Kvalitetsrapport 2.0 Kvalitetsrapport 2016/2017 Tårnby Kommune Tårnby Ungdomsskole US10 Tårnby Løjtegårdsvej 167 2770 Kastrup Peter Bjørn Tlf.nr. + 45 30 76 03 19 e-mail: pbj.us.uk@taarnby.dk Nærmere oplysninger om skolens åbningstider, værdigrundlag, skolebestyrelse, elever, lærere, klassestruktur mm. kan læses på skolens hjemmeside: us.skoleporten.dk 1
Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Skolevæsenet i Tårnby Kommune...3 3. Mål og resultatmål...4 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål...4 4. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan...5 4.1. Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test...5 4.2. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år...5 5. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater..5 5.1. Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år...5 6. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis...6 7. Eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen...6 8. Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik...6 9. Særlige fokusområder for Tårnby Kommune...7 9.1. Undervisningen i folkeskolen varetages hovedsageligt af lærere med specifik undervisningskompetence lærere med linjefag eller kompetencer svarende hertil. Målet er et niveau på mindst 90 pct. i 2018...7 9.2. I Tårnby Kommune ønsker vi stærke børnefællesskaber, hvor flest mulige børn er en del af det almene lærings- og trivselsfællesskab...7 9.3. Betydningen af etnisk baggrund skal mindskes, og der skabes større chancelighed mellem et- og tosprogede elever...8 9. 4 Anvendelsen af it og digitale læremidler skal medvirke til at hæve elevernes faglighed, trivsel og udvikling...8 9. 5 Lærernes arbejde i MinUddannelse understøtter den læringsmålstyrede undervisning...8 9. 6 Årgangsteamene samarbejder og bruger teamets samlede kompetencer til fremme af elevernes læring, trivsel og udvikling...9 9. 7 I Tårnby Kommune arbejder vi med åben skole som en integreret del af skoledagen for at fremme elevernes læring, trivsel og udvikling...9 2
1. Indledning Kvalitetsrapporten er et kommunalt mål- og resultatstyringsværktøj, der skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning på kommunalt niveau og fungere som grundlag for lokal dialog og kvalitetsudvikling. Rapporten indeholder en beskrivelse af nationalt og kommunalt fastsatte mål for skolevæsenet med tilhørende resultatmål. Rapporten indeholder desuden de resultater, der ligger til grund for kommunalbestyrelsens vurdering af niveauet i kommunens skolevæsen og de opfølgende initiativer, som kommunalbestyrelsen har vedtaget. Herudover indeholder rapporten selve vurderingen af niveauet samt en redegørelse for de opfølgende initiativer. For de nærmere krav til udarbejdelse af kvalitetsrapporten henvises til bekendtgørelse nr. 698 af 23. juni 2014 om kvalitetsrapporter samt bemærkningerne til L150 (Forenkling af regelsættet Fælles Mål, kvalitetsrapporter og elevplaner samt opfølgning på mål for folkeskolen m.v.). 2. Skolevæsenet i Tårnby Kommune Tårnbys skolevæsen er som skolevæsnerne i hele landet stadig i udvikling for at få folkeskolereformens mange nye tiltag sat godt i spil i en hverdag, hvor alle elever lærer, trives og udvikler sig maksimalt. Mange tiltag er ved at være en helt naturlig del af medarbejdere og elevers skole-hverdag. På andre områder er vi stadig i gang med at afprøve, hvilke metoder der virker bedst. Vi er ikke i mål, og vores elever opnår stadig ikke helt de faglige og trivselsmæssige resultater, vi ønsker og har opsat kommunale effektmål for. Flere børn og unge trives at målingen på temaet Støtte og inspiration stiger fra 3,2 til 3,3 eller derover (inden 17/18) Flere unge gennemfører prøven i dansk og matematik med en fastsat minimumskarakter ingen elever forlader folkeskolen med under 02 i dansk og matematik antallet af elever, der får 02 eller derunder i dansk og matematik falder år for år Flere unge ved folkeskolens prøver opnår bedre faglige kompetencer karaktergennemsnittet for de