PROTEINFORSYNING TIL ØKOLOGISKE MALKEKØER



Relaterede dokumenter
Bypass stivelse skåner vommen, men hvor godt udnytter køerne bypass stivelse i tarmen?

AAT BOOST TIL NYKÆLVERE

GLUKOGEN FODRING MOGENS LARSEN, NIELS B. KRISTENSEN 1, ADAM C. STORM OG VIBEKE BJERRE-HARPØTH INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB

MÅL MED ØGET GLUKOGEN STATUS

Rødkløver som foder fordøjelighed, proteinkvalitet og -nedbrydelighed

Protein til nykælvere - produktionsforsøg

UDFORDRINGER FOR NUTIDENS PROTEINVURDERINGSSYSTEMER

FASEFODRING MED PROTEIN

Kvalitet og udnyttelse af protein i græs og kløver

Sodahvede og Glycerol til Malkekøer

Foderets fordøjelse og omsætning

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:

Majs på mange måder. Konservering, foderværdi og pris

Proteinkvalitet i græs og bælgplanter

Kl.græsensilage. majsensilage FE pr ha

hvornår er vommen sur og hvorfor? - ved vi, hvad SARA er?

HULDÆNDRING I GOLDPERIODEN OG FEDTTRÆNING

Strategi for foderforsyning

Udnyttelse af bypass stivelse

Nyt nordisk fodermiddelvurderings system - NorFor. Dansk Landbrugsrådgivning S:\SUNDFODE\OEA\Fodringsdag 2004\Ole Aaes.ppt

Foderets fordøjelse og omsætning. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg

Kompromisser med næringsstoffer - hvor koster det på ydelsen?

VIRKNING PÅ STOFSKIFTET VED FODRING MED FRISKE ROER

NorFor Plan. En overordnet beskrivelse. Sammenstillet og bearbejdet af Projektgruppen *), NorFor

Fodermidlernes indhold af aminosyrer og aminosyrernes andel af AAT

Optimal kombination og kvalitet af grovfoder med NorFor

GRÆSBLANDINGER SOM FODER - RESULTATER AF FODRINGSFORSØG PÅ DKC

Høj selvforsyningsgrad på økologiske bedrifter

Proteinkvalitet. Forum for Får og Geder aftenmøde Tema: Grovfoder og græs til får og geder. Konsulent Annette Holmenlund Dansk Kvæg

Foderets fraktionering og fodermiddeltabellen. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg

FODRING OG FODERPRODUKTION

ØKOLOGISK TILSKUDSFODER TIL MALKEKØER - AKTUELLE UDFORDRINGER OG PROJEKTER

DANSKE BEREGNINGER PÅ ØKONOMI OG MULIGHEDER FOR GMO-FRI FODER

Sidste nyt inden for fodring med majsensilage

VÆLG DE RIGTIGE RÅVARER

Stivelsesfordøjelighed i rationer baseret på majsensilage

PROTEIN og MILJØ fra GRÆS Kan vi fodre kvæg, svin og høns med græs?

STATUS PÅ FODRINGSFORSØG MED RAJSVINGEL, STRANDSVINGEL, RAJGRÆS, RØD- OG HVIDKLØVER

Gode muligheder for mere kornstivelse til malkekøer

God økonomi i økologisk mælkeproduktion med høj selvforsyning og optimalt sædskifte. Jens Peter Rasmussen & Anders B. Møller

VOMFUNKTION HOS NYKÆLVERE

BÆRME (DDGS) SOM PROTEINFODER TIL MALKEKØER

Havre til gryn og fjerkræ Økologisk Inspirationsdag 2016

PÅVIRKER DEN FUNKTIONELLE VÆGTFYLDE AF PELLETERET KRAFTFODER PASSAGE TIL TYNDTARMEN?

