Handleplan for læsning på Knudsøskolen.



Relaterede dokumenter
Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning.

Horsens Kommune. Bankagerskolens handleplan for læsning og skrivning

Handleplan for læsning Holmebækskolen

Handleplan for læsning Sødalskolen August 2012

Handleplan for læsning på Stilling Skole

Handleplan for læsning

Gadstrup Skoles læsehandleplan

Handleplan for læsning Sparkær Skole

Læsehandlingsplan. Hovedområde Fokuspunkter Side Indledning 2

Forord. Mål. Tiltag. Læsehappenings

TØNDER DISTRIKTSSKOLE

Børnehaveklasselæreren og. Undervisningen er differentieret, alle elever ud vikler skriftsproglige undervisning tager forside/bagside og brug af

Skriftsproglig udvikling på begyndertrinnet og støtte hjemme. Overordnet teori

Ringsted Lilleskole Læsepolitik

Læsepolitik Skolen på Duevej

Læse-skrivehandleplan

0. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

Afdeling 1. Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Hvad er skolens overordnede formål med læseindsatsen?

Funder-Kragelund Skoles læsepolitik

1. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer. Læsetræning og automatisering. Læseforståelse Understøtte skriveglæde Lyd-og bogstavtræning

Læsepolitik 2010/11 Vadgård skole

Læsehandlingsplan. Formål

På Lynghedeskolen arbejder vi målrettet med læsning. Vi har fokus på såvel læsefærdighed, læseforståelse, læselyst som skrivelyst.

Tjørnelyskolen prioriterer læsning og udvikling af elevernes læsekompetence særligt højt.

0. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

LÆSEHANDLINGSPLAN Frederiksgård Skole

Dybkærskolens handleplan for inklusion af elever i læsevanskeligheder i klasse

Læsning og skrivning i 4. til 6. klasse. Skoleområdet

Hastrupskolens læsehandleplan 2010/2011

5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

THOMASSKOLENS LÆSEPOLITIK

Forskning viser, at forældre er rollemodeller for deres børn, både når de taler, skriver og læser.

Handleplan for læsning

Læsevejlederens funktioner

Forord. Mål. Tiltag. Læsehappenings

Handleplan for læsning

Handleplan for læsning; indskoling, 3. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning

HANDLEPLAN FOR LÆSNING LØGSTRUP SKOLE Indhold:

TESTHANDLEPLAN

Handleplan for læsning

Indhold af Paradisbakkeskolen afd. Nexøs læsepolitik

6. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

LÆSEHANDLINGSPLAN TINGBJERG HELDAGSSKOLE

Læsehandlingsplan Langholt Skole

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen

Handleplan vedrørende skolens læsepolitik.

Handleplan for. læsning. Skovboskolen

Kompetencecenter på Sebber Skole

Status for sprog og læsning i indskolingen

ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK

Læsehandleplan 2011 / 2012

Læsehandleplan for Kastrupgårdsskolen 2018/19. Formålet med læsehandleplanen. Status

Mål for læsning på Nørrebro Park Skole

Skoleåret 2013/ Viborg Kommune

Handleplan for læsning; indskoling, 1.klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring. Skoleområdet. Indskoling

Handleplan for læsning. Skals Skole

5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

Retningslinjer og procedure for afdækning af ordblindhed (dysleksi) i Egedal Kommune

Hornum skole. Dette arbejder vi med i alle årgange:

Læse- og sproghandleplan Herstedøster Skoles læse- og sproghandleplan

1. fase (0. 3.kl) 2. fase (4. 6.kl) 3. fase ( kl)

LÆSNING SPANGSBJERGSKOLEN

ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK

Lolland Kommunes skriftsprogsstrategi er en del af kommunens Børneog ungepolitik og læsning er politisk indsatsområde i Lolland Kommune.

