Tilfredshed i hjemmeplejen 2009

H O V E D R A P P O R T Tilfredshed i hjemmepleje 2009 udarbejdet af Vide & Strategi December 2009

T i l f r e d s h e d i h j e m m e p l e j e 2 0 0 9 1. INDLEDNING...2 2. RESUME OG KONKLUSION...6 3. HJEMMEPLEJEN I RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE...16 4. AFRAPPORTERING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER...19 4.1. UDVIKLINGSPOTENTIALE I FORHOLD TIL PRIORITERING OG TILFREDSHED... 19 4.2. FOKUSOMRÅDER... 19 4.2.1. Brugeres tilfredshed samlet set... 29 4.2.2. Mad... 29 4.2.2. Perslig pleje... 36 4.2.3. Regørig... 46 4.2.4. Nærvær g msrg... 50 4.2.5. Kmmuikati g mgagste... 58 4.2.6. Ktiuitet af hjemmehjælpere... 62 4.3. DE ANSATTE... 63 4.3.2. Kmmuikati g mgagsfrm... 64 4.3.3. Orgaiserig af arbejdet g arbejdsvilkår... 66 5. METODEAFSNIT...70 1

T i l f r e d s h e d i h j e m m e p l e j e 2 0 0 9 1. Idledig Geem de seere år er der såvel på ladspla sm på lkalt pla iværksat mage iitiativer i frhld til dkumetati g evaluerig af de kmmuale serviceydelser. Med kvalitetsrefrme er der geerelt sat øget fkus på kvalitetssikrig g kvalitetsudviklig af de ffetlige sektr. Kvalitetsrefrme idgår i e række af markate refrmer, sm Regerige har geemført geem de seere år; Kmmualrefrm, strukturrefrm, velfærdsrefrm, uiversitetsrefrm, budgetrefrm, glbaliserigsrefrm, plitirefrm g retsrefrm. Regeriges mål 1 med kvalitetsrefrme er, at: Brgere skal have frit valg på cetrale velfærdsmråder Brgere skal have plysiger m kvalitete af de ffetlige ydelser Brgere skal aktivt kue præge de ffetlige serviceydelser Det ffetlige skal give mulighed fr, at brgere selv tager asvar g gør e aktiv idsats Det ffetlige skal rette tilbuddee md dem, der har behv g tage særligt hesy til svage grupper Af Regeriges plæg til kvalitetsrefrme 2 fremgår det, at kmmuere g regiere abefales at fretage systematisk målig g dkumetati af de ffetlige ydelser, heruder udersøgelse af brugeres tilfredshed. Det er Rigkøbig-Skjer Kmmues visi at styrke samspillet med brugere af de kmmuale serviceydelser geem åbe dialg. Brugerudersøgelser idgår derfr sm et af redskabere i Rigkøbig-Skjer Kmmues kvalitetsstrategi. De idgår dels sm et redskab til at dkumetere, hvrledes brugere vurderer de frskellige servicemråders præstatier g dels sm et redskab til videdelig, lærig g udviklig af praksis. Det er erfarigere i Rigkøbig-Skjer Kmmue, at kvatitative tilfredshedsudersøgelser med frdel ka suppleres med kvalitative praksisudersøgelser af, hvad der karakteriserer de gde praksis, g hvad der kstituerer dee. 1 På vej md e kvalitetsrefrm Regeriges debatplæg vember 2006 2 Regeriges publikati august 2007: Bedre velfærd g større arbejdsglæde regeriges strategi fr høj kvalitet i de ffetlige sektr 2

T i l f r e d s h e d i h j e m m e p l e j e 2 0 0 9 Dette uderstøtter Rigkøbig-Skjer Kmmues værdigrudlag g visi 3 m, at være e lærede rgaisati g derigeem løse pgaver med høj faglighed g kvalitet. Geem åbe dialg med brugere såvel sm asatte, er hesigte med dee type udersøgelser, at gøre gde praksiserfariger til fælles lærig, g derved uderstøtte vækst g udviklig på tværs i rgaisatie. I Sudhed g Omsrg er der i 2008 geemført e mfattede tilfredshedsudersøgelse g praksisudersøgelse af ældrecetre beliggede i kmmue. Erfarigere herfra er, at udersøgelses resultater i vidt mfag efterfølgede er brugt til at frbedre kereydelser g praksis på ældrecetree - til gav fr såvel brugere, pårørede sm asatte 4. Sudhed g Omsrg besluttede derfr at geemføre e tilfredshedsudersøgelse bladt hjemmeplejes brugere g fastasatte medarbejdere 2009. Udersøgelse suppleres med e kvalitativ praksisudersøgelse sm afrapprteres jauar 2010 Dee rapprt samt tilhørede appediks beskriver resultatere af e kvatitative udersøgelse af tilfredshed i hjemmepleje i Rigkøbig-Skjer Kmmue. Kvalitet I e kmmual ktekst ka kvalitetsbegrebet betragtes ud fra frskellige perspektiver; Brugerperspektivet, et plitisk perspektiv g et prfessielt (fagligt) perspektiv, hvilket afspejles i servicetrekate. Kilde: KL De Kmmuale Kvalitetsmdel 3 Rigkøbig-Skjer Kmmues værdigrudlag 2007 4 Rapprt Vide & Strategi 2008: Udersøgelse af ældreudersøgelses avedelse. 3

T i l f r e d s h e d i h j e m m e p l e j e 2 0 0 9 Fkus fr dee udersøgelse er brugerperspektivet g det faglige perspektiv. I rapprte fkuseres primært på brugeres plevelse/tilfredshed med de hjælp de mdtager fra hjemmepleje på udvalgte mråder. Sekudært belyses det faglige perspektiv. De faglige vurderig af tilfredshede gives af hehldsvis hjemmehjælpere, plalæggere, sygeplejersker g mrådeledere. Rapprte frhlder sig ikke til de plitiske kvalitet i frhld til serviceiveau, rmerig eller plitiske delmålsætiger fr hjemmeplejemrådet. Resultatere af udersøgelse ka således ikke tlkes i frhld til brugeres tilfredshed med serviceiveauet i hjemmepleje. Det er vigtigt at påpege, at gestadsfeltet fr udersøgelse er brugeres g de asattes tilfredshed på udvalgte mråder i hjemmepleje ide fr de give plitiske fastsatte rammer. Det er således ikke e udersøgelse af serviceiveauet i hjemmepleje i Rigkøbig-Skjer Kmmue. Udersøgelses fkusmråder Sudhed g Omsrg har ved e udersøgelse i 2008 af kmmues ældrecetre 5 udpeget seks fkusmråder fr pleje. I udersøgelse af ældrecetre blev fkusmrådere udvalgt geem fkusgruppeiterview med bebere, pårørede, ledere g asatte i ældrecetree. Dee udersøgelse tager afsæt i mrådere fra ældrecetreudersøgelse. De seks fkusmråder fr dee udersøgelse m tilfredshed i hjemmepleje er: Madrdig Perslig pleje Regørig Nærhed g msrg Kmmuikati g mgagsfrm Ktiuitet af (hjemme)hjælpere 5 Rapprt Vide & Strategi 2008: Udersøgelse af serviceiveauet på ældrecetree i Rigkøbig-Skjer Kmmue. 4

T i l f r e d s h e d i h j e m m e p l e j e 2 0 0 9 Ud fra disse seks fkusmråde er udersøgelses spørgeskemaer blevet udarbejdet i e udviklergruppe med repræsetater fra brugere, mrådeledere, hjemmehjælpere, plalæggere, sygeplejersker, Sudhed g Omsrgs admiistrati, Ældrerådet, samt e udvikligsksulet fra Vide & Strategi. Hvedrapprtes pbygig Efter dee idledig følger et kapitel med resume g kklusi af hvedrapprte g appediksets resultater. Ide kapitlet m udersøgelses resultater, kmmer et krt kapitel med faktuelle frhld m hjemmepleje i Rigkøbig-Skjer Kmmue. Kapitel 4, hvr udersøgelses resultater afrapprteres, er pdelt i tre uderkapitler. Først afrapprteres, hvilke fkusmråder der har størst udvikligsptetiale. Deræst følger afrapprterige af brugeres geerelle tilfredshed med de seks fkusmråder. Sm det sidste præseteres t udvalgte mråder af de asattes arbejdsliv. Hvedrapprte afsluttes med et kapitel m metde. 5

