Midtvejsafrapportering af udviklingskontrakt University College Sjælland 24. maj 2011.

Relaterede dokumenter
Midtvejsafrapportering af udviklingskontrakt University College Sjælland 25. april 2012

Afrapportering 2013 af udviklingskontrakt University College Lillebælt. Bilag 1 Afrapportering 2013 af udviklingskontrakter

Statusrapportering 2012 af udviklingskontrakt

Midtvejsafrapportering af udviklingskontrakt University College Sjælland 23. april 2013

Gennemgang af målopfyldelsen på udviklingskontraktens enkelte resultatkrav, indikatorer og milepæle

Udviklingskontrakt mellem Undervisningsministeriet og Professionshøjskolen University College Sjælland

Udviklingskontrakt mellem Undervisningsministeriet og Professionshøjskolen University College Sjælland

Erhvervsakademiernes udviklingskontrakter

Professionshøjskolernes udviklingskontrakter

Udviklingskontrakt mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademiet Copenhagen Business

Udviklingskontrakt mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi Kolding

Udviklingskontrakt mellem Undervisningsministeriet og University College Syddanmark

Gennemsnitligt for alle uddannelser skal 83 pct. af de. fortsat være

Statusrapportering på Metropols udviklingskontrakt for centrale indikatorer i 2011

Udviklingskontrakt mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi Århus

Gennemsnitligt for alle uddannelser skal 85 pct. af de. fortsat være

Udviklingskontrakt mellem Undervisningsministeriet og University College Nordjylland

Udviklingskontrakt mellem Undervisningsministeriet og Professionshøjskolen UCC

Gennemsnitligt for alle uddannelser skal 83 pct. af de. fortsat være

Gennemsnitligt for alle uddannelser skal 83 pct. af de. fortsat være

Udviklingskontrakt mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademiet Lillebælt

Udviklingskontrakt mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi SydVest

Indsatsområde: Frafald Resultatkrav Indikatorer Milepæle Vægt Afrapportering Lavt frafald blandt de studerende på professionsbacheloruddannelserne

Udviklingskontrakt mellem Undervisningsministeriet og KEA - Københavns erhvervsakademi

Udviklingskontrakt mellem Undervisningsministeriet og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

UCSJ revideret 4/

Udviklingskontrakt mellem Undervisningsministeriet og Ingeniørhøjskolen i Århus

Milepæle Her angives den eller de tilhørende. indikatorer (som det fremgår af udviklingskontrakten)

Udviklingskontrakt mellem Undervisningsministeriet og Ingeniørhøjskolen i København

Udviklingskontrakt mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi Sjælland

Udviklingskontrakt mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi Dania

Sammenfatning af målopfyldelsen [Her angives en kort sammenfatning af arbejdet med udviklingskontrakten og opfyldelsen af kontraktens målsætninger]

Udviklingskontrakt mellem Undervisningsministeriet og University College Lillebælt

Udviklingskontrakt mellem Undervisningsministeriet og VIA University College

Udviklingskontrakt mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi MidtVest

[CVU Sjælland og CVU Syd] Bilag 2: Afrapportering på kvalitets- og institutionsudviklingsmidler for [CVU Sjælland og CVU Syd]

PROFESSIONSHØJSKOLER Udfordringer og erfaringer

Udviklingskontrakt mellem Undervisningsministeriet og Professionhøjskolen Metropol

Udviklingskontrakt Afrapportering for 2016

Midtvejsafrapportering på Metropols udviklingskontrakt

Dagsorden. Dagsordenspunkter. Mødedato: Tirsdag den 21. september Starttidspunkt: Kl. 15:00. Sluttidspunkt: Kl. 17:00

3.3. Udviklingskontrakt mellem Undervisningsministeriet og Professionhøjskolen Metropol

Dokumentation for de fastsatte indikatorer. Bilag til Absalons statusredegørelse 2018

