Snorretoppens børne - og læringssyn I Snorretoppen er vi opmærksomme på, at den måde vi som voksne handler og agere på er et udtryk for vores egne holdninger, normer og værdier, som er en del af vores menneskesyn. Vores daglige pædagogiske praksis i Snorretoppen vil altid tage udgangspunkt i det enkelte barns udvikling og ressourcer. For at vi som voksne kan understøtte barnet i sin udvikling, er det vores opgave at sikre, at barnet er i et konstant udviklende læringsmiljø. Når vi i Snorretoppen taler udvikling, tager vi udgangspunkt i Vygotskys udviklingssyn, hvor vi som voksne har øje for barnets aktuelle udviklingsniveau for at kunne tilrettelægge aktiviteter og læringsforløb, der sigter mod barnets potentielle udviklingsniveau. Målet med dette er at barnet på eget initiativ kan afprøve og overføre denne læring aktivt i legen. Barnets trivsel, læring og udvikling er afhængig af og udvikles positivt, når det indgår i relationer, der bygger på anerkendende, nærværende og troværdige voksne som barnet kan spejle sig i. Den tryghed og respekt der ligger i disse værdier, tror vi på danner grundlag for, at barnet udvikler et positivt selvbillede og selvværd som gør at barnet tør være sig selv sammen med andre og at barnet har mod til at møde den mangfoldighed der er i verden. Vi er os ligeledes bevidste om, at der i alle relationer indgår magt og at vi som voksne er tildelt en magt. Vi mener derfor, at en bevidsthed og refleksion over denne magt er nødvendig for, at vi på bedst mulig måde kan være med til at støtte og fremme barnets udvikling. I forhold til barnets sociale udvikling tillægger vi det stor værdi, at vi som voksne er ansvarlige for at give alle børn mulighed for at indgå i et fællesskab ved at skabe inkluderende læringsmiljøer. Vi mener at ovenstående forudsætter et professionelt og fagligt kompetent personale, der er engagerede, reflekterende og nysgerrige på barnet. Samtidig mener vi, at den bedst mulige forudsætning for at barnet trives og udvikles, er et tæt og ligeværdigt samarbejde med forældrene, hvor vi møder hinanden med gensidig respekt i åben dialog, så vi i fællesskab skaber sammenhæng i barnets liv.
Børn med særlige behov Når vi i Snorretoppen taler om børn med særlige behov, taler vi ud fra børn, der er i en sårbar eller udsat position i deres liv, som kan være hindrende for deres udvikling og trivsel. Der kan både være tale om en akut og/eller en længerevarende periode i barnets liv. Når et barn viser tegn på at det mistrives, er det vores opgave at handle og i samarbejde med forældrene lave en handleplan, så vi i fællesskab støtter op om barnets udvikling og trivsel. Vi har mulighed for at inddrage eventuelle relevante samarbejdspartnere; tale/høre lærer, sundhedsplejerske, psykolog, støttepædagog samt ressourceteamet i klyngen som består af ovenstående. For at kunne inkludere alle børn i fællesskabet og sikre det rette udviklende læringsmiljø er det vigtig,t at vi konstant reflekterer over egen praksis og tilrettelæggelse af dagen så vi herigennem tilpasser vores praksis efter barnets behov.
