Kommunernes regnskabsresultat for 2009

Relaterede dokumenter
Faxe Kommunes økonomiske politik

Faxe kommunes økonomiske politik.

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes.

Notat: De kommunale budgetter stramme driftsbudgetter, store anlægsinvesteringer og stigende nettogæld

Side 1 af 11. Sorø Kommune

Halvårs- regnskab 2012

Regnskab Byrådsorientering d. 22. marts Randers Kommune

Budgetrevision Samlet vurdering. Budgetrevision 2. Forventning til regnskab 2019

Budgetrevision Samlet vurdering. Budgetrevision 2. Forventning til regnskab 2018

De kommunale budgetter 2014 Forbedret driftsresultat, men stadig samlet underskud

De kommunale budgetter 2015

Budgetrevision Samlet vurdering. Budgetrevision 3. Forventning til regnskab 2019

Vurdering af forbrugsudviklingen pr. 30. april 2018

Faxe kommunes økonomiske politik

Godkendelse af halvårsregnskab Aalborg Kommune.

Dette notat indeholder en orientering om de overordnede tal for regnskab 2013 for Københavns Kommune.

Generelle bemærkninger til regnskab 2015

Generelle bemærkninger

SAMLET OVERBLIK. Pr. 31. oktober 2016 rev

Forventet Regnskab. pr i overblik

Kapitel 1. Kapitel 2. Halvårsregnskab Kapitel 3. Kapitel 4. Kapitel 5. Kapitel 6

Økonomivurdering 1. kvartal 2019

Halvårs- regnskab 2013

Indledning. Regnskab 2018 i hovedtal. Driftsudgifter og udvalgsrammer. Driftsrammer pr. udvalg Driftsudgifter på udgiftsrammer BSU SVBU TEPMU KIU ØU

Halvårsregnskab 2013 bemærkninger

Økonomiske resultater

POLITISK VÆRKTØJSKASSE BUDGETLOVENS ABC BUDGETLOVENS ABC

Budgetopfølgning 2 pr. 31. marts 2019

Udvalget Læring & Trivsel for Børn og Unge

Pixiudgave Regnskab 2016

Koncernrapport. Juli kvartal Pr Udarbejdet af Stab for Økonomi, IT og Digitalisering. Deadline 26. oktober 2018.

Budgetrevision 1 ultimo februar 2017 Samlet oversigt. Budgetrevision 1. Forventning til regnskab 2017, ultimo februar

Halvårs- regnskab 2014

Foreløbigt regnskab 2016

Budgetrevision Samlet vurdering. Budgetrevision 3. Forventning til regnskab 2018

De kommunale regnskaber 2016

Budgetrevision Samlet vurdering. Budgetrevision 4. Forventning til regnskab 2018

Baggrundsnotat vedr. 3. budgetopfølgning herunder status for servicerammen i 2017.

Halvårsregnskab og forventet regnskab for 2016

D - Budgetopfølging 2. kvartal 2018 samlet for hele Billund Kommune - Åben sag

AKTUEL ØKONOMI Ultimo februar 2019

Acadre: marts 2014

Antal kommuner med merforbrug på service. En temperaturmåling på de aktuelle økonomiforhandlinger

Halvårs- regnskab 2011

Regnskab Side 1. Sorø Kommune

Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget

Økonomi- og aktivitetsopfølgning, pr. februar 2014

Udvalget for Børn og Skole

Budgetopfølgning 1 pr. 28. februar 2018

De samlede udgifter udgør 3,537 mia. kr. i 2016 og omfatter udover drifts- og anlægsudgifter også renter og afdrag samt balanceforskydninger.

Halvårsregnskab og forventet regnskab for 2017

Acadre:

Evaluering af regler for overførsel af mer- og mindreforbrug mellem år

egnskabsredegørelse 2016

Økonomiaftalen for 2011

Vedrørende: Forventet regnskab budgetopfølgning pr. 28. februar 2015

Økonomivurdering. 1. kvartal Side 1 af 10

2. forventet regnskab - Serviceudgifter

Økonomirapport for Pr. 31. juli 2018

Sbsys dagsorden preview

Forventet regnskab pr. 31. juli 2016

Økonomivurdering 3. kvartal 2017

Baggrundsnotat vedr. 2. budgetopfølgning herunder status for Servicerammen i 2018.

