Hvordan sikres det, at de rigtige sygeplejersker med de rigtige kompetencer løser de rigtige opgaver i de rette tidsrum?

Transkript

1 Analyse af hjemmesygeplejen i Lemvig Kmmune Hvrdan sikres det, at de rigtige sygeplejersker med de rigtige kmpetencer løser de rigtige pgaver i de rette tidsrum? Med tilladelse fra kunstneren. Else Husted Kjær: Oliemaleri, Blandt galakser i evig ring 2. Rapprt udarbejdet af Annette Hegelund, sygeplejerske, SD April december 2014 Side 1 af 84

2 Indhldsfrtegnelse Indledning... 3 Del 1: Krt sammenfatning af rapprten... 4 Del Baggrund fr prjektet... 7 Frmål med prjektet:... 8 Metde:... 8 Beskrivelse af prjektprcessen: Beskrivelse af hjemmesygeplejen Kulturbeskrivelse af de enkelte mråders daglige samarbejde, rganisering g sammensætning i frhld til feltbservatiner g fkusgruppeinterviews Område Lemvig Område Syd: Område Øst Område Vest Beskrivelse af sygeplejerskernes kmpetencer, sygeplejefaglige pgaver g faglighed ud fra feltbservatiner, interviews g spørgeskemaer Hjemmesygeplejegruppens kmpetencer g tanker m sygepleje i fremtiden: Hvilke pgaver udfører sygeplejerskerne nu? Den sygeplejefaglige vurdering EOJ - den elektrniske msrgsjurnal Sygeplejestandarden Ledelsens tanker g vervejelser mkring sikring af at sygeplejerskerne har de rette kmpetencer Infrmatinsmøde Wrkshp fr sygeplejerskerne Den videre arbejdsprces Den ledelsesmæssige implementeringsplan: Knklusin: Prjektgruppens anbefalinger Afslutning Bilag 1 : Sygeplejestandard..47 Bilag 2 : Instruks vedr. Sygeplejefaglig Udredning..76 Bilag 3 : Instruks ved Sygeplejefaglig Opfølgning.83 Side 2 af 84

3 Indledning Ældre- g sundhedsafdelingen har med puljemidler fra ældremilliarden i 2014 startet 3 prjekter til løft af den kmmunale indsats på ældremrådet, hvraf dette prjekt mhandler en beskrivelse g analyse af hjemmesygeplejemrådet. Omdrejningspunktet i rapprten m hjemmesygeplejen er en beskrivelse af en udviklingsprces i hjemmesygeplejen, hvr såvel rganisering, samarbejde, faglige kmpetencer g ledelse. Frmålet er at sikre, at specielt ældre brgere i Lemvig Kmmune er sikret kmpetent sygepleje til relevante pgaver, nu g i fremtiden. Rapprten er inddelt i 2 dele. Del 1 er en krt sammenfatning af rapprtens frmål, indhld, knklusin g anbefalinger. Denne del er tiltænkt det plitiske niveau. Del 2 er en uddybende rapprt, sm har til hensigt at beskrive den prces, sm hjemmesygeplejen via prjektet gennemgår g udvikler hen ver smmeren g efteråret Sm en start præsenteres baggrund, frmål g prces. Derefter følger en beskrivelse af kulturen, der er bserveret mkring hjemmesygeplejen i Lemvig Kmmune gennem bl.a. feltbservatiner g fkusgruppeinterviews med hjemmesygeplejersker, deres daglige samarbejdspartnere g ledelsen. Efterfølgende beskrives den arbejdsprces, hvr et nyt fagligt grundlag, Sygeplejestandard, præsenteres g implementeres fr hjemmesygeplejerskerne. Sygeplejerstandarden er i denne sammenhæng en prfil af hjemmesygeplejerskernes pgaver, kvalifikatiner g kmpetencer, g beskriver de kmplekse sygeplejerpgaver, sm sygeplejerskerne i hjemmesygeplejen i Lemvig Kmmune, udfører. Rapprten afsluttes med en knklusin g fremadrettede anbefalinger. Bilag sm Sygeplejestandarden g instrukser er vedhæftet rapprten Observatinsskemaer g transskriberede fkusgruppeinterviews freligger i arkiv. Side 3 af 84

4 Del 1: Krt sammenfatning af rapprten De ældste g svageste beflkningsgrupper i kmmunen har traditinelt været målgruppen fr hjemmesygeplejens indsats. Udviklingen i samfundet g i sundhedsvæsenet har gennem årene betydet en ændring i hjemmesygeplejerskens besøg. Tallene fra årsberetninger i Lemvig Kmmunes ældremråde viser, at mfanget af hjemmesygeplejerskebesøg i Lemvig Kmmune hs de ældre brgere (> 67 år) er faldet fra 89,7 % til 76,5 % i årene 2009 til Tilsvarende er antallet af udførte hjemmesygeplejepgaver til den vksne aldersgruppe (18-67 årige) steget fra 10,3 % -23,5 % af de samlede besøg i den samme peride. Disse tal verificerer en frmdning m, at der sker en pgavefrskydning fra gruppen af ældre brgere til gruppen af yngre brgere, g deraf en skærpet pmærksmhed på de ældste brgeres behv fr en sygeplejefaglig indsats. Denne frskydning kan være betinget af pgaveverdragelsen af nye g mere kmplekse sygeplejepgaver fra regin til kmmune, hvr sygeplejepgaver er verdraget til kmmunalt regi g nu varetages af hjemmesygeplejersker i brgerens eget hjem, hvr brgerne udskrives i en mere sårbar tilstand end tidligere med frtsat behv fr behandling g sygepleje. Det er såvel de ældre, sm de yngre brgere, sm hjemsendes fra sygehuset med en lægelig færdigbehandling, men med frtsat behv fr sygepleje.. Det betyder at hjemmesygeplejen hele tiden skal være parat til at påtage sig de nye pgaver, mstille sig g udvikle sig i takt med det øvrige sundhedsvæsen. Det sætter spørgsmålstegn ved, hvad der skal ske med de traditinelle pgaver, g m sygeplejen g den sygeplejefaglige kvalitet til de ældre, g de yngre brgere, er sm frventet. Udviklingen giver anledning til vervejelser mkring behvet fr hjemmesygeplejerskernes fremtidige kmpetencer, pgaver g ansvar, rganisering g ledelse af hjemmesygeplejen, samt vervejelser m, hvrdan kvaliteten af sygepleje til de ældre brgere frtsat sikres g ikke mindst hvilken rlle hjemmesygeplejen skal spille i Lemvig Kmmune. Intensinen med dette prjekt er at undersøge g beskrive, hvrdan det sikres, at de rigtige sygeplejersker med de rigtige kmpetencer løser de rigtige pgaver i de rette tidsrum. Prjektet præsenteres sm et innvatinsprjekt, sm under hele prcessen er påvirket af de tiltag g den udvikling, der knstant fregår hs sygeplejerskerne, i mrådeledergruppen, i rganisatinen g i mverdenen. Der fretages i prjektet en kulturbeskrivelse af hjemmesygeplejen fr at give en gennemsigtighed af, hvilke pgaver sygeplejerskerne aktuelt varetager i hvert mråde, samt et billede af den kultur, der er medbestemmende fr sygeplejerskernes pgavevaretagelse, samt samarbejdsrelatiner. Beskrivelsen sker ud fra feltbservatiner i hjemmesygeplejen, samt ved fkusgruppeinterviews med hjemmesygeplejersker, deres samarbejdspartnere g med ledelsen. Der udarbejdes desuden en spørgeskemaundersøgelse fr at afdække sygeplejerskernes kmpetencer g tanker m fremtidens udfrdringer. Det blev tidligt i prcessen klart fr prjektgruppen, at der er behv fr et ensartet fælles redskab til alle hjemmesygeplejersker i samtlige mråder, så alle sygeplejerskerne har samme udgangspunkt fr den sygepleje, der kan tilbydes. Der udarbejdes i prjektfrløbet en sygeplejestandard, sm er en prfil af hjemmesygeplejerskernes pgaver, kvalifikatiner g kmpetencer, g beskriver de kmplekse Side 4 af 84

5 sygeplejerpgaver, sm sygeplejerskerne i hjemmesygeplejen i Lemvig Kmmune, udfører. Sygeplejestandarden blev præsenteret fr sygeplejerskerne på et infrmatinsmøde, g der blev arbejdet videre på en wrkshp, hvr bl.a. arbejdet med den tætte relatin mellem sygeplejestandarden g sygeplejerskernes dkumentatin i den elektrniske msrgsjurnal, EOJ, blev sat i fkus. Derefter mhandler prjektprcessen den ledelsesmæssige sikring af implementering i praksis, g det har været mrådeledergruppen været magtpåliggende at finde den bedste vej til frtsat implementering af sygeplejestandarden. Prjektgruppen er af den frmdning, at der med sygeplejestandarden sm grundlag, fremadrettet vil der være en bedre sikring af, at alle brgere mdtager den rigtige sygepleje udført med de rigtige kmpetencer i de rette tidsrum. Det vil, fr hjemmesygeplejerskerne, betyde en ændret tilgang til sygeplejen, hvilket kræver str ledelsesmæssig bevågenhed g pbakning, men sm vil kmme brgerne til gavn, ikke mindst den ældre gruppe af brgerne, sm nu bliver sikret en systematisk sygeplejefaglig vurdering, uanset hvr i kmmunen, de har bpæl. Prjektgruppen har følgende anbefalinger fr det videre arbejde: Der er intrduceret g påbegyndt implementering af en sygeplejestandard, en prfil af hjemmesygeplejerskernes pgaver, kvalifikatiner g kmpetencer, sm beskriver de kmplekse sygeplejerpgaver, sm sygeplejerskerne i hjemmesygeplejen i Lemvig Kmmune udfører. Det anbefales at mrådeledergruppen frtsat g kntinuerligt arbejder på implementeringen af sygeplejestandarden, g at der kntinuerligt er en ledelsespmærksmhed på denne. Sygeplejestandarden skaber baggrund fr at brgeren er medinddraget i hjemmesygeplejerskens indsats. Sammen med Lemvig Kmmunes sundhedsplitik danner den basis fr en sundhedsfremmende g sundhedsbevarende indsats i frhld til alle brgerne i kmmunen, uanset alder g bpæl. Det anbefales at mrådeledergruppen sikrer kntinuerligt fkus på den sundhedsfremmende tænkning, hvr der tages udgangspunkt i brgerens ressurcer, mestringsevner g ansvar i eget liv Sygeplejestandarden, sm tager udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens anbefalede indsatsmråder fr hjemmesygepleje kan være en kvalificeret baggrund fr at beskrive standarden af den kvalitet af sygepleje, sm brgerne i Lemvig Kmmune kan frvente. Prjektgruppen anbefaler, at der fremadrettet skal udarbejdes kvalitetsstandarder fr sygepleje til brgerne. Der vil i fremtiden frtsat ske en udvikling i kmpleksiteten i de pgaver, hjemmesygeplejen skal varetage. Hjemmesygeplejersker frventes at skulle varetage flere g mere klinisk pgaver, samt en større grad af krdinerende g kmmunikative pgaver. Det betyder, at sygeplejerskerne fremver må afgive ngle af de nuværende sygeplejepgaver til andre faggrupper, sm i den frbindelse må sikres kmpetenceudvikling. Områdeledergruppen må kntinuerligt have fkus på at sikre, at der er rette kmpetencer tilstede i de aktuelle faggrupper. Det anbefales, at mrådeledergruppen tager initiativ til udarbejdelse af fagprfiler fr øvrige faggrupper. Side 5 af 84

6 Der fregår nu en praksis, hvr medicin fra apteket leveres til hjemmesygeplejemråderne i kmmunen, hvrefter medicinlevering er en kmmunal pgave, hvr hjemmeplejen sikrer levering af medicin til brgernes hjem. Det anbefales, at mrådeledergruppen, i samarbejde med apteker, sikrer en praksis, således at medicinlevering fra apteker ikke er en kmmunal pgave. Hjemmesygeplejerskerne arbejder tæt sammen med de praktiserende læger mkring behandling g pleje af brgerne. Hjemmesygeplejerskernes arbejdspgaver er med sygeplejestandarden blevet præciseret mere, g den sygeplejefaglige vurdering vil fremver være afgørende fr den sygeplejefaglige indsats, der tilbydes. Det anbefales at sygeplejestandarden intrduceres fr de praktiserende læger med henblik på at ptimere det faglige samarbejde, når sygeplejestandarden er blevet implementeret. Hjemmesygeplejerskerne har sammen med sygeplejestandarden brug fr at kende det faglige niveau i sygeplejen g fælles retningslinjer i rganisatinen, således at alle brgere i Lemvig Kmmune sikres samme kvalitet i indsatsen. Det anbefales at der udarbejdes faglige instrukser, der dels skal være generelle g tilgængelige fr flere faggrupper g ansatte i ældremrådet, samt mere specifikke sygeplejefaglige instrukser, sm tager udgangspunkt i evidensbaseret viden g gd klinisk praksis. Ansvaret herfr ligger i mrådelederkredsen. Side 6 af 84