Handleplan for. læsning. Skovboskolen

Kommunal evaluering af dansk (skriftsprog), matematik og engelsk i Syddjurs kommune

Udvikling af sprog- og læsefærdigheder i overbygningen

LÆSNING I OVERBYGNINGEN. Handleplan for læsning i overbygningen

8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

Handleplan for læsning på Rougsøskolen Mellemtrinnet

Læsevejlederen som ressourceperson

Vemmedrupskolens handleplan for læsning

3. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

STANDARD FOR ELEVER I SKRIFTSPROGSVANSKELIGHEDER I ALMENE SKOLETILBUD. evaluering, test og tiltag i skolen

Skolens handleplan for sprog og læsning

DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE

Læsepolitik for Christianshavns skole

GUIDED READING teori og praksis. Oplæg ved netværksmøde for læsevejledere i grundskolen. Efterår 2018

Temahæfte. Inklusion. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd

Peder Lykke Skolens læsepolitik april 2018

Ulbjerg SDI Handleplan for læsning

Læsehandleplan for Ellemarkskolen

Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune

Læseindsats og handleplan for læsning på Skolen ved Sundet

Standard for elever i skriftsprogsvanskeligheder i almene skoletilbud evaluering, test og tiltag i skolen

Handleplan for læsning på Skt. Klemensskolen

L = A x F (Læsning er lig med afkodning gange forståelse)

Skoleåret 2012/ Viborg Kommune

Lolland Kommunes læsestrategi

Årsplan for dansk i

Bilag til Merete Brudholms artikel. Bilag 1. Læsning i alle fag

Støtteundervisning på Den lille Skole

Skolens handleplan for læsning og skrivning

Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune

Transkript:

Status: En målrettet indsats i læsning på alle klassetrin, der giver positive resultater i diverse læseevalueringer. (LUS, sprogscreening, DVO, OS, SL samt Nationale test). Af tiltag kan nævnes: 1. Målrettet undervisning i lydret læsning 2. 2. læsechance 3. Læsebånd 4. Generel anvendelse af Cooperative Learning i undervisningen 5. Større fokus på evaluering Ad 1: I hele Yngste Team: 0., 1., 2., og 3. klasse arbejdes der målrettet med afkodning i læsning. Der anvendes et fælles lærebogssystem (aktuelt: Den første Læsning ) og der bliver nu undervist intensivt i 0. klasse i lyde, sprogforståelse og læseøvelser. Der arbejdes også med tidlig skrivning, som en vej til lydret læsning. 0. klasse evalueres med bl.a. sprogscreening. Fagmålene i sprog og læsning i er rykket fra 1. klasse ned i 0. klasse. Kommende lærere i 1. klasse har timer i 0. klasse. Alle undervisere er optaget af at udvikle den lydrette læsning og kobler automatiseringen i afkodning med forskellige værkstedsorienterede opgaver. Ad 2: Børn med langsom læseudvikling i slutningen af 1. klasse sikres ekstra undervisning til konsolidering af læsningen i 2 klasse. Der arbejdes individuelt med fonologi og læsestrategier. Ad 3: Alle børn på alle klassetrin læser 20 min. hver dag. Det styrker både hastighed, sikkerhed og læsemængde, men også hele læsekulturen. Ad4:Alle lærere på alle klassetrin har været på kursus i Cooperative Learning og anvender denne pædagogiske tænkning, som en motiverende og aktiverende metode og praksis. Anvendes både til grammatisk og semantisk træning.