Udviklingskontrakt

Partnerskabsaftale mellem University College Nordjylland og Region Nordjylland vedr. de mellemlange sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Rikke Maja Kromann (RMK), tlf , 1. Velkommen og præsentation v/gert Fosgerau... 2

Rikke Maja Kromann (RMK), tlf , 1. Velkommen og præsentation v/karen-lisbet Jacobsen... 2

Afrapportering 2013 af udviklingskontrakt Københavns Erhvervsakademi (KEA) Bilag 1 Afrapportering 2013 af udviklingskontrakter

Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions-

UCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget

Stærke uddannelses- og praktikforløb

Udviklingskontrakt mellem Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser og Erhvervsakademi Aarhus

Orientering om Studentertilfredshedsundersøgelsen 2012

Danmarks største professionshøjskole

UCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget

I henhold til lov og bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelser, skal akademiet have et kvalitetssystem, der sikrer, at:

Udviklingskontrakt mellem Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser og. Erhvervsakademi Kolding

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem.

Erhvervsakademierne i Danmark Status og resultater

Ernærings- og sundhedsuddannelsen Ankerhus Slagelsevej 70-74, 4180 Sorø. Uddannelsesudvalg for ernæring og sundhedsuddannelsen

KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE

Målene, der beskrives/opstilles inden for det enkelte indsatsområde i resultatlønskontrakten, vil fremadrettet have karakter af performancemål.

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem.

Handleplan for 2018 i tilknytning til Absalons strategiske rammekontrakt

Kvalitetssikringspolitik og kvalitetssikringsstrategi for Professionshøjskolen UCC

UCC PROFESSIONS- HØJSKOLEN

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Strategi Sammen skaber vi fremtidens velfærd i Danmark

Antal studerende på e-læring

Svar på spørgsmål 246 (Alm. del): I brev af 15. marts 2010 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:

Dekanens afrapportering om uddannelseskvalitet til rektor

Målene, der beskrives/opstilles inden for det enkelte indsatsområde i resultatlønskontrakten, vil fremadrettet have karakter af performancemål.

Nanna Ferslev (NAF), tlf , 1. Velkomst, præsentation og valg af mødeleder... 2

Baggrundsnotat. Sammenfatning

Uddannelses- og Forskningsudvalget FIV Alm.del Bilag 157 Offentligt

UCL s målkompleks

Afrapportering på udviklingskontrakt for

Talentstrategi i UCL. Udkast. Udvalg af fagkyndige

Dimittendundersøgelse

Ankerhus Slagelsevej 70-74, 4180 Sorø. Uddannelsesudvalg for Bioanalytikeruddannelsen. 1. Velkomst og godkendelse af dagsorden...

å Uddannelses- ag Strategisk rammekontrakt Forskningsministeriet ERHVERVSAKADcMI AARHUS -

Notat til Region Sjælland vedr. initiativer i Nordvestsjælland

UNIVERSITY COLLEGE SYDDANMARK

Bilag 3.1: Videnregnskab for Indholdsfortegnelse

Nanna Ferslev (NAF), tlf , 1. Godkendelse af dagsorden Godkendelse af referat... 3

Om de enkelte indsatser angives en kort beskrivelse samt indikator for målopfyldelse. Indikatorer angives i parentes. 2

Velkommen! Fyraftensmøde for uddannelsesudvalgene, 4. september 2014

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Strategi Sammen skaber vi fremtidens velfærd i Danmark

Året Indledning

Indsatsområde og indsatser 1 Andele Målopfyldelse 2

Susanne Tellerup præsenterer kort processerne omkring SUP ens tilblivelse og hvor langt pædagoguddannelsen er med implementering af planen.