7 Del 2 Baggrund fr prjektet De ældste g svageste beflkningsgrupper i kmmunen har traditinelt været målgruppen fr hjemmesygeplejens indsats. Hjemmesygeplejersken har haft g har en væsentlig rlle i samarbejdet med hjemmeplejen, hvr hun ud ver sine egne sygeplejepgaver gså spiller en str rlle i frhld til scial- g sundhedshjælpere g scial- g sundhedsassistenter. Alle 3 faggrupper udfører sygepleje, men på frskellige niveauer, g det er sygeplejersken, sm med sine sygeplejefaglige kvalifikatiner har det sygeplejefaglige ansvar fr den udførte sygepleje inden fr de givne rammer. Der er, g har gennem mange år været traditin fr at have frhldsvis mange sygeplejersker ansat i ældremrådet i Lemvig Kmmune. Det er sket med den begrundelse, at sygeplejerskerne på baggrund af deres kvalifikatiner sikrer en øget kvalitet i sundheds- g sygeplejepgaverne til brgerne i kmmunen. Sygeplejerskers indsats kan ske hurtigt ved såvel akutte, sm krniske lidelser. De kan sikre udførelsen af kmpleks sygepleje til brgere i eget hjem, de kan vejlede g undervise, så brgerne er medinddraget. De frebygger sygdmme, fremmer sundhed, lindrer lidelse, g er med til at skabe verblik g r, så unødige indlæggelser kan undgås. Udviklingen i samfundet g i sundhedsvæsenet har gennem årene betydet en ændring i hjemmesygeplejerskens besøg. På trds af en ændret demgrafi g flere længere levende ældre brgere har udviklingen i det nære Sundhedsvæsen ændret sig. Tallene fra årsberetninger i Lemvig Kmmunes ældremråde viser, at mfanget af hjemmesygeplejerskebesøg i Lemvig Kmmune hs de ældre brgere (> 67 år) er faldet fra 89,7 % til 76,5 % i årene 2009 til Tilsvarende er antallet af udførte hjemmesygeplejepgaver til den vksne aldersgruppe (18-67 årige) steget fra 10,3 % -23,5 % af de samlede besøg i den samme peride. Disse tal verificerer en frmdning m, at der sker en pgavefrskydning fra gruppen af ældre brgere til gruppen af yngre brgere, g deraf en skærpet pmærksmhed på de ældste brgeres behv fr en sygeplejefaglig indsats. Denne frskydning kan være betinget af pgaveverdragelsen af nye g mere kmplekse sygeplejepgaver fra regin til kmmune, da indlæggelsestiden er reduceret g mange frløb fregår ambulant. Mange sygeplejepgaver er verdraget til kmmunalt regi g varetages nu af hjemmesygeplejersker i brgerens eget hjem, hvr brgerne udskrives i en mere sårbar tilstand end tidligere med frtsat behv fr behandling g sygepleje. Det er såvel de ældre, sm de yngre brgere, sm hjemsendes fra sygehuset med en lægelig færdigbehandling, men med behv fr sygepleje, sm tidligere blev varetaget under indlæggelse. Det kan tyde på, at der med den nuværende udvikling g varetagelse af hjemmesygeplejepgaver gives færre sygeplejefaglige ressurcer til de ældre brgere ver 67 år end tidligere, da der umiddelbart ikke er tilført ressurcer til mrådet. Men det tyder gså på at sygeplejerskernes pgaver har ændret sig, da pgaveverdragelse af andre, nye g mere sammensatte pgaver har gjrt at hjemmesygeplejerskernes pgaver har ændret karakter, g de mere traditinelle pgaver, bl.a. hs ældre brgere, er vertaget af andre faggrupper eller er afsluttet. De flere, nye g mere kmplekse pgaver, sm allerede er, g i fremtiden frmentligt i endnu højere grad bliver verdraget fra sygehuse til hjemmesygeplejen er udfrdrerende på flere frnter, da hjemmesygeplejen hele tiden skal være parat til at påtage sig de nye pgaver, mstille sig g udvikle sig i takt med det øvrige sundhedsvæsen. Det sætter spørgsmål ved, hvad der er sket g skal ske med de mere traditinelle pgaver, g m sygeplejen g den sygeplejefaglige kvalitet til de ældre, g de yngre brgere, er sm frventet. Side 7 af 84

8 Den frtsatte udvikling giver anledning til nye vervejelser mkring behvet fr hjemmesygeplejerskernes fremtidige kmpetencer, pgaver g ansvar, rganisering g ledelse af hjemmesygeplejen, samt vervejelser m, hvrdan kvaliteten af sygepleje til de ældre brgere frtsat sikres g ikke mindst hvilken rlle hjemmesygeplejen skal spille i Lemvig Kmmune. Disse vervejelser danner dermed baggrund fr den prblemfrmulering, sm prjektet arbejder videre med: Hvrdan sikres det, at de rigtige sygeplejersker med de rigtige kmpetencer løser de rigtige pgaver i de rette tidsrum? Frmål med prjektet: På et prjektgruppemøde den blev der gdkendt syv del mål fr prjektet: Prjektet gennemføres fr at: sikre, at de ældre brgere i Lemvig Kmmune, gså fremadrettet, har sygeplejefaglig høj bevågenhed sikre at brgere i Lemvig Kmmune kan frvente en ensartet sygeplejefaglig kvalitet, uanset alder eller bpæl styrke g fremadrettet sikre den sundhedsfremmende sygeplejeindsats undersøge m sygeplejerskerne har de rigtige kvalifikatiner g kmpetencer til at løse de pgaver de bliver stillet beskrive m sygeplejerskernes kvalifikatiner g kmpetencer bruges hensigtsmæssigt i frhld til de pgaver de udfører beskrive hvrdan sygeplejerskerne samarbejder med deres tætteste samarbejdspartnere beskrive hvrdan den daglige ledelse af sygeplejen påvirker udførelsen g udviklingen af sygeplejepgaver Metde: Der fretages en kulturbeskrivelse af hjemmesygeplejen i Lemvig Kmmune fr at give en gennemsigtighed af mrådet, så der ledelsesmæssigt pnås et fælles fundament g værktøj med anbefalinger til en fremadrettet indsats. Kulturbeskrivelsen er baseret på en triangulær undersøgelse af hjemmesygeplejen, sm indehlder feltbservatiner, fkusgruppeinterviews g en spørgeskemaundersøgelse. Side 8 af 84

9 Tid - g indsatser i prjektperiden Feltbservatiner: April juni 2014: Dater g vagter fr feltbservatiner blev aftalt i fællesskab med mrådeleder g assisterende mrådeleder, sm sikrede at sygeplejersken var rienteret m at skulle have følgeskab. Selve bservatinerne fregik meget ufrmelt, med utvungen dialg g gensidig refleksin ver spørgsmål m både faglige vervejelser, samt rganisering g arbejdsfrhlds betydning. Observatiner blev nedskrevet g systematiseret i frhld til verskrifterne: Planlægning Udførelsen af sygeplejepgaver Opfølgning på pgaver Samarbejde internt g med eksterne samarbejdspartnere Udskrivelser g hjemkmst Dkumentatin Afbrydelser i arbejdet Bearbejdning g senere beskrivelse af data er et øjebliksbillede af de indtryk, samtaler, hverdag g verden, sm blev bserveret på det pågældende tidspunkt. I rapprten beskrives de kendetegn, der sås på det pågældende tidspunkt, g sm gav både et generelt indtryk af hjemmesygeplejen, samt mere specifikke kendetegn af det enkelte mråde. Der har i den følgende prces sket udvikling i hjemmesygeplejen, så på flere mråder kan der være sket ændringer sidenhen. Fkusgruppeinterview: Maj-august 2014: Metden var semistruktureret fkusgruppeinterview med udgangspunkt i en interviewguide tilrettet hver faggruppe, sm indehldt spørgsmål mkring frventninger til sygeplejen g sygeplejersker, kmpleksitet i sygeplejepgaver, sygeplejefaglige vurderinger g visitatin af sygepleje. Desuden en str del m samarbejde med hjemmeplejen g andre samarbejdspartnere, sparring med ledelse g kllegaer, samt uddelegering af Side 9 af 84

10 sygeplejepgaver. Ledelsen blev desuden spurgt ind til kvalitetsmåling af sygeplejen. Fkusgruppeinterviewene var samtalebaseret g deltagerstyret, g fregik i en tryg atmsfære i deltagernes egne mgivelser. Fkusgruppeinterviewene er præget af, at deltagerne har fået frit spillerum g har kunnet drejet samtalerne i den retning, det tg. Netp det at få inddraget mange mennesker i prcessen har givet en meget str bredde g variatin i svarene. Deraf kan der skabes ngle verrdnede kendetegn, men ikke direkte knklusiner. Fkusgruppeinterviewene blev ptaget på lydfil. Der deltg desuden en hjælper sm nterede øvrige bservatiner. Alle interviews er transskriberet, g analyseret ved meningsdannende sammenligninger i definerede gennemgående temaer. I rapprten er de mest gennemgående g tilbagevendende temaer udvalgt g sammenskrevet, da de tilsammen gav mening i frhld til prjektets udvikling, hjemmesygeplejerskernes kultur g kmpetencer. Temaerne er gengivet, dels sm citater, g dels med en tæt sammenhæng med feltbservatiner g spørgeskemaundersøgelsen. Citater er sat i talebbler, hvr rød er hjemmesygeplejerskernes udtalelser, grøn er ledelsens udtalelser, g lilla er hjælpergruppen udtalelser. Spørgeskemaundersøgelse: Juni-august 2014: Der udsendes elektrniske spørgeskemaer mhandlende sygeplejerskernes faglige kvalifikatiner g kmpetencer, hvr der er faglige styrker g udfrdringer, samt afklaring af behv fr udvikling af sygeplejemråder i fremtiden. 50 sygeplejersker (93 %) besvarer spørgeskemaer, hvraf 4 fungerer sm mellemledere i mråderne. Det viser sig at der er en vis usikkerhed i besvarelserne, da der er spurgt m deltagelse af kurser indenfr de sidste 2 år, g derfr mangler der tal på antal, sm har deltaget i kurser længere tilbage. Desuden er der i ngle besvarelser ikke skelnet mellem efteruddannelsen sm en hel diplmuddannelse, i frhld til enkelte mduler af en diplmuddannelse. Oversigt ver mfanget af dataindsamling: Lemvig Syd Øst Vest Antal af feltbservatin er i hjemmesygeple je 2 x dagvagt 1 x aftenvagt 1 x Tryghedshtel i dagvagt 2 x dagvagt 1 x aftenvagt 2 x dagvagt 1 x aftenvagt 2 x dagvagt 1 x aftenvagt Samtaler med sygeplejerske r g mvisning 2 gange på frskellige afdelinger på plejehjem 1 gang med 2 sygeplejerske r på 1 plejehjem 1 x demens Krdinatr i demens daghjem Antal fkus - gruppe interviews Antal deltagende i hvert fkusgruppeinterview 3 5 sygeplejersker hjemmesygeplejen/ 5 sygeplejersker Tryghedshtellet Antal deltagende samarbejdspartnere i hvert fkusgruppeinterview 2 scial- g sundhedshjælpere 2 scial- g sundhedsassistenter 1 ergterapeut 2 6 sygeplejersker 5 scial- g sundhedshjælpere (heraf 2 planlæggere) 2 4 sygeplejersker 5 scial- g sundhedshjælpere (heraf 1 planlægger) 1 ergterapeut 2 4 sygeplejersker 2 scial- g sundhedshjælpere 3 scial- g sundhedsassistenter 1 ergterapeut Ledelse 1 4 mrådeledere 2 ass. mrådeleder 1 afd. leder Sundhedschef 1 interview 1 sundhedschef Antal besvarede spørgeskemaer 24 heraf 3 fra ledelsen, 5 fra Tryghedshtel g 2 fra plejehjem 8 - heraf 1 fra ledelsen g 0 fra plejehjem 11- heraf 0 fra ledelsen g 2 fra plejehjem 11- heraf 0 fra ledelsen g 0 fra plejehjem I alt Side 10 af 84

11 Beskrivelse af prjektprcessen: Der blev nedsat en prjektgruppe bestående af mrådeledergruppen, sundhedschef, sygeplejerskernes fællestillidsrepræsentant g prjektmedarbejder. Prjektleder fungerer sm sekretær fr gruppen. Gruppen mødes ca. 1 gang m måneden i 1½-2 timer. Prjektleder har udsendt dagsrden, samt skriver beslutningsreferat. Prjektmedarbejder udarbejder plæg g materialer til prjektgruppen, afvikler g beskriver feltbservatiner, fkusgruppeinterviews, spørgeskemaer, afvikler infrmatinsmøde g wrkshp, bearbejder data, knsulterer g skriver rapprt. Prjektet præsenteres sm et innvatinsprjekt, sm under hele prcessen er påvirket af de tiltag g den udvikling, der knstant fregår hs sygeplejerskerne, i mrådeledergruppen, i rganisatinen g i mverdenen. Kulturundersøgelsen g spørgeskemaerne har dels til frmål at skaffe en meget bred indsigt i hjemmesygeplejens hverdag, aktuelle pgaver g kmpetencer, men gså at få så mange medarbejdere g ledere sm muligt til at føle sig inddraget i prcessen. Der blev derfr planlagt g afviklet en wrkshp den 9. september 2014, hvr sygeplejersker g ledere blev inddraget i de freløbige resultater g i det videre arbejde. Det blev tidligt i prcessen klart fr prjektgruppen, at der var behv fr et ensartet fælles redskab til alle hjemmesygeplejersker i samtlige mråder, g Sygeplejestandarden samt instrukser fr Sygeplejefaglig Udredning g fr Sygeplejefaglig pfølgning blev færdigbearbejdet g gdkendt i mrådeledergruppen i juli Sygeplejestandarden blev præsenteret fr alle hjemmesygeplejersker g ledere på et infrmatinsmøde 20. august Efter wrkshppen 9. september handler den fremtidige prjektprces m den ledelsesmæssige sikring af implementering i praksis, g mrådeledergruppen skal hver især udarbejde implementeringsplaner sm kan tilgdese individuelle frhld i hvert mråde. Det har i mrådeledergruppen været magtpåliggende at finde den bedste vej til implementeringen af sygeplejestandarden. Det har krævet en del drøftelser, hvrefter der er udarbejdet en implementeringsplan fr hvert mråde. Side 11 af 84

