en nettodækningsgrad af pensionsindkomsten, der er større end de selvstændige med mindst én ansat, jf. figur 2. Særligt er forskellen stor for selvstændige med en disponibel indkomst mellem 200.000 og 300.000 kr., og den gennemsnitlige nettodækningsgrad ligger 12 pct.point højere for selvstændige uden ansatte. Side 10
Figur 2 Nettodækningsgraden for nytilgåede pensionister, selvstændige som 59-årige, 2007 160 140 120 100 80 60 40 Figur 3 Nettodækningsgraden for nytilgåede pensionister, lønmodtagere som 59-årige, 2007 160 140 120 100 80 60 40 50-100 100-150 150-200 200-250 250-300 >300 Disp. indk som 59-årig, 1.000 kr. Selvstændig (>1 ansat) Selvstændig (1 ansat) >300 250-300 200-250 150-200 100-150 50-100 Disp. indk som 59-årig, 1.000 kr. Lønm., højt og mel. niveau Lønm., grundniveau Anm.: Tjenestemænd og invalidepensionister er udeladt. Se boks 1 for beregningen af nettodækningsgraden. Nettodækningsgraden er beregnet for 66-årige pensionister i 2007. Kilde: Egne beregninger på en fuldtælling af befolkningen. Anm.: Tjenestemænd og invalidepensionister er udeladt. Se boks 1 for beregningen af nettodækningsgraden. Nettodækningsgraden er beregnet for 66-årige pensionister i 2007. Kilde: Egne beregninger på en fuldtælling af befolkningen. Ligeledes er der stor variation i dækningsgraden inden for gruppen af lønmodtagere. Lønmodtagere på grundniveau har ved alle indkomstniveauerne en lavere dækningsgrad end de to andre lønmodtagertyper, jf. figur 3. Personer der har været ledige eller stået uden for arbejdsmarkedet som 59-årig opnår en nettodækningsgrad, der ligger omkring 100 pct., jf. Figur 4 Som det fremgår af figur 5 er nettodækningsgraden stort set voksende i uddannelsesniveauet, og personer med en mellemlang eller lang videregående uddannelse har således den største dækningsgrad. Årsagen til dette skal blandt andet findes i, at disse pensionister har været omfattet af et arbejdsmarkedspensionssystem i det meste af deres arbejdsliv. Dette er derimod ikke tilfældet for de pensionister som enten er ufaglærte eller faglærte. Side 11
Boks 1 Beregning af pensionsindkomstens dækningsgrad Dækningsgraden af pensionsindkomsten opgøres for personer, der for nyligt er overgået til folkepension. Beregningen baseres på de 66-årige folkepensionister i 2007, hvis primære indkomstkilde også var pension året før. Dette udelukker ikke, at personer med kortere perioder med erhvervsarbejde i løbet af 2007 bliver klassificeret som folkepensionister. Omkring 7.500 af de 66-årige folkepensionister har i 2007 en indkomst fra beskæftigelse. Erhvervsindkomsten for hovedparten af denne persongruppe udgør imidlertid en meget begrænset størrelse, og godt halvdelen har en indkomst på mindre end 15.000 kr. om året. Det er valgt at fjerne folkepensionister med en erhvervsindkomst på mere end 5.000 kr., hvilket reducerer populationen med godt 5.000 personer (eller 10 pct.). Dækningsgraden beregnes på personniveau som indkomsten ved 66-årsalderen sat i forhold til indkomsten ved 59-årsalderen. Indkomsterne stammer fra to forskellige indkomstår, hvorfor sammenligningen nødvendiggør en korrektion for pris- og/eller indkomstudviklingen. Det er valgt at opskrive indkomsten som 59-årig med lønudviklingen for de privatansatte i perioden 2000-2007. Der benyttes tre måder at opgøre indkomsten på til brug for beregningen af dækningsgraden: - Den personlige disponible indkomst (ekskl. pensionsindbetalinger). - Den personlige disponible indkomst tillagt den realiserede værdi af nettoformuen. Realiseringen af nettoformuen sker løbende med udgangspunkt i den forventede restlevetid for henholdsvis mænd og kvinder. Det er endvidere antaget, at formuen forrentes med en årlig nominel før-skat rente på 4,75 pct. Nettoformuen er de samlede aktiver fratrukket passiver. Dog er hverken kontantbeholdning eller egenkapital i egen virksomhed inkluderet i aktiverne. - Den ækvivalerede disponible indkomst inkl. realiseret nettoformue. Den ækvivalerede indkomst er familiens samlede indkomst fordelt mellem dets medlemmer. For at tage højde for mulige stordriftsfordele er der benyttet en ækvivaleringsfaktor på 0,6, se fx Finansministeriet (2004). Den enkelte vil normalt ikke realisere hele sin nettoformue i sin levetid, hvorfor inkluderingen af denne i den disponible indkomst giver en slags maksimaldækningsgrad, dvs. den højest mulige dækningsgrad givet at der ønskes et udglattet forbrugsforløb i pensionstilværelsen. For det første vil den enkelte ofte have et ønske om at efterlade arv til sine efterkommere. For det andet vil restlevetiden ikke være kendt, hvilket normalt betyder, at noget af eventuel formue ikke realiseres. Side 12