Direktøren. Kære bestyrelsesformænd og rektorer

KVALITETSRAPPORT - NØGLEN TIL VIDEN OG UDVIKLING

Erfaringer med blended learning. - University College Sjælland. FORSVARSAKADEMIET 10. November 2015

Tilfredshedsundersøgelse 2013

Politisk aftale om de videregående uddannelser

Introduktion til UCL Bilag A1 til Contract regarding procurement of LMS. Indhold

MSK Strategi

Erhvervsakademi Sjælland. Orientering til KKR møde på Sørup Herregård den 7. november 2012

Transkript:

Midtvejsafrapportering af udviklingskontrakt 2010-2012 University College Sjælland 24. maj 2011. Sammenfatning af målopfyldelsen for 2010 UCSJ s udviklingskontrakt-resultater for 2010 er markeret med grønt og gult i kolonnen Målopfyldelse 2010 ud for de enkelte indikatorer. De fordeler sig som følger: Helt opfyldte mål: 9 indikatorer Stort set opfyldte mål: 4 indikatorer Delvis opfyldte mål: 7 indikatorer Ikke opfyldte mål: 0 indikatorer Vi er overordnet tilfredse med årets resultat, men vil selvfølgelig i 2011 arbejde for dels at fastholde de gode resultater, dels at lave forbedringer de steder, hvor det er nødvendigt. Som en del af UCSJ s 8-punktsprogram, der understøtter udviklingskontrakten 2010-12, er der etableret en platform for lokalt udviklingsarbejde, der binder faglige tråde mellem studerendes bachelorprojekter, underviseres lokale udviklingsprojekter og region, kommuner og virksomheder. Programmet er udlagt som otte arbejdsgrupper (bestående af direktionsmedlemmer og uddannelsesledere inden for følgende områder): 1. Vejledning og fastholdelse at øge gennemførelse og studenterinddragelse 2. Praktik og professionssamarbejde at øge gennemførelse og aftagerinddragelse 3. Bachelorprojekt og udviklingsarbejde at øge professions- og udviklingsbasering 4. ECTS, transparens og internationalisering at øge udveksling og internationalisering 5. Politik for aftagerinddragelse at øge og systematisere aftagerinddragelsen 6. Politik for studenterinddragelse at øge og systematisere studenterinddragelsen 7. Dimittendkontakt at øge kvalitet og videncirkulation i uddannelse arbejde 8. Uddannelsesformater at øge gennemstrømning og produktivitet Flere af arbejdsgrupperne har allerede afrapporteret med anbefalinger til direktionen, medens resten færdiggøres i løbet af foråret 2011. Efter-

hånden som disse anbefalinger implementeres centralt og lokalt forventer vi at kunne udvise stadig bedre udviklingskontraktresultater. Se også afsnittet Omstændigheder for opfyldelsen af målsætningerne nedenfor. Omstændigheder for opfyldelsen af målsætningerne I kolonnen Bemærkninger til målopfyldelsen er der indsat forklarende tekst ud for de indikatorer, hvor resultaterne har været særligt vanskelige at opgøre eller hvor eksterne forhold gør målsætninger svære at nå. Det drejer sig bl.a. om a) medarbejderes og studerendes utilstrækkelige anvendelse af UC Viden, b) manglende UCSJ-centrale opgørelsessystemer og c) begrænsninger i nationalt fastsatte studieordninger. UCSJ forventer klare forventninger i 2011 hvad angår a) og b), medens c) er uden for vores rækkevidde. Vi indgår gerne i en dialog med ministeriet om hvordan problemerne kan løses. Gennemgang af målopfyldelsen på udviklingskontraktens enkelte resultatkrav, indikatorer og milepæle 1. Uddannelser af høj faglig kvalitet Resultatkrav Her angives det enkelte resultatkrav (som det fremgår af udviklingskontrakten). Indikator Her angives den eller de tilhørende indikatorer til pågældende resultatkrav (som det fremgår af udviklingskontrakten). Milepæle i 2010 Her angives den eller de tilhørende milepæle til pågældende indikatorer (som det fremgår af udviklingskontrakten). Målopfyldelse 2010 Her angives hvorvidt den pågældende milepæl for pågældende indikator er helt, delvist eller ikke opfyldt. For delvist og ikkeopfyldte milepæle påføres en kort angivelse af den konkret opnåede præstation for pågældende indikator. Bemærkninger til målopfyldelsen For delvist og ikke-opfyldte milepæle angives her kort vurderende bemærkninger om årsagerne til den manglende målopfyldelse.