12 Beskrivelse af hjemmesygeplejen Hjemmesygeplejen er rganiseret under Ældre g msrg, g samarbejder tæt med resten af rganisatinen. Hjemmesygeplejen i Lemvig Kmmune er aktuelt pdelt i 4 gegrafiske mråder, sm hver ledes af en mrådeleder. Hjemmesygeplejen er rganiseret g fysisk placeret sammen med hjemmeplejen i hvert mråde. Der er i mråderne Lemvig, Syd g Vest ansat en assisterende mrådeleder, sm i det daglige er den nærmeste leder. Der er ansat 2 afdelingssygeplejersker i Lemvig, sm nærmeste ledere i plejebligerne Slgården, Søparken g på Tryghedshtellet (TH). Områdeledergruppen består af mrådelederne g sundhedschefen, g fremstår sm en samlet ledelse fr ældremrådet. Der lægges vægt på, at hvert mråde har frskellige muligheder g udfrdringer, g derfr er der str frihed fr hvert mråde til at rganisere sig g sikre driften indenfr den givne ramme. Organisatinsdiagram fr Ældre & Sundhed, Lemvig Kmmune: Sundhedschef Vest-mrådet Lemvig-mrådet Øst-mrådet Syd-mrådet Sundhedsafdelingen Lemvig Centralkøkken Klinkby Pleje- g Dagcenter Slgården Østerb Bøvling Ældrecenter Sekretariat Harbøre Omsrgscenter Søparken Hjemmeplejen g hjemmesygeplejen Alparken Døgnrehabilitering Hjælpemidler g bligændringer Ny Sønderparken Tryghedshtel Bækmarksbr Plejeg Daghjem Sundhedsfremme g frebyggelse HavFjrd Hjemmeplejen g hjemmesygeplen Hjemmeplejen g hjemmesygeplejen Rehabiliteringsteam Hjemmeplejen g hjemmesygeplejen Visitatin Høremsrg Side 12 af 84

13 Nedenstående figur angiver antal brgere, sm mdtager hjemmesygepleje , antal ansatte persner i hjemmesygeplejen, uanset ansættelsesbrøk, samt hvert mrådes særlige fagmråde, sm dækker g tilbydes alle kmmunens brgere. VEST 1/12 : 214 brgere tilknyttet hjemmesygepleje 12 hjemmesygeplejersker. 20 SSH/SSA. 60 plejebliger, hvraf 16 er demensbliger, g 9 er til sårbare ældre med aktivt alkhlmisbrug. 1 krttidsplads. 1 demenskrdinatr (hele kmmunen) 1 sygeplejerske ansat i plejebliger 1/11 ØST. 1/12: 105 brgere tilknyttet hjemmesygepleje 5 hjemmesygeplejersker. 8 SSH. 18 plejebliger, hvraf 9 er til senhjerneskadede brgere. 3 sygeplejersker ansat ved plejebliger. SYD 1/12: 163 brgere tilknyttet hjemmesygepleje 12 sygeplejersker 16 SSH 32 plejebliger, heraf 1 krttidsplads 6 gæstestuer, g 6 rehabiliteringspladser i Alparken 3 sygeplejersker ansat i Alparken pr. 1/9 LEMVIG. 1/12: 270 brgere tilknyttet hjemmesygepleje 12 hjemmesygeplejersker 54 SSA/SSH 77 plejebliger 9 akutpladser på tryghedshtellet 2 sygeplejersker ansat i plejebliger, pr 1/7: 3 10 sygeplejersker ansat på Tryghedshtel 1 sårsygeplejerske (hele kmmunen) 1 uddannelseskrdinatr (hele kmmunen) Områdelederne har det ledelsesmæssige ansvar i frhld til at lede såvel hjemmesygeplejersker g øvrige sundhedsfaglige faggrupper med frskellige kmpetencer. Områdelederne har det verrdnede ansvar fr at sikre, at de rette sygeplejersker har de rigtige kmpetencer til at udføre de rigtige pgaver i rette tidsrum. I praksis er hjemmesygeplejerskerne meget selvstændige g selvledende i frhld til udførelsen af deres pgaver, da det er rganisering, dagligt fremmøde g pgavemængden, der danner rammen m dagens knkrete pgaver. Sygeplejersken har gså et ansvar fr, i samarbejde med mrådelederen, at sikre, at hun har de rette kmpetencer til de pgaver, der vil pstå. Der har indenfr de sidste år været satset på styrkelse g pkvalificering af sygeplejerskernes faglige kmpetencer i frhld til udviklingen i Det Nære sundhedsvæsen, således at hjemmesygeplejerskegruppen kan matche fremtidens udfrdringer. Side 13 af 84

14 Kulturbeskrivelse af de enkelte mråders daglige samarbejde, rganisering g sammensætning i frhld til feltbservatiner g fkusgruppeinterviews. (Beskrivelserne er skrevet i nutid, da det er et øjebliksbillede på det tidspunkt, det bserveres.) Overrdnet set er hjemmesygeplejerskerne i Lemvig Kmmune præget af strt ansvar g engagement i arbejdet, g der udtrykkes glæde ved at arbejde sm hjemmesygepleje. Det giver en str grad af frihed g selvstændighed at arbejde sm hjemmesygeplejerske. Ud ver det spiller en respektfuld ydmyghed verfr brgeren en str rlle. Det er nødvendigt fr at kunne nå ind til mennesket, g yde den sygepleje, sm brgerne har behv fr g ønsker. Det giver tillid g respekt, g en plevelse af at det nytter g giver mening. Der tales i hjemmesygeplejen frtsat, nu 6½ år efter, m før g efter kmmunesammenlægningen i Sammensætningen af mråderne, den efterfølgende udvikling g frandringsprcesser har præget hvert mråde, g der er vidt frskellige kulturer i mråderne. Samarbejdet med hjemmeplejen g rganiseringen i mråderne har en meget str betydning g indflydelse på sygeplejerskernes arbejdspgaver, arbejdsdag g pfattelse af, hvilke pgaver, der er sygeplejerskens eller ej. Den mest iøjnefaldende frskel fr hjemmesygeplejerskernes daglige arbejde er størrelsesfrskellen på hjemmeplejegrupperne i mråderne. Det gør en væsentlig frskel i relatinen g i samarbejdet med hjælperne. Område Lemvig Lemviggruppen er en by gruppe, g det største mråde i kmmunen hvad angår antallet af brgere, men mindst hvad angår gegrafi g distancer. Det er en hjemmeplejegruppe, der er kendetegnet ved, at mange mennesker er samlet på et sted. De kmmer g går, der er knstant aktivitet, g deraf en anden ur end i de øvrige mråder. Der er ansat 12 sygeplejersker i mrådet, hvraf t af stillingerne er specialstillinger, dels sm uddannelses ansvarlig g sm sårsygeplejerske, dækkende hele kmmunen. Der er dagligt 1 sygeplejerske, sm dækker aftenvagten i mrådet sammen med 4 hjælpere, g 1 sygeplejerske, sm dækker nattevagten i Lemvig, Syd g Øst mråderne sammen med 1 scial- g sundhedshjælper (SSH). Der er ansat 2 sygeplejersker i plejebligerne Slgården g Søglimt, sm har til pgave at planlægge g varetage den daglige sygepleje. Hjemmesygeplejerskerne tilkaldes til plejebligerne ved akut pstået behv i vagter g i weekends, samt ved stabile sygeplejepgaver, hvis ikke der er en scial- g sundhedsassistent (SSA) på vagt. Der møder dagligt 3 sygeplejersker ind i dagvagt sammen med hjælpergruppen på medarbejdere, sm er delt i 2 grupper blå g grøn. Der er dagligt 1 sygeplejerske i hver gruppe, g 1 sm tager insulinruten på tværs af grupperne, samt 1-2 SSA er, sm udver deres planlagte rute, kan varetage stabile g grundlæggende sygeplejepgaver fr sygeplejerskerne. Ngle sygeplejersker er tilknyttet en bestemt gruppe, mens andre kører, hvr der er behv. Der må fte skiftes grupper fr at sikre en sygeplejerske i hver gruppe. Det betyder, at sygeplejerskerne har en meget str gruppe af hjælpere at frhlde sig til g arbejde sammen med i dagens løb, hvilker kræver str fleksibilitet. Sygeplejerskerne plever, at deres arbejde afhænger meget af, m det er de faste hjælpere, sm kender brgerne, der er på arbejde. Samarbejdet med hjælpergruppen er en str del af kernepgaven, g fylder meget ved siden af de knkrete sygeplejebesøg, sm de skal Side 14 af 84

15 varetage. De plever at have en rlle, hvr de skal have pndus, g kan frtælle, hvad der frventes af den enkelte SSH g SSA i relatin til brgeren. Det er vigtigt fr sygeplejerskerne at SSH er trygge ved dem, da det har betydning fr samarbejdet m brgerne, g de er meget pmærksmme på at lytte til det, sm hjælperne siger. Samarbejdet med de faste hjælpere betyder rigtig meget fr sygeplejerskerne, frdi hun kender dem g ved, at de faste hjælpere er dygtige g har et strt kendskab til brgerne, g de handler g henvender sig, når de skal. Når de faste hjælpere kntakter sygeplejersken med et prblem hs en brger, er hun tryg ved det, g kan nemt handle på det. Sygeplejersken kan blive mere usikker på, når der er afløsere, sm ikke ved, hvad de skal melde tilbage eller hun er i den mdsatte gruppe, g ikke kender hjælperne så gdt. Hun plever at være på hele tiden. Denne pfattelse af sygeplejerskerllen er en væsentlig frskel fra de øvrige mråder, hvr sygeplejerskerne frhlder sig til en betydelig mindre hjælpergruppe. Hjælpergruppen g SSA er primært tilknyttet enten blå eller grøn, så de af s sygeplejersker, der primært kører blå, vi kender de blå SSA sådan frhldsvis gdt g kender deres kmpetencer. Når man så bliver flyttet i grøn, g så uddelegerer brgere i grøn, sm man så heller ikke altid kender kmpleksiteten på, så er det ngle gange svært at uddelegere til en, man heller ikke helt kender. Man har måske en ide m, hvr persnens kmpetencer ligger Vi er da afhængige af hjælperne.. De er bare så gde til at se, mange af dem Sm SSH, er det klart, at når jeg har gjrt en bservatin g givet den videre, så har jeg min ryg fri. Så er det sygeplejerskens ansvar Der skal være nget knkret, man skal kmme med, fr at turde gå ind g snakke til dem derinde. Man skal ikke kmme bare fr at hyggesnakke Hjælpergruppen plever fte sygeplejerskerne sm svære at få fat i, frdi de har så travlt. Sygeplejerskerne fik eget kntr fr få år siden fr at få arbejdsr, g det gør det sværere fr hjælperne at gå ver dørtrinnet. Der er en frnemmelse af, at man kun skal kntakte sygeplejersken, hvis det er meget akut eller meget vigtigt. Ellers skal det vente til næste dags mrgenmøde. Dette er sygeplejerskerne bevidste m, da de skal være meget pmærksmme på at få SSH s bservatiner retur. SSH kntakter i stedet fte SSA med tilbagemeldinger g bservatiner. SSA pleves sm nemmere at få fat i, g hjælpergruppen udtrykker, at der ikke er frskel på, m det er en sygeplejerske eller en SSA, de melder tilbage til, da de har tillid til, at SSA melder videre tilbage igen til sygeplejersken. Ergterapeuten plever til gengæld, at der er mere respekt m sygeplejersker end m SSA. Går man til en sygeplejerske, har hun større mulighed fr at kmme videre g længere med det end en SSA kan. Ergterapeuten udtrykker, at der er skabt en aura mkring sygeplejersker, sm gør, at de kan kmme længere g har muligheder fr det. Hun udtrykker, at det er blevet til en uskreven regel, sm alle, sygeplejersker, SSA, terapeuter, læger g ledere bare ved. Side 15 af 84