Figur 4 Nettodækningsgraden for nytilgåede pensionister, arbejdsløs eller uden for arb. styrken som 59- årige, 2007 Figur 5 Nettodækningsgraden for nytilgåede pensionister, fordelt på uddannelsesniveau, 2007 160 140 120 100 80 60 40 160 140 120 100 80 60 40 50-100 100-150 150-200 200-250 250-300 >300 Disp. indk som 59-årig, 1.000 kr. Arbejdsløse FØP Øvrige uden for arb. styrken >300 250-300 200-250 150-200 100-150 50-100 Disp. indk. som 59-årig, 1.000 kr. Grund. Gymn. Fagudd. KVU MVU LVU Anm.: Tjenestemænd og invalidepensionister. Se boks 1 for beregningen af nettodækningsgraden. Nettodækningsgraden er beregnet for 66-årige pensionister i 2007. Kilde: Egne beregninger på en fuldtælling af befolkningen. Anm.: Tjenestemænd og invalidepensionister. Se boks 1 for beregningen af nettodækningsgraden. Nettodækningsgraden er beregnet for 66- årige pensionister i 2007. Kilde: Egne beregninger på en fuldtælling af befolkningen. Den gennemsnitlige nettodækningsgrad inden for forskellige indkomstgrupper fortæller ikke i sig selv noget om, hvor mange personer der har en begrænset dækningsgrad af deres pensionsindkomst. Tabel 1 viser derfor fordelingen af nettodækningsgraden inden for tre indkomstgrupper lav, mellem og høj. Lavindkomstgruppen er personer med en disponibel indkomst som 59-årig, der er mindre end 125.000 kr., mens mellemindkomstgruppen udgøres af personer med en disponibel indkomst mellem 125 og 200.000 kr. Højindkomstgruppen er personer med en indkomst over 200.000 kr. I 2007 er der omkring 26 pct. af de pensionister, som tilhørte lavindkomstgruppen som erhvervsaktive, der har en dækningsgrad på mindre end 80 pct. For personer i lavindkomstgruppen kan en stor nedgang i indkomsten ved pensionering betyde, at det kan være ganske vanskeligt at opretholde et rimeligt velstandsniveau. Ikke mindst kan nedgangen betyde, at indkomsten ikke rækker til alle de faste udgifter. 4 Personer med en nettodækningsgrad på mindre end 80 pct. i denne gruppe kan derfor være i risiko for at blive fattige pensionister. Omkring 16.000 af de nye folkepensionister tilhører denne gruppe, jf. tabel 1. De pensionister, som havde en mellemindkomst som erhvervsaktive, vil normalt kunne håndtere et større fald i indkomstniveauet end lavindkomstgruppen. Mellemindkomstgruppen udgør omkring 18.000 personer. Knap 35 pct. eller 6.000 personer i denne gruppe havde en nettodækningsgrad på mindre end 70 pct. En 4 For denne gruppe gælder imidlertid, at folkepensionen inkl. pensionstillægget og andre tillægsydelser vil sikre en fornuftig dækningsgrad. Undtaget herfor er personer, som kun er berettiget til brøkpension, da de ikke opfylder opholdskravet til fuld folkepension. Side 13
betragtelig andel oplever med andre ord et større fald i indkomsten ved overgang til pension. Blandt dem, der tilhørte højindkomstgruppen, er der 32 pct. som har en dækningsgrad på mindre end 60 pct. svarende til 2.000 personer. Tabel 1 Fordeling af nettodækningsgrad (personlig disponibel indkomst), nytilgåede folkepensionister, 2007 Antal Lavindkomst som 59-årig <60 pct. 935 5,9 <70 pct. 2.391 15,1 <80 pct. 4.047 25,5 Alle 15.880 100,0 Mellemindkomst som 59-årig <50 pct. 1.669 9,5 <60 pct. 3.824 21,7 <70 pct. 6.105 34,7 Alle 17.586 100,0 Højindkomst som 59-årig <40 pct. 661 9,8 <50 pct. 1.296 19,1 <60 pct. 2.159 31,9 Alle 6.770 100,0 Anm.: Tjenestemænd og invalidepensionister er udeladt. Personer i lavindkomstgruppen havde en disponibel indkomst som 59-årig på mindre end 125.000 kr. Mellemindkomstgruppen er personer med en disponibel indkomst i intervallet 125-200.000 