Strategi for arbejdsmarkedsindsatsen 2011-2012

Strategi for arbejdsmarkedsindsatsen 2011-2012 En strategi der sikrer opnåelse af de nødvendige resultater frem mod 2014 Fredericia Kommune - Maj 2011

INHOLDSFORTEGNELSE Forord 3 Baggrund 4 Sparekravet 4 Udfordringen 4 Frikommune og Fredericia Former Fremtiden 4 Strategi 8 Strategi omsat til indsatsområder 9 Sygedagpenge 9 Rehabilitering 9 Fastholdelse og tidlig indsats 10 Ledige 11 Jobklare tidlig indsats 11 Indsatsklare tidlig indsats og rehabilitering 12 Midlertidigt passive stabilisering og rehabilitering 13 Uddannelse 14 Unge tidlig indsats 14 Borgerne i Fredericia motivation 16 Sammenfatning og kerne mål 18 Juni 2011 Side 2

FORORD Fredericia står i de kommende år overfor en lang række udfordringer. Ligesom i mange af landets andre kommuner skal der spares på de kommunale budgetter. Hvis der fortsat skal være mulighed for at opretholde de vældfærdsydelser til borgerne, som vi kender i dag, er det afgørende, at det beløb som skal afsættes til overførselsindkomster begrænses til det absolut nødvendige. Borgerne i Fredericia Kommune skal være selvforsørgende og deres gennemsnitlige uddannelsesniveau skal højnes. Arbejdsmarkedet i Fredericia står netop i disse år midt i to modsatrettede strømninger. En strømning skabt af en lavkonjunktur, som har tvunget mange væk fra arbejdsmarkedet med stigende arbejdsløshed til følge. Den modsatrettede strømning skabes af befolkningens aldersmæssige sammensætning, der bevirker, at snart vil mange flere forlade arbejdsmarkedet, end der kommer til. Dette vil givet føre til mangel på arbejdskraft og true kommunens velfærd på den lange bane. For at afbøde virkningerne af disse to modsatrettede strømninger er det afgørende, at tiden nu og her bruges til en målrettet og differentieret indsats overfor de borgere, som står udenfor arbejdsmarkedet. Det er vitalt, at der også fremover sikres det nødvendige udbud af arbejdskraft for at kunne fastholde mulighederne for vækst og udvikling af kommunen, dens borgere og dens erhvervsliv. Samtidig skal der gøres en målrettet indsats for at skabe flere arbejdspladser i kommunen. Der skal handling og resultater til både på kort sigt og på langt sigt. Den gode nyhed er dog, at det ikke er en umulig opgave. På den korte bane kræves blot en reduktion i udgifterne på 10 % - det svarer gennemsnitligt til en reduktion i antallet af borgere på offentlig forsørgelse på ca. 690 personer. Det resultat kan vi ved fælles hjælp godt skabe! På den lange bane skal de tanker, der ligger i Fredericia Kommunes store, gennemgribende innovationsprojekt Fredericia Former Fremtiden (FFF) anvise de veje vi må gå for at løse de udfordringer, der ligger for fremtidens arbejdsmarked i Fredericia. Denne strategi er blevet til i et samspil med arbejdsmarkedets parter, uddannelsesinstitutioner og andre interessenter på området i kommunen. Formålet med strategien er, at formulere en samlet plan for indsatsen på området på den relativt korte bane. Borgmester Thomas Banke Formand for Arbejdsmarkeds- og Integrationsudvalget Inger Nielsen Juni 2011 Side 3

BAGGRUND SPAREKRAVET Med vedtagelse af budgettet for 2010, besluttede Byrådet, at arbejdsmarkedsområdet i 2014 skal kunne fremvise en reduktion i forsørgelsesudgifterne i forhold til nuværende niveau på godt 30 mio. kr. For at kunne leve op til denne målsætning, fordrer det en aktiv og progressiv strategi for hele indsatsen på arbejdsmarkedsområdet i de kommende år. Strategien skal sikre, at den nødvendige reduktion på 30 mio. kr. opnås i 2014. Finanslovsforliget for 2011 indeholder imidlertid en række ændringer på beskæftigelsesområdet. Disse omhandler bl.a. refusioner, incitamentstrukturer og forventninger til hvor og hvordan aktivering af ledige skal foregå. Disse ændringer får betydning for såvel den beskæftigelsesrettede indsats samt for økonomien på området. Det billede der tegner sig nu er, at hvis vi fortsætter uændret, vil Fredericia Kommune som følgevirkning af loven i 2011 miste 5 mio. kr., stigende til 18 mio. kr. i 2014. Strategien skal derfor tage højde for at afbøde virkningen af loven i overgangsårene 2011 og 2012. For at dette kan opnås, skal strategien indeholde svar på, hvorledes aktiveringsområdet håndteres i de kommende år. 60 50 40 30 20 Effektiviseringskrav Krav inkl. refusionsomlægning Udhulning af indsats 10 0 2010 2011 2012 2013 2014 UDFORDRINGEN Som gammel industriby står Fredericia med en række særlige udfordringer i forhold til vore nabobyer. Finanskrisen ramte industrisektoren hårdere end andre brancher. Derfor har Fredericia også oplevet et større fald i beskæftigelsen og øget langtidsledighed end resten af Region Syddanmark. De arbejdspladser, som er forsvundet på industriområdet, kommer næppe igen, men Juni 2011 Side 4

