Kommunal udligning
Kommunal udligning Tilskuds- og udligningssystemet består af en række komponenter: Bloktilskud (statstilskud) Landsudligning Hovedstadsudligning Udligningstilskud til kommuner med højt strukturelt underskud Overudligning En række særlige tilskuds- og udligningsordninger, fx udligning af selskabsskat Beskæftigelsestilskud I dette notat er der fokus på udligningsordningerne, og i det følgende vil disse blive beskrevet, hvorefter der sluttes af med et afsnit om en evt. kommende ændring af tilskuds- og udligningssystemet. Med udligningsordningerne foretages der en omfordeling mellem kommunerne, hvor strukturelle forskelle mellem kommunerne udlignes. Tabel 1 nedenfor viser den statsgaranterede udligning i 2019 for Fredensborg Kommune. Tabel 1. Udligning statsgaranti 2019, Fredensborg Kommune Mio. kr. 2019 Kommunal udligning 39,252 Landsudligning -7,944 Hovedstadsudligning 40,008 Udligningstilskud vedr. højt strukturelt underskud 0,000 Korrektion vedr. overudligning i landsudligning -0,132 Korrektion vedr. overudligning i hovedstadsudligning 7,320 Overudligningsbidrag 0,000 Udligning af selskabsskat -12,612 Udligning af udgifter til indvandrere, flygtninge og efterkommere -12,672 Udligning i alt 13,968 Bloktilskud (statstilskud til kommuner) -37,231 Note: "+" er et træk på kassebeholdningen, "-" er en kasseopbygning Fredensborg Kommune betaler i 2019 i alt 39,3 mio. kr. til kommunal udligning via udligningssystemet med udgangspunkt i det fra Økonomi- og Indenrigsministeriet fremsendte tilbud om statsgaranti. Inkl. øvrig udligning betaler kommunen i 2019 i alt 14,0 2
mio. kr. i udligning. Hertil kommer bloktilskud på 37,2 mio. kr. til kommunen, således at Fredensborg Kommune samlet modtager 23,3 mio. kr. i 2019. Udligningsordninger har baggrund i beregninger, der primært tager afsæt i de strukturelle forskelle i kommunernes socioøkonomiske grundlag set i forhold til skatteudskrivningsgrundlaget 1. I det følgende beskrives beregningerne af udligningsordningerne: 1. Landsudligning 2. Hovedstadsudligning 3. Udligningstilskud til kommuner med højt strukturelt underskud 4. Overudligning 5. Øvrige udligningsordninger 1. Landsudligningen Samtlige kommuner er omfattet af landsudligningen. Udligningssystemet er baseret på en nettoudligningsmetode, hvilket vil sige, at udligningen beregnes ud fra en kommunes strukturelle over- eller underskud, som er en måde at se på kommunens samlede økonomiske situation. Det strukturelle over- eller underskud beregnes som forskellen mellem en kommunes udgiftsbehov og beregnede skatteindtægter et udtryk for om kommunen er i stand til at finansiere sit udgiftsbehov ved at opkræve skat (ved en gennemsnitlig skattesats). En kommunes udgiftsbehov opgøres ud fra befolkningens alderssammensætning samt kommunens socioøkonomiske struktur, da disse faktorer antages at have betydning for, hvor stort et udgiftsniveau en kommune har. Dette sammenvejes til et samlet udgiftsbehov for kommunen. Det aldersbestemte udgiftsbehov indgår med en vægt på 67 pct. i 2019, mens det socioøkonomiske udgiftsbehov indgår med en vægt på 33 pct. Vægten for de socioøkonomiske kriterier forøges årligt med 0,25 procentpoint, mens vægten for de aldersbestemte kriterier nedsættes tilsvarende. De socioøkonomiske kriterier forhøjes årligt i udligningen for automatisk at tage hensyn til en gradvis stigning i udgifterne til førtidspension. En kommune med et strukturelt underskud vil være modtager fra landsudligningen, og omvendt vil en kommune med et strukturelt overskud bidrage til landsudligningen. 2 1 En kommunes udskrivningsgrundlag er summen af borgernes indkomst, hvoraf der kan opkræves skat. 2 I landsudligningen udlignes 61 pct. af forskellen mellem kommunens opgjorte udgiftsbehov og kommunens beregnede skatteindtægter ved en gennemsnitlig skattesats. 3