Omsætning af fedt i mavetarmkanalen. Martin Riis Weisbjerg Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum

Effekt af grovfoderets fordøjelighed på ydelse og økonomi

Biprodukter fra bioethanol og biodiesel: En produktion flere fordele

Metan tab hos malkekøer og muligheder for reduktion

Optimal kombination af græs og forskellige majsprodukter

ØKOLOGISK TILSKUDSFODER TIL MALKEKØER - AKTUELLE UDFORDRINGER OG PROJEKTER

Guldet ligger i Nærproduceret foder Gert Lassen, økologisk mælkeproducent Ellinglund Økologi & Kirstine Flintholm Jørgensen, Kvægkonsulent LMO Økologi

Optimalt valg af kløvergræsblanding


Perspektiver for udvikling af bioraffineringsteknologier

Fytase. Forsøg med forskellige typer af fytaser Begrænsninger og muligheder. Hanne Damgaard Poulsen

BEHANDLING AF KORN I ØKOLOGISKE BESÆTNINGER

Betydning af grovfoderets fordøjelighed til mælkeproduktion. Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver

FOSFOR I GOLDPERIODEN OG TIDLIG LAKTATION

Den bedste kombination af kløvergræsog majsensilage

Proteinniveau til unge kvier

Hvordan kan valget af foder påvirke mælkekvaliteten?

Fodring af kvæg med hestebønner. Reni H. Nielsen Økologikongressen Torsdag den 28. nov. 2013

Fodring med de nye turbo-græsser og rødkløver

HAVRE SORTER OG AFSKALNING KONSULENT, PLANTEPRODUKTION DARRAN ANDREW THOMSEN SEGES ØKOLOGI

Ensilerede roer analyser, foderværdi og beregninger

Beskrivelse af NorFor Plan

Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg. Struktursystemet

NDF-omsætningen i mave-tarmkanalen

Sodahvede og glycerol til malkekøer Niels Bastian Kristensen, Torben Hvelplund, Martin Riis Weisbjerg og Christian Børsting

Foderoptagelse og fyldeværdi. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg

Friskgræsanalyser i Vestjylland uge 22

Indledning Når man ser på proteintildeling til malkekøer, er det vigtigt at inkludere effekterne af både under- og overforsyning.

NYESTE VIDEN INDENFOR TILDELING AF FIBRE TIL SØER

ENERGIUDNYTTELSE HOS ØKOLOGISKE MALKEKØER. Finn Strudsholm og Anne Mette Kjeldsen SEGES Herning, 5. september 2017

NorFor. Normer og behov

Carsten Lindberg, Videbæk. KvægKongres Herning 27/2-2017

FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT

Effekt af græsblanding på foderoptagelse og mælkeydelse Betina Amdisen Røjen Niels Bastian Kristensen VFL, Kvæg

Non-GM-fodring med hestebønner

Fodring med forskellige typer af græsmarksbælgplanter

Flere danske proteiner- hestebønner i foderrationen

Optimér den økologiske foderforsyning

Optimer din goldkofodring. Morten Maigaard Sørensen Niels Bastian Kristensen

GROVFODERTYPENS BETYDNING FOR PILLERS OPBLANDING I VOMMEN VED SEPARAT TILDELING AF KRAFTFODER

Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum

Nettoudbytte og foderværdi

Valg af tilskudsfoder til økologisk mælkeproduktion

PRODUKTIONSRESPONS OG ØKONOMI I FODRING MED FEDT

Sidste nyt om ensilering

Huldændring i goldperioden og fedttræning

Mælkeproduktion uden grovfoder

De første 100 timer i farestalden fokus på råmælk, mælk og pattegrise

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

Konsekvenser af det nye fodervurderingssystem

Økologisk fiskeproduktion ORAQUA. Økologiske dambrug

Grovfoder til svin, hvad er det? Forslag til definition. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Optimal fodring af soen før og efter faring

Notat vedr. muligheder for at reducere husdyrgødningens indhold af kvælstof via fodringen

Drøvtyggernes karakteristika og drøvtygning samt årsager til variation i foderoptagelse

Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet

Transkript:

AARHUS UNIVERSITET PROTEINFORSYNING TIL ØKOLOGISKE MALKEKØER INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB, AARHUS UNIVERSITET FOULUM Med bidrag fra Peter Lund, Martin Weisbjerg og Marianne Johansen VERSITET UNI

AAT = AMINOSYRER ABSORBERET FRA TARMEN VOM TYND- TARM TYK- TARM

AAT = 80% MIKROBIELT + 20% FODER Foderprotein Unedbrudt foderprotein Foderkulhydrat Fibre: 50-60% Stivelse: 80-90% 3