Antal fuldtidspersoner Strategi for arbejdsmarkedsindsatsen 2011-2012 nye arbejdspladser opstår til stadighed indenfor andre brancher i disse år. Arbejdsmarkedet er under kraftig forandring. Det betyder: At der ligger en opgave i, sammen med arbejdsmarkedets parter, at få omskolet og uddannet den fredericianske befolkning, således at de kan træde ind på dette nye arbejdsmarked. Der skal skabes faglig og geografisk mobilitet i den voksne befolkning. 1200 Bestand ( i alt 6.922 fuldtidspers.): Antal ydelsesmodtagere i Fredericia Kommune, fordelt på aldersintervaller, i perioden januar 2011. Kilde: Jobindsats.dk (24.marts 2011) 1000 800 600 400 200 0 2% 7% 8% 10% 11% 12% 13% 13% 14% 10% 0% 16-19 år 20-24 år 25-29 år 30-34 år 35-39 år 40-44 år 45-49 år 50-54 år 55-59 år 60-64 år 65+ år i alt 108 469 570 682 758 855 875 915 988 682 20 En anden af Fredericias store udfordringer er, at vi har oplevet en større stigning af borgere på offentlig forsørgelse end det øvrige Region Syddanmark. I dag er hver 5. borger i alderen 16-64 år på overførsels indkomst. Det betyder: At der ligger en stor og nødvendig opgave i, at få de ledige tilbage i job og at mindske tilgangen til varige forsørgelsesydelser som førtidspension. Indsatsen skal gøres væsentligt mere virksomhedsrettet. Juni 2011 Side 5

Antal fuldtidspersoner Strategi for arbejdsmarkedsindsatsen 2011-2012 2.500 Bestand (i alt 6.922 fuldtidspers.): Antal ydelsesmodtagere i Fredericia Kommune, fordelt på ydelsesgrupper., i perioden januar 2011 Kilde: Jobindsats.dk (24.marts 2011) 2.000 1.500 1.000 500 0 Forsikrede ledige Kontant- og starthjælp Introduktionsydelse Revalidering Sygedagpenge Ledighedsydelse Fleksjob Førtidspension i alt 1.348 1.466 26 219 994 226 412 2.231 Herudover ligger der en tredje og særlig udfordring i, at for få unge får en ungdomsuddannelse i Fredericia. Tallene viser, at op imod hvert fjerde barn i Fredericia kun opnår en grundskoleuddannelse. Der synes dog at være en tendens til, at en del af byens egne unge flytter væk fra kommunen for at tage uddannelse, men erstattes af tilflyttende unge udefra med en dårligere uddannelsesmæssig baggrund. Altså et reelt brain drain. Det betyder: At der skal gøres en målrettet indsats for at øge antallet af unge indenfor kommunens grænser, der gennemføre en ungdomsuddannelse ikke mindst rettet mod de tilflyttende unge. Juni 2011 Side 6

De resultater der skal skabes af denne strategi er altså: Flere ledige skal i arbejde Der skal skabes faglig og geografisk mobilitet Flere unge skal have en ungdomsuddannelse Tilgangen til varige forsørgelsesudgifter skal mindskes For at sikre det rigtige datagrundlag for de beslutninger, der skal træffes, vil vi nøje granske den analyse om Socioøkonomiske udfordringer for Fredericia Kommune, som center for Anvendt Kommunal Forskning (AKF) barsler med senere dette forår. FRIKOMMUNE OG FREDERICIA FORMER FREMTIDEN Byrådet vedtog 8. oktober 2010 det store innovationsprojekt, Fredericia Former Fremtiden. Et af delprojekterne i dette er innovationsprojektet på arbejdsmarkedsområdet: Ud af ledighed ind i arbejdsfællesskabet. Nærværende strategi er ikke som sådan en del af Fredericia Former Fremtiden men en del af de takter, der bliver slået an i strategien, vil pege hen imod de nye metoder og tænkemåder, der skal udvikles i Fredericia Former Fremtiden for at kunne håndtere udfordringerne på den lange bane på fremtidens arbejdsmarked. Fredericia er netop blevet godkendt som frikommune gældende fra 1.1.2012 til 31.12.2015. Denne status vil vi udnytte ikke mindst på arbejdsmarkedsområdet, hvor vi vil søge om tilladelse til forsøg, hvor love og regler regulere de metoder, som vi skal bruge og hvor de metoder virker hindrende for nye hensigtsmæssige løsninger. Juni 2011 Side 7