bundne prøver skal nærme sig og ligge på eller over landsgennemsnittet fra og med skoleåret 17/18 Flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse antallet af ikke uddannelsesparate i 8 klasse skal nærme sig landsgennemsnittet på 24 % 95 % af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse antallet af elever, der efter 6 år har gennemført en ungdomsuddannelse skal være stigende år for år Derfor skal vi fortsat udvikle vores praksis, lære af både hinanden og omverdenen og løbende justere og kvalificere vores indsatser og praksis, så vi gør vores gode skoler endnu bedre. Vores fokusområder i Tårnby har i både skoleåret 2016-2017 og skoleåret 2017-2018 været følgende: Teamsamarbejde: Vi ønsker, vores team på skolerne samarbejder professionelt med fokus på læring og trivsel. Videndeling og faglig udvikling: Vi ønsker en kultur, hvor vi lærere af hinanden, kapacitetsopbygger den enkelte skole og kompetenceudvikler vores praksis 3
Variation i skoledagen: Vi ønsker, at vores elevers faglighed, trivsel og udvikling fremmes gennem et varieret og alsidigt læringsmiljø Inklusion og trivsel: Vi ønsker stærke børnefællesskaber, hvor alle børn lærer, trives og udvikler sig ud fra det enkelte barns muligheder. I kvalitetsrapporterne kan I derfor læse ikke alene om vores elevers faglige og trivselsmæssige resultater, men også om, hvordan skolerne arbejder med disse fokusområder, og hvilke erfaringer vi har gjort os til gavn for vores elever. Fremadrettet vil det særligt være indsatsområdet Teamsamarbejde, der er fokus på. Tårnby Kommune har nemlig fået en bevilget 9 mio. kr. fra A.P. Møller Fondens folkeskoledonation. I samarbejde med professionshøjskolen Metropol vil Tårnby de næste tre år gennemføre et storstilet udviklingsprojekt, hvor alle lærere, skole-pædagoger, skoleledelser og skolekonsulenter får kompetenceudvikling og praksisnær vejledning med henblik på at gøre vores team til det, der i fagterm kaldes professionelle læringsfællesskaber til gavn for vores elever. Anja Ougaard - skolechef * * *. Kvalitetsrapport for Ungdomsskolen. 3. Mål og resultatmål 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål Med aftalen af 7. juni 2013 om et fagligt løft af folkeskolen er der fastsat en række nationale mål og resultatmål for folkeskolen (behandles i afsnit 4-6 i rapporten). Disse mål og resultatmål er et centralt udgangspunkt for den opfølgning, der skal ske på alle niveauer i forhold til udviklingen i elevernes faglige niveau, og er derfor også retningsgivende for kommunalbestyrelsens arbejde for at højne kvaliteten i folkeskolen. Opfyldelsen af målene sigter mod, at eleverne i den danske folkeskole opnår et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen herunder at flere elever opnår karakteren 2 i dansk og matematik samt at folkeskolen i højere grad understøtter opfyldelsen af målsætningen om, at 95 pct. af en ungdomsårgang gennemfører mindst en ungdomsuddannelse (behandles i afsnit 7-9 i rapporten). De nationale mål og resultatmål i aftalen om et fagligt løft af folkeskolen er følgende: 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. 3) Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Elevernes trivsel skal øges. 4
4. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 4.1. Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Hvilke overvejelser, drøftelser og tiltag har skolens resultater givet anledning til? Der er ingen nationale tests i 10.klasse. Vi har derfor haft fokus på at finde andre muligheder. Vi har indkøbt en udvidet screening i dansk og matematik, som vi vil benytte fra skoleåret 2017/18. Disse screeninger sætter fokus på, hvilke elementer i fagene, eleverne har udfordringer, og vil blive brugt som udgangspunkt for at planlægge undervisningen samt måle elevernes progression. Derudover har vi lavet statistik over afgangsprøver samt uddannelsesparathedsvurderinger. Vi har desuden sendt en lærer på læsevejlederudddannelse samt opnormeret matematiktimerne. 4.2. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Hvilke overvejelser, drøftelser og tiltag har skolens resultater givet anledning til? Vi er begyndt at benytte en del peer education, hvor eleverne skal videreformidle. Vi benytter CL, som tilgodeser såvel de fagligt svage som de stærke. Vi er begyndt at lave mundtlige terminsprøver i matematik og dansk. Vi laver differentieret trinmål for eleverne i MInUddannelse. 5. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater 5.1. Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. 5