16 Ergterapeuten synes ikke, det er svært at kmme i kntakt med sygeplejerskerne, g plever, at de gensidigt har et gdt samarbejde. Hun frtæller gså, at der er flere brgerfrløb, hvr sygeplejersken ikke er invlveret, men hvr det udelukkende er ergterapeut g hjælpergruppen, sm samarbejder, hs brgeren, g hvr sygeplejersken udelukkende tager sig af medicindseringerne. SSA udtrykker, at de gerne vil udføre uddelegerede sygeplejepgaver, men plever det sm et pres, da hun gså har en køreliste med brgerbesøg. Både SSH g SSA er enige m at det er sygeplejersken, sm har det verrdnede ansvar. Hun er med til at skabe den røde tråd i pgaverne, g det er trygt fr dem at vide, at hun har verblikket g ansvaret. Sygeplejerskerne giver udtryk fr, at det kan være svært at bevare verblikket, bl.a. ver hvem, der har hvilke kmpetencer, gså når der uddelegeres. Det hænger sammen med gruppernes størrelse, udskiftning i persnalet, g mængden af sygeplejepgaver, sm må uddelegeres fr at nå det. Det kan pleves, at man bærer ansvaret meget alene. Sygeplejerskerne plever generelt pbakning g velvilje fra deres daglige leder, men gså at lederen har en meget str gruppe at frhlde sig til, g derfr ikke altid kan være der. Hjælpergruppen giver udtryk fr en plevelse af at samarbejdet mellem sygeplejersker g hjælpergruppen i høj grad mhandler det arbejdsmæssige. På trds af et tæt samarbejde er der ngle man slet ikke rigtigt kender, sm menneske. Både hjælper- g sygeplejerskegruppen udtrykker, at de menneskelige værdier går lidt i baggrunden ift førhen frdi alle- hver faggruppe- har så travlt, så når man kmmer ind, er hver især så kncentreret m det man skal, - ikke frdi man ikke har lyst g ikke vil snakke, men hvis man vil nå nget, er man nødt til i hver faggruppe at sige lidt fra. I Lemvig mrådet er der på sygeplejekntret en meget str kncentratin m arbejdspgaverne, g der er ikke meget intern snak eller dialg. Det er de faglige arbejdspgaver, der er i fkus, g der udtrykkes et ønske m at gøre det gdt, gså på trds af plevelsen af at vilkårene i mråderne er uens. Der er indsigt i, at de sm sygeplejersker måske gdt kunne gøre nget anderledes, men samtidig en fasthldelse af, at der er fr travlt til at gøre nget ved det. Gruppen har en bevidsthed m, at de har tendens til at blive blinde på deres egne muligheder fr at ændre nget, frdi de føler sig så presset. Både bservatiner g interviews er præget af at sygeplejerskerne i Lemvigmrådet plever, at vilkårene i de 4 mråder i kmmunen er frskellige. De synes ikke, de har samme muligheder fr at yde den samme kvalitet af sygepleje til brgerne i Lemvig By, hvilket blev synlig fr dem, da de frrige smmer arbejdede sammen med mråde Øst. Område Syd: Syd gruppen er én mellemstr gruppe, sm er inddelt i mindre teams. De har tidligere været 3 mindre mråder, sm nu er samlet, hvilket sygeplejerskerne udtrykker glæde ved, da der er meget bedre mulighed fr kllegial sparring. Det er et gegrafisk strt mråde med køretid mellem besøgene. På trds af at gruppen rganisatrisk er sammensat giver både bservatiner g interviews et billede af et strt kendskab til hinanden, hvr gruppen frtsat er verskuelig, g de fleste medarbejdere har været der længe. Det menneskelige kendskab til hinanden betyder at faggrupperne føler sig ligeværdige i samarbejdet. Samarbejdet pleves gensidigt sm gdt g uundværligt, g kendetegnes ved at de har tillid til hinanden, g at hjælpergruppen plever at blive taget alvrligt. Der er ansat 8 sygeplejersker i Syd gruppen, sm samlet dækker dag- g aftenvagten i Syd. Der møder dagligt 2-3 sygeplejersker ind i dagvagt sammen med 12 SSH, ergterapeut g Side 16 af 84

17 assisterende mrådeleder. De er inddelt i 3 mindre mråder, hvilket betyder at hver sygeplejerske har ca. 4 scial- g sundhedshjælpere at frhlde sig til. På mrgenmødet er alle samlet i en str gruppe, hvrefter hvert team krt sparrer med hinanden. De mindre teams er gegrafisk pdelt, hvilket betyder at de gegrafiske afstande er mere verskuelige, g kendskabet til brgerne i hvert team er strt, g hjælpergruppen udtaler, at det kan pfattes sm m brgerne har kntaktsygeplejersker. Sygeplejerskerne er hver tilknyttet et team, men skifter gså rundt fr at få dækket alle steder. I aftenvagt er der 1 sygeplejerske g 2 hjælpere, sm dækker hele mråde Syd. Den assisterende mrådeleder varetager sm sygeplejerske planlægning g varetagelse af de kmplekse sygeplejepgaver på Bøvling Ældrecenter, g har meget tæt samarbejde med SSA g SSH der. Hjemmesygeplejerskerne tilkaldes hertil, til Bækmarksbr Pleje- g Daghjem g til Døgnrehabilitering Alparken ved akutte behv i vagter g weekends, samt til stabile pgaver, hvis der ikke er SSA tilstede. Hjælpergruppen plever det sm meget nemt at kmme i kntakt med sygeplejersken, g at deres bservatiner bliver taget alvrligt. Sygeplejerskerne frtæller, at de altid har fkus på de brgere, der får daglig hjælp fra SSH til persnlig pleje, g det giver et strt kendskab til hjælpernes arbejde g pgaver. Vi har gså brgere, der spørger,, De kan finde på at sige, når det ikke er min sygeplejerske, der er der i dag, så behøver de ikke at kmme. Så vil jeg hellere at det er min egen sygeplejerske, der kmmer Vres sygeplejersker, de har j gså sådan ngle gamle ruter.., vres gamle Ramme sygeplejerske, havde hun nu ikke været på arbejdet, så ville de hellere sige, hvis hun kmmer i mrgen, så gør vi ikke nget ved det i dag. Så vil jeg hellere vente til i mrgen Vi snakker med sygeplejersken 7 gange m dagen, hvis ikke det er 10 gange m dagen Det er et rigtig gdt samarbejde. Hjælperne er gde til at kmme med bservatiner. De er vres øjne. Hvis vi tg vres skilt af, g satte s rundt m brdet, så ville vi bare være 12 frskellige persner. Du ville ikke kunne se, hvem der var sygeplejerske. Der er ingen af dem, der generer s, frdi vi ikke er sygeplejersker. Der er verhvedet ikke ngen skillelinje. Vi er lige gde venner alle sammen. Hjælperne er trygge ved s, g vi er trygge ved at sende dem ud frdi jeg stler på, at de henvender sig, hvis de får behv fr det. Hvilket ansvar har sygeplejerskerne? Det hele! Ja, altså. Hvis ikke jeg tager ansvaret, så har jeg j givet det videre til dem. Sygeplejerskerne er rigtig glade fr, at ergterapeuten er kmmet tættere på gruppen g med ved mrgenmøderne, da det er her der snakkes sammen, planlægges g aftales. Side 17 af 84

18 Hjælperne føler sig gdt hjulpet g støttet, når sygeplejerskerne gså kmmer i hjemmet. F. eks efter en udskrivelse. Ikke frdi hun udfører nget af plejen, men hun er der i frhld til medicinen, til at hjælpe brgerne med mange ting, til at bservere g berlige flk. Hjælperne giver udtryk fr at sygeplejerskens særlige styrke i mange situatiner er tålmdighed, g indlevelsesevne verfr den brger, det drejer sig m, g at styrken ligger i, at de sygeplejersker, vi har, de kender både brgerne g s. Det er mest ved akutte prblemer eller i de terminale frløb, at sygeplejerkerne g hjælperne har plejepgaver sammen. Fr hjælperne er det meget trygt at kunne tilkalde en sygeplejerske, når der pstår akutte pgaver, g de plever at sygeplejerskerne er nemme at få fat i, g så tager ver, når de ankmmer. Det gde samarbejde hænger meget sammen med at man kender hinanden, g de fleste både hjælpere g sygeplejersker har været ansat i mange år, så udskiftningen er ikke str. Det betyder, at hjælperne har et meget strt kendskab til brgerne g har gde kmpetencer, der dækker hjælperpgaver g meget stabile g ukmplicerede sygeplejepgaver. Der er ikke ansat SSA, g sygeplejerskerne udfører derfr selv stabile sygeplejepgaver, sm ligger ver hjælperniveau, g sm ikke kan afsluttes. Det kan fr begge parter være en udfrdring i samarbejdet at få infrmatinerne klart igennem. Det kan betyde at infrmatiner går tabt mellem vagter g ver weekend. Sygeplejerskerne erkender, at de ikke altid frmår både at dkumentere i EOJ, skrive i brgernes samarbejdsbøger, g i gruppens Kinabg, g hjælperne får ikke altid læst tilbage i Kinabgen. Sygeplejerskerne plever til gengæld, at hjælperne har meget fkus på deres køreseddel, g at det derfr er meget vigtigt at infrmatiner, er beskrevet der. Det gør at sygeplejerskerne skal huske at give besked til planlæggerne, sm sætter det på. Sygeplejerskerne giver udtryk fr et ønske m mere dyberegående tværfaglige møder m brgerne, de trr på at det faglige samarbejde kunne frbedres med det. Hjælperne er ikke i tvivl m, at det er sygeplejerskerne, der har det sygeplejefaglige ansvar, g at det er mrådelederen der har det persnalemæssige ansvar. Hvis hjælperen har ngle spørgsmål eller har været udsat fr en vldsm plevelse, er det den første, de møder, sm de vender det med fr de har str tillid til begge parter. Område Øst Hjemmesygeplejerskerne i Øst er en lille gruppe med 6 ansatte sygeplejersker, sm kender hinanden g mrådet rigtig gdt. Området består af 3 sgne mkring Nr. Nissum med pland. Der dækkes dag- g aftenvagter i mrådet, g der møder dagligt 2 sygeplejersker på dagvagt, frskudt af hinanden, da der ikke er nrmeret med 2 hele 8 timers vagter. 1 sygeplejerske dækker aftenvagt, sammen med 1 SSH. Der er sm eneste mråde planlagt verlevering mellem dag- g aftenvagt med mulighed fr rapprt g faglig sparring, men verleveringen fregår ikke anderledes end i de øvrige mråder, da dagvagten ikke er færdig g klar. Der er et meget tæt g gdt samarbejde mellem sygeplejersker g samarbejdspartnerne, hvr der tages fælles ansvar fr de samlede pgaver. SSH plever at de føler sig anerkendt g ligeværdige i samarbejdet. Der er gensidigt et strt kendskab til frhldene i plejebligerne Østerb, da der er dagligt kntakt, både m mrgenen, g ved en samlet rapprt mellem hjemmesygeplejen g Østerb i aftenvagt. Man værner meget m hinanden, kender, hjælper g bekræfter hinanden i at Østmrådet er nget særligt. Sygeplejerskerne er pmærksmme på, at bruge tiden i bilen mellem besøgene til at lade p til næste brger. 2 sygeplejersker mødes hver mrgen med hjælpergruppen på 5 SSH, ergterapeuten g fte gså mrådelederen. De giver alle udtryk fr, at det er en dejlig, lille g verskuelig gruppe g Side 18 af 84

19 det tilstræbes at hjælperne har faste brgere. Der er en let stemning ved mrgenmødet, hvr alle nemt kan kmme til rde med bservatiner g vervejelser. Hjælpergruppen plever, at de nemt får faglig sparring, g meget let kan kmme i kntakt med sygeplejerskerne, gså i dagens løb. De er ikke i tvivl m at, det er sygeplejerskerne, sm har g påtager sig det verrdnede faglige ansvar. Områdelederen er ligeledes en str del af fællesskabet. Hun pleves sm en tæt sparringspartner, der er let tilgængelig g sm bakker p både fagligt g persnligt. Langt de fleste, både i hjælpergruppen g sygeplejerskerne har været ansat længe, de kender hinanden g brgerne gdt. Der er en stærk g erfaren kmpetence i hjælpergruppen, sm sygeplejerskerne kender g er trygge ved. De ved, hvad der kan uddelegeres til hvem. Sygeplejerskerne kender mange af brgerne, g skelner ikke så meget mellem kmplekse g ikke kmplekse sygeplejepgaver, da de gså udfører de stabile sygeplejepgaver, sm ikke kan uddelegeres til hjælpergruppen. Denne pgavefrdeling pleves sm naturlig g bedst, g sygeplejerskerne giver udtryk fr, at det skaber størst sikkerhed g bedst sygepleje fr brgerne, i stedet fr at skulle uddelegere til f. eks. SSA, frdi sygeplejerskerne i frvejen kender til brgerne. Vi er meget afhængige af hinanden g vres leder Vi er sådan et lille tæt mråde, hvr vi mødes hver dag, g ser hinanden i øjnene hver dag, g mødes senere på dagen igen, hvr man tager fat m ngle ting fra mrgenen af Vi er lige vigtige, sygeplejersker g SOSUhjælpere. Det er gdt samarbejde frdi vi altid kan få fat i dem g de stler på vres vurdering. Vi er unikke g bærer i samlet flk Det kan j være en lille flig, brgeren skal have hjælp til. En medicindsering eller et eller andet, g så finder brgerne j ud af, at der er ngle ting, man kan hente ved de her hjemmesygeplejersker. Så man kan agere rundt i hele det her system, hvr det er svært at være den, der er tvhlder med læge g sygehus g medicinskemaer, hvis man måske ikke helt frstår, g en helt masse ting. Det finder de ud af, at de kan bruge sygeplejerskerne til. Hjælpergruppen g ergterapeut frtæller m brgere, der kmmer hjem fra sygehuset, g hvr planlægningen af frløbet sker i fællesskab i gruppen med sygeplejerske, ergterapeut g mrådeledere. De frtæller, at sygeplejerskerne fte ikke er deltagende i ngle kmplekse brger frløb, da det vurderes, at det er genptræning g persnlig pleje g praktisk hjælp, der er behv fr, g derfr er det ergterapeut g hjælpere, sm har hvedpgaverne, g sygeplejerskerne påtager sig udelukkende medicinpgaverne. Hjælpergruppen g ergterapeut plever at samarbejdet til tider kan blive udfrdret af, at planlægningen i patientfrløb ikke er planlagt gd nk eller når der mangler pfølgning på iværksatte pgaver. Det tætte samarbejde med ergterapeuten har været meget lærerigt fr sygeplejerskerne, da Side 19 af 84