T i l f r e d s h e d i h j e m m e p l e j e 2 0 0 9 2. Resume g kklusi Dette kapitel idehlder et resume af metdiske frhld ved hjemmeplejeudersøgelse g sammefatig af udersøgelses væsetligste resultater. Kapitlet afsluttes med kklusi i frhld til sammehæge, hjemmeplejes styrkemråder, hjemmeplejes udvikligsmråder g abefaliger til fremtidige idsatsmråder. I 2008 blev der geemført e udersøgelse af serviceiveauet på ældrecetree i Rigkøbig-Skjer Kmmue. Med udgagspukt i erfarigere fra dee udersøgelse har Sudhed g Omsrg øsket, at der i 2009 geemføres tilfredshedsudersøgelse af hjemmeplejemrådet. Dee udersøgelses gestadsfelt er brugeres g de asattes plevelse g grad af tilfredshed med udvalgte fkusmråder ved hjemmepleje i Rigkøbig-Skjer Kmmue. Frmålet er at dkumetere: Hvrda hjemmepleje præsterer på udvalgte mråder Hvad brugere g de asatte meer, der fugerer gdt g hvad de vurderer, der ka udvikles Udersøgelses resultater skal avedes til udviklig g frbedrig af hjemmepleje i Rigkøbig-Skjer Kmmue. Udersøgelse er geemført i samarbejde mellem Sudhed g Omsrg g Vide & Strategi, g er kvalificeret af e udviklergruppe beståede af repræsetater fra: Brugere, Ældrerådet, hjemmehjælpere, plalæggere, sygeplejerskere g mrådeledere. Udersøgelse bliver suppleret med e kvalitativ praksisudersøgelse i frm af fkusgrupper med brugere, asatte g mrådeledere. Frmålet med praksisudersøgelse er at afdække de gde praksis g hvad der kedeteger de gde hjemmepleje. Praksisudersøgelse vil blive præseteret i e rapprt jauar 2010. Sigtet med de samlede udersøgelse af hjemmeplejemrådet er, at skabe et dkumeteret grudlag fr videdelig, lærig g udviklig af praksis, fr således at basere de fremtidige kvalitetsudviklig af hjemmepleje i kmmue på brugeres g de asattes vurderiger. Tilfredshedsudersøgelse er geemført sm kvatitativ spørgeskemaudersøgelse, hvr brugere af hjemmepleje i jui 2009 har fået udleveret papirspørgeskema med 6

T i l f r e d s h e d i h j e m m e p l e j e 2 0 0 9 sikret svarkuvert. Spørgeskemaere er udleveret til 1.462 brugere. Af disse har 954 brugere øsket at deltage, hvilket giver e svarprcet på 65 prcet. Bladt de asatte er der uddelt spørgeskemaer til 196 fastasatte hjemmehjælpere, 69 sygeplejersker, 26 plalæggere g 6 mrådeledere. Svarprcetere fra de frskellige respdetgrupper udgør følgede: Hjemmehjælpere: 65 prcet, plalæggere: 81 prcet, sygeplejersker: 58 prcet g mrådeledere: 100 prcet Udersøgelses gestadsfelt er sm ævt tidligere, respdeteres tilfredshed i frhld til udvalgte fkusmråder. Udersøgelses resultater ka derfr ikke tlkes i frhld til: Brugeres tilfredshed med serviceiveauet i hjemmepleje. Brugeres g asattes tilfredshed med rmerige på hjemmeplejemrådet Brugeres g medarbejderes geerelle trivsel Brugeres g asattes tilfredshed med mråder, sm ligger ude fr dee udersøgelses gestadsfelt 2.1 Sammefatig i frhld til fkusmråder I dette afsit præseteres de væsetligste resultater i frhld til udersøgelses seks fkusmråder. Præsetatie tager afsæt i brugeres plevelse g tilfredshed med de udvalgte mråder g suppleres med medarbejderperspektiver. Det abefales at læse rapprtes kapitel 4, hvr udersøgelses samlede resultater præseteres. 2.1.1 Sammefatig i frhld til verrdet tilfredshed Samlet set er der str tilfredshed med de hjemmehjælp, sm brugere mdtager i Rigkøbig-Skjer Kmmue. På e skala fra 1 (midst tilfreds) til 5 (mest tilfreds) er de geemsitlige tilfredshedsscre er 4,2. Tedese er gældede i alle distrikter, hvr tilfredshedsscre varierer fra 4,1 til 4,3. 7

T i l f r e d s h e d i h j e m m e p l e j e 2 0 0 9 2.1.2 Madrdig Geerelt er brugere gdt tilfredse med madrdige i Rigkøbig-Skjer Kmmue (4,2). Tilfredshede er str i frhld til kvalitete af made (4,0), variatie af made (4,2), valgmuligheder (3,9) g hjemmehjælperes aretig af made (4,1). 25 prcet af brugere plever dg, at made ikke ka hlde sig varm. 60 prcet af hjemmehjælpere vurderer, at de ku i ge grad g i midre grad har tid til at arette de varme mad ude i hjemmet ved brugere. Tilfredshede med madrdige varierer mellem hjemmeplejemrådere g sammefattede syes der at være følgede udvikligsmråder: Hjemmehjælperes plevelse af maglede tid til aretig Det at hlde made varm idtil de serveres fr brugere Brugere i Videbæk er midst tilfredse med madrdige geerelt, kvalitete g sammesætige Hjemmehjælpere i Videbæk er samtidigt dem der i midst grad plever at have tid til at arette made ved brugere Tarm er det mråde, hvr der er største adel brugere, der er utilfredse med aretige af made 2.1.3 Perslig pleje Brugere er geemsitligt gdt tilfredse med de perslige pleje sm de mdtager (4,3). Dette gælder på tværs af hjemmeplejemrådere (varierer mellem 4,2 g 4,4). Brugere plever geerelt, at de får de perslige pleje de har brug fr (3,9) g de plever, at de hjælp de mdtager, fregår med respekt fr deres behv (4,1). De måde hjemmehjælpere yder perslig pleje på, syes således at være i fi veresstemmelse med Sudhed g Omsrgs værdi m, at være er rdetlige. Brugere er geerelt tilfredse med de tid, der er til perslig pleje (4,1), hvilket står i mdsætigs-frhld til hjemmehjælperes plevelse af, m der er tid til at levere hjælp til e perslig pleje, der pfylder de ekelte brugers behv g øsker (3,2). Brugeres tilfredshed med de tidspukter, hvr de bliver hjulpet p af sege g i sege er geemsitligt høj (4,0), me der er dg stre frskelle mellem distriktere. 8

T i l f r e d s h e d i h j e m m e p l e j e 2 0 0 9 Brugere er lidt midre tilfredse med deres mulighed fr selv at bestemme det tidspukt på dage, hvr de bliver hjulpet p af sege (3,8). Brugeres geemsitlige tilfredshed med tidspuktet, hvr de får hjælp til bad er høj (4,1). Brugeres geemsitlige tilfredshed med de hjælp, de får til at kmme i bad, er ligeledes høj (4,3). Dette gælder i alle syv hjemmeplejemråder. Tilfredshede med perslig pleje varierer på gle mråder mellem hjemmeplejemrådere g sammefattede syes der at være følgede udvikligsmråder: Hjemmehjælperes plevelse af maglede tid til at yde hjælp til perslig pleje Brugeres mulighed fr selv at bestemme tidspukt på dage, hvr de bliver hjulpet p af sege. Prblemet pleves størst af brugere i Videbæk g Brris- Hve Adele af brugere sm i midst udstrækig plever de får de hjælp, de har brug fr til perslig pleje, er størst i Videbæk, Brris-Hve g Tarm 2.1.4 Regørig Fkusmrådet regørig er et af de mråder i udersøgelse, hvr brugeres tilfredshed er lavest. De geemsitlige tilfredshed med regørig er frhldsvis høj (3,9) me brugere plever i midre grad, at de får de hjælp til regørig, sm de har brug fr (3,3). Tedese er gældede fr alle hjemmeplejemråder. Udersøgelses laveste tilfredshedsscre bladt brugere er i frhld til de frskel, der er i kvalitete af regørig - afhægig af hvilke hjemmehjælper, der udfører de. Kap 40 prcet af brugere plever i høj grad eller i meget høj grad, at kvalitete er frskellig. Det ka kstateres, at 31,3 prcet af brugere ikke er bekedt med kmmues kvalitetsstadarder, der er bestemmede fr regørige. Det maglede kedskab ka medføre, at brugere ka have urealistiske frvetiger til regørigskvalitete, ligesm det ka sætte hjemmehjælpere uder krydspres. 9