Fredensborg Kommune modtager 7,9 mio. kr. fra landsudligningen i 2019 og er dermed blandt kommuner med et strukturelt underskud. Hertil kommer et bidrag fra overudligning, jf. afsnit 4. Størstedelen af kommunerne har et beregnet strukturelt underskud. Alene 10 kommuner har et beregnet strukturelt overskud. De 10 kommuner kan kun finansiere en del af ordningen, og landsudligningen er således hovedsageligt finansieret af staten. Ved fordelingen af bloktilskuddet til kommunerne reguleres bloktilskuddet som udgangspunkt således forlods for statens finansiering af landsudligningen. 2. Hovedstadsudligningen Hovedstadsudligningen er afgrænset til alene at omfatte hovedstadskommunerne og er således en fuld finansieret mellemkommunal udligningsordning, idet der sker en omfordeling mellem hovedstadskommunerne. Af bilag 1 ses fordelingen af hovedstadsudligningen mellem kommunerne. Formålet med hovedstadsudligningen er at tage højde for, at området består af flere kommuner, som har en meget forskellig økonomi og sammensætning i befolkningen, men alligevel er et sammenhængende arbejdskraftsområde. Ligesom landsudligningen er hovedstadsudligningen en nettoudligningsordning ud fra en kommunes beregnede strukturelle over- eller underskud og dermed ud fra forskellen mellem kommunens udgiftsbehov og kommunens beregnede skatteindtægter. Kommuner med et strukturelt underskud modtager udligningstilskud, og kommuner med et strukturelt overskud bidrager til hovedstadsudligningen. 3 Fredensborg Kommune er bidragsyder til hovedstadsudligningen med 40,0 mio. kr. i 2019. Hertil kommer bidrag til overudligning, jf. afsnit 4. Hovedstadsudligningen er en overbygning til landsudligningen. Udgiftsbehovene er sammensat således, at de skal vise de særlige forskelle i udgiftsbehov i hovedstadskommunerne. Ligesom i landsudligningen indgår det aldersbestemte udgiftsbehov med en vægt på 67 pct. i 2019, mens det socioøkonomiske udgiftsbehov indgår med en vægt på 33 pct. For hovedstadsudligningen sker der også en automatisk forhøjelse af vægte- 3 I hovedstadsudligningen udlignes 27 pct. af forskellen mellem kommunens opgjorte udgiftsbehov og kommunens beregnede skatteindtægter, hvor de beregnede skatteindtægter opgøres som kommunens beskatningsgrundlag ganget med en skattetryksfaktor, som fastsættes som hovedstadskommunernes samlede nettodrifts- og anlægsudgifter divideret med det samlede beskatningsgrundlag for kommunerne i hovedstadsområdet. Det sikres hermed, at de samlede beregnede skatteindtægter i hovedstadsområdet vil svare til de samlede udgiftsbehov. Dermed bliver der tale om en mellemkommunal udligningsordning, hvor de samlede udligningstilskud til kommuner med et strukturelt underskud vil svare til de samlede udligningsbidrag fra kommuner med et strukturelt overskud. 4
