Pædagogisk Udvalgsmøde tirsdag den 10. december 2013 kl. 14.30-16.30 på Kregme Skoleafdeling Dagsorden Medarbejderrepræsentanter: Lønne Dyre Christensen, Tom Kenneth Lykke Jensen, Helle Birch, Hanne Rasmussen, Barbara Skeen, Henrik Vangmark, Eva Gottlieb, Lone Koefoed, Sanne Kraft Ledelsesrepræsentanter: Peter Rohde, Hanne Bach Christiansen, Christina Langhoff, Bente Borup, Peter Rasmussen, Tina Gastell. Fraværende: Tom Jensen, Helle Birch, Sanne Kraft. Bilag til punkterne er vedlagt PU-mappen i Personaleintra. Til dette møde inviteres TR fra det pædagogiske område. Fra TR-side deltog Helle van Driel TR-DLF Magleblik. 1. Artikel fra Pædagogisk Referencegruppe Pædagogisk Referencegruppe har udarbejdet artikel til reformudvalget, som er lagt på hjemmesiden. At udfordre sin egen kultur i en forandringsproces. Artiklen var til gennemgang på sidste PU-møde. Artiklens reelle forfatter, SFO-konsulent Niels Brockenhuus, giver PU en mere uddybende forklaring på artiklens holdninger og strømpile. Niels Brockenhuus deltog i den første del af mødet, hvor han uddybede og besvarede spørgsmål vedr. artiklen som er udarbejdet af Halsnæs Pædagogiske referencegruppe. Pædagogisk referencegruppe er en gruppe på tværs af skolerne, hvor der sidder 2 repræsentanter fra hver skole samt Claus Herbert, Mads Sode, Niels Brockenhuus. Gruppen er ikke beslutningsdygtig, men drøfter ca. 4 gange om året, hvad der rør sig pædagogisk - pt har de afholdt to møder om skolereformen og udarbejdet den førnævnte artikel på baggrund af de to møder. Der udarbejdes ikke referat. Debat omkring negativ social arv og hvordan begrebet påvirker folkeskolens praksis. Hvem definerer værdisættet? Hvordan skal vi i folkeskolen arbejde med begrebet? Vi skal inden for skolen have et klart fælles værdisæt, som vi bruger som reference i det fælles arbejde. Spørgsmål: Hvor kommer følgende tankesæt fra? Det tilstræbes at alle borgerne i kommunen vil have en grundlæggende stolthed over at være fra Halsnæs.. og hvorfor? Svar: I forhold til tilbageflytningsfaktoren, tænkes det at ved at højne borgernes stolthed over områdets historie, lokalsamfund etc. vil være med til at nutidens unge flytter tilbage til kommunen og skaber fremdrift. Spørgsmål til eleven er individet alene. Er det tanken, at undervisningen skal være som i eks. det engelske undervisningssystem, hvor eleven er egen ansvarlig for egen uddannelse? Svar: Det er ikke et udtryk for en bestemt undervisningsform fremadrettet. Det er et tankesæt omkring om, hvordan undervisning kan foregå.. Hvad er målet med fokus på individet? Er det egen udvikling eller til at indgå i et fællesskab? Niels fremhæver, at han er særlig stolt over, at det kan lykkes at faggrænser ikke at hindre en bred diskussion omkring pædagogikken og den kommende skolereform. Og det er vigtigt at disse diskussioner også foregår på de enkelte skoler. Hvordan kan vi skabe rum og tid til, at diskutere dette på de enkelte skoler? 1
2. Medarbejderinddragelse i den videre proces. a) Ledelsen præsenterer oplæg om temaområder, som Reformudvalget forventes at give rammer for. b) Ledelsen fremlægger hvilke områder, som ledelsen har prioriteret der skal arbejdes med. Ledelsen fremlægger dato og tidspunkter, som indgår i medarbejderinddragelsen, hvor alle har mulighed for at samles. c) PU brainstormer med hensyn til de pædagogiske temaer i reformen. Hvilke temaer skal der arbejdes med i forbindelse med forårets medarbejderinddragelsesproces. De pædagogiske temaer fremgår i referaterne, som er med denne dagsorden. Reformudvalget har fremhævet 7 temaer, som de arbejder efter. - Faglighed - Samspil imellem skole og SFO - Skolens organisering - Idræt, sundhed og trivsel - Omgivende samfund - Understøttende undervisning - Lektiehjælp Bilag til de 7 