20 de plever at ergterapeuten har en mere systematisk tilgang til sit arbejde med brgerne, hvilket styrker fagligheden, g det tværfaglige samarbejde. Område øst er præget af, at de har mulighed fr at yde en str grad af msrg g høj service til brgerne. Sygeplejerskerne er altid deltagende i den persnlige pleje i terminale frløb. De frtæller gså m faste stabile medicindsering hver 14 dag hs brgere, sm er raske g i stabile frløb, men sm er meget gamle, g let bliver syge. Sygeplejerskerne begrunder deres indsats med, at de følger p på brgerens tilstand, g dermed undgår indlæggelse. De vurderer, at brgerne har behv fr den sygeplejefaglige indsats, frdi det er fr svært fr mange af de gamle mennesker at rientere sig i sundhedssystemet, f.eks kan det, at ringe til lægen, g trykke sig ind i telefnsystemet, være så str en udfrdring fr mange ældre, at de pgiver. Sygeplejerskerne frtæller, at når først ældre brgere, starter med sygeplejerskebesøg, frtsætter det fte til de dør, mens det er mere indlysende at afslutte indsatserne hs de yngre brgere, sm selv kan klare sig, når de bliver raske. På plejehjemmet Østcentret er der ansat 3 sygeplejersker, sm planlægger g udfører de kmplekse sygeplejefrløb der. Hjemmesygeplejerskerne tilkaldes ved akut behv i vagter g weekender, men er altid invlveret g rienteret m brgernes tilstande, således at de er frberedt på at kunne blive tilkaldt. Ved både felt bservatiner g inden starten af fkusgruppeinterviews frnemmes skepsis eller måske en frm fr mistillid til undersøgelsen, hvr der udtales en bekymring m besparelser g bekymring m, m Område øst skal nedlægges. Det betegnes sm ufrstående, at nedlægge g ødelægge en kultur g et mråde, hvr der er så rart at være, g hvr samarbejdet g kendskabet til alle er så gdt. Område Vest Der er ansat 12 sygeplejersker i mråde Vest, g en fagspecialist, demenskrdinatren, sm er tilknyttet hjemmesygeplejegruppen, men sm ikke deltager i det daglige arbejde i gruppen. Der møder dagligt 3 sygeplejersker i dagvagt. De mødes med hjælpergruppen, sm består af 9-10 SSH g 1-2 SSA. Ind i mellem er der til tider enkelte ufaglærte afløsere. Sygeplejerskerne dækker aftenvagten med 1 sygeplejerske, sammen med 3 SSH, g m natten er der 1 sygeplejerske. Område Vest har, pga. afstand til det akutte vagtberedskab en aftale med reginen i frhld til pkald til 112. Hjemmesygeplejerskerne i Vest har en særlig akutfunktin, sm betyder at de er en del af beredskabet, g derfr skal nattevagten dækkes med en sygeplejerske, sm ikke frlader mråde Vest. På plejehjemmene i Vest er der ansat SSA er, plejehjemsassistenter g SSH er. Hjemmesygeplejerskerne bliver kntaktet af dem, hvis de vurderer, at en sygeplejepgave er fr kmpleks til at de selv kan varetage den. Område Vest er på grund af de stre gegrafiske afstande pdelt i 3 mindre mråder fr at sikre kntinuitet i plejefrløb g mindske kørsel. Der har i tiden p til bservatinsstudierne været mlægning i disse mråder, hvilket påvirker stemningen blandt flere sygeplejersker. Om mrgenen deltager alle 3 sygeplejersker i mrgenmødet med hjælpergruppen, g den assisterende mrådeleder eller mrådeleder deltager 2-3 gange m ugen.. Der er en tryg stemning, hvr alle får mulighed fr at kmme til rde. Sygeplejerskerne uddelegerer stabile g frudsigelige sygeplejepgaver til SSA g SSH. Både hjemmesygeplejersker g hjælpergruppen giver udtryk fr, at der er et gdt samarbejde med hinanden. Hjælpergruppen giver udtryk fr, at sygeplejerskerne er tæt på, de er nemme Side 20 af 84

21 at få fat i, g er en faglig støtte g sparring, sm giver en str tryghed i hverdagen. De plever, at, sygeplejerskerne er psøgende g pfølgende i frhld til knkrete bservatiner, samt msrgsfulde g pmærksmme på, m pgavernes indhld g art er passende. Både SSH g SSA har tillid til, at sygeplejerskerne har styr på det, g har det verrdnede verblik g ansvar, hvilket giver str tryghed fr hjælpergruppen. Sygeplejerskerne pfatter samarbejdet med hjælpergruppen sm en str del af deres kernepgave, både arbejds- g ansvarsmæssigt. De er bevidste m at benytte de faglige kmpetencer, der er i hjælpergruppen, g bruger gerne SSA i frhld til stabile sygeplejepgaver, f. eks sårpleje. Ngle sygeplejersker udtrykker gså, at det ikke altid er de faglige kmpetencer, der er afgørende fr, hvem der bedst varetager pleje hs brgere. De pfatter g vægter kendskabet til brgeren g hjælperens persnlige kmpetencer højere end bedre uddannelsesmæssige kmpetencer hs scial- g sundhedsassistenten. Sygeplejerskerne udtrykker at der mangler sammenhæng g kntinuitet i planlægningen fr hjælperne, g at brgerne har et skiftende antal hjælpere. Planlægger bekræfter, at der ikke er frskel på de ruter, sm SSH g SSA kører. Flere sygeplejersker fkuserer på tiden før kmmunalrefrmen i 2007, sm en bedre rganisering fr sygeplejerskerne, da mrådet nu pleves fr strt, g det er sværere at pnå det tætte kendskab til brgerne. En sygeplejerske frtæller, at hun, sm lkalkendt, af g til kntaktes af brgere i uden fr arbejdstid, sm beder m hjælp til sygepleje, g at hun har svært ved at sige nej. Der udtrykkes af andre sygeplejersker, at sygeplejegruppen er ikke hmgen, men delt p i nye g gamle, sm er tilbage fra før kmmunalrefrmen. Der pleves internt gså frskellige syn på faglighed g sygepleje, g et kultursammenstød, hvr erfaringer fra det gamle g krav til det nye endnu ikke har fundet et fælles fdslaw. Vi støtter p m hjælperne. Når de kmmer med et prblem, er det s der skal tage sig af det, hvad gør vi ved det. Dengang jeg var i den gruppe i Thybrønmrådet, da var det altid assistenten, der fik de der kmplekse, hun var altid i de der hjem, hvr det var sværest.. Der var der mere kntinuitet. Det var heller ikke så strt. Der kan j gdt være ngle SSH der har ngle kmpetencer, der er lige så udviklet sm en SSA. I et hjem. Måske bedre. Det er j hjem, hvr der kmmer t m mrgenen, t andre til middag, g t andre til eftermiddag. Og så starter det frfra m aftenen igen. Det er sm Fredericia banegård. Og det er sådan det er! Jeg føler mig gså udfrdret af ledelsen. Ergterapeuter g sygeplejersker deler kntr. Hjælpergruppen plever, det er let at kntakte sygeplejersken på kntret, g at sygeplejerskerne er nemme at kmme i kntakt med. Der er meget ur g snak i sygeplejekntret, g der bliver talt på kryds g tværs i kntret. Side 21 af 84

22 Når én persn siger eller spørger m nget, har øvrige sygeplejersker fte en mening eller tilføjelse. Sygeplejerskerne siger selv, der er mange frstyrrelser i arbejdet, g det pleves, sm m de selv frstyrrer hinanden meget. Både sygeplejersker g ergterapeuterne udtaler, at de er glade fr at arbejde sammen g de sidder side m side, kender hinanden, brgerne g pgaverne, gdt. De snakker meget let m tingene, brgerne g pgaverne. Både sygeplejersker g ergterapeuter, sm har været på diplmuddannelse, udtrykker ønsker m et bedre rehabiliterende tværfagligt samarbejde til gavn fr brgerne. De vil gerne arbejde mere tværfagligt, men ved ikke, hvrdan de skal kmme i gang med det. Man ved ikke helt præcist, hvad det er hinandens pgaver g mål i knkrete kmplekse brgerfrløb, g gensidigt ønskes det at ptimere det tværfaglige brgerfrløb. De tætte samarbejdspartnere undres ver at sygeplejerskerne går til mrådelederen med prblemer g pgaver, sm de øvrige faggrupper ikke ville kunne finde på at gøre, g det pfattes sm m, sygeplejerskerne ikke respekterer mrådelederens rlle g psitin. De tætte samarbejdspartnere mener, at den sygeplejefaglige gruppe smmetider har brug fr at få repeteret, hvad det er fr ngle tråde, de selv kan trække i. Ergterapeuten udtrykker en str anerkendelse af sygeplejerskerne, men gså en pfrdring til at tage et større ansvar, - Fr man kan faktisk rigtig mange ting, sm sygeplejerske. Beskrivelse af sygeplejerskernes kmpetencer, sygeplejefaglige pgaver g faglighed ud fra feltbservatiner, interviews g spørgeskemaer Hjemmesygeplejegruppens kmpetencer g tanker m sygepleje i fremtiden: Spørgeskemaundersøgelsen viste at ver 70 % af hjemmesygeplejerskerne har været uddannet i mere end 12 år, g 72 % har arbejdet sm hjemmesygeplejerske i mere end 4 år, hvraf 54 % har været ansat i deres aktuelle stilling i mere end 4 år. Det viser en meget str grad af erfaring g kendskab til kmmunen. Den resterende gruppe på 46 %, sm har været ansat mellem ½-3 år viser, at der på trds af den stre erfaring g kendskab, gså er udskiftninger g frnyelse g nyuddannede sygeplejersker, sm kmmer til med ny viden g andre øjne. I frhld til kmpetenceudvikling g efteruddannelse giver spørgeskemaundersøgelsen et skævt billede af sygeplejerskernes faglige ståsted, da det har vist sig at der i flere besvarelser ikke er skelnet mellem en hel diplmuddannelse g enkelte mduler på en diplmuddannelse. Der er kun meget få, sm har en hel diplmuddannelse, hvilket endnu er et generelt kendetegn fr hjemmesygeplejersker i Danmark. 36 % af hjemmesygeplejerskerne har inden fr de sidste 2 år efteruddannet sig med 2 diplmmduler i frhld til rehabilitering g sammenhæng i patientfrløb på diplmniveau, 14 % har andre mduler på diplmniveau. 16 % har deltaget i anden efteruddannelsesaktivitet af krtere varighed mkring rehabilitering, sammenhæng i patientfrløb g akut sygepleje. 66 % har indenfr de sidste 2 år deltaget i IT relaterede kurser, mens 34 % ikke har deltaget. Der var ved vergangen til den Elektrniske Patient Jurnal (EOJ).1 dags intrduktin. En del af denne undervisning danner baggrund fr hjemmesygeplejerskernes IT kmpetencer i frhld til de tiltagende krav til dkumentatin g brug af EOJ. En meget str andel af sygeplejerskerne frventer ifølge undersøgelsen at der i fremtiden vil pstå nye eller mere fremtrædende pgaver på langt de fleste fagmråder. Side 22 af 84

23 Op md 90 % af sygeplejerskerne frventer at de mere kmplekse kliniske sygeplejepgaver, de krdinerende, samt kmmunikative pgaver, vil blive betydeligt mere mfattende end nu, hvilket stemmer verens med KL g Sundhedskartellets rapprter m Fremtidens Hjemmesygepleje, så sygeplejerskerne i Lemvig Kmmune har en gd føling med udviklingen i sundhedsvæsenet. På ngle mråder, gså inden fr specifikke kliniske, krdinerende, samt de kmmunikative pgaver er der et meget strt spring mellem pgaver, der frventes at blive mere mfattende, g sygeplejerskernes nuværende kmpetencer. Det giver et fint fingerpeg m, hvilke knkrete faglige mråder sygeplejerskerne pfatter, at der kan sættes ind med videre kmpetenceudvikling på inden eller når sygeplejepgaverne pstår. Når det mhandler vurdering af egne kmpetencer indenfr de 12 indsatsmråder, sm sygeplejerskerne gennem EOJ er bekendt med g hidtil har udført, besvarer % af sygeplejerskerne, at de er enten meget gde eller gde til at vurdere g udføre sygepleje. Det vidner m, at sygeplejerskerne har et rigtig gdt tag i de pgaver, der udføres, hvilket gså må være frventeligt med den baggrund, erfaring g anciennitet, gruppen har sm helhed. Hjemmesygeplejerskernes nuværende sygeplejepgaver dækker ver et meget bredt mråde, hvr frmålet med sygeplejen er at udføre sygepleje g msrg, samt behandling, herunder palliatin g rehabilitering. Desuden er frebyggelse af sygdm, sundhedsfremme, samt medvirken til kntinuerlige, kvalitative g sammenhængende frløb hs alle brgere. Det betyder at sygeplejerskerne arbejder med såvel mnfaglige pgaver, sm med tværfaglige pgaver på tværs af fagmråder, øvrige kmmunale mråder g sektrer. Der er i Lemvig Kmmune både str frskel, g alligevel flere gennemgående træk fr den måde sygeplejen udføres g tilrettelægges i de 4 mråder. Generelt udføres sygeplejen på baggrund af viden g erfaring, faglighed, engagement g interesse, megen msrg, g et udtalt ønske m at udføre rigtig gd sygepleje. Det har ikke været muligt at sammenligne antal af besøg g indhld, men bservatinerne viste str frskel på både antallet af, g kmpleksiteten i sygeplejeindsatserne i de frskellige mråder, hvr gså tilrettelæggelsen af besøg i aftenvagten er meget frskellig. En str del af sygeplejerskernes pgaver hænger sm sagt sammen med krdinering g en ledende del af de sygeplejefrløb, hvr hjælpergruppen er invlveret. Og krdinering fylder meget med såvel planlægning af dagen g af egne pgaver i den gruppe, man er en del af. Krdinering indebærer gså tilrettelæggelse, aftaler, møder, uddelegering, infrmatin, dkumentatin g verlevering af pgaver til andre. Sygeplejerskerne beskriver verblik sm den vigtigste evne fr at kunne agere hensigtsmæssigt i det stre samspil. Hvilke pgaver udfører sygeplejerskerne nu? Der er ved bservatiner g fkusgruppeinterviews både sammenhæng g mdsætning med det sm både sygeplejersker g mrådeledergruppen giver udtryk fr i frhld til de sygeplejepgaver, der udføres. Både sygeplejersker g mrådeledergruppen er i deres ytringer enige m at sygeplejersker skal tage sig af de kmplekse sygeplejepgaver, men det er ikke helt så nemt at definere, hvad der er kmplekse g ikke kmplekse sygeplejepgaver, hvilket afhænger af kultur, hldninger g faglige synspunkter. Sygeplejerskerne vægter de sygeplejebesøg, hvr brgerne er mest syge g de terminale frløb, men plever, at det er de enkeltstående besøg sm tidsmæssigt fylder i dagligdagen, g sm fte kmpliceres af andre eller udefra kmmende faktrer. Side 23 af 84