ne for de socioøkonomiske kriterier samt en tilsvarende nedsættelse af de demografiske kriteriers vægt med 0,25 procentpoint årligt. 3. Udligningstilskud til kommuner med højt strukturelt underskud Denne ordning har for øje at yde et udligningstilskud til kommuner uden for hovedstadsområdet, der har et strukturelt underskud pr. indbygger på mere end 95 pct. af det landsgennemsnitlige underskud pr. indbygger. Tilskuddet pr. indbygger udgør 32 pct. af den del af kommunens strukturelle underskud pr. indbygger, der overstiger 95 pct. af det landsgennemsnitlige underskud pr. indbygger. Denne tilskudsordning er finansieret af statens samlede tilskud til kommunerne. Ved fordelingen af bloktilskuddet til kommunerne reguleres bloktilskuddet som udgangspunkt således forlods for udligningstilskuddet til kommuner med højt strukturelt underskud. Da Fredensborg Kommune ligger i hovedstadsområdet, er kommunen ikke omfattet af denne ordning. 4. Overudligning Overudligningsloftet indebærer, at en kommune maksimalt kan miste 93 pct. af et ekstra skatteprovenu i udligning. Det er alene kommuner, der er omfattet af en af de to overbygninger til landsudligningen, dvs. hovedstadsudligningen eller udligningen for kommuner uden for hovedstadsområdet med højt strukturelt underskud, der kan blive ramt af overudligning. En kommune, der er omfattet af en af de to overbygninger til landsudligningen, og som har en udskrivningsprocent, der er tilstrækkelig lav, vil blive omfattet af overudligningsbestemmelsen. Det skyldes, at en kommunes skatteprovenu afhænger af udskrivningsprocenten, mens kommunens udligningsbeløb fastsættes uafhængigt af kommunens udskrivningsprocent. Reglen om overudligning indebærer således, at en ændring i en kommunes udskrivningsgrundlag højst vil kunne resultere i en modgående ændring i udligningsbeløbene, som svarer til 93 pct. af kommunens ekstra skatteprovenu. For kommuner i hovedstadsområdet, der betaler til hovedstadsudligningen, og som er i overudligning, gælder desuden en særlig bestemmelse i de tilfælde, hvor kommunens beskatningsniveau er højere end udskrivningsprocenten. I disse tilfælde beregnes et særligt bidragsbeløb, der skal modsvare den fordel kommunen evt. kunne få ved at sæt- 5
te udskrivningsprocenten lavt i forhold til grundskyldpromillen. Bestemmelsen skal sikre, at hovedstadskommuner, der betaler til udligningen, ikke kan mindske udligningen ved at fastsætte en høj grundskyldpromille i forhold til kommunens udskrivningsprocent. Bidraget beregnes som forskellen mellem det faktisk beregnede overudligningsbeløb, og det overudligningsbeløbet ville have udgjort, hvis kommunens udskrivningsprocent havde svaret til kommunens beskatningsniveau. I 2019 modtager Fredensborg Kommune 0,1 mio. kr. i overudligning fra landsudligningen, mens kommunen skal betale 7,3 mio. kr. i overudligning til hovedstadsudligningen. 5. Øvrige udligningsordninger Udligning af selskabsskat En kommune udlignes med 50 pct. af forskellen mellem kommunens provenu af selskabsskat pr. indbygger og landgennemsnittet. Således vil de kommuner, hvor provenuet af selskabsskat ligger lavere end landsgennemsnittet, modtage et udligningstilskud pr. indbygger svarende til 50 pct. af forskellen mellem kommunens provenu pr. indbygger og landsgennemsnittet. Og omvendt for kommuner med et selskabsskatteprovenu der ligger over landsgennemsnittet. Der er desuden en nedslagsordning, der medfører, at for de kommuner, som i 2007 havde et provenu af selskabsskat, der overstiger 1 pct. af