Dagen i Snorretoppen: Vores dagsrytme er et udtryk for at vi som voksne er bevidste om, at der i hele barnets dag foregår vigtig læring. Det være sig både i forhold til de daglige rutiner garderoben, måltidet og samling, de planlagte aktiviteter tilrettelagt ud fra vores læringsmål og den leg der spontant opstår, hvor børnene afprøver og videre udvikler sig selv i forhold til det fællesskab, de er en del af. Klokken Hvilke læringsrum er vi i? Pædagogiske overvejelser ud fra vores værdier: Kl. 7 8 Morgenmad og aflevering Fokus på: den gode aflevering og ro til en god start på dagen, selvhjulpenhed Den voksnes rolle: være nærværende og imødekommende både for barn og familie Kl. 8 9 Teams og aflevering Fokus på: den gode aflevering og ro til en god start på dagen, forudsigelighed, forskellige aktivitetstilbud i legezoner opstillet af de voksne Den voksnes rolle: være nærværende og imødekommende både for barn og familie. Være tydelig voksen både for barn og familie Kl. 9 9:30 Samling Fokus på: fællesskabet og sociale spilleregler, læring, forberedelse af dagen. Den voksnes rolle: styrende, tydelige og i børnehøjde Kl. 9:30-10:30 Aktiviteter Fokus på: venskaber, læring gennem planlagte aktiviteter, forudsigelighed, tid til fordybelse Den voksnes rolle: følge barnets spor, nærvende og i børnehøjde Kl. 10:30-11 Forberedelse til frokost Fokus på: selvhjulpenhed og forudsigelighed Den voksnes rolle: tydelige voksne der guider Kl.11-11:45 Frokost Fokus på: det gode værtskab, fællesskab, selvhjulpenhed Den voksnes rolle: den gode rollemodel, sprog gennem dialog Kl. 11:45-12:30 Garderobe / Sovertid start Fokus på: selvhjulpenhed, venskaber og fællesskab Den voksnes rolle: være nærværende og guide
Kl.12:30-13:30 Legeplads (BH) Fokus på: fællesskab og venskaber, forskellige legezoner Den voksnes rolle: Igangsætter for lege og gode rollemodeller Kl.13:30-14 Garderobe / Sovetid slut Fokus på: selvhjulpenhed, venskaber og fællesskab Den voksnes rolle: være nærværende og guide Kl. 14:00 15 Eftermiddagsmad Fokus på: ro til afslutning af dagen, fællesskabet og sociale spilleregler, forberedelse af eftermiddagen Den voksnes rolle: styrende, tydelige og i børnehøjde Kl.15-16 Teams og afhentning Fokus på: ro til en god afslutning på dagen, forudsigelighed, forskellige aktivitetstilbud tilpasset at det er eftermiddag, i legezoner opstillet af de voksne Den voksnes rolle: være nærværende og imødekommende overfor børn og familie Kl.16 17 Fælles afrunding af dagen Fokus på: overlevering mellem kollegaer, ro til afslutning af dagen Den voksnes rolle: fordeling af arbejdsopgaver med og uden børn
De 6 læreplanstemaer Sociale kompetencer Læringsmål: Hvad skal barnet lære og hvorfor synes vi det er relevant for barnets udvikling? 1) Vi ønsker at børnene udvikler empati og omsorg for hinanden 2) Vi ønsker at børnene møder hinanden med anerkendelse, respekt og gensidig forståelse 3) Vi ønsker at børnene udvikler venskaber, nære relationer og oplever at være en del af fællesskabet 4) Vi ønsker at børnene lærer at konflikthåndtere på en social acceptabel måde Hvorfor: Fordi børnene skal udvikle kompetencer i forhold til sociale normer og værdier, som er essentiel for de fællesskaber og relationer de indgår i. Børnene skal lære at udvikle en emotionel forståelse for egne og andres grænser for herigennem opbygge en positiv selvopfattelse.
Sociale kompetencer Metode og aktiviteter (Vuggestue) 1) Vi giver børnene plads til at være selvhjulpne. Vi er rollemodeller som voksne og de større børn er for de mindre. De hjælper og vejleder deres venner på stuen/teamet 2) Vi har fokus på kommunikationen ved samling. Vi lærer børnene at sige stop i stedet for at græde og/eller slå igen enten verbalt eller nonverbalt. Vi italesætter barnets hensigter og initiativer 3) Vi skaber rammer for parallellege hvor børnene spejler sig i hinanden og får øje på hinanden. Derudover dannes fællesskabet ved samling, frokost og eftermiddagsmad 4) Vi bruger redskaber fra fri for mobberi og guider i dialog, når vi oplever konflikter Metode og aktiviteter (Børnehave) 1) Rollemodeller og makkere bruger vi ved bl.a. tur, spisesituationer og garderoben 2) Vi igangsætter aktiviteter og lege, hvor vi har fokus på sociale spilleregler og samspil. Vi bruger dialogen ved samlinger og spisesituationer til at tale om dagen, forberede og afslutte 3) Vi bruger materialet fra fri for mobberi til samlinger. Vi har fokus på at opdele børnene i de daglige aktiviteter ud fra zonen for nærmeste
