Ballerup Kommunes strategi for den sammenhængende ungeindsats år

Relaterede dokumenter
BALLERUP KOMMUNE DEN SAMMENHÆNGENDE UNGEINDSATS ÅR

Fællesskab for alle - Alle i fællesskab Børne- og Ungestrategi Ballerup Kommune

Fællesskab for alle - Alle i fællesskab Børne- og Ungestrategi Ballerup Kommune

Samarbejdsmodellen. Erfaringer fra Ballerup Kommune.

Ballerups Analyse af Læringsmiljøer (BAL)

Handicappolitik for Gentofte Kommune

Politik for mødet med borgeren

REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL SEKTIONSLEDER SUNDHED OG TRIVSEL BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE

En samlet ungeindsats i Center Arbejdsmarked

NOTAT. Organisering af de kommunale ungeindsats. I dette notat præsenteres forslag til organisering af den kommunale ungeindsats

Samarbejde. mellem lærere og pædagoger i undervisningen. Skolefagenheden

Kvalitetsstandard for støtte i eget hjem ( 85) Høringsmateriale juni 2015

Tidlig indsats i forhold til børn og unge med behov for særlig støtte.

Fællesskab i Kerteminde Kommune LEDELSESGRUNDLAG

J.nr februar 2011

Netværksmødet anerkendende dialog

Personalepolitik. Værdigrundlag for. Midt- og Sydsjællands Brand & Redning

Forslag til øget videndeling mellem almentilbud og specialtilbud på skoleområdet

Målstyringsaftale: Indsatsen for unge på uddannelseshjælp.

Frivilligcenter Herning et lokalt videns- og kompetencecenter

Sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune

Overordnede principper og anbefalinger for håndtering af og skadelig brug af rusmidler i Center for Boområdet

Skoleleder på Jægerspris Skole Frederikssund Kommune

Et nyt paradigme den samarbejdende regionskommune

Strategi for fremtidens specialområde

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.1 Kommunikation

E N G D A L S K O L E N Væ V rdiregelsæt

Notat. Side 1 SKOLER OG INSTITUTIONER. Dato: 17. april 2015

BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune

Mediestrategi i Dagplejen

Folkeskolereform. Kære forældre

VIRKSOMHEDSPLAN

Fra Syrien til Samsø

Sammenhængende børnepolitik. Skive Kommune. ::ODMA\PCDOCS\DokAjour\833868\1 1

Handlingsplan for frivilligt socialt arbejde og aktivt medborgerskab

Model for forstærket samarbejde om de mest specialiserede sociale tilbud i Nordjylland

LOKALSAMFUNDET BYGGER BRO Ny hverdag i Danmark

International strategi

PRAKTIKBESKRIVELSE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1.

HVOR KAN I FINDE OS?: PÆDAGOGISK PSYKOLOGISK RÅDGIVNING (PPR) Kontaktoplysninger: Min kontaktperson er: Telefontid i Børne- og Familiecentret:

Visions og rammepapir

Din læringsrejse. En guide til Det Fælles Lederaspirantforløb. i Aarhus Kommune

Godkendelse af forslag til den fremadrettede antidopingindsats

Kvalitetsstandard for støttecentre og de små bofællesskaber. Vedtaget af Byrådet den 31. august 2015

1. Indledning. 2. Visionen

Udviklingsaftale 2019 for Byråds- og Direktionssekretariatet

Til alle lærere i Frederiksberg Kommune

Forebyggelsesindsatser i Sundhedscentret

Norddjurs Kommune. Implementering. Politik for inklusion og tidlig indsats samt politik for årgang

Implementering. Norddjurs Kommune

2. Eksempler på udfordringer for borgere i mødet med systemet

Sundhedsstyrelsen indkalder hermed ansøgninger fra private organisationer om tilskud fra puljen Børn som pårørende til psykisk syge og misbrugere

REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL SEKTIONSLEDER SUNDHED OG TRIVSEL BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE

PRÆSENTATION AF FORLØB I VALGMODUL Modul 13. Valgmodulets titel: Den Palliative indsats i Århus Kommune

De 5 mål i Den aktive borger

Partnerskabsaftale mellem Herning-Ikast Landboforening og Ikast-Brande Kommune

Dialogbaseret aftalestyring Vesthimmerlands Kommune. Aftale mellem Dagplejen og Børne-& Skoleforvaltningen

Anvendelsesområde Instruksen er rettet mod leder og medarbejdere, på Skrænten og omfatter alle, som bor på Skrænten.