beskatningsgrundlaget, fastsættes et nedslag svarende til den del af provenuet af selskabskat, der overstiger 1 pct. af beskatningsgrundlaget. Nedslaget kan i 2019 ikke overstige nedslaget i 2018. Nedslaget fratrækkes provenuet af selskabsskat, der indgår i beregningen af udligningsordningen. I 2019 modtager Fredensborg Kommune 12,6 mio. kr. i udligning af selskabsskat. Udligning af kommunernes merudgiftsbehov vedrørende indvandrere, flygtninge og efterkommere Denne udligningsordning har til formål at udligne kommunernes gennemsnitlige merudgifter til integration og sprogundervisning mv. af udlændinge. Kommunerne finansierer ordningen ved at bidrage i forhold til indbyggertal. Kommuner med få indvandrere, flygtninge og efterkommere vil samlet set yde bidrag til ordningen, mens kommuner med en stor andel af indvandrere, flygtninge og efterkommere samlet set vil modtage tilskud. 6
Fredensborg Kommune modtager i 2019 12,7 mio. kr. i udligning af merudgiftsbehov vedrørende indvandrere, flygtninge og efterkommere. 6. Evt. kommende ændring af tilskuds- og udligningssystemet Tilskuds- og udligningssystemet skulle have været ændret med virkning fra 2019, men i april 2018 måtte regeringen efter mere end en måneds forhandlinger med Folketingets partier konstatere, at der ikke var flertal for at justere tilskuds- og udligningssystemet. Til gengæld har Danmarks Statistik foretaget en opdatering af uddannelsesstatistikken for indvandrere, som medfører et årligt tab i udligning på 22,7 mio. kr. for Fredensborg Kommune. Med økonomiaftalen for 2019 mellem regeringen og KL bliver Fredensborg Kommune dog kompenseret for dette tab i 2019 og 2020. Kompensationen er betinget af, at kommunen ikke forhøjer skatten for 2019 og 2020. Administrationen forventer, at der efter det næste folketingsvalg, som senest skal afholdes den 17. juni 2019, bliver genoptaget politiske forhandlinger om en justering af tilskuds- og udligningssystemet. Det forventes ikke, at en justering af tilskuds- og udligningssystemet vil være positiv for Fredensborg Kommune. 7
Bilag 1 Fredensborg Kommune er blandt de kommuner, som bidrager til hovedstadsudligningen. Af tabel 2 nedenfor ses fordelingen af hovedstadsudligningen i 2019 mellem kommunerne i hovedstadsområdet. Tabel 2. Hovedstadsudligning i 2019 (1.000 kr.) Kommune Hovedstadsudligninning i hovedstadsudligning stadsudligning Korrektion vedr. overudlig- Samlet hoved- Gentofte 956.064 13.572 969.636 Rudersdal 604.200 10.008 614.208 Frederiksberg 356.256 18.768 375.024 Lyngby-Taarbæk 325.560 9.960 335.520 Hørsholm 250.920 4.464 255.384 Furesø 139.812 7.392 147.204 Allerød 113.364 4.536 117.900 Egedal 78.336 7.716 86.052 Roskilde 53.280 15.708 68.988 Dragør 62.964 2.556 65.520 Solrød 44.208 4.080 48.288 Fredensborg 40.008 7.320 47.328 Hillerød 29.724 9.096 38.820 Gribskov -1.116 7.344 6.228 Greve -3.564 9.036 5.472 Lejre -5.520 4.896-624 Vallensbæk -15.912 2.940-12.972 Glostrup -69.264 4.068-65.196 Frederikssund -76.188 8.088-68.100 Stevns -77.604 4.092-73.512 Gladsaxe -86.184 12.504-73.680 Helsingør -86.304 11.256-75.048 Tårnby -102.912 7.752-95.160 Herlev -100.860 5.136-95.724 Halsnæs -112.224 5.616-106.608 Ballerup -132.132 8.652-123.480 Rødovre -167.100 7.140-159.960 Køge -186.336 10.872-175.464 Albertslund -186.444 4.992-181.452 Hvidovre -191.304 9.636-181.668 Ishøj -198.708 4.200-194.508 Høje-Taastrup -265.680 9.132-256.548 Brøndby -282.108 6.420-275.688 København -707.232 111.684-595.548 I alt 0 370.632 370.632 Note: "+" er udgifter, "-" er indtægter 8
