Arbejdsmarked. Overordnede mål. Arbejdsmarkeds- og Integrationsudvalget

Transkript

1 Overordnede mål Fredericia står i de kommende år overfor en lang række udfordringer. Ligesom i mange af landets andre kommuner skal der spares på de kommunale budgetter. Hvis der fortsat skal være mulighed for at opretholde de vældfærdsydelser til borgerne, som vi kender i dag, er det afgørende, at det beløb som skal afsættes til overførselsindkomster begrænses til det absolut nødvendige. Borgerne i Fredericia Kommune skal være selvforsørgende og deres gennemsnitlige uddannelsesniveau skal højnes. Arbejdsmarkedet i Fredericia står netop i disse år midt i to modsatrettede strømninger. En strømning skabt af en lavkonjunktur, som har tvunget mange væk fra arbejdsmarkedet med stigende arbejdsløshed til følge. Den modsatrettede strømning skabes af befolkningens aldersmæssige sammensætning, der bevirker, at snart vil mange flere forlade arbejdsmarkedet, end der kommer til. Dette vil givet føre til mangel på arbejdskraft og true kommunens velfærd på den lange bane. For at afbøde virkningerne af disse to modsatrettede strømninger er det afgørende, at tiden nu og her bruges til en målrettet og differentieret indsats overfor de borgere, som står udenfor arbejdsmarkedet. Det er vitalt, at der også fremover sikres det nødvendige udbud af arbejdskraft for at kunne fastholde mulighederne for vækst og udvikling af kommunen, dens borgere og dens erhvervsliv. Der skal handling og resultater til både på kort sigt og på langt sigt. Den gode nyhed er dog, at det ikke er en umulig opgave. På den korte bane kræves blot en reduktion i udgifterne på 10 % - det svarer gennemsnitligt til en reduktion i antallet af borgere på offentlig forsørgelse på ca. 690 personer. Det resultat kan vi ved fælles hjælp godt skabe! På den lange bane skal de tanker, der ligger i Fredericia Kommunes store, gennemgribende innovationsprojekt Fredericia Former Fremtiden (FFF) anvise de veje vi må gå for at løse de udfordringer, der ligger for fremtidens arbejdsmarked i Fredericia. Arbejdsmarkedsstrategien Byrådet vedtog på den baggrund d. 6. juni følgende strategi for arbejdsmarkedsindsatsen : Bærende principper på arbejdsmarkedsområdet: Borgeren tager ansvar for eget arbejdsliv og forandring Rehabilitering skal være bærende princip for alle som har brug for hjælp Der skal motiveres til uddannelse Indsatserne skal ligge så tidligt som muligt Indsatserne skal ske i dialog og samarbejde med offentlige og private virksomheder Borgeren tager ansvar for eget arbejdsliv og forandring fordi: Det handler ikke om Hvad kan vi gøre for dig? versus Hvad kan du gøre for dig selv? men om Hvad kan vi sammen gøre, for at du kan skabe forandring for dig selv? Rehabilitering skal være bærende princip for alle som har brug for hjælp fordi: Den rehabiliterende indsats påviseligt sætter borgeren i stand til igen hurtigst muligt at agere frit i eget liv hvorimod den kompenserende indsats skaber langvarige afhængigheds forhold. Der skal motiveres til uddannelse fordi: Al tilgængelig viden og erfaring viser, at des bedre uddannet et menneske er, des større muligheder har det også for at være selvforsørgende. Indsatserne skal ligge så tidligt som muligt fordi: Vi ved, at tid er en faktor i forhold til at vende tilbage til arbejdsmarkedet, hvis man mister sit job. Jo længere tid der går, før der gøres en aktiv indsats, des sværere bliver det. Indsatserne skal ske i dialog og samarbejde med virksomhederne fordi: Virksomhederne har arbejdspladserne og uden virksomhederne kommer vi ikke i mål. Vi er gensidigt afhængige af hinanden derfor er det afgørende at vi samarbejder. 1