STRATEGI Byrådet vedtog d. 6. juni følgende strategi for arbejdsmarkedsindsatsen 2011 2012: Bærende principper på arbejdsmarkedsområdet: Borgeren tager ansvar for eget arbejdsliv og forandring Rehabilitering skal være bærende princip for alle som har brug for hjælp Der skal motiveres til uddannelse Indsatserne skal ligge så tidligt som muligt Indsatserne skal ske i dialog og samarbejde med offentlige og private virksomheder Borgeren tager ansvar for eget arbejdsliv og forandring fordi: Det handler ikke om Hvad kan vi gøre for dig? versus Hvad kan du gøre for dig selv? men om Hvad kan vi sammen gøre, for at du kan skabe forandring for dig selv? Rehabilitering skal være bærende princip for alle som har brug for hjælp fordi: Den rehabiliterende indsats påviseligt sætter borgeren i stand til igen hurtigst muligt at agere frit i eget liv hvorimod den kompenserende indsats skaber langvarige afhængigheds forhold. Der skal motiveres til uddannelse fordi: Al tilgængelig viden og erfaring viser, at des bedre uddannet et menneske er, des større muligheder har det også for at være selvforsørgende. Indsatserne skal ligge så tidligt som muligt fordi: Vi ved, at tid er en faktor i forhold til at vende tilbage til arbejdsmarkedet, hvis man mister sit job. Jo længere tid der går, før der gøres en aktiv indsats, des sværere bliver det. Indsatserne skal ske i dialog og samarbejde med virksomhederne fordi: Juni 2011 Side 8

Virksomhederne har arbejdspladserne og uden virksomhederne kommer vi ikke i mål. Vi er gensidigt afhængige af hinanden derfor er det afgørende at vi samarbejder. STRATEGI OMSAT TIL INDSATSER SYGEMELDTE BORGERE Sygemeldte borgeres sager kan opdeles i to hovedkategorier: De glatte sager hvor sygdomsforløbet er kortvarigt og forudsigeligt eksempelvis et brækket ben. De komplicerede og længerevarende sager, hvor prognosen kan være usikker og det ikke er givet at borgeren kan vende tilbage til hidtidigt erhverv. Strategien er: I de glatte sager lader vi tingene gå sin gang og begrænser vores indsats til at overholde lovens minimums krav til indsats I de længerevarende, komplicerede sager hviler indsatsen på to søjler: o Rehabilitering o Fastholdelse og tidlig indsats REHABILITERING Nyere undersøgelser viser, at forskellige former for tidlige samt tværfaglige rehabiliteringsindsatser øger sygemeldtes chancer for at fastholdes i- eller komme tilbage til arbejde og mindsker risikoen for langvarigt sygefravær (Arbejdsmarkedsstyrelsen 2008; Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 2006, 2008). Denne viden understøttes af de erfaringer, som man har gjort sig i kommunens Pleje i projekt Længst muligt i eget liv. Her har en rehabiliterende indsats frem for en kompenserende nedsat de ældres plejebehov markant. Juni 2011 Side 9