Indtægtsprognose 2019-2022
1. Ny indtægtsprognose 2019-2022 Kommunerne finansieres af egne skatteindtægter og af statens bloktilskud, der fremkommer som en fremskrivning af bloktilskuddet for 2018 med den forventede pris- og lønudvikling og reguleret for 1) kommunale mer- eller mindreudgifter som følge af ændringer i kommunernes udgifter til en række overførselsindkomster mv. (budgetgarantien) 1, 2) lov- og cirkulæreprogrammet og 3) balancetilskuddet, som sikrer, at der er balance mellem det udgiftsniveau, der aftales i økonomiaftalen for kommunerne under ét og de kommunale indtægter. Bloktilskuddet finansierer primært landsudligningen og et tilskud til kommuner med højt strukturelt underskud, mens resten af bloktilskuddet fordeles til kommunerne i forhold til deres indbyggertal. 2 Bloktilskuddet for 2019 er fastlagt i økonomiaftalen mellem KL og regeringen. Administrationen har udarbejdet en ny prognose for Fredensborg Kommunes indtægter for skat, tilskud og udligning i juli 2018. De nye indtægter er baseret på udmeldt statsgaranti for budget 2019 samt KL s tilskuds- og udligningsmodel for overslagsårene 2020-2022. Ændringerne i forhold til det budgetterede af indtægterne for skat, tilskud og udligning for perioden 2019 2022 fremgår af tabel 1 nedenfor. Tabel 1. Indtægtsprognose forskel mellem vedtaget budget 2018 og statsgaranti 2019 Mio. kr. 2019 2020 2021 2022 I alt Ændring i skatteindtægter 94,2 80,7 116,2 146,1 437,3 Ændring i tilskud og udligning -83,9-81,3-90,1-132,6-387,9 Samlet indtægtsprognose 10,3-0,6 26,2 13,5 49,3 Note: + er et træk på kassebeholdningen, - er en kasseopbygning. Indtægterne er i alt nedjusteret med 10,3 mio. kr. i 2019, opjusteret med 0,6 mio. kr. i 2020 samt nedjusteret med henholdsvis 26,2 mio. kr. i 2021 og 13,5 mio. kr. i 2022. 1 Budgetgarantien sikrer yderligere finansiering til kommunerne under ét via bloktilskuddet, hvis udgifterne på de budgetgaranterede områder stiger. Omvendt reduceres bloktilskuddet, hvis udgifterne falder. Budgetgarantien sikrer, at den kommunale økonomi under ét ikke påvirkes af udgifter, som er nært forbundne med konjunkturudviklingen. Budgetgarantien opgøres årligt i forbindelse med økonomiforhandlingerne mellem regeringen og KL. 2 I notatet om kommunal udligning er der en gennemgang af de enkelte udligningsordninger. 2
Umiddelbart kan faldet i indtægtsprognosen i 2019 synes overraskende i lyset af årets økonomiaftale, hvor der sker et løft af servicerammen og anlægsrammen, og hvor der uddeles et ekstraordinært finansieringstilskud. Faldet i indtægtsprognosen i 2019 skyldes dog hovedsageligt, at der bl.a. forventes lavere udgifter til overførsler. 3 Desuden står kommunen overfor lavere udgifter pga. lavere pris- og lønfremskrivning. Herudover er en forklaring bl.a., at Økonomi- og Indenrigsministeriet årligt fastsætter aldersbetingede udgiftsbeløb, som i 2019 flytter 11 mio. kr. i negativ retning for Fredensborg Kommune. I overslagsårene 2020-2022 forventes der også lavere udgifter til overførsler. Fra 2021 er der ikke en kompensation for Danmarks Statistiks opdatering af statistikken for indvandreres uddannelsesniveau, jf. også afsnit 3. De enkelte ændringer i skatteindtægter samt i tilskud og udligning i forhold til det budgetterede er gennemgået i afsnit 2 og 3 nedenfor, mens kommunens indtægtsprognose for de enkelte år fra 2019 til 2022 fremgår af bilag 1. 