TÅRNBY KOMMUNE REGNSKABSBERETNING 2016

TÅRNBY KOMMUNE REGNSKABSBERETNING 2016

Indhold Borgmesterens forord... 3 Teknik- og miljøområdet... 4 På en 3. plads i natur... 4 Vejområdet rundkørsel, vejbelysning og stoppesteder... 5 Kom an, skybrud!... 5 Indkøb af køretøjer - ny autosprøjte... 5 Børne- og skoleområdet... 6 Folkeskolen og Folkeskolereformen... 6 Kultur- og fritidsområdet... 6 Rekreative områder - tendens til mere udeophold... 6 Modernisering af idrætsfaciliteter... 7 Den nye svømmehal på Vestamager... 7 Kultur- og Fritidsaktiviteter Kastrupgårdsamlingen og Tårnby Naturskole... 8 Folkebiblioteker - stor tilfredshed med bibliotekstilbuddet... 8 Sundheds- og ældreområdet... 8 Det nære sundhedsvæsen stiller nye krav til plejen... 8 Nyt daghjem - Blåklokkevej 4... 8 En mere værdig ældrepleje... 9 Tandplejebehandling af omsorgspatienter... 9 Arbejdsmarkeds- og beskæftigelsesområdet... 9 Refusionsreformen... 9 Flygtningeboliger... 9 Økonomisk beretning... 10 Skatter - kommunens vigtigste indtægtskilde... 10 En generel forbedring af økonomien... 11 Kommunens tilgodehavender... 11 Fuldtidsansatte i kommunen... 12 Oversigt over fagudvalgene... 12 Udviklingen i egenkapitalen... 13

Borgmesterens forord Velkommen til en overskuelig gennemgang af Regnskab 2016 Her er Regnskabsberetning 2016, der tjener som et supplement til det autoriserede regnskabsmateriale, som findes på kommunens hjemmeside. Det er Kommunalbestyrelsens håb, at denne beretning vil give dig et mere overskueligt indtryk af kommunens økonomiske handlinger og de kommunale aktiviteter i øvrigt. En sund økonomi Regnskabsberetningen vidner om, at Tårnby Kommune har en sund økonomi. Vi har lav skat, ingen gæld og en pæn formue. Det viser de tørre tal. Det betyder imidlertid ikke, at der ikke bruges penge. Således havde kommunen et driftsregnskab på næsten 2,5 mia. kr. i 2016 og et anlægsregnskab på 72,0 mill. kr. Pengene kommunen bruger, er jo i virkeligheden borgernes penge" Men hvordan anvendes pengene? Det kan måske være svært at gennemskue ud fra selve regnskabet. Formålet med denne regnskabsberetning er således, at gøre det mere gennemskueligt for kommunens borgere, hvad skattekronerne går til. Det synes jeg, at der er behov for. For jeg har altid for øje, at de penge kommunen bruger, jo i virkeligheden er borgernes penge. Jeg vil derfor gerne understrege, at jeg synes, at vi får meget for pengene og noget af det, som borgernes skattekroner går til, er beskrevet på de følgende sider. Du kan læse nærmere om udvalgte emner under fagområderne og til slut de overordnede regnskabstal for 2016. Jeg håber, at du vil finde det lige så interessant, som jeg gør. På Kommunalbestyrelsens vegne, god læselyst. Henrik Zimino Borgmester 3

Teknik- og miljøområdet På en 3. plads i natur Der er lavet en analyse om kommunernes naturkapital (hvor meget natur + hvor høj værdi naturen har = naturkapital) af forskere fra Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet. Beregningerne bygger på informationer fra det nationale biodiversitetskort. Her ligger vores kommune på en 3. plads med 72 ud af 100 point, kun overgået af Fanø (80 point) og Læsø (78 point). Med et landsgennemsnit på 24 point ligger vi klart i front. Det er engområder, strand, vand og skov, der er forklaringen på kommunens store naturkapitalværdi. Her kan bl.a. nævnes: Saltholm og de store andele af Naturpark Amager med det rige fugleliv, de fredede og inddæmmede områder, og kyststrækningen mod Øresund. 4