udvikling og det fælles tredje som forstås ved at, en fælles interesse er omdrejningspunktet for legen 4) Vi observerer og laver iagttagelser af børnene og derigennem skaber positive fortællinger og arbejder ud fra materialet fri for mobberi. Vi vil skabe forudsigelighed i og omkring konflikter og skabe rammer for hvordan og hvilke handlingsmuligheder børnene har. Vi skal være gode rollemodeller og børn skal også kunne lære af vores måde at håndtere konflikter på Sociale kompetencer Tegn på læring Hvad ser vi og hvad oplever vi? (fysiske, psykiske, sociale og kognitive færdigheder) 1) Når vi iagttager at børnene på eget initiativ hjælper og vejleder de andre børn, f.eks. med påklædning, da ser vi at empati og omsorg spiller en central rolle i barnets udvikling. På den måde ser vi et samspil, der er med til at styrke børnenes sociale kompetencer gennem en emotionel forståelse for hinanden 2) Når vi iagttager børnene siger til og fra over for hinanden og mestrer at aflæse hinandens intentioner. 3) Når vi ser børnene deltager i de daglige gøremål og i fællesaktiviteter i teamet. Når vi iagttager at børnene tager kontakt til hinanden på en positiv og ligeværdig måde, og når vi oplever at børn og voksne guider børnene som positive rollemodeller 4) Når vi ser at børnene bruger verbale og nonverbale udtryk, for at undgå mulige konflikter både før, under og efter konflikten. Gennem disse tilegnelser vil barnet oplev positive sociale relationer
Alsidig personlig udvikling Læringsmål: Hvad skal barnet lære og, hvorfor synes vi det er relevant for barnets udvikling? 1) Børnene skal opleve at blive mødt positivt i forhold til deres ageren og intentioner 2) Børnene skal støttes i at indgå i fællesskabet samt opleve at føle sig betydningsfuld i fællesskabet 3) Børnene skal støttes i at sige til og fra og herigennem opnå en forståelse for egne grænser 4) Børnene skal opleve at deres potentialer bliver set og understøttet Hvorfor: Vi ønsker at børnene skaber et positivt fundament for udviklingen af deres selvværd og selvfølelse, så de har mod på at møde verden åbent, tillidsfuldt og nysgerrigt. Alsidig personlig udvikling Metode og aktiviteter (Vuggestue) 1) Vi går på opdagelse i barnets ageren og intentioner ud fra et positivt syn på barnet 2) Vi snakker om, hvem der er her af vores venner til morgensamling. Vi er gode rollemodeller møder hinanden med smil og siger godmorgen
3) Vi laver pædagogiske aktiviteter, f.eks. dukketeater, hvor vi guider barnet i at udtrykke egne grænser 4) Vi sætter positive ord på det barnet gør i fællesskabet, og støtter dem i deres egen fantasi i leg og anden udtryk f.eks. til samling Metode og aktiviteter (Børnehave) 1) Vi har fokus på den voksnes definitionsmagt i sproget, voksen- barn relationen og barn barn relationen ved at vi italesætter barnets følelse og positive intention i handlingen 2) Når et barn er fraværende i gruppen, italesætter vi det for børnene, når vi har samling 3) Gennem dialog italesætter barnet oplevelser og handlinger, hvor vi som voksne hjælper dem til at udtrykke følelser, grænser og oplevelser, så de får en forståelse for hinanden og kan hjælpe hinanden i fællesskabet 4) Vi sætter positive ord på det barnet gør i fællesskabet og støtter dem i deres egen fantasi i leg og anden udtryk f.eks. til samling