Vi ved altså, at rehabilitering som metode virker. Derfor skal den rehabiliterende tankegang og mind set danne grundlag, hver gang vi møder en borger, som har brug for aktive foranstaltninger for at komme videre. Borgeren hjælpes til at kunne hjælpe sig selv. Kodeordene er tidlig, tværfaglig og rehabiliterende indsats. Eksempler på tiltag: Rehabiliterende indsats: Tilbage til Arbejde (TTA): I 2011 og 2012 indgår Fredericia Kommune i det store landsdækkende forsøg fra Forebyggelsesfonden for sygemeldte borgere. Målet er en hurtigere og nemmere vej tilbage til arbejde for sygemeldte borgere. Vejen til dette er en tværfaglig afklaring, øget koordinering og en tidlig indsats. Sund & Glad: Et idræt, motions- og beskæftigelsesrettet tiltag målrettet sygemeldte borgere med angst, depression samt andre psykiske lidelser samt lidelser i bevægeapparatet Mål: Af de 250 borgere som på årsplan skal indgå i Sund & Glad forventes det: - at 100 borgere på årsplan kan raskmeldes til ordinære beskæftigelse, efter endt forløb - at 75 borgere forventes efter endt forløb, at kunne afklares til anden forsørgelse - øvrige borgere forventes at blive på sygedagpenge af helbredsmæssige årsager FASTHOLDELSE TIDLIG INDSATS Mange undersøgelser gennem tiden har vist, at des længere tid et menneske er væk fra sin arbejdsplads, des vanskeligere bliver det at vende tilbage selv ganske få måneders fravær kan betyde, at man udstødes helt af arbejdsmarkedet. Derfor vil vi satse intensivt på fastholdelse på arbejdspladsen, når en borger sygemeldes. Der hvor vi vurderer, at sygdomsforløbet kan blive kompliceret og/eller langvarigt, vil vi allerede fra de tidlige faser i sygemeldingen indgå i samarbejde om fastholdelse med den sygemeldtes virksomhed. For sygemeldte der kommer fra ledighed, er det af stor betydning, at de hurtigst muligt igen kommer i kontakt med arbejdsmarkedet. Hurtig vejledning og afklaring er her et væsentligt indsatsområde. For at dette kan lykkes, er det afgørende, at de potentielle risikosager identificeres hurtigst muligt via en effektiv visitation. Vi anser delvis raskmelding som et godt og vigtigt værktøj i tilbagevenden til arbejde. Derfor tager vi det i anvendelse, hver gang det er muligt. Juni 2011 Side 10

Eksempler på tiltag: Tidlig indsats: Visitation hvor der bliver foretaget en screening af alle indkomne sygedagpengesager og de potentielle risikosager identificeres Mål: Med baggrund i statistik fra Visitationen, vil der på årsplan indgå 3500 anmodninger om sygedagpenge. Af disse forventes det at 40 % svarende til 1400 personer vendes i døren, og sygedagpengene aldrig bevilges. Der planlægges et afklaringsforløb på Kompetencecenter Fredericia af sygemeldte, der kommer fra ledighed, hvor afklaringen vil ske i virksomhedsrettede tilbud. LEDIGE Ledige er langt fra nogen homogen gruppe heller ikke indenfor samme match kategorisering. Hvis vores indsats skal virke, er det derfor nødvendigt, at vi har en differentieret og målrettet tilgang til de ledige borgere. For alle ledige gælder det, at vi forventer, at borgeren tager aktivt del og ansvar for hurtigst muligt at bringe sig selv tættere på arbejdsmarkedet og medvirker til at rydde hindringer af vejen. Undersøgelser og erfaring viser, at virksomhedsrettet aktivering er langt den mest virksomme i forhold til at bringe folk tilbage på arbejdsmarkedet (SFI, april 2010). Derfor vil vi aktivere så virksomhedsrettet som muligt. Vi vil indgå i forpligtende samarbejder og partnerskaber med kommunens private og offentlige virksomheder. I dag har kommunen indgået aftale med i alt 11 virksomhedscentre. Tilsammen stiller de 90 stående aktiveringspladser til rådighed. Det er målet at øge antallet af virksomhedscentre - og til sammen opnå i alt 250 stående pladser senest i juni 2013. Samtidig med at antallet af virksomhedscenterpladser øges, vil vi øge antallet af individuelt udplacerede borgere i virksomhedsrettede praktikker, således at størstedelen af aktiveringsindsatsen foregår i et tæt samspil med det lokale arbejdsmarked. Målet med hele indsatsen omkring de ledige er naturligvis at langt størstedelen kommer i varig beskæftigelse og ikke kun midlertidig. Ligeledes er det målet, at så få som muligt marginaliseres i en grad så kun førtidspension er en mulighed. JOBKLARE TIDLIG INDSATS Alle jobklare borgere skal mødes med en tidlig og intensiv indsats. En indsats der er målrettet de aktuelle jobåbninger og som fremmer den enkeltes faglige og geografiske mobilitet. Juni 2011 Side 11