kr., højindkomstgruppen er alle personer med en disponibel indkomst på mere end 200.000 kr. Se boks 1 for beregningen af nettodækningsgraden. Kilde: Egne beregninger på en fuldtælling af befolkningen. Selvom der bare i de seneste år er sket en markant forøgelse af dækningsgraden for de nye folkepensionister, er der i dag altså stadig en ikke uvæsentlig gruppe af pensionister, hvis indkomst er betydeligt lavere end indkomsten som erhvervsaktive. For de personer, hvor en lav nettodækningsgrad normalt vil være mest problematisk, dvs. lavindkomstgruppen, er andelen med lave dækningsgrader dog af en mindre størrelse. Den enkelte kan dog have forbrugsmuligheder som overstiger det niveau, som den personlige disponible indkomst. For det første vil en betydelig del af de nytilkomne folkepensionister have opbygget en formue i frie midler. Derudover bor mere end halvdelen af de 66-årige pensionister i ejerbolig. Den frie opsparing kan ikke nødvendigvis kategoriseres som. Realiseringen af disse midler kan dog være et væsentligt bidrag til den årlige pensionsindkomst. For det andet vil der inden for den enkelte husstand normalt ske en omfordeling af forbrugsmulighederne, og ikke mindst vil de faste udgifter kunne deles mellem husstandes beboere. Disse forhold kan føre til en højere reel dækningsgrad af pensionsindkomsten. Det fremgår således af tabel 2, at medianpersonen blandt de nye folkepensionister har en nettoformue på knap 260.000 kr. Hvis denne formue udbetales løbende med udgangspunkt i den forventede restlevetid, giver denne udbetalinger på 16.000 kr., som kan indgå direkte i husstandens årlige rådighedsbeløb. Det er ikke overraskende særligt i højindkomstgruppen, hvor nettoformuen udgør en betragtelig størrelse, og "median-udbetalingerne" udgør her 100.000 kr. om året. Side 14
Tabel 2 Nettoformue ekskl. pensionsformue, nytilgåede folkepensionister, 2007 Gns. Median 1. kvartil 4. kvartil Lavindkomst som 59-årig ----------------- Kr. --------------- Nettoformue 392.311 55.702 2.872 491.739 Løbende "udbetalinger" 25.610 3.524 186 31.243 Mellemindkomst som 59-årig ----------------- Kr. --------------- Nettoformue 696.988 306.246 16.678 1.086.697 Løbende "udbetalinger" 47.330 19.970 1.074 73.310 Højindkomst som 59-årig ----------------- Kr. --------------- Nettoformue 1.938.098 1.416.356 523.776 2.623.914 Løbende "udbetalinger" 136.134 100.297 36.287 186.627 Alle ----------------- Kr. --------------- Nettoformue 783.924 255.244 11.652 1.109.226 Løbende "udbetalinger" 53.553 16.345 752 74.665 Anm.: Tjenestemænd og invalidepensionister er udeladt. Kilde: Egne beregninger på en fuldtælling af befolkningen. Realiseringen af nettoformuen har stor betydning for de samlede forbrugsmuligheder for de nytilgåede folkepensionister, jf. figur 6. Dette gælder samtlige uddannelsesgrupper, og de løbende "udbetalinger" fra nettoformuen øger således forbrugsmulighederne med 41.000 kr. for de ufaglærte, og med 57.000 og 93.000 kr. for henholdsvis de faglærte og ufaglærte. Figur 6 Samlede forbrugsmuligheder med realisering af nettoformue, gennemsnit, nytilgåede folkepensionister, 2007 Kr. 300.000 250.000 200.000 150.000 100.000 50.000 0 Ufagl. Fagl. Vid. udd. Nettoformue (realiseret) Disponibel indkomst Anm.: Tjenestemænd og invalidepensionister er udeladt. Se boks 1 for opgørelse af nettoformue samt realisering af denne. Kilde: Egne beregninger på en fuldtælling af befolkningen. Tabel 3 viser fordelingen af nettodækningsgrader, hvor den disponible indkomst på pensionstidspunktet inkluderer udbetalinger fra nettoformue. Den personlige indkomst er alene personernes egen indkomst, mens den ækvivalerede er familiens samlede indkomst fordelt mellem dens medlemmer. Inkluderingen af udbetalingerne fra nettoformuen mindsker særligt andelen af personer med små dækningsgrader i mellem- og højindkomstgruppen. Side 15