Efter denne orientering har Økonomiudvalget den 9. august 2010 truffet beslutning om følgende:

Regnskab 2018 Sorø So Kommu Ko n mmu e n e

De kommunale budgetter 2017

Økonomivurdering 1. kvartal 2018

Koncernrapport. April kvartal Pr Udarbejdet af Stab for Økonomi, IT og Digitalisering. Deadline

Udvalget for Børn og Skole

Baggrundsnotat vedr. 1. budgetopfølgning herunder status for Servicerammen i 2018.

Årsregnskab Overførsler

Anlæg: Der er nu udarbejdet et forslag til investeringsoversigt, som dels tager højde for udgifter til de projekter, som allerede er igangsat.

Aarhus Kommunes regnskab for 2018

Udvalget for Børn og Skole

NOTAT. De kommunale budgetter 2013 stadig nødvendigt med fokus på økonomistyring i valgåret. Bo Panduro. tlf ,

Økonomivurdering 2. kvartal 2019

Regnskab Økonomi- og Erhvervsudvalgets møde 18. marts 2015

Halvårsregnskab for Holbæk Kommune 2017

Sag 1: Halvårsregnskab og forventet regnskab Der gøres opmærksom på, at der ikke er læst korrektur på denne afskrift.

SAMLET OVERBLIK Pr. 30. april 2019

file:///h:/sbsys/sbsysnetdrift/temp/giol/dagsorden/preview.html

Halvårsregnskab 2012

Varde Kommune Halvårsregnskab 2015

Kapitel 1. Kapitel 2. Halvårsregnskab. Kapitel 3. Kapitel 4. Kapitel 5. Kapitel 6

Kommunernes regnskaber 2015

Demografi, udfordringer og usikkerheder Budget

Kommunernes regnskaber 2013

REFERAT BYRÅDET. den i Byrådssalen

Økonomivurdering 2. kvartal 2018

Regnskab 2017 Budgetproces Handicaprådet d. 15. marts

BUDGET Borgermøde september 2017

Økonomivurdering 3. kvartal 2018

Økonomivurdering 1. kvartal 2017 for børne- og ungdomsudvalget

Halvårsregnskab 2017 August 2017

Udvalget Aktiv hele livet Sundhed og omsorg

Budgetopfølgning 2/2012

Halvårsregnskab. Hjørring Kommune. August 2016

Budgetrevision 2, pr. april 2014

Principper for økonomistyring. Del 1: Overordnede principper for økonomistyring

Økonomioverblik pr. 1. februar 2017

Transkript:

GLADSAXE KOMMUNE Center for Økonomi Den 20. maj 2010 Karen Bagger Kommunernes regnskabsresultat for 2009 De kommunale regnskaber for 2009 blev offentliggjort den 18. maj 2010. Regnskaberne viser, at serviceudgifterne i 2009 ligger cirka 5 milliarder kroner højere end budgetteret. Det svarer til en budgetoverskridelse på godt to procent. Der er især tale om overskridelser på det specialiserede socialområde, men der er også brugt flere penge end budgetteret til ældreområdet, folkeskolen og dagpasning. Til gengæld er udgifterne til administration, miljø, veje og kollektiv trafik lavere end forventet. Finansminister Claus Hjort Frederiksen betegner overskridelsen som et massivt brud på aftalen mellem regeringen og KL og har derfor valgt at sætte økonomiforhandlingerne på standby, indtil KL har forklaret merforbruget. Finansministeren undrer sig over, hvordan de mange historier om nedskæringer hænger sammen med budgetoverskridelsen. KL s formand Jan Trøjborg påpeger, at nogle af merudgifterne i 2009 skyldes engangsudgifter, som burde have været afholdt i 2008. For at overholde servicerammen i 2008 og dermed undgå den regnskabssanktion, som regeringen havde pålagt kommunerne, har kommunerne været tilbageholdende med at bruge penge i slutningen af 2008. Ifølge KL viser det sig nu som en merudgift i 2009. KL mener ikke, at der tale om et permanent højere udgiftsniveau. Dog erkender KL, at udgifterne på det specialiserede specialområde fortsat stiger meget kraftigt. Regnskab 2009 i Gladsaxe Kommune Nedenfor redegøres for Gladsaxe Kommunes regnskabsresultat for 2009. Serviceudgifterne i 2009 Hvis der alene ses på serviceudgifterne havde Gladsaxe Kommune et merforbrug på 60 millioner kroner i regnskab 2009 i forhold til de budgetterede udgifter. Det svarer til en overskridelse på godt to procent, svarende til det gennemsnitlige merforbrug i kommunerne. Der er især tale om et merforbrug på Børne- og Undervisningsudvalgets område. Gladsaxe Kommunes budgetterede serviceudgifter i 2009 lå imidlertid 18 millioner kroner lavere end den tilladte servicevækstramme. I forhold til den tilladte serviceramme er merforbruget derfor i størrelsesordenen 40-45 millioner kroner. Som følge af den nævnte sanktionsmulighed i 2008, blev alle afdelinger og institutioner i Gladsaxe Kommune bedt om at udvise tilbageholdenhed med forbruget i slutningen af 2008. Det resulterede i et mindreforbrug på 52 millioner kroner i forhold til servicerammen. Tilbageholdenheden i 2008 kan forklare en stor del af merforbruget i 2009. I Gladsaxe Kommune er der således fri adgang til at overføre mer- eller mindreforbrug mellem årene. Overførselsadgangen er et element i at sikre en fornuftig økonomistyring, så der for eksempel ikke bruges unødigt mange penge i slutningen af året på den enkelte institution. Adgangen til at overføre penge mellem årene betyder, at der ofte vil være et vist udsving mellem de budgetterede og de faktiske udgifter i det enkelte år. Det væsentlige er, at der set over en årrække er sammenhæng mellem de budgetterede og de faktiske udgifter. Hvis 2008 og 2009 ses under ét er der tale om et samlet mindreforbrug i Gladsaxe Kommune på cirka 10 millioner kroner. J. nr. 00.01.00Ø09 1 Sag: 2010/03363 001

På visse områder har der været en tendens til, at der overføres penge år efter år. Samlet set er overførslerne fra 2009 til 2010 imidlertid lavere end overførslerne fra 2008 til 2009. Dermed kan en del af de opsparede midler siges at være brugt i 2009. Endelig kan det nævnes, at der fremadrettet i budget 2010-2013 er forudsat en negativ servicevækst. De samlede driftsudgifter Der kan imidlertid stilles spørgsmålstegn ved, om det giver et retvisende billede, hvis der alene ses på serviceudgifterne. Hvis der ses på det samlede driftsresultat på det skattefinansierede område, og ikke kun på serviceudgifterne, ser billedet med budgetoverskridelser anderledes ud. Gladsaxe Kommune havde således et driftsoverskud på cirka 160 millioner kroner i 2009, hvilket var 20 millioner mere end oprindeligt budgetteret. Det lykkedes dermed at holde det fastsatte budget på driftsområdet på trods af de stramme økonomiske rammer for kommunerne i 2009. Bag det bedre driftsresultat ligger, at udgifterne blev 139 millioner kroner højere end forventet, mens indtægterne blev 158 millioner kroner højere end forventet. De højere indtægter skyldes, at indtægterne via tilskud, udligning og momsrefusionsordningen blev 71 millioner kroner højere end forventet, og at driftsindtægterne blev 89 millioner kroner højere end forventet. Som eksempel på de højere driftsindtægter kan nævnes flere indtægter fra forældrebetaling som følge af flere børn i kommunens dagtilbud i 2009. Den højere forældrebetaling er brugt til at passe de ekstra børn, hvilket er med til at forklare de højere udgifter. Sammenfatning Sammenfattende viser regnskabsresultatet for 2009, at serviceudgifterne i Gladsaxe Kommune er overskredet med 60 millioner kroner i forhold til de budgetterede udgifter og med 40-45 millioner kroner i forhold til servicerammen. Til gengæld var der i 2008 et mindreforbrug på 52 millioner kroner i forhold til servicerammen. Ses der på det samlede driftsresultat i 2009 på det skattefinansierede område var der tale om et om et overskud på 160 millioner kroner, hvilket er 20 millioner kroner højere end budgetteret. J. nr. 00.01.00Ø09 2 Sag: 2010/03363 001