En mobbefri kultur giver mulighed for, at den enkelte medarbejder/leder tør folde sine ideer og ressourcer ud.

Vejledning til kulturaftaler

Antimobbestrategi for Bankagerskolen

Faxe Frivilligråd. Visionsaften Kultunariet, mødelokale i st.etg. 20. Marts 2017 kl marts

Anvendelsesområde Instruksen er rettet mod leder og medarbejdere, på Skrænten, og omfatter alle, som bor på Skrænten.

Kvalitetssystem på VGHF

Idé katalog. for samarbejde mellem lærere og pædagoger. Skolefagenheden

Opsamling, Workshop, Bedst Praksis Ledelse

Beskæftigelsesplan Jobcenter Viborg

Fælles regional retningslinje for ledelse

Notat Dato 16. august 2016 DGN. Side 1 af 6. Medarbejderdrevet handlinger som forandrer

UDVALGSSTRATEGI KFB-UDVALGET

Kompetenceplan for Glostrup Kommunes skolevæsen

Handleplan. Målstyringsaftale: A-dagpenge og jobparate kontanthjælpsmodtagere. Kerneopgaverne. Mål og resultatkrav. Evaluering:

Kvalitet i dagtilbud i Middelfart Kommune

Handleplan. Målstyringsaftale: Sygedagpenge og Jobafklaring. Kerneopgaverne. Mål og resultatkrav. Evaluering: Der er fokus på:

Flere registreres i RKI

Temamøde om ny Sundhedspolitik den 6. oktober Byrådet

INDDRAGELSE AF FRIVILLIGE OG FORENINGER EN INTRODUKTION

Kravspecifikation for den pædagogiske læreplan

Tjekliste Medfødt immundefekt

Ung i gang Omlægning af indsatsen ved CSU for unge i aldersgruppen år

Målstyringsaftaler Uddannelse og job

Handleplan for sundhedspolitikken i ÆHF

SKOLEPOLITISKE MÅLSÆTNINGER FANØ KOMMUNE 2013

Dialogbaseret aftalestyring; Katrinehaven Nord 2014

Ungdomsskolen har derfor i uge 32 og 33 gennemført en undersøgelse af de unges egen mening om behovet for en Ungdomscafé.

Projektbeskrivelse Aktive hurtigere tilbage!

Kortlægning af Svendborg Kommunes nuværende borger- og patientrettede indsatser indenfor diabetes samt oplæg til en opkvalificeret indsats.

Referat Direktørforum for almene boliger

Oplæg til en rekrutteringsstrategi på sundheds- og omsorgsområdet

DATS og Skolereformen Ved børne- og unge teaterkonsulent Gitte Gry Bech Ballesheim

Inspiration til etablering af læringsmiljøer for medarbejdere

Udbuds- og udliciteringspolitik 2012 for EUC Nordvest

Værdiregelsæt er opbygget sammen med vores vision og mission

Ydelseskatalog for individuel socialpædagogisk støtte efter servicelovens 85

Udfordringer. Hvilke udfordringer oplever I særligt i relation til temaet? o Øvrige udfordringer? I bedes svare på det overordnede spørgsmål

Strategi for udvikling af det talte og skrevne sprog hos børn og unge mellem 0 16 år i Rebild Kommune

Status på dagtilbudspolitik i Roskilde Kommune 2017.