Vejområdet rundkørsel, vejbelysning og stoppesteder I 2016 er den eksisterende rundkørsel på Kongelundsvej/Oliefabriksvej ombygget til et signalreguleret kryds. Krydset er projekteret med fokus på tilgængelighed. Der er opsat akustiske lyssignaler og lagt taktile fliser (der guider blinde og svagtseende på rette vej ved at have en anden overflade) og nedfældede kantsten ved alle overgange og øer. Udskiftningen af eksisterende vejbelysning til LED er fortsat i 2016, hvor der er investeret 9,6 mill. kr. Der er udskiftet 2.678 armaturer til LED. Der forventes derved en reduktion i CO 2 udledningen på 265 ton pr. år, hvilket svarer til, at den samlede CO 2 udledning på vejbelysningen reduceres med ca. 25 %. I forhold til kommunens samlede årlige CO 2 udledning svarer indsatsen på vejbelysningen i 2016 til en reduktion på ca. 2,5 %. Til sammenligning udleder hver dansker i gennemsnit 7,6 ton CO 2 pr. år (Energistyrelsens 2014 tal). Kommunens energibesparelse på vejbelysningen i 2016 svarer dermed til ca. 38 personers årlige CO 2 udledning. Linje 5As stoppesteder er opgraderet i 2016. Stander og læskærme er opgraderet til at modtage ledbusser og indeholder realtidstrafikinformation. Der er etableret to nye stoppesteder på Saltværksvej og buslommen på Amager Strandvej er tilpasset. Kom an, skybrud! Kommunen har i 2016 afsluttet projektet Skybrudssikring af Amager Landevej, som er udført i samarbejde med TÅRNBYFORSYNING. Projektet går i sin enkelthed ud på, at der er udlagt permeabel dvs. hullet asfalt på cykelsti- og parkeringsarealer, således at regnvandet hurtigt kan sive ned i vejkassen for derefter langsomt at blive ledt til kloakken. I vejkassen er der plads til rigtig meget vand, som således ikke belaster kloakken ved hurtigt afløb som ellers ville ske ved brug af traditionel asfalt og nedløbsbrønde langs vejen. Udover nedsivning i de belagte områder er der skabt åbne midterrabatter med græsbelægning således, at regnvandet her kan sive direkte ned i jordbunden og ikke som tidligere bare blev ledt til vejens overfladevand. Overfladevand fra havnens ca. 60.000 m 2 belagte arealer har tidligere løbet til kloakken og blokeret for byens øvrige kloakvand, hvilket har skabt problemer. Kommunen har i 2016 afsluttet et projekt i samarbejde med TÅRNBYFORSYNING om at adskille havnens regnvand fra kloakken. Det betyder populært sagt, at regnvand fra belægninger og hustage i havnen nu bliver ledt direkte til Øresund eller nedsives direkte i jorden i nye nedsivningsbede. Men samtidigt betyder projektet også, at havnens grønne miljø er blevet forbedret. Der er blevet plantet nye træer langs havnens promenade, og der er etableret nedsivningsbede med smukke blomstrende stauder. Der er desuden etableret en ny grøft i midterrabatten på Kastrup Strandpark til midlertidig opsamling af overskydende regnmængder ved store skybrud. Indkøb af køretøjer - ny autosprøjte I 2016 blev den gamle autosprøjte fra 1992 udskiftet hos brandvæsnet. Den nye autosprøjte bliver fremover ny førstesprøjte på udrykninger. Derudover blev der indkøbt en ny færdselsvogn. Færdselsvognen skal fremover fungere som omklædningsvogn for røgdykkere efter indsats, idet der er krav om, at røgdykkere efter indsats, skal skifte tøj på indsatsstedet, for ikke at bringe for mange røgpartikler tilbage på stationen. Herudover skal færdselsvognen bruges til kørsel ved tyverialarmer, eftersyn af brandhaner m.m. 5

