Læsehandlingsplan. Hovedområde Fokuspunkter Side Indledning 2

Relaterede dokumenter
LÆSEHANDLINGSPLAN Frederiksgård Skole

LÆSEHANDLINGSPLAN TINGBJERG HELDAGSSKOLE

Læsehandlingsplan Bavnehøj Skole 2016/2017

Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning.

Tjørnelyskolen prioriterer læsning og udvikling af elevernes læsekompetence særligt højt.

Handleplan for læsning Sødalskolen August 2012

Læsepolitik Skolen på Duevej

Handleplan for læsning

Handleplan vedrørende skolens læsepolitik.

Læse-skrivehandleplan

Handleplan for læsning på Knudsøskolen.

Afdeling 1. Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Hvad er skolens overordnede formål med læseindsatsen?

Læsehandleplan 2011 / 2012

Læsehandlingsplan. Formål

+Læsehandleplan Sortedamskolen

At alle elever videreudvikler alderssvarende læsestrategier og læsefærdigheder, som de anvender til videntilegnelse i alle skolens fag.

Forskning viser, at forældre er rollemodeller for deres børn, både når de taler, skriver og læser.

Handleplan for læsning

Handleplan for læsning

Læsepolitik 2010/11 Vadgård skole

Ringsted Lilleskole Læsepolitik

TØNDER DISTRIKTSSKOLE

Handleplan for læsning

Handleplan for læsning. Skals Skole

5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

Læsning på Ellebjerg Skole 2009/10

Gadstrup Skoles læsehandleplan

Ulbjerg SDI Handleplan for læsning

Læsehandlingsplan Langholt Skole

Dybkærskolens handleplan for sprog- og læsefærdigheder fra klasse

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen

Børnehaveklasselæreren og. Undervisningen er differentieret, alle elever ud vikler skriftsproglige undervisning tager forside/bagside og brug af

Handleplan for læsning Sparkær Skole

Hornum skole. Dette arbejder vi med i alle årgange:

Hastrupskolens læsehandleplan 2010/2011

0. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

Handleplan for læsning Holmebækskolen

Funder-Kragelund Skoles læsepolitik

Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet

Kommunal evaluering af dansk (skriftsprog), matematik og engelsk i Syddjurs kommune

0. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

Indhold Indledende bemærkninger... 2 Læsebånd hvornår og hvor?... 2 Læsebånd hvordan?... 2 Læsestrategier/læseteknikker... 3 Eksempel på mulige mål

På Korsvejens Skole medtænker vi følgende læse- og læringsmodel i den daglige undervisning:

Handleplan for. læsning. Skovboskolen

Handleplan for læsning på Stilling Skole

LÆSNING SPANGSBJERGSKOLEN

2012/2013. Læsehandleplan for Margretheskolen

Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune

Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring. Skoleområdet. Indskoling

Læsepolitik for Christianshavns skole

ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK

Bilag til Merete Brudholms artikel. Bilag 1. Læsning i alle fag

Fra august 2009 er der iværksat skole/hjemvejledere til at vejlede ressourcesvage to-sprogsfamilier i læsestøtte af deres barn.

Indhold af Paradisbakkeskolen afd. Nexøs læsepolitik

Forord. Mål. Tiltag. Læsehappenings

Evalueringsrapport klasselæseprøver. Majbrit Jensen og Lotte Koefoed Jensen

Læsehandleplan for Ellemarkskolen

6. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

1. fase (0. 3.kl) 2. fase (4. 6.kl) 3. fase ( kl)

Sprog- og læsepolitik

THOMASSKOLENS LÆSEPOLITIK

Handleplan for læsning på Rougsøskolen Mellemtrinnet

Læsning og skrivning i 4. til 6. klasse. Skoleområdet

HANDLEPLAN FOR LÆSNING LØGSTRUP SKOLE Indhold:

Læsepolitik og Handleplan for Kerteminde Kommune Læsepolitik i Kerteminde Kommune for elever fra 6 til 18 år

Udvikling af sprog- og læsefærdigheder i overbygningen

Læsehandleplan for Nordregårdsskolen

5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

Skoleåret 2013/ Viborg Kommune

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

Læsepolitik Ådum Skole

Vemmedrupskolens handleplan for læsning

Mål og evalueringsplan for læsning på Asgårdskole.

Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune

Horsens Kommune. Bankagerskolens handleplan for læsning og skrivning

Læsning er at genskabe et forestillingsindhold på basis af en identifikation af tekstens ord og forhåndskendskab til tekstens begrebsverden.

Peder Lykke Skolens læsepolitik april 2018

L = A x F (Læsning er lig med afkodning gange forståelse)

ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK

Handleplan for læsning på Skt. Klemensskolen

Lokal læsehandleplan Med inspiration fra undervisning.dk

Handleplan for læsning; indskoling, 3. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning; indskoling, 0. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Læsepolitik og handleplan

Treja Danske Skole. Læsehandleplan

Handleplan for læsning; udskoling. - Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning Frederiks skole

Læsepolitik for Snedsted Skole

LÆSNING I OVERBYGNINGEN. Handleplan for læsning i overbygningen

Handleplan for læsning Virring Skole

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx

Læsehandleplan for Kastrupgårdsskolen 2018/19. Formålet med læsehandleplanen. Status

Læseindsats i Vesthimmerlands Kommune

Forord. Mål. Tiltag. Læsehappenings

Sprog- og læsepolitik

Forord til skoleområdet. Udskoling. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring

2012/2013. Læsehandleplan for Margretheskolen

Transkript:

Læsehandlingsplan Hovedområde Fokuspunkter Side Indledning 2 Læsning i børnehaveklassen Forudsætninger for læsning 3 Begynderundervisning Læseangrebs-strategier Forståelses-strategier Læselyst 4 Den fortsatte læseundervisning Automatisering/konsolidering Videreudvikling af læseforståelsesstrategier Læselyst og metakognition Læsning som redskab/læsning i fagene 6 Indledning Læsepolitikken for Københavns kommune indeholder de overordnede principper og målsætninger for elevernes skriftsproglige udvikling. Læsehandleplanen for Amager Fælled Skole har til hensigt at implementere Københavns kommunes læsepolitik. Læsehandleplanen skal skabe en sammenhæng mellem læseprøver og dialogmøder på den ene side og faglige årsplaner og elevplaner på den anden side og ad den vej bringe læsning i fokus i alle fag gennem hele elevens skolegang. Vi har på Amager Fælled skole en uddannet læsevejleder. Læsevejlederens opgaver er:

Læsevejlederen deltager i det første forældremøde i første klasse og fortæller om læseindsats på Amager Fælled Skole At vejlede i forhold til læsetest Løbende evaluering af læsning At sparre, vejlede og supervisere kolleger i forhold til læseundervisning Rådgive om fremtidige indsatser Læsevejlederen tilbyder læseløftkursus Læsevejlederen deltager i dialogmøder på alle klassetrin LÆSNING I BØRNEHAVEKLASSEN FOKUSPUNKT Forudsætninger for læsning Tiltag. KTI (Kontrolleret tegneiagttagelse i samarbejde m. talepæd.) i november og maj Sprogstimulering gennem rim og remser musik bevægelse Evaluering og dokumentation I starten af skoleåret (september-oktober) foretages en sprogvurdering af alle elever KTI tegnetest foretages i starten og i slutningen af børnehaveklassen Sproglig opmærksomhed sproglyde sætningsopbygning Tale- samtale- og fortælleaktiviter Ordforråd og begreber dialogisk oplæsning/litteratursamtaler systematisk arbejde med basisordforråd gennem udvalgte emner Opdagende skrivning (arbejde m. skriftens alfabetiske princip gennem eksperimenterende skriveaktiviteter) Løbende evaluering Dialogmøde juni måned med deltagelse af børnehaveklasseledere, kommende klasselærere, ledelse, sundhedsplejerske, funktionslærer fra sprog-og specialcenter samt læsevejleder