T i l f r e d s h e d i h j e m m e p l e j e 2 0 0 9 Sammefattede syes der at være følgede udvikligsmråder i frhld til regørige: At der er rgaisatriske udfrdriger i frhld til, at brugere ikke plever, at kvalitete af hjælpe er persafhægig At frbedre ifrmatie til brugere g deres evetuelle pårørede m kmmues kvalitetsstadarder 2.1.5 Nærvær g msrg Udersøgelses højeste tilfredshedsscrer er i frhld til fkusmrådet: Nærvær g msrg. Brugeres geemsitlige tilfredshed med hjemmehjælperes ydelse af msrg er høj (4,3), ligeså hjemmehjælperes eve til at være ærværede (4,1), g deres eve til at være imødekmmede g velige (4,5). Tedese er gældede fr alle hjemmeplejemråder, g der er lille variati i tilfredshedsscre. Brugere plever i høj grad (4,3), at hjemmehjælpere er smilede, år de kmmer i brugeres hjem. Tilfredshede er midre bladt brugere i frhld til m de føler, at hjemmehjælpere har tid til at sakke med dem. Der er de geemsitlige tilfredshedsscre bladt brugere er 3,8. Hjemmehjælperes vurderig af, m de har tid til at give ærvær g msrg til brugere, er relativ lav (2,9). Dette står i ktrast til brugeres plevelse heraf. 33,4 prcet af hjemmehjælpere meer, at de slet ikke eller i midre grad har mulighed fr at yde tilstrækkelig ærvær g msrg. Der er ligeledes str frskel mellem brugeres g hjemmehjælperes plevelse af frstyrrelser i frhld til hjemmehjælperes arbejdstelef. 45,9 prcet af hjemmehjælpere plever, at arbejdstelefe i høj grad eller i meget høj grad er frstyrrede, år de er i hjemmet hs brugere. Dette gælder ku fr 12,1 prcet af brugere. Der er dg stre frskelle mellem distriktere. I Tarm plever 9,6 prcet af hjemmehjælpere, at arbejdstelefe er meget frstyrrede md 75 prcet i Skjer. 10

T i l f r e d s h e d i h j e m m e p l e j e 2 0 0 9 Tilfredshede med ærvær g msrg er geerelt højt, dg syes der at være følgede udvikligsmråder: At hjemmehjælpere plever, at de har de ødvedige tid til ærvær g msrg At hjemmehjælpere plever arbejdstelefe væsetligt mere frstyrrede ed brugere. At der er stre frskelle i plevelse af arbejdsteleffrstyrrelser mellem hjemmehjælpere i de frskellige distrikter 2.1.6 Kmmuikati g mgagsfrm Brugere er geerelt tilfredse med hjemmehjælperes eve til at respektere deres øsker g behv (3,9) g til at lytte hvis brugere er utilfredse med get (3,8). Brugere er midre tilfredse i frhld til, at beskeder gives videre (3,4). 22,5 prcet af brugere plever, at beskeder slet ikke eller i midre grad bliver givet videre til de æste hjemmehjælper, der skal kmme i deres hjem. I frhld til kmmuikati g mgagsfrm er der variati mellem distriktere. Omkrig 10 prcet af brugere i Hvide Sade g Tarm plever slet ikke eller i midre grad, at hjemmehjælpere respekterer deres øsker g behv. Ca. 13 prcet af brugere i Brris-Hve g Tarm plever slet ikke eller i midre grad, at de bliver hørt, hvis der er get de er utilfredse med. I frhld til mrådet syes der at være udvikligsmråde i frhld til: At sikre at beskeder gives videre mellem hjemmehjælpere, så brugere ikke plever det er ødvedigt at getage beskeder 2.1.7 Ktiuitet Brugeres geemsitlige tilfredshed med atallet af frskellige hjemmehjælpere, der udfører hjælp i hjemmet er frhldsvis lav (3,5). Der er dg variati mellem distriktere fra 3,8 i Videbæk til 3,1 i Brris-Hve g Hvide Sade. 11

T i l f r e d s h e d i h j e m m e p l e j e 2 0 0 9 Der syes således at være et udvikligsmråde i frhld til: At brugere plever det utilfredsstillede med mage hjemmehjælperskift i deres hjem 2.2 Sammefatig i frhld til medarbejderresultater De asatte i Rigkøbig-Skjer Kmmues hjemmepleje er geerelt tilfredse eller meget tilfredse med deres jb, uaset m ma spørger hjemmehjælpere, sygeplejerskere, plalæggere eller mrådeledere. I frhld til hehldsvis samarbejdet g mgagste mellem mrådeledere g de tre faggrupper, samt faggruppere i mellem er der ligeledes geerelt tilfredshed. Geerelt plever både hjemmehjælpere g sygeplejerskere, at der ikke er tid k til det admiistrative arbejde, g 83 prcet af mrådeledere plever, at de admiistrative krav til medarbejdere er fr stre. 26 prcet af hjemmehjælpere plever, at sygefravær bladt kllegaere er et prblem fr de hjælp, de yder til brugere. 35 prcet af plalæggere plever, at det ikke er emt at kalde flk id til at tage vagtere. I frhld til de asattes arbejdsliv syes der at være udvikligsmråde i frhld til: At de admiistrative krav til hjemmehjælpere g sygeplejersker er større ed både de g mrådeledere plever, der er tid til. At sygefravær bladt hjemmehjælpere udgør et prblem fr kllegaere i frhld til de hjælp de yder til brugere. 2.3 Sammehæge g kklusier I frhld til madrdige er der ikke sammehæg mellem brugeres tilfredshed med aretige af made, g de tid sm hjemmehjælpere plever de har dertil. Til trds fr, at 25 prcet af brugere plever, at made er kld ved serverig, er de verrdede tilfredshed med kvalitete af de varme mad relativ høj. Brugere er geerelt tilfredse med de tid, der er afsat til perslig pleje. Der syes således ikke at være sammehæg mellem hjemmehjælperes plevelse af maglede tid til at pfylde de ekelte brugeres behv g øsker på dette mråde g brugeres plevelse heraf. 12

T i l f r e d s h e d i h j e m m e p l e j e 2 0 0 9 Regørig er det fkusmråde, hvr brugere er midst tilfredse. Over 30 prcet af brugere er ikke bekedt med kmmues kvalitetsstadarder fr regørig. Brugere er meget tilfredse med hjemmehjælperes ydelse af ærvær g msrg. Dette til trds fr, at hjemmehjælpere plever maglede tid hertil. Det skal imidlertidigt uderstreges, at brugere her er blevet bedt m at frhlde sig til kvalitete af ydelse g ikke mfaget heraf. Der er ligeledes heller ikke sammehæg mellem hjemmehjælperes plevelse af arbejdsteleffrstyrrelser g brugeres plevelse af samme. Udfrdrigere med disse frstyrrelser ka være af rgaisatrisk karakter, idet der er stre frskelle mellem hjemmeplejemrådere. På trds af at mage brugere plever, at beskeder ikke bliver givet videre mellem hjemmehjælpere, er der geerel tilfredshed bladt brugeres plevelse af hjemmehjælperes geerelle eve til at respektere deres øsker g behv. 2.4 Styrkemråder g udvikligsmråder Hjemmeplejes styrkemråde er, at der geerelt er str tilfredshed bladt brugere i frhld til: Nærvær g msrg g Perslig pleje. Det er samtidigt de mråder, sm brugere pririterer sm mest vigtige. Det mråde, der har umiddelbart størst udvikligsptetiale, er set fra brugeres perspektiv Regørig. Hjemmeplejes styrkemråder ifølge hjemmehjælpere er de perslige pleje, sm de gså pririterer ade højest. Set fra hjemmehjælperes perspektiv er der størst udvikligsptetiale i frhld til at frbedre: Nærvær g msrg. Hjemmeplejes styrkemråder ifølge mrådeledere er perslig pleje, sm de har pririteret sm tredje mest vigtige. Fr specifikke udvikligsmråder hevises til afsit 2.2., hvr der er beskrevet frslag til kkrete fkus- g idsatsmråder. 13