1.1. Stærkt samspil mellem teori og praksis i professionsbacheloruddannelserne 1.1.1 De studerendes vurdering af samspillet mellem praktikforløb og uddannelsens teoretiske del Bedre tilfredshed med praktikforberedelse. Samlet gennemsnitscore for alle uddannelser 70) 68 Der er for UCSJ s vedkommende tale om en fremgang på 1 point siden 2009. UCSJ s resultat er præcis det samme som det samlede resultat for professionshøjskolerne. 1.2 Dimittender med stærke faglige og professions- og erhvervsrettede kompetencer 1.2.1 Andel af studerendes bacheloropgaver, der tager afsæt i institutionens forsknings- og udviklingsprojekter og/eller et konkret samarbejde med ekstern aktør fra praksis. minimum for hver uddannelse 45 % samlet gennemsnit for alle uddannelser 60 % Bullet 1: Alle 9 uddannelser når målet om 45 %. Bullet 2: 80 % Det har været vanskeligt at lave en præcis opgørelse til denne indikator, da det først fra begyndelsen af 2011 er blevet gjort obligatorisk for de studerende at lægge de pågældende informationer ind i UC Viden sammen med selve bachelorprojektet. Derfor er opgørelsen foretaget lokalt af de enkelte uddannelsesledere. Der er nogle definitionsmæssige usikkerheder samt tvivlstilfælde omkring enkelte projekter, som gør at det ikke har været muligt at lave en præcis, samlet opgørelse for 2010.

Men på baggrund af uddannelsesledernes opgørelser kan det udlede, at alle uddannelser ligger over 45 % (resultaterne ligger fra 52 til 100 %). Af samme årsager har det været vanskeligt at udregne andelen af projekter, som laves efter en konkret henvendelse fra en ekstern aktør. Her svinger svarene mellem 2 og 75 % I afrapporteringen for 2011 vil UCSJ kunne besvare denne indikator mere præcist. 1.2.2 Andelen af dimittender, der 0-1 år efter fuldførelse er i beskæftigelse eller i videre uddannelse minimum for hver uddannelse 80 % samlet gennemsnit for alle uddannelser 87,6 % Bullet 1: 7 ud af 8 uddannelser ligger over 80 %. Resultaterne er: Ergoterapeut: 87 % Ernæring & Sundhed: 68 % Fysioterapeut: 93 % Lærer: 93 % Pædagog: 94 % Der foreligger endnu ikke dimittendbeskæftigelsesdata for Leisure Management.

Sygeplejerske: 93 % Bioanalytiker: 94 % Socialrådgiver: 96 % Jf. ministeriets oplysninger var det i alt blot 18 dimittender, der 15 måneder efter endt uddannelse var i videreuddannelse. Bullet 2: 90 % 1.2.3 Aftagernes vurdering af dimittendernes faglige kvalifikationer og evne til at håndtere praksisudfordringer Aftagerundersøgelse konceptudvikles medio 2010 og gennemføres ultimo 2010 Skal ikke besvares i år 1.3 Målrettet anvendelse af IT for at styrke undervisningens kvalitet 1.3.1 De studerendes vurdering af omfang og kvalitet i uddannelsernes anvendelse af IT Bedre tilfredsheds med udstyr og materialer. samlet gennemsnitscore for alle uddannelser 59 56 Der er for UCSJ s vedkommende tale om en fremgang på 5 point siden 2009. UCSJ s resultat er præcis det samme som det samlede resultat for professionshøjskolerne. 1.4 Uddannelser med et stærkt internationalt udsyn 1.4.1 Andel af de studerende, der gennemfører et 11 % 9 % Der gøres et stort arbejde for at øge antallet af udgå-