2. Skatteindtægterne I dette afsnit gennemgås de enkelte ændringer i kommunens skatteindtægter for 2019 i forhold til det budgetterede. Desuden gennemgås forudsætninger for overslagsårene 2020-2022. Samlet set er skatteindtægterne nedjusteret med 94,2 mio. kr. i 2019, som er fordelt på følgende: Indtægterne fra den kommunale indkomstskat falder med 85,2 mio. kr. i 2019. Faldet skyldes primært skatteaftalen fra februar 2018. 4 De nedjusterede skatteindtægter modgås isoleret set fuldt ud af et højere balancetilskud. I overslagsårene 2020-2022 er der indarbejdet indtægter fra den kommunale indkomstskat på baggrund af KL s skatte- og tilskudsmodel. 3 Overførselsudgifter er kommunens udgifter til overførselsindkomster og andre kontante ydelser til borgerne. 4 Det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for 2019 svarer til kommunens udskrivningsgrundlag i 2016 korrigeret for de ændringer af skattereglerne i perioden 2016-2019, hvor Skatteministeriet har data til at skønne over fordelingen af provenueffekten mellem kommunerne, og fremskrevet med en statsgarantiprocent på 11,1 pct. for 2019, hvor statsgarantiprocenten beregnes som væksten fra det korrigerede udskrivningsgrundlag i 2016 til skønnet for udskrivningsgrundlaget i 2019. Der er korrigeret for i alt 12 skattelovsændringer. 3
Udgifterne til afregningen vedrørende det skrå skatteloft falder med 0,8 mio. kr. i 2019. I overslagsårene 2020-2022 er der indarbejdet udgifter på baggrund af KL s skatte- og tilskudsmodel. Indtægterne fra selskabsskat falder med 4,5 mio. kr. i 2019. Til gengæld modtager Fredensborg Kommune i 2019 6,9 mio. kr. mere i udligning af selskabsskat end budgetteret. De faktiske indtægter i 2019 fra selskabsskatten er udmeldt til kommunerne, mens overslagsårene prognosticeres af kommunerne selv. SKAT har på forespørgsel oplyst, at den kommunale andel af selskabsskat før mellemkommunal fordeling fra Coloplast A/S som er langt den største betaler af selskabsskat til kommunen vil stige fra 22,9 mio. kr. i 2019 5 til 105,0 mio. kr. i 2020. Fredensborg Kommunes andel af selskabsskatten fra Coloplast A/S har de seneste fem år ligget forholdsvis stabilt på 66 pct. Hvis kommunen i 2020 igen får 66 pct. af selskabsskatten fra Coloplast A/S, så vil dette svare til en stigning på 54,2 mio. kr. 6 fra 2019 til 2020. I 2019 modtager kommunen 39,2 mio. kr. i samlede indtægter fra selskabsskat (dvs. også fra andre selskaber). Et estimat for kommunens samlede indtægter fra selskabsskat i 2020 kunne være det nuværende niveau på 39,2 mio. kr. tillagt stigningen i selskabsskat fra Coloplast A/S på 54,2 mio. kr., dvs. i alt 93,4 mio. kr. Administrationen har dog indregnet lidt forsigtighed og på den baggrund budgetteret med samlede indtægter fra selskabsskat i 2020-2022 på årligt 90,0 mio. kr. Til sammenligning modtog kommunen i 2017 samlede indtægter fra selskabsskat på 102,8 mio. kr., og i 2018 modtager kommunen 87,9 mio. kr. Til gengæld har de forhøjede indtægter i 2020-2022 fra selskabsskat en effekt på udligningen af selskabsskat. Således har Fredensborg Kommune i 2019 en indtægt fra udligning af selskabsskat på 12,6 mio. kr. mod en budgetteret udgift til udligning af selskabsskat på årligt 9,5-12,2 