Aktiveringen skal altid være målrettet job og overvejende foregå ude i virksomhederne. Et element i aktiveringen kan også være de korterevarende kurser eller uddannelse, som markant vil øge den enkeltes jobchancer. Eksempler på tiltag: Væsentlige fokusområder for de jobklare: Tidlig og intensiv indsats En tidlig og intensiv indsats reducerer perioden på offentlig forsørgelse for nyledige Mål: 75 % af alle jobklare kontanthjælpsansøgere straksaktiveres med et virksomhedsrettet tilbud. Vejledning og jobsøgning ift. aktuelle og fremtidige jobåbninger Synliggørelse af fagområder med gode beskæftigelsesmuligheder i den løbende indsats kan medvirke til at få de jobklare ledige til at se nye muligheder for job Mål: 100 % af alle jobklare skal søge job indenfor mindst et område, hvor der er god beskæftigelse. Søgningen skal forgår geografisk, og fagligt Målrettet virksomhedsvendt aktivering af længerevarende ledige Jobklare ledige med længerevarende ledighed kan have behov for en målrettet og virksomhedsvendt aktiveringsindsats for at få job Mål: 75 % af alle kontanthjælpsmodtagere der skal genaktiveres, får et virksomhedsrettet tilbud, således at antallet af borgere på kontanthjælp falder 10 % Særlig uddannelsesrettet indsats for gruppen af unge under 30 år Gruppen af ledige unge skal mødes med en målrettet indsats med henblik på at påbegynde og gennemføre en uddannelse eller en indsats for at komme hurtigt i job Se Særlig uddannelsesrettet indsats for gruppen af unge under 30 år side 15 (Beskæftigelsesregion Syddanmark, feb. 2010) INDSATSKLARE TIDLIG INDSATS OG REHABILITERING Ligesom de jobklare skal de indsatsklare mødes med en tidlig og målrettet indsats dette gælder både kontanthjælpsmodtagere og modtagere af ledighedsydelse. Aktiveringens sigte skal altid være at øge den enkeltes berøringsflade til arbejdsmarkedet - og for de unges vedkommende sigte imod, at de motiveres til og kommer i gang med en uddannelse. I samarbejde med borgeren skal de hindringer, der måtte være for at borgeren kan komme i job ryddes af vejen, således at borgeren kan gå fra at være indsatsklar til at være jobklar. I denne indsats ligger der ofte en rehabiliterende tilgang til borgeren, hvorved den enkelte igen bliver i stand til agere i eget arbejdsliv. Juni 2011 Side 12

Eksempler på tiltag: Væsentlige fokusområder for de indsatsklare: Tæt og intensiv kontakt med de indsatsklare borgere En tæt og intensiv kontakt kan medvirke til at afklare og motivere til job eller uddannelse 50 borgere udvælges til tæt opfølgning i et år. 25 af borgerne har været på offentlige forsørgelse i mange år og tilbydes relevant beskæftigelsesrettet aktivitet samt tæt opfølgning. 25 af borgere er nye indsatsklare kontanthjælpsmodtagere, som får beskæftigelsesrettet tilbud indenfor den første måned sideløbende med tæt opfølgning. Mål: 25 af borgerne er efter et år matchet 1. Intensiv og virksomhedsvendt aktiveringsindsats i samarbejde med øvrige interessenter En intensiv aktiveringsindsats med fokus på virksomhedsrettede tilbud og brug af mentorordninger øger den enkeltes tilknytning til arbejdsmarkedet og muligheden for at få et job. Endvidere skal samarbejdes med øvrige kommunale afdelinger om en parallel indsats for den enkelte Mål: 65 % af voksne, indsatsklare kontanthjælpsmodtagere er i beskæftigelsesrettede tilbud Etablering af virksomhedscentre og et øget antal virksomhedspladser Aftaler om oprettelse af virksomhedscentre med et antal faste pladser bringer flere i målgruppen i job både ordinært og støttet Mål: At der er oprettet i alt 250 stående virksomhedscenter pladser senest juni 2013 Særlig indsats for de unge På trods af at de indsatsklare unge typisk ikke er direkte uddannelsesegnede, bør fokus være på, at de på et senere tidspunkt skal gennemføre en uddannelse, bl.a. via et øget tværgående samarbejde på området. Udfordringen er at hjælpe de unge til at finde den rigtige uddannelse og at motivere og støtte dem til at gennemføre den. Se Særlig uddannelsesrettet indsats for gruppen af unge under 30 år side 15 (Beskæftigelsesregion Syddanmark, feb. 2010) MIDLERTIDIGT PASSIVE STABILISERING OG REHABILITERING For de midlertidigt passive gælder at deres problemstillinger ofte er så omfattende og komplekse - og af sådan en karakter, at de er i farezonen for at ende på førtidspension. Indsatsen for denne gruppe vil derfor have to formål: o At sikre at der iværksættes de relevante behandlingsmæssige tiltag, således at borgerens tilstand stabiliseres og at borgeren eventuelt på sigt kan gå til at blive indsatsklar o At sikre at tilgangen til førtidspension og fleksjob begrænses Indsatsen bygger ofte på en rehabiliterende tilgang til borgeren, med det sigte at den enkelte igen bliver i stand til agere i eget liv og i kommende arbejdsliv. Juni 2011 Side 13

