Skolereform. Bolderslev Skole

Relaterede dokumenter
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

FOLKESKOLEREFORMEN.

Orienteringsmøde om skolereformen

POLITISK PROCES SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

Folkeskolereform 2014

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Den nye folkeskole. Elsted Skole år 1

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

UDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

FOLKESKOLEREFORM 2014

Kommissorium for Arbejdsgruppe Kommunalpolitiske beslutninger

Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse

SKOLEREFORM forældreinfo

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Center for Undervisning

Folkeskolestrategi

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole

Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

RAPPORT. Indhold. Strategi- og Handleplan skolens navn: Nyrupskolen

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Kvalitetsanalyse 2015

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl

Reformen lægger op til øget mål - og resultatstyring i folkeskolen baseret på

Oplæg for deltagere på messen.

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Temamøde om strategi

Status / evaluering på arbejdet med folkeskolereformen i Rebild kommune

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret

Folkeskolereformen 2013

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune Alle elever skal lære mere og trives bedre

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

På martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan.

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolereform. Dialogmøde 3. September 2013

Proces omkring implementering af ny skolereform

Folkeskolereformen i København

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Ørnhøj Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

Folkeskolereformen - fokus på faglighed

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gullestrup skole

Velkommen til valgmøde

Oplæg til politiske målsætninger og styringsparametre for udviklingen af folkeskolerne i Kalundborg Kommune

Kvalitetssikringsplan

INPUT TIL TEMADRØFTELSE

Kvalitetsrapport 2016/17. marts 2018 stevns kommune 1

Skolens vision og Folkeskolereformen på Rantzausminde Skole

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014

Skolereformen. Kære forældre. Elevrådet og reformen. Skolebestyrelsen og reformen. Skoledagens/ugens længde

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015

Men det nye skoleår er ikke hvilket som helst skoleår men det første år med en ny skolereform og en ny arbejdstidsaftale for lærerne.

Velkommen til informationsaften på Langelinieskolen. Onsdag d. 4. november 2015

Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Høje Kolstrup Skole

1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Skolereform din og min skole

Skolereform har tre overordnede formål:

Vision Vi gør børn og unge livsduelige, - så de kan, vil og tør møde udfordringer

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Folkeskolereform På vej mod en ny og bedre skoledag. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole

Strategi for Folkeskole

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om

Reformens hovedindhold.

Skolereform og valgmøde. Højgårdskolen april 2014

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Greve Kommunes skolepolitik

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Højgårdskolen

Biblioteksledermøde for Region Midt. Skolereformen

Politisk spor Opgave Deltagere Aktiviteter/kommentarer/ dato

Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg

Januar Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune. Arbejdsgruppe 9: Værnsbestemmelser og arbejdsmiljø

Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen.

Skolereform & skolebestyrelse

Hyldgård Ny folkeskolereform

Opgaven med forberedelse og implementering af reformen gennemføres som sideløbende analyser og processer, hvor hovedelementerne er :

Et fagligt løft af folkeskolen

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK

Oplæg om skolereformen på Karup Skole

Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016

Kalø Økologiske Landbrugsskole den

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Høje Kolstrup Skole

RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Transkript:

Skolereform Bolderslev Skole

Folkets skole anno 2014 Der blæser nye vinde over den danske folkeskole. I december 2013 vedtog Folketinget en ny skolereform, som på alle måder er og bliver mulighedernes land. Her på skolen er vi ved at have dannet os et overblik for at kunne sætte i gang med både det visionære, det strategiske og det praktiske arbejde som følge med indførelsen af Skolereformen. Folkeskolereformen indfører 3 nye mål for Folkeskolen: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af negativ social baggrund i forhold til faglige resultater. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. De nye mål og intentionerne i Folkeskolereformen åbner for nye muligheder og giver anledning til en række indsatsområder og ikke mindst er der lagt op til en del konkrete målsætninger. Børne- og Uddannelsesudvalget her i Aabenraa Kommune havde Folkeskolereformen og dennes udmøntning på dagsorden den 5. februar 2014. Alle har mulighed for at følge arbejdet på det kommunale niveau via kommunens hjemmeside. Sammen med de øvrige skoler i Aabenraa Kommune har vi udarbejdet en procesplan for de nedenstående 7 temaer. 1. Læringsmål og opfølgning på elevernes læring 2. It i undervisning og læring 3. Den åbne skole 4. De fysiske rammer skal fordre den alsidige læring og bidrage til en afvekslende og motiverende skoledag 5. 45 minutters daglig motion og bevægelse 6. En afvekslende og motiverende skoledag 7. Understøttende undervisning