mio. kr. i 2020-2022. Budgetpåvirkningen af selskabsskat efter udligning svarer i 2020-2022 til en merindtægt på årligt 28,3-31,1 mio. kr. Skatteindtægter fra kildeskattelovens 48 E, som bl.a. vedrører forskerskat, stiger med 0,4 mio. kr. årligt i 2019-2022. Skatten er vanskelig at prognosti- 5 De 22,9 mio. kr. i 2019 i selskabsskat fra Coloplast A/S før mellemkommunal fordeling er et lavt niveau i forhold til tidligere år. Til sammenligning udgjorde niveauet 97,6 mio. kr. i 2017, og i 2018 udgør niveauet 82,2 mio. kr. Administrationen modtog i 2017 på forespørgsel oplysning om faldet i selskabsskat fra Coloplast A/S for 2019 og nedjusterede på den baggrund budgettet. 6 66 pct. af forskellen mellem 105,0 mio. kr. og 22,9 mio. kr. 4
cere, hvorfor der er budgetteret med den gennemsnitlige indtægt fra 2014-2017 på 2,3 mio. kr. Indtægten for 2018 er endnu ikke afregnet, hvorfor 2018 ikke indgår i gennemsnittet. Indtægterne fra dødsboskatten stiger med 0,3 mio. kr. i 2019. I overslagsårene 2020-2022 er dødsboskatten prognosticeret til årligt 1,9 mio. kr. på baggrund af gennemsnittet for perioden 2014-2017 ud fra en konservativ tilgang. Dermed stiger dødsboskatten med årligt 0,4 mio. kr. i forhold til det budgetterede. Indtægterne fra grundskylden falder i 2019 med 7,1 mio. kr. Faldet skyldes, at de statsgaranterede grundværdier i 2019 ikke er så høje som tidligere vurderet. Grundskylden er i overslagsårene fremskrevet med KL s udmeldte fremskrivningsprocenter for hele landet. Fremskrivningsprocenterne er nedjusteret i forhold til sidste år. Dermed falder indtægterne fra grundskylden også i overslagsårene i forhold til det budgetterede. Faldet udgør årligt 10,7-14,5 mio. kr. i 2020-2022. Indtægterne fra dækningsafgiften stiger i 2019 med 1,1 mio. kr. Dækningsafgiften er i 2019 fremskrevet med udviklingen i grundværdierne for produktionsjord i Fredensborg Kommune fra 2018 til 2019 til de statsgaranterede grundværdier for produktionsjord, mens dækningsafgiften i overslagsårene er fremskrevet med KL s udmeldte fremskrivningsprocenter for produktionsjord i hele landet. 3. Tilskud og udligning I dette afsnit gennemgås de enkelte ændringer i tilskud og udligning for 2019 i forhold til det budgetterede. Overslagsårene 2020-2022 er prognosticeret på baggrund af KL s skatte- og tilskudsmodel med undtagelse af tilskuddet til styrkelse af kommunens likviditet, hvor administrationen har budgetteret med, at kommunen ikke modtager et likviditetstilskud, idet likviditetstilskuddet er italesat som et engangstilskud. Samlet set er tilskuds- og udligningsbeløbene opjusteret med 112,8 mio. kr. i 2019. Dette skyldes især, at de nedjusterede skatteindtægter isoleret set fuldt ud modgås af et højere balancetilskud. Opjusteringen er fordelt på følgende: Udgifterne til hovedstadsudligningen falder med 11,2 mio. kr. Indtægterne fra landsudligningen stiger med 35,0 mio. kr. 5