temaområder udleveret ved mødet. Reformudvalget skal primo januar komme med oplæg til den poliske beslutning. Ultimo januar sender byrådet et samlet oplæg til høring på bl.a. skolerne, og en endelig politisk beslutning sker ultimo februar 2014. Derforuden er der arbejdsgrupper i forvaltningen, som arbejder med specifikke særområder. - Beslutningsoplæg - Økonomigruppe - Pesonalejura (MED, løn) - Kompetenceudvikling (Medarbejdere, linjefag, inklusion, faglighed, it) - Ledelsesudvikling (styring, nye roller, ledelsesgrundlag) - Målstyring (styringskæden) - Ledelsesgrundlag (Medarbejdere, Ledere, Masterprojekt) - Arbejdstidsregler (Styring, Tolkning, Fælles OPG oversigt, Årsopgørelse) - Bygninger (Skolereform, Sammenlægning, Arbejdspladser) Ledergruppen på Arresø Skole fremhæver følgende prioriteringsopgaver i forbindelse med reformarbejdet. - Læringsbegrebet Det er vigtigt, at der er en fælles forståelse for læringsbegrebet på Arresø Skole og der skal udarbejdes et læringsbegreb, som er gældende for Arresø Skole. Ligeledes er det vigtigt, at der er en fælles forståelse for reformens intentioner om bevægelsen fra undervisning til læring. - Struktur Ledelsen vil udarbejde en tydelig struktur for en skolens virke. Skal bl.a. indeholde tilstedeværelse, mødevirke, fagfordeling mv. - Sammenlægning af Kregme og Magleblik Ledelsen vil udarbejde en procesplan inkl. forståelse for forhandlingsprocessen for personale og ledelsen på begge afdelinger. Ledelsen vil drage erfaringer fra tidligere med ind i planen. Der er en tro på, at reformen kan samle Magleblik og Kregme til en enhed, idet alle skal finde sammen om det nye. - 10 erens flytning til Kregme. Ledelsen vil udarbejde en procesplan incl. forståelse for forhandlingsprocessen for personale og ledelsen på begge afdelinger. Ledelsen vil drage erfaringer fra tidligere med ind i planen. 2
10 eren føler sig hørt i forbindelse med flytningen og eksemplet er forbillede både personale og ledelse ønsker at drage erfaring fra. Tilbagemelding fra personalet Vedr. sammenlægning og flytning, er der ønsker om, at medarbejderne får så hurtigt besked som muligt. Der skal være fokus på kulturen, flytningen, reformen og på hvordan vi kan gøre det, så det bliver OS og ikke os og de andre. Rammerne er vigtige. Det er vigtigt at ledelsen er tydelig. At ledelsen melder ud, hvad medarbejderne kan få indflydelse på og navnlig også, hvad personalet IKKE kan få indflydelse på. Det er vigtigt at ledelsen tør indgå i diskussioner. Tilbagemelding fra Ledelsen Hvad kan vi ikke - Vi kan ikke gå imod lovgivningen - Vi kan ikke gennemføre sammenlægningen uden medarbejderne - Vi kan ikke arbejde for en fælles skolereform uden medarbejderne Vedr. medarbejderinddragelse så har SFO en taget hul på dette ved en række møder. Lærergruppen ønsker at vente, til der er mere afklaring mht. vedtagelse af reformen. Den samlede ledergruppe giver udtryk for, at de er glade for al det gode arbejde der foregår på Arresø Skole. De er klar over det pres, der har været på medarbejderne både mht. strejken i foråret samt det forestående med både skolereform og sammenlægning. D. 4/2 2014 er der fagudvalgsaktivitet D- 18/3 2014 er der pædagogisk råd for samtlige afdelinger 17/12 2013, 28/1 2014, 4/3 2014, ¼ 2014, 29/4 2014 er der lærermøde Lørdag d. 26/4 2014 åbent hus 3. Eventuelt tema til næste møde Er der punkter PU ønsker at Arresø Skole skal fokusere på? Strukturen og sammenlægningen fylder en del. Arbejdstidsaftalen fylder en del. Læringsbegrebet og reformen fylder. Debat om, hvordan man kan samle og skabe et fællesskab hvor hver enkelte medarbejder føler et fælles ejerskab for det. Det er vigtigt at skabe et rum, hvor de ansatte føler sig forstået, anerkendt og hørt. Den 20. december 2013 3. behandles reformen i folketinget. Næste møde er 21. januar 2014 Magleblik. Herunder referater fra tidligere møder i skoleåret 2013/14: 1. Pædagogisk Referencegruppe Der er udgivet et skriv/artikel fra referencegruppen At udfordre sin egen kultur i en forandringsproces. 3