T i l f r e d s h e d i h j e m m e p l e j e 2 0 0 9 Der syes dg at være udvikligsmråder af fælles rgaisatrisk g ledelsesmæssig karakter i frhld til frvetigsafstemig, kmmuikati g ktiuitet: At der skabes større veresstemmelse mellem hjemmehjælperes plevelse af maglede tid til perslig pleje samt ærvær g msrg i frhld til brugeres tilfredshed med samme At frbedre ifrmatie til brugere m kmmues kvalitetsstadarder At brugere plever, at kvalitete af hjemmehjælpe ikke er persafhægig At atallet af hjemmehjælperskift m muligt reduceres At der sker erfarigsudvekslig mellem hjemmeplejemrådere i frhld til at miimere frstyrrelser fra arbejdstelefe 2.5 Abefaliger Dette afsit hadler m frmidlig af udersøgelses resultater g abefaliger til implemeterig g pfølgig af udersøgelse. Frmidlig: Det er vigtigt at få frmidlet udersøgelses resultater ud i yderste led. Det abefales derfr, at dee rapprt g rapprte praksisudersøgelse frmidles til alle hjemmeplejes asatte. I frhld til hjemmeplejes brugere abefales det, at der udarbejdes et 2-siders resume at de væsetligste resultater, sm mdeles til samtlige brugere. Refleksi ver udersøgelses resultater er vigtigt fr at kue msætte dem til lærig, udviklig g frmidlig. Derfr abefales det, at hvert af de syv hjemmeplejemråders asatte iviteres til et møde, hvr de får e krt præsetati af udersøgelses geerelle resultater samt udpluk af mrådespecifikke resultater. Lærig g udviklig: Det abefales, at resultatere fra dee udersøgelse samt resultatere fra praksisudersøgelse drøftes i lederfrum fr mrådeledere, hvr med heblik på hjemmeplejes videre udviklig. 14

T i l f r e d s h e d i h j e m m e p l e j e 2 0 0 9 Deræst abefales det, at mrådeledere g medarbejdere med udgagspukt i resultatere fra eget hjemmeplejemråde drøfter hehldsvis styrkemråder g udvikligsmråder. Efterfølgede fretages pririterig af udvikligsmråder. Med ispirati fra praksisudersøgelse udarbejdes der hadligspla fr frbedrig af de højst pririterede udvikligsmråder. I frhld til geerelle udvikligsmråder rgaisatrisk g ledelsesmæssigt karakter abefales det, at mrådeledere udveksler gde erfariger, g samme pririterer g udarbejder hadligsplaer. I tråd med de lærede rgaisati, abefales det, at Sudhed g Omsrg prim 2011 følger p på, hvrda resultatere g abefaligere fra dee udersøgelse g de medhørede rapprt m praksisudersøgelse er blevet implemeteret g fulgt p. 15

Tilfredshed i hjemmepleje 2009 3. Hjemmepleje i Rigkøbig-Skjer Kmmue Hjemmepleje i Rigkøbig-Skjer Kmmue er pdelt i syv gegrafiske distrikter.. Hjemmepleje blev med virkig fra 1. april 2009 mrgaiseret fra 10 til de uværede 7 distrikter. 16

T i l f r e d s h e d i h j e m m e p l e j e 2 0 0 9 Et jb i hjemmepleje, hvr arbejdslivet primært er ude ved brugere i deres private hjem, udfrdrer såvel fagligt sm persligt. I mage arbejdssituatier vil de asatte trække på både faglige g perslige kmpetecer. Jbbet stiller stre krav til bløde kmpetecer sm empati, situatisfremmelse, samarbejdseve g kmmuikative kmpetecer fr at brugere plever, at de bliver mødt med respekt g ligeværd. Hjælperfuktie i brugeres hjem består af ydelser, sm er brgerære. Sådae hjælpe-ydelser karakteriseres ved, at de er immaterielle g idebærer scial iterakti mellem medarbejder g brugere. Brugere er i høj grad medskabede fr relatie g samspillet mkrig ydelsere, g har derved direkte idflydelse på kvalitete. Brgere Udersøgelse er e ppulatisudersøgelse. Det vil sige at alle brgere i Rigkøbig- Skjer Kmmue, sm mdtager hjemmehjælp, har fået tilbud m at deltage i udersøgelse. Det viste sig at være kmpliceret at få eksakte tal ver atallet af brugere i kmmues hjemmepleje. É ka være ude at rejse, e ade på midlertidig phld fr eksempel i et smmerhus i Sødervig, g sygehusee ka udskrive brgere til eget hjem 24 timer i døget. Atallet af brugere i hjemmepleje ædres strt set dagligt. I Rigkøbig-Skjer Kmmue mdtg 1462 brgere i uge 22 2009 hjemmehjælp. 33 prcet af dem er mæd g 67 prcet er kvider. Aldersmæssigt er de fra 18 til 101 år. 70 prcet af brugere i hjemmepleje er mellem 70 g 90 år. Ud af de 1462 brugere af hjemmepleje har 954 valgt at deltage i udersøgelse, hvilket giver e svarprcet på 65 prcet. De asatte Der er 7 mrådeledere, e fr hvert distrikt. I de peride dataidsamlige fregik, var der ku 6 mrådeledere asat. Videbæk var i gag med e asættelsesprces af e y mrådeleder. Geem mrådeledere har vi fået plyst, hvr mage fastasatte der er i hvert distrikt af hehldsvis hjemmehjælpere (husassisteter, ufaglærte, ssu-assisteter, ssuhjælpere, hjemmehjælpere, plejehjemsassisteter mm.), plalæggere g sygeplejersker. I alt var der 297 fastasatte - 6 mrådeledere, 69 sygeplejersker, 26 plalæggere g 196 hjemmehjælpere - i hjemmepleje i Rigkøbig-Skjer Kmmue i uge 22 2009. I frhld til udersøgelse har 21 plalæggere valgt at deltage, hvilket giver svarprcet på 81. Bladt sygeplejerskere har 40 besvaret spørgeskemaet, g giver e svarprcet 17

T i l f r e d s h e d i h j e m m e p l e j e 2 0 0 9 på 58. I alt har 127 hjemmehjælpere deltaget, hvilket giver e svarprcet på 65. I de frskellige hjemmeplejemråder sviger svarprcete mellem 100 prcet g 42 prcet ibladt hjemmehjælpere. Der var sm ævt 6 mrådeledere, mes idsamlige af data fregik. Alle seks har svaret, hvilket giver e svarprcet på 100. 18

T i l f r e d s h e d i h j e m m e p l e j e 2 0 0 9 4. Afrapprterig af udersøgelses resultater I dee rapprt præseteres resultatere fra spørgeskemaudersøgelse m brugeres tilfredshed med kmmues hjemmepleje. Brugere er rapprtes primære fkus. De steder, hvr der er verlap i spørgsmål, vil resultater fra hjemmehjælpere blive iddraget i frhld til brugeres svarfrdelig. Spørgeskemaudersøgelse har seks fkusmråder, g hvedvægte i udersøgelse ligger på brugeres tilfredshed med de leverede hjælp i deres hjem. Hjemmehjælperes, mrådelederes, sygeplejerskeres g plalæggeres spørgeskemaer er midre detaljerede, g skal primært avedes itert i Sudhed g Omsrg. Spørgeskemaere til alle fem respdetgrupper er blevet debatteret i udersøgelses udviklergruppe, g spørgsmålee til brugere g hjemmehjælpere er geemgået detaljeret i gruppe (se metdeafsittet). Alle spørgeskemaere frefides sm bilag i appedikset. Afrapprterige af spørgeskemaudersøgelse er delt p i tre dele. Først følger et afsit m pririterig af fkusmrådere sat i relati til geemsitlig tilfredshed, hvrved ma får et redskab til at idetificere, hvilke fkusmråder der har højest udvikligsptetiale. Deræst følger e deskriptiv (beskrivede) aalyse af tilfredshede af de seks fkusmråder. Tredje del af spørgeskemaudersøgelses afrapprterig fides i udersøgelses Appediks, hvr frdelige af svaree på alle spørgsmål i de fem frskellige spørgeskemaer fides. 4.1. Udvikligsptetiale i frhld til pririterig g tilfredshed. Dette afsit fkuserer på respdeteres vurderig af betydige (salies) af de seks fkusmråder sat i frhld til tilfredshed med disse mråder. Hermed syliggøres, hvilke fkusmråder, der umiddelbart har størst udvikligsptetiale, g hvilke der ka fasthldes eller mpririteres. 19