BEGYNDERLÆSNING 1-2 klasse FOKUSPUNKTER Læseangrebsstrategier Forståelsesstrategier Læselyst Fokuspunkter Tiltag Evaluering og dokumentation Læseangrebsstrategier Der skal grundlægges et funktionelt bogstavkendskab gennem daglige læse- og skriveaktiviteter. Løbende vurdering af elevens læse- og skriveudvikling. Forståelsesstrategier Læseundervisningen skal inddrage tekstens indre såvel som ydre ledetråde gennem både bogstav-lydorienteret metode og helhedsorienteret metode og lede frem mod, at eleven udvikler bevidsthed om og efterhånden aktivt og selvstændigt kan benytte forskellige læseangrebsstrategier. Læsning og skrivning skal indgå i undervisningen som en funktionel aktivitet. Projekt Superlæserne: Eleverne inddeles i en periode efter efterårsferien og frem til jul i hold på tværs af årgangen. Der arbejdes en time om dagen på holdene med skriftlige og mundtlige aktiviteter for at styrke læseudviklingen og læselysten. Elevernes forståelse udvikles gennem samtale om teksters litterære og sproglige virkemidler og logbogsskrivning. Der arbejdes med en begyndende forståelse af hovedgenrerne skønlitterære tekster faglitterære tekster Lydret OS64 OS64 (1. kl. maj) OS120 (2. kl. maj) Obligatorisk National test Forår 2. klasse dialogmøder Løbende vurdering af elevens skriftssproglige og mundtlige udvikling.

Læselyst Elevernes sproglige forståelse udvikles gennem arbejde med ord begreber sætningsopbygning Elevernes narrative kompetence skal støttes og udvikles gennem mindre skriveopgaver, der tager udgangspunkt i en procesorienteret skrivepædagogik og læsning af og samtale om litterære tekster. Superlæserne Elevens selvstændige læsning og læselyst skal aktivt motiveres gennem organiserede aktiviteter som dialogisk oplæsning individuel frilæsning læsebånd Superlæserne Evalueres og vurderes gennem elevsamtaler DEN FORTSATTE LÆSNING I ALLE FAG 3.-9. klasse Fokuspunkter Konsolidering af læsefærdigheder (automatisering) Læseforståelsesstrategier Læselyst og metakognition Læsning i fagene Fokuspunkt Tiltag Evaluering og dokumentation Konsolidering af læsefærdigheder Automatisering af læsning på ord-, sætnings- og tekstniveau trænes gennem individuel frilæsning. Læsebånd Faglige årsplaner Udvikling af genrebevidsthed og selvstændig genrekompetence: :

lærerens oplæsning af fælles tekster og fælles samtale og gennemgang af litterære, sproglige og indholdsmæssige elementer som støtte for elevens læseudvikling, teknisk såvel som forståelsesmæssigt. Udvikles tillige gennem genreskrivning SL60 (3. kl. maj) SL 40 ( 4.kl.maj) Eleverne bevidstgøres om og udvikler løbende en selvstændig forståelse af forskellige læsemåder: læsning på linjerne (hvad står der i teksten?) læsning mellem linjerne (hvad mener forfatteren?) læsning bag linjerne (elevens selvstændige mening om teksten) Obligatoriske Nationale tests 4., 6. og 8. klasse Der arbejdes med forskellige læseteknikker: orienteringslæsning skimning nærlæsning punktlæsning Læseforståelsesstrategier Der arbejdes fortsat med udvikling af forskellige læseforståelsesstrategier gennem: forforståelse huske- og notatteknik (fx nøgleord, mind map, notatteknik, tidslinjer) resume referat ord- og begrebsforståelse Læselyst og metakognition Eleverne udvikler en aktiv læseindstilling gennem bevidstgørelse om sammenhængen mellem teksttyper, læseformål og læsemåde/teknik. Procesorienteret læsepædagogik, før-under-efter- Dansklæreren følger og vurderer den enkelte elevs læsning og læseudvikling gennem elevsamtaler og løbende evaluering

læsningen udvikler elevernes aktive læseindstilling Der arbejdes på at etablere en læsekultur i klassen gennem rutiner som Faste bibliotekstimer Gode biblioteksvaner Frilæsning i faste rammer Læsning i fagene Der arbejdes aktivt med relevante (se ovenstående): læseteknikker læsemåder læseforståelsesstrategier Der redegøres for hvorledes faglæreren vil arbejde med udvikling af elevernes læsekompetencer i fagets årsplan..