Dette skriv ligger som bilag i PU-mappen, og forventes læst inden mødet. Artiklen drøftet. Indeholder holdninger og strømpile for skolevæsenet. Artiklen er et indlæg til reformudvalget og ligger elektronisk på reformudvalgets hjemmeside. Drøftet hvordan er artiklens gennemslagskraft, når forfatterne er referencegruppen, hvori der sidder skolechef, konsulent, ledere og medarbejdere. Det vurderes, at artiklen skal opfattes som et indlæg til reformudvalget på lige fod med andre indlæg. Drøftet om artiklens reelle forfatter, SFO-konsulent Niels Brockenhuus, skal inviteres til næste møde. Her kunne der så gives PU en mere uddybende forklaring på artiklens holdninger og strømpile. 2. Skolereformen Temaspørgsmål A) Ved dette møde skal der arbejdes hen mod, at PU bliver mere konkrete. Der ønskes, at vi udmønter opsamlingerne fra de sidste møder under de tre overordnede mål fra reformen, så mål og ideer hænges sammen. Baggrundsmateriale til spørgsmålet: Folkeskolereformen Folkeskolereformen har tre overordnede mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Kommunalbestyrelsen bliver ansvarlig for kvaliteten i forhold til, at: mindst 80% af eleverne skal være gode til at læse og regne målt i de nationale test, andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år, andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år, elevernes trivsel øges. Herunder er opsamlende punkter fra de sidste to møder. Følgende temaer blev drøftet/kommenteret ved mødet i august: Det fremstår, at der skal afsættes midler til lærer og pædagoger. Det fremgår, at lærergruppen skal faguddannes til liniefagskompetencer, men der er ikke beskrevet noget om det pædagogiske personale?? Det forventes, at der kommer mere omkring uddannelse for alle personalegrupper. Understøttende undervisning Der skal ske en udvikling for vore elever uanset hvilke sociale kår de kommer fra. Det er vigtigt at få drøftet, hvad er en understøttende undervisning. Der ses en mulighed for, at skabe en helt ny skole og en helt ny verden for Halsnæs Kommune, hvis vi sammen vælger at gå vejen. Det er en opgave for alle omkring eleverne - ikke blot kommunalbestyrelsen, skolen, men også lokalsamfundet, eleverne og forældrene. Ligeledes er det en oplagt mulighed for at inddrage lokalsamfundet, foreningslivet, erhvervslivet etc. Hvordan inddrager vi forældrene, og hvordan højner vi yderligt forældrenes bidrag og samarbejdet. Der er en disharmoni imellem det billede kommunalstyrelsen fremsender og den dagligdag, som de ansatte har. Eksempelvis har Claus Herbert udtalt sig omkring kommunes fremtidssikring omkring skoleskyen, og det er ikke det man oplever på den enkelte skole, idet at skolerne er blevet udstyrsmæssigt forringet samt at selve skoleskyen ikke virker. Kan forældreinddragelsen i skolen startes i børnehaverne. Således at forældrene er i gang med en oplæring omkring samarbejde allerede før skolestart. 4
Skal skolerne ligne hinanden..?? Der ses mere ensartede faste rammer end der har været før på overordnet statsligt niveau. Det vurderes, at der kommunalt stadig vil være råderum og forskellighed Hvordan skal dokumentationen til de forskellige fag dokumenteres? Et emne til yderligere drøftelse. Hvordan kan vi med den udvikling, der er i samfundets shopping til/fravalg, sikre at vi kan skabe en skole, der inkludere alle? Det er ikke kun sjovt at gå i skole, det er også kedeligt. Man kan ikke lave en skole, hvor alt er sjovt. Udgangspunktet kunne være, at det er, det kan godt være at dette emne er kedeligt, men