studie- eller praktikophold i udlandet ende studerende. Imidlertid giver bindinger i studieordningerne ofte begrænsninger. Der er i meget høj grad tale om forhold, UCSJ ikke har indflydelse på, idet det ofte er de nationalt fastsatte studieordninger, der står i vejen. Udfra tanken om, at flere udgående studerende ofte forudsætter flere indgående studerende (f.eks. gennem partnerskabsaftaler med udenlandske university colleges) arbejder UCSJ på DS og ECTS labeling af alle uddannelser. 1.4.2 Andel af undervisere, der gennemfører et undervisningsophold i udlandet 1 % 0,5 % UCSJ har i foråret 2010 over for UVM peget på de uhensigtsmæssige i, at undervisningsophold i udlandet skal være på mindst 2 uger. Derfor har vi i udviklingskontrakten indsat indikator 1.4.3., der efter vores opfattelse giver et mere

reelt billede af internationaliseringen for undervisere og øvrige medarbejdere. 1.4.3 Andel af medarbejdere, der gennemfører et undervisningsophold i udlandet 6,7 % 16,5 % Medarbejdere er målsat som andelen af fastansatte medarbejdere (på grund-, efter- og videreuddannelse, i forskningsog udviklingsstilinger samt i relevante støttefunktioner) som i et givet regnskabsår har gennemført et udlandsophold der til sammen i omfang svarer til mindstekravet for et Erasmus undervisningsophold. 1.4.4. Andel af uddannelserne, der er forberedt på ECTS labeling 1 uddannelse med 1. studieår forberedt for ECTS/DS labeling. 1 uddannelse Der er tale om sygeplejerskeuddannelsen. 2. Uddannelse til flere Resultatkrav Her angives det enkelte resultat- Indikator Her angives den eller de Milepæle 2010 Her angives den eller de Målopfyldelse 2010 Her angives hvorvidt den Bemærkninger til målopfyldelsen

krav (som det fremgår af udviklingskontrakten). tilhørende indikatorer til pågældende resultatkrav (som det fremgår af udviklingskontrakten). tilhørende milepæle til pågældende indikatorer (som det fremgår af udviklingskontrakten). pågældende milepæl for pågældende indikator er helt, delvist eller ikke opfyldt. For delvist og ikke-opfyldte milepæle påføres en kort angivelse af den konkret opnåede præstation for pågældende indikator. For delvist og ikke-opfyldte milepæle angives her kort vurderende bemærkninger om årsagerne til den manglende målopfyldelse. 2.1 Lavt frafald blandt de studerende på professionsbacheloruddannelserne 2.1.1 Andel nyoptagne studerende, som fortsat er indskrevet på uddannelsen ved afslutning af 1. studieår minimum for hver uddannelse 77 % samlet gennemsnit for alle uddannelser 83 % Bullet 1: 6 af 9 uddannelser når målet på 77 %. To uddannelser er lige under med 76 %, medens en enkelt er længere fra at nå kravet. Resultaterne for de enkelte uddannelser: Lærer: 78 % Pædagog: 86 % Sygeplejerske: 78 % Leisure Man.: 63 % Socialrådgiver: 81 % Bioanalytiker: 85 % Ernæ. & sund.: 76 % Fysioterapeut: 87 % Ergoterapeut; 76 % Der arbejdes løbende på at mindske frafaldet. Således følges der lokalt og centralt op på opmærksomhedspunkter fra studentertilfredshedsundersøgelsen, undervisningsevalueringer m.v. En række af de otte tværgående arbejdsgrupper (se side 1) er kommet med anbefalinger, der kan bidrage til at mindske frafaldet. UCSJ forventer, at andelen af nyoptagne studerende, som fortsat er indskrevet på uddannelsen ved afslutning af 1. studieår vil være større i 2011 end i 2010.