Børne- og skoleområdet Folkeskolen og Folkeskolereformen Folkeskoleområdet har også i 2016 været præget af skolereformen, og de nye mål og tiltag der er indført med denne. På skolerne arbejder lærere og pædagoger nu sammen i et team omkring klassens læring, trivsel og udvikling. Det giver mulighed for fælles forberedelse og evaluering af undervisningen. Det giver også mulighed for, at lærere og pædagogers faglighed kan sættes i spil og komplimentere hinanden til glæde for både det enkelte barn og klassens fællesskab. Målet er altid, at alle elever og lærere, trives og udvikler sig mest muligt. Der er fokus på at vidensdele og sparre med hinanden. Det gælder både på den enkelte skole, men også på tværs af kommunens skoler. Der afholdes derfor temamøder, nedsættes arbejdsgrupper, evalueres mv., så man hele tiden kan lære af hinandens erfaringer, blive klogere sammen og udvikle skoler og SFO'ere til glæde for børnene. Som led i samarbejdet mellem skolerne er der i 2016 videreudviklet valgfag, således at alle valgfag nu udbydes som fælles valgfag på tværs af skolerne. Det giver eleverne over 20 fag at vælge imellem og rigtig gode muligheder for at arbejde med eksterne samarbejdspartnere, f.eks. kulturinstitutioner, sportsklubber og uddannelsesinstitutioner. Samtidig får eleverne mulighed for at møde hinanden og danne relationer på tværs af skolerne. Målet er altid, at alle elever og lærere, trives og udvikler sig mest muligt. Et andet fokusområde er den varierede skoledag. Ønsket i kommunen er, at blive endnu dygtigere til at give eleverne varieret undervisning. Derfor satses der i høj grad på det, der kaldes "åben skole", hvor eksterne parter bringes i spil i undervisningen. Det kan f. eks. være ved at invitere eksterne til at holde oplæg, lave arrangementer på skolen eller ved at tage eleverne med ud i virkeligheden. Sammen med f.eks. virksomheder, foreninger eller klubber kan der laves spændende og anderledes former for undervisning. Fokus på åben skole giver i øvrigt rigtig gode muligheder for at benytte de mange kultur- og naturtilbud, vi har i vores kommune - f.eks. Naturskolen. Kultur- og fritidsområdet Rekreative områder - tendens til mere udeophold Der er en generel tendens til mere udeophold og større benyttelse af rekreative områder. Denne tendens kan også aflæses her i kommunen. Specielt er der en stor tilstrømning til Fælleden og områderne relateret til Kastrup Strandpark. Der er blevet opsat skilte i Byparken med Fodring af ænder er forbudt. Den mindre fodring giver positive resultater for vandmiljøet, størrelsen og balancen i andebestanden samt for renholdelsen af arealet. Der er udarbejdet en plan for etablering af flere planteøer i bassinet. Flere planteøer forbedrer vandet, højner det visuelle udtryk og indfrier kommunens ønske om at etablere mere beplantning som beskyttelse for ænderne. 6

Modernisering af idrætsfaciliteter I 2016 blev der brugt 6,0 mill. kr. til modernisering af idrætsfaciliteterne i kommunen. Midlerne er blevet brugt til at opfriske og renovere mange omklædningsrum og bruserum på blandt andet Tårnby Stadion og i Kastrup Boldklub på Røllikevej. Der er udskiftet gulve og lofter på Vestamager Idrætsanlæg og Ved Diget. Der er blevet malet i Amagerhallen, i Pilegårdsbadet og i Skøjtehallen og så er der sat nye skabe op i Kastrup Svømmehal og ved Søbadet. Der er desuden fortaget mange - både synlige og ikke synlige - renoveringer på idrætsområdet, som generelt har fået et stort løft i 2016. Det blev i 2016 besluttet, at der skal ligge en ny kunstgræstræningsbane, med optegnet amerikansk fodboldbane og fodboldbaner, på Tårnby Stadion. I 2016 gik gravearbejdet i gang, og der blev opsat hegn omkring hele banen og monteret lysmaster. Der blev købt kunstgræs til den nye bane og til de 3 eksisterende baner. Alle 4 baner forventes at stå færdige i sommeren 2017, så de er klar til brug i vintersæsonen 2017/2018. Den nye svømmehal på Vestamager Projektet, omkring den nye svømmehal på Ugandavej på Vestamager, har i 2016 blandt andet drejet sig om at undersøge markedet. Der er både kigget på forskellige bassintyper og mulige løsninger til den nye svømmehal. Det er besluttet, at svømmehallen skal indeholde et varmvandsbassin, et morskabsbassin og et pianobassin bestående af 4 baner á 50 m, som kan opdeles til 25 m og 23 m baner. Bassinet indeholder også 6 baner á 25 meter. Byggeriet forventes at begynde medio 2018 og stå færdig ultimo 2019. Da byggeriet ikke har været i udbud endnu kan tidsplanen dog rykkes lidt. 7