T i l f r e d s h e d i h j e m m e p l e j e 2 0 0 9 Pririterig (salies) af fkusmråder I spørgeskemaudersøgelse er brugere, hjemmehjælpere g mrådeledere blevet bedt m at lave e pririterig af vigtighede af de seks fkusmråder. Ved at ragere vigtighede af de udvalgte mråder, får ma et geerelt verblik ver, hvr eig eller ueig respdetgruppere er i vigtighede af hver af de seks fkusmråder. Resultatere af pririterige fremgår af edeståede tabel. Tabel 1: Pririterig af fkusmråder (x-akses værdier) Geemsit Geemsit Fkusmråde Geemsit brugere hjemmehjælpere ( = 118) mrådeledere (=6) Pririterig brugere Pririterig hjemmehjælpere Pririterig mrådeledere Madrdig Perslig pleje Regørig Nærvær g msrg Kmmuikati g mgagsfrm Ktiuitet af hjemmehjælpere 4,2 (=298) 2,5 (=308) 3,5 (=311) 2,9 (=317) 3,5 (=313) 4,3 (=307) 4,4 4,5 5 5 5 2,5 2,8 1 2 3 5,0 5,5 3 6 6 1,7 2,3 2 1 2 3,0 1,5 4 3 1 4,1 (=116) 4,3 6 4 4 1 Hvilke af følgede mråder, meer du, er vigtigst fr at skabe e gd hjemmepleje? Pririter mrådere fra 1 til 6. Tallet 1 agiver det, du meer, er det vigtigste g 6 det der er midre vigtigt. Tabelle viser, at de tre respdetgrupper ku er helt eige i frhld til pririterige af madrdig, sm det æstmidst vigtige. Nærvær g msrg samt perslig pleje pririteres sm mest vigtigt eller æstmest vigtigt, dg pririterer mrådeledere perslige pleje sm ku tredje vigtigste. Der er tydelig uveresstemmelse i frhld til regørig samt Kmmuikati g mgagsfrm. Brugere pririterer regørig sm tredje mest vigtige, hvr hjemmehjælpere g mrådeledere pririterer regørig sm midst vigtigt. Områdeledere pririterer Kmmuikati g mgagsfrm sm det mest vigtige, hvr brugere g hjemmehjælpere pririterer det i midterkategriere af vigtighed. 20

T i l f r e d s h e d i h j e m m e p l e j e 2 0 0 9 Tilfredshedsscre med de seks fkusmråder Tilfredshedsscre er de geemsitlige tilfredshed. Fr brugere er der geeret et idekseret tilfredshedsmål. Det vil sige, fr hvert fkusmråde er udvalgte spørgsmål slået samme til et fælles tilfredshedsmål. Fr eksempel består det idekserede tilfredshedsmål fr fkusmrådet kmmuikati g mgagsfrm af spørgsmålee: I hvilke grad plever du, at die øsker g behv geerelt respekteres af hjemmehjælpere I hvilke grad plever du, at e besked du har givet til e hjemmehjælper, bliver givet videre til de æste hjemmehjælper, sm skal kmme i dit hjem, så du ikke behøver at getage beskede? I hvilke grad plever du, at hjemmehjælpere er gde til at stppe p g sige gddag, år de kmmer id i dit hjem? I hvilke grad plever du at blive hørt, hvis der er get du er utilfreds med g øsker udført på e ade måde? De udvalgte spørgsmål fr de adre fkusmråders idekserede tilfredshedsmål ka ses i kapitel 5 Metdeafsit. Fr hjemmehjælpere er fkusmråderes tilfredshedsmål bereget ud fra spørgsmål 34-39, g fr mrådeledere ud fra spørgsmål 30_A til 30_F (se spørgeskemaere i appedikset). Tabel 2: Tilfredshedsscre med fkusmråder (y-akses værdier) Fkusmråde Geemsit brugere Geemsit hjemmehjælpere Geemsit mrådeledere (=6) Madrdig 4,06 (=157) 4,08 (=117) 4,33 Perslig pleje 4,10 (=376) 4,12 (=122) 4,50 Regørig 3,57 (=655) 3,36 (=119) 3,83 Nærvær g msrg 4,16 (=540) 3,80 (=125) 4,17 Kmmuikati g mgagsfrm 3,92 (=455) 4,03 (=125) 4,17 Ktiuitet af hjemmehjælpere 3,50 (=754) 3,80 (=118) 3,50 De tre respdetgruppers tilfredshedsscre ligger ver skalaes midterpukt 3 (bemærk y-akses værdier). Det vil være e rmativ vurderig at afgøre, m tilfredshed ver midterpukt er flt eller bare gdt k. 21

T i l f r e d s h e d i h j e m m e p l e j e 2 0 0 9 Udvikligsptetiale Fr at afdække hvr udvikligsptetialet er størst, ka ma lave e teretisk mdel i frm af kryds, hvr pririteret vigtighed krydses med tilfredshede jævfør illustrati 1. Illustrati 1: Områder med udvikligsptetiale Str tilfredshed Fasthldes Overvej mpririterig Meget vigtigt Midre vigtigt Strt udvikligs- ptetiale Midre udvikligs- ptetiale Midre tilfredshed De mråder, der placerer sig i øverste vestre hjøre, ka fasthldes. Tilfredshede med mrådet er str g mrådet er ligeledes pririteret højt. Områder, sm placerer sig øverst til højre, har høj tilfredshed me lavere pririterig. Ma ka verveje mpririterig ide fr mrådere. Områder, der placerer sig i feltet ederst til vestre, har strt udvikligsptetiale. Det er mråder, der er pririteret højt, me hvr tilfredshede er lav. 22

T i l f r e d s h e d i h j e m m e p l e j e 2 0 0 9 I feltet ederst til højre, placerer de mråder sig, sm har lav tilfredshed g e lavere pririterig. De mråder har udvikligsptetiale, me i midre grad ed de mråder, der ligger i feltet ederst til vestre. De følgede tre illustratier viser hver af de tre respdetgruppers pririterig af de ekelte fkusmråder sammehldt med deres tilfredshedsscre fr hvert af fkusmrådere. Det vil sige, tre frskellige perspektiver på hvilke mråder i kmmues hjemmepleje, der har udvikligsptetiale. Et pririterigsredskab. Sm udgagspukt ligger alle tilfredshedsscrer på de udvalgte mråder ver middelværdie 3, fr både brugere, hjemmehjælpere g ledere. Hvis skærigspuktet mellem x- g y-akse i de efterfølgede illustratier fastsættes ved middelværdie 3, vil alle fkusmråder placere sig i feltere fr mråder, der ete skal fasthldes eller mpririteres. Fr at have et redskab til pririterig af idsatsmråder g udvikligsmråder, fastlægges skærigspuktet mellem x- g y-akse i alle tre mdeller ud fra respdetgruppes geemsitlige tilfredshedsscre. Skærigspuktet er således fr brugere på 3,8. Fr hjemmehjælpere 3,9 g fr mrådeledere er de på 4,1. Ratialet bag mdelle er; sm udgagspukt ka alle ffetlige idsatser g serviceydelser frbedres, både det der fugerer gdt, g det der fugerer kap så gdt. Me der er ikke ressurcer til at frbedre alle idsatser samtidig med de daglige drift, hvrfr det er ødvedigt at priritere. Mdelle ka avedes til at udvælge de fkusmråder, der har størst udvikligsptetiale set fra brugeres, hjemmehjælperes eller mrådelederes perspektiv. 23