Alsidig personlig udvikling Tegn på læring Hvad ser vi og hvad oplever vi? (fysiske, psykiske, sociale og kognitive færdigheder) 1) Når vi iagttager at børnene bruger sproget konstruktivt (produktivt og kropsligt) til at udtrykke sig på en social acceptabel måde 2) Når vi iagttager at børnene selv italesætter, at en ven er fraværende 3) Når vi iagttager at barnet siger til/fra (ex. siger stop) i den rigtige sammenhæng 4) Når vi iagttager at børnene på egen hånd etablerer lege og kan forhandle i legen sådan, at børnene mestrer at håndtere konflikter uden voksenstøtte
Kultur og kulturelle udtryksformer Læringsmål: Hvad skal barnet lære og hvorfor synes vi det er relevant for barnets udvikling? 1) Vi ønsker at børnene udvikler almen dannelse og forståelse for dette 2) Vi ønsker at børnene får grundlæggende viden og forståelse for egen kultur, historie og traditioner 3) Vi ønsker at børnene er imødekommende og får en forståelse for mangfoldighed og respekt for forskellige kulturer 4) Vi ønsker at børnene får kendskab til forskellige udtryksformer Hvorfor: For at børnene kan definere sin egen identitet, er det vigtigt at de i hverdagen møder egen samt andres kulturer og afprøver forskellige udtryksformer. Kultur og kulturelle udtryksformer Metode og aktiviteter (Vuggestue) 1) Vi fungerer som gode rollemodeller (barn-voksen, voksen-voksen) så børnene lærer at kommunikere i ordentlig tone og giver plads til hinanden. Det kan være i situationer som samling og mad, hvor vi lærer at vente på tur og lytte til hinanden 2) Vi præsenterer børnene for danske traditioner som f.eks. fødselsdage, jul, påske, lucia og giver dem viden om baggrunden for dette. Vi laver familie-
huse, hvor børnene viser deres familie for hinanden 3) Vi italesætter barnets baggrund og taler om forskelle og ligheder eks. hvordan fejrer vi fødselsdag og jul 4) Vi skaber rammer til at børnene får mulighed for at eksperimentere med forskellige materialer, teknikker og genre. Vi tager på ture, hvor vi ser teater, cirkus, museer og zoo Metode og aktiviteter (Børnehave) 1) Vi fungerer som gode rollemodeller (barn-voksen, voksen-voksen) så børnene lærer at kommunikere i ordentlig tone og giver plads til hinanden. Det kan være i situationer som samling og mad hvor vi lærer at vente på tur og lytte til hinanden. 2) Vi præsenterer børnene for danske traditioner som f.eks. fødselsdage, jul, påske, lucia og giver dem viden om baggrunden for dette. Vi tager på ture til kultur-historiske steder eks. til Amalienborg og lærer om kongehuset. Det gøres også i hverdagen gennem projekter, hvor vi bl.a. kan lave stamtræer og præsentere sin familie for hinanden på plancher. 3) Vi synliggør barnets baggrund og er opmærksom på at italesætte, at alle kulturer er lige. Det kan gøres gennem dialog eller projekter som jorden rundt, hvor teams repræsenterer forskellige lande. Køkkenet kan også inddrages, så forskelligt mad præsenteres, smages og tales om. 4) Vi skaber rammer til at børnene får mulighed for at eksperimentere med forskellige materialer, teknikker og genre. Vi tager på ture, hvor vi ser teater, cirkus, museer og zoo og arrangere temadage, så børnene lærer at kunne udtrykke sig forskelligt
Kultur og kulturelle udtryksformer Tegn på læring Hvad ser vi og hvad oplever vi? (fysiske, psykiske, sociale og kognitive færdigheder) 1) Når vi oplever en god omgangstone og respekt børnene imellem. Når vi oplever omsorg f.eks. gennem kram og trøst samt at de store passer på de mindre. Når vi oplever at konflikter løses verbalt. 2) Når vi oplever at børnene er bevidste om baggrunden for de danske traditioner, hvor kendskab til egen baggrund, som at kende sin adresse og navn på familiemedlemmer. Når børnene genfortæller og deler oplevelser. 3) Når vi oplever at børnene er nysgerrige på de andre kulturer eller bruger elementer af det gennem leg. 4) Når vi ser børnene gengiver teaterstykker eller dyr. Når de selv efterspørger/tager initiativ til at anvende forskellige materialer de er blevet præsenteret for til at udtrykke deres kreativitet. Sproglig udvikling Læringsmål: Hvad skal barnet lære og hvorfor synes vi det er relevant for barnets udvikling? 1) Børnene skal lære at bruge og aflæse forskellige sproglige og nonverbale udtryksformer 2) Børnene skal lære at lytte til hinanden 3) Børnene skal lære at give udtryk for egne behov og følelser