Hvilke overvejelser, drøftelser og tiltag har skolens resultater givet anledning til? Vi har fagligt forebyggende netværk med AKT-vejleder, uu-vejleder, forebyggende rådgiver samt en medarbejder fra SSP og Rådgivning og forebyggelse, hvor vi laver tidlig og forebyggende indsatser. Vi har ansat flere lærere til at varetage dansk som andetsprogsundervisningen. Vi har fokus på sproglige mål i alle fag. Vi laver praktisk matematik for eleverne i erhvervsteamet. Vi udnytter at dele hus med ungdomsskolen, så flere eleverne bliver vejledt til ekstra undervisning i ungdomsskolen. 6. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis 6.1. Elevernes trivsel skal øges Hvilke overvejelser, drøftelser og tiltag har skolens resultater givet anledning til? Faglig trivsel 10.klasse er ikke en del af den nationale trivselsundersøgelse. Vi har derfor indkøbt trivsel.dk til skoleåret 2017/18, så vi fremadrettet har noget reel data at benytte. Vi er begyndt at benytte faglog, hvor eleverne laver fagnoter, nedskriver deres læring og progression. Vi har haft temadag med oplæg om forskellige motivationsorienteringer, hvilket vi arbejder videre med i teamene. Derudover benytter vi flerlærerorganisering til differentiering. Ro og orden Vi har i samarbejde med skolens elevråd (us-rådet) lavet retningslinjer for skolen og om det at være læringsparat. Derudover sikrer flerlærerorganiseringen også en del bedre ro og orden. Social trivsel Alle lærere på US10 varetager en AKT-rolle og er kontaktlærere. Derudover benytter vi fagligt forebyggende netværksmøder hver 14. dag, hvor AKT-vejleder, uu-vejleder, forebyggende rådgiver samt en medarbejder fra SSP og Rådgivning og forebyggelse har fokus på tidlig og forebyggende indsatser. Vi har dog udfordringer med at mangle udearealer, hvor eleverne kan boltre sig i pauserne samt en ordentlig madordning. Støtte og inspiration i undervisningen En af skolens vigtigste værdier er nysgerrighed, som vi benytter til at finde ud af, hvad den enkelte elev har brug for. Det benyttes desuden i flerlærerorganiseringen og teamene, hvor lærerne kan sparre og være nysgerrige på hinanden samt mellem ledelse og medarbejdere i form af supervision. 7. Eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen Omhandles i kommunens samlede kvalitetsrapport. 8. Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik Mål: alle elever skal forlade folkeskolen med mindst 02 i dansk og matematik Hvilke overvejelser, drøftelser og tiltag har skolens resultater givet anledning til? 6
Antallet af elever, der får under 02 i skriftlig dansk er steget fra 5 til 6 elever fra året før. Til gengæld er antallet af elever, der får under 02 i mundtlig dansk faldet fra 5 til 2 elever. I matematik er der antallet af elever, der får under 02 skriftligt faldet fra 15 elever til 4 elever. Samlet set har vi heldigvis færre elever, der kommer herfra uden minimum 02 i gennemsnit i dansk og skriftlig matematik. Vi har ekstra undervisning for elever, der får under 02. Vi screener fra start af året for at sikre, vi ved, hvem der har brug for hvilken støtte. Vi tilbyder semesterprøver i december for alle elever, der forlod folkeskolen med under 02 i dansk og/eller matematik. Vi skal have sat fokus på skriftlig dansk, hvor vi også tænker at fagloggen kan være behjælpelig. 