I højindkomstgruppen sker der således en halvering af andelen med en dækningsgrad under 60 pct. Hvis de disponible indkomst ækvivaleres, sker der et markant fald for samtlige af indkomstgrupperne. Således er der blot 11 pct. af lavindkomstgruppen, der har en dækningsgrad under 80 pct., mod 26 pct., når nettoformuen ikke inkluderes, og indkomsterne ikke ækvivaleres. Tabel 3 Fordeling af nettodækningsgrad (disponibel indkomst inkl. realisering af nettoformue), nytilgåede folkepensionister, 2007 Personlig indkomst Ækvivaleret indkomst Lavindkomst som 59-årig --------- --------- <60 pct. 6,5 2,9 <70 pct. 13,2 5,8 <80 pct. 21,1 10,7 Mellemindkomst som 59-årig --------- --------- <50 pct. 7,6 1,7 <60 pct. 15,5 4,0 <70 pct. 23,2 8,6 Højindkomst som 59-årig --------- --------- <40 pct. 5,9 1,8 <50 pct. 10,3 3,3 <60 pct. 15,9 6,8 Anm.: Tjenestemænd og invalidepensionister er udeladt. Se boks 1 for indkomstbegreber og beregning af nettodækningsgrad. Kilde: Egne beregninger på en fuldtælling af befolkningen. Resultaterne i tabel 3 viser, at hovedparten af de personer, der har en lille nettodækningsgrad af pensionsindkomsten, vil kunne øge denne indkomst ved at realisere deres nettoformue, fx ved at belåne friværdi i egen bolig. Dertil kommer at en stor andel af personerne med en lav dækningsgrad danner par med personer, der har opbygget større pensions- og nettoformue. Med den typiske fordeling af forbrugsmuligheder inden for familien betyder dette, at disse personer vil have højere levestandard end den personlige nettodækningsgrad tilsiger. Meget tyder derfor på, at det blot er en ganske lille andel af de nytilkomne folkepensionister i dag, som vil opleve en større nedgang i forbrugsmulighederne ved pensionering. Side 16
4. De erhvervsaktives i dag I dette afsnit belyses restgruppens størrelse og sammensætning på baggrund af pensionsindbetalingerne i perioden 1998-2007. Restgruppen af personer med utilstrækkelige pensionsindbetalinger afgrænses på tre forskellige måder, jf. boks 2. De valgte afgrænsninger er inspireret af tidligere undersøgelser på området. De forskellige kriterier i boks 2 vil ikke nødvendigvis give et korrekt billede af de indkomstforhold, som personerne i de forskellige restgrupper vil møde ved pensionering. For det første vil ingen eller ringe ikke nødvendigvis indebære lav (netto-)dækningsgrad af pensionsindkomsten. For personer med ringe arbejdsmarkedstilknytning i det meste af arbejdslivet og deraf følgende lav livsindkomst, vil den offentlige pension nemlig sikre en indkomst, der er tæt på eller modsvarer indkomsten i den erhvervsaktive alder. For en stor gruppe personer vil en lille opsparing som andel af den løbende indkomst dog give anledning til en større nedgang i forbrugsmulighederne ved pensionering. De årlige pensionsindbetalinger vil i dette tilfælde kunne benyttes til at identificere restgruppen. Som det fremgår af tabel er således ganske vanskeligt at fastsætte et minimumskrav til indbetalingsprocenten, som er relevant for alle indkomstgrupper. Eksempelvis kan en indbetalingsprocent på mindre end 4,4 pct. godt være forenelig med en høj nettodækningsgrad, hvis man tilhørte en af de laveste indkomstdeciler som erhvervsaktiv. Omvendt vil en indbetalingsprocent et godt stykke over de 4,4 pct. ikke nødvendigvis sikre en fornuftig dækningsgrad, hvis personen tilhører højindkomstgruppen. Tabel 4 Sammenhæng mellem indbetalingsprocenten og nettodækningsgraden Indkomstdecil (30-59 år) Indkomst (median) Indbetalingspct. (median) Pensionsformue (66 år) Bruttodækningsgrad Nettodækningsgrad --- Kr. --- --- --- --- Kr. --- -------- -------- 1 104.232 2,4 133.578 109,7 118 2 161.563 3,3 284.694 76,5 88,1 3 220.257 9,3 1.093.795 76,2 93 4 258.508 9,9 1.366.572 69,4 86,1 5 287.952 9,9 1.522.224 64,6 80,6 6 316.899 10,2 1.726.014 61,5 77,2 7 349.949 10,4 1.943.396 58,3 73,6 8 395.668 11,2 2.366.313 56,1 73,1 9 475.264 11,6 2.943.853 51,9 70,6 10 687.376 11,6 4.257.705 45,5 64,6 Kilde: Michael Jørgensen, SFI. Side 17