Hvorfor: For at børnene kan indgå i relationer og i fællesskabet er det en vigtig forudsætning at kunne udtrykke sig samt at kunne forstå og aflæse andre. Sproglig udvikling Metode og aktiviteter (Vuggestue) 1) Vi bruger dialogisk læsning, sang, sanglege og samling. Den voksnes rolle er at være igangsættende, inspirerende og anerkendende. Af værktøjer bruger vi vores egen sang- og sprogkuffert. Trin for trin og Fri for Mobberi materialet 2) Vi guider børnene i deres sociale relationer gennem legen. Til samling skiftes børnene eks. til at vælge en sang. 3) Vi understøtter deres udvikling ved at italesætte dagligdagens aktiviteter samt sætter ord på børnenes følelser og behov Metode og aktiviteter (Børnehave) 1) Vi bruger dialogisk læsning, sang, sanglege og samling. Den voksnes rolle er at være igangsættende, inspirerende og anerkendende. Af værktøjer bruger vi vores egen sang- og sprogkuffert. Trin for trin og Fri for Mobberi materialet
2) Vi guider børnene i deres sociale relationer gennem legen og ved samlinger, hvor vi har fokus på at lytte til hinanden og vente på tur 3) Vi understøtter deres udvikling ved at italesætte dagligdagens aktiviteter samt sætter ord på børnenes følelser og behov Sproglig udvikling Tegn på læring Hvad ser vi og hvad oplever vi? (fysiske, psykiske, sociale og kognitive færdigheder) 1) Når vi iagttager at børnene leger med sproget, eks. fagter fra sange, synger og benævner forskellige ting. Når børnene på eget initiativ deltager i dialogen, eksempelvis ved samling og dialogisk læsning 2) Når vi iagttager børnene har opnået forståelse for tur-tagning i dialogen 3) Når vi hører og ser at børnene sætter ord på deres følelser i forhold til at udtrykke sig i forskellige situationer, eksempelvis jeg bliver ked af det når du ikke vil lege eller jeg glæder mig til vi skal i tumlesalen
Natur og naturfænomener Læringsmål: Hvad skal barnet lære og hvorfor synes vi det er relevant for barnets udvikling? 1) Vi ønsker at børnene får en forståelse for, hvad det vil sige at være miljøbevidst 2) Fra jord bord: vi ønsker at børnene får kendskab til, hvor de forskellige råvarer kommer fra 3) Vi ønsker at børnene får en forståelse for de danske årstider og deres påvirkning af naturen 4) Vi ønsker at udvide børnenes kendskab til dyre og planteliv Hvorfor: Det er vigtigt at børnene oplever glæde og bliver fortrolige ved at være i naturen, så de derved udvikler respekt og forståelse for denne. Natur og naturfænomener Metode og aktiviteter (Vuggestue) 1) Vi har fokus på at vi som voksne er gode rollemodeller. Vi italesætter hvad vi gør overfor børnene
2) Vi vil i dagligdagen have fokus på eks. til frokost at have dialog med børnene omkring hvor råvarerne stammer fra. Vi vil plante krydderurter med børnene 3) Vi sætter fokus på at komme ud i naturen på alle årstider og bruge naturen som læringsrum 4) Vi går ud i naturen og finder småkryb og dyr. Vi laver dialogisk læsning og kigger på billeder af dyr og taler om dyrelyde Metode og aktiviteter (Børnehave) 1) Vi har fokus på som voksne at være gode rollemodeller. Vi italesætter, hvorfor vi gør som vi gør 2) Vi vil i dialogen have fokus på at have dialog med børnene omkring hvor råvarerne til bl.a. frokosten stammer fra. Vi vil plante krydderurter med børnene 3) Vi sætter fokus på at komme ud i naturen på alle årstider samt bruge naturen som læringsrum 4) Vi går på opdagelse i naturen og finder småkryb og dyr
Natur og naturfænomener Tegn på læring Hvad ser vi og hvad oplever vi? (fysiske, psykiske, sociale og kognitive færdigheder) 1) Når vi iagttager at børnene italesætter overfor hinanden eksempelvis at vi skal passe på naturen 2) Når vi iagttager at børnene indbyrdes snakker om, hvor råvarerne kommer fra eksempelvis mælken. 3) Når børnene viser forståelse for og kan italesætte, hvilken påklædning der er den rette ud fra årstiden 4) Når børnene eksempelvis kan koble dyr og dyrelyde sammen, og når de eksempelvis kan kategorisere dyrene efter om de lever i skov, savanne, bondegård osv.