FORDØJELSE AF STIVELSE Flygtige fedtsyrer og protein 80% af energi Blodsukker 97% af energi VOM Flygtige fedtsyrer 62% af energi TYND- TARM TYK- TARM

VIGTIGE BUDSKABER Mikrobielt protein er det vigtigste Ensilage med høj fordøjelighed Højt stivelsesindhold vombelastningstal på max 0,7 Tænk ikke på bypass stivelse! 5

AARHUS UNIVERSITET STIVELSE OG PROTEIN I HESTEBØNNER VERSITET UNI

FORDØJELSE AF STIVELSE Flygtige fedtsyrer og protein 80% af energi Blodsukker 97% af energi VOM Flygtige fedtsyrer 62% af energi TYND- TARM TYK- TARM

BÆLGPLANTER BØR FORMALES 100 FORDÿ JET STIVELSE, % af stivelse 80 60 40 20 0 Formalet Valset Formalet Valset Byg/hvede rt/hesteb nne Vom Tyndtarm Tyktarm Larsen et al., 2009

HESTEBØNNER VALSET OG VARMEBEHANDLING FORDÿ JET STIVELSE, % af stivelse 100 80 60 40 20 0 Ubehandlet Stivelse Valsede hesteb nner Toasted 120 C Toasted 150 C Vom Tyndtarm Tyktarm Proteinets nedbrydningsgrad, % 100 80 60 40 20 0 Ubehandlet Protein Valsede hestebønner D9 Toasted 120 C D15 Toasted 150 C Lund et al., 2007 Kombination af ca. 120 C og formaling giver optimal foderværdi

BUDSKABER Hestebønner Formaling til sikring af høj stivelsesfordøjelighed i vommen Toastning på ca. 120 C for høj AAT værdi 10

AARHUS UNIVERSITET HØSILAGE EKSTRA FORTØRRING AF GRÆSENSILAGE 11 VERSITET UNI

HØSILAGE 2 landmænd 1. og 2. slæt våd og tør 8 ensilager Mål for tørstof: 35 % og 70 % Opnået: fra 28 til 72 % TS

HØSILAGE

BUDSKABER Høsilage Øget proteinkvaliteten i græsensilage Øget mikrobiel proteinsyntese Alt i alt, øget AAT Ved analyse af græsensilage giver NorFor de rigtige tal 14

AARHUS UNIVERSITET FASEFODRING MED PROTEIN 15 VERSITET UNI

STØRRE OG KONSTANT AAT AAT forsyning 3000 AAT 2500 2000 Kontrol g/d 1500 1000 500 0-15 -10-5 0 5 10 15 20 25 30 Dage efter kælvning n = 4 Larsen et al. 2014

PROTEIN TIL LØBEN I STEDET FOR FODER

MÆLKEYDELSE: +7 TIL 8 KG/D Foulum forsøg Canada forsøg MÊ lkeydelse MÊ lkeydelse 60 50 40 P trt < 0.01; P DIM < 0.01 AAT Kontrol 60 50 40 P trt < 0.01, P DIM < 0.01 46.0 ± 0.8 38.2 ± 0.9 kg/d 30 20 kg/d 30 20 AAT Kontrol 10 0 0-15 -10-5 0 5 10 15 20 25 30-15 -10-5 0 5 10 15 20 25 30 Dage efter kê lvning Dage efter kê lvning 10 Larsen et al. 2014 Larsen et al. 2015

FORBEDRET PROTEINSTATUS Foulum forsøg Essentielle aminosyrer i blodet Canada forsøg Essentielle aminosyrer i blodet 1400 1200 P trans x trt < 0.01 P trt x DIM = 0.02 Kontrol AAT 1400 1200 P trt = 0.08, P DIM = 0.12 µmol/l 1000 800 m mol/l 1000 800 600 400-14 4 15 29 Dage efter kælvning 600 Kontrol AAT Larsen et al. 2014 Larsen et al. 2015 F677-1; n = 4 400-14 5 15 29 Dage efter kælvning CanCas; n = 5