Punkterne 5, 6 og 7 er de første vi tager fat på her på skolen. Vi er i første omgang optaget af, hvordan det udvidede timetal for samtlige elever kan få skoledagen til at se ud og hvordan indholdet i elevernes ekstra tid på skolen skal være med til at opfylde de ambitiøse mål for Folkeskolen. Foruden disse tre temaer har bestyrelsen understreget vigtigheden af at få skolens IT-udstyr opdateret, sådan at mulighederne for at arbejde med digitale læringsmidler øges markant. En sådan indsats og investering arbejdes der med over de kommende to år. Implementeringen af reformen med så store forandringer på så mange niveauer er tidskrævende. Her på skolen taler vi om vores 2020-plan. Det vil sige en forventet implementering af hele reformen over en 6-årig periode. Udover at have visionerne på plads er der også opsat en række konkrete mål for Folkeskolen. Selvom visse mål først kan aflæses ved 9. klasses afgangsprøver kommer vi også til at skulle forholde os til dem. Konkrete mål: 1. 95 % af en årgang skal kunne gennemføre en ungdomsuddannelse 2. alle elever skal have karakteren 2 i dansk og matematik ved afgangsprøverne 3. Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. 4. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. 5. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. 6. Elevernes trivsel skal øges. I den procesplan vi har udarbejdet for Bolderslev Skole er trivselen for eleverne et meget centralt element. Vi har også sat udviklingen af teamsamarbejdet på dagsordenen for derigennem at øge den fag-faglige sparring mellem lærere/pædagoger, sådan at vi bl.a. bliver endnu bedre til at lave undervisningsdifferentiering.

Status 8. april 2014 Det samlede pædagogiske personale har netop afholdt en pædagogisk dag med de tre temaer, som er udvalgt i samarbejde mellem skolens bestyrelse, pædagogiske personale og ledelse til at være vores vej ind i implementeringen af skolereformen. Temaerne er: 1. En afvekslende og motiverende skoledag 2. Understøttende undervisning (UU) 3. Motion og bevægelse Hvert tema blev grundigt drøftet og for hvert tema blev valgt tre fokus områder, som ledelsen efterfølgende har indarbejdet i den følgende beskrivelse af temaets udfoldelse på skolen. En afvekslende og motiverende skoledag De tre områder der arbejdes hen i mod er at styrke det fysiske læringsrum med særlig fokus på udemiljøer at øge muligheden for flere voksne omkring eleverne, herunder holddannelse på tværs af årgange skemalagt udeskole Som første trin vil vi tage fat på forbedringer af udefaciliteterne. Der er nedsat et udvalg, som kommer med forslag til forbedringer. Der arbejdes på dette første trin desuden med at skemalægge sådan at den fagfaglige undervisning i f.eks. dansk og matematik i indskolingen er parallellagt sådan at mulighederne for samarbejde på tværs af klasser øges. Samtidig arbejdes der på at frigive ressourcer til at kunne tilknytte en ekstra voksen i enkelte timer i forbindelse med den før nævnte parallellagte undervisning. Der eksperimenteres med ude-skole i år 1 og evalueres før planlægning af år 2.