Krop og bevægelse Læringsmål: Hvad skal barnet lære og hvorfor synes vi det er relevant for barnets udvikling? 1) Vi ønsker at børnene oplever glæde og læring ved at bruge kroppen 2) Vi ønsker at styrke børnenes sanselige forståelse 3) Vi ønsker at børnene skal lære at fornemme og udfordre egne grænser 4) Vi ønsker børnene oplever glæde gennem fysisk udfoldelse hvor de udvikler sociale og empatiske egenskaber i fællesskabet med andre Hvorfor: Vi ønsker at børnene skal opnå kropslige erfaringer, så de kan mærke sig selv styrker, muligheder og grænser og at de udvikler et positivt selvbillede igennem fysiske, psykiske, sociale og kognitive aktiviteter i fællesskabet. Når de får indsigt i sig selv giver det dem også mulighed for at opnå indsigt i andre. Krop og bevægelse Metode og aktiviteter (Vuggestue) 1) Vi igangsætter lege og aktiviteter som fremmer børnenes fysiske udfoldelse. Den voksne guider og vejleder med udgangspunkt i hjælp til selvhjælp. Vi støtter børnenes initiativer
2) Vi har i vores planlægning af aktiviteter fokus på at igangsætte lege, der understøtter de 3 primære sanser; den taktile, balance og muskel/led sansen 3) Vi tilpasser aktiviteterne til det enkelte barn og dets behov og har fokus på zonen for nærmeste udvikling i relation til at give børnene en fornemmelse for egne grænser og evnen til at udfolde og udforske disse 4) Vi skaber passende tid og rum, så børnene har mulighed for at skabe et godt fællesskab og god grobund for opbygning af relationer Metode og aktiviteter (Børnehave) 1) Vi igangsætter lege og aktiviteter som fremmer børnenes fysiske udfoldelse. Den voksne guider og vejleder med udgangspunkt i hjælp til selvhjælp. Vi støtter børnenes initiativer 2) Vi har i vores planlægning af aktiviteter fokus på at igangsætte lege der understøtter de 3 primære sanser; den taktile, balance og muskel-/ledsansen 3) Vi tilpasser aktiviteterne til det enkelte barn og dets behov og har fokus på zonen for nærmeste udvikling i relation til at give børnene en fornemmelse for egne grænser og evnen til at udfolde og udforske disse 4) Vi skaber passende tid og rum, så børnene har mulighed for at skabe et godt fællesskab og god grobund for opbygning af relationer
Krop og bevægelse Tegn på læring Hvad ser vi og hvad oplever vi? (fysiske, psykiske, sociale og kognitive færdigheder) 1) Når vi ser, at børnene selv viser interesse for fysisk udfoldelse og gentager lege og aktiviteter vi som voksne har præsenteret dem for. Når vi observerer at det enkelte barn udvikler sine motoriske færdigheder 2) Når vi iagttager at børnene har lyst og får mod til at afprøve nye ting. F.eks. have lyst til at røre ved sand, vand, mudder 3) Når vi iagttager, at børnene opnår succesoplevelser og viser glæde ved at overskride egne grænser 4) Når vi ser, at børnene gør brug af de sociale spilleregler ved at henvende sig til hinanden på en positiv og social acceptabel måde eks. spørge: må jeg være med, vil du lege, tage sin ven i hånden
Evaluering af Snorretoppens pædagogisk læreplaner 2017 I Snorretoppen har vi valgt at arbejde med alle 6 læreplanstemaer over året. Vi arbejder med 1 læreplanstema i 2 måneder af gangen. Det har vi besluttet ud fra, at vi ønsker at sikre, at de erfaringer og den dokumentation vi får i processerne, bliver brugt til at udvikle vores pædagogiske praksis. På den måde vil vores pædagogiske tilgang være i konstant bevægelse og vi er åbne og har mod til at gå nye veje. Efter hvert læreplanstema del-evaluerer vi forløbet på førstkommende personalemøde ud fra disse 6 spørgsmål: Hvordan har vi arbejdet med læringsmålene i læreplanstemaet? - Vuggestue/Børnehave. Hvordan har vi set tegn på læring? Hvordan oplever vi indsatsen har udviklet børnenes sproglige kompetence? Hvordan kan vi se og høre det? Hvordan kan vi se at vi har skabt rum for adgang til deltagelse for alle? Hvor har vi forandret vores daglige praksis i forhold til vores arbejde med læreplanstemaet? Hvad vil vi have mere af? Den samlede evaluering af Snorretoppens pædagogiske læreplaner vil blive evalueret ud fra følgende spørgsmål. 1. Hvordan er Snorretoppens børne og læringssyn afspejlet i læringsmålene? 2. Hvad udtrykker læreplanstemaet som er vigtig for barnets dag i Snorretoppen? (Hvorfor har vi opsat de mål vi har og hvordan understøtter de barnets udvikling, mulighed for deltagelse og karakterdannelse?) 3. Hvordan støtter læringsmålene børnene i deres sproglige udvikling?
4. Har vi gennemført de aktiviteter vi ville? - hvis ikke hvorfor? - hvornår har det været let og hvad var det der gjorde, at det var let? - hvornår har det været svært og hvad gjorde det svært? 5. Hvordan har børnene profiteret af vores valg af metode? (at arbejde med et læreplanstema 2 mdr. af gangen) 6. Hvilken udvikling har du/i gennemgået ved at arbejde med denne metode? - tag udgangspunkt i dig selv og dit teams udvikling