Inklusion af børn og unge med autisme En opgave der kræver viden og indsigt

Nedenfor en række mere detaljerede kommentarer:

Internationalisering på Strib Skole

Transkript:

BALLERUP KOMMUNE Dat: 9. august 2018 Tlf. dir.: 2516 9407 E-mail: mrh@balk.dk Kntakt: Mette-Luise Rhde Sagsid: 00.17.00-A00-1-14 Ballerup Kmmunes strategi fr den sammenhængende ungeindsats 13-30 år INDLEDNING Visin 2029 sætter den verrdnede plitiske retning fr ungestrategien i Ballerup Kmmune. Strategien fr den sammenhængende ungeindsats er udarbejdet inden fr rammen af Ballerup Kmmunes Børne- g Ungeplitik m at skabe sammenhængende udviklingsfrløb fr alle børn g unge i alderen 0-30 år. Brgerne skal pleve, at hele kmmunen arbejder samlet g krdineret fr at lykkes med, at alle børn g unge kan leve et gdt, selvstændigt g udviklende liv hele livet. Det frdrer et tæt g frpligtende samarbejde på tværs af hele rganisatinen. Side 1

Nedenstående figur illustrerer Ballerup Kmmunes sammenhængende indsats på 0-30 års mrådet. Børne- g Ungestrategien Fællesskab fr Alle Alle i fællesskab rammesætter arbejdet med alle børn g unge fra 0-18 år. Aktiveringsstrategien rammesætter arbejdet med alle vksne fra det 18. år. Strategien fr den sammenhængende ungeindsats er udarbejdet inden fr rammen af Ballerup Kmmunes Børne- g Ungestrategi Fællesskab fr Alle Alle i Fællesskab, g integrerer samtidig Ballerup Kmmunes Aktiveringsstrategi. Strategien fr den sammenhængende ungeindsats rammesætter arbejdet med unge ml. 13 g 30 år, der har brug fr en sammenhængende indsats på tværs af uddannelses-, beskæftigelses- g scialindsatsen til at gennemføre uddannelse g/eller kmme i jb. Det er således en strategi, der retter sig md en mindre andel af Ballerup Kmmunes unge, der har brug fr en særlig støtte fr at kmme i uddannelse g jb. Fælles fr strategierne er betydningen af aktive fællesskaber, der styrker mulighederne fr at de unge bliver livsduelige medbrgere, der har deltagelsesmuligheder i frhld til uddannelse, jb g sciale fællesskaber. MÅLGRUPPEN Målgruppen fr den sammenhængende ungeindsats er unge ml. 13-30 år, der har behv fr støtte til at gennemføre uddannelse g/eller kmme i jb. Side 2

Fælles fr målgruppen er, at de ikke er en del af fællesskaberne på uddannelserne g arbejdsmarkedet. Ofte heller ikke i civilsamfundet. De har m end i varierende grad behv fr støtte til at gennemføre uddannelse g/eller kmme i jb. OVERORDNEDE STRATEGISKE MÅL Overrdnede strategiske mål: Alle unge skal have uddannelse g/eller jb Alle unge skal have mulighed fr at etablere relatiner g netværk ved at deltage i fællesskaber på uddannelsesinstitutiner, på arbejdsmarkedet g i sciale sammenhænge med andre unge Den sammenhængende ungeindsats skal tage udgangspunkt i de unges drømme g ønsker g understøtte de unge i at mestre en hverdag med deltagelsesmuligheder i fællesskaber Ballerup Kmmune skal leve p til den natinale målsætning fr uddannelse g jb: I 2030 skal mindst 90 pct. af alle 25-årige have gennemført en ungdmsuddannelse I 2030 skal andelen af unge p til 25 år, sm ikke har tilknytning til uddannelse eller arbejdsmarkedet, være halveret Alle unge under 25 år, der hverken er i gang med eller har fuldført mindst en ungdmsuddannelse har ret til en uddannelsesplan g skal gennem en psøgende g pfølgende indsats tilbydes vejledning m mulighederne fr at øge deres frmelle kmpetencer på krt g på længere sigt. De natinale mål har frem md 2030 en række delmål: Side 3