Boks 2 De tre restgruppebegreber Til afgrænsningen af restgruppen benyttes de samlede pensionsindbetalingerne. Disse udgøres af alle indbetalinger til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger samt privattegnede ordninger. Derimod indgår hverken arbejdsmarkedets tillægspension (ATP) eller den særlige (SP). ATP og SP er obligatoriske lovpligtige pensionsordninger. ATP omfatter lønmodtagere samt personer, der modtager arbejdsløsheds-, syge- og barselsdagpenge, VEU- og uddannelsesgodtgørelse, introduktions-, ledigheds og aktiveringsydelse, kontanthjælp, tabt arbejdsfortjeneste mv. Det er endvidere muligt at indbetale bidrag til ATP, hvis man modtager førtidspension, delpension, fleksydelse, overgangsydelse eller efterløn. ATP er dog obligatorisk for personer, der modtager førtidspension efter reglerne, som trådte i kraft i 2003. Selvstændige, der tidligere har været lønmodtagere, kan fortsætte indbetalingerne til ATP. SP omfatter stort set alle med undtagelse af personer i tilbagetrækningsordninger. Ordningen blev indført i 1998, men har været suspenderet fra og med 2004. Personer på dagpenge indbetaler dobbelt ATP-bidrag. Der kan argumenteres for, at den ene halvdel af disse indbetalinger bør indgår i den samlede, når denne benyttes til at afgrænse restgruppen. Datamæssigt giver dette imidlertid anledning til nogle udfordringer, idet en person, der modtager dagpenge i løbet af år, normalt også har haft en arbejdsindkomst, som er forbundet med en ATP-indbetaling. Dermed er det vanskeligt at udskille det dobbelte ATP-bidrag. Halvdelen af et evt. dobbelt ATP-bidrag er derfor ikke medregnet i den samlede. Da ATP og SP af betragtes som søjle 1-indbetalinger, det alene indbetalinger til pensionsordninger inden for søjle 2 og 3, der indgår i afgrænsningen af restgruppen. Restgruppe 1: Personer med indbetalingsprocent af den korrigerede bruttoindkomst, der er mindre end 50 pct. af medianindbetalingsprocenten. Dette svarer i 2007 til en indbetalingsprocent på mindre end 4,4 pct. Restgruppe 2: Personer med indbetalinger mindre end 6.500 kr. (2007- niveau). Beløbet svarer til 6 pct. af satsen for en enlig (ikke-forsørger) kontanthjælpsmodtager. Restgruppe 3: Alle personer med samlede pensionsindbetalinger på 0 kr. Der indgår ikke anden opsparing i analysen end formel. Fri opsparing i bolig eller egen virksomhed kan godt ske med henblik på at sikre en passende pensionsindkomst. Det er imidlertid ikke givet, at denne opsparing i sidste ende vil indgå i pensionsindkomsten. Der kan ikke peges på en restgruppedefinition, som i alle sammenhænge giver det meste korrekte billede af hvilke personer, der ikke sparer tilstrækkeligt i pension. Derfor benyttes alle tre afgrænsninger i det følgende. Ifølge restgruppebegreb 1 er det knap 40 pct. af de 18-59-årige, der tilhører restgruppe, jf. tabel 5. Restgruppebegreb 2 giver derimod en restgruppe på knap 35 pct., og restgruppebegreb 3 giver en restgruppe på 27 pct. Side 18
I alt drejer det sig om henholdsvis 1,2 mio., 1,0 mio. og 800.000 personer under restgruppebegreb 1, 2 og 3. Det valgte restgruppebegreb har dermed stor betydning for, hvor stor en andel af befolkningen, der vurderes at tilhøre restgruppen. Tabel 5 Andel i restgruppen, 1-års pensionsindbetalinger, 2007 Restgruppe 1 2 3 ------- 2007, pct. ------- 18-59-årige 39,3 34,8 26,5 25-59-årige ekskl. studerende 31,1 26,3 20,2 25-59-årige i arbejdsstyrken 23,4 18,2 12,6 25-59-årige fuldtidsbeskæftigede 17,2 12,0 7,6 25-59-årige fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere 13,5 8,9 5,2 Anm.: Tjenestemænd og invalidepensionister er udeladt. Se boks 1 for afgrænsning af restgruppen. Kilde: Egne beregninger på en fuldtælling af befolkningen. En betydelig del af personer i 20'erne er uddannelsessøgende eller tager sabbatår. De studerende vil normalt ikke foretage pensionsindbetalinger, hvorfor de ifølge afgrænsningerne umiddelbart vil være en del af restgruppen. Set i et livsperspektiv er dette imidlertid misvisende, idet disse personer normalt vil have fornuftige indbetalinger senere i livet, der kompenserer for de manglende indbetalinger under studieforløbet. For personer i begyndelsen af 20'erme gælder endvidere, at mange er ansat i løsere ansættelsesforhold, fx vikariater, med en mindre omfattende aftale om pensionsbidrag. Disse ansættelsesforhold vil sjældent være betegnende for den resterende del af arbejdslivet. Givet disse betragtninger kan der argumenteres for, at populationen yderligere afgrænses til 25-59-årige