24 Sammenhldt beskriver sygeplejerskerne bl.a.de kmplekse sygeplejepgaver, sm: Det er de der tekniske ting, kempumper - instrumentelle pgaver. Når det ikke er afklaret, hvad de fejler Når der er flere blde i luften, der skal håndteres.. Det kan være sår. Når de fejler flere ting eller har flere knkurrerende sygdmme ved samme persn. Det er de tunge plejepgaver.. De terminale frløb Når der er flere sygdmme, så er det brgeren der er kmpleks, g så gør det medicindseringen kmpleks. Hs ældre mennesker, hvr der er meget på spil, g mange prblematikker Kan gså være enkeltstående pgaver, men der kmmer fte flere ting i spil i samarbejdet med sygehus eller ambulatrium Sciale prblemstillinger i et hjem Demente g hjerneskadede Når vi skal støtte p m hjemmehjælperne De beskriver de ikke kmplekse sygeplejepgaver sm: Stabile medicindseringer g dsispakket medicin Øjendrypninger Fragmin injektiner Skift af smerteplaster Insulin Antabus Svært at sige, frdi der næsten altid dukker et eller andet p Ved feltbservatinerne ses en blanding af såvel kmplekse g ikke kmplekse sygeplejebesøg. Sygeplejepgaver pfattes g italesættes sm besøg g pgaver, g sjældnere sm frløb. Flere sygeplejersker udtrykker, at de meget gerne ville arbejde mere i tværfaglige frløb, frdi de mener, det vil gavne brgeren bedre, men de synes ikke, det er muligt frdi, dagen er fyldt af så mange enkeltstående besøg. Medicinadministratin g pgaver sm mhandler håndtering af medicin fylder meget i alle mråder. Alle 4 mråder har dagligt flere medicindseringer g bestillinger, men er gså præget af fejldseringer, restdseringer, efterdseringer, sm giver mange ekstrabesøg g ekstrapgaver. Ved feltbservatinerne sås flere gange utilstrækkelig selvkntrl ved medicindseringer, hvilket er en plagt årsag til fejldsering, g deraf ekstrabesøg. Der blev udver mange meget kmplekse, gså bserveret flere stabile medicindseringer. Sygeplejerskerne udtrykte, at brgeren ikke selv kunne magte at administrere sin medicin, eller på et tidspunkt ikke magtede det, g derfr er det en sygeplejefaglig pgave. I andre tilfælde vil lægen ikke være med til at vergå til dsisdispensering på trds af en beskrivelse af stabil medicinering g stabil tilstand hs brgeren. Medicin er i mange tilfælde fjernet fra brgerne varetægt, enten låst ned i medicinbks eller pbevaret af hjemmeplejen, hvrfra den leveres til brgerne. Medicindseringer varetages gså af nattevagten, g begrundes sm nemmere, tidsbesparende g i mere rlige mgivelser. Sygeplejerskerne har desuden en anden daglig håndtering af brgeres medicin. En pgave, sm ikke er kmpleks, men sm fylder i arbejdet hver dag. Medicinlevering er en kmmunal pgave, sm brgerne ikke betaler fr, g sygeplejerskerne må dagligt håndtere, frdele eller Side 24 af 84

25 levere medicin til brgere, sm ikke selv kan afhente medicin på aptek, da apteket kun leverer medicin til privatadresser i begrænset mfang, g i stedet leverer samlet til hjemmeplejen. Når sygeplejerskerne svarer på, hvad de vægter i deres sygeplejepgaver, er det ikke de enkeltstående pgaver, men de kmplekse pgaver der vægtes. Det er de terminale frløb, g at være der, hvr brgeren har brug fr det. Det er de kmplekse hjem med tværfagligt samarbejde, hvr der er brug fr krdinering. De dårlige brgere, der hvr der er knkurrerende sygdmme, g med de krniske sygdmme, g det er udskrivelserne. Det er det, sm er udfrdrende, selv m det gså tit er svært. Den sygeplejefaglige vurdering Sygeplejerskerne starter sygeplejepgaver hs brgere efter henvendelse fra læge, sygehus, hjælper eller brger selv. Sygeplejerskerne er pmærksmme på at følge de lægelige medicinske rdinatiner g er ikke i tvivl m, at det er lægen, sm har rdinatinsretten, g at deres egen pgave er, at vurdere brgeren g være i kntakt med lægen i frhld til behv fr ændringer eller afslutning i behandling. Henvisninger fra sygehuset følges i første mgang, men vurderes, ligesm den praktiserende læges, g tilpasses brgerens ændrerede behv i hjemmet g det kmmunale mråde. Behvet fr sygepleje vurderes ud fra et sygeplejefagligt perspektiv, g ændres, hvis ikke sygeplejersken er enig med den henvisende indsats eller plever at brgerens behv er anderledes. Sygeplejerskerne frtæller gså, at der fte hs den ældre del af beflkningen med tiden udvikler sig nye g flere prblemstillinger, sm sygeplejersken frtsætter med at tage sig af. Derfr får de ikke afsluttet indsatsen, gså selv m brgerens tilstand er blevet stabil. De ved gdt selv, at de har en tendens lige at sikre sig, at alt er helt OK. Dermed bliver brgeren vant til at sygeplejersken frtsat tager sig af sygeplejepgaver, sm de måske selv eller andre kunne vertage. Sygeplejerskerne plever fte, at der er et behv fr deres indsats fr at frebygge kmplikatiner på trds af, at der aktuelt ikke er kmplekse sygeplejefaglige prblemstillinger. Andre frløb, g fte hs den yngre del af beflkningen er afgrænsede g definerede, hvilket betyder, at sygeplejefrløbene afsluttes, når brgeren igen magter sin livssituatin. Ofte starter det med instrumentelle sygeplejepgaver, g så er det sådan, at når man først har fden indenfr i et hjem, så er der pludselig mange flere pgaver. Smmetider tøver vi lidt, g ser m det er en pgave fr s Det er vres vurdering. Ja, den der vurdering, den synes jeg gdt ngen gange kan være svær. Gør jeg det nu rigtigt, gør jeg det nu frkert? Ja. Vi har j kun s selv Der hvr der skal skabes et verblik. Hvr der er nget fysisk Kan de kmme rundt, har de det gdt sammen? Er der nget psykisk, Er der nget sygdmsmæssigt, vi skal have fat i. Det har vi træning i, lynhurtigt sådan, tuf tuf tuf sammen med brgeren at finde ud af, hvr der er et prblem henne, g så er vi gde til at få dem videre i teksten. Vi er tit blandet i det ved en udskrivelse, f.x. med en medicindsering, men der er tit flere pgaver, der bliver lagt på, når vi kmmer derud. Side 25 af 84

26 I alle mråderne udtrykker sygeplejerskerne str tilfredshed med at de selv vurderer sygeplejebehvene, g ikke har en central visitatin til sygepleje. De plever ikke, at de dermed selv visiterer til sygepleje på trds af, at det er det, de reelt gør. De tager det mere hen ad vejen, sm prblemerne dukker p. De udtrykker, at det til tider er svært at vide, hvad der skal til, men tænker ikke vurderingen ind, sm en visitatin til en knkret sygeplejeindsats. Sygeplejerskerne laver sygeplejefaglige vurderinger, men det sm kendertegner alle mråderne er en manglende beskrivelse af, hvad der er kmplekse g ikke kmplekse sygeplejepgaver, g hvad der berettiger en sygeplejefaglig vurdering til en sygeplejefaglig indsats. På den måde kan sygeplejen blive tilfældig, g der kan være frskel på hvilke sygeplejeindsats brgerne tilbydes.. Fr eks. kan stabile pgaver begrundes med en frebyggende indsats. J vi har da én sm har medicindsering hver 14 dag, sm bliver 101 år m lidt. Han har vel ikke andet, undtaget så når han er syg Jamen så har han j netp gså, g vi er med til han skal have nget antibitika på lager, sm frebyggelse fr et langt sygeleje, frdi vi kan sætte ind med det samme g undgå indlæggelse. Den manglende beskrivelse af den sygeplejefaglige vurdering kmmer til udtryk i den måde, sygeplejerskerne dkumenterer i EOJ. De beskriver bagud, hvad de har bserveret g gjrt i deres sygepleje. Det kan tydeligt ses, at de faglige begrundelser g faglige vurderinger ikke er nedskrevet g synlige. De pretter sygeplejeindsatser i EOJ ud fra jurnalntater, g sætter indsatserne på kørelisten. Der er ingen bestemt systematik i den måde, hvrpå der dkumenteres, g man skal være indfrstået fr at vide, hvad pgaven indenfr den bestemte sygeplejeindsats knkret indebærer. Mange af sygeplejerskerne bruger derfr en del tid på at frtælle g frklare hinanden, hvrdan tingene hænger sammen. Det sker meget ufrmelt, på kntret eller i pauser, men de plever generelt ikke, at de har meget tid til at tale sammen m brgerne, g at der går nget tabt, da de ikke kan få skrevet det hele. Denne dkumentatinsmetde er herskende i hjemmesygeplejerskernes kultur. De ved gdt, at deres tilgang til dkumentatinen g deres sygeplejepgaver er ustruktureret, g at de kunne blive bedre til at afslutte ngle pgaver, men de frtæller, at de ikke altid kan verskue det, når der på kørelisten står, at de skal udføre en pgave. De plever at f.eks ergterapeuterne har en mere systematisk tilgang til deres pgaver, g er meget bedre til at vurdere, udføre g afslutte deres pgaver. Sygeplejerskerne siger hermed, at de ikke benytter eller indtænker en grundlæggende mdel i sygepleje, sygeplejeprcessen, sm på samme måde kan systematisere sygeplejefrløb Side 26 af 84

27 Det er rigtig gdt med flere ergterapeuter. Jeg ser, at deres pgaver er ngle de får med genptræning, g så afslutter de dem. Hvrdan kan de afslutte frløb, når I ikke kan afslutte frløb? Hvad kan de? jeg har lært rigtig meget af vres ergterapeut, frdi jeg trr at ergterapeuterne i deres uddannelse har mere systematik i f t den slags ting.., g der bruger jeg mine øjne g øre til at lære endnu mere ift den systematiske måde, at arbejde på Ja, det frstår jeg simpelthen ikke Sygeplejerskerne udtrykker usikkerhed mkring hvilket service- eller kvalitetsniveau, der egentlig frventes, g hvilken rlle den sygeplejefaglige vurdering har i frhld til det. Vi får nk lavet et højere serviceniveau, end det kmmunen lægger p til at vi skal yde. Fr det er j ikke det, vi helst vil.. Hv, tænker jeg lige. Hvr står det lige henne? Vi kmmer fra 3 frskellige mråder, g j bare egentlig bare blevet placeret sammen, men vi har aldrig snakket dybdegående i grunden m, hvad vi ser, sm vres pgaver, g hvad vi har sm grundfundament fr hvad vi gør g ikke gør. Vi kender faktisk ikke niveauet fr, hvad der skal være.. Områdelederne er bekendt med, at sygeplejerskerne fte bliver usikre på, hvad de skal g ikke skal, frdi der ikke har været klare udmeldinger fra ledelsen mkring sygeplejerskernes arbejdspgaver g sygeplejeindsats. Når der mangler et fælles grundlag at vurdere det sygeplejefaglige niveau ud fra, har sygeplejersken j kun sig selv, sin faglighed g sin kultur at vurdere ud fra Områdelederen fra Lemvigmrådet har flere gange påpeget et ønske m at den øknmiske tildelingsmdel, sm frdeler ressurcerne mellem mråderne, genvervejes. Hun plever ikke, at frdelingen på nuværende tidspunkt er prprtinel med antallet af sygeplejepgaver. Side 27 af 84