9. Særlige fokusområder for Tårnby Kommune Kommunens kvalitetsrapport fungerer som et værktøj til at styre mål og resultater, der kan understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning på kommunalt niveau. Det sker med baggrund i de data, som kommunerne og skolerne har adgang til og ved en evaluering af de særlige fokusområder, Tårnby Kommune har haft i det beskrevne skoleår. For at styrke kvalitetsrapportens funktion som styringsværktøj har vi i Tårnby Kommune valgt at beskrive skolernes arbejde med fokusområderne ikke alene for skoleåret 2016/2017, men frem til efteråret 2017, hvor kvalitetsrapporten er udarbejdet. 9.1. Undervisningen i folkeskolen varetages hovedsageligt af lærere med specifik undervisningskompetence lærere med linjefag eller kompetencer svarende hertil. Målet er et niveau på mindst 90 pct. i 2018 Hvad er skolens linjefagsdækning i procent? 100 % Hvilke indsatser har skolen for at sikre målet på 90 % linjefagsdækning i alle fag inden 2018? Vi har en utrolig målrettet rekruttering og heldigvis en stor søgning hertil. Vi har fokus på uddannelse eks. har vi sat en lærer på læsevejlederuddannelsen. Fagfordeling sker i teamene, så man sikrer at alle varetager de fag, de har kompetencer til. Det er en organisatorisk prioriteret, at eleverne får undervisning af kompetente lærere. 9.2. I Tårnby Kommune ønsker vi stærke børnefællesskaber, hvor flest mulige børn er en del af det almene lærings- og trivselsfællesskab Hvilke overvejelser, drøftelser og tiltag har målene givet anledning til? Ressourcen ligger i teamet som mindste enhed, så lærerne bruger det, der hvor der er behov. Vi benytter det førnævnte fagligt forebyggende netværk til at sikre tidlig indsats. En skarp kontaktlærerordning, hvor hver lærer har mellem 8-10 kontaktelever, er med til at sørge for at samtlige eleverne bliver set og hørt. Vi inkluderer efterhånden mange forskellige elever på US10, hvilket giver eleverne fokus på forskellighed som en ressource. På hvilken måde har skolen gjort brug af vejlederkorpset? Vi har på nuværende tidspunkt ikke gjort brug af vejlederkorpset, da vi indtil videre har benyttet vores eget korps. Vi har dog et ønske om at benytte dem, da vi altid gerne vil have supervision udefra. Hvordan oplever skolen AKT og vejlederkorpsets roller, kompetencer og muligheder for at understøtte arbejdet med at skabe styrkede børnefællesskaber? Alle lærere varetager AKT-rollen som kontaktlærer. Vejlederrollerne er blevet mere tydeligt beskrevet og med det nye fokus i vejlederkorpset hare de øvrige lærere oplevet, det kan mening. 7
9.3. Betydningen af etnisk baggrund skal mindskes, og der skabes større chancelighed mellem et- og tosprogede elever Hvilke overvejelser, drøftelser og tiltag har målene givet anledning til? Vi fortsætter med fokus på sproglige mål i alle fag. Vi er påbegyndt at føre faglog i samtlige fag. Derudover benytter vi også peer education mellem et- og tosprogede elever. Vi fortsætter desuden med interview med to-sprogede elever, som baseline for kurser i løbet af året. Hvor mange lærere, der underviste i DSA, havde linjefag eller længerevarende kurser i DSA (40 timer eller derover) dannet i DSA? 1 ud af 1 I hvor høj grad er den nyreviderede Handleplan for DSA i Tårnby Kommune 2016 implementeret på skolen? I meget høj grad I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke 9. 4 Anvendelsen af it og digitale læremidler skal medvirke til at hæve elevernes faglighed, trivsel og udvikling Hvilke tiltag har skolen i forhold til vejledning af personale i medieproduktion og digitale platforme Vi har mest benyttet os af fælles kapacitetsopbygning i teamene samt enkelte kurser. Hvilke tiltag har skolen i forhold til kompenserende digitale læremidler (f.eks appwtriter) Vi arbejder udelukkende på chromebooks og bruger derfor de apps, der giver mening bl.a.appwriter. Vi har derfor brug for, at alle elever har mulighed for at benytte en chromebook. Pt. er dette ikke muligt, da vi ikke har nok maskiner. Hvilke andre tiltag har skolen foretaget i forbindelse med anvendelsen af digitale læremidler? Vi har interaktive tavler i alle klasselokaler. Derudover har vi brugt mediepatruljen til at finde gode apps og undervise i dem. Hvilke udfordringer har skolen i forhold til at realisere målet? Vi mangler maskiner. Der er blevet lukket ned for enheder, der er ældre end 5 år, hvilket betyder, at vi næste år ikke har nok enheder til eleverne, hvilket specielt er en stor udfordring i forbindelse med de skriftlige eksamener samt projektopgaven. Desuden er vi udfordret af kombinationen af at alle stationære computere bliver fjernet, og at de interaktive tavler arbejder ikke sammen med chromebooks. 