BUDSKABER Mikrobielt protein er det vigtigste Ensilage med høj fordøjelighed Højt stivelsesindhold vombelastningstal på max 0,7 Tænk ikke på bypass stivelse! Hestebønner Formaling til sikring af høj stivelsesfordøjelighed i vommen Toastning på ca. 120 C for høj AAT værdi Høsilage Øget proteinkvaliteten i græsensilage Alt i alt, øget AAT Fasefodring Hvis muligt, så prioritér nykælvere/tidlig laktation 20

AARHUS UNIVERSITET TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB, AARHUS UNIVERSITET FOULUM 21 VERSITET UNI

FODERMIDLER Arter Byg Hvede Rug Havre Moden majs Majsensilage Kolbemajs Ærter Hestebønner Processing Formalet Valset Knækket Hele kerner Sodabehandlet Forklistret Xylose (som SoyPass) Varmebehandling

FORSKYDNING AF FORDØJELSE FRA VOM TIL TARM FORDÿ JET STIVELSE, % af stivelse 100 80 60 40 20 0 Vom Tyndtarm Tyktarm Valset byg Sodahved e

HESTEBØNNER FORMALET OG FORDÿ JET STIVELSE, % af stivelse VARMEBEHANDLING 100 80 60 40 20 0 Formalede hesteb nner Ubehandlet Stivelse Toasted 140 C Vom Tyndtarm Tyktarm Proteinets nedbrydningsgrad, % 100 80 60 40 20 0 Protein Formalede hestebønner D 1 Ubehandlet Toasted 140 C Lund et al., 2004

BEHANDLINGER PROTEIN ELLER VAND TIL LØBEN Foulum forsøg, 4 køer Canada forsøg, 5 køer Infusion af kasein Infusion af frie aminosyrer 800 800 700 700 Kasein, g/d 600 500 400 300 200 Aminosyrer, g/d 600 500 400 300 200 100 0 Larsen et al. 2014 Larsen et al. 2015 0 5 10 15 20 25 30 Dage efter kælvning Basisration: 15,9 % råprot. n = 4 100 0 0 5 10 15 20 25 30 Dage efter kælvning n = 5 Basisration: 16,4 % råprot.

HØJ UDNYTTELSE AF EKSTRA PROTEIN Foulum forsøg Canada forsøg g/d 1400 1200 600 400 200 0 Udnyttelse af ekstra AAT til mê lkeprotein 1800 MÊ lkeprotein CTRL MÊ lkeprotein AAT 1600 Infunderet protein 65% udnyttelse 43% udnyttelse 4 15 29 Dage efter kê lvning 60% udnyttelse n = 4 g/d Udnyttelse af ekstra AAT til mê lkeprotein 1800 MÊ lkeprotein CTRL MÊ lkeprotein AAT 1600 Infunderet protein 1400 1200 600 400 200 0 58% udnyttelse 50% udnyttelse Larsen et al. 2014 Larsen et al. 2015 5 15 29 Dage efter kê lvning 57% udnyttelse n = 5

FORBEDRET IMMUNFUNKTION Immunkompetence ved stimulans TNF a, ng/ml 18 16 14 12 10 8 6 4 2 0 P trans x trt = 0.09 P quad. post = 0.02-14 -7 4 15 21 29 Dage efter kælvning Kontrol AAT F677-1; n = 4

STØRRE SYNTESE AF ALBUMIN VIGTIGT TRANSPORT PROTEIN I BLODET Syntese af albumin g/d 38 36 34 32 30 28 26 24 22 P beh = 0.04, P dag = 0.05 4 29 Dage efter kê lvning Kontrol AAT n = 4 28

AARHUS UNIVERSITET FEDTFORSYNING VERSITET UNI

HESTEBØNNER HAR LAVT FEDTINDHOLD Økorationer ofte omkring 20 g fedtsyrer/kg TS +10 g vil gøre underværker Afskallet havre Knuste raps- og hørfrø Raps er ikke let i sædskiftet Men hvad med hørfrø? 30

FEDTSYRER OG FIBERFORDØJELIGHED In vitro NDF fordøjelighed, % Kokos/ palme Sojaolie Rapsolie Hørfr øolie C16:0 10 4 6 C18:0 4 2 4 C18:1 22 61 21 C18:2 56 21 13 Weisbjerg & Børsting, 1989 C18:3 7 9 56 31

BUDSKABER Fedtsyrer Afskallet havre Knuste hørfrø? 32