Eksempler på tiltag: Væsentlige fokusområder for de midlertidigt passive: Tæt opfølgning på borgerens udvikling En tæt opfølgning er nødvendig for at kunne vurdere, hvilken konkret indsats borgeren har brug for, f.eks. om borgeren er klar til en beskæftigelsesrettet indsats Mål: 20 % af 256 borgere i målgruppen 2.3 hos team passiv, skal ved tættere opfølgning gøres indsatsklar eller bringes til anden for forsørgelse i perioden 01.08.11-31.07.12. Indsats: 50 borgere, skal udvælges, og skal tildeles 1 medarbejder med fokus på tættere opfølgning. Match 3 borgere skal kunne ommatches til match 2. Dette ved at have mere fokus på det tværfaglige samarbejde, da borgerne ofte har tunge sociale problemer ved siden af ledigheden. Den økonomiske gevinst kommer ved at der for borgere i match 2, er krav om indsats, og herved kan der hentes refusion til kommunen. Det forventes at den tætte opfølgning vil kunne flytte borgere fra match, således at borgeren kan deltage i virksomhedsrettet aktivering. Opmærksomhed på tildeling af førtidspension Nedsat arbejdsevne på et givent tidspunkt er ikke ensbetydende med en varigt nedsat arbejdsevne Mål: 40 færre på førtidspension i 2014) Det må forventes at når den tidlige indsats på alle områder slår igennem, vil der blive færre indstillinger til førtidspension. Men i en oprydningsperiode er det vigtigt at huske på, at ydelserne er forbundne kar, og indsats på eks. sygedagpenge vil betyde indstillinger til førtidspension. Dette gør sig også gældende på ledighedsydelse og kontanthjælp. (Beskæftigelsesregion Syddanmark, feb. 2010) UDDANNELSE UNGE TIDLIG INDSATS I Fredericia opnår en fjerdedel af alle unge ikke højere uddannelsesniveau end folkeskolens grunduddannelse. 18 % af alle unge starter deres voksenliv på en offentlig forsørgelsesydelse heraf 13 % på kontanthjælp (Beskæftigelsesregion Syddanmark, marts 2011). Disse tal skræmmer og fortæller at en anseelig del af de unge som vokser op i Fredericia er i risikozonen for langtidsledighed og et liv på offentlig forsørgelse. Det er afgørende, at denne tendens vendes og at disse unge gøres til en kompetent del af arbejdsstyrken. Juni 2011 Side 14

For at dette kan ske, er det vigtigt, at nettet omkring de unge gøres finmasket, således at ingen ung får lov til at falde igennem uden en bestået ungdomsuddannelse. Der skal derfor opbygges endnu tættere samarbejdsrelationer mellem: Arbejdsmarkedsafdelingen og UU-Lillebælt Kommunen og virksomhederne UU-Lillebælt og uddannelsesinstitutionerne Uddannelsesinstitutionerne og virksomhederne Kommunen og uddannelsesinstitutionerne Alle har de et ansvar for sammen med de unge at sikre, at de unge som minimum gennemføre en ungdomsuddannelse. Tiltag som Reboot, Netværkslokomotivet og indsatsen på Produktionsskolen er gode eksempler på indsatser, der virker og som vi kan tage ved lære af. Ungeindsatsen skal styrkes i forhold til motivation af den unge til uddannelse og der skal gives den nødvendige støtte for at sikre uddannelsesparatheden og modvirke frafald. Indsatsen skal ligge tidligt og der skal tages affære i det øjeblik, at man opdager at en ung er i risikozonen for ikke at få en uddannelse. Når der tales om ungeindsats er der 2 grupper, der bliver fokuseret på. De unge mellem 16 og 25, og unge mellem 25 30. I den første kategori er der pt. 5.305 unge i Fredericia Kommune. Af dem er ca. 82 % i gang med/har afsluttet en ungdomsuddannelse. Af de resterende ca. 1.000 er godt 300 i gang med et eller andet forberedende forløb, der skal gøre dem parate til en ungdomsuddannelse. Det betyder, at Fredericia Kommune som minimum skal have yderligere ca. 400 unge igennem en ungdomsuddannelse for at opfylde regerings mål på +95. I den anden gruppe af unge mellem 25 30 er der pt. ca. 770 unge på dagpenge eller kontanthjælp. For disse unge gælder ligeledes, at uddannelsesniveauet skal højnes, og at passiv forsørgelse skal erstattes af SU, elevløn og selvforsørgelse. Eksempler på tiltag: Væsentlige fokusområder for de unge: - Alle unge under 30 år skal gøres aktive frem for at være på passive offentlige ydelser med særlig fokus på uddannelse. Mål: At alle unge under 30 år aktiveres kontinuerligt til de er i uddannelse eller i beskæftigelse. - Differentieringen af indsatsen afhængig af den enkelte unges ressourcer og barrierer Målrettet vejledning af de unge fokus på de forskellige uddannelsesmuligheder og uddannelser der giver gode jobmuligheder Juni 2011 Side 15