2 Mål fra politikken Der er i arbejdsmarkedsstrategien fastsat mål for indsatsen frem til De konkrete økonomiske målsætninger er: Målsætning 1-5 Målgruppe Økonomisk gevinst, mio. kr ) Indsats i forhold til sygedagpenge, ledighedsydelse, fleksjob og socialt bedrageri. 2) Indsats i forhold til ledige jobklare. 3) Indsats i forhold til ledige indsatsklare. 4) Indsats i forhold til ledige midlertidig passive. 5) Indsats i forhold til de unge. Sygedagpenge. 6,760 Ledighedsydelse. 2,989 Fleksjob. 0 Regres. 0,868 Socialt bedrageri. 3,193 Kontanthjælp og forsikrede ledige. Kontanthjælp og forsikrede ledige. 8,340 5,804 Førtidspension. 0,732 Kontanthjælp og forsikrede ledige. 1,365 Alt i alt 30,051 De økonomiske mål nedbrydes til delmål for hvert af årene Andre målsætninger Med strategien sættes derudover følgende målsætninger: Flere ledige skal i arbejde Der skal skabes faglig og geografisk mobilitet Flere unge skal have en ungdomsuddannelse Tilgangen til varige forsørgelsesudgifter skal mindskes Rettidigheden i sagsbehandlingen skal øges Målsætningerne uddybes i arbejdsmarkedsstrategien 2

3 3

4 Status Samlet står Fredericia - som det fremgår - overfor væsentlige udfordringer på arbejdsmarkedsområdet. På nogle af de væsentligste områder er status: Arbejdskraftreserven (personer med ledighed udover 3 måneder). Der er en samlet stigning. Udviklingen er dårligere end Syddanmark og klynge, hvor der har været et fald. Stigningen skyldes, at der har været en større stigning i dagpengemodtagere, end der har været et fald i kontanthjælpsmodtagere. Der har dog været en positiv udvikling i langtidsledigheden for kontanthjælpsmodtagere, bedre end både Syddanmark og klyngen. Tilgang til permanente ydelser. Fredericia har en negativ udvikling i permanente ydelser. Stigningen er større end både Syddanmark og klyngen. Der er stigning i både fleksjob/ledighedsydelse og førtidspension. Stigningen er større end både Syddanmark og klyngen. I grupperne vedr. Risiko for permanente ydelser, er der stigning inden for alle tre områder. Beskæftigelsesregionen anbefaler, at der holdes et kraftigt fokus på stigningen for de indsatsklare og sygedagpengeforløb Unge på offentlig forsørgelse. Fredericia har en stigning af unge på offentlig forsørgelse, hvor Syddanmark oplever et fald. Stigningen er størst blandt de unge u/25 år. Her er stigningen større en både Syddanmark og klyngen. Andelen af de unge er større end både Syddanmark og klyngen. De unge dagpengemodtagere, jobklare og indsatsklare udgør de største grupper. Der er en negativ udvikling blandt dagpengemodtagere og indsatsklare, der er større en både Syddanmark og klyngen. Rettidighed. Fredericia har haft et fald på rettidigheden inden for de 6 måneder, efter at have haft nogle flotte stigninger. Dette gælder både for dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere. Tallene for maj måned peger dog på en forbedring. 4