T i l f r e d s h e d i h j e m m e p l e j e 2 0 0 9 Illustrati 2: Brugere - pririterig g tilfredshed af de ekelte fkusmråder 1,2 Tilfredshed 2 (høj) 4,3 4,2 Perslig pleje Nærvær g msrg 4,1 Mad 4,0 3,9 Kmmuikati g mgagsfrm Pririterig 1 (høj) 1 2 3 4 5 6 3,7 3,8 Pririterig (lav) 3,6 Regørig 3.5 Ktiuitet af hjemmehjælpere 3,4 3,6 Tilfredshed (eutral 3,0) 1 Værdi på x-akse: Hvad meer du, er vigtigst fr e gd hjemmepleje fr dig sm brger? Pririter mrådere fra 1 til 6. Tallet 1 agiver det, du meer, er det vigtigste. Tallet 6 agiver det, du meer, der er midst vigtigt. Værdie i figure er geemsittet. 2 Værdi på y-akse: Fr brugere er y-akseværdiere de idekseret tilfredshedsmål fr fkusmrådere Fr yderligere beskrivelse se afsittet Metdeafsittet. 24

T i l f r e d s h e d i h j e m m e p l e j e 2 0 0 9 Illustrati 3: Hjemmehjælpere - pririterig g tilfredshed af de ekelte fkusmråder 1,2 Tilfredshed 2 (høj) 4,4 4,3 4,2 Perslig pleje 4,1 Mad Pririterig 1 (høj) Kmmuikati g mgagsfrm 4,0 3,9 1 2 3 4 5 6 Nærvær g msrg 3,8 3,7 3.6 Ktiuitet af hjemmehjælpere Pririterig (lav) 3,7 3,6 Tilfredshed (eutral 3,0) Regørig (3,36) 1 Værdi på x-akse: Hvilke af følgede mråder, meer du, er vigtigst fr at skabe e gd hjemmepleje fr brgere? Pririter mrådere fra 1 til 6. Tallet 1 agiver det, du meer, er det vigtigste. Tallet 6 agiver det, du meer, der er midre vigtigt. Værdie i figure er geemsittet. 2 Værdi på y-akse: Nu vil vi bede dig vurdere, hvrda hjemmepleje i dit mråde klarer sig ide fr edeståede mråder? 5=Meget gdt, 4=Gdt, 3=Hverke/eller, 2=Midre gdt, 1=Ikke gdt. 25

T i l f r e d s h e d i h j e m m e p l e j e 2 0 0 9 Illustrati 4: Områdeledere - pririterig af g tilfredshed med de ekelte fkusmråder 1,2 Tilfredshed 2 (høj) 4,6 Perslig pleje 4,5 4,4 4,3 Mad Pririterig 1 (høj) Kmmuikati g mgagsfrm Nærvær g msrg 4,2 4,1 1 2 3 4 5 6 4,0 Pririterig (lav) 3,9 3.8 Regørig 3,7 Ktiuitet af 3,6 hjemmehjælpere (3,50) Tilfredshed (eutral 3,0) 1 Værdi på x-akse: Hvilke af følgede mråder, meer du, er vigtigst fr at skabe e gd hjemmepleje fr brgere? Pririter mrådere fra 1 til 6. Tallet 1 agiver det, du meer, er det vigtigste. Tallet 6 agiver det, du meer, der er midre vigtigt. Værdie i figure er geemsittet. 2 Værdi på y-akse: Hvrda vurderer du, at hjemmepleje klarer sig ide fr edeståede mråder? 5=Meget gdt, 4=Gdt, 3=Hverke/eller, 2=Midre gdt, 1=Ikke gdt. 26

T i l f r e d s h e d i h j e m m e p l e j e 2 0 0 9 Pririterigsmdelles resultater Fr alle tre illustratier gælder det, at geemsittet fr tilfredshede med de seks fkusmråder ligger mellem 3,4 g 4,5. Hver Illustrati viser de geemsitlig tilfredshed g pririterig af fkusmrådere fra hver respdetgruppes perspektiv. Illustratiere illustrerer frskelle g ligheder mellem respdetgruppere, samt hvilke fkusmråder, der fr hver respdetgruppes perspektiv har udvikligsptetiale. Følgede mråder har umiddelbart udvikligsptetiale: Strt udvikligsptetiale Midre udvikligsptetiale Brugere: Regørig Ktiuitet af hjemmehjælpere Mad Hjemme- hjælpere: Nærvær g msrg Ktiuitet af hjemmehjælpere Regørig Område- ledere: Ktiuitet af hjemmehjælpere Regørig 27

T i l f r e d s h e d i h j e m m e p l e j e 2 0 0 9 4.2. Fkusmråder Dette kapitel er iddelt i uderafsit, sm følger de seks fkusmråder, samt t fkusmråder fr de asatte: Brugere: Madrdig Perslig pleje Regørig Nærhed g msrg Kmmuikati g mgagsfrm Ktiuitet af hjemmehjælpere De asatte i hjemmepleje: Omgagste mellem mrådeledere g de frskellige medarbejdergrupper Kmmuikati mellem mrådeledere g de frskellige medarbejdergrupper Fkus i afrapprterige er på brugeres tilfredshed/utilfredshed med hjemmepleje. Besvarelsere vises i tabelfrm. Øverst i hver tabel vises svarfrdeliger i prceter, geemsit g atal () fr alle brugere. Nedeuder følger de tilsvarede tal fr brugere i hvert af hjemmeplejemrådere, samt e ragerig af mrådere ud fra et simpelt geemsit af besvarelsere. Medmidre adet er ævt går værdiskalae i alle spørgsmål fra 1 til 5, hvr 5 er de højest/bedste værdi. Ved læsig af rapprtes tabeller skal ma være pmærksm på følgede: I rapprtes tabeller agiver atallet af respdeter i de specifikke gruppe, der har svaret. De prceter sm kmmeteres i aalyse, er prcetere fr hjemmeplejemrådere. Når der er e * i tabellere, idikerer det, at der er få respdetsvar (<10). Tabeller, hvr mrådelederes resultater fremgår, er ikke mfattet, da 6 perser er de fulde ppulati. 28

T i l f r e d s h e d i h j e m m e p l e j e 2 0 0 9 I hvedparte af tabellere ligger geemsittee fr de syv hjemmeplejemråder meget tæt. Når der er få respdeter (), ka de ekeltes svar påvirke tabelles prcetmæssige frdelig meget. 4.2.1. Brugeres tilfredshed samlet set Sm det ka ses i tabelle edfr1, ligger brugeres verrdede geerelle tilfredshed med hjemmepleje samlet set høj (4,2). Tabel 3: Tilfredshed med hjemmepleje samlet set Område Hvr tilfreds eller utilfreds er du samlet set med de hjælp du mdtager fra hjemmepleje? Geemsit Ragerig Meget tilfreds Tilfreds Hverke/eller Utilfreds Meget utilfreds Alle 782 4,2 35,3 56,9 5,6 1,4 0,8 Hvide Sade 50 4,1 6 28,0 60,0 8,0 4,0 - Tim 101 4,3 3 37,6 56,4 5,0-1,0 Rigkøbig 188 4,3 4 36,7 55,9 6,9-0,5 Videbæk 136 4,3 1 41,2 52,9 3,7 0,7 1,5 Skjer 150 4,1 7 29,3 57,3 8,0 4,0 1,3 Brris-Hve 36 4,2 5 27,8 66,7 5,6 - - Tarm 121 4,3 2 37,2 58,7 2,5 1,7 - Alle syv hjemmeplejemråders geemsit ligger mellem 4,1 g 4,3. Der er fire hjemmeplejemråder, hvr brugeres geemsit er på 4,3. 4.2.2. Mad I dee udersøgelse spørges der til grade af brugeres tilfredshed med udvalgte aspekter af de varme mad, der leveres i brugeres hjem. Der spørges gså til tilfredshede med hjemmehjælperes aretig af mad, hvis dette gøres. 29