Bullet 2: 81 % 2.1.2 De studerendes vurdering af uddannelsens indsats for at gøre studiemiljøet attraktivt Studieglæde (sp. 1-4): samlet gennemsnitscore for alle uddannelser 70. Udbytte (sp. 5-7): samlet gennemsnitscore for alle uddannelser 70. Loyalitet (sp. 8-11): samlet gennemsnitscore for alle uddannelser 78. 67 68 78 Studieglæde: Der er for UCSJ s vedkommende tale om samme resultat som i 2009. UCSJ s resultat ligger 1 point over det samlede resultat for professionshøjskolerne. Udbytte: Der er for UCSJ s vedkommende tale om samme resultat som i 2009. UCSJ s resultat ligger 2 point over til det samlede resultat for professionshøjskolerne. Loyalitet: Der er for UCSJ s vedkommende tale om samme resultat som i 2009. UCSJ s resultat er præcis det samme som det samlede resultat for professionshøjskolerne. 2.2. Fleksibilitet i de videregående uddannelser 2.2.1 Andel af uddannelser udbudt med fleksible a) job/uddannelse 22 % a) job/uddannelse 40 % Der er regnet med 10 uddannelser: De ni professionsbacheloruddan-

former for tilrettelæggelse, henholdsvis: a) job/uddannelse b) særlige spor/toninger c) netbaseret undervisning d) øvrige fleksible tilrettelæggelsesformer b) særlige spor/toninger 11 % c) netbaseret undervisning 56 % d) øvrige fleksible tilrettelæggelsesformer 22 % b) særlige spor/toninger 10 % c) netbaseret undervisning 80 % d) øvrige fleksible tilrettelæggelsesformer 10 % nelser + kategorien diplomuddannelser. 2.3 Sikring af den regionale uddannelsesdækning 2.3.1 Udarbejdelse af strategi for sikring af den regionale uddannelsesdækning 2.4.1 Aftagernes vurdering af sammenhængen mellem arbejdsmarkedets behov for kompetenceudvikling og professionshøjskolernes udbud af efter- og videreuddannelse Strategi udarbejdes Strategi er udarbejdet 2.4 Målrettet udbud af efter- og videreuddannelse til de aftagende professioner og erhverv. 2010: Aftagerundersøgelse konceptudvikles medio 2010 og gennemføres ultimo 2010 Skal ikke besvares i år 3. Udviklingsorienterede institutioner Resultatkrav Her angives det enkelte resultatkrav (som det fremgår af udviklingskontrakten). Indikator Her angives den eller de tilhørende indikatorer til pågældende resultatkrav (som det fremgår af udvik- Milepæle 2010 Her angives den eller de tilhørende milepæle til pågældende indikatorer (som det fremgår af udviklings- Målopfyldelse 2010 Her angives hvorvidt den pågældende milepæl for pågældende indikator er helt, delvist eller ikke opfyldt. For Bemærkninger til målopfyldelsen For delvist og ikke-opfyldte milepæle angives her kort vurderende bemærkninger

lingskontrakten). kontrakten). delvist og ikke-opfyldte milepæle påføres en kort angivelse af den konkret opnåede præstation for pågældende indikator. om årsagerne til den manglende målopfyldelse. 3.1 Konsolidering af stærk udviklingskapacitet 3.1.1. Andel af samlede årsværk anvendt på forskningsog udviklingsaktiviteter 9 % 15,8 % Samlet årsværk i UCSJ jf. årsrapport 2010: 473,61. I henhold til optælling af antal VIP pr. 31.12.2010 var der 21 i Forsknings- og udviklingsafdelingen, 21 i efterog videreuddannelsesafdelingen og hertil 1 dekan. I alt 43 ansatte. Hertil kommer frikøb på uddannelsessteder på i alt 32 årsværk. I alt anvendes der således 75 årsværk på forsknings- og udviklingsaktiviteter. 3.2 Produktion, omsætning og anvendelse af ny viden skal sikre en målrettet kvalitetsudvikling af uddannelserne 3.2.1 Andel af undervisere og øvrige fastansatte medarbejdere og ledere med færdiggjort ph.d. 3.2.2 De studerendes vurdering af, hvorvidt undervisningen er baseret på den 3 % 4,5 % Der er i alt 334 akademiske medarbejdere. Heraf har 15 en ph.d.-grad. Koblingen mellem teori og praksis: samlet gennemsnitscore for alle uddannelser 73 68 Der er for UCSJ s vedkommende tale om en fremgang på 2 point siden 2009.