ekskl. studerende. Det fremgår af tabel 5, at dette indebærer, at restgruppen falder til henholdsvis 31, 26 og 20 pct. Hvis den betragtede persongruppe derudover afgrænses til personer i arbejdsstyrken, falder restgruppen til henholdsvis 23, 18 og 13 pct., jf. tabel 5. For personer i beskæftigelse tyder meget på, at udbredelsen af arbejdsmarkedspensioner har givet anledning til en udvidelse af personer med udover ATP og SP, se fx DØR (2008). Arbejdsmarkedspensionsordningerne har derimod i sagens natur vanskeligere ved at sikre en fornuftig indbetalingsprofil for personer, der enten er ledige eller står helt uden for arbejdsmarkedet. Det er derfor ikke overraskende, at andelen af personer med utilstrækkelig falder, når alene fuldtidsbeskæftigede betragtes. Således udgør restgruppen henholdsvis 17, 12 og 8 pct. for denne gruppe, jf. tabel 5. 5 Blandt de 25-59-årige fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere udgør restgruppen 14, 9 og 5 pct. Umiddelbart er der altså en ganske stor andel af de heltidsbeskæftigede lønmodtagere, der ikke eller kun i ringe grad pensionsopsparer. En stor del af forklaringen på dette skal findes i, at udbredelsen af arbejdsmarkedspensionsordninger ikke er lige intensiv i alle brancher. I denne analyse udpeges de brancher, hvor en stor andel af de fuldtidsansatte ikke sparer op til pension. 5 Foruden i højere grad at være en del af arbejdsmarkedspensionssystemet er fuldtidsbeskæftigede endvidere kendetegnet ved at have karakteristika, der er forenelig med en (høj), hvilket den økonometriske analyse i afsnit 4 afdækker. Side 19
1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 For alle de tre restgruppebegreber gælder, at andelen i restgruppen blandt de 25-59-årige (ekskl. tjenestemænd, invalidepensionister og studerende) er faldet i perioden 1998-2007, jf. Figur 7. Det største fald iagttages i restgruppe 2, som er faldet med 11 pct. point i perioden. Restgruppe 1 og 3 er faldet med henholdsvis 6 og 7 pct. point, hvor det meste af faldet sker fra 2003 og frem. Figur 7 Andel i restgruppen, 25-59-årige, ekskl. studerende, 1998-2007 40 30 20 10 0 Figur 8 Andel i restgruppen, 25-59-årige, fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, 1998-2007 40 30 20 10 0 Restgruppe 1 Restgruppe 2 Restgruppe 3 Restgruppe 1 Restgruppe 2 Restgruppe 3 Anm.: Tjenestemænd og invalidepensionister. Se boks 1 for afgrænsning af restgruppen. Kilde: Egne beregninger på en fuldtælling af befolkningen. Anm.: Tjenestemænd, invalidepensionister og studerende er udeladt. Se boks 1 for afgrænsning af restgruppen. Kilde: Egne beregninger på en fuldtælling af befolkningen. Som det fremgår af figur 8, er der også sket et stort fald i restgruppen blandt de fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, og restgruppen er således faldet med 10, 15 og 10 pct.point i henholdsvis restgruppe 1, 2 og 3. I 1998 udgjorde restgruppen 24 pct. af de fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere ifølge restgruppebegreb 1, mens denne andel var faldet til knap 14 pct. i 2007. Faldet i restgruppen i perioden 1998-2007 skal givetvis tilskrives den høje økonomiske aktivitet samt de højere aftalte bidragssatser. Den højere beskæftigelsesfrekvens, jf. Figur 9, har således ført til flere personer, som er omfattet af arbejdsgiveradministrerede ordninger. Endvidere kan den højere efterspørgsel på arbejdskraft have ført til skift mellem brancher med forskellige pensionsdækninger. Hvordan dette har påvirket restgruppens størrelse er dog mindre klart. De øgede bidragssatser inden for en række overenskomstområder, jf. Figur 10, indebærer særligt store stigninger på LO/DA-området, hvor de aftalte bidragssatser blot udgjorde 3-4 pct. i 1998. En stor del af de ansatte inden for dette område har derfor tidligere tilhørt restgruppen ifølge afgrænsning 1 og 2. Disse ændringer af arbejdsmarkedspensionssystemet har haft en mere permanent effekt på størrelsen af restgruppen end den høje økonomiske aktivitet i perioden. Side 20