T i l f r e d s h e d i h j e m m e p l e j e 2 0 0 9 Sm belyst tidligere pririteres mad i frhld til vigtighed af de seks fkusmråder sm ade midst vigtigt af både brugere, hjemmehjælpere g mrådeledere. Dette afsit vil se på de geerelle vurderig af madrdige samt faktrer så sm kvalitete af made, valgmuligheder g m made ka hlde sig varm til de skal spises. Tabel 4: Tilfredshed med madrdige samlet set Område Hvr tilfreds eller utilfreds er du med madrdige samlet set? Geemsit Ragerig Meget tilfreds Tilfreds Hverke/eller Utilfreds Meget utilfreds Alle 212 4,2 32,1 57,1 7,1 2,8 0,9 Hvide Sade 14 3,9 7 14,3 64,3 14,3 7,1 - Tim 32 4,2 2 37,5 46,9 15,6 - - Rigkøbig 37 4,1 5 27,0 62,2 5,4 2,7 2,7 Videbæk 33 4,1 4 36,4 48,5 6,1 9,1 - Skjer 51 4,2 3 25,5 66,7 5,9 2,0 - Brris-Hve* 9 4,1 6 11,1 88,9 - - - Tarm 36 4,4 1 50 44,4 2,8-2,8 Sm det ses i tabelle vefr så er alle brugere samlet set geerelt tilfredse med madrdige (4,2). Variatie ligger mellem 3,9 (Hvide Sade) g 4,4 (Tarm). Hvedparte af brugere - både sm samlet gruppe g gegrafisk frdelt på hjemmeplejemrådere - har svaret, at de er tilfredse. Sm det ses i de æste tabel er brugere gså geerelt tilfredse med kvalitete af made. Fr alle hjemmeplejemråder er mellem 69 g 94 prcet af brugere tilfredse eller meget tilfreds. Ige har Tarm de største geemsitlige tilfredshed (4,3), g Hvide Sade de laveste (3,7). Fr begge tabeller gælder dg, at adele af utilfredse er størst i Videbæk. 30

T i l f r e d s h e d i h j e m m e p l e j e 2 0 0 9 Tabel 5 Kvalitete af made Område Hvr tilfreds eller utilfreds er du med kvalitete af made? Geemsit Rag Meget tilfreds Tilfreds Hverke/eller Utilfreds Meget utilfreds Alle 208 4,0 26,0 56,3 12,5 3,8 1,4 Hvide Sade 13 3,7 7 7,7 61,5 23,1 7,7 - Tim 30 4,1 2 43,3 30,0 23,3 3,3 - Rigkøbig 36 3,7 6 13,9 58,3 19,4 2,8 5,6 Videbæk 30 4,0 5 26,7 56,7 3,3 13,3 - Skjer 56 4,1 3 23,2 64,3 10,7 1,8 - Brris-Hve* 8 4,0 4 12,5 75,0 12,5 - - Tarm 35 4,3 1 37,1 57,1 2,9 2,9 - Kvalitete af made ka bladt adet hæge samme med variatie af made g mulighede fr selv at kue vælge sammesætige af made. Disse t aspekter bliver belyst i de æste t tabeller 31

T i l f r e d s h e d i h j e m m e p l e j e 2 0 0 9 Tabel 6 Variatie af made Område Hvr tilfreds eller utilfreds er du med variatie af made? Geemsit Ragerig Meget tilfreds Tilfreds Hverke/eller Utilfreds Meget utilfreds Alle 202 4,2 33,7 56,4 6,9 2,0 1,0 Hvide Sade 13 3,8 7 15,4 61,5 15,4 7,7 - Tim 27 4,4 1 51,9 37,0 11,1 - - Rigkøbig 37 4,1 6 27,0 62,2 5,4 2,7 2,7 Videbæk 28 4,3 3 35,7 60,7 3,6 - - Skjer 54 4,1 5 27,8 59,3 9,3 1,9 1,9 Brris-Hve* 8 4,1 4 12,5 87,5 - - - Tarm 35 4,4 2 45,7 48,6 2,9 2,9 - Tilfredshede med variatie af made frdeler sig strt set sm tilfredshede med kvalitete af made. Hvide Sade ragerer lavest med 3,8 g højest ligger Videbæk 4,3. Mellem 71 g 100 prcet af brugere har svaret, at de ete er tilfredse eller meget tilfredse med kvalitete af de varme mad, der leveres i deres hjem. I frhld til valgmuligheder fr sammesætig af de leverede mad frdeler svaree sig sm ma ka se i de følgede tabel: 32

T i l f r e d s h e d i h j e m m e p l e j e 2 0 0 9 Tabel 7 Valgmuligheder fr sammesætig af made Område Hvr tilfreds eller utilfreds er du med valgmulighedere af sammesætige af made? (f.eks. valg af flere grøsager, kartffelms frem fr kgte kartfler) Geemsit Ragerig Meget tilfreds Tilfreds Hverke/eller Utilfreds Meget utilfreds Alle 167 3,9 21,6 55,1 16,8 4,8 1,8 Hvide Sade 11 3,5 7 9,1 54,5 18,2 18,2 - Tim 26 4,1 2 30,8 50,0 19,2 - - Rigkøbig 31 3,7 5 12,9 54,8 29,0-3,2 Videbæk 22 3,6 6 22,7 45,5 9,1 18,2 4,5 Skjer 40 4,0 4 17,5 62,5 17,5 2,5 - Brris-Hve* 5 4,2 1 20,0 80,0 - - - Tarm 32 4,1 3 31,3 51,1 9,4 3,1 3,1 Tilfredshede med valgmulighedere fr sammesætig af made frdeler sig strt set sm tilfredshede med kvalitete g variatie af made. Mellem 68 g 100 prcet af brugere er ete tilfreds eller meget tilfreds. Hvide Sade ligger ige lavest i tilfredshed (3,5) g Brris-Hve ligger højest (4,2). Sm ævt tidligere ka dages varme måltid fr gle brugere være et vigtigt elemet i løbet af dage. Mage brugere ka selv arette made, me fr dem sm ikke ka, er grade af tilfredshed med hjemmehjælperes aretig vigtig. Aretig af made har kkret at gøre med de ydelser hjemmehjælpere leverer i brugeres hjem. De adre spørgsmål til madrdige er relateret til de madrdig de ekelte bruger har. 33

T i l f r e d s h e d i h j e m m e p l e j e 2 0 0 9 Tabel 8 Hjemmehjælperes aretig af made Område Hvr tilfreds eller utilfreds er du med de måde sm hjemmehjælpere aretter di mad på? Geemsit Ragerig Meget tilfreds Tilfreds Hverke/eller Utilfreds Meget utilfreds Alle 86 4,1 31,4 54,7 9,3 4,7 - Hvide Sade* 5 4,6 1 60,0 40,0 - - - Tim 17 4,3 3 35,3 58,8 5,9 - - Rigkøbig 18 4,1 4 27,8 55,6 11,1 5,6 - Videbæk* 7 4,4 2 42,9 57,1 - - - Skjer 21 3,9 6 19,0 57,1 19,0 4,8 - Brris-Hve* 1 5,0 100,0 - - - - Tarm 17 4,0 5 29,4 52,9 5,9 11,8 - Brris-Hve udgår af ragerige, da der ku er et respdetsvar. Tilfredshede med hjemmehjælperes aretig af made ligger på iveau med de adre aspekter af madrdige. 76 til 100 prcet er ete tilfreds eller meget tilfreds med hjemmehjælperes aretig af made. Hvide Sade ligger højest (4,6) g lavest ligger Skjer (3,9). Sm det ses de æste tabel plever hvedparte af hjemmehjælpere i ge grad eller i høj grad, at der er tid til at arette made til brugere. Meget få plever, at de i meget høj grad har tid dertil g ige plever, at de slet ikke har tid. I ragerige ligger Rigkøbig højest (3,6), g Videbæk lavest (3,0). Hjemmehjælperes tilfredshed i frhld til tid til aretig af made ude ved brugere ligger markat lavere ed brugeres tilfredshed med hjemmehjælperes aretig af deres mad. 34