Understøttende undervisning Som led i processen til implementering af skolereformen er det aftalt at følgende teamer/områder er afsæt for teamets planlægning af understøttende undervisning. Trivsel og udvikling af elevernes sociale kompetencer Udeliv Motion/bevægelse motorik Praktisk/musiske aktiviteter Der er bred opbakning til et fælles bånd, hvor der er plads til f.eks. fortælling, viden om verden og samfund, sang, løb eller læsning. Dette betyder at den tid, der i 5. og 6. årgang er afsat til understøttende undervisning vil være opbrugt. Den understøttende undervisning har størst fylde i indskolingen og derfor er eksemplerne også primært hentet der. Aktiviteter som kunne forgå i UU.: - Trin for Trin, Fri for Mobberi eller lign. materialer - Mad over bål, snitteværksted, blomstertryk, rollespil, køkkenhave, gå til vandhullet - Lege fra gamle dage, orienteringsløb, stafetter, motorisk træning i salen - Fællessamling med f.eks. fortælling og sang, sanglege, lave masker, bygge en X, eksperimentarium Motion og bevægelse Målet om 45 minutters motion og bevægelse i gennemsnit pr. dag opfyldes her på skolen ved en kombination af de obligatoriske idrætstimer, UU samt inddragelse af fysisk aktivitet og bevægelse i den fagfaglige undervisning. Det enkelte klasseteam har ansvaret for planlægning og koordinering sådan at målet opfyldes. I den fag-faglige undervisning kunne dette gøres ved f.eks. at bruge materialerne Aktiv Læring, Leg og Læring eller Cooperative Learning. Følgende aktiviteter kunne forekomme: diktat-stafet, hoppe tabel, sanglege, rim og remser mm.

Oversigt over hovedområder i implementeringen af skolereformen Bolderslev Skole Indsatsområde Arbejdstid/ Tilstedeværelse Arbejdspladser Kort beskrivelse af det lokale arbejde På de ugentlige møder mellem ledelse og TR har temaet været drøftet. Vi har været afventende i forhold til processen med skolelederne, DLF og forvaltningen. Der er i foråret 2013 indrettet rum til lærerforberedelse. Status Milepæle - Forventet implementering 5/11 PR blev Aug. 2014 orienteret om hensigterne omkring arbejdstid. 18/12 Lærerne modtager orienteringsbrev fra Lars Svenson Bordene er indstillelige dog ikke hæve /sænkeborde. Stolen er individuelt indstillet. Lærerne har alle fået en bærbar computer stillet til rådighed. Ved besøg fra arbejdstilsynet blev der nikket ok til det ovenstående. Der mangler lys og aftaler om opbevaringsplads Foråret 2014 forventet vi at få færdig indrettet forberedelsesru mmet med lys samt have aftaler på plads omkring opbevaring mm. TR og ledelsen samt AMgruppen har drøftet udfordringer og muligheder. TR og ledelsen samt AMgruppen har drøftet mulighederne. Den nuværende indretning har været drøftet i MED Skolebestyrelse/ Elever Bestyrelsen er orienteret Bestyrelsen er orienteret Andet

Indsatsområde Læringsmål og opfølgning på elevernes læring It i undervisning og læring Kort beskrivelse af det lokale arbejde Temaet vil være fokusområde i skoleåret 15/16 Temaet vil være fokusområde i skoleåret 15/16 Status Milepæle - Forventet implementering Der afholdes Skoleåret 16/17 elevsamtaler 2 gange årligt. Der udarbejdes elevplan ligeledes 2 årligt. Desuden afholdes skole/hjemsamtaler forår og efterår. Der arbejdes sideløbende med udvikling af evalueringskult ur på alle niveauer i organisationen Der er lavet Skoleåret 16/17 investeringsplan for 2014-2015 sådan at vi bliver tidssvarende på området Der vil inden udgangen af juni 2014, blive udarbejdet et kommissorium for teamsamarbejde. Temaet vil blive implementeret via samarbejdet i teamet I investeringsforløbet vil fortløbende involveres og faglig opdateres Skolebestyrelse/ Elever Som en del af justeringerne af bestyrelsens principper vil bestyrelsen og elevrådet blive inddraget Der er lavet investeringsplan for 2014-2015 sådan at vi bliver tidssvarende på området Andet