Mål: De unge kan visiteres til mindst 3 forskellige tilbud der til gode ser den enkeltes motivation og ressourcer. - Motivere de unge for uddannelse synliggørelse af vigtigheden af og fordelene ved uddannelse Mål:95 % unge skal påbegynde en ungdomsuddannelse, og 50 % unge skal påbegynde en videregående uddannelse frem til 2015. - Intensiveret indsats i forhold til at screene de unges læse-, stave- og regnefærdigheder, da netop disse færdigheder er de største barrierer for at begynde/ fuldføre en ungdomsuddannelse. - Tidlig, forebyggende og målrettet indsats for unge med risiko for at opleve barrierer i forhold til uddannelse og arbejdsmarked i voksenlivet fokus på at udnytte mulighederne i ungepakke II Mål: At flere af de helt unge gøres uddannelseparate bl.a. ved at udvikle træningsbaner og/eller uddannelsesramper, som giver mening for de unge og som vil kvalificere dem til at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse - Sikre tilbud målrettet de svagere ledige eksempelvis unge med psykiske og mere komplekse problemer Mål: 50 tilbud der er målrettet unge med særlige problemstillinger. - Reducerer frafaldet på erhvervsuddannelserne, de gymnasiale uddannelser mv., ved en mere intensiv opfølgning i et samspil mellem den unge, jobcenter UU og uddannelsesinstitutionerne for at reducere antallet af unge, der falder fra. Mål: at færre af de unge falder fra uddannelserne - Virksomhedscentre for de svagere unge herunder brug af mentorordningen og etablering af praktikpladser. Mål: Der etableres 25 virksomhedscenter pladser med unge mentorer. ) - Samarbejde med virksomhederne om voksenlærlingeforløb og anden opkvalificering af de unge på virksomhederne Mål: Der laves aftaler om 10 voksenlærlinge forløb fra målgruppen - Modvirke at mange unge starter tidligt i offentlige forsørgelse gennem tilskyndelse til uddannelse gennem tæt samarbejde mellem jobcentre og UU (Ungdommens Uddannelsesvejledning) og andre tværkommunale samarbejder for børn og unge Mål: 95 % unge skal frem til 2015 påbegynde ungdomsuddannelse) - Fokus på at sikre uddannelsesstart og fastholde unge på ungdomsuddannelserne gennem tæt samarbejde med uddannelsesinstitutionerne Mål: 95 % unge skal frem til 2014 påbegynde en ungdomsuddannelse Delmål 1 for ungeindsatsen: at 95 % af de unge frem til år 2015 skal påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse. Juni 2011 Side 16

Effekt af ungeindsatsen: at yderligere 400 unge gennem ovenstående tiltag, motiveres til at gennemføre en ungdomsuddannelse, således at de går fra en passiv forsørgelse til SU og elevløn. Delmål 2 for ungeindsatsen: 6 % af de unge skal gå fra passiv forsørgelse til SU, voksenlærlingeløn eller selvforsørgelse. (Beskæftigelsesregion Syddanmark, marts 2011) BORGERNE I FREDERICIA - MOTIVATION Som nævnt i indledningen til denne strategi, er det generelle uddannelsesniveau i Fredericia for lavt. Hvis Fredericia Kommunes borgere fremadrettet skal kunne klare sig på fremtidens arbejdsmarked er det afgørende at befolkningens uddannelsesniveau hæves. Ikke kun de lediges men også den almindelige, beskæftigede voksne befolknings. Det er vigtigt, at der skabes grundlag for en faglig bevægelse fra brancher med vigende beskæftigelse til brancher med stigende beskæftigelse. Dette er ikke en opgave, som hverken Arbejdsmarkedsafdelingen eller Fredericia som kommune kan løfte alene. Det skyldes helt grundlæggende forhold i Danmark: Arbejdsmarkedspolitik og beskæftigelsesindsats er indrettet på at støtte ledige og sygemeldte i deres søgeaktivitet. Derimod har uddannelsessystemet med de tilhørende forsørgelsesordninger (primært SU) udvikling og forbedring af borgernes kompetencer som kærneopgave. Det betyder at der ganske enkelt ikke er ressourcer til at kommunen kan betale for uddannelse og forsørgelse under uddannelse for et stort antal ledige. Hovedreglen er derfor, at beskæftigelsesindsatsen skal motivere til at borgeren tager en ordinær uddannelse. Dette kan fremmes på mange måder. Først og vigtigst, ved en målrettet og konsekvent rådgivning. Der er dog også mange situationer, hvor beskæftigelsesindsatsen kan være uddannelsesforberedende. F.eks. i forbindelse med FVU (Forberedende Voksen Undervisning) og rotationsprojekter (især for ikke-uddannede eller kortuddannede). I en del af beskæftigelsesaktiviteterne på KompetenceCentret indgår allerede i dag alment kvalificerende elementer. Mulighederne i 6 ugers selvvalgt uddannelse har også stor betydning for mange forsikrede ledige. Endelig er uddannelsesrevalidering relevant for nogle af de borgere, der har mange barrierer i fht. at sikre sig ordinært arbejde. Det er tænkeligt, at der pga. beskæftigelseskrisen og omstruktureringen af jobmarkedet indføres ny nationale ordninger, der udvider mulighederne for at ledige uddanner og efteruddanner sig. Sker dette, skal Arbejdsmarkedsafdelingen være i front med at hjælpe borgere, der kan få udbytte af sådanne ny ordninger. Juni 2011 Side 17