5 Indsatsområder i 2012 Oversigt over egne indsatsområder 2012 Sygemeldte borgere - Rehabilitering - Fastholdelse og tidlig indsats Ledige - Jobklar tidlig indsats - Indsatsklare tidlig indsats og rehabilitering - Midlertidigt passive Stabilisering og rehabilitering Uddannelse - Unge tidlig indsats - Borgere i Fredericia - Motivation Frikommune Fredericia Former Fremtiden Rettidighed Indsatsområderne er beskrevet i Strategi for Arbejdsmarkedsindsatsen I strategien genfindes nedenstående beskrivelser suppleret med eksempler på den konkrete udmøntning og mål for indsatsen. Sygemeldte borgere: Rehabilitering Nyere undersøgelser viser, at forskellige former for tidlige samt tværfaglige rehabiliteringsindsatser øger sygemeldtes chancer for at fastholdes i- eller komme tilbage til arbejde og mindsker risikoen for langvarigt sygefravær (Arbejdsmarkedsstyrelsen 2008; Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 2006, 2008). Denne viden understøttes af de erfaringer, som man har gjort sig i kommunens Pleje i projekt Længst muligt i eget liv. Her har en rehabiliterende indsats frem for en kompenserende nedsat de ældres plejebehov markant. Vi ved altså, at rehabilitering som metode virker. Derfor skal den rehabiliterende tankegang og mind set danne grundlag, hver gang vi møder en borger, som har brug for aktive foranstaltninger for at komme videre. Borgeren hjælpes til at kunne hjælpe sig selv. Kodeordene er tidlig, tværfaglig og rehabiliterende indsats. Fastholdelse tidlig indsats Mange undersøgelser gennem tiden har vist, at des længere tid et menneske er væk fra sin arbejdsplads, des vanskeligere bliver det at vende tilbage selv ganske få måneders fravær kan betyde, at man udstødes helt af arbejdsmarkedet. Derfor vil vi satse intensivt på fastholdelse på arbejdspladsen, når en borger sygemeldes. Der hvor vi vurderer, at sygdomsforløbet kan blive kompliceret og/eller langvarigt, vil vi allerede fra de tidlige faser i sygemeldingen indgå i samarbejde om fastholdelse med den sygemeldtes virksomhed. For sygemeldte der kommer fra ledighed, er det af stor betydning, at de hurtigst muligt igen kommer i kontakt med arbejdsmarkedet. Hurtig vejledning og afklaring er her et væsentligt indsatsområde. For at dette kan lykkes, er det afgørende, at de potentielle risikosager identificeres hurtigst muligt via en effektiv visitation. Vi anser delvis raskmelding som et godt og vigtigt værktøj i tilbagevenden til arbejde. Derfor tager vi det i anvendelse, hver gang det er muligt. Ledige: Jobklare tidlig indsats Alle jobklare borgere skal mødes med en tidlig og intensiv indsats. En indsats der er målrettet de aktuelle jobåbninger og som fremmer den enkeltes faglige og geografiske mobilitet. Aktiveringen skal altid være målrettet job og overvejende foregå ude i virksomhederne. Et element i aktiveringen kan også være de korterevarende kurser eller uddannelse, som markant vil øge den enkeltes jobchancer. Indsatsklare tidlig indsats og rehabilitering Ligesom de jobklare skal de indsatsklare mødes med en tidlig og målrettet indsats dette gælder både kontanthjælpsmodtagere og modtagere af ledighedsydelse. Aktiveringens sigte skal altid være at øge den enkeltes berøringsflade til arbejdsmarkedet - og for de unges vedkommende sigte imod, at de motiveres til og kommer i gang med en uddannelse. 5