vi havde det sjovt sammen. Åbent spørgsmål: Hvordan tror I en skoledag kommer til at se ud?? - Eleverne tildeles ex antal opgaver og tager selv ansvaret for, at de får løst opgaverne. Eleverne trænes og uddannes til at tage medansvar for egen læring - Eleverne får delmål Drøftelse af relationsarbejdet mellem eleven og den voksne/professionelle vigtigt tema. Det foreslås, at der sættes et møde af til denne fordybelse af de spørgsmål/temaer, som blev drøftet ved mødet. Det kunne være en spændende og givende fordybning. Referat fra mødet i oktober: Der blev nedsat to grupper, som drøftede hhv. indskoling og udskoling. Grupperne kom tilbage med følgende punkter: Forslag til hvordan en indskolingsdag/periode kunne se ud med udgangspunkt i skolereformen. Udgangspunktet er 30 timer 6 dage om ugen: Vi lagde vægt på, at indskolingselever har andre behov, således at deres skoledag evt. måtte afvige ift. mellemtrin/udskolingen. Stillemorgen med faglig fordybelse ned struktur, hvor praktiske ting også bliver vendt Struktur da de mindste har svært ved at agere i en ustruktureret skoledag- Portefolie med understøttende undervisning, således, at der bliver differentieret undervisning Evt. fællessamling, hvor klasserne er samlet i modul og fik differentieret undervisning Understøttende undervisning sidst på dagen Fagklasser og baseklasser Lang spisepause med andre aktiviteter, evt. bevægelse, værksteder Teamsamarbejde modulopdelt Dele planperioden op, så der mindst er 1 uge hvor der bliver brudt op og se fagene i andre sammenhænge evt. ud af skolen og afprøve fagene eksternt I udskolingsgruppen kom vi ind på følgende i forbindelse med forestillingen om en skoledag i den nye reform: Lokaler til de enkelte fag ikke lokaler til de enkelte klasser. Elevsamtaler skal styre elevernes dagligdag og de skal være formaliserede Dagen skal ikke være inddelt i fagmoduler men et projektmodul omfattende flere fag. Vi skal prioritere spisepausen og den skal være organiseret. Eleverne skal spise i grupper sammen med en lærer og der skal drøftes samfundsfaglige eller andre relevante emner. Ingen skemalagt pausetid Elever skal have mulighed for at blive undervist med elever på samme niveau ikke nødvendigvis alder. Vi skal arbejde på at ændre elevers mentalitet og øge motivationen igen nævnes elevsamtalerne. Individuelle skemaer/håndholdte elever vi skal kanalisere nogle af ressourcerne fra den store gruppe af stærke elever til den lille gruppe af svage elever. Rødtråd til de videregående uddannelser uddannelserne skal med i skolen. 5
Mere struktureret erhvervssamarbejde/erhvervsklub Bedre vejledning både fra vejledere og fra lærerne Referat temaspørgsmål A) Opsamlinger fra de sidste møder på de tre overordnede mål fra reformen, så mål og ideer/handlinger hænges sammen. Det samlede PU tog emnerne fra sidste mødes referat op, og kategoriserede disse indenfor reformens tre målområder: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Ideer/handlinger Ideer/handlinger Ideer/handlinger Stillemorgen til faglig fordybelse med struktur, hvor praktiske ting også bliver vendt. Stillemorgen til faglig fordybelse med struktur, hvor praktiske ting også bliver vendt. Portefolie med understøttende undervisning, således, at der bliver differentieret undervisning. Evt. fællessamling, hvor klasserne er samlet i modul og får differentieret undervisning. Understøttende undervisning sidst på dagen. Fagklasser og baseklasser. Lang spisepause med andre aktiviteter, evt. bevægelse, værksteder. Teamsamarbejde modulopdelt. Dele planperioden op, så der mindst er 1 uge, hvor dagligdag bliver brudt op, og hvor fagene ses i andre sammenhænge. Evt. ud af skolen og afprøve fagene eksternt. Portefolie med understøttende undervisning, således at der bliver differentieret