T i l f r e d s h e d i h j e m m e p l e j e 2 0 0 9 Tabel 9 Tid til at arette made (spørgsmål til hjemmehjælpere) Område I hvilke grad plever du, at der er tid til at arette made ude i hjemmet ved brugere? Geemsit Ragerig I meget høj grad I høj grad I ge grad I midre grad Slet ikke Alle 120 3,4 5,8 34,2 49,2 10,8 - Hvide Sade* 6 3,2 6-16,7 83,3 - - Tim 14 3,2 5 14,3 7,1 64,3 14,3 - Rigkøbig 25 3,6 1 8,0 44,0 44,0 4,0 - Videbæk 21 3,0 7-19,0 57,1 23,8 - Skjer 25 3,4 3 4,0 44,0 44,0 8,0 - Brris-Hve* 6 3,5 2-66,7 16,7 16,7 - Tarm 20 3,4 4 5,0 35,0 50,0 10,0 - Kap 1/4 af hjemmehjælpere i Videbæk plever, at der i midre grad er tid til at arette made. Et adet aspekt af madrdige er hvrvidt made ka hlde sig varm, idtil brugere selv aretter de, eller får de arettet af hjemmehjælpere. 35

T i l f r e d s h e d i h j e m m e p l e j e 2 0 0 9 Tabel 10 Leveres made så de ka hlde sig varm Område Leveres made, så de ka hlde sig varm idtil hjemmehjælpere kmmer g serverer de fr dig (eller du selv aretter de)? Ja Nej Alle 146 75,3 24,7 Hvide Sade 12 100,0 - Tim 21 90,5 9,5 Rigkøbig 26 69,2 30,8 Videbæk 20 85,0 15,0 Skjer 37 73,0 27,0 Brris-Hve* 7 71,4 28,6 Tarm 23 52,2 47,8 Brugere plever, at made hvedsageligt leveres, så de ka hlde sig varm til de serveres. Dg er det værd at bemærke at cirka 1/3 af respdetere i hehldsvis Rigkøbig, Skjer g Brris-Hve har svaret ej, samt at æste 50 prcet af respdetere i Tarm plever de får kld mad. 4.2.3. Perslig pleje E af hjemmeplejes kereydelser er perslig pleje, hvr brugere mdtager hjælp til basale behv så sm perslig hygieje g det at kmme p af g i seg. Vigtighede af perslig pleje fremgår tydeligt af respdetgrupperes pririterig deraf. Brugere, hjemmehjælpere g mrådeledere vægter perslig pleje sm hehldsvis det mest, adet mest g tredje mest vigtige fkusmråde. Behvet fr hjælp til perslig pleje er frskelligt fra bruger til bruger. Dette gælder både mfaget af hjælpe g hvilke slags hjælp, de ekelte har brug fr. Ngle mdtager hjælp flere gage i døget, mes adre selv ka klare de fleste tig. Omfaget g karaktere af hjælpe hæger bladt adet samme med de ekelte brugeres fysiske tilstad. I dee udersøgelse differetieres der ikke mellem grade af behv fr hjælp. 36

T i l f r e d s h e d i h j e m m e p l e j e 2 0 0 9 Brugere er blevet spurgt m, i hvilke grad de får de hjælp, de plever, de har brug fr til perslig pleje: Tabel 11: Hjælp til perslig pleje Område I hvilke grad får du de hjælp til de perslige pleje, sm du plever, du har brug fr? Geemsit Ragerig I meget høj grad I høj grad I ge grad I midre grad Slet ikke Alle 449 3,9 25,2 46,3 21,6 5,6 1,3 Hvide Sade 27 4,0 1 25,9 55,6 11,1 7,4 - Tim 50 3,9 4 24,0 52,0 18,0 4,0 2,0 Rigkøbig 108 4,0 2 29,6 44,4 21,3 4,6 - Videbæk 65 3,8 6 24,6 41,5 24,6 7,7 1,5 Skjer 99 3,8 5 20,2 49,5 23,2 5,1 2,0 Brris-Hve 21 3,6 7 14,3 42,9 33,3 4,8 4,8 Tarm 79 3,9 3 29,1 43,0 20,3 6,3 1,3 Hvedparte (75 82 prcet) af brugere plever i høj grad eller i meget høj grad at få de hjælp, de har brug fr til perslig pleje. Uder 10 prcet plever, at de i midre grad eller slet ikke får de hjælp de har brug fr. I ragerige ligger Hvide Sade højest (4,0) g Brris-Hve lavest (3,6). Sm ævt består hjemmepleje af immaterielle, brugerære ydelser. Særligt i relati til brugeres perslige pleje er det vigtig, at brugere plever at hjælpe fregår respektfuldt. De æste tabel mhadler dette spørgsmål. 37

T i l f r e d s h e d i h j e m m e p l e j e 2 0 0 9 Tabel 12 Respekt fr brugeres behv i de perslige pleje Område I hvilke grad plever du, at de hjælp du mdtager til perslig pleje, fregår med respekt fr die behv? Geemsit Ragerig I meget høj grad I høj grad I ge grad I midre grad Slet ikke Alle 445 4,1 30,3 51,2 14,6 3,1 0,7 Hvide Sade 27 4,0 6 29,2 48,1 18,5-3,7 Tim 50 4,1 2 34,0 46,0 18,0 2,0 - Rigkøbig 113 4,1 3 33,6 46,0 17,7 2,7 - Videbæk 62 4,2 1 32,3 53,2 12,9 1,6 - Skjer 98 4,0 5 26,5 56,1 13,3 3,1 1,0 Brris-Hve 20 3,8 7 20,0 55,0 15,5 5,0 5,0 Tarm 75 4,1 4 29,3 54,7 9,3 6,7 - Omkrig 1/5 af brugere plever ku i ge grad eller i midre grad, at hjælpe til perslig pleje fregår med respekt fr deres behv. Yderst få plever det slet ikke. Hvedparte (75-85 prcet) det i høj grad eller i meget høj grad at det fregår med respekt. Videbæk ligger højest i ragerige (4,2) g Brris-Hve lavest (3,8). 38

T i l f r e d s h e d i h j e m m e p l e j e 2 0 0 9 Tabel 13 Tilfredshed med perslig pleje samlet set Område Hvr tilfreds eller utilfreds er du samlet set med de perslige pleje, du mdtager? Geemsit Ragerig Meget tilfreds Tilfreds Hverke/eller Utilfreds Meget utilfreds Alle 461 4,3 40,6 53,1 4,6 1,1 0,7 Hvide Sade 27 4,2 6 37,0 55,6 3,7-3,7 Tim 53 4,3 3 43,4 49,1 5,7-1,9 Rigkøbig 113 4,3 2 46,9 44,2 6,2 1,8 0,9 Videbæk 63 4,4 1 44,4 52,4 3,2 - - Skjer 102 4,3 5 34,3 60,8 3,9 1,0 - Brris-Hve 21 4,2 7 28,6 61,9 9,5 - - Tarm 82 4,3 4 39,0 56,1 2,4 2,4 - Tabelle vefr viser brugeres tilfredshed samlet set med de hjælp til perslig pleje, de mdtager. Geerelt er brugere samlet set tilfredse med hjælpe til perslig pleje med et geemsit ver 4 fr hvert af hjemmeplejemrådere. Hvedparte er tilfredse (44-62 prcet) g mellem 27 g 47 prcet er meget tilfredse. Uder 4 prcet er utilfredse eller meget utilfredse. Videbæk screr højest (4,4) i ragerige g Brris- Hve lavest (4,2). Visiterige til perslig pleje er et fte debatteret eme. Et af aspektere ved at spørge til de visiterede tid, er det faktum, at kvalitetsstadardere er plitiske defieret. Det vil sige, at plitisk er der defieret et vist serviceiveau fr hjemmepleje i kmmue. Et aspekt af de visiterede tid er brugeres pfattelse. Fr at brugere plever hjælpe respektfuld g værdig, ka de visiterede tid til perslig pleje, pleves sm e væsetlig faktr. Næste tabel viser, at brugere hvedsageligt er tilfredse med de visiterede hjælp til perslig pleje. 39