Endelig er hele opgaven med at hæve befolkningens uddannelsesniveau en opgave, som skal løftes af arbejdsmarkedets parter - og hvor kommunen kan indgå i en samarbejdsrelation med parterne om at løse opgaven. Eksempelvis ved at indgå i uddannelses rotationsprojekter og ved at agere som katalysator i processen. Samtidig kan kommunen medvirke ved at italesætte en forventning til sine borgere om, at de livet igennem gør, hvad der er nødvendigt for at holde deres kompetencer på arbejdsmarkedet ved lige. Udgangspunktet må altid være, at borgeren tager ansvar for eget arbejdsliv. Opgaven løses ikke indenfor denne strategis tidshorisont, men grundstenene til samarbejdsrelationerne og partnerskabsaftalerne kan lægges og en udvikling i den rigtige retning kan tage sin begyndelse. SAMMENFATNING Strategien for indsatsen på arbejdsmarkedsområdet i de kommende år bygger på 5 bærende principper: Tidlig indsats Rehabilitering Øget samarbejde med virksomhederne Skærpet fokus på uddannelse Borgeren har ansvaret for eget arbejdsliv Det betyder at: Vi sætter ind, når problemerne opstår og gerne før. Vi venter ikke til tingene har vokset sig store og komplicerede, men handler på indikation, viden og erfaring. Vi bruger rehabilitering som metode og mind set hver gang en borger har brug for aktive foranstaltninger. I stedet for at kompensere borgeren for sit funktionstab, bruger vi de virkemidler der skal til, for at borgeren hurtigst muligt igen kan agere i sit arbejdsliv. Vi udbygger samarbejdet med både de offentlige og private virksomheder. Det er i samarbejdet med dem og arbejdsmarkedets parter, at udfordringen med at mobilisere de ledige, højne befolkningens uddannelsesniveau og at mindske tilgangen af borgere på offentlig forsørgelse skal løses. Juni 2011 Side 18

Vi gør en ekstraordinær indsats for at de unge som minimum kommer igennem en ungdomsuddannelse. Gennem samarbejdet med de øvrige interessenter på området, vil vi arbejde for, at så mange som muligt stimuleres til at gå videre til en kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse. Vi medvirker sammen med arbejdsmarkedets parter og virksomhederne til at skabe grundlag for en faglig udvikling og bevægelse i den voksne befolkning fra brancher med vigende beskæftigelse til brancher med stigende beskæftigelse. Vi er tydelige i vores forventning til at borgere, der står udenfor arbejdsmarkedet tager aktivt del og ansvar for hurtigst muligt at bringe sig selv tættere på arbejdsmarkedet - og aktivt medvirker til at rydde hindringer af vejen. Samtidig er vi tydelige i vores forventning til at borgere i beskæftigelse livet igennem gør, hvad der skal til for at vedligeholde deres faglige kompetencer. DE FEM VIGTIGSTE KERNEMÅLSÆTNINGER FOR STRATEGIEN. Målsætning 1-5 Målgruppe Økonomisk gevinst, mio. kr. 2014 1) Indsats i forhold til Sygedagpenge. 6,760 sygedagpenge, Ledighedsydelse. 2,989 ledighedsydelse, fleksjob og Fleksjob. 0 socialt bedrageri. Regres. 0,868 Socialt bedrageri. 3,193 2) Indsats i forhold til ledige Kontanthjælp og forsikrede 8,340 jobklare. ledige. 3) Indsats i forhold til ledige Kontanthjælp og forsikrede 5,804 indsatsklare. ledige. 4) Indsats i forhold til ledige Førtidspension. 0,732 midlertidig passive. 5) Indsats i forhold til de unge. Kontanthjælp og forsikrede ledige. 1,365 Alt i alt 30,051 Juni 2011 Side 19