1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 Figur 9 Beskæftigelse og ledighed, 1998-2008 85 84 83 82 81 80 79 78 77 76 75 Anm.: Beskæftigelsesfrekvensen er opgjort for de 25-59-årige. Ledigheden i pct. af arbejdsstyrken er for de 18-64- årge. Kilde: Danmarks Statistik. Figur 10 Aftalte bidragssatser, udvalgte overenskomstområder, 1993-2010 20 15 10 5 0 LO-DA arbejdere LO-DA funktionærer Lærere Pædagoger Anm.: Bidragssatserne angiver den aftalte pensionsindbetalingsprocent af lønmodtagernes løn (inkl. skat og arbejdsmarkedsbidrag) ekskl. eget pensionsbidrag. Kilde: DØR (2008). Figur 11 indikerer således, at de øgede bidragssatser har haft stor betydning for indbetalingerne blandt de fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere. Således har mere end 75 pct. af de fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere en pensionsindbetalingsprocent på 10 pct. eller derover i 2007, mens dette kun er tilfældet for omkring 43 pct. i samme gruppe i 1998. Udover forøgelsen af bidragssatserne, er der også sket ændringer i betingelserne inden for arbejdsmarkedspensionsområdet. Af særlig betydning for restgruppens størrelse har ændringer i karensregler for optagelse i de forskellige pensionsordninger. Reglerne betød tidligere, at der kunne gå ganske mange måneder inden nyansatte påbegyndte deres indbetalinger til de arbejdsgiveradministrerede ordninger. Inden for fagområder med stor omsætning af de ansatte kan disse regler have stor betydning for de årlige indbetalinger til pension, specielt hvis området også er kendetegnet ved forholdsvis lave bidragssatser. Det er overvejende i slutningen af perioden, hvor karensreglerne er blevet justeret. Side 21
0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 >25 Figur 11 Fordelingen af pensionsindbetalingsprocentens størrelse, 25-59-årige fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, 1998 og 2007 14 12 10 8 6 4 2 0 1998 2007 Pensionsindbetalingsprocent Anm.: Tjenestemænd og invalidepensionister er udeladt. Se boks 1 for beregningen af pensionsindbetalingsprocenten. Kilde: Egne beregninger på en fuldtælling af befolkningen. Selvom restgruppen er faldet i perioden, er der imidlertid stadig en ikke uvæsentlig andel af de 25-59-årige, som ikke eller blot i ringe grad indbetaler til pension i 2007. Udviklingen i restgruppens størrelse belyses dog ved enkelt års indbetalinger, hvilket givetvis leder til en overvurdering af restgruppens faktiske omfang. I figur 12 vises derfor andelen i restgruppen blandt 25-50-årige på baggrund af pensionsindbetalingerne i ét eller flere sammenhængende år. 6 I boks 3 er der redegjort for, hvordan restgruppen afgrænses ifølge de tre restgruppebegreber. Når der tages udgangspunkt i pensionsindbetalingerne i 1998, udgør restgruppen mellem 26 og 36 pct. afhængigt af det anvendte restgruppebegreb. Derimod udgør restgruppen mellem 23 og 34 pct., når afgrænsningen sker på baggrund af pensionsindbetalingerne i to sammenhængende år. 6 De 51-59-årige i 1998 fjernes, idet disse personer når efterløns- og folkepensionsalderen i løbet af perioden. Side 22
Boks 3 Afgrænsning af restgruppen på baggrund af flere års pensionsindbetalinger Restgruppe 1: Pensionsindbetalingsprocenten beregnes som summen af de årlige pensionsindbetalinger divideret med summen af den korrigerede bruttoindkomst for den samme periode (fx årene 1998-2001). Afgrænsningen sker ved at sammenholde denne indbetalingsprocent med den sats, der svarer til 50 pct. af medianindbetalingsprocenten. Medianindbetalingsprocenten for flere år beregnes som gennemsnittet af medianindbetalingsprocenten i den betragtede periode. Restgruppe 2: Grænsen for at tilhøre restgruppen fastsættes ved 6 pct. af summen af satsen for en enlig (ikke-forsørger) kontanthjælpsmodtager i årene i den betragtede periode. Restgruppe 3: Ligesom når afgrænsningen sker på baggrund af ét enkelt års pensionsindbetalinger, er det alle personer med samlede pensionsindbetalinger på 0 kr., der tilhører restgruppen ifølge dette begreb. Hvis indbetalingerne i fem sammenhængende år betragtes, falder andelen i restgruppen til 31, 29 og 16 pct. i henholdsvis restgruppe 1, 2 og 3. Indbetalinger i en ti års periode giver restgruppeandele på henholdsvis 27, 