Ad 5: Der er generelt en større efterspørgsel på evalueringsredskaber. LUS har været det mest anvendte læseevalueringsværktøj helt fra 0.klasse, men får nu følgeskab af Nationale test, som evalueringsredskab. Den generelle indsats i indskolingen (0., 1., 2. og 3. klasse) Mål for alle elever: Arbejder med talesprog og skriftsprog med lyst, glæde og motivation Videreudvikler ordkendskab og begrebsdannelse Udvikler grundlæggende skriftsproglige færdigheder, herunder sikre afkodningsstrategier Opnår kendskab til og anvender enkle forståelsesstrategier Mestrer lydret stavning og kan anvende IT Læser og skriver aktivt og meningssøgende 0. klasse: Der etableres et pædagogisk opkvalificerende læringsmiljø med sprogstimulerende og læseforberedende aktiviteter, som kan øge elevernes ordforråd, begrebsverden og virke motiverende for den videre sproglige udvikling. Der arbejdes bl.a. med: Samtale, oplæsning, dialogisk oplæsning, rim og remser, rytme, sproglege, pædagogiske spil og it. Der undervises eksplicit i skriftsprogets fonetiske principper (aktuelt i systemet På vej til den første læsning ) med afkodning som mål. Der arbejdes kontinuerligt med tidlig (opdagende) skrivning til understøtning af fonetisk afkodning gennem meningssøgende aktiviteter. Der gennemføres sprogscreening i begyndelsen og ved slutningen af 0. klasse og der laves løbende evaluering med LUS. Kommende dansklærer i 1. klasse har timer i 0. klasse med fokus på sparring med 0. klasse s læreren samt på kontinuitet og sammenhæng i overgangen mellem 0. og 1. klasse. Dette sikrer en målrettet læseundervisning i 1. klasse. Pædagoger fra SFO deltager i undervisningen.

1. klasse: Efter 0. klasse arbejdes der videre med udviklingen af et funktionelt bogstav / lydkendskab, nu med større fokus på afkodningsstrategier. F.eks. stavelsesdeling, vokallyde, rimdele og ordgenkendelse. Dette bruges aktivt i forbindelse med f.eks. selvstændig skrivning af tekster. På dette tidlige tidspunkt anvender eleverne børnestavning. Sprog og begreber videreudvikles og børnene skal læse lydrette ordrige tekster. Læsningen forgår både i skolen og i hjemmet. Der arbejde aktuelt med systemet: Den første læsning. Der er altid bøger til selvstændig læsning til rådighed i klassen. Arbejdet med at gøre eleverne til aktive brugere af læsning og skrivning stimuleres med mange forskellige aktiviteter, som foregår både fælles på klassen, i mindre grupper, ved makkerarbejde og individuelt. Aktiviteterne kan være: Daglig læsning, læseteater, skrive til billeder, temaer, værkstedsarbejde, CL og IT. Pædagoger fra SFO deltager i undervisningen. Læsningen evalueres med LUS, læseevalueringsværktøjet fra Den første læsning og evt. Porte Folio. Børn med langsom/problematisk læseudvikling indstilles til læseløft i 2. klasse. LUS mål i 1. kl.: pkt. 9 2. klasse Aktiviteter og arbejdsmåder fra 1. klasse videreudvikles, men nu stilles der krav om større læsemængde. Fokus er stadig på afkodningsstrategierne - nu med konsolidering for øje. Den fonetiske afkodning kobles nu målrettet med forståelsesstrategier. Der arbejde aktuelt med systemet: Den første læsning Undervisning i genrer og genrekendskab f.eks. forskellen på en fagbog og et eventyr og hvordan man læser dem begge eller hvordan læses matematikbogen?

Introduktion til enkle notatteknikker: styrkenotater og begrebskort. Der arbejdes med ordkendskab og evt. temaordbøger. Den skriftlige kommunikation intensiveres og der arbejdes med enkle retstavningsregler. Den skriftlige produktion er dog stadig domineret af lydret stavning. Der undervises generelt i brug af IT og specifikt i CD ord. Pædagoger fra SFO deltager i undervisningen. Elever med langsom læseudvikling tilbydes (intensiv) undervisning i afkodnings- og forståelsesstrategier. Læsningen evalueres med LUS og Nationale Test og evt. Porte Folio. LUS mål i 2. klasse: pkt. 12. 3. klasse: Målet er, at afkodningen er på plads efter 2. klasse. Fokus er derfor på konsolidering, øgning af læsemængde, hastighed og forståelse. Der undervises eksplicit i læseforståelsesstrategier som: nærlæsning og inferenslæsning.(læs på, mellem og bag linjerne.) Aktuelt: Den sikre læsning Undervisning i læsning og skriftlig produktion af genrer f.eks. faglitteratur. Faglærerne fokuserer på og underviser i læsning i eget fag f.eks. matematik. Undervisning i ortografisk stavning, hvor målet er reducering af stavefejl i skriftlige produkter. Undervisning i både læsning og anvendelse af IT genrer. CD ord anvendes efter behov ved PC skrivning. Læsningen evalueres med DVO i begyndelsen af 3. klasse, LUS og evt. Porte Folio. LUS mål i 3. klasse: Punkt 15.