Kultur- og Fritidsaktiviteter Kastrupgårdsamlingen og Tårnby Naturskole På Kastrupgårdsamlingen, kommunens kunstmuseum, steg antallet af besøg af skolesøgende børn og unge i alderen 5 16 år med 70 % i forhold til året før. Årsagerne skal blandt andet findes i museets deltagelse i Historiens dag, samt udbuddet af undervisningstilbuddet Kunstlab, et tilvalgsfag for folkeskolens 7.-9. klasser. På Tårnby Naturskole gennemførte 35 lærere og pædagoger nøglekortskurser ved Blå Base. De 35 ansatte er således i stand til på egen hånd at benytte Blå Bases faciliteter sammen med børnene. Folkebiblioteker - stor tilfredshed med bibliotekstilbuddet Fra september måned og året ud blev der arbejdet ude og inde med den nye café på Tårnby Hovedbibliotek. Café og koblingen til byrummet udenfor er resultatet af et udviklingsprojekt. Caféen er udelukkende finansieret af kommunen med 4,0 mill. kr. i 2016. I realiseringsfasen kom Lokale- og Anlægsfonden på banen, dels med rådgivning i forhold til udearealerne, men også med 180.000 kr. i støtte. Det flotte udeareal har nu fået et organisk motionsstativ og en overdækket scenetrappe. Udviklingsprojektet til caféen i 2015 kostede 500.000 kr. og blev finansieret af Realdania med 400.000 kr. og kommunen med 100.000 kr. Mod slutningen af året deltog Tårnby Kommunebiblioteker i en national benchmarkundersøgelse af bibliotekerne. Mere end 500 brugere besvarede et digitalt spørgeskema. Konklusionen er, at der er en meget stor tilfredshed med bibliotekstilbuddet i kommunen. Sundheds- og ældreområdet Det nære sundhedsvæsen stiller nye krav til plejen De tidligere års udvikling med flere ambulante behandlinger og tidligere udskrivninger fra hospitalerne er fortsat i 2016. Udviklingen kræver mere pleje og omsorg, samt træning i kommunen. Navnlig ældreplejen medfører et pres på sygeplejen og nødvendiggør øget kompetenceudvikling og specialistfærdigheder, samtidig med øgede krav om effektivisering og dokumentation. Nyt daghjem - Blåklokkevej 4 Udviklingen som følge af det nære sundhedsvæsen stiller også krav til kommunens pleje- og omsorgskapacitet, idet ikke alle borgere blot kan udskrives til egen bolig. For at imødegå dette er der etableret 20 flere fleksible pladser på kommunens plejehjem og et nyt daghjem slog dørene op i juni 2016 med 72 pladser. Daghjemmet på Blåklokkevej 4 er indrettet i den tidligere retsbygning. Det har krævet en gennemgribende renovering af bygningen, da daghjemmet skal kunne tilgodese brugernes forskellige behov. Herunder de særlige hensyn der selvfølgelig skal tages i forhold til gangbesværede og kørestolsbrugere. 8