Indsatsområde Den åbne skole De fysiske rammer Kort beskrivelse af det lokale arbejde Vi afventer politiske beslutninger om retningslinjer for indholdet Der pågår udvalgsarbejde omkring reetablering af legepladsen samt indretning af motorikrum Status Milepæle - Forventet implementering Der samarbejdes pt. med de lokale aktører på visse områder. Der vil forsat være stor åbenhed om muligheder i lokalområdet. November 2013 aftale med spejderne om brug af deres faciliteter. Udvalgene er nedsat og begynder arbejdet i januar 2014 Implementerings processen vil blive planlagt når rammerne er fastsat. IT-området er 1. prioritet og derfor vil udførelses tidspunktet afhænger af de økonomiske muligheder Temaet vil blive implementeret via samarbejdet i teamet, som en del af implementerings processen Deltager i udvalgene Skolebestyrelse/ Elever Bestyrelsen vil være en væsentlig faktor, da vi for nuværende har repræsentation fra Lokalrådet i bestyrelsen Elevrådet vil være repræsenteret i udvalget for legepladsen. Bestyrelsen fungerer som sparringspartner i forløbet Andet

Indsatsområde Motion og bevægelse Kort beskrivelse af det lokale arbejde Der vil med udgangen af april måned være udarbejdet et kommissorium for Motion og bevægelse Status Milepæle - Forventet implementerin g Medarbejderne har alle været på en dags kursus i CL. Der er indkøbt nye materialer til bl.a. dansk i 0. 1. kl. Der af-prøves mulig-hederne for brug af Cooperativ Learning (CL) særligt på mellemtrinet. Der eksperimenteres med nye materialer med brug af musik og bevægelse i indskolingen. Skoleåret 14/15 Der vil blive udarbejdet et kommissorium for motion og bevægelse. Temaet vil blive implementeret via samarbejdet i teamet Skolebestyrelse/ Elever Som en del af justeringerne af bestyrelsens principper vil bestyrelsen og elevrådet blive inddraget Andet Pædagogisk lørdag d.? til drøftelse af indhold. Hvor er vi godt i gang hvad skal vi gøre mere af hvad skal der til for at det bliver en naturlig del af børnenes skoledag?

Indsatsområde En afvekslende motiverende skoledag Understøttende undervisning Kort beskrivelse af det lokale arbejde Der er påbegyndt beregninger og drøftelser af skoledagens mål og indhold samt hvilken struktur der bedst understøtter dette. Der vil med udgangen af april måned være udarbejdet et kommissorium for indhold af understøttende undervisning Status Milepæle - Forventet implementering Der arbejdes Skoleåret 14/15 med skitser til anden organisering/ inddelingen af skoledagen. Herunder evt. længere morgensamling og få men længere frikvarterer. Intet at Skoleåret 14/15 bemærke Der vil blive udarbejdet et kommissorium for En afvekslende og motiverende skoledag. Temaet vil blive implementeret via samarbejdet i teamet Der er pt. ikke taget stilling til temaet Skolebestyrelse/ Elever Som en del af justeringerne af bestyrelsens principper vil bestyrelsen og elevrådet blive inddraget Som en del af justeringerne af bestyrelsens principper vil bestyrelsen og elevrådet blive inddraget Andet Pædagogisk lørdag d. 5. april til drøftelse af indhold Pædagogisk lørdag d. 5. april til drøftelse af indhold. Hvor er vi godt i gang hvad skal vi gøre mere af hvad skal der til for at det bliver en naturlig del af børnenes skoledag? Denne plan er gennemgået med AMR og TR. Planen fremlægges i MED i januar 2014 og for det pæd. Personale den 4. februar 2014.