Indtægterne fra bloktilskuddet falder med 1,1 mio. kr. Indtægterne fra udligning af selskabsskat stiger med 6,9 mio. kr. Indtægterne fra udligningen vedr. udlændinge stiger med 0,6 mio. kr. Indtægterne fra beskæftigelsestilskuddet der kompenserer kommunerne for udgifterne til de forsikrede ledige falder med 2,3 mio. kr., idet det skønnes, at kommunens udgifter falder tilsvarende. Beskæftigelsesområdets ramme reduceres således med 2,3 mio. kr. Områdets forventninger til udviklingen på området vil efter reduktionen stadig kunne holdes inden for den reducerede ramme. Indtægterne fra tilskuddet til styrkelse af kommunens likviditet udgør 10,6 mio. kr., hvilket også svarer til stigningen, da der ikke var budgetteret med et likviditetstilskud. Indtægterne fra tilskuddet vedr. Danmarks Statistiks opdatering af statistikken for indvandreres uddannelsesniveau udgør 22,7 mio. kr., hvilket også svarer til stigningen. Der er ikke tale om en merindtægt, men om en kompensation for at statistikopdateringen har mindsket kommunens indtægter i landsudligningen og øget kommunens udgifter i hovedstadsudligningen. Fra 2021 er der ikke en kompensation for Danmarks Statistiks opdatering af statistikken for indvandreres uddannelsesniveau. Herudover er der merindtægter på 269 t.kr. fordelt på fire poster med merindtægter på 272 t.kr. og en post med en merudgift på 3 t.kr. I tabel 2 nedenfor er det illustreret, at faldet i indtægtsprognosen på 49,3 mio. kr. over budgetperioden hovedsageligt skyldes, at der forventes lavere udgifter til overførsler på 75,7 mio. kr. over budgetperioden, lavere udgifter vedr. beskæftigelsestilskuddet på 9,2 mio. kr. over budgetperioden, lavere udgifter pga. lavere pris- og lønfremskrivning på 36,7 mio. kr. over budgetperioden, og fra 2021 kompenseres kommunen ikke for Danmarks Statistiks opdatering af statistikken for indvandreres uddannelsesniveau. Tabel 2. Indtægtsprognose - Ændringer i skatter, tilskud og udligning Mio. kr. 2019 2020 2021 2022 I alt Skatter 94,2 80,7 116,2 146,1 437,3 Tilskud -30,3-24,7-13,1-20,1-88,1 heraf lov- og cirkulæreprogram -0,4-9,0-11,2-11,2-31,7 heraf omlægning af klippekortordning -2,5-2,5-2,5-2,5-10,2 heraf nedjustering af udgifter vedr. beskæftigelsestilskud 2,3 2,3 2,3 2,3 9,2 heraf nedjustering af udgifter til over- 16,8 16,4 21,3 21,3 75,7 6
førselsindkomster heraf pris- og lønregulering 10,4 8,3 8,7 9,2 36,7 Udligning -53,7-56,6-77,0-112,6-299,8 heraf revision af uddannelsesstatistik 22,7 22,7 22,7 22,7 90,9 kompensation for uddannelsesstatistik -22,7-22,7 0,0 0,0-45,5 Indtægtsprognose 10,3-0,6 26,2 13,5 49,3 Note: "+" er et træk på kassebeholdningen, "-" er en kasseopbygning 7
Bilag 1 Af tabel 3 nedenfor fremgår kommunens indtægtsprognose for de enkelte år fra 2019 til 2022. Tabel 3. Indtægtsprognose Mio. kr. 2019 2020 2021 2022 Skatteindtægter -2.537-2.660-2.750-2.852 Indkomstskat -2.190-2.248-2.321-2.404 Det skrå skatteloft 8 8 8 8 Selskabsskat -39-90 -90-90 Forskerskat -2-2 -2-2 Dødsboskat -2-2 -2-2 Grundskyld -294-308 -325-343 Dækningsafgift -18-18 -18-19 Udligning 14 43 59 78 Landsudligning -8-4 11 29 Hovedstadsudligning 47 51 51 49 Udligning af selskabsskat -13 9 11 12 Udligning af udgifter til indvandrere, flygtninge og efterkommere -13-13 -13-13 Tilskud -132-121 -97-97 Bloktilskud (statstilskud) -37-35 -35-35 Beskæftigelsestilskud -48-50 -50-50 Tilskud til nedsættelse af skat -1-1 0 0 Bidrag til hovedstadskommuner med særlige økonomiske vanskeligheder 5 5 5 5 Tilskud til bedre kvalitet i dagtilbud -4-4 -4-4 Tilskud til generelt løft af ældreområdet -6-6 -6-6 Tilskud til styrket kvalitet i ældreplejen -8-8 -8-8 Tilskud til styrkelse af kommunens likviditet -11 0 0 0 Tilskud vedr. uddannelsesstatistik -23-23 0 0 Kommunalt udviklingsbidrag til regionerne 6 5 5 5 Indtægter i alt -2.650-2.733-2.783-2.866 Note: "+" er udgifter, "-" er indtægter 8