24 og 12 pct., jf. figur 12. Under restgruppebegreb 1 og 2 falder restgruppeandelen altså med 1/4 og 1/3, når ti frem for ét enkelt års indbetalinger anvendes til at afgrænse restgruppen. Figur 12 Andel i restgruppen, flere års indbetalinger, 25-50-årige, 1998-2007 40 35 30 25 20 15 10 5 0 1 2 5 10 Restgruppe 1 Restgruppe 2 Restgruppe 3 År Anm.: Tjenestemænd, invalidepensionister og studerende er udeladt. Der benyttes statusoplysninger fra 1998. Se boks 1 for afgrænsning af restgruppen. Kilde: Egne beregninger på en fuldtælling af befolkningen. Dette afslører, at mellem 1/4 og 1/3 af restgruppen i ét enkelt år umiddelbart kan tilskrives personer med svingende indkomst, hvorfor restgruppen isoleret set vil blive overvurderet med omtrent denne størrelsesorden, når ét enkelt års Side 23
indbetalinger benyttes. 7 Udviklingen i de aftalte bidragssatser og de gunstige konjunkturer i perioden betyder dog, at en alt-andet-lige vokser henover årene. Ændringen i restgruppens størrelse, når flere års indbetalinger anvendes, skal derfor ses som resultatet af, at der tages højde for svingende indbetalinger på mikroniveau, og at restgruppen er faldet på makroniveau. Indbetalingerne tidligere i perioden 1998-2007 sker ikke med de bidragssatser, den beskæftigelse, osv. der er gældende i dag, hvilket trækker i retning af, at restgruppen overvurderes ved denne opgørelsesmetode. 8 En måde at afsløre de socioøkonomiske grupper, hvor persistensen i de manglende pensionsindbetalinger er størst, er ved at konstruere overlevelseskurver for de personer, der tilhørte restgruppen i 1998. Overlevelseskurverne beregnes ved for hvert af de efterfølgende år at undersøge, om personerne stadig opfylder kriterierne for at være en del af restgruppen. Dermed kan der opnås indsigt i, hvilke typer af personer, der har vanskeligst ved at udtræde af restgruppen. Restgruppen i 1998 afgrænses ved restgruppe 1. Det påvirker ikke resultaterne i nævneværdig grad, hvis restgruppebegreb 2 eller 3 anvendes. Som det fremgår af figur 13 er lønmodtagere betydeligt hurtigere til at udtræde af restgruppen end andre socioøkonomiske grupper. Af de lønmodtagere, der indgik i restgruppen i 1998, er det mindre end 40 pct., som stadig tilhører restgruppen efter 10 år. For personer, der stod uden for arbejdsmarkedet og indgik i restgruppen i 1998, er der derimod en ganske lavere afgang fra restgruppen i perioden. Knap 70 pct. af gruppen indgår stadig i restgruppen i 2007. 7 Det giver ikke mening, at sammenligne niveauet af restgruppe 3, når 1- frem for 10-års indbetalinger anvendes, med henblik på at vurdere hvor stor en andel af restgruppen, der kan tilskrives svingende pensionsindbetalinger. Blot 1 krones indbetaling til pension i ét enkelt år er nemlig ensbetydende med, at personen ikke indgår i restgruppen. 8 Hvis ingen har svingende pensionsindbetalinger, vil brug af flere års pensionsindbetalinger entydigt give anledning til en overvurdering af restgruppens størrelse. Side 24
Figur 13 Overlevelseskurver, restgruppe 1, socioøkonomisk status, 25-50-årige i 1998, 1998-2007 Indeks (1998=100) 100 90 80 70 60 50 40 30 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Selvstændige Lønmodtagere År Ledige Uden for arb. styrke Anm.: Tjenestemænd, invalidepensionister og studerende er udeladt. Der benyttes statusoplysninger fra 1998. Kilde: Egne beregninger på en fuldtælling af befolkningen. Da lønmodtagere udtræder ganske hurtigt af restgruppen, er det heller ikke overraskende, at andelen af fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere i restgruppen antager en meget lille størrelse, når flere års indbetalinger benyttes ved afgrænsningen af restgruppen, jf. figur 14. På baggrund af ét års indbetalinger tilhører mellem 7 og 13 pct. af de heltidsbeskæftigede lønmodtagere restgruppen. Denne andel falder til mellem knap 1 og 5 pct., når afgrænsningen sker ved 10 sammenhængende års pensionsindbetalinger. Der er altså mindre end 1 pct. af de fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, der ikke foretager nogen former for pensionsindbetalinger overhovedet i perioden 1998-2007. Side 25