Knkrete mål: Øge antallet af unge, der starter på en ungdmsuddannelse Antallet af unge, der ved afslutningen af grundsklen vælger en erhvervsskle, skal være mindst 30 % Øge antallet af unge, der gennemfører en ungdmsuddannelse Øge antallet af unge, der får en kmpetencegivende uddannelse Øge andelen af unge, der går fra ffentlig frsørgelse til at kmme i jb Øge den enkelte unges livsmestring g måle dette ved hjælp af prgressinsmålinger Der udarbejdes en årlig status på de uddannelsesplitiske målsætninger g de knkrete mål DET FÆLLES UNGESYN Det fælles ungesyn har sm grundlæggende værdi, at unge plever sig sm betydningsfulde deltagere i fællesskaber, hvri individuelle frskelle pfattes sm en styrke. Strategien vægter samarbejdet med den unge brger. Ud fra et systemisk g anerkendende ungesyn inddrages alle aspekter i den unges liv. Dermed har vi sm grundlæggende værdi, at alle unge er unikke g at alle unge skal pleve værdien af at være en aktiv medbrger. Derfr skal vi have høje frventninger til deres deltagelsesmuligheder på uddannelsesinstitutinerne, arbejdsmarkedet g i civilsamfundet. SAMARBEJDET MED DEN UNGE Det frpligtende g frebyggende samarbejde betyder at ledere g medarbejdere på alle niveauer, der arbejder med unge, tager ansvar fr i fællesskab at indgå g bidrage til efterlevelse af strategien. Udgangspunktet vil altid være der, hvr den unge er; hvr den unges drømme, ønsker g bekymringer tillægges vægt. I det frpligtende faglige samarbejde skal fælles videndeling, refleksin g inspiratin bidrage til at styrke faglighed g kmpetencer. I samarbejdet har alle deres særlige pgaver g ansvar g det er afgørende at etablere en fælles g krdineret frståelse af, hvad der samarbejdes m, g hvrdan der ptimalt kan samarbejdes med alle unge. Målet er at skabe en lærende kultur, sm handler m at alle prfessinelle på alle niveauer frhlder sig til sig selv sm lærende. Samarbejdet med den unge g den unges familie g netværk skal pririteres højt, frdi de er vigtige medspillere g ressurcer. Side 4

Kendetegnende fr det frpligtigende samarbejde er: Alle unge skal pleve at blive mødt anerkendende g få indflydelse på løsningerne Det tværprfessinelle g fagfaglige samarbejde udgør mdrejningspunktet fr den sammenhængende ungeindsats Alle relevante fagligheder, viden g perspektiver indgår i den fælles pgaveløsning, hvr alle bidrager med sin viden, erfaring g faglighed I samarbejdet m at støtte de unge i uddannelse g/eller jb, tilrettelægges tilbud g indsatser ud fra et perspektiv m at integrere et fællesskabsperspektiv i ungeindsatserne med det frmål at: Støtte den unge i at indgå i fællesskaber g etablere relatiner Styrke den unges selvværd g handlekraft Støtte den unge i at få styr hverdagen Skabe rum g støtte til den unge på vejen til målet m uddannelse g/eller jb Hvilke tilbud g indsatser, der kan støtte de unge i uddannelse g/eller jb, vil ændres kntinuerligt i takt med samfundsviklingen. Tilbudsviften til unge udvikles g justeres løbende på baggrund af en årlig vurdering g status. FRA STRATEGI TIL PRAKSIS - det sætter først sine spr når vi handler Strategien skal udmøntes i knkret handling fr at skabe værdi fr unge brgere i Ballerup Kmmune. I Ballerup Kmmune bruger vi samarbejdsmdellen sm metde, når der er behv fr et tæt samarbejde på tværs af fagmråder. Grundelementerne i samarbejdsmdellen er: En krdinerende g ansvarlig tvhlder fra start til slut De unge inddrages i hele prcessen g mødes i øjenhøjde Et tværfagligt team der sammensættes med netp de fagpersner fra rganisatinen, der kan bidrage til en helhedsrienteret g krdineret indsats Fkus på udvikling af tværfaglige løsninger på tværs af frvaltningsmråder, der kan understøtte brgeren i at kmme i uddannelse g jb. Centralt er, at brgeren er medprducent af sin egen En Plan Den rigtige indsats gives på det rigtige tidpunkt. Dermed håndteres alle prblemstillinger i frhld til uddannelse, arbejdsløshed, familie g børn, psykiatri, handicap g misbrug i de respektive centre med den nuværende ressrtfrdeling via samarbejdsmdellen. Efter behv deltager eksterne aktører g persner fra den unges private netværk i de tværfaglige møder. Behvet fr en krdinerende indsats på tværs af fagmråder vil variere alt efter den unges alder g støttebehv. Det er afgørende, at de unge tilbydes en tværgående g krdinerende ungeindsats, der hverken er større eller mindre end det faktiske behv. Side 5