nyeste viden fra praksis og forskning/udvikling inden for uddannelsen. UCSJ s resultat ligger 1 point over det samlede resultat for professionshøjskolerne. 3.3 Udvikling af ny viden i samspil med forskning og praksis skal generere innovation og vækst på det offentlige og private arbejdsmarked 3.3.1 Antal og andel af institutionens samlede forsknings- og udviklingsprojekter som er igangsat i samarbejde med: a) Forskningsinstitutioner, herunder antal gennemførte ph.d.-forløb samt antal projekter under de strategiske forskningsprogrammer. b) Kommuner c) Regioner, herunder de regionale vækstfora d) Øvrige uddannelsesinstitutioner, herunder særskilt erhvervsakademier og ingeniørhøjskoler. e) Øvrige offentlige danske institutioner (f.eks. andre ministerier) f) Danske private virksomheder g) Udenlandske private virksomheder h) Udenlandske uddannelsesinstitutioner a) Forskningsinst.: 36 projekter (40 %) b) Kommuner: 14 projekter (15 %) c) Regioner: 14 projekter (15 %) d) Øvrige udd.inst: 9 projekter (10 %), heraf 1 sammen med erhvervsakademier og ingeniørhøjskoler e) Øvrige off. danske inst.: 7 projekter (8 %) f) Danske private virk.: 5 projekter (5 %) g) Udenlandske private virk: 13 projekter (14 %) h) Udenlandske udd.inst.: 5 projekter (5 %) i) Øvrige udenlandske inst.: 3 projekter (3 %) I alt: 90 projekter (115 %) a) Forskningsinst.: 74 projekter (80 %) b) Kommuner: 18 projekter (20 %) c) Regioner: 18 projekter (20 %) d) Øvrige udd.inst: 35 projekter (38 %), heraf 1 sammen med erhvervsakademier og ingeniørhøjskoler e) Øvrige off. danske inst.: 0 projekter (0 %) f) Danske private virk.: 7 projekter (8 %) g) Udenlandske private virk: 5 projekter (6 %) h) Udenlandske udd.inst.: 23 projekter (25 %) i) Øvrige udenlandske inst.: 0 projekter (0 %) I alt: 92 projekter (197 %) Opgørelsen baserer sig på Forsknings- og udviklingsafdelingens liste over udviklingsprojekter. Der er i alt tale om 92 projekter, idet de mange mindre trepartsprojekter under læreruddannelsen er reduceret til de fem overordnede temaer som midlerne skal anvendes til.

i) Øvrige udenlandske institutioner (f.eks. EU) 3.3.2 Omfang af ekstern finansiering af forsknings- og udviklingsprojekter Beløb: 12 mio. kr. Andel: 48 % Beløb: 6,4 mio. kr. Andel: 13,96 % Resultatet adskiller sig kvantitativt en del fra det i milepælen fastsatte. Det skyldes, at milepælen oprindelig (dvs. i juni 2010) blev tænkt på en anden måde, som inkluderede. deltagerbetalte aktiviteter i efter- og videreuddannelsen. Kvalitativt mener vi, at målet for 2010 er nået. De 6,4 mio. kr. er andre eksterne fonde (herunder EU) s andel (13,96 %) af UCSJ s samlede forskningsog udviklingsaktiviteter i 2010 på 45,9 mio. kr. Sidstnævnte beløb udgøres af globaliserings- og internationaliseringsmidler fra ministeriet, andre eksterne fonde (f.eks. EU), samt vores egen medfinansiering.