Den generelle indsats på mellemtrinnet (4., 5. og 6. klasse) Mål for alle elever: Fastholder lyst, glæde og motivation i arbejdet med sprog og skriftsprog Videreudvikler ordkendskab og begrebsdannelse gennem nærlæsning af fagudtryk, fortællesprog og fremstillingsform. Mestrer en hurtig og flydende afkodning Videreudvikler fleksible forståelsesstrategier til brug i alle fag Gradvis mestrer en korrekt, ortografisk stavning og anvender IT hensigtsmæssigt Læser og skriver aktivt og meningssøgende Afkodningen er konsolideret og der arbejdes nu målrettet med forståelsesstrategier gennem forskellige undervisningsmetoder/systemer, hvor der undervises eksplicit i læseforståelsesstrategier som: nærlæsning og inferenslæsning.(læs på, mellem og bag linjerne - samt: før, under og efter strategierne) Aktuelt: Læsedetektiven Der arbejdes målrettet og specifikt med forskellige genrer og sproglige virkemidler både som læsning og skriftligt udtryk. Læsemængde og hastighed øges. Optimering af faglig læsning i alle fag for at styrke læsestrategierne: Skolens læsebånd kvalificeres med kurser i faglig læsning, faglærerne fokuserer på og underviser i læsning i eget fag f.eks. matematik, øget fokus på læsning af multimodale tekster. Der arbejdes f.eks. med notatteknikker, ordkort, genfortælling, to-kolonne notater samt med CL strukturer. Der arbejdes målrettet med undervisning i ortografisk stavning med større fokus på elevens retstavning. Der tilbydes evt. ekstra stave- eller læsekurser til elever med usikre strategier. Der fokuseres på IT og selvstændige projekter med emner efter interesse/eget valg. Læsningen evalueres med Nationale Test i 4. og 6. klasse og løbende med LUS. Retstavningen evalueres bl.a. med ST-prøver. Mål for LUS i 6. klasse: punkt 18 a.

Læsevejledning: Skolens ressourcecenter arbejder sammen på forskellige områder. Læsevejleder, koordinator for specialundervisning, IT vejleder og bibliotekar arbejder sammen med lærerne om læsefaglige udviklingspotentialer og problemstillinger. Læsevejleder Samarbejder med skolens diverse fagudvalg, ressourcepersoner og skolens ledelse. Hjælper testlæreren med at gennemføre faglig prøvetagning (læse-, stave og sprogtest). Deltager i evaluering af disse ved efterfølgende læsekonferencer i de to teams. Mulighed for vejledning/sparring i klasseteam. Laver læsekurser og læseløft i samarbejde med ressourcecenteret. Vejleder i forhold til læseindlæring og læseforståelse. Holder sig fagligt opdateret og deltager i relevante kurser og netværksmøder i kommunen. Evalueringsoversigt: 0. kl.: Sprogscreening to gange, KTI, LUS. 1. kl.: Læseevaluering, LUS. Mål: LUS pkt. 9 2. kl.: LUS, Nationale Test. Mål: LUS pkt.: 12 3. kl.: DVO, LUS, evt. frivillig test i NT. Mål: LUS pkt. 15. 4. 6.kl.: LUS, Nationale Test, TS. Mål: LUS pkt.: 18a efter 6. kl.