6 I samarbejde med borgeren skal de hindringer, der måtte være for at borgeren kan komme i job ryddes af vejen, således at borgeren kan gå fra at være indsatsklar til at være jobklar. I denne indsats ligger der ofte en rehabiliterende tilgang til borgeren, hvorved den enkelte igen bliver i stand til agere i eget arbejdsliv. Midlertidigt passive stabilisering og rehabilitering For de midlertidigt passive gælder at deres problemstillinger ofte er så omfattende og komplekse - og af sådan en karakter, at de er i farezonen for at ende på førtidspension. Indsatsen for denne gruppe vil derfor have to formål: o o At sikre at der iværksættes de relevante behandlingsmæssige tiltag, således at borgerens tilstand stabiliseres og at borgeren eventuelt på sigt kan gå til at blive indsatsklar At sikre at tilgangen til førtidspension og fleksjob begrænses Indsatsen bygger ofte på en rehabiliterende tilgang til borgeren, med det sigte at den enkelte igen bliver i stand til agere i eget liv og i kommende arbejdsliv. Uddannelse: Unge tidlig indsats I Fredericia opnår en fjerdedel af alle unge ikke højere uddannelsesniveau end folkeskolens grunduddannelse. 18 % af alle unge starter deres voksenliv på en offentlig forsørgelsesydelse heraf 13 % på kontanthjælp (Beskæftigelsesregion Syddanmark, marts 2011). Disse tal skræmmer og fortæller at en anseelig del af de unge som vokser op i Fredericia er i risikozonen for langtidsledighed og et liv på offentlig forsørgelse. Det er afgørende, at denne tendens vendes og at disse unge gøres til en kompetent del af arbejdsstyrken. For at dette kan ske, er det vigtigt, at nettet omkring de unge gøres finmasket, således at ingen ung får lov til at falde igennem uden en bestået ungdomsuddannelse. Der skal derfor opbygges endnu tættere samarbejdsrelationer mellem: Arbejdsmarkedsafdelingen og UU-Lillebælt Kommunen og virksomhederne UU-Lillebælt og uddannelsesinstitutionerne Uddannelsesinstitutionerne og virksomhederne Alle har de et ansvar for sammen med de unge at sikre, at de unge som minimum gennemføre en ungdomsuddannelse. Tiltag som Reboot, Netværkslokomotivet og indsatsen på Produktionsskolen er gode eksempler på indsatser, der virker og som vi kan tage ved lære af. Indsatsen skal ligge tidligt og der skal tages affære i det øjeblik, at man opdager at en ung er i risikozonen for ikke at få en uddannelse. Når der tales om ungeindsats er der 2 grupper, der bliver fokuseret på. De unge mellem 16 og 25, og unge mellem I den første kategori er der pt unge i Fredericia Kommune. Af dem er ca. 82 % i gang med/har afsluttet en ungdomsuddannelse. Af de resterende ca er godt 300 i gang med et eller andet forberedende forløb, der skal gøre dem parate til en ungdomsuddannelse. Det betyder, at Fredericia Kommune som minimum skal have yderligere ca. 400 unge igennem en ungdomsuddannelse for at opfylde regerings mål på +95. I den anden gruppe af unge mellem er der pt. ca. 770 unge på dagpenge eller kontanthjælp. For disse unge gælder ligeledes, at uddannelsesniveauet skal højnes, og at passiv forsørgelse skal erstattes af SU, elevløn og selvforsørgelse. Borgerne i Fredericia - Motivation Som nævnt i indledningen til denne strategi, er det generelle uddannelsesniveau i Fredericia for lavt. Hvis Fredericia Kommunes borgere fremadrettet skal kunne klare sig på fremtidens arbejdsmarked er det afgørende at befolkningens uddannelsesniveau hæves. Ikke kun de lediges men også den almindelige, beskæftigede voksne befolknings. Det er vigtigt, at der skabes grundlag for en faglig bevægelse fra brancher med vigende beskæftigelse til brancher med stigende beskæftigelse. Dette er ikke en opgave, som hverken Arbejdsmarkedsafdelingen eller Fredericia som kommune kan løfte alene. Det skyldes helt grundlæggende forhold i Danmark: Arbejdsmarkedspolitik og beskæftigelsesindsats er indrettet på at støtte ledige og sygemeldte i deres søgeaktivitet. Derimod har uddannelsessystemet med de tilhørende forsørgelsesordninger (primært SU) udvikling og forbedring af borgernes kompetencer som kærneopgave. Det betyder at der ganske enkelt ikke er ressourcer til at kommunen kan betale for uddannelse 6