28 Vi har j ingenting, der frtæller s, hvrdan vi visiterer sygeplejen. Det gør vi ud fra følelser, frnemmelser g erfaringer, g hldninger g tralulalej. Der er ingen regler fr det. Det kan gdt være de har de 12 indsats mråder, men de mangler j, g det gør vi j gså, en fælles hldning til, hvad er det egentligt knkret vi tager s af. Vi er begyndt at kigge på, hvad er det fr pgaver vi har, g så siger de bagefter, vi har ikke engang tænkt på det, vi har bare gjrt det fr det plejer vi så det er meget vi plejer De bliver nødt til at være skarpe på, hvad er det de skal lave sm sygeplejersker fr at de kan gå ind g visitere. Og det er der det kniber. Der kmmer altså gså lidt af deres persnlighed ind. Der er ngle der har et msrgsgen, der er så strt, g plus, der kan kmme nget kultur, nget tr, ind. Ledergruppen udtrykker, at det ikke er tilstrækkeligt, at sygeplejerskerne laver en sygeplejefaglig vurdering g så handler på den. De skal gså dkumentere, så der kan ses en sammenhæng med den sygeplejefaglige udredning, handleplaner g den pleje, de vil tilbyde brgeren. Og det hænger sammen med brugen af EOJ, sm flere af sygeplejerskerne plever, er svært at håndtere. EOJ - den elektrniske msrgsjurnal I december 2013 vergik hjemmesygeplejen g hjemmeplejen til en ny versin af den elektrniske msrgsjurnal, EOJ. EOJ er en meget str del af sygeplejerskernes daglige praksis, g et arbejdsredskab til dkumentatin, kmmunikatin samt planlægning af pgaver. Det er ligeledes ledelsens redskab til planlægning, statistik g kntrl. Hjemmesygeplejerskerne mdtg i nvember dags undervisning fr at blive intrduceret til det nye system. 1-2 sygeplejersker fra hvert mråde blev udpeget g undervist sm Superbrugere, g de fungerer sm støtte g undervisere ved sidemandsplæring i den daglige praksis i den videre implementering. De fleste funktiner g pgaver i det nye system, var sammenlignelige g kendte fra den tidligere versin, men anderledes at arbejde med i praksis. Undervisningen i januar 14 mhandlede prettelse g afslutning af brgerfrløb, planlægning af sygeplejepgaver, dkumentatin i frhld til de 12 indsatsmråder, kmmunikatin med læger/sygehuse g aptek, interne advisser, samt medicinbestilling. Sm nget nyt skulle der prettes sygeplejeanamnese ved hver ny henvendelse, g der blev undervist i brug af handleplaner. Der er desuden, i ngle mråder, indkøbt ipads, sm sygeplejerskerne kan tage med ud på sygeplejebesøg. Det betyder, at der kan dkumentere direkte, samt bestille medicin g besøget kan færdiggøres ude hs brgeren. Side 28 af 84

29 Ved bservatinsstudierne i april g maj var der ikke rutine i brugen, g der var str frskellighed i sygeplejerskernes kmpetencer i frhld til brug af EOJ. Der var ikke prettet sygeplejefaglig status eller handleplaner på ngen indsatser. Spørgeskemaundersøgelsen viste, at kun 66 % af sygeplejerskerne har deltaget i IT relatereret undervisning. Sygeplejestandarden Områdeledergruppen påbegyndte i 2013 udarbejdelsen af en kvalitetstandard, sm skulle beskrive krav g frventninger til hjemmesygeplejerskernes pgaver g ansvar på baggrund af Sundhedsstyrelsen g KL s anbefalinger m indsatser i hjemmesygepleje. Da det tidligt i feltbservatinsstudierne blev klart, at sygeplejerskerne manglede et fælles grundlag at vurdere sygepleje ud fra, blev der arbejdet videre med den påbegyndte kvalitetsstandard. Der var i første mgang brug fr en fælles ledelsesmæssig retrik mkring hvilke krav g frventninger, der reelt er til hjemmesygeplejerskerne. Derfr var det ikke en kvalitetstandard, sm beskriver det kvalitetsniveau, sm brgerne kan frvente, men en standard fr den sygepleje, sygeplejerskerne skal arbejde ud fra. Sygeplejestandarderne blev færdigbearbejdet g gdkendt i mrådeledergruppen i juli 2014, g er tiltænkt sm et fremtidigt dynamisk kvalitetsstyringsredskab. Baggrunden fr sygeplejestandarderne er at beskrive g sikre et ensartet sygeplejeniveau til alle brgere i kmmunen, uanset alder eller bpæl. Sygeplejestandarden har til frmål at danne grundlag fr, at sygeplejerskernes ansvars- g arbejdsmråde præciseres, at brgerne plever en gd kvalitet g sammenhæng i plejen inden fr de givne rammer, samt at styrke g sikre patientsikkerheden. Sygeplejestandarderne beskriver kravet m kvalifikatiner, samt hvilke kmpetencer sygeplejersker skal være i besiddelse af, g udvikle, samt hvilke indsatsmråder sygeplejersker skal beskæftige sig med i Lemvig Kmmune. Desuden beskriver sygeplejestandarden de kmplekse sygeplejepgaver i frhld til de 12 indsatsmråder, sm er defineret af Sundhedsstyrelsen, sm brgere kan mdtage sygepleje til. Med sygeplejestandarden præciseres det, at det altid er en sygeplejerske, sm har kmpetencen til at udarbejde en sygeplejefaglig vurdering. Hun har i praksis ansvaret fr at udarbejde en sygeplejefaglig udredning g dermed vurdere behvet fr sygepleje. Det betyder at alle, både de ældre g de yngre brgere, sm har behv fr sygeplejeindsatser, kan frvente en sygeplejefaglig vurdering af en sygeplejerske. Der var gså behv fr at beskrive, hvrdan sygeplejerskerne fremver skal vurdere, hvilken sygeplejeindsats, de fremver udøver ud fra sygeplejestandarden. Derfr blev der udarbejdet 2 instrukser, sm benyttes, når behvet fr sygepleje skal vurderes. Det er instruks fr Sygeplejefaglig udredning g fr Sygeplejefaglig pfølgning. Der er en meget tæt sammenhæng mellem sygeplejestandarden, instrukser g EOJ, sm samlet frventes at styrke sygeplejersken i sin vurdering af brgernes behv fr sygeplejefaglige indsats. Det er en frventning at sygeplejestandarden kan styrke fagligheden hs sygeplejerskerne ved at krav g frventninger, fra ledelsens side, gøres eksplicitte g mere klare. Prjektgruppen diskuterede, hvrdan det sikres, at sygeplejeindsatserne udføres på baggrund af samme viden g erfaring, g m vidensbaserede instrukser føjes til sygeplejestandarden, så de samme instrukser er gældende fr alle mråder. Der er kun meget få specifikke instrukser, sm udelukkende knytter sig til sygeplejerskernes fagmråder, g sm ikke vil kunne uddelegeres ved stabile frhld. Det betyder at yderligere Side 29 af 84

30 udarbejdelse af instrukser sættes uden fr prjektet, da de ikke skal knyttes alene til sygeplejestandarderne. De faglige instrukser skal være generelle g tilgængelige fr flere faggrupper g ansatte i ældremrådet. Ledelsens tanker g vervejelser mkring sikring af at sygeplejerskerne har de rette kmpetencer. I fkusgruppeinterviewet med mrådeledere g assisterende mrådeledere var der en livlig debat mkring, hvrdan de på nuværende tidspunkt bedst bruger g udvikler sygeplejerskernes kmpetencer. De er enige m, at det er svært at knkretisere præcist, hvilke sygeplejepgaver, sygeplejerskerne skal varetage nu g i fremtiden, da sygeplejerskerne indgår i et samspil med øvrige faggrupper i hvert mråde, g dermed hvrdan kmpetencerne bedst sikres. Der var flere mdeller på tværs af mråderne, g det bærer præg af, at der ikke er enighed m, hvrdan de samlet ser på fremtidens sygeplejersker. Når der ansættes nye sygeplejersker, er der fkus på at supplere med ny viden, samt en anden tilgang til at bruge evidensbaseret viden. Der er intern vidensdeling i sygeplejerskegruppen ved hjælp af plæring. Der mtales gså refleksin i sygeplejegruppen efter svære terminalfrløb, hvr det tydeligt kan høres, at sygeplejerskerne har ngle rigtig gde kmpetencer til at varetage sådanne svære g kmplekse frløb, g at der læres g erfares af de frløb. Jeg har ngle nøgle persner, i hvert fald inde fr krniker mrådet Vi prøver at give det til gruppen, sm den enkelte sygeplejerske har af kmpetencer, det lægger vi ud, g plærer hinanden fr at styrke hele gruppen. Fr vi er generalister, ikke? Vi har lige fået t nye, der bliver uddannet her den 20/6, så de kan altså nget. Vi havde sygeplejemøde, hvr vi drøftede nget, g næste dag km hun med nget evidensbaseret materiale. Det var da fantastisk. De der er uddannet nøglepersner, de skal gså bruges indenfr de mråder. Det handler m at have en lederkultur, hvr man, hvis der er ngle kmpetencer, eller en medarbejder der har, viser de har en kmpetence, sm man anerkender, at de har løst en pgave på en måde, der giver rigtig gd mening, g det er en metde, man gerne vil en anden gang. Men det med nøglepersner. Der er j frskel på det niveau, vi trr, vi løser det på, frdi det reginen gerne vil have. Det kan vi ikke.. Vi snakker meget m, hvrdan g hvrledes. Så jeg tænker, at hvis ikke man ved, hvad vres kernepgave er. Hvrdan kan man vide, alle de her ting, når vi ikke engang er fælles m, hvad det er vi skal, sm hjemmesygeplejersker? Side 30 af 84

31 Det er et generelt ønske at øge generalistniveauet fr sygeplejerskernes kmpetencer. Hvert mråde har udpeget nøglepersner indenfr udvalgte fagfelter. De har en særlig erfaring g pdateret viden i dette fagfelt, sm de øvrige sygeplejersker kan drage nytte af. Der er ansat 3 sygeplejersker med specialistfunktiner indenfr uddannelse, sår g demens, sm går på tværs af alle mråder. Disse 3 har længere efteruddannelse inden fr hvert felt, g øvrige sygeplejersker kan trække på deres viden. På spørgsmålet m, hvrdan de ved, m sygeplejerskerne udfører sygepleje på højt fagligt niveau eller hvrdan gd kvalitet på sygepleje måles, er det på nuværende tidspunkt ikke muligt at beskrive. Det handler meget m frnemmelser, g på det sm sygeplejerskerne siger g skriver. Højt fagligt niveau vurderes gså i frhld til tilbagemeldinger fra brgere, sm både er rs eller klager, g fra sygehuset, sm gså tilbagemelder, når et frløb g samarbejde er gdt, eller der er rapprteret en fejl sm UTH. Sygeplejerskerne s selvtilfredshed, når de kmmer hjem g er glade g har udført en pgave g er tilfreds i den. Det er frnemmelser. Faktisk frtæller det ikke nget m brgerens tilfredshed. Det skal være præget af en høj faglighed, at vi kmmer i de hjem, sm sygeplejersker, hvr det er relevant, at der er behv fr en sygeplejerske. Det er tak i Det er den avisen, - g en måde, man kan chkladekurv se, de dkumenterer Selv m fagligheden på. er der, så synes jeg at persnligheden spiller meget ind ver, sm man sidder der fælles med dem. Brgerne skal have en tydelig vi skal være bedre til at sige, hvad er det hjemmesygeplejersken gør. det at turde italesætte, allerede, når man starter en indsats p, at den frhåbentlig stpper igen. Det trr jeg er vigtigt. Ledergruppen er enig m, at brugen af sygeplejestandarderne g dkumentatin med handleplaner vil kunne synliggøre sygeplejerskernes kmpetencer g kvaliteten af sygeplejen på et mere kvalificeret g bedre grundlag end nu. Sundhedschefen er klar i mælet, når hun udtaler at sikringen af såvel sygeplejerskernes, g de øvrige faggruppers kmpetencer, er et ledelsesansvar. Der er faglig persnaleledelse, g når mrådelederne selv er sygeplejersker, har de det verrdnede sygeplejefaglige ansvar i hvert enkelt mråde. Områdeledergruppen, er et ledelses fagråd, der fremstår samlet, såvel indad- g udadtil. Sundhedschefen fremhæver at mrådeledergruppen skal vide, hvr den samlede sygeplejerskegruppe fagligt står, g være enige m, hvr de skal hen i frhld til de nye udfrdringer, fremtiden byder på. Hun siger, at der samtidig er plads til, at hvert mråde tager hensyn til aktuelle interne frhld, g måske ikke har samme muligheder. Men brgerne i Lemvig kmmune skal kunne frvente samme sygeplejefaglig indsats, hvr end i kmmunen, de br, da sygepleje er et retskrav, sm ledelsen, gennem sygeplejerskernes faglighed g vurdering, er frpligtet til at sikre brgeren. Side 31 af 84

32 Det er mrådeledernes ansvar at sikre det fælles grundlag fr sygeplejen, g samtidig være tæt på hjemmesygeplejerskerne i dialg mkring aktuelle pgaver g udfrdringer. Sundhedschefen er sikker på, at der i fremtiden kmmer der betydelig flere pgaver til sygeplejerskerne i kmmunerne, g at de derfr er nødt til at slippe ngle af de nuværende pgaver, frdi der højst sandsynligt ikke følger øknmiske ressurcer med de nye pgaver. Derfr må der samarbejdes med andre faggrupper, g sygeplejepgaverne må specificeres g lagdeles mere, således at sygeplejersker udfører kmplekse sygeplejepgaver, hvilket sygeplejestandarderne lægger p til. Scial g sundhedsassistenterne må i højere grad gså kmpetenceudvikles, så de kan vertage g løse ngle sygeplejepgaver, sm på nuværende tidspunkt løses af sygeplejersker. Det er en str pgave fr mrådelederne, g en prces i sig selv, at få det beskrevet g iværksat. Sundhedschefen afslutter med, at denne udviklingsprces nu er startet med sygeplejerskerne, g den skal følges p, så samarbejdet mellem faggrupperne sikres, g det bliver mere klart fr alle, hvem der har de rette kmpetencer til at løse en given pgave i frhld til dens kmpleksitet. Infrmatinsmøde Sygeplejersker, mrådeledere g assisterende mrådeledere blev på et 3 timers møde infrmeret m Sygeplejestandarderne, sm er udarbejdet til g gdkendt af mrådeledergruppen. Frmålet med infrmatinsmødet var at præcisere de krav g frventninger, der i fremtiden vil være til hjemmesygeplejerskernes indsats i frhld til at sikre at brgere i Lemvig Kmmune, uanset hvr de br, har ret til et ensartet sygeplejeniveau. Efter en generel intrduktin til Sygeplejestandarden, g dens tætte sammenhæng med EOJ, var der gruppearbejder med cases, hvr sygeplejerskerne arbejdede med sygeplejefaglige vurderinger i frhld til de 12 indsatser i Sygeplejestandarderne. Tilbagemeldingerne på mødet: Det der ikke er beskrevet i sygeplejestandardern e er ikke sygeplejepgaver.. Der er frskel på, hvad sygeplejestandarde n siger vi skal gøre, g det vi gør Den kan hjælpe s til at blive mere klar i mælet i frhld til, hvad vi vil med hjemmehjælpen. Det er bedre end msrgsntater Det skal ned på praksisniveau, hvis det skal kunne bruges sm et arbejdsredskab. Instrukserne mangler. De bliver nødt til at kmme inden fr en verskuelig tidsrække. Kulturerne er meget frskellige i de frskellige mråder g det betyder, at standarderne vil blive tlket frskelligt, hvis der ikke er instrukser. Der var mange af sygeplejerskerne, sm mente, at Sygeplejestandarderne kunne være et gdt redskab. Der var gså en del skepsis, sm bl.a. handlede m den tid, der er afsat til at lave en Side 32 af 84