En mere værdig ældrepleje Med finanslovsaftalen for 2016 fik kommunerne et øremærket tilskud til en mere værdig ældrepleje. I kommunen blev puljemidlerne især anvendt til at forbedre og bemande nyetablerede døgnflekspladser, for at sikre, at så få som muligt kom til at tilbringe tid på hospitalet efter raskmelding. Derudover har puljen bidraget til kompetenceudvikling blandt kommunens personale, velfærdsteknologiske tiltag og etablering af en særlig træningshave i kommunens nye daghjem. Kompetenceudviklingen har været med særligt fokus på lindrende pleje ved livstruende sygdomme og ernæring, der har et naturligt forebyggende formål. En mere værdig ældrepleje Tandplejebehandling af omsorgspatienter For at sikre den fagligt bedst mulige behandling af omsorgspatienter, iværksattes et forsøg med behandling af beboere fra Plejehjemmet Ugandavej på den centrale tandplejeklinik, på Amager Landevej. Forsøget har indtil videre været en succes og forventes at blive rullet ud på samtlige plejehjem. Arbejdsmarkeds- og beskæftigelsesområdet Refusionsreformen Refusionsreformen på beskæftigelsesområdet trådte i kraft den 1. januar 2016 og medførte store omvæltninger af finansieringen af hele overførselsområdet, hvor medfinansiering og refusion med ét blev ensartet på tværs af overførselstyper. Kommunens udgifter til alle overførselsmodtagere afhænger nu af, hvor lang tid borgeren har været på forsørgelse. Efter 52 uger bærer kommunen 80 % af udgiften mod 20 %, hvis forløbet er kort og kun varer mellem 0-4 uger. Kommunen har på den baggrund iværksat en række tiltag for at få ledige hurtigere i job eller uddannelse også med øget anvendelse af resultataftaler med eksterne leverandører. Isoleret set lykkedes det ikke i 2016 at forkorte varigheden af lediges overførselsforløb, og derfor betød reformen en kraftig merudgift på beskæftigelsesområdet. Flygtningeboliger I kølvandet af flygtningekrisen i 2015 og de afledte merudgifter i form af dyre boligindkvarteringer, investerede kommunen i mere rentable muligheder, hvor flygtningene indkvarteres i kommunalt ejede boliger i lokalområdet, frem for på campingpladser eller hoteller. Dette har nedbragt udgifterne på området med ca. 30 % i 2016. 9

Økonomisk beretning Skatter - kommunens vigtigste indtægtskilde Udskrivningsgrundlaget for kommunal indkomstskat svarer til borgernes samlede skattepligtige indtægter fratrukket personfradrag m.v. Staten har givet kommunerne mulighed for at vælge mellem selvbudgettering og en garantiordning, hvad angår forventningerne til personskattegrundlaget samt tilskud og udligning. Kommunen har for 2016 valgt garantiordningen - altså statsgaranti. Udskrivningsprocenten for indkomstskat 2016 23,3% 24,9% Tårnby Kommune Landsgennemsnittet Oversigt over skatteudskrivninger og skatteprocent 2013 2014 2015 2016 Udskrivningsprocenten for indkomstskat - Tårnby 23,5% 23,5% 23,3% 23,3% Udskrivningsprocenten for indkomstskat - landsgen. 24,9% 24,9% 24,9% 24,9% Kirkeskat - Tårnby 0,61% 0,61% 0,61% 0,61% Kirkeskat - landsgennemsnittet 0,88% 0,88% 0,88% 0,87% Grundskyldspromillen - Tårnby 24,00 24,00 24,00 24,00 Grundskyldspromillen - landsgennemsnit 26,27 26,25 26,18 26,13 Skatter er kommunens vigtigste indtægtskilde. Derfor har bl.a. udviklingen i antal skatteydere stor betydning for kommunens finansieringsmuligheder. Opgørelsen af antal skatteborgere kan først opgøres af SKAT 2 år efter indkomståret. 50.000 Tårnbys indbyggere (ultimo) 40.000 30.000 20.000 10.000 0 2013 2014 2015 2016 Antal indbyggere 41.572 41.992 42.573 43.010 Antal skatteborgere 38.270 38.693 Antallet af skatteborgere i 2013 er et skønnet tal, på grund af fejl hos SKAT. 10