3.4 Effektiv og målrettet formidling af professions- og erhvervsrettet forskning og udvikling 3.4.1 Antal gennemførte eksternt rettede formidlinger af forsknings- og udviklingsaktiviteter inden for hvert af følgende medier for formidling: Artikler i fagligt anerkendte tidsskrifter Faglige artikler og indlæg i fagblade, aviser, TV/radio, web og konferenceindlæg Bøger eller dele heraf Afholdelse af større konferencer a) artikler i fagligt anerkendte tidsskrifter 25 b) faglige artikler og indlæg i fagblade, aviser, TV/radio, web og konferenceindlæg 50 c) bøger eller dele heraf 35 d) afholdelse af større konferencer 5 I alt 125 formidlinger a) artikler i fagligt anerkendte tidsskrifter 28 b) faglige artikler og indlæg i fagblade, aviser, TV/radio, web og konferenceindlæg 72 c) bøger eller dele heraf 24 d) afholdelse af større konferencer 5 I alt 129 formidlinger Opgørelsen er ikke fuldstændig, idet data i UC Viden for 2010 er relativt sporadiske. Derfor indeholder oversigten kun de formidlinger, som de til UCSJ s forsknings- og udviklingsafdeling knyttede medarbejdere har stået for, evt. i samarbejde med andre ansatte på UCSJ. Det reelle antal af gennemførte eksternt rettede formidlinger på UCSJ må derfor formodes at være højere end de angivne 129. I afrapporteringen for 2011 vil der kunne laves en mere præcis opgørelse. 4. Effektiv institutionsdrift Resultatkrav Her angives det enkelte resultatkrav (som det fremgår af udviklingskontrakten). Indikator Her angives den eller de tilhørende indikatorer til pågældende resultatkrav (som det fremgår af udvik- Milepæle 2010 Her angives den eller de tilhørende milepæle til pågældende indikatorer (som det fremgår af udviklings- Målopfyldelse 2010 Her angives hvorvidt den pågældende milepæl for pågældende indikator er helt, delvist eller ikke opfyldt. For Bemærkninger til målopfyldelsen For delvist og ikke-opfyldte milepæle angives her kort vurderende bemærkninger

lingskontrakten). kontrakten). delvist og ikke-opfyldte milepæle påføres en kort angivelse af den konkret opnåede præstation for pågældende indikator. om årsagerne til den manglende målopfyldelse. 4.1 Målrettet prioritering af undervisernes arbejdstid til undervisning og udviklingsaktiviteter 4.1.1 Andel af samlede underviserårsværk faktisk anvendt på: Undervisning Aktiviteter knyttet til undervisning Øvrige aktiviteter Forsknings- og udviklingsaktiviteter a) undervisning 27 % b) aktiviteter knyttet til undervisning 55 % c) øvrige aktiviteter 10 % d) forsknings- og udviklingsaktiviteter 8 % 36,3 % 47,0 % 9,2 % 7,5 % UCSJ vil gerne gøre opmærksom på, at en så stram kategorisering af medarbejdernes arbejdstid, som 4.1.1 lægger op til, er i modstrid med ønsket om en fleksibel anvendelse af medarbejdernes arbejdstid. UCSJ s besvarelse baserer sig på en årsværksopgørelse vedr. de fastansatte undervisere og indeholder derfor ikke oplysninger om time- og gæstelærere, censorer m.v. Der findes ikke en central UCSJ-registrering af årsværksforbruget fordelt på aktiviteter, men der findes time-fagfordelinger på de enkelte uddannelsessteder, der styrer timeanvendelsen underlagt økonomiske dispositionsgrænser og krav om dispensation i direktion ved

nyansættelser. På baggrund af disse og opgørelser over frikøb til forsknings- og udviklingsprojekter er beregningen foretaget. UCSJ vurderer, at den beregnede fordeling er meget realistisk.