7 og forsørgelse under uddannelse for et stort antal ledige. Hovedreglen er derfor, at beskæftigelsesindsatsen skal motivere til at borgeren tager en ordinær uddannelse. Dette kan fremmes på mange måder. Først og vigtigst, ved en målrettet og konsekvent rådgivning. Der er dog også mange situationer, hvor beskæftigelsesindsatsen kan være uddannelsesforberedende. F.eks. i forbindelse med FVU (Forberedende Voksen Undervisning) og rotationsprojekter (især for ikke-uddannede eller kortuddannede). I en del af beskæftigelsesaktiviteterne på KompetenceCentret indgår allerede i dag alment kvalificerende elementer. Fredericia Former Fremtiden men en del af de takter, der bliver slået an i strategien, vil pege hen imod de nye metoder og tænkemåder, der skal udvikles i Fredericia Former Fremtiden for at kunne håndtere udfordringerne på den lange bane på fremtidens arbejdsmarked. Fredericia er netop blevet godkendt som frikommune gældende fra til Denne status vil vi udnytte ikke mindst på arbejdsmarkedsområdet, hvor vi vil søge om tilladelse til forsøg, hvor love og regler regulere de metoder, som vi skal bruge og hvor de metoder virker hindrende for nye hensigtsmæssige løsninger. Mulighederne i 6 ugers selvvalgt uddannelse har også stor betydning for mange forsikrede ledige. Endelig er uddannelsesrevalidering relevant for nogle af de borgere, der har mange barrierer i fht. at sikre sig ordinært arbejde. Det er tænkeligt, at der pga. beskæftigelseskrisen og omstruktureringen af jobmarkedet indføres ny nationale ordninger, der udvider mulighederne for at ledige uddanner og efteruddanner sig. Sker dette, skal Arbejdsmarkedsafdelingen være i front med at hjælpe borgere, der kan få udbytte af sådanne ny ordninger. Endelig er hele opgaven med at hæve befolkningens uddannelsesniveau en opgave, som skal løftes af arbejdsmarkedets parter - og hvor kommunen kan indgå i en samarbejdsrelation med parterne om at løse opgaven. Eksempelvis ved at indgå i uddannelses rotationsprojekter og ved at agere som katalysator i processen. Samtidig kan kommunen medvirke ved at italesætte en forventning til sine borgere om, at de livet igennem gør, hvad der er nødvendigt for at holde deres kompetencer på arbejdsmarkedet ved lige. Udgangspunktet må altid være, at borgeren tager ansvar for eget arbejdsliv. Opgaven løses ikke indenfor denne strategis tidshorisont, men grundstenene til samarbejdsrelationerne og partnerskabsaftalerne kan lægges og en udvikling i den rigtige retning kan tage sin begyndelse. Frikommune og Fredericia Former Fremtiden Byrådet vedtog 8. oktober 2010 det store innovationsprojekt, Fredericia Former Fremtiden. Et af delprojekterne i dette er innovationsprojektet på arbejdsmarkedsområdet: Ud af ledighed ind i arbejdsfællesskabet. Nærværende strategi er ikke som sådan en del af 7

8 Problemområder Både den nyligt udkomne rapport fra AKF om Socioøkonomiske udfordringer for Fredericia Kommune og materiale fra Beskæftigelsesregion Syddanmark peger på følgende problemområder: For mange borgere er på overførselsindkomst De unge falder igennem på stort set alle områder uddannelse og erhverv Fredericia har mange ansatte i nedslidende brancher Fredericianerne er dårligt uddannede Fredericianerne er mere arbejdsløse end vore naboer og landsgennemsnittet Disse problemstillinger løses ikke ved Strategi for arbejdsmarkedsindsatsen alene, men den er et skridt i den rigtige retning. 8

9 Budgetforudsætninger Budget- og regnskabstal Drift kroner 2012 prisniveau Regnskab Budget Budget Overslagsår UDGIFTER INDTÆGTER I ALT heraf (netto) Serviceudgifter Overførselsudgifter Lønsum Politikområder: 9

10 Budget- og regnskabstal Anlæg kroner 2012 prisniveau Budget Overslagsår