En generel forbedring af økonomien Regnskabsresultatet i alt for 2016, viser en ændring i den finansielle stilling på 36,3 mill. kr. i forhold til det budgetlagte. Regnskabet udgør -71,8 mill. kr., mod et oprindeligt budgetteret resultat på -35,5 mill. kr. Kommunens regnskab udviser et likviditetsmæssigt mindreforbrug på 130,9 mill. kr. Der var budgetlagt med et kassetræk på 3,7 mill. kr. Det er dog et øjebliksbillede, da der er tale om store betalingsforskydelser årene imellem. Regnskabsresultat 2016 I 1000 kr. Regnskab Budget Afvigelse Skatter -2.015.307-2.013.927-1.380 Tilskud og udligning -579.026-563.455-15.570 Driftsudgifter inkl. statsrefusion 2.466.756 2.442.685 24.071 Renter og kursregulering -16.598-13.369-3.230 Anlæg 72.380 112.589-40.208 I alt -71.795-35.477-36.317 Kommunens tilgodehavender Kommunen har to slags tilgodehavender: Kortfristede tilgodehavender Langfristede tilgodehavender De kortfristede tilgodehavender er bl.a. ejendomsskatter, betaling for institutions- og plejehjemspladser m.m. Og de langfristede tilgodehavender er bl.a. pantebreve, aktier og tilgodehavender hos grundejere. Tilgodehavender i perioden 2013-2016 1200 Mill. kr. 1000 800 600 400 200 0 1.078 1.088 1.101 958 377 90 101 76 2013 2014 2015 2016 Kortfristede tilgodehavender Langfristede tilgodehavender Faldet i kortfristede tilgodehavender fra 2013 til 2014 skyldes primært, at siden overgangen til nyt økonomisystem, optages ejendomsskatterne først i aktuelt regnskabsår. Tidligere blev tilgodehavendet optaget i december året før med alle 4 rater. 11

Fuldtidsansatte i kommunen Der var i 2016 ansat 3.019 (omregnede) fuldtidsansatte i kommunen fordelt som følger: Fuldtidsansatte i 2016 11% 5% 1% Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger (5%) 32% Transport og infrastruktur (1%) Undervisning og kultur (32%) 48% Sundhedsområdet (3%) 3% Sociale opgaver og beskæftigelse (børn og voksne) (48%) Fællesudgifter og administration (11%) Lønsummen i 2016 udgjorde 1.284,7 mill. kr. Oversigt over fagudvalgene Nedenfor er de samlede udgifter og indtægter på driftssiden for fagudvalgene. Oversigt over fagudvalgene I mill. kr. Udgifter Indtægter Netto Økonomiudvalget 283,7-70,9 212,8 Teknik- og Miljøudvalget 89,8-35,9 53,9 Beredskabskommissionen 13,9-1,1 12,9 Børne- og Skoleudvalget 989,7-140,2 849,5 Kultur- og Fritidsudvalget 137,6-19,9 117,7 Sundheds- og Omsorgsudvalget 798,8-77,6 721,2 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget 664,8-166,1 498,8 Driften er tandhjulene der får vores kommune til at køre rundt. Driftssiden dækker over vores skoler, daginstitutioner, plejehjem, kulturelle institutioner, overførelsesudgifter og meget mere. Det er alt det der driver vores kommune. 12

Udviklingen i egenkapitalen Nedenfor finder du et diagram over udviklingen af kommunens egenkapital. Udvikling i egenkapital Kr. pr. indbygger 80.000 70.000 60.000 50.000 40.000 30.000 20.000 10.000-2013 2014 2015 2016 Egenkapital 69.676 70.813 69.463 67.891 -heraf likvide aktiver 11.594 12.217 13.248 16.136 Af diagrammet ovenfor fremgår det, at kommunens egenkapital i 2016 udgør 67.891 kr. pr. indbygger, hvilket svarer til 2.920 mill. kr. i alt. Vores egenkapital består af: Anlægsaktiver der udgør 1,9 mia. kr omfatter bl.a. vores ejendomme, grunde, varebeholdning og inventar. Likvide aktiver udgør 0,7 mia. kr. og omfatter vores kontante beholdninger, bankindestående og obligationer. Langfristede tilgodehavender udgør knap 1,0 mia. kr. og omfatter bl.a. vores værdipapirer, pantebreve og ejerandele i bl.a. Hovedstadsregionens Naturgas og TÅRNBYFORSY- NING. Hensatte forpligtelser omhandler stort set udelukkende kommunens beregnede pensionsforpligtelser vedrørende tjenestemænd for 0,6 mia. kr. Gældsforpligtelser - Kommunen har stort set ingen gæld, og der er ikke optaget lån i 2016. Hvis du vil vide mere om Regnskab 2016, er det samlede regnskabsmateriale tilgængeligt på kommunens hjemmeside: http://www.taarnby.dk/om-kommunen/oekonomi/kommunens-regnskab 13