undervisning. Understøttende undervisning sidst på dagen. Lang spisepause med andre aktiviteter, evt. bevægelse, værksteder. Portefolie med understøttende undervisning, således at der bliver differentieret undervisning. Evt. fællessamling, hvor klasserne er samlet i modul og får differentieret undervisning. Fagklasser og baseklasser. Lang spisepause med andre aktiviteter, evt. bevægelse, værksteder. Lokaler til de enkelte fag ikke lokaler til de enkelte klasser. Elevsamtaler skal styre elevernes dagligdag og de skal være formaliserede. Dagen skal ikke være inddelt i fagmoduler men i projektmoduler omfattende flere fag. Elever skal have mulighed for Elevsamtaler skal styre elevernes dagligdag og de skal være formaliserede. Vi skal prioritere spisepausen, og den skal være organiseret. Eleverne skal spise i grupper sammen med en lærer, og der kan drøftes samfundsfaglige eller andre relevante emner. Elever skal have mulighed for at blive undervist med elever på samme niveau ikke Lokaler til de enkelte fag ikke lokaler til de enkelte klasser. Elevsamtaler skal styre elevernes dagligdag og de skal være formaliserede. Dagen skal ikke være inddelt i fagmoduler men et projektmodul omfattende flere fag. Vi skal prioritere spisepausen og den skal være organiseret. Eleverne skal spise i grupper 6
at blive undervist med elever på samme niveau ikke nødvendigvis alder. Vi skal arbejde på at ændre elevernes mentalitet og øge motivationen igen nævnes elevsamtalerne. nødvendigvis alder. Individuelle skemaer/håndholdte elever vi skal kanalisere nogle af ressourcerne fra den store gruppe af stærke elever til den lille gruppe af svage elever. Rød tråd til de videregående uddannelser uddannelserne skal med i skolen. Bedre vejledning både fra vejledere og fra lærerne sammen med en lærer, og der kan drøftes samfundsfaglige eller andre relevante emner. Ingen skemalagt pausetid. Elever skal have mulighed for at blive undervist med elever på samme niveau ikke nødvendigvis alder. Vi skal arbejde på at ændre elevers mentalitet og øge motivationen igen nævnes elevsamtalerne. Rød tråd til de videregående uddannelser uddannelserne skal med i skolen. Mere struktureret erhvervssamarbejde. Referat på Temaspørgsmål B) PU blev delt op i grupper, som afdækkede følgende spørgsmål: I) Hvordan vil vi på Arresø Skole arbejde med læringsmål for eleverne? Hvilke værktøjer tænkes benyttet elevpotefolio, elevsamtaler eller? I indskolingen kan man forberede eleverne i/til elevsamtaler. Øge elevsamtaler på mellemtrin og udskoling. Teammøde om elevsamtaler en gang månedligt, hvor lærere og pædagoger arbejder sammen om indhold i elevsamtalen. II) Hvordan skal de fysiske rammer ændres/tilpasses for at fremme elevernes læring og trivsel? Der indrettes i grupper f.eks. flere klasser sammen. Hver gruppe har egne faciliteter f.eks. køkken, toilet, garderober. Faglokaler til fagene. Auditorier flere rumstørrelser. Fysiske rammer se ikke kun på de faglige. Bliv inspireret af Vibeengskolen Faxe Kommune. III) Hvad forstår vi ved fokusskifte fra undervisning til læring? Hvilke forandringer vil det medføre på Arresø Skole, at fokus rykkes fra undervisning til læring? Definition på undervisning og læring: Undervisning = lærernes strukturerede forløb Læring = det eleven får ud af undervisningen Der vil skulle tænkes mere i aktivitet i undervisningen. Læring går mod enkeltindividet eleven skal være mere motiveret. Bliver vi mere testfikseret. Undervisning + erfaring/relevans/motivation/lyst = læring Eleverne går samlet ind i skolen har flere veje/muligheder for at nå endemålet. 3. Eventuelt. Næste møde er: Tirsdag den 10. december kl. 14.30 16.30 Kregme. 7
Ved næste møde vil drøftelsen gå på, at udarbejde indspark til processen, hvor alle medarbejdere inddrages. 8