9. 5 Lærernes arbejde i MinUddannelse understøtter den læringsmålstyrede undervisning Hvor langt er skolen i forhold til at realisere målet? Alle lærere i alle fag benytter MinUddannelse. De timelønnede i tysk og fransk er på vej. Vi benytter MinUddannelse til årsplaner, forløb, ugeplaner og uddannelsesparathedsvurderinger. 8
Hvilke muligheder giver MinUddannelse? Det giver mulighed for overblik, evaluering og at dele materiale. Hvilke udfordringer har skolen i forhold til realisering af målet? Det handler om at prioritere det, øve sig og investere tid i det. Desuden har det været en udfordring, at vi først kan rulle elever op i det nye skoleår. 9. 6 Årgangsteamene samarbejder og bruger teamets samlede kompetencer til fremme af elevernes læring, trivsel og udvikling Hvad er skolens erfaringer og læring i forhold til realisering af målet? Vi har arbejdet med teamets som mindste enhed og teamets som et professionelt læringsfællesskab de sidste par år, og vi er kommet rigtig langt. Lærerne laver selv klassefordeling, fagfordeling og skemaer ud fra en pædagogisk analyse af eleverne samt lærernes kompetencer. Vi har to teammøder om ugen et til praktisk ting og et til refleksion og læring. Lærerne byder hver især ind med deres kompetencer til et samlet team. Vi har gjort det gennem oplæg og temadage om professionelle læringsfællesskaber, forventningsafstemning i teamene og supervision fra ledelsen. Vi har sammen kastet os ud i det og oplevet det give mening Hvordan har skolen arbejdet med at fremme samarbejdet mellem lærere og pædagoger? Det handler om at benytte hinandens kompetencer, hvilket vi har arbejdet med i mange år. I 10.klasse har vi brugt skolens pædagog, når det gav mening, og fremadrettet skal pædagogen også bruges i udviklingsudvalget. Hvad kan understøtte, at målet opnås? Vi skal fortsætte, som vi gør nu. Det er vigtigt, at man er i ét team. De fire centrale spørgsmål i det professionelle læringsfællesskab skal være synlige og konstant i fokus. 9. 7 I Tårnby Kommune arbejder vi med åben skole som en integreret del af skoledagen for at fremme elevernes læring, trivsel og udvikling Hvad kendetegner jeres arbejde med den åbne skole? Vi har i valgfagene været gode til at få undervisningen ud i virkeligheden. Det har været et dogme i flere år. Undervisningen skal være virkelighedsnær, der skal optræde autentiske personer, og vi skal gøre en forskel ude i den virkelige verden. I hvor høj grad gør I brug af lokale samarbejdspartnere, herunder skolens venner? Det gør vi i høj grad i valgfagene om onsdagen, men kan sagtens blive bedre til det i de humanistiske fag. I matematik har vi også været gode til at lave praktisk matematik og bl.a. samarbejdet med de tekniske skoler. Vi har samarbejdet med biblioteket, sundhedshuset, idrætsforeninger, lokale virksomheder, naturskolen, ungdomsskolen mm. Hvilken rolle spiller SIV- portalen i forhold til at finde tilbud om åbne Skole? Vi har ikke benyttet SIV i særlig høj grad. Det er ikke en del af rutinen. Hvilken rolle har PLC på jeres skole i relation til åbne Skole? De spiller ikke en særlig stor rolle, da det er samtlige lærere, der har arbejdet med den åbne skole, så det gør vi på lærermøderne, i fagteamene og i teamene. Hvilke tiltag vil I iværksætte for at fremme brugen af åben Skole i undervisningen? Vi vil fortsætte, som vi gør nu, dog med mere fokus i sprogfagene. Derudover har vi søgt om at få lov at tage på studietur til London, hvor vi vil lave et projekt med en engelsk skole. 9
10