33 sygeplejefaglig udredning g behvet fr mere undervisning i at lave handleplanerne. Der var enighed m at det vil være tidskrævende, da det vil betyde en helt anden tænkemåde. Ikke at det er ukendt, men helt andre rutiner, da dkumentatinen fremver skal være fremadrettet. Efterfølgende havde mrådeledere tilbagemeldinger fra hvert mråde. Der var i et mråde frygt fr at arbejdet med sygeplejestandarder ville betyde ansættelse af andre faggrupper i stedet fr sygeplejersker, mens der i andre mråder var tr på, at sygeplejestandarderne med tiden vil give bedre kntinuitet g sikkerhed i plejen. Det std klart, at det kræver str ledelsesfrankring at sikre efterlevelse af sygeplejestandarderne, g at mrådelederne samlet er enige m, hvad kmpleks sygepleje er. Wrkshp fr sygeplejerskerne Wrkshppen var til at begynde med planlagt til infrmere sygeplejerskerne m hidtidige resultater af undersøgelserne g prjektet, samt give mulighed fr at verificere de indsamlede data, g kmme med input til det videre arbejde. Prjektgruppen ændrer dette til en mere praksisrelateret wrkshp, der er mere knkret i frhld til sygeplejerskernes hverdag g sygeplejestandarden, sm der skal arbejdes videre med. Frmålet med wrkshppen er: Orientering m prjektets gang g de hidtidige resultater fra feltbservatiner g fkusgruppeinterviews. Sygeplejerskerne skal blive mere frtrlige med Sygeplejestandarden g sammenhængen til EOJ. Ledernes rlle g retning i frhld til arbejdet med g implementeringen af Sygeplejestandarderne. Det blev en eftermiddag på 4 timer, hvr knap 40 sygeplejersker deltg. Prjektets freløbige resultater blev fremlagt. Først besvarelserne fra spørgeskemaundersøgelsen med fkus på hjemmesygeplejerskernes vurdering af nuværende kmpetencer i frhld til sygeplejepgaver, samt frventninger m fremtidens sygeplejepgaver, g derefter blev de freløbige resultater fra feltbservatiner g interviews fremvist g beskrevet sm kendetegn på den kultur, sm hjemmesygeplejerskerne befinder sig i. Der var meget få kmmentarer til dette. Områdelederne rienterede m deres tanker m sygeplejestandarden g præciserede: Sygeplejestandarderne er med til at sikre, at vi bliver mere bevidste m hvad vi gør g hvrfr vi gør det, g at de skaber sammenhæng g refleksin, sm er til glæde fr både brgere g persnale. Lige nu er det meget mnfagligt, men på sigt betyder det, at det tværfaglige bliver stærkere. Side 33 af 84

34 Derefter var der, med udgangspunkt i Sygeplejestandarderne, specifikt fkus på, hvrdan der kan arbejdes med en ensartet sygeplejefaglig vurdering af sygeplejeindsatserne, på tværs af de 4 mråder. Derfr var der både grupper på tværs af mråderne g til slut arbejde i en gruppe, sm repræsenterede eget mråde. Med udgangspunkt i en case, skulle grupperne vurdere g dkumentere den sygeplejefaglige status i EOJ. Superbrugere var skrivere i hver gruppe, g mrådeledere g assisterende mrådeledere var facilitatrer. Sygeplejerskernes aktivitetsniveau var dagen igennem højt, g der var livlig debat i grupperne, hvr både uklarheder, frustratin g skepsis var blandet med ivrigt engagement g refleksin. Hvr skal vi få tiden fra. Det tager rigtig lang tid! Man kan ikke lave handleplaner på alt hvad vi laver, i EOJ Vi må altså huske på, at det i bund g grund ikke kun handler m EOJ g dkumentatin, men m, hvad grundlaget i Sygeplejestandarderne skal betyde fr sygeplejen i fremtiden. Den videre arbejdsprces I tiden efter er det blevet tydeligt at Prjekt hjemmesygepleje har påvirket sygeplejerskerne g mrådelederne gennem hele prcessen. Der er samtidig flere nye tiltag i rganisatin g i hjemmesygeplejen. De nye spørgsmål, ny retrik, frandringer i rganisering g mverden påvirker både arbejdsprcessen g måden, der arbejdes på. Det mærkes i sygeplejerskernes dagligdag g i mrådeledernes arbejde. Der kan fr den enkelte sygeplejerske pstå usikkerhed på, hvad fremtiden vil bringe fr mig, mit arbejde g mit mråde, hvilket blandt andet km til udtryk på infrmatinsmødet g wrkshppen. Side 34 af 84

35 Prcessen i dette innvatinsprjekt, har under hele frløbet været påvirket af de tiltag g den udvikling, der knstant fregår hs sygeplejerskerne, i mrådeledergruppen, i rganisatinen g i mverdenen. Hjemmesygeplejersker Sygeplejestandard. Rehabilitering. Sammenhængende brgerfrløb. Efteruddannelse - msætte i praksis. Faldprjekt. Tidlig psrings-prjekt, Kvalicare. Organisatin Oprettelse af døgnrehabilitering. Tryghedshtel. Besparelser på næste års budget. Omlægning. Omstrukturering. EOJ EOJ Elektrnisk msrgsjurnal - Implementering ny versin. Omverden Det Nære sundhedsvæsen. Brgere. Patientsikkerhed g Kvalitet. Prjekt Hjemmesyge pleje Områdeledere Drift. Øknmi. Ledelsesfrankring. Lederefteruddannelse. Implementering. Efter sygeplejestandarden er præsenteret fr sygeplejerskerne i alle mråderne er implementeringen af Sygeplejestandarden i hverdagen det næste skridt i prcessen Det aftales i prjektgruppen, at der skal udarbejdes knkrete implementeringsplaner, hvri der skal indgå sygeplejefaglige udredning i EOJ på nuværende kmplekse g hs alle nye brgere efter den gdkendte instruks. Det skal give sygeplejerskerne den systematiske tilgang til fagligt at vurdere brgeres behv fr sygepleje, g redskab til afgørelse af hvilken sygeplejeindsatser der kan skal udføres. Områderne har udarbejdet implementeringsplaner fr at sikre frankring i praksis. Et mråde har tilført ressurcer resten af året ved at ansætte en sygeplejerske mere, sm kan give de faste sygeplejersker mere tid til at udarbejde sygeplejefaglige udredninger g handleplaner. Andre mråder har derudver planlagt g afviklet sygeplejersketræf 2 timer ugentligt, hvr sygeplejerskerne får mulighed fr at gå fra de vanlige pgaver g sidder i rlige mgivelser g arbejder med sygeplejefaglig udredning i EOJ. Der er planlagt støtte i frm af en superbruger g en leder er til stede. Side 35 af 84

36 Efter en af de første gange frtæller en assisterende mrådeleder: T erfarne sygeplejerske har i dag siddet sammen fr at lave sygeplejefaglig status inde på kntret. De siger, at de ikke kan lave den, frdi man j er nødt til at sidde sammen med brgeren. Der er så mange ting, de ikke ved m brgeren, selv m de er kmmet i hjemmet i flere år, men ikke lavet en systematisk vurdering. Denne udtalelse understøtter den hidtidige pfattelse g tilgang til sygeplejepgaver, hvr den sygeplejefaglige vurdering ikke har været bevidst italesat eller dkumenteret. Desuden frtæller det, at den sygeplejefaglige status ikke handler m dkumentatin g EOJ, men m ændret tilgang til brgerne g sygepleje, hvr hensigten er at, netp brgerne skal være i fkus g deltagende mkring vurdering af helbred g sygeplejebehv. Da episden diskuteres på prjektgruppemødet, blev det fr ngen endnu mere klart, at EOJ kun er et redskab, men at sygeplejestandarden er det grundlæggende fundament at yde sygepleje ud fra. Prcessen med udviklingen g implementeringen af sygeplejestandarden har i høj grad været påvirket af implementeringen af den nye versin af EOJ, sm gså har været tidskrævende. Da sygeplejestandarden g EOJ ptræder i et tæt samspil med hinanden, kan det være vanskeligt at skelne faktrerne fra hinanden. Da frskellen bliver præciseret, bliver det det meget mere klart fr sygeplejerskerne. En måned senere udtaler en af de t sygeplejersker: Jeg g en kllega har været ude hs en brger g lave en sygeplejefaglig status. Hvr var det gdt! Han fejlede alt muligt, sm jeg ikke vidste. Han frtalte rigtig mange ting, sm jeg må tage højde fr.. Det var super gdt, men gså svært at hlde rede i både at skrive g snakke med brgeren. Side 36 af 84

37 En anden sygeplejerske kntakter mig vedr. den sygeplejefaglige status, g de pgaver hun skal løse. Hun er usikker på hvad hun skal skrive frdi hun pfatter pgaven sm stabil, men hun skal udføre den, g have den i sin pmærksmhed, frdi der ikke er andre, sm kan. Manden har haft en appleksi. Han er nu i en stabil tilstand, g hans medicin er stabil, så han er vergået til dsisdispensering. Lægen har rdineret BT hver 2. måned, g vi skifter KAD hver 8. uge. Ellers er han stabil. Men jeg har en sygeplejeindsats med ham hver 2. uge, frdi han ikke selv kan afhente sin medicin pga den nedsatte gangfunktin, så vi skal aflevere den. Enten s, eller jeg skal udlevere til hjælperen. Det er j stabilt, g vi skal j udføre kmpleks sygeplejepgaver Hvad skal jeg skrive i den handleplan? Hvad er målet med min indsats? Der er sat en prces i gang, hvr sygeplejerskerne ser på deres vante praksis med andre øjne, g de reflekterer ver pgaver, sm de tidligere ikke har sat rd på, i hvert fald ikke på skrift. Den fremadrettede prces handler m at kunne adskille, g pfatte den sygeplejefaglige udredning sm et udgangspunkt fr den sygeplejefaglige indsats, g dermed kunne afgøre g dkumentere m der er tale kmpleks sygepleje, sm skal udføres af sygeplejersker. Den systematiske dataindsamling m brgeren g dennes helbredstilstand skal bygges på en samtale g klinisk undersøgelse af g med brgeren. Herefter danner, sygeplejerskens faglige refleksiner baggrund fr dkumentatinen i EOJ. Mdellen, sm er illustreret på næste side, er en mdel af sygeplejeprcessen, hvri sygeplejen ses, når den udøves, reflekteres, g dkumenteres g evalueres. Sygeplejeprcessen ligger til grund fr pbygningen af EOJ, g kan illustreres ved denne mdel. Side 37 af 84

38 Figuren illustrerer sygeplejeprcessen, hvr rød er sygeplejeindsatsen, grøn er refleksiner, g blå dkumentatinen i EOJ Henvendelse m brger Sygeplejeanamnese i EOJ Er det en stabil g frudsigelig sygeplejepgave? Er det en kmpleks, sammensat g ufrudsigelig sygeplejepgave Besøg brger, vurder prblem i frhld til Sygeplejestandarden. Udfør sygeplejepgave g aftal mål g plan med brger Handleplaner med tidsbestemt g målbart mål g planlagt pleje i EOJ Udfør planlagte sygeplejeindsatser hs brger Evaluere m indsatsen har haft planlagt effekt med brger Beskrive evaluering i EOJ Besøg brger med henblik på samtale g sygeplejefaglig udredning ud fra Sygeplejestandarden. Sygeplejefaglig status i EOJ. Hvilke sygeplejeprblemer er kmplekse / ikke kmplekse? Hvad kan en sygeplejefaglig indsats betyde fr effekten? Hvilken indsats skal der til? Hvad skal pririteres? Hvrdan bliver kmpleksiteten frenklet? Skal jeg afslutte indsatsen?? Ny plan? Behv fr sygeplejefaglig status? Handleplaner med tidsbestemt g målbart mål g planlagt pleje i EOJ Udfør planlagte sygeplejeindsatser hs brger Sygeplejefaglig status, revideret handleplan eller afslutte frløb i EOJ Evaluere m indsatser har haft planlagt effekt med brger Skal jeg afslutte en eller flere indsatser? Er det nu en stabil g frudsigelig sygeplejepgave eller frtsat en kmpleks, sammensat sygeplejepgave? Beskrive evaluering g revisin af den sygeplejefaglige status i EOJ. Revideret handleplan eller afslutte frløb i EOJ Side 38 af 84